Fremsat den 28. februar 2018 af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)

Fremsat den 28. februar 2018 af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fødevarer
(Strafskærpelse, administrative tvangsbøder og virksomhedskarantæne)
§ 1
I lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 46 af 11.
januar 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 52 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Undlader en virksomhed, der har fået anmærknin-
ger ved mindst tre af de seneste fire foregående kontrolbe-
søg, at efterkomme et påbud eller forbud meddelt i medfør
af stk. 1, kan virksomheden pålægges daglige bøder, hvis
der med hensyn til varighed eller alvor af overtrædelser af
fødevarelovgivningen foreligger særlige omstændigheder.«
Stk. 4 - 6 bliver herefter stk. 5 - 7.
2. Efter § 52 a indsættes:
»§ 52 b. Overtræder en fødevarevirksomhed fødevarelov-
givningen eller Den Europæiske Unions forordninger om
forhold, som er omfattet af denne lov gentagne gange på en
sådan måde, at der er en nærliggende risiko for, at virksom-
heden fortsat ikke vil blive drevet i overensstemmelse med
reglerne i denne lovgivning, kan miljø- og fødevareministe-
ren i tilknytning til en anmærkning for overtrædelse af føde-
varelovgivningen forbyde fortsat drift af den pågældende
virksomhed i indtil 6 måneder. Medmindre andet fremgår af
afgørelsen, har forbuddet virkning fra det tidspunkt, hvor det
meddeles virksomheden.
Stk. 2. Ministeren kan i tilknytning til et forbud efter stk.
1 nedlægge forbud mod, at den ansvarlige for virksomheden
for en tilsvarende periode som anført i stk. 1, udfører en el-
ler flere fødevareaktiviteter, registrerer en ny fødevarevirk-
somhed eller får autoriseret en ny fødevarevirksomhed.
Medmindre andet fremgår af afgørelsen, har forbuddet virk-
ning fra det tidspunkt, hvor det meddeles den ansvarlige.
Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 og 2 kan af den, afgørelsen
vedrører, forlanges indbragt for domstolene.
Stk. 4. Begæring efter stk. 3 skal fremsættes inden 4 uger
efter, at afgørelsen, der skal indeholde oplysninger om ad-
gangen til at kræve domstolsprøvelse og om fristen herfor,
er meddelt den pågældende. Ministeren anlægger sag mod
den pågældende i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 5. Retten kan ved kendelse bestemme, at sagsanlæg
har opsættende virkning. Såfremt en afgørelse efter stk. 1 og
2 findes lovlig ved dom, kan der heri bestemmes, at anke vil
have opsættende virkning.«
3. I § 60, stk. 1. nr. 2, indsættes efter »§ 52 a«: », § 52 b, stk.
1 eller 2,«.
4. I § 60 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1 el-
ler 3 skal det i almindelighed indgå som en skærpende om-
stændighed, at virksomheden har fået anmærkninger ved
mindst tre af de seneste fire foregående kontrolbesøg, hvis
der med hensyn til varighed eller alvor af overtrædelser af
fødevarelovgivningen foreligger særlige omstændigheder.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Lovforslag nr. L 167 Folketinget 2017-18
Miljø- og Fødevaremin.,
Fødevarestyrelsen, j.nr. 2017-34-30-00089
CK001616
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2.1. Administrative tvangsbøder
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
2.1.3. Lovforslagets indhold
2.2. Virksomhedskarantæne
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
2.2.3. Lovforslagets indhold
2.3. Skærpelse af bødestørrelser
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
2.3.3. Lovforslagets indhold
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Som led i fødevareforlig 3 blev det besluttet, at indsatsen
mod brodne kar virksomheder, dvs. virksomheder med dår-
lig regelefterlevelse skulle styrkes. Trods den styrkede kon-
trolindsats fra fødevaremyndighederne er det blevet klart, at
de sanktionsmuligheder, som er til rådighed for fødevare-
kontrollen i dag, ikke er tilstrækkelige i forhold til en min-
dre gruppe af disse virksomheder.
Det er et grundlæggende element i fødevarelovgivningen, at
virksomhederne har ansvaret for, at reglerne overholdes.
Langt de fleste fødevarevirksomheder i Danmark lever op til
fødevarelovgivningens krav. Der er dog en mindre gruppe af
de brodne kar virksomheder, der konsekvent og varigt fort-
sætter med at overtræde fødevarelovgivningens regler på
trods af fødevaremyndighedernes indsats.
Kategorien - virksomhed med dårlig regelefterlevelse - an-
vendes af fødevaremyndighederne om de virksomheder,
som har fået anmærkninger ved mindst tre af de seneste fire
kontrolbesøg. For nye virksomheder betyder dette, at de ka-
tegoriseres som virksomhed med dårlig regelefterlevelse,
hvis de har fået anmærkninger på de første tre kontrolbesøg.
Forslaget indeholder derfor tre initiativer, der specifikt vil
være rettet mod virksomheder med dårlig regelefterlevelse,
som gennem en længere periode og med de sanktionsmulig-
heder, som fødevaremyndighederne anvender i dag, ikke
retter varigt op på forholdene.
De foreslåede initiativer skal være et supplement til de sank-
tionsmuligheder, som allerede er til rådighed i dag og vil så-
ledes være et yderligere incitament for disse virksomheder
til at efterleve fødevarelovgivningen. Det første initiativ ve-
drører administrative tvangsbøder for manglende efterkom-
melse af påbud eller manglende overholdelse af forbud med-
delt efter fødevarelovens § 52, stk. 1. Desuden vil det som et
yderligere tiltag blive muligt for en afgrænset periode admi-
nistrativt at nedlægge forbud mod fortsat drift af en virk-
somhed, samt at forbyde den ansvarlige for virksomheden at
drive fødevarevirksomhed, hvis der har været gentagne
overtrædelser af fødevarelovgivningen. Desuden foreslås det
at forhøje bødeniveauet for overtrædelser begået af disse
virksomheder med dårlig regelefterlevelse.
2.1. Administrative tvangsbøder
2.1.1 Gældende ret
2
Den generelle bestemmelse i fødevareloven, der giver føde-
varemyndighederne hjemmel til at træffe de afgørelser, her-
under fastsætte de påbud og forbud, der anses for nødvendi-
ge for at sikre overholdelse af de krav, der er fastsat i føde-
varelovgivningen eller i EU’s forordninger og direktiver, er
lovens § 52.
Den centrale straffebestemmelse for overtrædelse af § 52 er
lovens § 60, stk. 1. Efter denne bestemmelses stk. 1, nr. 2,
straffes med bøde den, der undlader at efterkomme afgørel-
ser truffet i medfør af § 52, stk. 1, § 52 a eller § 59, stk. 1.
Med hjemmel i fødevarelovens § 61, stk. 1, kan sager afgø-
res ved administrative bødeforlæg meddelt af Fødevaresty-
relsen. Med lov nr. 1549 af 20. december 2006 om ændring
af fødevareloven, som bl.a. indførte skærpelse af strafni-
veauet som følge af aftalen om nul-tolerance, fremgår en
række vejledende bødestørrelser af forarbejderne til loven
(Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 988). I den for-
bindelse blev den vejledende normalbødestørrelse for man-
glende efterkommelse af vilkår, påbud og forbud m.v. for-
højet til 20.000 kr.
2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Der er over de senere år gennemført en række tiltag, som har
haft til formål at forbedre regelefterlevelsen blandt fødeva-
revirksomheder. Disse tiltag har i vid udstrækning ført til
den ønskede forbedring, men erfaringer viser, at det i for-
hold til enkelte virksomheder ikke har haft den ønskede ef-
fekt. For de virksomheder, der ikke formår at få rettet konse-
kvent op på forholdene og som gennem en længere periode
har fået anmærkninger på kontrolbesøg, har de gennemførte
skærpelser i kontrollen og sanktionsmulighederne således
vist sig at være utilstrækkelige.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at de økonomiske
konsekvenser af tvangsbøderne vil være et egnet virkemid-
del til at få disse virksomheder til generelt at forbedre regel-
efterlevelsen. En konsekvens i form af tvangsbøder (daglige
bøder) som foreslået, vurderes således at være et egnet vir-
kemiddel over for virksomheder med dårlig regelefterlevel-
se. Disse virksomheder er kendetegnet ved, at de gennem en
længere periode og med de sanktionsmuligheder, som til-
synsmyndighederne anvender i dag, retter op på det konkre-
te ulovlige forhold, men at der efterfølgende overtrædes an-
dre eller lignende regler. På den baggrund må det forventes,
at tilsvarende muligheder for tvangsbøder også på fødevare-
området i højere grad kan sikre efterkommelse af påbud og
forbud hos disse virksomheder. Formålet med forslaget er
således i overensstemmelse med de grundlæggende hensyn
bag fødevareloven, jf. § 1 i den gældende fødevarelov, at
medvirke til at højne fødevaresikkerheden til gavn for for-
brugerbeskyttelsen.
