Fremsat den 28. februar 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 28. februar 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, sømandsbeskatningsloven
og tinglysningsafgiftsloven
(Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier, udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en række
specialskibe, afskaffelse af registreringsafgiften for skibe i danske skibsregistre, ændret forrentning ved opkrævning af
personers skat m.v.)
§ 1
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29.
januar 2016, som ændret senest ved § 36 i lov nr. 58 af 30.
januar 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 59, stk. 1, 2. pkt., ændres »1,2 procentpoint« til: »0,5
procentpoint«.
2. I § 61, stk. 2, 2. pkt., ændres »0,8 procentpoint« til: »1,5
procentpoint«.
3. I § 62, stk. 2, 3. pkt., ændres »0,5 procent« til: »0,0 pro-
cent«.
§ 2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 9.
september 2016, som ændret senest ved lov nr. 1684 af 26.
december 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 7 P, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »aftalen indgås«: », jf.
dog 2. pkt.«
2. I § 7 P, stk. 2, nr. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Er adgangen til at erhverve aktier, køberetter til aktier el-
ler tegningsretter til aktier åben på lige vilkår for mindst 80
pct. af en kreds af selskabets ansatte, som fastlægges efter
almene kriterier, kan værdien af vederlaget udgøre til og
med 20 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor af-
talen indgås. Antallet af ansatte i selskabet efter 2. pkt. op-
gøres på det tidspunkt, hvor adgangen til at erhverve aktie-
rne, køberetterne til aktier eller tegningsretterne til aktier er
åben for de ansatte.«
3. I § 9 A, stk. 11, 2. pkt., ændres »jf. § 5, stk. 4« til: »jf. § 5,
stk. 5«.
§ 3
I sømandsbeskatningsloven, lov nr. 386 af 27. maj 2005,
som ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 343 af 18. april 2007 og §
2 i lov nr. 622 af 14. juni 2011 og senest ved § 2 i lov nr.
1886 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Det er en betingelse for fradrag efter stk. 1, 2 eller
4, at fartøjet eller installationen er registreret med hjemsted
her i landet eller i en anden EU- eller EØS-medlemsstat.«
2. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Stk. 1 og 2 og § 3 gælder også ved arbejde om
bord på et specialfartøj, når fartøjet
1) er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister og
udelukkende udfører aktiviteter, der vil kunne omfattes
af tonnageskattelovens §§ 6 eller 8 a, eller
2) udelukkende anvendes som kabellægningsfartøj og er
registreret med hjemsted i en anden EU- eller EØS-
medlemsstat.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
3. I § 5, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1-3«.
4. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »anvende stk. 1« til:
»anvende stk. 1-3«.
5. § 5 a ophæves.
6. § 5 b ophæves.
Lovforslag nr. L 174 Folketinget 2017-18
Skattemin., j.nr. 2017-5221
AN013285
7. I § 11, 2. pkt., ændres »jf. § 5, stk. 3« til: »jf. § 5, stk. 4«.
§ 4
I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af
14. maj 2007, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 577 af 6.
juni 2007, lov nr. 295 af 11. april 2011 og § 3 i lov nr. 1569
af 15. december 2015 og senest ved § 2 i lov nr. 1548 af 19.
december 2017, foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 5 og 6, ophæves.
Nr. 7 og 8 bliver herefter nr. 5 og 6.
2. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »efter § 4 eller §§ 11 og 13«
til: »efter §§ 4 eller 13«.
3. I § 3, stk. 3, 1. pkt., udgår »skib eller« og »skibet eller«,
og »§§ 11 og 13« ændres til: »§ 13«.
4. §§ 11 og 12 ophæves.
5. I § 15, stk. 1, nr. 1, ændres »§§ 11-14,« til: »§§ 13 og
14,«.
6. § 15, stk. 1, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
7. I § 15, stk. 2, udgår »skib eller«.
8. I § 20, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 5, stk. 2,
3. pkt.«
§ 5
I lov nr. 1886 af 29. december 2015 om ændring af
tonnageskatteloven og sømandsbeskatningsloven (Udvidelse
af tonnageskatteordningen med en række specialskibe)
foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 2, indsættes efter »2016«: », jf. dog 2. pkt«.
2. I § 3, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»§ 2, nr. 2, har virkning fra og med indkomståret 2016 til
og med indkomståret 2018.«
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk.
2-5.
Stk. 2. § 2, nr. 1 og 2, træder i kraft dagen efter bekendt-
gørelsen i Lovtidende.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
trædelse af lovens § 2, nr. 3, § 3, nr. 2-7, og § 5.
Stk. 4. § 3, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 5. § 4 træder i kraft den 1. maj 2018.
Stk. 6. § 1 har virkning for afregning af indkomstskatter
for indkomståret 2018 og senere indkomstår.
Stk. 7. § 2, nr. 1 og 2, har virkning for aftaler om tildeling
af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der
indgås den 1. januar 2018 eller senere.
Stk. 8. § 2, nr. 3, og § 3, nr. 2-7, har virkning fra og med
indkomståret 2019.
Stk. 9. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kir-
keskat for indkomståret 2018 efter § 16 i lov om kommunal
indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den bereg-
nede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for
kommuneskat og kirkeskat for 2018, der følger af denne
lovs § 2, nr. 1 og 2.
Stk. 10. Den beregnede korrektion af den kommunale
slutskat og kirkeskat efter stk. 9 fastsættes af økonomi- og
indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrøren-
de indkomståret 2018, der foreligger pr. 1. maj 2020.
Stk. 11. Fysiske og juridiske personer, der har betalt afgift
efter tinglysningsafgiftslovens § 11, stk. 1 og 2, og § 12, stk.
1 og 2, i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med
den 30. april 2018, kan efter ansøgning få tilbagebetalt den
indbetalte afgift fra told- og skatteforvaltningen. Tilbagebe-
taling foretages kun, når tilbagebetalingsbeløbet for registre-
ringen af det enkelte dagbogsnummer overstiger 200 kr.
Stk. 12. Ved ansøgning om tilbagebetaling efter stk. 11
skal ansøger indsende originale dokumenter i form af skibs-
skøde eller pantebrev, som er påført registreringsmyndighe-
dens stempel og notering af afgiftsbeløb, samt kendingsbog-
staverne på de skibe, der omfattes af ansøgningen om tilba-
gebetaling. Ansøgningen skal indeholde ansøgers cpr- eller
cvr-nummer eller tilsvarende udenlandsk identifikations-
nummer samt dokumentation for, at ansøger har afholdt ud-
giften. Foreligger der en aftale om fordeling af betaling af
afgiften mellem flere parter, skal denne vedlægges ansøg-
ningen. Ansøgning om tilbagebetaling med de anførte oplys-
ninger skal være told- og skatteforvaltningen i hænde senest
den 31. juli 2018. Told- og skatteforvaltningen behandler
herefter ansøgningen og foretager udbetalingen til ansøgers
NemKonto på grundlag af ansøgningen. Har en ansøger ikke
en Nemkonto, vil udbetaling ske til en udenlandsk bankkon-
to tilhørende ansøger, og hvortil det er muligt for told- og
skatteforvaltningen at udbetale beløbet.
Stk. 13. Tilbagebetalingsbeløb efter stk. 11 forrentes fra
30 dage efter den 31. juli 2018 efter rentelovens regler.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslaget
2.2. Udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Lovforslaget
2.3. Afskaffelse af registreringsafgiften for skibe i danske skibsregistre
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Lovforslaget
2.4. Ændret forrentning ved opkrævning af personers skat m.v.
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Lovforslaget
2.5. Begrænsning af sømandsfradraget til søfolk, der arbejder om bord på skibe med hjemsted i Danmark eller i andre
EU- eller EØS-medlemsstater
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Lovforslaget
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier
3.2. Udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe
3.3. Afskaffelse af registreringsafgiften for skibe i danske skibsregistre
3.4. Ændret forrentning ved opkrævning af personers skat m.v.
3.5. Begrænsning af sømandsfradraget til søfolk, der arbejder om bord på skibe med hjemsted i Danmark eller i andre
EU- eller EØS-medlemsstater
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier
4.2. Udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe
4.3. Afskaffelse af registreringsafgiften for skibe i danske skibsregistre
4.4. Ændret forrentning ved opkrævning af personers skat m.v.
4.5. Begrænsning af sømandsfradraget til søfolk, der arbejder om bord på skibe med hjemsted i Danmark eller i andre
EU- eller EØS-medlemsstater
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har
den 12. november 2017 indgået Aftale om erhvervs- og
iværksætterinitiativer.
Med dette lovforslag foreslås det at udmønte følgende ele-
menter:
– Forhøjelse af grænsen for tildeling af medarbejderaktier
til aktieindkomstbeskatning fra 10 pct. af årslønnen til
20 pct. af årslønnen under forudsætning af, at mindst 80
pct. af virksomhedens ansatte får tilbudt aktielønsord-
ningen.
– Udvidelse af DIS-ordningen til søfolk, der arbejder om
bord på en række specialskibe.
– Afskaffelse af registreringsafgiften for skibe i danske
skibsregistre.
Aftalen af 12. november 2017 omfatter et forslag om at
afskaffe registreringsafgiften for visse handelsskibe i Dansk
Internationalt Skibsregister (DIS). Det er dog besluttet at ud-
vide forslaget til at gælde alle skibe i DIS, Det Almindelige
Skibsregister (DAS) og Fartøjsfortegnelsen (FTJ) henset til
de meget begrænsede økonomiske konsekvenser, en sådan
udvidelse vil have. Hertil kommer, at med en udvidelse af
forslaget til alle skibe vil forslaget i endnu højere grad bidra-
ge til at fjerne barrierer for vækst, administrative byrder og
3
understøtte vækst for alle skibe, herunder ikke mindst for
nærskibsfarten og fiskeriet.
Som led i finansieringen af Aftale om erhvervs- og iværk-
sætterinitiativer og Aftale om styrket kontrol og vejledning
mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet,
der blev indgået den 28. november 2017, foreslås desuden
en ændring af rentesatserne ved opkrævning af personers
skat.
Derudover foreslås en justering af reglerne om sømands-
fradrag med henblik på at sikre reglernes overensstemmelse
med EU’s maritime statsstøtteretningslinjer.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Det foreslås, at virksomhedernes muligheder for at afløn-
ne medarbejdere med aktier skal forbedres. Det vil udvide
virksomheders muligheder for at benytte medarbejderaktier
til at motivere, aflønne og dele ejerskabet af virksomheden
med medarbejderne. Det foreslås derfor, at grænsen for,
hvor stor en andel af medarbejderes løn, der kan udbetales
som medarbejderaktier til aktieindkomstbeskatning, forhøjes
fra 10 pct. til 20 pct. af lønnen for alle virksomheder allere-
de fra den 1. januar 2018 under forudsætning af, at 80 pct.
eller flere af virksomhedens ansatte tilbydes aktieløn under
ordningen. Virksomhederne vil fortsat kunne tildele udvalg-
te ansatte op til 10 pct. af lønnen i form af medarbejderaktier
i henhold til de gældende regler.
Derudover foreslås det, at nettolønsordningen for visse sø-
folk (DIS-ordningen) udvides til også at omfatte søfolk, der
arbejder om bord på en række specialskibe, der udfører de
aktiviteter, som tonnageskatteordningen udvides med, når
lov nr. 1886 af 29. december 2015 træder i kraft. Der er tale
om aktiviteter, der typisk udføres af følgende specialskibe:
– Vagt- og supplyskibe.
– Rørlægnings- og kabelskibe.
– Vindmølle- og konstruktionsskibe.
– Ishåndteringsskibe.
– ASV᾽er (Accomodation and Support Vessels).
Udvidelsen foreslås for at fastholde og styrke den danske
offshore-sektors konkurrenceevne på det globale marked.
DIS-ordningen har karakter af statsstøtte til den maritime
sektor, og ordningen er derfor udformet inden for rammerne
af EU᾽s maritime statsstøtteretningslinjer. Da lovændringen
således indebærer en ændring af en bestående statsstøtteord-
ning, skal ændringen godkendes af Europa-Kommissionen,
inden den kan træde i kraft.
Udvidelsen af tonnageskatteloven med en række special-
skibe ved lov nr. 1886 af 29. december 2015 er endnu ikke
godkendt af Kommissionen og er derfor ikke trådt i kraft
endnu.
Regeringen ønsker, at Danmark kan fastholde og udbygge
sin globale position som maritim nation. Derfor nedsatte re-
geringen i maj 2016 et vækstteam for Det Blå Danmark,
som skulle komme med anbefalinger til tiltag, der kan fast-
holde og udbygge Danmarks globale maritime styrkepositi-
on. Vækstteamet afgav i april 2017 en række anbefalinger til
regeringen, som bl.a. sigter på at understøtte Danmarks rolle
som en førende maritim nation ved at tiltrække nye rederier,
shipping- og managementvirksomheder til landet gennem
fastholdelse og tiltrækning af tonnage under dansk flag.
Det er en forudsætning for yderligere udbygning og styr-
kelse af den maritime klynge, at det er attraktivt at drive ski-
be under dansk flag, da det både bidrager til beskæftigelse
og økonomisk aktivitet i Danmark. Regeringen har derfor
fundet det hensigtsmæssigt at se på betingelserne for at regi-
strere skibe under dansk flag.
De danske skibsregistre er i fortsat konkurrence med an-
dre internationale skibsregistre, og en række forhold kan
være udslagsgivende for, om skibsejere vælger at være regi-
streret i et dansk skibsregister. I den internationale konkur-
rence om at tiltrække og fastholde skibe, der sejler under
dansk flag, udgør registreringsafgiften en udgift, som for en
skibsejer kan tale imod at fastholde eller vælge dansk flag.
Med henblik på at styrke grundlaget for den fremtidige
vækst ønsker regeringen at afskaffe registreringsafgiften for
skibe i alle danske skibsregistre. Det vil reducere omkost-
ningerne for rederierne ved at vælge at sejle under dansk
flag og derved tiltrække nye skibe fra både danske og uden-
landske rederier og dermed øge de maritime aktiviteter til
Danmark.
Som led i finansieringen af Aftale om erhvervs- og iværk-
sætterinitiativer og Aftale om styrket kontrol og vejledning
er det aftalt at ændre forrentningen ved opkrævning af per-
soners skat. De foreslåede ændringer indebærer samlet set,
at den såkaldte dag-til-dag-rente af forskudsskat, der indbe-
tales efter indkomstårets udløb, og restskattetillægget hæves
med 0,7 procentpoint. Desuden sænkes minimum for godt-
gørelsen ved udbetaling af overskydende skat fra 0,5 pro-
cent til 0 procent.
Ændringen af dag-til-dag-renten og restskattetillægget vil
tilskynde til, at indkomstskat afregnes tidligst muligt efter
indkomstårets udløb.
Endelig foreslås en ændring af reglerne om sømandsfra-
drag således, at sømandsfradraget begrænses til søfolk, der
arbejder om bord på danske skibe eller udenlandske skibe,
der er registreret i en anden EU- eller EØS-medlemsstat.
Forslaget, der har til formål at sikre, at reglerne om sø-
mandsfradrag er i overensstemmelse med EU’s maritime
statsstøtteretningslinjer, er ikke en del af Aftalen om er-
hvervs- og iværksætterinitiativer.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier
2.1.1. Gældende ret
Begrebet medarbejderaktier anvendes ofte som en fælles-
betegnelse for aflønning af selskabers ansatte eller bestyrel-
sesmedlemmer i form af aktier, køberetter til aktier og teg-
ningsretter til aktier.
4
Udgangspunktet er, at ansatte, der aflønnes med medar-
bejderaktier, skal medregne værdien heraf ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 og stats-
skattelovens § 4. Værdien af aktierne beskattes som lønind-
komst. Den skattepligtige værdi af medarbejderaktierne op-
gøres til markedsværdien på retserhvervelsestidspunktet
med fradrag af en eventuel egenbetaling. Der skal desuden
betales arbejdsmarkedsbidrag af værdien af aktierne m.v.
For købe- og tegningsretter til aktier, der modtages som
led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydel-
se af personligt arbejde i øvrigt, er der fastsat særlige regler i
ligningslovens § 28. Reglen omfatter tillige købe- og teg-
ningsretter til aktier, der modtages som vederlag af bestyrel-
sesmedlemmer og medhjælpere for bestyrelsen i selskabet.
Hvis en købe- eller tegningsret til aktier er omfattet af lig-
ningslovens § 28, sker beskatningen af medarbejderen først
på det tidspunkt, hvor købe- eller tegningsretten til aktier
udnyttes til levering af aktier, eller på det tidspunkt hvor kø-
be- eller tegningsretten sælges. Beskatningen sker på grund-
lag af købe- eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestids-
punktet henholdsvis salgstidspunktet.
Når et selskab tildeler vederlag til de ansatte i form af ak-
tier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, kan til-
delingen også ske efter reglen i ligningslovens § 7 P. Tilde-
ling af medarbejderaktier efter ligningslovens § 7 P er ken-
detegnet ved, at aktierne, køberetterne eller tegningsretterne
ikke beskattes som lønindkomst for den ansatte. Samtidig
har selskabet ikke fradragsret for værdien af de tildelte ak-
tier m.v. Den ansatte skal således hverken på retserhvervel-
sestidspunktet for aktier eller udnyttelsestidspunktet for kø-
be- eller tegningsretter til aktier medregne værdien af aktie-
rne eller købe- eller tegningsretterne ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Den ansatte skal derimod først be-
skattes, når og hvis aktierne – modtaget direkte eller erhver-
vet ved udnyttelse af de tildelte købe- eller tegningsretter –
afstås. Aktieafståelsen beskattes efter reglerne i aktieavance-
beskatningsloven.
Der gælder en række betingelser for tildeling af medarbej-
deraktier efter ligningslovens § 7 P. En af betingelserne er,
at den ansatte ikke modtager aktier, køberetter eller teg-
ningsretter til en værdi, der overstiger 10 pct. af årslønnen
på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. ligningslovens § 7
P, stk. 2, nr. 2.
