Fremsat den 28. februar 2018 af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)

Fremsat den 28. februar 2018 af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet)
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af
23. juni 2017, som ændret ved lov nr. 1444 af 12. december
2017 og § 1 i lov nr. 45 af 23. januar 2018, foretages
følgende ændring:
1. I § 35 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om kvælstofpuljer til brug for godkendelsesmyndighedens
behandling og afgørelse af sager om godkendelse efter § 33
af miljø- og ressourceeffektive dambrug samt visse havbrug,
herunder om godkendelsesmyndighedens pligt til at ansøge
ministeren om tildeling af kvælstofpuljer, ansøgningsrunder,
ansøgningens indhold og oplysninger samt tildelingskriteri-
er.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om færdigbehandlingen af verserende sager om godkendelse
efter § 33 af miljø- og ressourceeffektive dambrug samt vis-
se havbrug, der ikke er færdigbehandlede den 1. juli 2018,
herunder at færdigbehandlingen kan ske efter de regler, som
fastsættes i medfør af § 1, nr. 1.
Lovforslag nr. L 169 Folketinget 2017-18
Miljø- og Fødevaremin., j.nr. 2017-12084
CK001620
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Gældende ret
3.1.1. Miljøbeskyttelsesloven - regulering af dambrug og havbrug
3.1.1.1. Særligt for dambrug
3.1.1.2. Særligt for havbrug
3.1.2. Forholdet til anden relevant regulering
3.1.2.1. Vandrammedirektivet og lov om vandplanlægning
3.1.2.2. Havstrategidirektivet og havstrategiloven
3.1.2.3. Habitatdirektivet og habitatbekendtgørelsen
3.1.2.4. VVM-direktivet og miljøvurderingsloven
3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
3.2.1. Forholdet til vandområdeplanerne
3.2.2 Administration af ordningen
3.2.3. Dambrug og havbrug omfattet af ordningen
3.2.4. Den tidsmæssige indfasning
3.3. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
2
1. Indledning
Danmark har et stort potentiale og en lang tradition for
akvakulturproduktion. På verdensplan er akvakultur et bety-
deligt vækstområde, og Danmark har alle forudsætningerne
for at være en del af dette marked. Produktion af fisk i dam-
brug og havbrug udleder bl.a. næringsstoffer, som kan have
betydelige effekter på det omgivende vandmiljø. Udvidelse
af dambrugs- og havbrugsdrift kan derfor være vanskeligt
forenelig med den nuværende regulering af vandmiljøet.
Især begrænsninger i adgangen til udledning af næringsstof-
fer udgør en væsentlig begrænsende faktor for fremtidig
vækst i akvakulturproduktionen.
Det er derfor nødvendigt at understøtte vækst i sektoren
gennem strukturudvikling mod omlægning fra traditionelle
dambrug til større og mere moderne, ressourceeffektive og
miljøvenlige dambrugsanlæg. Dette skal samtidig understøt-
te, at alle eksisterende dambrug får en miljøgodkendelse,
hvilket i en årrække har været et udestående. Vækst i sekto-
ren skal også bidrage til at udnytte de potentialer, der ligger
i udvidelse af havbrugssektoren.
Med lovforslaget skabes der hjemmel for miljø- og fødeva-
reministeren til at indføre en kvælstofpuljeordning til brug
for godkendelsesmyndighedens behandling og afgørelse af
sager om godkendelse af miljø- og ressourceeffektive dam-
brug samt visse havbrug. Bemyndigelsesbestemmelsen inde-
bærer, at der inden for rammerne af lov om vandplanlæg-
ning og lov om havstrategi kan "reserveres" en mængde
kvælstof til udledning fra sådanne anlæg. Muligheden for at
udlede kvælstof, der er forbeholdt miljø- og ressourceeffek-
tive dambrug samt visse havbrug, vil efter ansøgning fra
godkendelsesmyndigheden og tilladelse hertil fra miljø- og
fødevareministeren skulle indgå i godkendelsesmyndighe-
dens behandling og afgørelse af sager om miljøgodkendelse
for de af ordningen omfattede anlæg.