For at sikre virksomhedernes retssikkerhed, er det hensigten,
at afgørelser om administrative tvangsbøder, som andre af-
gørelser på Miljø- og Fødevareministeriets område, vil kun-
ne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
2.1.3. Lovforslagets indhold
Forslaget indebærer, at der indføres hjemmel til administra-
tive tvangsbøder (daglige bøder) for virksomheder med dår-
lig regelefterlevelse. Forslaget er således møntet på et helt
særligt segment af virksomheder, nemlig de relativt få føde-
varevirksomheder, som har fået anmærkninger ved mindst
tre af de seneste fire foregående kontrolbesøg. For nye virk-
somheder indebærer det, at en sådan virksomhed vil være
omfattet af bestemmelsen, hvis den har fået anmærkninger
på de første tre kontrolbesøg. Ved anmærkninger forstås
indskærpelse, påbud, forbud, bødeforlæg og politianmeldel-
se for overtrædelser af fødevarelovgivningen. Ved særlige
omstændigheder med hensyn til varighed eller alvor af over-
trædelser af fødevarelovgivningen forstås, at virksomheden
enten skal have været i kategorien virksomhed med dårlig
regelefterlevelse i mindst 12 måneder og have fortsat den
dårlige regelefterlevelse i denne periode, eller - hvis der ikke
er forløbet 12 måneder - have begået en grov overtrædelse
som fx fabrikation af falsk sporbarhedsdokumentation eller
forsætlig forfalskning af fødevarer. Det vil således kun være
i disse situationer, at der vil kunne pålægges virksomheder
administrative tvangsbøder.
Konstateres det efter dette tidspunkt, at et meddelt påbud ik-
ke er efterkommet, eller et forbud ikke er overholdt indenfor
den fastsatte frist, skal virksomheden kunne pålægges
tvangsbøder, indtil påbuddet eller forbuddet er efterkommet.
Når påbuddet eller forbuddet efterkommes, bortfalder pålag-
te, men ikke betalte eller inddrevne tvangsbøder. Det be-
mærkes i den forbindelse, at tvangsbøder ikke berører mu-
ligheden for strafferetlig sanktion for manglende efterkom-
melse af påbud eller forbud, meddelt efter stk. 1, jf. § 60,
stk. 1, nr. 2.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at forslaget
ikke medfører en forringelse af virksomhedernes/ejernes
retsstilling, da det vil fremgå udtrykkeligt af afgørelsen om
påbud og forbud, at virksomheden kan undgå tvangsbøder
ved at efterkomme påbud eller overholde forbud. Yderligere
bemærkes det, at tvangsbøderne ikke er en strafferetlig
sanktion, hvilket betyder, at grundlaget for afgiften ikke hvi-
ler på en vurdering af, om der ligger forsæt eller grov uagt-
somhed bag virksomhedens eller den ansvarliges manglende
overholdelse af det givne påbud eller forbud. Grundlaget for
tvangsbøderne (daglige bøder) er således alene den objekti-
ve konstatering af, at virksomheden ikke har efterkommet
det meddelte påbud eller forbud inden for fristen.
Som det allerede gælder for afgørelser om påbud og forbud
efter stk. 1, vil det være en forudsætning for anvendelse af
tvangsbøder, at det af afgørelsen klart fremgår, hvilke kon-
3
krete regler i fødevarelovgivningen, virksomheden ikke har
overholdt.
Det fremgår også allerede i dag af meddelte påbud efter stk.
1, hvilken frist virksomheden har til at efterkomme påbud-
det. Tilsvarende vil det af forbud udtrykkeligt fremgå, fra
hvilket tidspunkt forbuddet har virkning, idet det skal be-
mærkes, at forbud sædvanligvis vil have virkning fra tids-
punktet for meddelelsen.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at de dag-
lige bøder bør fastsættes til ikke under 1.000 kr. dagligt –
denne bødestørrelse gælder allerede på en lang række andre
områder, som fx momsloven og kildeskatteloven.
Aktuelt eksisterer der ifølge Fødevarestyrelsens vurdering et
meget begrænset antal virksomheder, der falder inden for
den type virksomheder, der kan blive pålagt tvangsbøder ef-
ter den foreslåede bestemmelse. Langt hovedparten af føde-
varevirksomhederne vil således aldrig modtage en tvangsbø-
de.
I den forbindelse skal det bemærkes, at den foreslåede be-
stemmelse ikke bør kunne anvendes over for slagterier og
andre virksomheder, som er underlagt meget hyppig, herun-
der daglig kontrol, fordi disse virksomheder på grund af en
hyppig kontrol, er underlagt meget intensiv overvågning fra
tilsynsmyndighederne. Efter Miljø- og Fødevareministeriets
vurdering er kriteriet om anmærkninger på tre ud af de sene-
ste fire kontrolbesøg, derfor ikke anvendeligt over for disse
virksomheder. Derfor vil anvendelse af tvangsbøder alene
undtagelsesvist kunne ske ud fra en konkret vurdering af
disse virksomheders regelefterlevelse, herunder antal over-
trædelser og overtrædelsernes karakter.
2.2. Virksomhedskarantæne
2.2.1 Gældende ret
Den generelle bestemmelse i fødevareloven, der giver føde-
varemyndighederne hjemmel til at træffe de afgørelser, her-
under fastsætte de påbud og forbud, der anses for nødvendi-
ge for at sikre overholdelse af de krav, der er fastsat i føde-
varelovgivningen eller i EU’s forordninger og direktiver, er
lovens § 52.
Endvidere er der i fødevarelovens § 31, stk. 1, hjemmel til at
fratage fødevarevirksomheder registrering eller autorisation,
hvis virksomheden ikke opfylder de stillede vilkår, eller hvis
forudsætningerne for autorisationen eller registreringen er
ændret væsentligt.
Efter § 52, stk. 3, er der mulighed for at nedlægge forbud
mod fortsat drift og eventuelt fratage en virksomhed autori-
sationen eller registreringen, hvis de dertil knyttede vilkår
ikke overholdes, hvis forudsætningerne for autorisationen
eller registreringen ændres væsentligt, eller hvis påbud eller
forbud meddelt efter § 52, stk. 1, ikke efterkommes.
Fratagelse efter såvel § 31, stk. 1, og § 52, stk. 3, har virk-
ning fra det tidspunkt, den bliver meddelt virksomheden.
I tilknytning til begge bestemmelser er der i henholdsvis §
31, stk. 2-4, og § 52, stk. 4-6, fastsat, at den berørte virk-
somhed kan kræve, at Fødevarestyrelsen skal indbringe sag-
en om fratagelsen for domstolene og at retten ved kendelse
kan tillægge sagsanlægget opsættende virkning.
Ønsker en virksomhed, som har fået frataget autorisation el-
ler registrering, igen at blive autoriseret eller registreret, skal
den lade sig registrere eller anmode om autorisation som ny
virksomhed. Autorisation eller registrering vil være betinget
af, at virksomheden over for myndighederne dokumenterer,
at de forhold, som begrundede fratagelsen af autorisationen
eller registreringen, ikke længere er til stede.
Fratagelse af registrering eller autorisation i medfør af § 31,
stk. 1, eller § 52, stk. 3, udelukker ikke, at enkeltpersoner
har mulighed for igen at drive fødevarevirksomhed eller del-
tage i fødevareaktiviteter, selvom disse personer har vist sig
ude af stand til at drive fødevarevirksomhed på forsvarlig
vis. Dette indebærer således, at den ansvarlige i virksomhe-
den umiddelbart kan starte en ny fødevarevirksomhed på
trods af, at vedkommendes virksomhed har fået frataget re-
gistrering eller autorisation.
Desuden indeholder straffelovens § 79 regler om rettigheds-
frakendelse ved dom for strafbart forhold, og udgør den al-
mindelige regel i dansk ret om rettighedsfrakendelse.
Efter straffelovens § 79, stk. 1, kan den, som udøver en af de
i straffelovens § 78, stk. 2, omhandlede virksomheder, ved
dom for strafbart forhold frakendes retten til fortsat at udøve
den pågældende virksomhed eller til at udøve den under vis-
se former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærlig-
gende fare for misbrug af stillingen. Det samme gælder, når
særlige omstændigheder taler derfor, om udøvelse af anden
virksomhed, jf. straffelovens § 79, stk. 2.
Frakendelsen sker på tid fra 1 til 5 år, regnet fra endelig
dom, eller indtil videre, i hvilket tilfælde spørgsmålet om
fortsat udelukkelse fra den pågældende virksomhed efter 5
års forløb, kan indbringes for retten efter de i § 78, stk. 3,
indeholdte regler. Når særlige omstændigheder taler derfor,
kan justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker,
inden den i 1. pkt. nævnte 5 års frist er forløbet.
4
Retten kan under behandlingen af frakendelsessagerne ved
kendelse udelukke den pågældende fra at udøve virksomhe-
den, indtil sagen er endeligt afgjort. Domstolen kan bestem-
me, at anke ikke har opsættende virkning, jf. straffelovens §
79, stk. 4.
2.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Gennem de senere år er der gennemført en række tiltag, som
har haft til formål at forbedre regelefterlevelsen blandt føde-
varevirksomheder. Erfaringer viser, at langt de fleste føde-
varevirksomheder overholder reglerne. De iværksatte tiltag
har i forhold til enkelte virksomheder dog ikke haft den øn-
skede effekt. For de virksomheder, der ikke formår at få ret-
tet konsekvent op på forholdene og som gennem en længere
periode har fået anmærkninger på kontrolbesøg, har de gen-
nemførte skærpelser i kontrollen og sanktionsmulighederne
således vist sig at være utilstrækkelige.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den ek-
sisterende hjemmel i § 52, stk. 1, til at meddele de påbud og
forbud, som er nødvendige for at sikre overholdelsen af fø-
devarelovgivningen, ikke i tilstrækkeligt omfang får visse
virksomheder med dårlig regelefterlevelse til generelt og va-
rigt at få rettet op på forholdene i virksomheden. Når en
virksomhed med dårlig regelefterlevelse fx meddeles et for-
bud mod produktion pga. fund af rotter, skal tilsynsmyndig-
hederne løfte dette forbud fra det tidspunkt, hvor virksomhe-
den har opfyldt betingelserne i forbuddet, hvilket fx kunne
være skadedyrssikring, rengøring m.v. Erfaringsmæssigt ret-
ter virksomheder med dårlig regelefterlevelse op på det kon-
krete forhold, som fx har begrundet et forbud efter § 52, stk.