2.1.2. Lovforslaget
Det foreslås, at grænsen for, hvor meget den ansatte kan
modtage pr. år uden indkomstbeskatning, hæves, så den an-
satte kan modtage aktier, køberetter til aktier og tegningsret-
ter til aktier til en værdi svarende til højst 20 pct. af årsløn-
nen på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Tildeling af med-
arbejderaktier ud over 10 pct. af årslønnen er betinget af, at
ordningen tilbydes minimum 80 pct. af de ansatte i selska-
bet.
Med de foreslåede regler vil selskabet således kunne tilby-
de medarbejdere aktier, køberetter til aktier og tegningsretter
til aktier uden indkomstbeskatning af den ansatte til en vær-
di svarende til mellem 10 pct. og 20 pct. af årslønnen under
betingelse af, at minimum 80 pct. af selskabets ansatte tilby-
des den pågældende aktielønsordning. Selskabet vil endvi-
dere fortsat som efter gældende regler frit kunne tilbyde ud-
valgte medarbejdere aktier, køberetter til aktier og tegnings-
retter til aktier uden indkomstbeskatning til en værdi svaren-
de til maksimalt 10 pct. af årslønnen.
Med forslaget udvides selskabers muligheder for at benyt-
te medarbejderaktier til at motivere, aflønne og dele ejerska-
bet af selskabet med medarbejderne.
2.2. Udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder
om bord på en række specialskibe
2.2.1. Gældende ret
DIS-ordningen er en statsstøtteordning til fordel for sø-
fartssektoren, der er udformet i overensstemmelse med EU-
retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren (2004/
C13/03).
DIS-ordningen blev indført i 1988 samtidig med oprettel-
sen af Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) og medfører,
at rederierne kan udbetale en skattefri nettohyre til de sø-
folk, der er omfattet af ordningen.
Det er en betingelse for at kunne anvende DIS-ordningen,
at løn m.v. er fastsat under hensyn til skattefritagelsen. Her-
udover er det en betingelse, at søfolkene arbejder om bord
på et skib, der er et dansk skib, som er registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister, og som anvendes til formål, der
vil kunne omfattes af tonnageskatteordningen.
Et dansk skib er i sømandsbeskatningsloven defineret som
et skib, som er registreret med hjemsted her i landet med en
bruttotonnage på 20 t eller derover, og som udelukkende an-
vendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller
gods, som bugser- og bjærgningsfartøj eller som kabellæg-
ningsfartøj.
Den form for virksomhed, der omfattes af tonnageskatte-
ordningen, er erhvervsmæssig transport af passagerer eller
gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer.
Der er i tonnageskatteloven opregnet forskellige former for
virksomhed, som falder uden for tonnageskatteordningens
anvendelsesområde. Sådan virksomhed falder hermed også
uden for DIS-ordningens anvendelsesområde.
Med lov nr. 1886 af 29. december 2015 blev tonnageskat-
teordningen udvidet med en række aktiviteter, der typisk ud-
føres af vagt- og supplyskibe, rørlægnings- og kabelskibe,
vindmølle- og konstruktionsskibe, ishåndteringsskibe og
ASV’er (såkaldte »hotelskibe«). Udvidelsen af tonnageskat-
teordningen var en udmøntning af Aftale om en vækstpakke
(juni 2014).
Det indgik ikke i Aftale om en vækstpakke, at der ved
siden af udvidelsen af tonnageskatteordningen skulle ske en
tilsvarende udvidelse af DIS-ordningen. Udvidelsen af ton-
nageskatteordningen medførte derfor ikke nogen ændring i
anvendelsesområdet for DIS-ordningen.
Når udvidelsen af tonnageskatteordningen med specialski-
be træder i kraft, vil et rederi således kunne anvende ton-
nageskatteordningen på indkomst fra aktiviteter, der typisk
5
udføres af vagt- og supplyskibe, rørlægnings- og kabelskibe,
vindmølle- og konstruktionsskibe, ishåndteringsskibe og
ASV’er, mens DIS-ordningen ofte ikke vil finde anvendelse
på de søfolk, der arbejder om bord på de pågældende spe-
cialskibe. Dette gælder dog ikke ved arbejde om bord på ka-
belskibe, der under visse betingelser allerede kan omfattes
af DIS-ordningen, jf. nedenfor.
Efter gældende regler opfylder vindmølle- og konstrukti-
onsfartøjer, der udfører aktiviteter med bygning og repara-
tion af vindmølleparker, olieinstallationer og andre kon-
struktionsopgaver, ikke betingelserne i DIS-ordningen om
udelukkende at udføre erhvervsmæssig befordring af passa-
gerer eller gods. DIS-ordningen finder derfor som hovedre-
gel ikke anvendelse på søfolk, der arbejder om bord på den-
ne type skibe. I det omfang et vindmøllefartøj eller andet
konstruktionsfartøj i en afgrænset periode udelukkende ud-
fører transport af passagerer eller gods, vil søfolkene dog for
denne periode efter omstændighederne kunne omfattes af
DIS-ordningen.
Søfolk, der arbejder om bord på kabelskibe, der anvendes
som kabelskib, dvs. anvendes til transport af kabeltromler
m.v. og nedlægning, inspektion eller reparation af kabler
samt andre aktiviteter, der er en integreret del af kabellæg-
ningen, kan efter gældende regler omfattes af DIS-ordnin-
gen. Ved arbejde inden for EU/EØS-området gælder det dog
kun, hvis søtransportdelen udgør mindst 50 pct. målt i for-
hold til tilbagelagte sømil. Det er en betingelse, at skibet har
hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat.
Rørlægningsskibe, der udfører aktiviteter med nedlæg-
ning, inspektion eller reparation af rørledninger på havbun-
den, herunder rendegravning, opfylder ikke betingelsen i
DIS-ordningen om udelukkende at udføre erhvervsmæssig
befordring af passagerer eller gods mellem forskellige desti-
nationer. DIS-ordningen vil derfor som hovedregel ikke fin-
de anvendelse på søfolk, der arbejder om bord på disse ski-
be. DIS-ordningen vil dog efter omstændighederne kunne
finde anvendelse på skibe, der udfører rørlægningsaktivite-
ter, hvis rørlægningsaktiviteterne udføres af et kabellæg-
ningsskib, der opfylder betingelserne for at kunne anvende
DIS-ordningen, og rørlægningsaktiviteterne er en integreret
del af kabellægningen.
Ishåndteringsfartøjer, der udfører ishåndtering, der ikke
udgør bugseringsaktiviteter, f.eks. isbrydning, eskorte af ski-
be gennem isfyldt farvand og beskyttelse af f.eks. boreenhe-
der i arktisk farvand mod flydende isbjerge, kan ikke omfat-
tes af DIS-ordningen efter gældende regler. Anvendes skibet
derimod til bugsering, kan søfolk, der arbejder om bord på
skibet, efter omstændighederne omfattes af DIS-ordningen
som bugser- og bjærgningsfartøj. Ved arbejde inden for
EU/EØS er det i den forbindelse en betingelse, at skibet ud-
fører bugseringsopgaver i mindst 50 pct. af den tid, skibet i
løbet af et indkomstår er i drift.
ASV’er (Accomodation and Support Vessels) udfører ikke
erhvervsmæssig befordring af personer eller gods til søs. Sø-
folk, der arbejder om bord på disse fartøjer, er derfor ikke
omfattet af DIS-ordningen. ASV᾽er, der også omtales som
»hotelskibe«, anvendes i forbindelse med omfattende off-
shore-arbejder, som de understøtter gennem husning af
håndværkere, materiel og værkstedsfaciliteter.
Vagt- og supplyfartøjer, der udfører aktiviteter med sik-
kerheds- og redningsopgaver, miljøbeskyttelse og/eller støt-
te- og servicefunktioner til søs, kan omfattes af DIS-ordnin-
gen efter gældende regler, hvis de udelukkende udfører er-
hvervsmæssig befordring af passagerer eller gods mellem
forskellige destinationer.
Det er anvendelsen af skibet og ikke skibets betegnelse
som f.eks. vindmølleskib eller skibets registrering i DIS som
f.eks. lastskib, der er afgørende for, om skibet opfylder be-
tingelserne i DIS-ordningen.
Det bemærkes, at det ikke er et krav for, at DIS-ordningen
kan anvendes, at der udelukkende udføres erhvervsmæssig
befordring af passagerer eller gods i hele indkomståret. Det
er således efter omstændighederne muligt for et skib i en el-
ler flere afgrænsede perioder i et indkomstår at være udskilt
til at udføre andre aktiviteter til søs, som ikke opfylder be-
tingelserne i DIS-ordningen. DIS-ordningen finder ikke an-
vendelse for sådanne perioder, men vil fortsat kunne anven-
des for de perioder, hvor skibet opfylder betingelserne i
DIS-ordningen.
Det bemærkes i den forbindelse, at én samlet opgave ikke
kan opsplittes i flere af hinanden afhængige underopgaver
på en måde, så DIS-ordningen finder anvendelse for trans-
portperioderne. Et skib, der f.eks. sejler ingeniører ud til en
havvindmøllepark for at udføre arbejde i fire dage fra skibet,
hvorefter ingeniørerne sejles tilbage igen, kan f.eks. ikke de-
les op i tre opgaver med den konsekvens, at DIS-ordningen
finder anvendelse for transportopgaverne. Der er tale om én
samlet opgave, hvor transportdelen er underordnet hovedop-
gaven som arbejdsskib.
2.2.2. Lovforslaget
Det foreslås at udvide DIS-ordningen til søfolk, der arbej-
der om bord på en række specialskibe, der er registreret i
Dansk Internationalt Skibsregister.
De specialskibe, som DIS-ordningen udvides med, udfører
de aktiviteter, som omfattes af tonnageskatteloven ved
ikrafttrædelsen af lov nr. 1886 af 29. december 2015 (Udvi-
delse af tonnageskatteordningen med en række specialski-
be).
For det første udvides DIS-ordningen med specialskibe,
der udfører alle former for aktiviteter med vagttjeneste til
søs.
For det andet udvides DIS-ordningen med specialskibe,
der udfører alle former for aktiviteter med støtte- og service-
funktioner til søs (supplyopgaver).
For det tredje udvides DIS-ordningen med specialskibe,
der udfører visse konstruktionsopgaver til søs bestående af
bygning, reparation og nedtagning af vindmøller, havanlæg
og olieinstallationer, herunder evt. erhvervsmæssig transport
af personer eller gods i forbindelse hermed. For så vidt an-
går olieinstallationer gælder dette dog kun, når aktiviteterne
udøves uden for dansk søterritorium eller kontinentalsokkel.
6
For det fjerde udvides DIS-ordningen med specialskibe,
der foretager kabellægningsaktiviteter og/eller rørlægnings-
aktiviteter, herunder evt. transport af passagerer eller gods i
forbindelse hermed. For så vidt angår kabelskibene, finder
DIS-ordningen fortsat tilsvarende anvendelse på kabelskibe,
der er registeret med hjemsted i en anden EU- eller EØS-
medlemsstat.
For det femte udvides DIS-ordningen med specialskibe,
der udfører alle former for ishåndtering til søs, der ikke ud-
gør bugseringsaktiviteter.
For det sjette udvides DIS-ordningen med specialskibe,
der foretager midlertidig husning af mandskab, reservedele
og værkstedsfaciliteter i forbindelse med offshore arbejder.
Herudover gør forslaget det muligt for søfolk med arbejde
om bord på skibe med disse aktiviteter at blive omfattet af
reglerne om sømandsfradrag.
De nævnte aktiviteter udføres typisk af vagt- og supply-
skibe, vindmølle- og konstruktionsskibe, rørlægnings- og
kabelskibe, ishåndteringsskibe og ASV’er.
Efter lovændringen finder DIS-ordningen anvendelse på
søfolk, der arbejder om bord på følgende typer skibe:
– Skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregi-
ster, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig
befordring af passagerer eller gods, og som vil kunne
omfattes af tonnageskatteloven.
– Specialskibe, der er registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister, og som udelukkende anvendes til formål,
som vil kunne omfattes af tonnageskattelovens §§ 6 eller
8 a. For kabelskibe finder DIS-ordningen også anvendel-
se på skibe, der er registreret med hjemsted i en anden
EU- eller EØS-medlemsstat.
– Bugser- og bjærgningsfartøjer, der er registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister eller med hjemsted i en an-
den EU- eller EØS-medlemsstat, og som udelukkende
anvendes som bugser- og bjærgningsfartøj omfattet af
sømandsbeskatningslovens § 6.
– Stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, som nævnt i sø-
mandsbeskatningslovens § 10, stk. 1, og som udfører ar-
bejde uden for EU/EØS.
Forslaget indebærer en ændring af en bestående statsstøt-
teordning. Ændringen skal derfor godkendes af Europa-
Kommissionen, inden loven kan træde i kraft.
2.3. Afskaffelse af registreringsafgiften for skibe i danske
skibsregistre
2.3.1. Gældende ret
Efter tinglysningsafgiftslovens §§ 11 og 12 betales regi-
streringsafgift for ejer- og pantregistreringer for handelsski-
be (f.eks. passagerskibe og lastskibe), fiskeskibe og fritids-
fartøjer (f.eks. lystfartøjer og husbåde) optaget i et dansk
skibsregister.
Skibsregistret omfatter nedenstående tre registre:
– FTJ
– DAS
– DIS
I DIS kan alene handelsskibe registreres, mens registre-
ring af ejerforhold til fritidsfartøjer og registrering af pant i
skibe ikke kan registreres i FTJ.
Skibe med en bruttotonnage på 5 t eller derunder kan ikke
registreres i skibsregistret. Fra og med den 1. marts 2018
kan fritidsfartøjer med en bruttotonnage under 20 t ikke re-
gistreres i skibsregistret, jf. § 2 i lov nr. 1548 af 19. decem-
ber 2017.
Ved registrering af ejerforhold i handelsskibe skal der be-
tales en afgift på 1 promille af skibets værdi. For fiskeskibe
og fritidsfartøjer udgør afgiften 4 promille af skibets værdi.
Der betales ingen afgift ved førstegangsregistrering af en
ejer af et nybygget skib på grundlag af bilbrev eller lignende
dokument.
Ved registrering af pant i handelsskibe og fiskeskibe skal
der betales en afgift på 1 promille af pantets værdi. For fri-
tidsfartøjer udgør afgiften 1,5 pct. af pantets værdi. Da skibe
med en bruttotonnage under 5 t ikke kan registreres i skibs-
registret, skal pant i disse skibe tinglyses i Personbogen som
pant i løsøre. Fra og med den 1. marts 2018 vil mellemstore
fritidsfartøjer, dvs. fritidsfartøjer med en bruttotonnage på
mindst 5 t og mindre end 20 t, ligeledes ikke kunne registre-
res i skibsregistret, jf. § 2 i lov nr. 1548 af 19. december
2017. Det betyder, at pant i disse fartøjer vil skulle tinglyses
i Personbogen som pant i løsøre i lighed med andre skibe
med en bruttotonnage under 5 t. Afgiften for sådanne skibe
udgør 1.660 kr. og 1,5 pct. af pantets værdi.
2.3.2. Lovforslaget
Med henblik på at tiltrække nye skibe fra både danske og
udenlandske rederier og dermed øge de maritime aktiviteter
til Danmark foreslås det at afskaffe registreringsafgiften for
skibe i danske skibsregistre.
Forslaget understøtter regeringens målsætning om at beva-
re Danmarks status som skibsnation og skal bidrage til at
gøre det mere attraktivt at sejle under det danske flag for
skibsejere, som har skibe i international konkurrence.
De helt små skibe med en bruttotonnage under 5 t og mel-
lemstore fritidsfartøjer med en bruttotonnage under 20 t og
mindst 5 t omfattes ikke af lovforslaget. Det skyldes, at så-
danne skibe ikke kan registreres i skibsregistret.
2.4. Ændret forrentning ved opkrævning af personers skat
m.v.
2.4.1. Gældende ret
Efter kildeskattelovens § 59 kan en skattepligtig til og
med den 1. juli i året efter indkomståret indbetale forskuds-
skat ud over, hvad der er indeholdt i A-indkomst og arbejds-
markedsbidragspligtig indkomst eller opkrævet ved skatte-
billet (dvs. indbetalingskort). Ved betaling af forskudsskat
efter indkomstårets udløb skal der betales en dag-til-dag-
rente af forskudsskatten svarende til renten i opkrævningslo-
vens § 7, stk. 2, 3. pkt., med fradrag af 1,2 procentpoint og
afrundet til en decimal. Renten beregnes dagligt fra udløbet
af indkomståret og frem til og med betalingsdagen.
7
Renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., bereg-
nes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Dan-
marks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-fi-
nansielle selskaber i månederne juli, august og september i
det foregående kalenderår.
Dag-til-dag-renten anses for indeholdt i indbetalingen og
fragår heri, inden betalingen modregnes ved opgørelsen af
den skattepligtiges slutskat. For indkomståret 2017 udgør
dag-til-dag-renten 1,7 pct. p.a.
Efter kildeskattelovens § 61 skal en skattepligtig, der skal
betale restskat, ud over restskatten betale et procenttillæg af
restskatten til staten. Procenttillægget beregnes en gang år-
ligt og fastsættes som rentesatsen i opkrævningslovens § 7,
stk. 2, 3. pkt., med tillæg af 0,8 procentpoint og afrundet til
en decimal. For indkomståret 2017 udgør restskattetillægget
3,7 pct.
Efter kildeskattelovens § 62 ydes der en skattepligtig, som
har en overskydende skat, et procenttillæg af beløbet i godt-
gørelse sammen med tilbagebetalingen af den overskydende
skat. Procenttillægget beregnes en gang årligt og fastsættes
som rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med
fradrag af 5,2 procentpoint og afrundet til en decimal. Pro-
centtillægget kan dog ikke fastsættes til mindre end 0,5 pct.
af den overskydende skat. Procenttillægget udgør for ind-
komståret 2017 0,5 pct.