2. Lovforslagets baggrund
Lovforslaget følger op på Aftale om Fødevare- og land-
brugspakke, hvor en vækstplan for akvakultur udgør et del-
element. Den politiske aftale om en Fødevare- og landbrugs-
pakke blev indgået den 22. december 2015 imellem Venstre,
Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal
Alliance. Aftalen består af 30 initiativer på fem hovedområ-
der inden for fødevare- og landbrugssektoren.
Med Fødevare- og landbrugspakken blev aftaleparterne eni-
ge om at skabe kvælstofråderum til, at dambrug med en res-
sourceeffektivitet på niveau med såkaldte modeldambrug
kan anvende en supplerende mængde kvælstof på i alt 380
tons. Af disse skal 200 tons sikre, at dambrugserhvervet får
mulighed for at bibeholde deres nuværende kvælstofudled-
ningstilladelse i forbindelse med overgangen til en ny miljø-
godkendelse. De resterende 180 tons er afsat til nye dam-
brugsanlæg eller udvidelser af eksisterende dambrugsanlæg.
Det fremgår af aftaleteksten, at eksisterende traditionelle
dambrug kun vil kunne få adgang til kvælstofpuljerne, hvis
de omlægger deres produktion til et såkaldt modeldambrug,
dvs. et dambrug med et vist niveau af miljø- og ressourceef-
fektivitet, hvilket bl.a. betyder, at vandet, hvori fiskene op-
drættes, som minimum renses til en vis grad for næringsstof-
fer, inden det udledes til vandmiljøet. Der blev tillige med
Fødevare- og landbrugspakken afsat 43 tons kvælstof til
havbrug, der ligger inden for vandrammedirektivets regule-
ringsområde, for at sikre, at eksisterende havbrug kan bibe-
holde deres fulde udledningstilladelse i forbindelse med
overgangen til en ny miljøgodkendelse.
Det fremhæves i aftalen, at den øgede aktivitet i primærsek-
toren forventes at medføre vækst og arbejdspladser i følge-
sektorerne i forbindelse med udvidelse og nyetableringer af
produktion. Vækst i primærproduktionen forventes desuden
at øge eksportpotentialet væsentligt for hele akvakulturklyn-
gen, heriblandt især for følgeindustrier såsom eksport af
miljøteknologiske løsninger.
Det fremgår ligeledes af aftalen, at kvælstofpuljerne skal
indfases over en 4-årig periode, hvor der frigøres 143 tons i
2018, 120 tons i 2019, 100 tons i 2020 og 60 tons i 2021.
Den 30. juni 2016 blev Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti endvidere enige
om en vækstplan for akvakultur "Dansk akvakultur i vækst".
Af vækstplanen fremgår det, at tildelingen af kvælstof fra
puljerne skal ske på baggrund af konkrete ansøgninger, som
skal behandles ud fra kriterier, som prioriterer ressourceef-
fektive anlæg baseret på regulering af anlæggets udlednin-
ger og anlæg med høj anvendelse af miljøteknologier. Prio-
riteringskriterierne for tildelingen af kvælstof skal således
sikre dambrugerhvervets udvikling i retning af mindre kvæl-
stofudledning pr. produceret fisk og dermed øget produktivi-
tet i dambrugserhvervet indenfor de i Fødevare- og land-
brugspakken fastsatte rammer.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
3.1.1. Miljøbeskyttelsesloven - regulering af dambrug og
havbrug
Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af
23. juni 2017, (miljøbeskyttelsesloven) sigter bl.a. mod fore-
byggelse af luft-, vand- og jordforurening samt støjulemper.
Ved administration af loven skal der lægges vægt på, hvad
der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige
teknik, herunder mindre forurenende råvarer, processer og
anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foran-
staltninger.