1, men får efterfølgende anmærkninger for andre overtræ-
delser. Det er denne kontinuerlige overtrædelseshistorik,
som virksomhedskarantæne vil skulle anvendes imod – dvs.
over for de virksomheder med dårlig regelefterlevelse, hvor
tilsynsmyndighederne uden held med de eksisterende sankti-
onsmuligheder, gennem tid har forsøgt, at få virksomheden
til generelt og varigt at overholde reglerne.
Som eksempel på en virksomhed, hvor virksomhedskaran-
tæne med fordel kunne være anvendt meget tidligere i forlø-
bet, var en virksomhed, hvor der gennem en periode over
længere tid (3-4 år) blev meddelt henholdsvis 45 indskær-
pelser, 43 påbud eller forbud, 9 administrative bødeforlæg,
og 65 forhold blev politianmeldt. I en situation som denne,
ville muligheden for virksomhedskarantæne sandsynligvis
have afholdt virksomheden fra at udøve fødevareaktivitet i
strid med reglerne, fordi karantæne ville have forhindret
virksomheden i lovligt at fortsætte aktiviteterne, samt have
ramt virksomheden økonomisk.
Et andet eksempel var en virksomhed, hvor der i en periode
på mere end ét år er blevet gennemført 14 kontrolbesøg pga.
gentagne overtrædelser og dermed opfølgende gebyrbelagt
kontrol. På kontrolbesøgene blev virksomheden meddelt
henholdsvis 5 indskærpelser, 3 påbud og 8 administrative
bødeforlæg for overtrædelser af bl.a. sporbarhedsreglerne,
ulovlig opbevaring af fødevarer, køb fra uregistreret fødeva-
revirksomhed og manglende dansk mærkning. Virksomhe-
den fik desuden vejledning om reglerne m.v. i forbindelse
med de konstaterede overtrædelser. Hverken vejledning el-
ler sanktioner var dog effektive virkemidler til at få virk-
somheden til generelt og varigt at rette op på forholdene.
Derudover er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering,
at de eksisterende hjemler i § 31, stk. 1, og § 52, stk. 3, om
fratagelse af autorisation eller registrering ikke på en effek-
tiv måde vil kunne anvendes over for virksomheder med
dårlig regelefterlevelse. Disse bestemmelser om varig frata-
gelse af registrering henholdsvis autorisation vil ikke kunne
anvendes over for den adfærd, som udvises af virksomheder
med dårlig regelefterlevelse, som illustreret ved de to oven-
nævnte eksempler. Fratagelse af registrering eller autorisa-
tion forudsætter således, at virksomheden ikke retter op på
ulovlige forhold eller udgør en konkret sundhedsfare. Virk-
somheder med dårlig regelefterlevelse er derimod karakteri-
seret ved, at der bliver rettet op på det konkrete ulovlige for-
hold, men at der efterfølgende overtrædes andre eller lignen-
de regler. Der vil med andre ord være tale om en vedvarende
historik med varierende overtrædelser, som vurderet hver
for sig ikke vil kunne begrunde en fratagelse efter gældende
regler.
Endvidere vil en virksomhed, som er blevet frataget regi-
strering eller autorisation, kunne starte ny virksomhed med
samme ejerkreds umiddelbart efter fratagelsen. I de situatio-
ner vil der efter de gældende regler kunne stilles særlige
krav til den nye virksomhed. Disse krav vil naturligt være
knyttet til den konkrete overtrædelse, som har begrundet fra-
tagelsen. Til forskel herfra vil virksomhedskarantæne sigte
mod de virksomheder, der gennem en længere periode og
med de sanktionsmuligheder, som tilsynsmyndighederne an-
vender i dag, ikke retter varigt op på forholdene. Over for
denne type virksomheder vurderer Miljø- og Fødevaremini-
steriet, at muligheden for at stille særlige krav for en ny
virksomhed, ikke vil være et effektivt middel, fordi virk-
somheden allerede gennem tid har demonstreret en man-
glende vilje til at overholde reglerne.
Erfaringsmæssigt vil den type virksomheder være særligt
modtagelig for økonomiske incitamenter til at rette op på
forholdene. Det er derfor Miljø- og Fødevareministeriets
vurdering, at det skal være muligt at indskrænke virksomhe-
dens økonomiske udbytte ved at træffe afgørelse om forbud
mod fortsat drift af virksomheden (virksomhedskarantæne) i
en periode. Desuden vil virksomhedskarantæne kunne virke
præventivt, fordi virksomheden i perioden for virksomheds-
karantænen vil blive nødt til at holde en pause, hvor der kan
rettes op på forholdene generelt, og fordi virksomheden i
denne periode ikke vil kunne overtræde reglerne. I perioden
for virksomhedskarantænen opretholder virksomheden sin
5
autorisation eller registrering, men må på grund af det ned-
lagte forbud mod fortsat drift (virksomhedskarantæne) ikke
udøve fødevareaktiviteter med deraf følgende bortfaldne
indtægter. Det indebærer således også, at virksomheden ikke
kan udøve fødevareaktiviteter, selvom de konkrete ulovlige
forhold, som blev konstateret af tilsynsmyndighederne, er
blevet bragt til ophør inden karantæneperiodens udløb. At
der er tale om et økonomisk incitament indebærer, at virk-
somhedskarantænen skal opretholdes i hele perioden uanset,
at virksomheden er indstillet på at rette op på det eller de
ulovlige forhold, som har udløst virksomhedskarantænen.
Virksomhedskarantænen skal endvidere kunne suppleres
med, at der nedlægges forbud mod, at den ansvarlige for
virksomheden udfører en eller flere fødevareaktiviteter for
en tilsvarende afgrænset periode. Den ansvarlige for virk-
somheden kan ved forbuddet endvidere fratages retten til at
registrere en ny fødevarevirksomhed eller at ansøge om au-
torisation af ny fødevarevirksomhed i en afgrænset periode.
I den forbindelse er det Miljø- og Fødevareministeriets vur-
dering, at rettighedsfrakendelse i medfør af straffelovens §
79 ikke sikrer en tilstrækkelig effektiv indgriben over for
virksomheder med dårlig regelefterlevelse, der gennem en
længere periode og med de sanktionsmuligheder, som til-
synsmyndighederne anvender i dag, ikke retter varigt op på
forholdene. De enkelte overtrædelser, som kan udløse en
virksomhedskarantæne, vil ikke nødvendigvis være tilstræk-
kelige til, at der rejses en straffesag, eksempelvis fordi virk-
somheden løbende retter op på de enkelte overtrædelser.
Over for virksomheder med dårlig regelefterlevelse, der
gennem en længere periode og med de sanktionsmuligheder,
som tilsynsmyndighederne anvender i dag, ikke retter varigt
op på forholdene, vil det derimod i højere grad være den
samlede mængde og varighed af overtrædelser, der vil dan-
ne grundlaget for en afgørelse om virksomhedskarantæne.
Dertil kommer, at en afgørelse om virksomhedskarantæne
vil kunne iværksættes umiddelbart, medens en frakendelse i
medfør af straffelovens § 79 vil skulle ske som led i en straf-
fesag, hvilket indebærer en væsentlig forsinkelse af iværk-
sættelsen og dermed en afgørende svækkelse af incitamentet
for virksomhedskarantæne. Desuden vil virksomhedskaran-
tæne ske for en periode på op til seks måneder, medens ret-
tighedsfrakendelse efter straffeloven har en væsentlig læn-
gere varighed. Virksomhedskarantæne kan derfor i en række
situationer være et mere proportionalt indgreb end rettig-
hedsfrakendelse.
Da der er tale om en indgribende foranstaltning, er det med
forslaget hensigten, at den afgørelsen vedrører, skal kunne
forlange afgørelsen om virksomhedskarantæne indbragt for
domstolene. Muligheden for at få domstolsprøvet disse typer
af afgørelser skal dog ikke afskære den berørte fra at påkla-
ge afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet som andre
afgørelser på Miljø- og Fødevareministeriets område.
2.2.3. Lovforslagets indhold
Den foreslåede bestemmelse i § 52 b indfører mulighed for,
at der kan nedlægges forbud mod fortsat drift af virksomhe-
den (virksomhedskarantæne) over for fødevarevirksomhe-
der, som har overtrådt fødevarelovgivningen gentagne gan-
ge på en sådan måde, at der er en nærliggende risiko for, at
virksomheden fortsat ikke vil blive drevet i overensstem-
melse med fødevarelovgivningen.