I det omfang overskydende skat modsvares af frivillige
indbetalinger af forskudsskat efter kildeskattelovens § 59
ydes ingen godtgørelse. Er der betalt dag-til-dag-rente efter
§ 59 af frivillige indbetalinger af forskudsskat i året efter
indkomståret, tilbagebetales dag-til-dag-renten, i det omfang
indbetalingen modsvares af overskydende skat. Betalt dag-
til-dag-rente tilbagebetales således for den del af indbetalin-
gen af forskudsskat, der overstiger indkomstårets restskat.
Der ydes ingen godtgørelse for et beløb, som modsvares af
nedslaget efter lov om skattenedslag for seniorer og efter lov
om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøaf-
gifter.
2.4.2. Lovforslaget
Det foreslås, at dag-til-dag-renten af forskudsskat efter
kildeskattelovens § 59 ændres, således at fradraget på 1,2
procentpoint af renten, der fastsættes efter opkrævningslo-
vens § 7, stk. 2, 3. pkt., ændres til et fradrag på 0,5 procent-
point. Det vil medføre en forhøjelse af dag-til-dag-renten på
0,7 procentpoint. Med det aktuelle renteniveau vil det inde-
bære, at dag-til-dag-renten forhøjes til 2,4 pct.
Det foreslås ligeledes, at restskattetillægget forhøjes, ved
at tillægget til opkrævningslovens rentesats forhøjes fra 0,8
procentpoint til 1,5 procentpoint, hvorved det samlede pro-
centtillæg ved betaling af restskat vil stige med 0,7 procent-
point. Med det aktuelle renteniveau vil restskattetillægget
ved en forhøjelse med 0,7 procentpoint blive 4,4 pct. Den
parallelle forhøjelse af dag-til-dag-renten og restskattetil-
lægget vil tilskynde til, at indkomstskatten afregnes tidligst
muligt efter indkomstårets udløb.
Endelig foreslås det, at procentgodtgørelsen ved tilbage-
betaling af overskydende skat ændres, så minimum for pro-
centgodtgørelsen nedsættes fra 0,5 pct. til 0,0 pct. Med det
aktuelle renteniveau vil det indebære, at procentgodtgørel-
sen af overskydende skat vil udgøre 0 pct.
Ændringen foreslås tillagt virkning for afregning af ind-
komstskatter for indkomståret 2018 og senere indkomstår.
Indkomstårets skatter opgøres endeligt og afregnes i kalen-
deråret efter indkomståret.
2.5. Begrænsning af sømandsfradraget til søfolk, der
arbejder om bord på skibe med hjemsted i Danmark eller i
andre EU- eller EØS-medlemsstater
2.5.1. Gældende ret
Efter gældende regler kan søfolk, der er fuldt skattepligti-
ge til Danmark, dvs. typisk dansk bosatte søfolk, få sø-
mandsfradrag ved arbejde om bord på skibe med hjemsted i
Danmark eller i udlandet. Det er ikke en betingelse, at skibet
er registreret med hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat.
Begrænset skattepligtige søfolk, dvs. typisk udenlandsk
bosatte søfolk, er kun skattepligtige til Danmark ved arbejde
om bord på et skib med hjemsted i Danmark eller skibe, der
kan sidestilles hermed, dvs. typisk udenlandsk indregistrere-
de skibe, der uden besætning overtages til befragtning af et
dansk rederi (bareboat-charter). Begrænset skattepligtige sø-
folk kan derfor kun få sømandsfradrag ved arbejde om bord
på sådanne skibe.
Sømandsfradraget er et fradrag på 56.900 kr. ved opgørel-
se af den skattepligtige indkomst. Ved arbejde om bord på et
skib med en bruttotonnage på 500 t eller derover kan søfolk
som hovedregel få et forhøjet sømandsfradrag på 105.000
kr.
Sømandsfradraget, herunder det forhøjede sømandsfra-
drag, finder anvendelse ved arbejde om bord på danske og
udenlandske skibe, der udelukkende anvendes til erhvervs-
mæssig befordring af passagerer eller gods som bugser- og
bjærgningsfartøj eller som kabellægningsfartøj.
Sømandsfradraget, herunder det forhøjede sømandsfra-
drag, finder tilsvarende anvendelse på søfolk, der arbejder
om bord på skibe og installationer, der anvendes i tilknyt-
ning til efterforskning og udvinding af kulbrinter uden for
dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde,
samt ved arbejde om bord på skole- og øvelsesskibe. Derud-
over finder det almindelige sømandsfradrag anvendelse ved
arbejde om bord på et stenfiskerfartøj, herunder sandsugere.
Det er en betingelse, at forhyringsvilkårene svarer til, hvad
der sædvanligvis gælder for søfolk.
Sømandsfradraget træder i stedet for de almindelige løn-
modtagerfradrag, som f.eks. fagforeningskontingent, A-kas-
sebidrag og befordring. Søfolk, som kan foretage sømands-
fradrag, kan herudover ikke anvende de særlige regler om
fradrag for rejseudgifter i forbindelse med arbejdet.
8
2.5.2. Lovforslaget
Det foreslås, at reglerne for sømandsfradrag ændres såle-
des, at sømandsfradraget begrænses til søfolk, der arbejder
om bord på danske skibe eller udenlandske skibe, der har
hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat. Forslaget
har til formål at sikre, at reglerne om sømandsfradrag er i
overensstemmelse med EU’s maritime statsstøtteretningslin-
jer.
Lovændringen medfører, at søfolk, som er fuldt skatte-
pligtige til Danmark og hjemmehørende her i landet efter en
eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, kun kan få sø-
mandsfradrag, hvis de arbejder om bord på et skib, der er re-
gisteret med hjemsted i Danmark eller en anden EU- eller
EØS-medlemsstat.
Lovændringen medfører ingen ændringer for begrænset
skattepligtige søfolk, der arbejder om bord på skibe registre-
ret i Danmark. Disse søfolk vil fortsat kunne få sømandsfra-
drag. Begrænset skattepligtige søfolk m.v., der arbejder om
bord på bareboat-chartrede skibe, vil dog ligesom fuldt skat-
tepligtige personer, kun kunne få sømandsfradrag, hvis ski-
bet er registreret med hjemsted i Danmark eller en anden
EU- eller EØS-medlemsstat.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
3.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier
Forhøjelsen af grænsen for tildeling af medarbejderaktier
skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et umiddel-
bart mindreprovenu på ca. 35 mio. kr. årligt, jf. tabel 3.1.
Opgjort efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet
at udgøre ca. 20 mio. kr. årligt. Finansårsvirkningen i fi-
nansåret 2018 skønnes at udgøre et mindreprovenu på ca. 35
mio. kr.
Tabel 3.1 Provenumæssige konsekvenser ved forhøjelse af grænsen for tildeling af medarbejderaktier
Mio. kr. (2018-niveau) Varig virkning 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Finansårs-
virkning 2018
Umiddelbar provenuvirkning
- på indkomstskat -125 -125 -125 -125 -125 -125 -125 -125 -125
- på selskabsskat 95 95 95 95 95 95 95 95 95
- på lønsumsafgift -5 -5 -5 -5 -5 -5 -5 -5 -5
Umiddelbar provenuvirkning i alt -35 -35 -35 -35 -35 -35 -35 -35 -35 -35
Provenuvirkning efter tilbageløb -25 -25 -25 -25 -25 -25 -25 -25 -25
Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd -20 -20 -20 -20 -20 -20 -20 -20 -20
Umiddelbar provenuvirkning for kommunerne -100 -100 -100 -100 -100 -100 -100 -100 -100
- heraf indkomstskat -110 -110 -110 -110 -110 -110 -110 -110 -110
- heraf selskabsskat 10 10 10 10 10 10 10 10 10
Mindreprovenuet fremkommer ved, at favørelementet i de
individuelle ordninger bliver beskattet som aktieindkomst,
modsat i dag hvor aflønningen af medarbejderne beskattes
som almindelig lønindkomst. Forslaget betyder endvidere, at
der for tildelinger af medarbejderaktier ikke vil være fra-
dragsret i selskabet i modsætning til almindelig løn. Herudo-
ver skal lønsumsafgiftspligtige virksomheder ikke betale
lønsumsafgift af tildelinger af medarbejderaktier, der ikke
beskattes som løn.
De økonomiske konsekvenser for kommunerne udgøres af
en stigning i selskabsskatteprovenuet og et fald i indkomst-
skatteprovenuet. Det umiddelbare mindreprovenu for kom-
munerne skønnes således at udgøre ca. 100 mio. kr. årligt.
Forslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for regio-
nerne.
Forslaget får ingen umiddelbare økonomiske virkninger
for kommunerne for indkomståret 2018, da det af tidsmæssi-
ge grunde ikke har været muligt at indarbejde virkningen af
forslaget i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for
2018. I den forbindelse vil der, for så vidt angår indkomst-
skatterne for de kommuner, der vælger at selvbudgettere de-
res udskrivningsgrundlag i 2018, ske en neutralisering af
lovforslagets virkning i forbindelse med afregningen af de
kommunale skatter vedrørende indkomståret 2018 i 2021.
Skattebegunstigelsen af medarbejderaktier har karakter af
en skatteudgift. Forhøjelsen af grænsen for tildeling af med-
arbejderaktier vil forøge skatteudgiften med ca. 35 mio. kr.
årligt svarende til det umiddelbare mindreprovenu.
Forslaget medfører administrative omkostninger i SKAT
på 1,5 mio. kr. årligt fra 2018 og frem. Omkostningerne ve-
drører flere udgifter til kontrol, idet det forventes, at omfan-
get af virksomheder og dermed medarbejdere, der forventes
at benytte sig af ordningen, forøges.
3.2. Udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder
om bord på en række specialskibe
Med udvidelsen af DIS-ordningen vil søfolk om bord på
specialskibe kunne aflønnes med en skattefri nettohyre. Ud-
videlsen skønnes med stor usikkerhed at medføre et årligt
umiddelbart mindreprovenu på ca. 60 mio. kr., jf. tabel 3.2.
Efter tilbageløb og adfærd skønnes udvidelsen at medføre et
mindreprovenu på ca. 55 mio. kr. i 2019 stigende til ca. 105
mio. kr. i 2024 og frem. Den varige virkning skønnes at sva-
re til et årligt mindreprovenu på ca. 100 mio. kr. Forslaget
9
har ingen virkning i finansåret 2018. I finansåret 2019 skøn-
nes et mindreprovenu på ca. 60 mio. kr.
Tabel 3.2 Provenumæssige konsekvenser ved udvidelse af DIS-ordningen
Mio. kr. (2018-niveau)
Varig
virkning 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Finansårs-
virkning 2018
Umiddelbart mindreprovenu 60 - 60 60 60 60 60 60 60
Mindreprovenu efter tilbageløb 45 - 45 45 45 45 45 45 45
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd 100 - 55 70 80 90 100 105 105
Umiddelbar provenuvirkning for kommunerne - 30 30 30 30 30 30 30 -
I provenuskønnet for den umiddelbare virkning af en ud-
videlse af DIS-ordningen er det forudsat, at ca. 400 søfolk
på specialskibe overgår fra almindelig beskatning til skatte-
fri nettohyre. Det umiddelbare mindreprovenu er således et
udtryk for provenuvirkningen forudsat uændret beskæftigel-
se på skibene, der med forslaget omfattes af DIS-ordningen.
I det omfang skattefritagelsen fremover vil føre til, at flere
beskæftiges med aktiviteter, der omfattes af DIS-ordningen,
vil det alt andet lige øge finansieringsbehovet. Dette skyl-
des, at beskæftigelsen i et vist omfang vil flytte fra alminde-
ligt beskattet beskæftigelse til skattefri beskæftigelse på spe-
cialskibene, der omfattes af DIS-ordningen. Det er ikke mu-
ligt at kvantificere denne effekt, men hvis det skønsmæssigt
antages, at udvidelsen af DIS-ordningen med en række spe-
cialskibe vil øge beskæftigelsen på de omfattede specialski-
be med ca. 400 søfolk over seks år, skønnes det på sigt at
øge mindreprovenuet med ca. 60 mio. kr. På den baggrund
skønnes udvidelsen af DIS-ordningen med stor usikkerhed
på sigt at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og ad-
færd på ca. 105 mio. kr.
Den umiddelbare provenuvirkning for kommunerne skøn-
nes at udgøre ca. 30 mio. kr. årligt, svarende til ca. halvde-
len af den samlede umiddelbare reduktion i indkomstskatter-
ne. Udvidelsen vil ikke have økonomiske konsekvenser for
regionerne.
Søfolk omfattet af DIS-ordningen kan aflønnes med en
skattefri nettohyre. Derfor betragtes de særlige skatteregler i
DIS-ordningen som en skatteudgift. Med forslaget skønnes
den eksisterende skatteudgift på området at blive forøget
med ca. 120 mio. kr., når adfærdsvirkningen er slået fuldt
igennem, dvs. fra 2024 og frem.
Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administra-
tive konsekvenser for det offentlige. Evt. administrative
konsekvenser for Skatteministeriet vil blive finansieret in-
den for ministeriets eksisterende økonomiske rammer.
3.3. Afskaffelse af registreringsafgiften for skibe i danske
skibsregistre
Med forslaget fritages skibe, der registreres i skibsregis-
tret, for registreringsafgift, hvorved omkostningerne for re-
derierne ved at vælge at sejle under dansk flag reduceres,
hvilket forventes at tiltrække nye skibe samt udenlandske re-
derier og dermed maritime aktiviteter til Danmark.
På baggrund af oplysninger vedrørende de nuværende ind-
tægter fra registrering af skibe i skibsregistret skønnes lov-
forslaget at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 10
mio. kr. (2018-niveau) årligt fra 2018.
Med fritagelsen for registreringsafgift reduceres maritime
virksomheders omkostninger, når de sejler under dansk flag.
I det omfang, at lempelsen fører til øget omfang af investe-
ringer og maritime aktiviteter, skønnes der at være en afledt
positiv provenuvirkning om end begrænset. Det årlige min-
dreprovenu efter tilbageløb og adfærd skønnes således at ud-
gøre ca. 10 mio. kr. (2018-niveau) efter afrunding.
Lovforslaget medfører en skatteudgift svarende til den
umiddelbare provenuvirkning af lovforslaget.
Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administra-
tive konsekvenser for det offentlige. Evt. administrative
konsekvenser for Skatteministeriet vil blive finansieret in-
den for ministeriets eksisterende økonomiske rammer.
3.4. Ændret forrentning ved opkrævning af personers skat
m.v.
Forslagene om ændringerne i forrentningen ved opkræv-
ning af personers skat skønnes med en vis usikkerhed samlet
set at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 205 mio.
kr. årligt, jf. tabel 3.3. Opgjort efter tilbageløb og adfærd
skønnes merprovenuet at udgøre ca. 160 mio. kr. årligt.
10
Tabel 3.3 Provenumæssige konsekvenser ved ændringer i forrentningen
Mio. kr. (2018-niveau)
Varig
virkning 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Finansårs-
virkning 2018
Umiddelbar provenuvirkning
Forhøjelse af dag-til-dag-renten 30 30 30 30 30 30 30 30 30
Forhøjelse af restskattetillægget 65 65 65 65 65 65 65 65 65
Reduktion af godtgørelse ved overskydende skat 110 110 110 110 110 110 110 110 110
I alt, umiddelbar provenuvirkning 205 205 205 205 205 205 205 205 205 0
Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd
Forhøjelse af dag-til-dag-renten 25 25 25 25 25 25 25 25 25
Forhøjelse af restskattetillægget 50 50 50 50 50 50 50 50 50
Reduktion af godtgørelse ved overskydende skat 85 85 85 85 85 85 85 85 85
I alt, efter tilbageløb og adfærd 160 160 160 160 160 160 160 160 160
Anm. : Det er i provenuberegningerne for reduktionen af godtgørelse ved overskydende skat forudsat, at referencerenten ikke overstiger 5,2 pct., således at den årlige godtgørelsesprocent
fastholdes på 0 pct. Hvis referencerenten stiger til mere end 5,2 pct., vil provenuvirkningen af reduktionen af godtgørelse ved overskydende skat reduceres.
En forhøjelse af dag-til-dag-renten hhv. restskattetillægget
skønnes således at medføre et årligt merprovenu efter tilba-
geløb og adfærd på ca. 25 mio. kr. og ca. 50 mio. kr., mens
en reduktion af minimum for procentgodtgørelsen skønnes
at medføre et årligt merprovenu efter tilbageløb og adfærd
på ca. 85 mio. kr. Forslaget vil ikke have nogen finansårs-
virkning i finansåret 2018. Ændringen har ingen økonomisk
virkning for kommunerne og regionerne.
Provenuvirkningen vil have karakter af offentlige netto-
renteindtægter, som påvirker den strukturelle saldo via et
syv-års glidende gennemsnit. Dermed skønnes forslaget at
medføre et strukturelt provenu svarende til ca. 0,1 mia. kr. i
2018 stigende til ca. 0,2 mia. kr. fra 2021 og frem.
Ændring af dag-til-dag-renten af forskudsskat, restskatte-
tillægget og minimum for procentgodtgørelsen af oversky-
dende skat skønnes ikke at have nævneværdige administrati-
ve omkostninger for det offentlige. Evt. administrative kon-
sekvenser for Skatteministeriet vil blive finansieret inden for
ministeriets eksisterende økonomiske rammer.
3.5. Begrænsning af sømandsfradraget til søfolk, der
arbejder om bord på skibe med hjemsted i Danmark eller i
andre EU- eller EØS-medlemsstater
Begrænsningen vurderes kun i meget begrænset omfang at
påvirke skattebetalingen hos fuldt skattepligtige søfolk. Der-
for skønnes denne del af lovforslaget ikke at medføre næv-
neværdige provenuvirkninger.
Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administra-
tive konsekvenser for det offentlige. Evt. administrative
konsekvenser for Skatteministeriet vil blive finansieret in-
den for ministeriets eksisterende økonomiske rammer.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vur-
derer samlet, at lovforslaget medfører administrative konse-
kvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvanti-
ficeret yderligere. De økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet ved de enkelte dele af lovforslaget
er beskrevet nedenfor.
4.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier
De bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktieordninger
udvider mulighederne for mere fleksible aflønningsformer
af virksomhedernes medarbejdere uden indkomstbeskatning
af de ansatte af vederlaget. Det vurderes, at dette vil have
positive økonomiske effekter for virksomhederne, der dog
ikke kan kvantificeres nærmere.
Tildeling af medarbejderaktier ud over 10 pct. af årsløn-
nen er betinget af, at ordningen på lige vilkår tilbydes mini-
mum 80 pct. af de ansatte i virksomheden. Dette krav kan
medføre begrænsede administrative konsekvenser i forbin-
delse med dokumentation af, at 80 pct. af virksomhedens
ansatte er blevet tilbudt ordningen.
4.2. Udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder
om bord på en række specialskibe
Med udvidelsen af DIS-ordningen udvides en begunsti-
gende skatteordning, idet arbejdskraft forbundet med en
række aktiviteter fremadrettet kan nettoaflønnes. Forslaget
vil dermed styrke erhvervets konkurrenceevne på et marked,
der er præget af hård international konkurrence og stor med-
arbejdermobilitet.
DIS-ordningen eksisterer allerede i dag. Størstedelen af
det administrative arbejde i virksomhederne er derfor uænd-
ret. Udvidelsen af anvendelsesområdet for DIS-ordningen
11
kan medføre begrænsede administrative konsekvenser i for-
bindelse med dokumentation af, at søfolkene lever op til
kravene i ordningen.
4.3. Afskaffelse af registreringsafgiften for skibe i danske
skibsregistre
Med forslaget reduceres omkostningerne for rederierne
ved at vælge at sejle under dansk flag, hvilket forventes at
tiltrække nye skibe samt udenlandske rederier og dermed
maritime aktiviteter til Danmark. Erhvervets omkostninger
lettes således umiddelbart med 10 mio. kr.
Virksomheder skal fortsat udføre det administrative arbej-
de med registrering af skibene, men vil ikke længere skulle
bruge tid på betaling af afgiften. Forslaget skønnes derfor
ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
4.4. Ændret forrentning ved opkrævning af personers skat
m.v.
Forslaget om ændring af forrentningen ved opkrævning af
personers skat indebærer ikke økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
4.5. Begrænsning af sømandsfradraget til søfolk, der
arbejder om bord på skibe med hjemsted i Danmark eller i
andre EU- eller EØS-medlemsstater
Forslaget om begrænsning af sømandsfradraget vil ikke
have nævneværdige økonomiske eller administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indebærer ikke administrative konsekvenser
for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Med forslaget om en udvidelse af DIS-ordningen foreta-
ges der ændringer i en bestående statsstøtteordning. Sådanne
ændringer skal efter EU-reglerne godkendes af Europa-
Kommissionen, inden de kan sættes i kraft.
Den del af lovforslaget, der ændrer sømandsfradraget, har
til formål at sikre, at reglerne om sømandsfradrag er i over-
ensstemmelse med EU’s maritime statsstøtteretningslinjer
(2004/C 13/03). Sømandsfradraget er en statsstøtteordning,
der blev godkendt af Europa-Kommissionen den 13. novem-
ber 2002. Den 21. marts 2012 godkendte Kommissionen en
5-årig forhøjelse af sømandsfradraget for arbejde om bord
på visse skibe (SA. 33651). Godkendelsen udløb den 31. de-
cember 2016. Det forhøjede sømandsfradrag er blevet reno-
tificeret, men er endnu ikke godkendt. Kommissionen har i
forbindelse med vurderingen af ordningen påpeget, at det ik-
ke er i overensstemmelse med de reviderede maritime stats-
støtteretningslinjer fra 2004 at give statsstøtte for arbejde på
skibe, der er indregistreret i tredjelande som f.eks. Singa-
pore. Med ændringen af sømandsfradraget sikres det, at der
kun gives sømandsfradrag til søfolk, der arbejder om bord
på et skib med hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat.
De øvrige dele af lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. decem-
ber 2017 til den 18. januar 2018 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Bilfærgernes Rederiforening, Centralorganisa-
tionen Søfart, CEPOS, Cevea, Danmarks Skibskreditfond,
Danmarks Vindmølleforening, Dansk aktionærforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi,
Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Dansk Metal,
Danske Advokater, Danske Havne, Danske Maritime, Dan-
ske Rederier, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,
DI, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
DVCA, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Fi-
nans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
FOA, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension,
FSR - danske revisorer, FTF, HK-Privat, HOFOR, HORE-
STA, IBIS, Ingeniørforeningen i Danmark, Justitia, KL,
Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagfore-
ning, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes
Hovedorganisation, LO, Mellemfolkeligt Samvirke, Nordsø-
fonden, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, SEGES,
Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Fore-
ning, Tinglysningsretten og Vindmølleindustrien.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/
merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Forslagene om ændringerne i forrentnin-
gen ved opkrævning af personers skat
skønnes med en vis usikkerhed at med-
Forhøjelsen af grænsen for tildeling af
medarbejderaktier skønnes med bety-
delig usikkerhed at medføre et min-
12
føre et merprovenu efter tilbageløb og
adfærd på ca. 160 mio. kr. årligt.
dreprovenu efter tilbageløb og adfærd
på ca. 20 mio. kr. årligt.
Udvidelsen af DIS-ordningen skønnes
med stor usikkerhed at medføre et
mindreprovenu efter tilbageløb og ad-
færd på ca. 55 mio. kr. i 2019 stigen-
de til ca. 105 mio. kr. fra 2024 og
frem.
Afskaffelse af registreringsafgiften
for skibe i danske skibsregistre skøn-
nes at medføre et mindreprovenu efter
tilbageløb og adfærd på ca. 10 mio.
kr. årligt.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Forhøjelsen af grænsen for tildeling af
medarbejderaktier medfører admini-
strative omkostninger i SKAT på 1,5
mio. kr. årligt fra 2018 og frem.
De øvrige lovgivningsinitiativer med-
fører ikke nævneværdige administrati-
ve konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Det vurderes, at de bedre vilkår for til-
deling af medarbejderaktieordninger vil
have positive økonomiske effekter for
virksomhederne, hvilket dog ikke kan
kvantificeres nærmere.
Udvidelsen af DIS-ordningen vil styrke
erhvervets konkurrenceevne, hvilket dog
ikke kan kvantificeres nærmere.
Forslaget om afskaffelse af registre-
ringsafgiften for skibe i danske skibsre-
gistre skønnes umiddelbart at lette er-
hvervets omkostninger med 10 mio. kr.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget, der vedrører udvidelsen af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om
bord på en række specialskibe, ændrer i en bestående statsstøtteordning. Sådanne
ændringer skal efter EU-reglerne godkendes af Europa-Kommissionen, inden de
kan sættes i kraft.
Forslaget, der vedrører begrænsningen af sømandsfradraget til arbejde om bord på
skibe med hjemsted i Danmark eller en anden EU- eller EØS-medlemsstat, har til
formål at sikre, at reglerne om sømandsfradrag er i overensstemmelse med EU’s
maritime statsstøtteretningslinjer.
De øvrige dele af lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser (sæt X)
JA NEJ
X
13
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter kildeskattelovens § 59 kan den skattepligtige til og
med den 1. juli i året efter indkomståret indbetale forskuds-
skat ud over, hvad der er indeholdt i A-indkomst og arbejds-
markedsbidragspligtig indkomst eller opkrævet ved skatte-
billet (dvs. indbetalingskort). Ved betaling af forskudsskat
efter udløbet af indkomståret skal den skattepligtige betale
rente af forskudsskatten svarende til renten i opkrævningslo-
vens § 7, stk. 2, 3. pkt., med fradrag af 1,2 procentpoint og
afrundet til en decimal.
Det foreslås at ændre fradraget på 1,2 procentpoint til 0,5
procentpoint. Det indebærer, at dag-til-dag-renten forhøjes
med 0,7 procentpoint, hvilket, sammen med den under § 1,
nr. 2, foreslåede ændring, vil tilskynde til, at skatten afreg-
nes tidligst muligt efter indkomstårets udløb.
Til nr. 2
Efter kildeskattelovens § 61, stk. 2, skal en skattepligtig
ved betaling af restskat – ud over restskatten – betale et pro-
centtillæg til staten af restskatten. Procenttillægget beregnes
en gang årligt og fastsættes som rentesatsen i opkrævnings-
lovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med tillæg af 0,8 procentpoint og
afrundet til en decimal.
Det foreslås at ændre tillægget fra 0,8 procentpoint til 1,5
procentpoint. Det indebærer, at restskattetillægget forhøjes
med 0,7 procentpoint, hvilket sammen med den under § 1,
nr. 1, foreslåede ændring vil tilskynde til, at indkomstskat
afregnes tidligst muligt efter indkomstårets udløb.
Til nr. 3
Efter kildeskattelovens § 62, stk. 2, får den skattepligtige
ved tilbagebetaling af overskydende skat et procenttillæg af
beløbet i godtgørelse. Procenttillægget beregnes en gang år-
ligt og fastsættes som rentesatsen i opkrævningslovens § 7,
stk. 2, 3. pkt., med fradrag af 5,2 procentpoint og afrundet til
en decimal. Procenttillægget kan ikke fastsættes til mindre
end 0,5 pct. af den overskydende skat.
Det foreslås at ændre minimum for procentgodtgørelsen
fra 0,5 pct. til 0,0 pct. af den overskydende skat. Med det
aktuelle renteniveau (2018) vil det indebære, at procentgodt-
gørelsen af overskydende skat vil udgøre 0 pct.
Til § 2
Til nr. 1
Efter ligningslovens § 7 P, stk. 1, skal værdien af aktier,
køberetter til aktier og tegningsretter til aktier ikke medreg-
nes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betin-
gelse af, jf. stk. 2, nr. 2, at værdien af vederlaget efter stk. 1
i samme år ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn på
det tidspunkt, hvor aftalen indgås.
Det foreslås i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, der vedrø-
rer den gældende 10-procentsregel for indkomstskattefrie
medarbejderaktier, og som kun indeholder ét punktum, at
henvise til 2. pkt., der foreslås i lovforslagets § 2, nr. 2.
Til nr. 2
Som udgangspunkt beskattes vederlag til ansatte i form af
købe- og tegningsretter til aktier som løn på udnyttelsestids-
punktet efter ligningslovens § 28, såfremt betingelserne her-
for er opfyldt. Er betingelserne for beskatning efter lignings-
lovens § 28 ikke opfyldt, eller er der tale om vederlag i form
af aktier, sker der beskatning på retserhvervelsestidspunktet
efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16.
Ved tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsret-
ter til aktier kan reglerne i ligningslovens § 7 P dog også an-
vendes. Efter bestemmelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 1,
medregnes værdien af aktier, køberetter til aktier og teg-
ningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag i
et ansættelsesforhold, ikke ved opgørelsen af den skatteplig-
tige indkomst. Beskatning af medarbejderaktier efter regler-
ne i ligningslovens § 7 P indebærer således, at det modtagne
vederlag ikke beskattes som løn. I stedet beskattes vederla-
get i form af medarbejderaktierne efter reglerne i aktieavan-
cebeskatningsloven, dvs. at aktierne beskattes som aktieind-
komst, når aktierne afstås. Arbejdsgiveren har ikke fradrag
for værdien af aktier m.v. omfattet af ligningslovens § 7 P,
jf. ligningslovens § 7 P, stk. 9.
Tildeling af medarbejderaktier efter ligningslovens § 7 P
er betinget af, at en række betingelser er opfyldt, jf. lig-
ningslovens § 7 P, stk. 2. Efter ligningslovens § 7 P, stk. 2,
nr. 2, er det bl.a. en betingelse, at værdien af vederlaget efter
ligningslovens § 7 P, stk. 1, ikke overstiger en nærmere fast-
sat grænse. Grænsen indebærer, at den ansatte i et givet år
højst kan modtage aktier, køberetter til aktier og tegningsret-
ter til aktier til en værdi svarende til 10 pct. af den ansattes
årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås (det såkaldte fa-
vørelement) uden indkomstbeskatning af den ansatte af ve-
derlaget. Ved opgørelsen af de 10 pct. af årslønnen medreg-
nes ikke vederlag omfattet af den foreslåede ordning. Det er
den samlede værdi af de modtagne aktier, køberetter til ak-
tier og tegningsretter til aktier, der maksimalt må udgøre 10
pct. af årslønnen.
Årslønnen opgøres efter objektive kriterier, der sikrer en
entydig opgørelse af lønnen. Årsløn opgøres som indkomst-
skattepligtig løn, herunder også indkomstskattepligtige ak-
tier og købe- og tegningsretter, dog før fradrag for arbejds-
markedsbidrag, tillagt værdien af eventuelle indkomstskatte-
pligtige personalegoder opgjort til den værdi, der anvendes
ved personalegodebeskatningen, og eventuelle pensionsbi-
drag, som indbetales af selskabet.
Vederlag i et ansættelsesforhold for en ansat kan skatteret-
ligt kun anses for at hidrøre fra arbejdsgiverselskabet. Hvis
vederlaget til en ansat hidrører fra et andet selskab i en kon-
cern end arbejdsgiverselskabet, anses det skatteretligt for
ydet af arbejdsgiverselskabet. Modtager en ansat vederlag
fra et koncernselskab, vil dette vederlag efter bestemmelsen
skulle medregnes i årslønnen.
14
Favørelementet opgøres som forskellen mellem markeds-
kursen på den underliggende aktie og den pris, medarbejde-
ren skal betale for at købe eller tegne aktien. Medarbejde-
rens betaling skal ske med beskattede midler. Ligningsrådet
og Skatterådet har godkendt flere forskellige metoder til
værdiansættelse af købe- og tegningsretter til aktier.
Hvis betingelsen vedrørende grænsen på de 10 pct. over-
skrides, er konsekvensen, at tildelte aktier m.v. op til de 10
pct. kan omfattes af ligningslovens § 7 P, hvis de øvrige be-
tingelser er opfyldt. Den overskydende del bliver omfattet af
reglen om beskatning på retserhvervelsestidspunktet efter
statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 eller for så vidt
angår købe- og tegningsretter på udnyttelses- eller salgstids-
punktet efter ligningslovens § 28, såfremt betingelserne er
opfyldt. I begge tilfælde vil der være fradragsret for selska-
bets modsvarende udgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1,
litra a.
Hvis 10-procentsgrænsen overskrides, og vederlaget ydes
i henhold til to (eller flere) aftaler, anvendes i praksis LIFO-
princippet ved afgørelsen af hvilken aftale, der ikke omfat-
tes af ordningen. LIFO er en forkortelse for »Last In, First
Out«, dvs. sidst ind, først ud.
Er der kun indgået én aftale, og består vederlaget af både
aktier og køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, be-
stemmer parterne hvilken del af vederlaget, der omfattes af
ordningen.
Det foreslås i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., at
er adgangen til at erhverve aktier, køberetter til aktier eller
tegningsretter til aktier åben på lige vilkår for mindst 80 pct.
af en kreds af selskabets ansatte, som fastlægges efter al-
mene kriterier, kan værdien af vederlaget udgøre til og med
20 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen
indgås.
Forslaget går således ud på at hæve grænsen for tildeling
af aktier m.v. efter ligningslovens § 7 P, så den ansatte kan
modtage aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til ak-
tier til en værdi svarende til 20 pct. af årslønnen på det tids-
punkt, hvor aftalen indgås, under visse betingelser.
En tildeling kan kun være omfattet af forslaget, hvis aktie-
lønnen tilbydes på lige vilkår, herunder at værdien af aktie-
lønnen udgør samme andel af årslønnen. Det indebærer, at
der for 80 pct. af alle ansatte skal gælde samme vilkår med
hensyn til tidspunkt for udnyttelse, eventuelle performance-
betingelser for udnyttelse m.v., samt at 80 pct. af alle ansatte
skal have tilbud om at kunne erhverve samme type af med-
arbejderaktier. Selskabet kan f.eks. ikke tilbyde én gruppe
ansatte inden for de 80 pct. køberetter til aktier, mens de øv-
rige ansatte tilbydes at erhverve aktier. Alle 80 pct. af ansat-
te skal tilbydes aktieløn på lige vilkår.
Endvidere skal det tilbudte vederlag i form af medarbej-
deraktier, dvs. aktielønnen, udgøre samme andel af årsløn-
nen for 80 pct. af alle ansatte. Det indebærer, at selskabet ik-
ke vil kunne tilbyde én gruppe af 80 pct. af de ansatte at er-
hverve medarbejderaktier til en værdi af 20 pct. af årsløn-
nen, mens de resterende ansatte tilbydes at erhverve medar-
bejderaktier til eksempelvis kun 10,5 pct. af årslønnen.
Derudover skal de gældende betingelser i ligningslovens §
7 P, stk. 2, nr. 1 og 3-7, finde anvendelse ved tildeling efter
den foreslåede bestemmelse. Den foreslåede regel i 2. pkt.
går som anført ud på, at værdien af vederlaget kan udgøre
indtil 20 pct. af lønnen, hvis adgangen er åben for mindst 80
pct. af selskabets ansatte. 10-procentsgrænsen i 1. pkt. og
20-procentsgrænsen i det foreslåede 2. pkt. kan dermed ikke
sammenlægges. Det vil sige, at det vederlag, der kan omfat-
tes af ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, i alt højst kan udgø-
re 20 pct. af årslønnen.