Dambrug og havbrug er omfattet af godkendelsesordningen
efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Både dambrug og
havbrug er optaget på den liste over godkendelsespligtige
virksomheder, som miljø- og fødevareministeren har udfær-
diget. Listen fremgår af bekendtgørelse nr. 1458 af 12. de-
cember 2017 om godkendelse af listevirksomhed (godken-
3
delsesbekendtgørelsen). Bilag 1 og 2 til godkendelsesbe-
kendtgørelsen er lister over de virksomheder, anlæg, aktivi-
teter og indretninger, der er omfattet af godkendelsespligt.
Virksomheder, anlæg, aktiviteter og indretninger på bilag 1
reguleres efter et regelsæt i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. novem-
ber 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse
og bekæmpelse af forurening) (IE-direktivet). Virksomhe-
der, anlæg, aktiviteter og indretninger, der er på bilag 2, re-
guleres efter et forenklet nationalt regelsæt. Dambrug og
havbrug er optaget som bilag 2-virksomheder.
Dambrug er omfattet af listepunkt I 201 (saltvandsdambrug,
bortset fra FREA-anlæg), I 202 (ferskvandsdambrug og an-
dre fiskeproduktionsanlæg, bortset fra FREA-anlæg) og I
204 (FREA-anlæg).
Listepunkt I 201 omfatter saltvandsdambrug, som ikke er
FREA-anlæg. Saltvandsdambrug er et opdrætsanlæg place-
ret på land, som anvender saltvand til produktionen, og som
har en udledning til vandmiljøet.
Listepunkt I 202 omfatter ferskvandsdambrug og andre fi-
skeproduktionsanlæg, som ikke er FREA-anlæg. Fersk-
vandsdambrug er et opdrætsanlæg placeret på land, som an-
vender enten overfladevand, grundvand eller drænvand til
produktionen, og som har udledning til vandmiljøet.
Endelig omfatter listepunkt I 204 FREA-anlæg, som står for
fuldt recirkulerede akvakulturanlæg. FREA-anlæg er place-
ret på land og kan både være ferskvands- eller saltvandsba-
serede. De ferskvandsbaserede anlæg benytter dræn- eller
grundvand i deres produktion, hvorimod de saltvandsbasere-
de indvinder saltvand til deres produktion. Fælles for anlæg-
gene er, at de har fuld recirkulation af procesvand og ingen
direkte udledning til vandløb, søer eller havet.
Havbrug er omfattet af listepunkt I 203 og I 205, hvorefter
der er delt myndighedskompetence imellem kommunalbe-
styrelsen og Miljøstyrelsen. Havbrug, hvor det samlede an-
læg er beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten, har kom-
munalbestyrelsen som godkendelsesmyndighed, jf. liste-
punkt I 203, og havbrug, der helt eller delvist er beliggende
længere end 1 sømil fra kysten, har Miljøstyrelsen som god-
kendelsesmyndighed, jf. listepunkt I 205.
Det følger af miljøbeskyttelsesloven, at et dambrug eller et
havbrug ikke må anlægges eller påbegyndes, før der er med-
delt godkendelse heraf. Ligeledes må et dambrug eller et
havbrug ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller
driftsmæssigt på en måde, som indebærer forøget forure-
ning, før udvidelsen eller ændringen er godkendt. Loven gi-
ver ministeren hjemmel til at fastsætte regler om ansøgning
og godkendelse, herunder i hvilke tilfælde og på hvilke vil-
kår en godkendelse kan meddeles. Der må efter godkendel-
sesbekendtgørelsen ikke meddeles godkendelse, medmindre
virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til
at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af de
bedste tilgængelige teknikker (BAT, Best Available Techni-
ques), og virksomheden i øvrigt kan drives på stedet uden at
påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hen-
synet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Efter godken-
delsesbekendtgørelsen skal der i godkendelsen stilles de vil-
kår om indretning og drift, der er nødvendige for at sikre
dette. For dambrug og havbrug betyder det bl.a., at der stil-
les vilkår i miljøgodkendelsen for de maksimale årlige
mængder af udledte næringsstoffer m.v. Derudover skal der
i godkendelsen også stilles vilkår om egenkontrol, således at
tilsynsmyndigheden og virksomheden kan kontrollere, at
miljøgodkendelsen er overholdt.