De virksomheder, som virksomhedskarantænen skal kunne
anvendes over for, er således virksomheder med dårlig re-
gelefterlevelse, som er den kategorisering, der anvendes om
virksomheder, der har fået anmærkninger ved mindst tre af
de seneste fire foregående kontrolbesøg, eller hvis en ny
virksomhed har fået anmærkninger på de første tre gennem-
førte kontrolbesøg. Disse virksomheder skal desuden have
været i kategorien virksomhed med dårlig regelefterlevelse i
mindst 12 måneder og have fortsat den dårlige regelefterle-
velse i denne periode, eller hvis der ikke er forløbet 12 må-
neder, have begået grove overtrædelser som fx fabrikation
af falsk sporbarhedsdokumentation eller forsætlig forfalsk-
ning af fødevarer for at kunne blive pålagt en virksomheds-
karantæne.
I den forbindelse skal det bemærkes, at den foreslåede be-
stemmelse ikke bør kunne anvendes over for slagterier og
andre virksomheder, som er underlagt meget hyppig, herun-
der daglig kontrol, fordi disse virksomheder på grund af en
hyppig kontrol, er underlagt meget intensiv overvågning fra
tilsynsmyndighederne. Efter Miljø- og Fødevareministeriets
vurdering er kriteriet om anmærkninger på tre ud af de sene-
ste fire kontrolbesøg, derfor ikke anvendeligt over for disse
virksomheder. Derfor vil anvendelse af virksomhedskaran-
tæne alene undtagelsesvist kunne ske ud fra en konkret vur-
dering af disse virksomheders regelefterlevelse, herunder
antal overtrædelser og overtrædelsernes karakter.
Virksomhedskarantæne er et administrativt virkemiddel,
som har til formål at forhindre nye potentielle overtrædelser
af fødevarelovgivningen. Det er således en midlertidig for-
anstaltning, der skal forhindre en virksomhed eller den an-
svarlige, hvorved forstås ejer, forpagter eller den daglige le-
der af virksomheden, i at fortsætte eller deltage i fødevare-
aktiviteter inden for en nærmere afgrænset periode på indtil
seks måneder. Det er således et økonomisk incitament for
virksomheden, til generelt og varigt at overholde fødevare-
lovgivningen, fordi virksomheden udelukkes fra fødevareer-
hvervet for en periode og derfor ikke kan omsætte fødevarer
i perioden for virksomhedskarantænen. Medmindre andet
fremgår af afgørelsen, har virksomhedskarantænen virkning
fra det tidspunkt, hvor den meddeles virksomheden.
Den konkrete fastsættelse af varigheden af en virksomheds-
karantæne vil bl.a. afhænge af, hvilke typer overtrædelser
virksomheden har begået i tiden, hvor virksomheden har
6
været kategorisereret som virksomhed med dårlig regelefter-
levelse og dermed også karakteren af de meddelte sanktio-
ner.
Hvis der for eksempel er tale om mindre alvorlige overtræ-
delser, som er sanktioneret med indskærpelser, samt enkelte
alvorlige overtrædelser, som er sanktioneret med påbud, for-
bud eller administrative bødeforlæg, vil længden af virk-
somhedskarantæne som udgangspunkt skulle fastsættes til
en måned. Er der tale om mere alvorlige overtrædelser, ty-
pisk af fødevaresikkerhedsmæssig karakter, vil længden af
virksomhedskarantæne skulle fastsættes til tre måneder. Er
der derimod tale om meget alvorlige overtrædelser, som
overvejende er sanktioneret med påbud eller forbud, admini-
strative bødeforlæg eller politianmeldelse, eller hvis virk-
somheden tidligere har haft virksomhedskarantæne, vil virk-
somhedskarantænen i udgangspunktet skulle fastsættes til
seks måneder. Der skal i forbindelse med afgørelse om virk-
somhedskarantæne altid foretages et konkret skøn. Dette in-
debærer, at fx omfang, art og varighed af de overtrædelser,
som virksomheden har begået, samt at virksomheden har
udvist vilje til at rette varigt op på forholdene, kan begrunde
en kortere varighed end angivet ovenfor.
Virksomhedskarantæne retter sig primært mod virksomhe-
den, dvs. den fødevarevirksomhed, som er registreret eller
autoriseret efter fødevareloven. Virksomheden er i den sam-
menhæng den fysiske virksomhed og ikke en virksomhed i
formueretlig forstand. Når en virksomhed får nedlagt forbud
mod fortsat drift (virksomhedskarantæne), indebærer det bå-
de forbud mod virksomhedens fødevareaktiviteter på den
pågældende fysiske lokalitet og forbud mod, at den ansvarli-
ge, hvorved forstås ejer, forpagter eller den daglige leder af
virksomheden, driver anden fødevareaktivitet på lokaliteten.
Dette indebærer, at virksomhedskarantænen bortfalder ved
ejerskifte, medmindre ejerskiftet alene er sket proforma. I
den forbindelse skal det bemærkes, at ejerskifte i relation til
fødevarelovgivningen indebærer, at den oprindelige virk-
somhed ophører, og at der registreres en ny virksomhed med
køberen af virksomheden som ansvarlig ejer. Virksomheds-
karantænen gælder således kun for den konkrete fysiske
virksomhed. Hvis den ansvarlige, hvorved forstås ejer, for-
pagter eller den daglige leder af virksomheden driver andre
fødevarevirksomheder fra andre lokaliteter, berøres disse
virksomheder ikke af virksomhedskarantænen. Eksempelvis
vil en virksomhedskarantæne rettet mod én restaurant ikke
berøre andre restauranter, som den pågældende er ansvarlig
for.
Virksomhedskarantænen kan suppleres med et forbud mod,
at den ansvarlige, hvorved forstås ejer, forpagter eller den
daglige leder af virksomheden, udfører en eller flere fødeva-
reaktiviteter for en tilsvarende afgrænset periode, jf. § 52 b,
stk. 1. Dette kan ske, hvis der vurderes en nærliggende risi-
ko for, at den ansvarlige vil fortsætte den dårlige regelefter-
levelse i en ny virksomhed. Den ansvarlige for virksomhe-
den kan ved forbuddet i medfør af § 52, b, stk. 2, forbydes at
registrere en ny fødevarevirksomhed eller at få autoriseret
en ny fødevarevirksomhed i den afgrænsede periode. Til
forskel fra virksomhedskarantæne efter forslagets § 52 b,
stk. 1, gælder forbuddet i relation til såvel den virksomhed,
der er blevet pålagt virksomhedskarantæne som andre virk-
somheder, som den pågældende ejer, forpagter, eller er dag-
lig leder af. Hvis den pågældende virksomhed ejes af flere i
forening, dvs. drives i interessentskabsform, kan forbuddet
meddeles til samtlige ejere, men kan også begrænses til én
eller flere af interessenterne, afhængigt af den enkelte inte-
ressents involvering i driften af virksomheden. Hvis virk-
somheden drives i selskabsform, kan forbuddet meddeles til
den ansvarlige daglige leder.
Der er tale om et indgribende virkemiddel, fordi det ind-
skrænker retten til at drive fødevarevirksomhed. Anvendelse
af virksomhedskarantæne, herunder begrænsninger af den
enkeltes mulighed for at starte ny fødevarevirksomhed eller
mod enhver form for deltagelse i fødevareaktiviteter, eller
begrænset til en eller flere aktiviteter inden for fødevarelov-
givningen, skal håndteres med stor varsomhed og forudsæt-
ter, at andre mindre indgribende sanktionsmuligheder er
vurderet ikke længere at være tilstrækkelige. I den forbin-
delse er det væsentligt at nævne, at virksomheder med dårlig
regelefterlevelse typisk retter op på det ulovlige forhold,
som har medført en anmærkning fra tilsynsmyndighederne,
uanset om anmærkningen er et forbud efter § 52, stk. 1, eller
et administrativt bødeforlæg. Det, der adskiller disse virk-
somheder fra størstedelen af fødevarevirksomheder er, at de
konsekvent har forhold i virksomheden, som er i strid med
reglerne. Dette medfører, at tilsynsmyndighederne på langt
de fleste kontrolbesøg må meddele én eller flere anmærknin-
ger for konstaterede overtrædelser.
En afgørelse om forbud mod fortsat drift (virksomhedska-
rantæne) forudsætter således, at andre mindre indgribende
foranstaltninger i den konkrete situation ikke vurderes at
være tilstrækkelige til at få virksomheden til at rette varigt
op på forholdene. Det vil indebære, at tilsynsmyndighederne
i udgangspunktet skal vurdere, at virksomheden ikke vil ret-
te generelt og varigt op på forholdene i virksomheden ved fx
at få meddelt indskærpelse, påbud eller forbud efter fødeva-
relovens § 52, stk. 1, samt evt. administrative tvangsbøder i
forlængelse heraf, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, administrative
bødeforlæg eller blive politianmeldt.
Det er ikke en forudsætning, at det ulovlige forhold, der
medfører den anmærkning, som udløser afgørelsen om for-
bud mod fortsat drift (virksomhedskarantæne), skal være af
en sådan karakter, at der potentielt er direkte risiko for føde-
varesikkerheden. Det er tilstrækkeligt, at der er tale om en
overtrædelse, som medfører anmærkninger, dvs. indskærpel-
se, påbud, forbud, bødeforlæg eller politianmeldelse for
overtrædelser af fødevarelovgivningen fra tilsynsmyndighe-
7
derne. Det afgørende for anvendelse af virksomhedskaran-
tæne er, at virksomheden gennem en længere periode ikke
har vist sig i stand til, eller udvist vilje til at overholde reg-
lerne på fødevareområdet og derfor gentagne gange, og over
en længere periode har fået meddelt anmærkninger for over-
trædelser af fødevarelovgivningen, og at det derfor vurderes
nødvendigt at udelukke virksomheden fra fødevarebranchen
for en nærmere fastlagt periode.