Det betyder, at selskaber, som ønsker at tildele medarbej-
deraktier efter ligningslovens § 7 P til en værdi mellem 10
pct. og 20 pct. af den pågældende medarbejders årsløn, skal
tilbyde minimum 80 pct. af de ansatte i selskabet aktier, kø-
beretter til aktier og tegningsretter til aktier på lige vilkår.
Den foreslåede justering kan illustreres med følgende for-
enklede eksempel:
Medarbejder A og medarbejder B tjener henholdsvis 1
mio. kr. og 500.000 kr. om året. Selskabet ønsker at tilbyde
80 pct. af medarbejderne tegningsretter efter ligningslovens
§ 7 P svarende til 15 pct. af den enkelte medarbejders års-
løn. A skal herefter tilbydes tegningsretter til en værdi af
150.000 kr. (15 pct. af 1 mio. kr.), mens medarbejder B skal
tilbydes tegningsretter til en værdi af 75.000 kr. (15 pct. af
500.000 kr.).
Betingelserne for skattefrihed ved tildeling af mere end 10
pct. af årslønnen er uafhængige af, om der er tildelt medar-
bejderaktier flere gange og til forskellige grupper af medar-
bejdere i løbet af et år. Hvis nogle ansatte er tildelt medar-
bejderaktier til en værdi på 10 pct. af årslønnen, og selskabet
senere i samme år ønsker at tildele medarbejderaktier til en
værdi på 8 pct. til 80 pct. af de ansatte, og er en eller flere af
disse ansatte med i begge grupper, vil selskabet skulle tilby-
de medarbejderaktier til 80 pct. af de ansatte til en værdi af
18 pct. af årslønnen og på lige vilkår.
Det svarer til, at et selskab uden forudgående tildeling af
medarbejderaktier efter 10-procentsreglen ønsker at tildele
medarbejderaktier skattefrit til en værdi på 18 pct. af årsløn-
nen. I så fald skal mindst 80 pct. af de ansatte tilbydes at er-
hverve medarbejderaktier til en værdi på 18 pct. af årsløn-
nen, hvis tildelingen udover 10 pct. af årslønnen skal være
skattefri for den ansatte. Det berører ikke skattefriheden for
ansatte, der modtager medarbejderaktier til mindre end 10
pct. af årslønnen, at andre ansatte modtager medarbejderak-
tier til en værdi af mere end 10 pct. af årslønnen.
Det foreslås, at afgrænsningen af selskabets ansatte sker
efter almene kriterier. Det indebærer, at der kan ske be-
grænsninger i kredsen af ansatte, for hvilken adgangen til at
erhverve aktier, købe- og tegningsretter til aktier på lige vil-
kår skal være åben for mindst 80 pct. af de ansatte i selska-
bet. Det er en forudsætning for, at ordningen ikke mister sin
almene karakter, at ingen gruppe særligt favoriseres, og at
de øvrige ansatte ikke i særlig grad favoriseres. Hvis en
gruppe af ansatte på baggrund af almene kriterier undtages
fra ordningen, betyder det, at de pågældende ansatte ikke
skal tælle med ved opgørelsen af den kreds af ansatte i sel-
skabet, hvoraf mindst 80 pct. skal tilbydes ordningen. Det
15
vil dog ikke være muligt at undtage en gruppe af ansatte fra
den foreslåede ordning med den begrundelse, at gruppen er
omfattet af 10-procentsreglen i den gældende bestemmelse i
ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2. Ønsker et selskab at tilde-
le mere end 10 pct. af lønnen i form af aktieløn til én medar-
bejder, skal mindst 80 pct. af de ansatte have samme tilbud.
Den foreslåede bestemmelse svarer i princippet til den tid-
ligere bestemmelse i ligningslovens § 7 A, stk. 2, 2. pkt.,
som blev ophævet ved lov nr. 1382 af 28. december 2011. I
henhold til den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 A
var der skattefrihed for såkaldte gratisaktier (og medarbej-
derobligationer). Efter den tidligere bestemmelse i lignings-
lovens § 7 A, stk. 2, 1. pkt., var det en betingelse for frita-
gelse for indkomstskat, at adgangen til at erhverve aktier
stod åben for alle ansatte i virksomheden. Efter den tidligere
bestemmelse i ligningslovens § 7 A, stk. 2, 2. pkt., kunne
begrænsninger, der var fastsat efter almene kriterier, dog an-
erkendes.
Det er hensigten, at afgrænsningen i den tidligere bestem-
melse i ligningslovens § 7 A, stk. 2, 2. pkt. af hvilke ansatte,
der talte med ved opgørelsen af selskabets ansatte, skal gæl-
de tilsvarende efter den foreslåede bestemmelse.
Det vil sige, at der efter forslaget først skal ske en af-
grænsning af hvilke ansatte, der tæller ved opgørelsen af sel-
skabets ansatte. Der kan ske begrænsning af ansatte eller
grupper af ansatte efter almene kriterier. Hermed fremkom-
mer kredsen af ansatte i selskabet, hvoraf mindst 80 pct. skal
have tilbud om at erhverve medarbejderaktier på lige vilkår.
Det står herefter selskabet frit at vælge de mindst 80 pct. af
de ansatte, der skal have tilbud om at erhverve medarbejder-
aktier.
På den baggrund vil den praksis, der dannede sig vedrø-
rende den tidligere ligningslovens § 7 A, stk. 2, 2. pkt., være
relevant ved vurderingen af, om begrænsninger i kredsen af
ansatte, for hvilken adgangen skal være åben for mindst 80
pct. af de ansatte i selskabet, fastsættes efter almene kriteri-
er, jf. den foreslåede regel. Derfor gennemgås denne praksis
nedenfor i korte træk.
Det var praksis vedrørende den tidligere bestemmelse i
ligningslovens § 7 A, stk. 2, 2. pkt., at adgangen til at er-
hverve aktier m.v. kunne være betinget af medarbejderens
anciennitet.
Adgangen til at erhverve aktier m.v. kunne således være
betinget af, at medarbejderen havde været ansat i virksom-
heden eller koncernforbundne virksomheder i en vis kortere
tid - op til 3 år er godkendt af SKAT, jf. SKM2005·382·LR.
I en sag traf Ligningsrådet afgørelse om, at der i overens-
stemmelse med betingelserne i ligningslovens § 7 A kunne
gennemføres en medarbejderaktieordning i år 1, hvor der
var en betingelse om 1 års anciennitet, jf.
SKM2001·250·LR. I en anden sag kunne Skatterådet ikke
bekræfte, at en tildeling af aktier til medarbejdere med en
anciennitet på mindst 4 ½ år kunne anses for at være generel
og derfor omfattet af ligningslovens § 7 A, jf.
SKM2011·335·SR.
Derudover kunne visse medarbejdere på grund af overens-
komstforhold undtages fra ordningen i ligningslovens § 7 A,
jf. Skatterådets afgørelse refereret i SKM2008·710·SR.
Præstationsbaseret differentiering kunne også i visse til-
fælde accepteres, jf. Skatterådets afgørelse refereret i
SKM2008·176·SR. Skatterådet vurderede, at ordningen op-
fyldte kravet om at være generel, uanset at der var indsat
nogle minimumsbetingelser i ordningen for at være beretti-
get til bonus. Minimumsbetingelserne var ens for alle ansat-
te, og Skatterådet fandt derfor, at adgangen til at erhverve
obligationer stod åben for alle ansatte, uanset at adgangen
var betinget af en vis minimum »performance« (indsats og
resultat) fra medarbejderens side.
Det var desuden muligt at udelukke medarbejdere på bag-
grund af et arbejdstidskriterium. Ligningsrådet traf afgørelse
om, at det var i overensstemmelse med ligningslovens § 7
A, at selskabet kun tilbød ordningen til medarbejdere, der
havde en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på minimum 8
timer, jf. SKM2005·382·LR.
Derudover kunne ledende medarbejdere undtages, hvis de
var del af et andet incitamentsprogram, dvs. et program
uden for den påtænkte ordning, jf. afgørelserne refereret i
SKM2001·560·LR og SKM2007·76·SR, ligesom medarbej-
dere i uddannelsesstillinger, f.eks. praktikanter og lærlinge, i
visse tilfælde kunne holdes uden for ordningen, jf. Lignings-
rådets afgørelse refereret i SKM2001·560·LR.
Derimod var det i strid med betingelsen om, at adgangen
skulle stå åben for alle ansatte i selskabet, hvis medarbejdere
under 18 år blev udelukket fra at deltage i en medarbejder-
aktieordning, jf. Skatterådets afgørelse refereret i
SKM2009·155·SR.
For en yderligere beskrivelse af praksis vedrørende den
tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 A, stk. 2, 2. pkt.,
henvises til den juridiske vejledning, afsnit C·A·5·17.8.4.1.
Det foreslås i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 3. pkt., at
antallet af ansatte skal opgøres på det tidspunkt, hvor adgan-
gen til at erhverve aktierne, køberetterne eller tegningsretter-
ne tilbydes. Det er således det tidspunkt, hvor aktielønsord-
ningen tilbydes, som vil være afgørende for, om betingelsen
i den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 7 P, stk. 2,
nr. 2, 2. pkt., er opfyldt.
Konsekvensen af, at betingelsen i den foreslåede bestem-
melse i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., ikke er op-
fyldt, vil være, at den del af aktiernes, køberetternes og teg-
ningsretternes værdi, som overstiger 10 pct. af årslønnen,
skal beskattes efter reglerne i ligningslovens § 28 (hvis be-
tingelserne herfor er opfyldt) eller efter reglerne i ligningslo-
vens § 16.
Selskabet vil som efter gældende regler fortsat kunne til-
dele udvalgte ansatte aktier, køberetter til aktier og tegnings-
retter til aktier til en værdi svarende til maksimalt 10 pct. af
årslønnen, hvis betingelserne i ligningslovens § 7 P, stk. 2,
er opfyldt.
16
Til nr. 3
I ligningslovens § 9 A, stk. 11, foreslås det, at henvisnin-
gen til sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 4, ændres til sø-
mandsbeskatningslovens § 5, stk. 5. Det er en konsekvens
af, at der indsættes et nyt stk. 3 i sømandsbeskatningslovens
§ 5 i lovforslagets § 3, nr. 2, om udvidelse af DIS-ordningen
med søfolk, der arbejder om bord på skibe, der udfører akti-
viteter omfattet af tonnageskattelovens § 8 a.
Til § 3
Til nr. 1
Efter sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 1, kan søfolk,
som uden for begrænset fart erhverver lønindkomst ved ar-
bejde om bord på danske eller udenlandske skibe, jf. sø-
mandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2, fradrage et
beløb på 56.900 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst. Ifølge sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1 el-
ler 2, skal skibet have en bruttotonnage på 20 t eller derover
og udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af
passagerer eller gods, som bugser- og bjærgningsfartøj eller
som kabellægningsfartøj.
Herudover finder sømandsfradraget anvendelse ved arbej-
de om bord på stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, jf.
sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 2, ved arbejde om bord
på skibe og installationer, der anvendes i tilknytning til ef-
terforskning og udvinding af kulbrinter uden for dansk sø-
territorium og dansk kontinentalsokkelområde, samt ved ar-
bejde om bord på skole- og øvelsesskibe jf. sømandsbeskat-
ningslovens § 3, stk. 4.
Har skibet en bruttotonnage på 500 t eller derover, er fra-
draget 105.000 kr. Dette gælder dog ikke, hvis skibet anven-
des til regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU-
medlemsstater, jf. sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 1. Det
forhøjede sømandsfradrag finder ikke anvendelse ved arbej-
de om bord på stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere.
Det er en betingelse for sømandsfradrag, herunder det for-
højede sømandsfradrag, at forhyringsvilkårene for den en-
kelte sømand svarer til, hvad der sædvanligvis gælder for
søfolk, jf. sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 3.
Sømandsfradraget træder i stedet for andre lønmodtager-
fradrag som f.eks. fradrag for fagforeningskontingent, A-
kassebidrag og befordring. Søfolk, som kan foretage sø-
mandsfradrag, kan endvidere ikke anvende de særlige regler
om fradrag for rejseudgifter i forbindelse med arbejdet, jf.
sømandsbeskatningslovens § 4.
Både fuldt skattepligtige og begrænset skattepligtige sø-
folk kan få sømandsfradrag, hvis de opfylder betingelserne
herfor. En sømand, der er fuldt skattepligtig til Danmark,
har typisk bopæl i Danmark. En fuldt skattepligtig sømand
kan få sømandsfradrag ved arbejde om bord på både danske
og udenlandske skibe. Det er ikke en betingelse, at det uden-
landske skib har hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat.
En begrænset skattepligtig sømand har typisk har bopæl i
udlandet og erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på
et dansk indregistreret skib eller et skib, der kan sidestilles
hermed, dvs. et skib med hjemsted på Færøerne, i Grønland
eller i udlandet, såfremt det uden besætning overtages til be-
fragtning af et dansk rederi (bareboat-charter), jf. kildeskat-
telovens § 2, stk. 2.
Det foreslås, at reglerne for sømandsfradrag ændres såle-
des, at søfolk, som er fuldt skattepligtige til Danmark, kun
kan få sømandsfradrag, hvis de arbejder om bord på et skib,
der er registreret med hjemsted i enten Danmark eller en an-
den EU- eller EØS-medlemsstat. Denne del af lovforslaget
har til formål at sikre, at reglerne om sømandsfradrag er i
overensstemmelse med EU’s maritime statsstøtteretningslin-
jer.
Lovændringen medfører ingen ændring for søfolk, der er
begrænset skattepligtige til Danmark, og arbejder om bord
på dansk indregistrerede skibe. Disse søfolk vil fortsat kun-
ne få sømandsfradrag. Begrænset skattepligtige søfolk m.v.,
der arbejder om bord på skibe, der uden besætning overtages
til befragtning af et dansk rederi (bareboat-chartrede skibe),
vil dog ligesom fuldt skattepligtige personer, kun kunne få
sømandsfradrag, hvis skibet er registeret med hjemsted i
Danmark eller en anden EU- eller EØS-medlemsstat.
Til nr. 2
Det følger af sømandsbeskatningslovens § 5, at nettoløns-
ordningen for søfolk (DIS-ordningen) finder anvendelse ved
arbejde om bord på et dansk skib, som er registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister, og som anvendes til formål,
som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven.
Et dansk skib er ifølge sømandsbeskatningslovens § 2,
stk. 1, nr. 1, defineret som et skib, der er registreret med
hjemsted her i landet med en bruttotonnage på 20 t eller der-
over, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig be-
fordring af passagerer eller gods, som bugser- og bjærg-
ningsfartøj eller som kabellægningsfartøj.
Efter gældende regler kan kabelskibe ikke omfattes af ton-
nageskatteloven. Dette ændres, når lov nr. 1886 af 29. de-
cember 2015 træder i kraft. Indtil det sker, følger det af sø-
mandsbeskatningslovens § 5 a, at DIS-ordningen uanset ton-
nageskattelovens regler finder anvendelse ved arbejde om
bord på kabelskibe. Det er en betingelse, at kabelskibet har
hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat. Ved arbejde in-
den for EU eller EØS finder DIS-ordningen dog udelukken-
de anvendelse, hvor skibets virksomhed med søtransport af
kabeltromler m.v. i løbet af et indkomstår målt i sømil udgør
mindst 50 pct. af skibets samlede virksomhed.
Herudover finder DIS-ordningen under visse betingelser
anvendelse på bugser- og bjærgningsfartøjer. Ligesom for
kabelskibene er det en betingelse, at fartøjet har hjemsted i
en EU- eller EØS-medlemsstat.
I sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3, nr. 1, foreslås det,
at sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1 og 2 (DIS-ordnin-
gen) og § 3 (sømandsfradragsordningen) også gælder ved
arbejde om bord på et specialfartøj, når fartøjet er registreret
i Dansk Internationalt Skibsregister og udelukkende udfører
aktiviteter, der vil kunne omfattes af tonnageskattelovens §§
6 eller 8 a.
17
Skibe, der udfører de nævnte aktiviteter, som DIS-ordnin-
gen foreslås udvidet med, anvendes ofte ikke udelukkende
til befordring af passagerer eller gods m.v., og vil derfor ofte
ikke opfylde det generelle krav i DIS-ordningen om at være
et dansk skib eller det generelle krav i sømandsfradragsreg-
lerne om at være et dansk eller udenlandsk skib, som det er
defineret i sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2.
Med den foreslåede lovændring sikres det, at skibe, der ud-
fører de nævnte aktiviteter i tonnageskattelovens §§ 6 eller 8
a, alligevel vil kunne omfattes af DIS-ordningen og få sø-
mandsfradrag, hvis de øvrige betingelser i sømandsfradrags-
reglerne og DIS-ordningen er opfyldt.
De aktiviteter, der omfattes af tonnageskattelovens § 6, er
erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods (rederi-
virksomhed) mellem forskellige destinationer. Herudover er
der i tonnageskattelovens § 8 opregnet en række former for
virksomhed, der ikke omfattes af tonnageskattelovens § 6,
f.eks. forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af
kulbrinter eller andre naturforekomster.
De aktiviteter, der er omfattes af tonnageskattelovens § 8
a, nr. 1-6, er:
1) Vagttjeneste, der ikke er omfattet af § tonnageskattelo-
vens 6.
2) Støtte- og servicefunktioner, der ikke er omfattet af ton-
nageskattelovens § 6.
3) Bygning, reparation og nedtagning af olieinstallationer,
vindmølleparker eller andre havanlæg til søs. For ind-
komst ved virksomhed med bygning, reparation og ned-
tagning af olieinstallationer gælder det dog alene i det
omfang, at virksomheden er udøvet uden for det danske
søterritorium eller kontinentalsokkelområde.
4) Nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger el-
ler kabler på havbunden samt rendegravning, der udføres
i forbindelse hermed.
5) Ishåndtering, der ikke udgør bugseringsaktiviteter omfat-
tet af tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 6.
6) Husning af medarbejdere, reservedele eller værkstedsfa-
ciliteter i forbindelse med offshore-arbejder
For aktiviteter omfattet af tonnageskattelovens § 8 a, nr.