Godkendelse af dambrug og havbrug kan desuden ikke med-
deles, hvis godkendelsen er i strid med anden lovgivning,
som har til formål at beskytte vandmiljøet, bestemte arter og
naturtyper m.v., jf. afsnit 3.1.2.1., 3.1.2.2. og 3.1.2.3.
Udover de miljørelaterede regler finder også en række gene-
relle fødevarerelaterede regler anvendelse i forbindelse med
anlæggelse og drift af dambrug og havbrug, herunder regler
om overvågning, bekæmpelse, registrering og anmeldelse af
sygdomme hos bl.a. dambrug og havbrug.
Ved siden af de ovenstående generelle regler, som regulerer
dambrug og havbrug, stilles der også en række yderligere
krav til etablering og drift af henholdsvis ferskvandsdam-
brug og havbrug, jf. nedenfor afsnit 3.1.1.1. for dambrug og
3.1.1.2. for havbrug.
3.1.1.1. Særligt for dambrug
Ferskvandsdambrug (omfattet af listepunkt I 202) er udover
de generelle krav, som er nævnt i afsnit 3.1.1, også omfattet
af reglerne i bekendtgørelse nr. 1567 af 7. december 2016
om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af fersk-
vandsdambrug (dambrugsbekendtgørelsen). Der findes ikke
en tilsvarende særskilt bekendtgørelse for saltvandsdambrug
eller FREA-anlæg.
Dambrugsbekendtgørelsen har først og fremmest til formål
at fastsætte de supplerende vilkår, som kommunalbestyrel-
sen skal stille til det enkelte ferskvandsdambrug i forbindel-
se med en godkendelse efter godkendelsesbekendtgørelsen.
Bekendtgørelsen indeholder krav til dambrugenes indretning
og drift, vilkår om vandindtag, rensning af spildevand, mak-
simal anvendelse af foder, egenkontrolprøver, om brug af
medicin og kemikalier, samt om ansøgningsoplysninger.
Herudover indeholder dambrugsbekendtgørelsen regler om
revurdering, indberetning, klage og straf.
Dambrugsbekendtgørelsen indeholder to reguleringsspor,
henholdsvis foderkvotebaseret og emissionsbaseret, afhæn-
gigt af ferskvandsdambrugets størrelse, og om der er tale om
nye eller eksisterende anlæg. Foderkvotebaserede anlæg re-
guleres ud fra mængden af foder, der anvendes i produktio-
nen og en deraf beregnet udledning af næringsstoffer, herun-
der kvælstof. Emissionsbaserede anlæg reguleres derimod
direkte på udledningen af næringsstoffer, som skal kontrol-
leres igennem en række egenkontrolprøver. Så længe dam-
brugeren overholder sine emissionsværdier, så kan dam-
4
brugsanlægget anvende lige så meget foder, som det vil. I
takt med at foderet eller anlægget bliver mere ressourceef-
fektivt, bl.a. ved at foderet har et lavere indhold af kvælstof,
eller at anlægget anvender bedre renseteknologier, så vil
emissionsbaserede anlæg kunne udnytte dette og øge deres
produktion, så længe de fortsat overholder emissionsværdi-
erne. Modsat vil foderregulerede anlæg ikke have mulighed
for at øge produktionen ved at anvende et mere effektivt fo-
der eller bedre renseteknologier, da disse anlæg ikke må an-
vende mere foder, end der er fastsat i deres godkendelse.
Alle nye ferskvandsdambrug samt eksisterende dambrug,
der endnu ikke har en miljøgodkendelse, eller miljøgod-
kendte dambrug, der udvider eller ændrer deres produktion,
skal som udgangspunkt have en emissionsbaseret miljøgod-
kendelse. Disse dambrug skal efterleve de standardkrav for
BAT (bedste tilgængelige teknikker), som følger af dam-
brugsbekendtgørelsens bilag 7.