I de tilfælde, hvor tilsynsmyndighederne vurderer, at det for-
hold, som vil kunne udløse virksomhedskarantænen skal po-
litianmeldes eller sanktioneres med et administrativt bøde-
forlæg, kan der ikke samtidig træffes afgørelse om virksom-
hedskarantæne, da en beslutning om rettighedsfrakendelse i
disse straffesager vil skulle indgå som en del af domstolenes
behandling af sagen efter de almindelige strafferetlige reg-
ler, herunder straffelovens § 79.
Det vil med bestemmelsens stk. 3 – 5 blive muligt, at afgø-
relsen om virksomhedskarantæne, efter begæring, kan ind-
bringes for domstolene. Fødevarestyrelsen vil efter begærin-
gens fremsættelse tage skridt til domstolsbehandling af af-
gørelsen om virksomhedskarantæne. Anmodningen om
sagsanlæg skal i udgangspunktet ikke have opsættende virk-
ning, medmindre retten vurderer, at virkningerne for den
konkrete virksomhed vil være så vidtrækkende i forhold til
de konstaterede overtrædelser, at iværksættelsen af virksom-
hedskarantæne bør afvente domstolens stillingtagen. Det
skyldes, at bestemmelsens hovedformål er, at der skal hand-
les effektivt over for den gruppe af virksomheder med dårlig
regelefterlevelse, der – selvom de er bekendt med risikoen
for virksomhedskarantæne – fortsætter med at begå overtræ-
delser af fødevarelovgivningen. Der er med andre ord tale
om virksomheder, som fortsætter med deres virksomheds-
drift uden respekt for fødevarelovgivningen. Hvis disse virk-
somheder gives mulighed for at udskyde iværksættelsen af
en virksomhedskarantæne, må det forventes, at de udnytter
en sådan mulighed og fortsætter den manglende regelefterle-
velse.
2.3. Skærpelse af bødestørrelser
2.3.1. Gældende ret
Den centrale straffebestemmelse på fødevareområdet er in-
deholdt i § 60 i fødevareloven. Efter stk. 1 straffes overtræ-
delse af de nærmere opregnede bestemmelser med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning. Efter stk. 2 kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år,
hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædel-
se er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved
overtrædelsen enten er forvoldt skade på sundheden eller
fremkaldt fare herfor, eller der er opnået eller tilsigtet opnået
en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Med hjemmel i fødevarelovens § 61, stk. 1, kan sager, som i
henhold til retspraksis sanktioneres med bøde i henhold til §
60, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 60, stk. 3, afgøres
ved administrative bødeforlæg udstedt af Fødevarestyrelsen.
De nuværende vejledende normalbødestørrelser på fødeva-
relovens område blev fastsat ved lov nr. 1549 af 20. decem-
ber 2006, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 988.
Formålet med lovforslaget var et ønske om en generel skær-
pelse af bødeniveauet på fødevareområdet. Som eksempel
på en normalbødestørrelse kan nævnes manglende efterkom-
melse af påbud eller forbud efter fødevarelovens § 52, stk.
1, hvor den vejledende normalbødestørrelse i henhold til de
ovennævnte lovbemærkninger er fastsat til 20.000 kr.
Efter fødevarelovens § 60, stk. 5, skal der ved udmåling af
bødestraffen tages hensyn til, om overtrædelsen har frem-
kaldt fare for fødevaresikkerheden eller er begået som led i
en systematisk eller forsætlig eller groft uagtsom overtræ-
delse af fødevarelovgivningen, samt til den tilsigtede eller
opnåede berigelse og virksomhedens omsætning.
2.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Der er over de senere år gennemført en række tiltag, som har
haft til formål at forbedre regelefterlevelsen blandt fødeva-
revirksomheder. Disse tiltag har i vid udstrækning ført til
den ønskede forbedring, men erfaringer viser, at de i forhold
til enkelte virksomheder ikke har været tilstrækkelige. Det
er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der er behov
for generelt at skærpe bødeniveauet over for virksomheder
med dårlig regelefterlevelse, så disse virksomheder i højere
grad får et incitament til varigt at overholde reglerne. Dette
vurderer Miljø- og Fødevareministeriet kan ske ved en for-
dobling af de vejledende normalbødestørrelser for overtræ-
delser, begået af disse virksomheder.
2.3.3. Lovforslagets indhold
Forslaget indebærer, at der indføres hjemmel til, at det ved
udmåling af bødestraf for overtrædelser af fødevarelovgiv-
ningen, i almindelighed skal indgå som en skærpende om-
stændighed , at virksomheden har fået anmærkninger ved
mindst tre af de seneste fire foregående kontrolbesøg. For
nye virksomheder indebærer det, at en sådan virksomhed vil
være omfattet af bestemmelsen, hvis den har fået anmærk-
ninger på de første tre kontrolbesøg. Ved anmærkninger for-
stås indskærpelse, påbud, forbud, bødeforlæg eller politian-
meldelse.
I den forbindelse skal det bemærkes, at den foreslåede be-
stemmelse ikke bør kunne anvendes over for slagterier og
andre virksomheder, som er underlagt meget hyppig, herun-
der daglig kontrol, fordi disse virksomheder på grund af en
hyppig kontrol, er underlagt meget intensiv overvågning fra
tilsynsmyndighederne. Efter Miljø- og Fødevareministeriets
8
vurdering er kriteriet om anmærkninger på tre ud af de sene-
ste fire kontrolbesøg, derfor ikke anvendeligt over for disse
virksomheder. Derfor vil anvendelse af forhøjet udmåling af
bødestraf alene undtagelsesvist kunne ske ud fra en konkret
vurdering af disse virksomheders regelefterlevelse, herunder
antal overtrædelser og overtrædelsernes karakter.
Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved hand-
lingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med
forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen en-
ten er forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare her-
for, eller der er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk
fordel for den pågældende selv eller andre, jf. fødevarelo-
vens § 60, stk. 2.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at det som
for de administrative tvangsbøder og virksomhedskarantæne
vil være en forudsætning for udmåling af forhøjet bødestraf,
at der foreligger særlige omstændigheder med hensyn til va-
righed eller alvor af overtrædelser af fødevarelovgivningen,
hvorved forstås, at virksomheden enten skal have været i ka-
tegorien virksomhed med dårlig regelefterlevelse i mindst
12 måneder og have fortsat den dårlige regelefterlevelse i
denne periode, eller - hvis der ikke er forløbet 12 måneder -
have begået en grov overtrædelse som fx fabrikation af falsk
sporbarhedsdokumentation eller forsætlig forfalskning af fø-
devarer.