1-6, er det ikke en betingelse, at skibet udfører erhvervs-
mæssig befordring af passagerer eller gods, ligesom det hel-
ler ikke er en betingelse, at aktiviteten udøves mellem for-
skellige destinationer.
De øvrige betingelser, der skal være opfyldt for, at ind-
komst kan omfattes af tonnageskatteordningen, vil dog også
gælde for de aktiviteter, som tonnageskatteordningen udvi-
des med, når lov nr. 1886 af 29. december 2015 træder i
kraft. Udvidelsen af tonnageskatteordningen indebærer såle-
des f.eks. ikke en ændring i afgrænsningen af de fartøjsty-
per, der kan omfattes af tonnageskatteordningen og dermed
også af DIS-ordningen.
Den foreslåede udvidelse af DIS-ordningen og sømands-
fradragsordningen i sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3,
nr. 1, til at omfatte specialskibe, der udfører aktiviteter, der
vil kunne omfattes af tonnageskattelovens § 6 eller § 8 a, nr.
1, medfører, at DIS-ordningen udvides til at omfatte arbejde
om bord på specialskibe, der anvendes til alle former for
vagttjeneste til søs.
Vagttjeneste omfatter en række aktiviteter, som ofte er re-
lateret til offshore-arbejder. Vagtskibe udfører blandt andet
aktiviteter med sikkerheds- og redningsopgaver samt opga-
ver inden for miljøbeskyttelse.
Den foreslåede udvidelse af DIS-ordningen og sømands-
fradragsordningen i sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3,
nr. 1, til at omfatte specialskibe, der udfører aktiviteter, der
vil kunne omfattes af tonnageskattelovens § 6 eller § 8 a, nr.
2, medfører, at DIS-ordningen udvides til at omfatte arbejde
om bord på specialskibe, der anvendes til alle former for ak-
tivitet med støtte- og servicefunktioner (i det følgende »sup-
plyopgaver«) til søs.
Supplyopgaver omfatter en række aktiviteter, som ofte er
relateret til offshore-arbejder - f.eks. entreprenørarbejde el-
ler arbejde på en boreplatform eller et hotelskib, der ikke er
fast forankret.
Supplyopgaver er overordnet set støtte- og servicefunktio-
ner og kan f.eks. bestå i forsyningssejlads mellem en havn
og et anlæg eller en struktur på kontinentalsoklen eller til
andre skibe til søs - f.eks. med proviant, bunkersolie eller
mandskab. Der er tale om forsyningssejlads, hvis aftageren
skal anvende eller forbruge forsyningerne, og forsyningerne
ikke skal transporteres videre eller videresælges.
Supplyopgaver kan desuden være f.eks. sikkerheds- og
redningsopgaver, herunder standby redningstjeneste, anker-
håndteringsopgaver, dykkersupport, undervandsoperationer
(såkaldte ROV-operationer), kranløft og andre kranoperatio-
ner, brøndstimulering samt opgaver inden for miljøbeskyt-
telse, f.eks. opsamling af oliespild, eller bestå i, at et supply-
skib ligger vagt ved f.eks. en boreplatform og adviserer an-
den trafik om farer. Supplyskibe har dermed en række akti-
viteter til fælles med vagtskibe.
Den foreslåede udvidelse af DIS-ordningen og sømands-
fradragsordningen i sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3,
nr. 1, til at omfatte specialskibe, der udfører aktiviteter, der
vil kunne omfattes af tonnageskattelovens § 6 eller § 8 a, nr.
3, medfører, at DIS-ordningen udvides til at omfatte arbejde
om bord på specialskibe, der anvendes til visse former for
konstruktionsopgaver til søs, herunder evt. erhvervsmæssig
transport af passagerer eller gods i forbindelse hermed. Det
bemærkes, at skibe, der udelukkende udfører erhvervsmæs-
sig transport af passagerer eller gods mellem forskellige de-
stinationer, allerede efter gældende regler vil kunne omfattes
af DIS-ordningen, hvis de øvrige betingelser herfor er op-
fyldt.
Tonnageskattelovens § 8 a, nr. 3, omfatter for det første
aktivitet med bygning, reparation og nedtagning af vindmøl-
ler og vindmølleparker til søs. Aktiviteten udføres typisk af
særlige vindmøllefartøjer.
Vindmøllefartøjer er fartøjer, der i forbindelse med byg-
ning og reparation af havvindmøller, transporterer bygnings-
dele (vinger, tårne m.v.) til byggestedet eller anvendes til
opsætningen eller den efterfølgende vedligeholdelse af vind-
18
møllerne. Vindmøllefartøjerne kan ligeledes anvendes til
nedtagning af vindmøller.
For det andet omfatter tonnageskattelovens § 8 a, nr. 3,
aktivitet med bygning, reparation og nedtagning af andre
havanlæg - f.eks. bølgebrydningsanlæg og andre kystbeskyt-
telsesforanstaltninger.
For det tredje omfatter tonnageskattelovens § 8 a, nr. 3,
aktivitet med bygning, reparation og nedtagning af oliein-
stallationer til søs omfattet af ordningen i det omfang, at så-
danne aktiviteter udøves uden for det danske søterritorium
eller kontinentalsokkelområde. Baggrunden for, at tonnage-
skatteordningen kun gælder uden for det danske søterrito-
rium og kontinentalsokkelområde, skyldes ønsket om at
modvirke risikoen for, at koncerner, som både har selskaber
med konstruktionsaktiviteter (som fremover vil være omfat-
tet af den lempeligere tonnagebeskatning) og selskaber med
aktivitet inden for olieindvinding (som er undergivet den hø-
jere kulbrintebeskatning), internt overfører indkomst fra kul-
brintebeskatningen til tonnagebeskatningen.
Den foreslåede udvidelse af DIS-ordningen og sømands-
fradragsordningen i sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3,
nr. 1, til at omfatte specialskibe, der udfører aktiviteter, der
vil kunne omfattes af tonnageskattelovens § 6 eller § 8 a, nr.
4, medfører, at DIS-ordningen udvides til at omfatte arbejde
om bord på specialskibe, der anvendes som kabellægnings-
og/eller rørlægningsskib. Herved forstås dels nedlægning,
inspektion og reparation af rørledninger og kabler på hav-
bunden samt tilhørende rendegravning, dels evt. transport af
passagerer eller gods f.eks. kabeltromler i forbindelse her-
med. Disse aktiviteter udføres typisk af særlige rørlægnings-
og kabellægningsskibe.
Det er ikke afgørende for vurderingen af, om sømanden
kan omfattes af udvidelsen af DIS-ordningen, om arbejdet
udføres om bord på et kabelskib, hvor det særlige udstyr til
nedlægning/optagning af kabler på havbunden er en
permanent integreret del af skibet. Det afgørende for vurde-
ringen er, om skibet udelukkende udfører aktiviteter, der vil
kunne omfattes af tonnageskattelovens § 6 eller § 8 a.
Det bemærkes, at det ved arbejde om bord på kabelskibe,
der udfører arbejde i EU/EØS, ikke længere er en betingel-
se, at skibets virksomhed med søtransport af kabeltromler
m.v. i løbet af et indkomstår målt i sømil udgør mindst 50
pct. af skibets samlede virksomhed. På dette punkt kommer
arbejde om bord på kabelskibe, der udfører arbejde inden for
EU/EØS, til at svare til gældende regler ved arbejde om
bord på kabelskibe, der udfører arbejde uden for EU/EØS.
Det bemærkes herudover, at den foreslåede bestemmelse i
sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3, nr. 2, medfører, at
DIS-ordningen og sømandsfradragsordningen også omfatter
søfolk, der arbejder om bord på et specialfartøj, der udeluk-
kende anvendes som kabellægningsfartøj og er registreret
med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat. Dette
svarer til gældende regler i sømandsbeskatningslovens § 5 a,
stk. 2.
Den foreslåede udvidelse af DIS-ordningen og sømands-
fradragsordningen i sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3,
nr. 1, til at omfatte specialskibe, der udfører aktiviteter, der
vil kunne omfattes af tonnageskattelovens § 6 eller § 8 a, nr.
5, medfører, at DIS-ordningen udvides til at omfatte arbejde
om bord på specialskibe, der udfører alle former for aktivitet
med ishåndtering til søs, der ikke består i bugseringsaktivi-
teter. Aktiviteter med ishåndtering omfatter blandt andet
eskorte af skibe gennem isfyldt farvand og beskyttelse af
f.eks. boreenheder i arktisk farvand mod flydende isbjerge.
Ishåndtering omfatter desuden egentlig isbrydning.
Tonnageskattelovens § 8 a, nr. 5, omfatter ikke bugse-
ringsaktiviteter. Søfolk, der arbejder om bord på et bugser-
og bjergningsfartøj, kan dog efter omstændighederne omfat-
tes af DIS-ordningen ved arbejde uden for EU/EØS, hvis be-
tingelserne i sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1 eller 2, er
opfyldt. Ved arbejde inden for EU/EØS er det ifølge sø-
mandsbeskatningslovens § 6 en betingelse for at kunne om-
fattes af DIS-ordningen, at skibet udfører bugseringsopgaver
i mindst 50 pct. af den tid, skibet i løbet af et indkomstår er i
drift, og at skibet har hjemsted i en EU- eller EØS-medlems-
stat.
Den foreslåede udvidelse af DIS-ordningen og sømands-
fradragsordningen i sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3,
nr. 1, til at omfatte specialskibe, der udfører aktiviteter, der
vil kunne omfattes af tonnageskattelovens § 8 a, nr. 6, med-
fører, at DIS-ordningen udvides til at omfatte arbejde om
bord på specialskibe, der huser medarbejdere, reservedele
eller værkstedsfaciliteter i forbindelse med offshore-arbej-
der. Aktiviteterne udføres typisk af såkaldte ASV᾽er.
ASV᾽er er kendetegnede ved at være en nødvendig del af
de omfattende og langvarige offshore-arbejder, de er knyttet
til. Skibene kan f.eks. tilknyttes offshore-arbejder i en tids-
begrænset periode og udgøre en integreret og nødvendig del
heraf. Skibene udfører ikke egentlig erhvervsmæssig trans-
port af passagerer eller gods til søs, men de er underlagt de
samme konkurrencemæssige og tekniske vilkår som traditio-
nelle fartøjer, der anvendes til transport af gods og passage-
rer til søs.
Permanent opankrede skibe opfylder, uanset formål, fort-
sat ikke betingelserne i DIS-ordningen, da sådanne skibe ik-
ke vil kunne omfattes af tonnageskatteordningen, jf. ton-
nageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 11. Den foreslåede udvidel-
se af DIS-ordningen angår derfor alene specialskibe, der fo-
retager midlertidig indkvartering af mandskab, midlertidig
opmagasinering af reservedele eller midlertidig brug som
værkstedsfaciliteter i forbindelse med offshore-arbejder,
hvor ASV᾽erne udgør en del af disse.
Det bemærkes herudover, at et hotelskibs udlejning af væ-
relser til turister ikke omfattes af tonnageskatteordningen, da
virksomhed til varetagelse af fritidsformål er udelukket fra
tonnageskatteordningen, jf. tonnageskattelovens § 8, stk. 1,
nr. 10. Arbejde om bord på skibe med sådanne aktiviteter
opfylder derfor heller ikke betingelserne for at blive omfat-
tet af DIS-ordningen.
19
Til nr. 3
I sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3, der bliver til stk.
4, foreslås det, at henvisningen til sømandsbeskatningslo-
vens § 5, stk. 1 og 2, ændres til sømandsbeskatningslovens §
5, stk. 1-3. Det er en konsekvens af, at der indsættes et nyt
stk. 3 i sømandsbeskatningslovens § 5 i lovforslagets § 3, nr.
2, om udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder
om bord på skibe, der udfører aktiviteter omfattet af ton-
nageskattelovens § 8 a.
Til nr. 4
I sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 4, der bliver til stk.
5, foreslås det, at henvisningen til sømandsbeskatningslo-
vens § 5, stk. 1 og 2, ændres til sømandsbeskatningslovens §
5, stk. 1-3. Det er en konsekvens af, at der indsættes et nyt
stk. 3 i sømandsbeskatningslovens § 5 i lovforslagets § 3, nr.
2, om udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder
om bord på skibe, der udfører aktiviteter omfattet af ton-
nageskattelovens § 8 a.
Herudover præciseres det i sømandsbeskatningslovens §
5, stk. 4, der bliver stk. 5, at bestemmelsen om, at søfolk,
der kan anvende DIS-ordningen, ikke er omfattet af rejse-
reglerne m.v. i ligningslovens § 9 A, stk. 1-9, gælder for be-
grænset skattepligtige søfolk, dvs. typisk søfolk med bopæl i
udlandet, på samme måde, som den gælder for fuldt skatte-
pligtige søfolk.
Til nr. 5
Det foreslås, at sømandsbeskatningslovens § 5 a ophæves.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 3, nr. 2, om at udvide DIS-ordningen med søfolk,
der bl.a. arbejder om bord på de samme kabelskibe, som
tonnageskatteloven udvides med. Dermed er der ikke længe-
re behov for de særlige begrænsninger for anvendelsen af
DIS-ordningen ved arbejde om bord på kabelskibe inden for
EU/EØS i sømandsbeskatningslovens § 5 a.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 3, nr. 2, om specialskibe, der udfører aktiviteter, der vil
kunne omfattes af tonnageskattelovens § 6 eller § 8 a, nr. 4.
Til nr. 6.
Det fremgår af sømandsbeskatningslovens § 5 b, at DIS-
ordningen, jf. sømandsbeskatningslovens § 5, uanset ton-
nageskattelovens bestemmelser ikke finder anvendelse ved
arbejde om bord på skibe, der udfører virksomhed omfattet
af tonnageskattelovens § 8 a, nr. 1-3, virksomhed omfattet af
tonnageskattelovens § 8 a, nr. 4, med nedlægning, inspek-
tion og reparation af rørledninger på havbunden, herunder
rendegravning i den forbindelse, eller virksomhed omfattet
af tonnageskattelovens § 8 a, nr. 5 eller 6.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den samtidige
udvidelse af tonnageskatteordningen med aktiviteter på en
række specialskibe ikke medfører en tilsvarende udvidelse
af DIS-ordningen for søfolk. Sømandsbeskatningslovens § 5
b blev vedtaget som § 2, nr. 2, i lov nr. 1886 af 29. decem-
ber 2015 sammen med udvidelsen af tonnageskatteordnin-
gen. Bestemmelsen har virkning fra og med indkomståret
2016, når Skatteministeren sætter loven i kraft. Lov nr. 1886
af 29. december 2015 er ikke trådt i kraft endnu, da den in-
debærer ændringer af en eksisterende statsstøtteordning, der
først kan sættes i kraft, når ændringen er godkendt af Euro-
pa-Kommissionen.
Det foreslås, at sømandsbeskatningslovens § 5 b ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr.
2, hvor DIS-ordningen foreslås udvidet med søfolk, der ar-
bejder om bord på en række specialskibe, der udfører aktivi-
teter omfattet af tonnageskattelovens § 8 a.
I lovforslagets § 6, stk. 4, foreslås det bl.a., at skattemini-
steren fastsætter tidspunktet for ophævelsen af sømandsbe-
skatningslovens § 5 b og udvidelsen af DIS-ordningen i lo-
vens § 3, nr. 2 og i lovforslagets § 6, stk. 8, foreslås det bl.a.,
at ændringerne får virkning fra og med indkomståret 2019.
Virkningsbestemmelsen for ophævelsen af sømandsbe-
skatningslovens § 5 b skal ses i sammenhæng med lovfor-
slagets § 5, hvor det foreslås, at virkningstidsperioden for §
2, nr. 2, i lov nr. 1886 af 29. december 2015, begrænses, så
bestemmelsen får virkning fra og med indkomståret 2016 til
og med indkomståret 2018.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 6, stk. 4 og
8.
Til nr. 7
I sømandsbeskatningslovens § 11 foreslås det, at henvis-
ningen til sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3, ændres til
sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 4. Det er en konsekvens
af, at der indsættes et nyt stk. 3 i sømandsbeskatningslovens
§ 5 i lovforslagets § 3, nr. 2, om udvidelse af DIS-ordningen
med søfolk, der arbejder om bord på skibe, der udfører akti-
viteter omfattet af tonnageskattelovens § 8 a.
Til § 4
Til nr. 1
Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 1, nr. 5, at der
betales afgift for registrering af betinget eller endelig ejer af
et skib efter søloven eller lov om Dansk Internationalt
Skibsregister.
Af tinglysningsafgiftslovens § 1, nr. 6, fremgår, at der be-
tales afgift for registrering af pant, bortset fra retspant, i ski-
be efter søloven eller lov om Dansk Internationalt Skibsregi-
ster.
Da det foreslås at afskaffe afgiften ved registrering af ejer-
forhold til og pant i ethvert skib, der registreres i et dansk
skibsregister, foreslås det, at tinglysningsafgiftslovens § 1,
nr. 5 og 6, ophæves.
Forslaget ændrer ikke på afgiftspligten for tinglysning af
pant i helt små skibe med en bruttotonnage under 5 t og mel-
lemstore fritidsfartøjer med en bruttotonnage under 20 t,
hvor pant i sådanne skibe tinglyses i Personbogen som pant i
løsøre. Det skyldes, at disse skibe ikke kan registreres i
skibsregistret. Tinglysning af pant i Personbogen, som er re-
levant for pant i skibe, der ikke kan registreres i skibsregis-
20
tret, er omfattet af lovens § 1, nr. 2 og § 5, der er lovens ge-
nerelle bestemmelser om tinglysning af pant i løsøre, herun-
der skibe.
Til nr. 2
Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 1, 1.
pkt., at ved beregning af afgiften medregnes til ejerskifte-
summen efter § 4 eller §§ 11 og 13, det samlede kontante
vederlag.