De særlige omstændigheder med hensyn til varighed eller
alvor af overtrædelser af fødevarelovgivningen vil indebære
en fordobling af de vejledende normalbødestørrelser, som er
angivet i forarbejderne til lov nr. 1549 af 20. december 2006
(Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 988) eller fastlagt
ved domspraksis på fødevareområdet.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Forslaget om administrative tvangsbøder og virksomhedska-
rantæne vurderes alene at medføre begrænsede økonomiske
og administrative konsekvenser for det offentlige, bl.a. som
følge af udgifter til advokatbistand i forbindelse med sags-
anlæg om virksomhedskarantæne. Forslaget om fordoblede
bødestørrelser medfører ikke økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for virksomheder.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Team Ef-
fektiv Regulering, som har vurderet, at lovforslaget ikke
medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at medføre administrative konse-
kvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at medføre miljømæssige konse-
kvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vurderes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 20. decem-
ber 2017 til den 22. januar 2018 været i høring hos følgende
organisationer m.v.:
A-consult a/s, Advokatrådet, Alternativfondet, Anticimex,
Arbejdsgiverforeningen for konditorer, bagere og chokola-
demagere (AKBC), A/S Mortalin, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Astma- og Allergiforbundet, Bager- og Konditor-
mestre i Danmark, Bech Food – Din Fødevarekonsulent,
Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Brancheforeningen
for farmaceutiske industrivirksomheder i Danmark, Bran-
cheforeningen for Kaffe og The (Niels Gade), Branchefor-
eningen for Lægemiddelvirksomheder i Danmark (LIF),
Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen, Bureau Veri-
tas, Bæredygtigt Landbrug, Cbfood ApS, Center for Miljø
og Toksikologi på DHI, Vand-Miljø-Sundhed, CIBIS – fø-
devarerådgivning, Coop Danmark, Dacopa, DAKA, DAK-
OFO, Danish Seafood Association (DSA), Dankost ApS,
Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Apotekerforening,
Danmarks Biavlerforening, Danmarks Farve- og Lakindustri
(FDLF), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jægerfor-
bund, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks Skibs-
mæglerforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk
Akvakultur, Dansk Akvarieunion, Dansk Erhverv, Dansk
Fåreavl, Dansk Galop, Dansk Gede Union, Dansk Hundere-
gister, Dansk Kennel Klub, Dansk Kvæg, Dansk Landbrugs-
rådgivning, Dansk Primat Sammenslutning, Dansk Ride
Forbund, Dansk Skaldyrcenter, Dansk Supermarked, Dansk
Terrier Klub, Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk
Travsports
9
Centralforbund, Dansk Træforening, Dansk Varefakta
Nævn, Danske Advokater, Danske Erhvervsakademier,
Danske Kartofler, Danske Lammeproducenter, Danske Læs-
kedrik Fabrikanter, Danske Professionshøjskoler, Danske
Regioner, Danske Speditører, Danske Svineproducenter,
Danske Universiteter, DAZA (Danske Zoologiske Haver og
Akvarier), DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jord-
brug, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Brancheor-
ganisation for Vitalmidler, Den Danske Dyrlægeforening,
Det Danske Fjerkræraad, Det Dyreetiske Råd, Det Sund-
hedsvidenskabelige Fakultet – KU, Det Veterinære Sund-
hedsråd, DFO - Dansk Flavour Organisation, DHI - Center
for Miljø og Toksikologi, DI Fødevarer, DI Handel, Diabe-
tesforeningen. DTU – Center for Hygiejnisk Design, DTU –
Fødevareinstituttet, DTU – Veterinærinstituttet, DOSO –
DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation, Dy-
refondet, Dyreforsøgstilsynet, Dyrenes Beskyttelse, Dyre-
værnsforeningen Alle Dyrs Ret, E-Branchekoden ApS, Ec-
scom v/Kim Iversen, EFSA - Effektiv Food Safety Advise,
Elite Food Aps, Emballageindustrien, EMCON, eSmiley,
Eurofins Steins Laboratorium, Faglig Fælles Forbund 3F,
Fairtrade Mærket, FEHA, Felis Danica, Fokus på Dyr,
Foodcare, Food Diagnostics ApS, FoodEfficiency, Forbru-
gerrådet Tænk, Force Technology, Foreningen af Danske
Spiritusfabrikanter, Foreningen af Fiskeauktioner og Samle-
centraler i Danmark, Foreningen af Tilsynsfunktionærer,
Foreningen Fair Dog, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug
(biodynamisk), Foreningen for katten, Foreningen Muslin-
geerhvervet (FME), FS-C.dk (Food Safety Consult), For-
svarsministeriets Ejendomsstyrelse, FødevareDanmark, Fø-
devareExperten, Fødevaregruppen, Fødevarekonceptet, Fø-
devarer
til Medicinske Formål (FMF), Gigtforeningen, Greenpeace
Danmark, Grøn Hverdag, Hatting-KS A/S, HELSAM, Hel-
sebranchens Leverandørforening, Hestens Værn, Hjertefor-
eningen, HORESTA, Højmarklaboratoriet a/s, International
Transport Danmark, Kantineledernes Landsklub, Kelsen
Group, KGH customs services Danmark, KGH customs ser-
vices Sverige, KL, Kliniske Diætister, Kopenhagen Fur,
Kontrolgruppen, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverfor-
ening, Kost, Motion & Sund fornuft (KMS), Kost og
Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug &
Fødevarer, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter,
Landsforeningen Danske Fugleforeninger (LDF), Landsfor-
eningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Frie
Bønder - Levende Land, Landsforeningen Komitéen mod
Dyreforsøg, Landskontoret for Heste, Lolex aps, Lægefor-
eningen, Maistic Bio Group, Marine Ingredients, Mejerifor-
eningen, Møllers Fødevarerådgivning, Nemhygiejne,
NOAHs Sekretariat (noah), NOPALAX, Nyt Hesteliv, Nær-
butikkernes Landsforening, OASA, Plastindustrien i Dan-
mark, Professionshøjskolerne, QESH Consult, QMS-Con-
sult, Quality Consulting Denmark, Rådet for Bedre Hygiej-
ne, Rådet for Dyreforsøg, Rådet for Hovpleje og Hestebe-
slag, Sammark, Sedan, SEGES, Sills & Løndal Rådgivning,
Aps, SKAT, Smiley-One, SPF-Danmark, Statens Serum In-
stitut, Stop Spild Af Mad, SundhedsRådet, Teknologisk In-
stitut, TOMO Fødevarerådgivning, Veterinærmedicinsk In-
dustriforening, Videncenter for Svineproduktion, World
Animal Protection Danmark, Økologisk Landsforening.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter (...)
Negative konsekvenser/
merudgifter (...)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Begrænsede økonomiske konsekvenser
for det offentlige.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Begrænsede administrative konsekven-
ser for det offentlige.
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retlige mini-
mumsforpligtelser (sæt X)
JA NEJ
X
10
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter fødevarelovens § 52 kan der træffes afgørelser, herun-
der meddeles de påbud og forbud, der anses for nødvendige
for at sikre overholdelse af lovgivningen, at de trufne foran-
staltninger, fx påbud om destruktion af farlige fødevarer,
skal kunne gennemføres for virksomhedens regning, og hvis
påbud eller forbud ikke efterkommes, kan der nedlægges
forbud mod fortsat drift. Desuden kan virksomhedens auto-
risation eller registrering eventuelt fratages, hvis påbud eller
forbud ikke efterkommes.
Det foreslåede nye stk. 4 indfører hjemmel til, at en virk-
somhed med dårlig regelefterlevelse, dvs. en virksomhed,
der har fået anmærkninger ved mindst tre af de seneste fire
kontrolbesøg, kan pålægges tvangsbøder (daglige bøder) for
manglende efterkommelse af påbud eller forbud, hvis der
foreligger særlige omstændigheder med hensyn til varighed
eller alvor af overtrædelser af fødevarelovgivningen. For
nye virksomheder indebærer det, at en sådan virksomhed vil
være omfattet af bestemmelsen, hvis den har fået anmærk-
ninger på de første tre kontrolbesøg. Ved anmærkninger for-
stås indskærpelse, påbud, forbud, bødeforlæg eller politian-
meldelse for overtrædelser af fødevarelovgivningen.
Ved særlige omstændigheder med hensyn til varighed eller
alvor af overtrædelser af fødevarelovgivningen forstås, at
virksomheden enten skal have været i kategorien virksom-
hed med dårlig regelefterlevelse i mindst 12 måneder og ha-
ve fortsat den dårlige regelefterlevelse i denne periode, eller
- hvis der ikke er forløbet 12 måneder - have begået en grov
overtrædelse som fx fabrikation af falsk sporbarhedsdoku-
mentation eller forsætlig forfalskning af fødevarer. Hvis
virksomheden ud fra disse særlige omstændigheder herefter
sanktioneres med et påbud eller forbud meddelt i medfør af
stk. 1, vil der derfor kunne pålægges virksomheden tvangs-
bøder.
Hvis en virksomhed med hidtil dårlig regelefterlevelse ved
to ud af de seneste fire kontrolbesøg ikke får anmærkninger,
vil virksomheden ikke længere opfylde betingelserne i be-
stemmelsen og dermed ikke længere være omfattet af kate-
gorien virksomheder med dårlig regelefterlevelse.
Som eksempel på en sag med sådanne særlige omstændighe-
der, hvor det vil være relevant at anvende tvangsbøder, er en
virksomhed, som har fået anmærkninger på kontrolbesøg
den 26. marts 2016 for manglende rengøring, den 24. april
2016 for manglende egenkontrol og mærkningsfejl, samt
den 20. juni 2016 et administrativt bødeforlæg for manglen-
de rengøring. Fra det seneste kontrolbesøg den 20. juni 2016
vil det være en virksomhed med dårlig regelefterlevelse.
Den 17. august 2016 konstateres der ingen overtrædelser, og
der meddeles derfor ingen anmærkninger, men det er stadig
en virksomhed med dårlig regelefterlevelse. Den 29. januar
2017 meddeles virksomheden en indskærpelse for manglen-
de importregistrering, og den 28. juni 2017 meddeles virk-
somheden et påbud om destruktion af fødevarer uden spor-
barhed. I forbindelse med dette påbud kan virksomheden på-
lægges tvangsbøder, da virksomheden har været i kategorien
virksomhed med dårlig regelefterlevelse i mere end 12 må-
neder, og har fortsat den dårlige regelefterlevelse i denne pe-
riode.
I den forbindelse skal det dog bemærkes, at den foreslåede
bestemmelse ikke bør kunne anvendes over for slagterier og
andre virksomheder, som er underlagt meget hyppig, herun-
der daglig kontrol. Disse virksomheder er på grund af en
hyppig kontrol underlagt meget intensiv overvågning fra til-
synsmyndighederne. De kan derfor, i forhold til anmærk-
ningsmønster, ikke sammenlignes med øvrige fødevarevirk-
somheder, hvor det årlige antal ordinære kontroller aktuelt
højest kan være fire. Efter Miljø- og Fødevareministeriets
vurdering er kriteriet om anmærkninger på tre ud af de sene-
ste fire kontrolbesøg, derfor ikke anvendeligt over for disse
virksomheder. Derfor vil anvendelse af tvangsbøder alene
undtagelsesvist kunne ske ud fra en konkret vurdering af
disse virksomheders regelefterlevelse, herunder antal over-
trædelser og overtrædelsernes karakter.
Forslaget indebærer, at det i overensstemmelse med de al-
mindelige forvaltningsretlige principper, skal fremgå af af-
gørelsen om tvangsbøder, fra hvilket tidspunkt tvangsbøder-
ne vil blive pålagt. Det vil således af afgørelsen om påbud
eller forbud efter stk. 1 udtrykkeligt fremgå, at virksomhe-
den kan undgå tvangsbøderne ved at overholde afgørelsen
inden for den meddelte frist. Af hensyn til virksomhedernes
retssikkerhed indebærer en afgørelse om tvangsbøder (dag-
lige bøder), at tilsynsmyndigheden skal følge op på afgørel-
sen om påbud henholdsvis forbud inden for rimelig tid efter
fristens udløb.
Når påbuddet eller forbuddet efterkommes, bortfalder pålag-
te, men ikke betalte eller inddrevne tvangsbøder. Det be-
mærkes i den forbindelse, at tvangsbøder ikke berører mu-
ligheden for strafferetlig sanktion for manglende efterkom-
melse af påbud eller forbud, meddelt efter stk. 1, jf. § 60,
stk. 1, nr. 2.
Tvangsbøder er ikke en strafferetlig sanktion og hviler der-
for ikke på en vurdering af, om der foreligger forsæt eller
uagtsomhed bag den manglende efterlevelse af påbuddet el-
ler forbuddet. Grundlaget for tvangsbøder er således alene
den objektive konstatering af, at virksomheden ikke har ef-
terkommet afgørelsen.
11
Til nr. 2
Der foreslås en ny bestemmelse i fødevarelovens § 52 b,
som indebærer, at der indføres hjemmel til at forbyde virk-
somheder og personer at drive fødevarevirksomhed i en
nærmere afgrænset periode.
Det foreslås derfor i bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., at hvis en
virksomhed har overtrådt fødevarelovgivningen gentagne
gange på en sådan måde, at der er en nærliggende risiko for,
at virksomheden fortsat ikke vil blive drevet i overensstem-
melse med reglerne i denne lovgivning, kan miljø- og føde-
vareministeren i tilknytning til en anmærkning for overtræ-
delse af fødevarelovgivningen træffe afgørelse om forbud
mod fortsat drift af den pågældende virksomhed i en nærme-
re afgrænset periode på indtil seks måneder.
Bestemmelsen er møntet på virksomheder, som er kategori-
seret som virksomheder med dårlig regelefterlevelse, dvs.
virksomheder, der har fået anmærkninger ved mindst tre af
de seneste fire foregående kontrolbesøg. For nye virksomhe-
der indebærer det, at en sådan virksomhed vil være omfattet
af bestemmelsen, hvis den har fået anmærkninger på de
første tre kontrolbesøg. Der vil kunne nedlægges forbud
mod fortsat drift (virksomhedskarantæne), hvis der forelig-
ger særlige omstændigheder med hensyn til varighed eller
alvor af overtrædelser af fødevarelovgivningen. Herved for-
stås, at virksomheden enten har været i kategorien virksom-
hed med dårlig regelefterlevelse i mindst 12 måneder og har
fortsat den dårlige regelefterlevelse i denne periode, eller -
hvis der ikke er forløbet 12 måneder - har begået en grov
overtrædelse som fx fabrikation af falsk sporbarhedsdoku-
mentation eller forsætlig forfalskning af fødevarer. Virk-
somhedskarantæne vil således kunne anvendes, hvis tilsyns-
myndighederne gennem tid forgæves har forsøgt at få virk-
somheden til at rette varigt op med andre mindre indgriben-
de sanktionsmuligheder.
I den forbindelse skal det dog bemærkes, at den foreslåede
bestemmelse kun undtagelsesvis vil finde anvendelse for
slagterier og andre virksomheder, som er underlagt meget
hyppig, herunder daglig kontrol. Disse virksomheder er på
grund af en hyppig kontrol underlagt meget intensiv over-
vågning fra tilsynsmyndighederne. De kan derfor, i forhold
til anmærkningsmønster, ikke sammenlignes med øvrige fø-
devarevirksomheder, hvor det årlige antal ordinære kontrol-
ler aktuelt højest kan være fire. Efter Miljø- og Fødevaremi-
nisteriets vurdering er kriteriet om anmærkninger på tre ud
af de seneste fire kontrolbesøg, derfor ikke anvendeligt over
for disse virksomheder. Derfor vil anvendelse af virksom-
hedskarantæne alene undtagelsesvist kunne ske ud fra en
konkret vurdering af disse virksomheders regelefterlevelse,
herunder antal overtrædelser og overtrædelsernes karakter.
Hvis en virksomhed med hidtil dårlig regelefterlevelse ved
to ud af de seneste fire kontrolbesøg ikke får anmærkninger,
vil virksomheden ikke længere opfylde betingelserne i be-
stemmelsen og dermed ikke længere være omfattet af kate-
gorien virksomheder med dårlig regelefterlevelse.
Selvom virksomhedskarantæne er en administrativ afgørel-
se, vil tilsynsmyndighederne ikke iværksætte virksomheds-
karantæne, hvis det forhold, som udløser virksomhedskaran-
tænen, samtidig politianmeldes eller sanktioneres med et ad-
ministrativt bødeforlæg.
Det foreslås endvidere i stk. 1, 2. pkt., at forbuddet har virk-
ning fra det tidspunkt, hvor det meddeles virksomheden,
medmindre andet fremgår af afgørelsen. Med det foreslåede
stk. 2, 1. pkt., kan ministeren endvidere træffe afgørelse om,
at den, der er ansvarlig for virksomheden, hvorved forstås
ejer, forpagter eller den daglige leder af virksomheden, kan
forbydes at udføre en eller flere fødevareaktiviteter, registre-
re en ny fødevarevirksomhed eller få autoriseret en ny føde-
varevirksomhed i en tilsvarende afgrænset periode på indtil
seks måneder.
Det foreslås endvidere i stk. 2, 2. pkt., at forbud over for den
ansvarlige har virkning fra det tidspunkt, hvor det meddeles
virksomheden medmindre andet fremgår af afgørelsen.
Da der er tale om en indgribende foranstaltning, er der i be-
stemmelsens stk. 3 fastsat, at den afgørelsen vedrører, kan
forlange afgørelser efter forslagets § 1, nr. 2, indbragt for
domstolene. Det skal bemærkes, at muligheden for at få
domstolsprøvet disse typer afgørelser, ikke afskærer den be-
rørte fra at påklage afgørelser i henhold til fødevarelovens §
58 a.
Af bestemmelsens stk. 4, 1. pkt., fremgår, at begæring efter
stk. 3 skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt den pågældende. Afgørelsen skal indeholde oplys-
ninger om adgangen til at kræve domstolsprøvelse og om
fristen herfor. Af bestemmelsens stk. 4, 2. pkt., fremgår, at
miljø- og fødevareministeren skal anlægge sag mod den på-
gældende i den borgerlige retsplejes former.
Af bestemmelsens stk. 5, 1. pkt. fremgår, at retten ved ken-
delse kan bestemme, at sagsanlæg har opsættende virkning.
Af stk. 5, 2. pkt. fremgår, at såfremt en afgørelse efter stk. 1
og 2 findes lovlig ved dom, kan der heri bestemmes, at anke
vil have opsættende virkning. Det skal bemærkes, at begæ-
ring om sagsanlæg i overensstemmelse med de sædvanlige
forvaltningsretlige principper, som udgangspunkt ikke har
opsættende virkning.
Retten kan dog ved kendelse bestemme, at sagsanlæg har
opsættende virkning, hvis retten vurderer, at virkningerne
12
for den konkrete virksomhed vil være så vidtrækkende i for-
hold til de konstaterede overtrædelser, at iværksættelsen af
virksomhedskarantæne bør afvente domstolens stillingtagen.
Bestemmelsens stk. 3 – 5 svarer til de bestemmelser, som al-
lerede gælder for fratagelse af registrering eller autorisation,
jf. fødevarelovens § 31, stk. 2 – 4, og § 52, stk. 4 – 6.
Til nr. 3
Af § 60, stk. 1, nr. 2, fremgår det, at medmindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning, så straffes med bø-
de den, der undlader at efterkomme de til vedkommende
meddelte afgørelser truffet i medfør af § 52, stk. 1, § 52 a
eller § 59, stk. 1.
Med den foreslåede indsættelse af den nye bestemmelse i §
52 b, vil en overtrædelse af et forbud mod fortsat drift med-
delt efter § 52 b, stk. 1, kunne straffes tilsvarende med bøde
eller med fængsel indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller
undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller
grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen enten er for-
voldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller
der er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for
den pågældende selv eller andre, jf. § 60, stk. 1 og 2. Hvis
en virksomhed ikke efterkommer afgørelsen om virksom-
hedskarantæne efter den foreslåede § 52 b, stk. 1 og 2, sva-
rer dette til manglende efterkommelse af forbud efter § 60,
stk. 1, nr. 2, for hvilket normalbødestørrelsen er 20.000 kr.