Lovens § 4 vedrører afgiften ved tinglysning af ejerfor-
hold til fast ejendom. Lovens § 11 vedrører afgiften ved re-
gistrering af ejerforhold til skibe, mens lovens § 13 vedrører
afgiften ved registrering af ejerforhold til luftfartøjer.
Da lovens § 11 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr.
4, foreslås det, at henvisningen til lovens § 11 udgår i lovens
§ 3, stk. 1, 1. pkt.
Til nr. 3
Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 3, 1.
pkt., at såfremt der ved registrering af ejer af skib eller luft-
fartøj ikke foreligger en ejerskiftesum efter §§ 11 og 13,
hvor sidstnævnte bestemmelse vedrører registrering af ejer-
forhold til luftfartøjer, skal den afgiftspligtige ved anmeldel-
sen vedlægge en begrundet angivelse af værdien af skibet
eller luftfartøjet efter bedste skøn.
Da lovens § 11 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr.
4, foreslås det, at henvisningen til § 11 samt »skib eller« og
»skibet eller« i lovens § 3, stk. 3, 1. pkt., udgår.
Til nr. 4
Efter tinglysningsafgiftslovens § 11, stk. 1, skal der efter
gældende regler ved registrering af ejerskifte af et handels-
skib eller ved registrering af ejerskab til et handelsskib beta-
les en afgift på 1 promille af skibets værdi. Efter bestemmel-
sens stk. 2 skal der ved registrering af ejerskifte af et fiske-
skib og fritidsfartøj eller ved registrering af ejerskab til et fi-
skeskib og fritidsfartøj betales en afgift på 4 promille af ski-
bets værdi. Førstegangsregistrering af en ejer af et nybygget
skib på grundlag af bilbrev eller lignende dokument er dog
afgiftsfri, jf. bestemmelsens stk. 3.
Efter lovens § 12, stk. 1, skal der efter gældende regler
ved registrering af pant i handelsskibe og fiskeskibe, bortset
fra retspant i disse skibe, betales en afgift på 1 promille af
pantets værdi. For fritidsfartøjer udgør afgiften 1,5 pct. af
pantets værdi. Efter bestemmelsens stk. 2 skal der ikke beta-
les afgift, såfremt der inddrages andre eller yderligere skibe
under et eksisterende pant i et skib. Afgiftsfritagelsen gæl-
der ikke, såfremt der sker et skift af pantsætteren i forbindel-
se med pantudvidelsen. Efter bestemmelsens stk. 3 er helt
små skibe med en bruttotonnage på 5 t eller derunder omfat-
tet af reglerne for pant i løsøre efter lovens § 5. Det skyldes,
at registrering af pant i sådanne skibe ikke kan ske i skibsre-
gistret. Fra og med den 1. marts 2018 kan mellemstore fri-
tidsfartøjer, dvs. fritidsfartøjer med en bruttotonnage under
20 t og mindst 5 t, ikke registreres i skibsregistret, hvilket
betyder, at pant i disse skibe skal tinglyses i Personbogen
som pant i løsøre på lige fod med helt små skibe, jf. § 2 i lov
nr. 1548 af 19. december 2017.
Da det foreslås at afskaffe afgiften ved registrering af ejer-
forhold til og pant i et ethvert skib, der registreres i et dansk
skibsregister, foreslås lovens §§ 11 og 12 ophævet.
Da pant i helt små skibe og mellemstore fritidsfartøjer tin-
glyses i Personbogen og dermed ikke er omfattet af dette
lovforslag, er disse skibe omfattet af den almindelige be-
stemmelse i lovens § 1, nr. 2 og § 5, der vedrører tinglys-
ning af pant i løsøre, herunder pant i skibe.
Til nr. 5
Det fremgår bl.a. af tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 1,
nr. 1, at registrering af adkomstændringer vedrørende skibe i
forbindelse med selskabsomstruktureringer er afgiftsfri. Be-
stemmelsen omfatter bl.a. skibe efter lovens §§ 11 og 12.
Da lovens §§ 11 og 12 foreslås ophævet, jf. lovforslagets
§ 4, nr. 4, foreslås det, at henvisningen til lovens §§ 11 og
12 i lovens § 15, stk. 1, nr. 1, udgår.
Til nr. 6
Efter tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 2, er regi-
strering af skibe hjemmehørende i Grønland i skibsregistret
afgiftsfri.
Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften for skibe i
danske skibsregistre, jf. lovforslagets § 4, nr. 4, foreslås lo-
vens § 15, stk. 1, nr. 2, ophævet.
Til nr. 7
Efter tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 2, er der afgifts-
fritagelse for gaver til anerkendte trossamfund m.v. i form af
skibe eller fly.
Da lovens § 11 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr.
4, foreslås det, »skib eller« i lovens § 15, stk. 2, udgår.
Til nr. 8
Som udgangspunkt indtræder pligten til at betale afgift
ved anmeldelse til tinglysning eller registrering, jf. tingly-
sningsafgiftslovens § 16, stk. 1. Hvis afgiften eller en del
heraf ikke betales ved tinglysning eller registrering, udløser
det en strafafgift, jf. lovens § 20, stk. 1.
Det fremgår af ordlyden i lovens § 20, stk. 2, at strafafgift
efter stk. 1 ikke udløses i de forhold, der er omfattet af lo-
vens § 5, stk. 2, 2. pkt.
De nævnte forhold er imidlertid beskrevet i lovens § 5,
stk. 2, 3. pkt.
Det foreslås derfor, at henvisningen til § 5, stk. 2, 2. pkt. i
lovens § 20, stk. 2, ændres til »§ 5, stk. 2, 3. pkt.«.
Forslaget er af lovteknisk karakter og indebærer således
ikke en indholdsmæssig ændring.
Til § 5
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forsla-
get om at udvide DIS-ordningen med søfolk, der arbejder
21
om bord på skibe, der udfører aktiviteter omfattet af ton-
nageskattelovens § 8 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.
Formålet med § 2, nr. 2, i lov nr. 1886 af 29. december
2015 var at sikre, at udvidelsen af tonnageskatteordningen
med en række specialskibe ikke samtidig medførte en udvi-
delse af DIS-ordningen for søfolk.
Bestemmelsen og den samtidige udvidelse af tonnageskat-
teordningen, får ifølge § 3, stk. 2, i lov nr. 1886 af 29. de-
cember 2015, virkning fra og med indkomståret 2016, når
Skatteministeren sætter loven i kraft. Lov nr. 1886 af 29. de-
cember 2015 er ikke trådt i kraft endnu, da den indebærer
ændringer af en eksisterende statsstøtteordning, der først kan
sættes i kraft, når ændringen er godkendt af Europa-Kom-
missionen.
Med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås DIS-ordningen udvi-
det med søfolk, der arbejder om bord på en række special-
skibe, der udfører aktiviteter omfattet af tonnageskattelo-
vens § 8 a. I lovforslagets § 6, stk. 8, foreslås det, at ændrin-
gen får virkning fra og med indkomståret 2019.
I forlængelse heraf foreslås det derfor, at virkningstidspe-
rioden for § 2, nr. 2, i lov nr. 1886 af 29. december 2015,
begrænses, så bestemmelsen får virkning fra og med ind-
komståret 2016 til og med indkomståret 2018.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2019, jf. dog stk. 2-5. Undtagelserne i stk. 2-5 indebærer, at
det alene er lovens § 1 vedrørende ændring af dag-til-dag-
renten, restskattetillægget og minimum for procentgodtgø-
relsen af overskydende skat, der træder i kraft den 1. januar
2019.
Det foreslås i stk. 2, at § 2, nr. 1 og 2, der hæver grænsen
for tildeling af medarbejderaktier til aktieindkomstbeskat-
ning, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtiden-
de. Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt er valgt, for at
denne del af loven - der indfører regler med tilbagevirkende
kraft, jf. bemærkningerne til stk. 7 - kan træde i kraft hur-
tigst muligt efter vedtagelsen. Forslaget er udelukkende be-
gunstigende.
Det foreslås i stk. 3, at skatteministeren fastsætter ikraft-
trædelsestidspunktet for § 2, nr. 3, og § 3, nr. 2-7, dvs. den
del af loven, der vedrører udvidelsen af DIS-ordningen med
søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe. Bag-
grunden for dette er, at der er tale om en ændring af en eksi-
sterende statsstøtteordning. Sådanne ændringer skal efter
EU-reglerne godkendes af Europa-Kommissionen, inden de
kan træde i kraft.
I stk. 3 foreslås det herudover, at skatteministeren også
fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 5. § 5 begrænser
virkningstidsperioden for § 2, nr. 2, i lov nr. 1886 af 29. de-
cember 2015 fra indkomståret 2016 til og med indkomståret
2018 og skal derfor sættes i kraft samtidig med, at lov nr.
1886 af 29. december 2015 sættes i kraft.
§ 2, nr. 2, i lov nr. 1886 af 29. december 2015 nyaffatter
sømandsbeskatningslovens § 5 b, så det sikres, at udvidelsen
af tonnageskatteordningen med en række specialskibe ikke
medfører en tilsvarende udvidelse af DIS-ordningen. Lov nr.
1886 af 29. december 2015 er ikke trådt i kraft endnu, da
den ændrer i en bestående statsstøtteordning og derfor først
skal godkendes af Europa-Kommissionen, før skatteministe-
ren kan sætte loven i kraft.
Det foreslås i stk. 4, at § 3, nr. 1, vedrørende begrænsnin-
gen af sømandsfradraget til søfolk, der arbejder om bord på
skibe med hjemsted i Danmark eller i andre EU- eller EØS-
medlemsstater, træder i kraft den 1. juli 2018.
Det foreslås i stk. 5, at § 4, der vedrører afskaffelse af re-
gistreringsafgiften for skibe i danske skibsregistre, træder i
kraft den 1. maj 2018.
Det foreslås i stk. 6, at § 1 vedrørende ændring af dag-til-
dag-renten, restskattetillægget og minimum for procentgodt-
gørelsen af overskydende skat tillægges virkning for afreg-
ning af indkomstskatter for indkomståret 2018 og senere
indkomstår. Indkomstskatterne for indkomståret 2018 afreg-
nes i kalenderåret 2019. Lovforslaget har således ikke tilba-
gevirkende kraft.
Det foreslås i stk. 7, at § 2, nr. 1 og 2, hvorefter den ansat-
te kan erhverve aktier, køberetter til aktier eller tegningsret-
ter til aktier til højst 20 pct. af årslønnen, såfremt adgangen
er åben for mindst 80 pct. af de ansatte, har virkning for af-
taler, der indgås den 1. januar 2018 eller senere. Den tilba-
gevirkende kraft betyder, at virksomheder kan tildele aktier,
køberetter til aktier og tegningsretter til aktier til en værdi
svarende til 20 pct. af den ansattes årsløn fra og med den 1.
januar 2018 uden indkomstbeskatning af den ansatte af ve-
derlaget under forudsætning af, at mindst 80 pct. af virk-
somhedens ansatte får tilbudt aktielønsordningen, jf. lovfor-
slagets § 2, nr. 1 og 2. De foreslåede regler kan dog først an-
vendes efter lovens ikrafttræden. Selskabet og den ansatte
vil indtil lovens ikrafttræden kunne indgå aftale om, at ve-
derlag beskattes efter ligningslovens § 7 D, såfremt betin-
gelserne er opfyldt, med det forbehold, at den nødvendige
skattelovgivning, jf. lovforslaget, gennemføres som forud-
sat.
Indtil loven træder i kraft, vil selskabet og de ansatte skul-
le anvende de gældende regler. Vederlaget vil, indtil loven
træder i kraft, skulle behandles efter ligningslovens § 28
(gælder kun købe- og tegningsretter), hvis betingelserne er
opfyldt. Er det ikke tilfældet, skal reglerne i ligningslovens
§ 16 anvendes. Købe- og tegningsretter omfattet af lignings-
lovens § 28 skal først lønbeskattes på det tidspunkt, hvor kø-
be- eller tegningsretten udnyttes. For så vidt angår købe- og
tegningsretter, der ikke kan omfattes af ligningslovens § 28,
og aktier vil arbejdsgiveren skulle indeholde A-skat af ve-
derlaget på samme som almindelig løn.
Efter loven er trådt i kraft, og de foreslåede regler kan an-
vendes for en ordning, vil der skulle ske regulering af ar-
bejdsgiverens indeholdte A-skattebeløb på samme måde
som andre A-skattebeløb, der skal reguleres. Det sker ved, at
arbejdsgiveren foretager indberetning heraf, hvorefter der
sker tilbagebetaling af det pågældende beløb til arbejdsgive-
ren.
22
Det foreslås i stk. 8, at § 2, nr. 3, og § 3, nr. 2-7, vedrøren-
de udvidelsen af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder
om bord på en række specialskibe, har virkning fra og med
indkomståret 2019. Ifølge stk. 3 fastsætter skatteministeren
tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 2, nr. 3, og § 3, nr.
2-7, da ændringen først kan sættes i kraft, når ændringen er
godkendt af EU-kommissionen.
Det foreslås i stk. 9, at de økonomiske virkninger for den
personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken for
indkomståret 2018 neutraliseres, for så vidt angår de kom-
muner, der for 2018 har valgt at budgettere med deres eget
skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige ind-
komstskat. Neutraliseringen sker med baggrund i aktstykke
116, 2016/17, tiltrådt af Finansudvalget den 22. juni 2017,
hvoraf det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i
2018 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgiv-
ning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer
i udskrivningsgrundlaget for 2018 neutraliseres virkningerne
for de selvbudgetterende kommuner.
Det foreslås i stk. 10, at efterreguleringen af indkomstskat-
ten for de selvbudgetterende kommuner for 2018 efter stk.
9, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2020. Efterregule-
ringen afregnes i 2021.
Det foreslås i stk. 11, at personer og virksomheder, der har
betalt registreringsafgift for ejer- og pantregistreringer fra
og med den 1. januar 2018 til og med den 30. april 2018,
kan få den indbetalte afgift tilbagebetalt af SKAT efter an-
søgning.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en særlig tilbage-
betalingsordning, som afviger fra de almindelige regler om
tilbagebetaling af afgift, herunder skatteforvaltningslovens
§§ 31 og 32 om frister vedrørende fastsættelse af afgiftstil-
svar og godtgørelse af afgift. Tilbagebetaling af afgift, der er
indbetalt i 2018, kan kun tilbagebetales efter denne særord-
ning. Ordningen skal sikre en korrekt tilbagebetaling til de
afgiftspligtige, da der kan være flere parter, der kan være be-
rettigede til samme afgiftsbeløb.
Det foreslås desuden, at tilbagebetaling af afgift kun kan
ske, såfremt tilbagebetalingsbeløbet for registreringen af det
enkelte dagbogsnummer overstiger 200 kr. Dagbogsnummer
er det nummer, som Søfartsstyrelsen (registreringsmyndig-
heden) giver skødet eller pantebrevet, når det modtages i
forbindelse med registreringen. Nummeret giver en entydig
identifikation af skødet/pantebrevet. En bagatelgrænse fore-
slås af hensyn til ressourceforbruget i SKAT.
Det foreslås i stk. 12, at for at søge tilbagebetaling af af-
gift efter stk. 11 skal ansøger indsende de originale doku-
menter i form af skibsskøde eller pantebrev, der er påført re-
gistreringsmyndighedens stempel og notering af afgiftsbe-
løb, samt oplysning om kendingsbogstaverne på de skibe,
der søges tilbagebetaling på, til SKAT. Herudover skal an-
søgningen indeholde identifikationsoplysninger på ansøger i
form af cpr/cvr-nummer eller tilsvarende oplysninger, så-
fremt ansøger ikke har et cpr/cvr-nummer, og dokumenta-
tion for, at ansøger har afholdt udgiften (f.eks. dokumenta-
tion for betalingstransaktionen fra den pågældende konto).
Såfremt køber og sælger ved skøder eller pantsætter og
panthaver ved pantebreve har aftalt at fordele betaling af af-
giften, skal denne aftale vedlægges ansøgningen.
Det foreslås desuden, at en ansøgning om tilbagebetaling
af afgift skal være SKAT i hænde senest den 31. juli 2018.
Efter ansøgningsfristens udløb vil SKAT behandle de ind-
komne ansøgninger og foretage tilbagebetalingen til ansøg-
ernes NemKonto på grundlag af ansøgningen. Med udbeta-
ling til NemKonto sikres, at tilbagebetalingen sker til rette
vedkommende. Det følger endvidere heraf, at virksomheder,
som er registreret efter den særlige afregningsordning, jf.
tinglysningsafgiftslovens § 17 (den såkaldte storkundeord-
ning), og som betaler tinglysningsafgift månedligt på egne
eller deres kunders vegne, ikke kan modregne tilbagebeta-
lingsbeløbet i deres månedsafregninger. Tilbagebetaling kan
i denne særlige situation kun ske efter ansøgning og ved ud-
betaling til NemKonto.
Det er muligt at oprette en NemKonto på en udenlandsk
bankkonto. Dette kræver dog, at den udenlandske enhed har
et skatte-cpr-nummer, cvr-nummer eller SE-nummer. Har
ansøger ikke en NemKonto, er det muligt at udbetale manu-
elt til en udenlandsk konto. Til brug for den manuelle udbe-
taling skal SKAT have konkrete kontooplysninger (f.eks.
IBAN-kontonummer og BIC/SWIFT).
De originale dokumenter tilbagesendes til ansøger med
SKATs påtegning efter endt sagsbehandling.
Det foreslås i stk. 13, at tilbagebetalingsbeløbet efter stk.
11 forrentes efter renteloven fra 30 dage efter den 31. juli
2018, som er sidste frist for indgivelse af ansøgning om til-
bagebetaling af registreringsafgift.