Som det er foreslået i den nye bestemmelse i lovforslagets §
1, nr. 4, skal det ved udmåling af bødestraf i almindelighed
indgå som en skærpende omstændighed, at virksomheden
har fået anmærkninger ved mindst tre af de seneste fire fore-
gående kontrolbesøg, hvis der med hensyn til varighed eller
alvor af overtrædelser af fødevarelovgivningen foreligger
særlige omstændigheder. For nye virksomheder indebærer
det, at en sådan virksomhed vil være omfattet af bestemmel-
sen, hvis den har fået anmærkninger på de første tre kontrol-
besøg. Ved særlige omstændigheder med hensyn til varig-
hed eller alvor af overtrædelser af fødevarelovgivningen for-
stås, at virksomheden enten har været i kategorien virksom-
hed med dårlig regelefterlevelse i mindst 12 måneder og har
fortsat den dårlige regelefterlevelse i denne periode, eller -
hvis der ikke er forløbet 12 måneder - har begået en grov
overtrædelse som fx fabrikation af falsk sporbarhedsdoku-
mentation eller forsætlig forfalskning af fødevarer. Dette in-
debærer, at normalbødestørrelsen for disse virksomheder vil
være 40.000 kr., hvilket svarer til en fordobling af normal-
bødestørrelsen for øvrige tilfælde af manglende efterkom-
melse af påbud eller forbud efter § 60, stk. 1, nr. 2.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Til nr. 4
Efter § 60, stk. 1, straffes overtrædelse af de nærmere opreg-
nede bestemmelser med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning. Efter § 60, stk. 2, kan
straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlin-
gen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med for-
sæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen enten
er forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor,
eller der er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel
for den pågældende selv eller andre. I medfør af § 61, stk. 1,
kan sager, som i henhold til retspraksis sanktioneres med
bøde i henhold til § 60, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af
§ 60, stk. 3, afgøres ved administrative bødeforlæg udstedt
af Fødevarestyrelsen.
Det fremgår af stk. 5, at der ved udmåling af bødestraf i hen-
hold til stk. 1 eller 3 ud over de almindelige regler i straffe-
loven, skal tages hensyn til, om overtrædelsen har fremkaldt
fare for fødevaresikkerheden eller er begået som led i en sy-
stematisk eller forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af
fødevarelovgivningen, samt til den tilsigtede eller opnåede
berigelse og virksomhedens omsætning.
Den foreslåede nye bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 4
fastlægger, at det ved udmåling af bødestraf for overtrædel-
ser af fødevarelovgivningen, i almindelighed skal indgå som
en skærpende omstændighed, at virksomheden har fået an-
mærkninger ved mindst tre af de seneste fire foregående
kontrolbesøg, hvis der foreligger særlige omstændigheder
med hensyn til varighed eller alvor af overtrædelser af føde-
varelovgivningen.
Med det forslåede nye stk. 6 indføres der således hjemmel
til, at det ved udmåling af bødestraf for overtrædelser af fø-
devarelovgivningen, som skal medføre en bøde efter § 60,
stk. 1 eller 3, skal indgå som en skærpende omstændighed,
at virksomheden har fået anmærkninger ved mindst tre af de
seneste fire foregående kontrolbesøg, hvis der foreligger
særlige omstændigheder med hensyn til varighed eller alvor
af overtrædelser af fødevarelovgivningen. For nye virksom-
heder indebærer det, at en sådan virksomhed vil være omfat-
tet af bestemmelsen, hvis den har fået anmærkninger på de
første tre kontrolbesøg. Ved særlige omstændigheder med
hensyn til varighed eller alvor af overtrædelser af fødevare-
lovgivningen forstås, at virksomheden enten har været i ka-
tegorien virksomhed med dårlig regelefterlevelse i mindst
12 måneder og har fortsat den dårlige regelefterlevelse i
denne periode, eller - hvis der ikke er forløbet 12 måneder -
har begået en grov overtrædelse som fx fabrikation af falsk
sporbarhedsdokumentation eller forsætlig forfalskning af fø-
devarer.
13
Den foreslåede ændring vil indebære, at de vejledende nor-
malbødestørrelser, som er fastsat i forarbejderne til lov nr.
1549 af 20. december 2006 (Folketingstidende 2006-07, til-
læg A, side 988), vil blive fordoblet for virksomheder med
dårlig regelefterlevelse, hvis der foreligger de ovennævnte
særlige omstændigheder. Det bemærkes, at der ved udmå-
ling af den konkrete størrelse af bøden, også i disse tilfælde
skal tages højde for virksomhedens størrelse, hvilket bl.a.
indebærer, at bøden skal halveres for små virksomheder,
forhøjes med 50 % for mellemstore virksomheder og for-
dobles for store virksomheder, jf. fødevarelovens § 60, stk.
5, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 1884.
Det skal dog bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke
bør kunne anvendes over for slagterier og andre virksomhe-
der, som er underlagt meget hyppig, herunder daglig kon-
trol. Disse virksomheder er på grund af en hyppig kontrol
underlagt meget intensiv overvågning fra tilsynsmyndighe-
derne. De kan derfor, i forhold til anmærkningsmønster, ik-
ke sammenlignes med øvrige fødevarevirksomheder, hvor
det årlige antal ordinære kontroller aktuelt højest kan være
fire. Efter Miljø- og Fødevareministeriets vurdering er krite-
riet om anmærkninger på tre ud af de seneste fire kontrolbe-
søg, derfor ikke anvendeligt over for disse virksomheder.
Derfor vil anvendelse af virksomhedskarantæne alene undta-
gelsesvist kunne ske ud fra en konkret vurdering af disse
virksomheders regelefterlevelse, herunder antal overtrædel-
ser og overtrædelsernes karakter.
Som eksempel på en forhøjet udmåling af bødestørrelsen ef-
ter den foreslåede bestemmelse, kan nævnes manglende ef-
terkommelse af påbud eller forbud meddelt efter fødevarelo-
vens § 52, stk. 1, hvor den vejledende normalbødestørrelse i
henhold til de ovennævnte lovbemærkninger er 20.000 kr.
Hvis en virksomhed, der har fået anmærkninger ved mindst
tre af de seneste fire foregående kontrolbesøg, eller hvis en
ny virksomhed har fået anmærkninger på de første tre gen-
nemførte kontrolbesøg ikke har efterkommet påbud eller
forbud, vil der kunne meddeles et administrativt bødeforlæg
med en fordobling i forhold til normalbøden, det vil sige
40.000 kr., efter fødevarelovens § 61, stk. 1, jf. § 60, stk. 1,
nr. 2, og den foreslåede nye bestemmelse i forslagets § 1, nr.
4.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2018. Ikraft-
trædelsestidspunktet er herved i overensstemmelse med de
fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet lovgivning.
Til § 3
Lovforslagets § 3 indeholder bestemmelse om lovens terri-
toriale gyldighedsområde. Den foreslåede bestemmelse in-
debærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland,
men loven kan dog ved kongelig anordning helt eller delvist
sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-
landske forhold tilsiger.
14
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 46 af 11. januar
2017, foretages følgende ændringer:
§ 52. ---
Stk. 2-6. ---
1. I § 52 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Undlader en virksomhed, der har fået anmærkninger
ved mindst tre af de seneste fire foregående kontrolbesøg, at ef-
terkomme et påbud eller et forbud meddelt i medfør af stk. 1,
kan virksomheden pålægges daglige bøder, hvis der med hen-
syn til varighed eller alvor af overtrædelser af fødevarelovgiv-
ningen foreligger særlige omstændigheder.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
2. Efter § 52 a indsættes:
»§ 52 b. Overtræder en fødevarevirksomhed fødevarelovgiv-
ningen eller Den Europæiske Unions forordninger om forhold,
som er omfattet af denne lov gentagne gange på en sådan måde,
at der er en nærliggende risiko for, at virksomheden fortsat ikke
vil blive drevet i overensstemmelse med reglerne i denne lov-
givning, kan miljø- og fødevareministeren i tilknytning til en
anmærkning for overtrædelse af fødevarelovgivningen forbyde
fortsat drift af den pågældende virksomhed i indtil 6 måneder.
Medmindre andet fremgår af afgørelsen, har forbuddet virkning
fra det tidspunkt, hvor det meddeles virksomheden.
Stk. 2. Ministeren kan i tilknytning til et forbud efter stk. 1
nedlægge forbud mod, at den ansvarlige for virksomheden for
en tilsvarende periode som anført i stk. 1, udfører en eller flere
fødevareaktiviteter, registrerer en ny fødevarevirksomhed eller
får autoriseret en ny fødevarevirksomhed. Medmindre andet
fremgår af afgørelsen, har forbuddet virkning fra det tidspunkt,
hvor det meddeles virksomheden.
Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 og 2 kan af den, afgørelsen
vedrører, forlanges indbragt for domstolene.
Stk. 4. Begæring efter stk. 3 skal fremsættes inden 4 uger ef-
ter, at afgørelsen, der skal indeholde oplysninger om adgangen
til at kræve domstolsprøvelse og om fristen herfor, er meddelt
den pågældende. Ministeren anlægger sag mod den pågældende
i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 5. Retten kan ved kendelse bestemme, at sagsanlæg har
opsættende virkning. Såfremt en afgørelse efter stk. 1 eller 2
findes lovlig ved dom, kan der heri bestemmes, at anke vil have
opsættende virkning.«
15
§ 60. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den, der
nr. 1 ---
2) undlader at efterkomme de til vedkommende meddelte
afgørelser truffet i medfør af § 52, stk. 1, § 52 a eller §
59, stk. 1,
3. I § 60, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 52 a«: », § 52 b, stk. 1
eller 2, «.
Stk. 3–5. ---
4. I § 60 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1 eller 3
skal det i almindelighed indgå som en skærpende omstændig-
hed, at virksomheden har fået anmærkninger ved mindst tre af
de seneste fire foregående kontrolbesøg, hvis der med hensyn
til varighed eller alvor af overtrædelser af fødevarelovgivningen
foreligger særlige omstændigheder.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland
med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
16