23
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117
af 29. januar 2016, som ændret senest ved § 11 i
lov nr. 688 af 8. juni 2017, foretages følgende æn-
dringer:
§ 59. Den skattepligtige kan indbetale forskuds-
skat ud over, hvad der er indeholdt i A-indkomst
og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst eller
opkrævet ved skattebillet frem til og med den 1. ju-
li i året efter indkomståret. Ved betaling af for-
skudsskat efter udløbet af indkomståret skal der
betales rente af forskudsskatten svarende til renten
i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med fra-
drag af 1,2 procentpoint afrundet til en decimal.
Ved forskudt indkomstår finder 2. pkt. anvendelse
ved betaling af forskudsskat efter udløbet af det
kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.
Renten beregnes dagligt fra udløbet af indkomst-
året henholdsvis det kalenderår, som indkomståret
træder i stedet for, og frem til og med betalingsda-
gen. Renten anses for indeholdt i indbetalingen og
fragår heri, inden betalingen godskrives den skatte-
pligtige efter § 60, stk. 1, litra e.
Stk. 2. ---
1. I § 59, stk. 1, 2. pkt., ændres »1,2 procentpoint«
til: »0,5 procentpoint«.
§ 61. ---
Stk. 2. Ved betaling af restskat skal der ud over
restskatten betales et procenttillæg til staten af rest-
skatten. Procenttillægget beregnes en gang årligt
og fastsættes som rentesatsen i opkrævningslovens
§ 7, stk. 2, 3. pkt., med tillæg af 0,8 procentpoint
afrundet til en decimal.
2. I § 61, stk. 2, 2. pkt., ændres »0,8 procentpoint«
til: »1,5 procentpoint«.
Stk. 3-9. ---
§ 62. ---
Stk. 2. Ved tilbagebetaling af overskydende skat
ydes der den skattepligtige et procenttillæg af belø-
bet i godtgørelse. Procenttillægget beregnes en
gang årligt og fastsættes som rentesatsen i opkræv-
ningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med fradrag af 5,2
3. I § 62, stk. 2, 3. pkt., ændres »0,5 procent« til:
»0,0 procent«.
24
procentpoint afrundet til en decimal. Procenttillæg-
get kan dog ikke fastsættes til mindre end 0,5 pro-
cent af den overskydende skat. I det omfang over-
skydende skat modsvares af beløb, der er indbetalt
efter § 59, ydes ingen godtgørelse efter 1. pkt. Be-
talt rente af indbetalinger efter § 59 tilbagebetales,
i det omfang indbetalingen modsvares af oversky-
dende skat. Ved flere indbetalinger efter § 59 anses
de seneste indbetalinger i størst muligt omfang at
modsvares af overskydende skat. Der ydes ingen
godtgørelse for et beløb, som modsvares af nedsla-
get efter lov om skattenedslag for seniorer og efter
lov om skattefri kompensation for forhøjede ener-
gi- og miljøafgifter.
Stk. 3-5. ---
§ 2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af
9. september 2016, som ændret senest ved lov nr.
1684 af 26. december 2017, foretages følgende æn-
dringer:
§ 7 P. ---
Stk. 2. ---
Nr. 1---
2) Værdien af vederlaget efter stk. 1 overstiger i
samme år ikke 10 pct. af den ansattes årsløn på det
tidspunkt, hvor aftalen indgås.
Nr. 2-7---
Stk. 3-12---
1. I § 7 P, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »aftalen ind-
gås«: », jf. dog 2. pkt.«
2. I § 7 P, stk. 2, nr. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Er adgangen til at erhverve aktier, køberetter til
aktier eller tegningsretter til aktier åben på lige vil-
kår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets an-
satte, som fastlægges efter almene kriterier, kan
værdien af vederlaget udgøre til og med 20 pct. af
den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen
indgås. Antallet af ansatte i selskabet efter 2. pkt.
opgøres på det tidspunkt, hvor adgangen til at er-
hverve aktierne, køberetterne til aktier eller teg-
ningsretterne til aktier er åben for de ansatte.«
§ 9 A. ---
Stk. 2-10. ---
Stk. 11. Personer, der modtager ydelser efter § 7,
nr. 15, eller § 31, stk. 4, er ikke omfattet af stk.
1-9. Tilsvarende gælder for personer, der kan fore-
3. I § 9 A, stk. 11, 2. pkt., ændres »jf. § 5, stk. 4«
til: »jf. § 5, stk. 5«.
25
tage fradrag efter § 3 i lov om beskatning af søfolk,
jf. § 4, stk. 2, og for personer, der kan anvende § 5,
stk. 1, i lov om beskatning af søfolk, jf. § 5, stk. 4.
---
§ 3
I sømandsbeskatningsloven, lov nr. 386 af 27.
maj 2005, som ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 343
af 18. april 2007 og § 2 i lov nr. 622 af 14. juni
2011 og senest ved § 2 i lov nr. 1886 af 29. decem-
ber 2015, foretages følgende ændringer:
§ 3. ---
Stk. 1-4. ---
1. I § 3 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Det er en betingelse for fradrag efter stk.
1, 2 eller 4, at fartøjet eller installationen er regi-
streret med hjemsted her i landet eller i en anden
EU- eller EØS-medlemsstat.«
§ 5. ---
Stk. 1-4---
2. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Stk. 1 og 2 og § 3 gælder også ved arbej-
de om bord på et specialfartøj, når fartøjet
1) er registreret i Dansk Internationalt Skibsregi-
ster og udelukkende udfører aktiviteter, der vil
kunne omfattes af tonnageskattelovens §§ 6 eller 8
a, eller
2) udelukkende anvendes som kabellægningsfar-
tøj og er registreret med hjemsted i en anden EU-
eller EØS-medlemsstat.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
3. I § 5, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og
2« til: »stk. 1-3«.
4. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »anvende
stk. 1« til: »anvende stk. 1-3«.
§ 5 a. § 5 finder uanset tonnageskattelovens be-
stemmelser tilsvarende anvendelse ved arbejde om
bord på kabellægningsfartøjer, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ved arbejde om bord på kabellægningsfar-
tøj inden for EU/EØS finder § 5 udelukkende an-
vendelse i tilfælde, hvor skibets virksomhed med
søtransport af kabeltromler m.v. i løbet af et ind-
komstår målt i forhold til tilbagelagte sømil udgør
mindst 50 pct. af skibets samlede virksomhed. Sø-
5. § 5 a ophæves.
26
mil tilbagelagt under kabellægning og opgaver i
tilknytning hertil anses ikke som søtransport. Det
er en betingelse, at fartøjet har hjemsted i en EU-
eller EØS-medlemsstat.
§ 5 b. § 5 finder uanset tonnageskattelovens be-
stemmelser ikke anvendelse ved arbejde om bord
på skibe, der udfører virksomhed omfattet af ton-
nageskattelovens § 8 a, nr. 1-3, virksomhed omfat-
tet af tonnageskattelovens § 8 a, nr. 4, med ned-
lægning, inspektion og reparation af rørledninger
på havbunden, herunder rendegravning i den for-
bindelse, eller virksomhed omfattet af tonnageskat-
telovens § 8 a, nr. 5 eller 6.
6. § 5 b ophæves.
§ 11. Udbetales skattefri nettoløn efter §§ 5-8 og
grundlaget herfor viser sig ikke at være til stede,
hæfter alene arbejdsgiveren for den A-skat og de
bidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond og lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som skulle
have været indbetalt. A-skatten og bidrag som
nævnt i 1. pkt. beregnes på grundlag af den brutto-
løn, som ligger til grund for fastsættelsen af den
skattefri nettoløn, jf. § 5, stk. 3. ---
7. I § 11, 2. pkt., ændres »jf. § 5, stk. 3« til: »jf. §
5, stk. 4«.
§ 4
I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 462 af 14. maj 2007, som ændret bl.a. ved § 10
i lov nr. 577 af 6. juni 2007, lov nr. 295 af 11. april
2011 og § 3 i lov nr. 1569 af 15. december 2015 og
senest ved § 2 i lov nr. 1548 af 19. december 2017,
foretages følgende ændringer:
§ 1. Der betales en afgift til statskassen efter reg-
lerne i denne lov for:
Nr. 1-4 ---
5) Registrering af betinget eller endelig ejer af
skib efter søloven eller lov om Dansk Internatio-
nalt Skibsregister, jf. § 11.
6) Registrering af pant, bortset fra retspant, i skib
efter søloven eller lov om Dansk Internationalt
Skibsregister, jf. § 12.
Nr. 7-8 ---
1. § 1, nr. 5 og 6, ophæves.
27
§ 3. Ved beregning af afgiften medregnes til ejer-
skiftesummen efter § 4 eller §§ 11 og 13 det sam-
lede nominelle vederlag. Til vederlaget henregnes
kontante beløb og pantebreve, der erlægges, hen-
holdsvis udstedes til den, der afstår det ejerskifte-
de, eller til tredjemand. Det samme gælder pant-
hæftelser, der overtages som led i ejerskiftet. An-
lægsbidrag til vej-, kloak-, gas-, vand-, elektrici-
tets-, fjernvarme-, dige- og pumpeanlæg og lignen-
de henregnes dog kun til vederlaget, når bidraget er
forfaldent til betaling på tidspunktet for ejerskiftet.
Hvis byrder på det ejerskiftede kan forlanges afløst
af en pengeydelse, skal pengeydelsen medregnes
til ejerskiftesummen. Er en sådan pengeydelse fast-
sat som et periodisk vederlag, medregnes til ejer-
skiftesummen den samlede sum af disse vederlag
for den aftalte løbetid, dog højst for de første 10 år
efter ejerskiftet. Overtager erhververen restancer af
skatter og afgifter eller af andre ydelser, medreg-
nes de overtagne restancer til ejerskiftesummen.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
dokumentation af opgørelsen af det samlede nomi-
nelle vederlag.
Stk. 2. ---
2. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »efter § 4 eller §§ 11
og 13« til: »efter §§ 4 eller 13«.
Stk. 3. Hvis der ved registrering af ejer af skib el-
ler luftfartøj ikke foreligger en ejerskiftesum efter
§§ 11 og 13, hvoraf afgiften kan beregnes, skal den
afgiftspligtige ved anmeldelsen vedlægge en be-
grundet angivelse af værdien af skibet eller luftfar-
tøjet efter bedste skøn. Vedlægges denne angivelse
ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om
rigtigheden af den angivne værdi, oversender regi-
streringsmyndigheden spørgsmålet om opgørelse
af værdien til told- og skatteforvaltningen til afgø-
relse, når registreringsekspeditionen er afsluttet.
Registreringsmyndigheden underretter samtidig
anmelderen om oversendelsen til told- og skatte-
forvaltningen. Told- og skatteforvaltningen lader
herefter om fornødent værdien fastsætte efter vur-
dering. Den afgiftspligtige hæfter for omkostnin-
gerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen, at
værdiangivelsen efter told- og skatteforvaltningens
skøn har været for lav, bæres omkostningerne dog
af statskassen, medmindre vurderingen ligger mere
end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiangivel-
se. Told- og skatteforvaltningen beregner afgiften,
når vurderingen foreligger. Skatteministeren kan
3. I § 3, stk. 3, 1. pkt., udgår »skib eller« og »skibet
eller«, og »§§ 11 og 13« ændres til: »§ 13«.
28
fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved
vurderingen af værdien.
§ 11. For registrering af ejer af ethvert skib bort-
set fra fiskeskibe og fritidsfartøjer eller af andele
heraf med tilbehør udgør afgiften 1 promille af
ejerskiftesummen eller, når registreringen ikke
sker i forbindelse med et ejerskifte, værdien af det
pågældende skib på registreringstidspunktet. Dette
gælder også, hvis registreringen er betinget. Regi-
strering af endelig ejer er afgiftsfri, hvis ejeren er
registreret betinget.
4. §§ 11 og 12 ophæves.
Stk. 2. For registrering af ejer af fiskeskibe og fri-
tidsfartøjer eller af andele heraf med tilbehør udgør
afgiften 4 promille af ejerskiftesummen eller, når
registreringen ikke sker i forbindelse med et ejer-
skifte, værdien af skibet på registreringstidspunk-
tet. Dette gælder også, hvis registreringen er betin-
get. Registrering af endelig ejer er afgiftsfri, hvis
ejeren er registreret betinget.
Stk. 3. Registrering af nybygget skib ved bilbrev
og lignende dokumenter er uanset stk. 1 og 2 af-
giftsfri.
§ 12. For registrering af pant i skibe, der ikke er
fritidsfartøjer, bortset fra retspant i sådanne skibe,
udgør afgiften 1 promille af det pantsikrede beløb.
For registrering af pant, bortset fra retspant og un-
derpant i digitale ejerpantebreve, i fritidsfartøjer
udgør afgiften 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.
Bestemmelserne i § 5, stk. 1, 2.-8. pkt., stk. 3, 1.
pkt., og stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende anvendel-
se.
Stk. 2. Hvis der er givet pant i skibe, skal der ik-
ke svares afgift ved registrering af ændringer,
hvorved der inddrages andre eller yderligere skibe
under pantet. Der skal ved anmeldelsen afgives en
erklæring herom. Bestemmelserne i § 5, stk. 4, 4.
og 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Der sva-
res dog afgift efter stk. 1, hvis pantsætter ved regi-
streringen er en anden end pantsætter efter den tid-
ligere registrerede pantsætning.
Stk. 3. Skibe med en bruttotonnage på 5 tons eller
derunder er omfattet af reglerne for pant i løsøre
efter § 5.
§ 15. Afgiftsfri er:
29
1) Andre registreringer end omfattet af §§ 11-14,
herunder registrering af adkomstændring ved sel-
skabers m.v. fusion, fission, omdannelse eller til-
førsel af aktiver til sådanne selskaber.
5. I § 15, stk. 1, nr. 1, ændres »§§ 11-14,« til: »§§
13 og 14,«.
2) Registrering m.v. i skibsregistret af skib hjem-
mehørende i Grønland.
6. § 15, stk. 1, nr. 2, ophæves.
3) Registrering m.v. i Rettighedsregistret over
Luftfartøjer eller Nationalitetsregistret af luftfartøj
hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 10, stk. 2-4, finder til-
svarende anvendelse i forbindelse med registrering
af ejerskifte af skibe eller fly.
7. I § 15, stk. 2, udgår »skib eller«.
§ 20. ---
Stk. 2. I de forhold, der er omfattet af § 5, stk. 2,
2. pkt., og § 5 a, stk. 5, opkræves der ikke afgift ef-
ter stk. 1.
8. I § 20, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 2, 2. pkt.« til: »§
5, stk. 2, 3. pkt.«
§ 5
I lov nr. 1886 af 29. december 2015 om ændring
af tonnageskatteloven og sømandsbeskatningslo-
ven (udvidelse af tonnageskatteordningen med en
række specialskibe) foretages følgende ændringer:
§ 3.
Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomst-
året 2016.
1. I § 3, stk. 2, indsættes efter »2016«: », jf. dog 2.
pkt.«
2. I § 3, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»§ 2, nr. 2, har virkning fra og med indkomståret
2016 til og med indkomståret 2018.«
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf.
dog stk. 2-5.
Stk. 2. § 2, nr. 1 og 2, træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af lovens § 2, nr. 3, § 3, nr. 2-7, og §
5.
Stk. 4. § 3, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 5. § 4 træder i kraft den 1. maj 2018.
30
Stk. 6. § 1 har virkning for afregning af ind-
komstskatter fra og med indkomståret 2018 og se-
nere indkomstår.
Stk. 7. § 2, nr. 1 og 2, har virkning for aftaler om
tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegnings-
retter til aktier, der indgås den 1. januar 2018 eller
senere.
Stk. 8. § 2, nr. 3, og § 3, nr. 2-7, har virkning fra
og med indkomståret 2019.
Stk. 9. Ved opgørelsen af den kommunale slut-
skat og kirkeskat for indkomståret 2018 efter § 16 i
lov om kommunal indkomstskat korrigeres den op-
gjorte slutskat for den beregnede virkning af de
ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommune-
skat og kirkeskat for 2018, der følger af denne lovs
§ 2, nr. 1 og 2.
Stk. 10. Den beregnede korrektion af den kom-
munale slutskat og kirkeskat efter stk. 9 fastsættes
af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af
de oplysninger vedrørende indkomståret 2018, der
foreligger pr. 1. maj 2020.
Stk. 11. Fysiske og juridiske personer, der har be-
talt afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 11, stk.
1 og 2, og § 12, stk. 1 og 2, i perioden fra og med
den 1. januar 2018 til og med den 30. april 2018,
kan efter ansøgning få tilbagebetalt den indbetalte
afgift fra told- og skatteforvaltningen. Tilbagebeta-
ling foretages kun, når tilbagebetalingsbeløbet for
registreringen af det enkelte dagbogsnummer over-
stiger 200 kr.
Stk. 12. Ved ansøgning om tilbagebetaling efter
stk. 11 skal ansøger indsende originale dokumenter
i form af skibsskøde eller pantebrev, som er påført
registreringsmyndighedens stempel og notering af
afgiftsbeløb, samt kendingsbogstaverne på de ski-
be, der omfattes af ansøgningen om tilbagebeta-
ling. Ansøgningen skal indeholde ansøgers cpr- el-
ler cvr-nummer eller tilsvarende udenlandsk identi-
fikationsnummer samt dokumentation for, at ansø-
ger har afholdt udgiften. Foreligger der en aftale
om fordeling af betaling af afgiften mellem flere
parter, skal denne vedlægges ansøgningen. Ansøg-
ning om tilbagebetaling med de anførte oplysnin-
ger skal være told- og skatteforvaltningen i hænde
senest den 31. juli 2018. Told- og skatteforvaltnin-
31
gen behandler herefter ansøgningen og foretager
udbetalingen til ansøgers NemKonto på grundlag
af ansøgningen. Har en ansøger ikke en Nemkonto,
vil udbetaling ske til en udenlandsk bankkonto til-
hørende ansøger, og hvortil det er muligt for told-
og skatteforvaltningen at udbetale beløbet.
Stk. 13. Tilbagebetalingsbeløb efter stk. 11 for-
rentes fra 30 dage efter den 31. juli 2018 efter ren-
telovens regler.
32