Eksisterende ferskvandsdambrug med en produktion svaren-
de til anvendelse af maksimalt 100 tons foder kan dog fort-
sat miljøgodkendes på foderkvoter. Disse dambrug skal des-
uden have en individuel BAT-vurdering efter godkendelses-
bekendtgørelsens regler.
Herudover gælder der i perioden indtil 2026 en række over-
gangsordninger for eksisterende ferskvandsdambrug med et
foderforbrug på over 100 tons.
Det følger desuden af dambrugsbekendtgørelsen, at alle
ferskvandsdambrug regelmæssigt og mindst hvert 10. år skal
revurderes af godkendelsesmyndigheden.
3.1.1.2. Særligt for havbrug
De eksisterende havbrug har tidligere været reguleret efter
bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om saltvands-
baseret fiskeopdræt. I 2006 blev bekendtgørelsen dog ophæ-
vet, og havbrug blev i stedet indsat på bilag 2 i godkendel-
sesbekendtgørelsen. Dette betød, at havbrugsejerne inden
den 15. marts 2014 skulle søge om miljøgodkendelse efter
miljøbeskyttelseslovens § 33. Brancheforeningen Dansk
Akvakultur har oplyst, at alle eksisterende havbrug har an-
søgt om miljøgodkendelse inden fristens udløb. Det er dog
endnu kun et fåtal af de eksisterende havbrug, som har fået
en miljøgodkendelse. Tilladelser efter bekendtgørelse om
saltvandsbaseret fiskeopdræt bevarer deres gyldighed, indtil
de erstattes af en miljøgodkendelse.
Havbrug har i deres nuværende tilladelse som udgangspunkt
både en fodertilladelse og en udledningstilladelse. Fodertil-
ladelsen fastsætter bl.a. den maksimale mængde af foder,
der må anvendes i produktionen, og udledningstilladelsen
fastsætter den maksimale tilladte udledning af bl.a. nærings-
stoffer, herunder kvælstof. Oprindeligt har udledningstilla-
delsen svaret til den mængde foder, der må anvendes i pro-
duktionen, men udviklingen af mere effektivt foder har
medført, at nogle havbrug har kunnet opretholde deres pro-
duktion med en lavere udledning af næringsstoffer, og fo-
dertilladelsen har dermed været en barriere for udvidelse af
produktionen. Tilsvarende er der havbrug, som ikke kan ud-
nytte deres fulde fodertilladelse, fordi havbruget herved ikke
ville kunne overholde sin udledningstilladelse.
For havbrug kræves der også tilladelse til opdræt af fisk ef-
ter kap. 13 i lov om fiskeri og fiskeopdræt, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 764 af 19. juni 2017 (fiskeriloven). Denne tilladelse
sikrer, at anlæggets placering ikke er i konflikt med andre
interesser, f.eks. fiskeriinteresser, sejlruter, militære øvelses-
pladser, havvindmøller eller fritidsinteresser. Placeringstilla-
delsen meddeles efter bekendtgørelse nr. 1489 af 6. decem-
ber 2016 om etablering og drift af havbrug. Det er efter be-
kendtgørelsen en betingelse, at placeringstilladelsen til eta-
blering og drift af havbrug først må udnyttes, når der fore-
ligger en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven.
Placeringstilladelsen gives som udgangspunkt for 10 år og
kan forlænges.
For etablering af havbrug i danske farvande gælder endvide-
re, at de skal afmærkes i henhold til bekendtgørelse nr. 45 af
22. januar 2015 om farvandsafmærkning i dansk og grøn-
landsk afmærkningsområde m.v. (afmærkningsbekendtgø-
relsen). Der må ikke etableres farvandsafmærkning til hav-
brug uden tilladelse fra Søfartsstyrelsen, som derfor skal hø-
res, inden der gives tilladelse til placering af havbruget. Sø-
fartsstyrelsen skal tillige sikre, at havbruget med sin place-
ring ikke er til gene eller fare for sejlads i området.
Herudover skal det sikres, at anlæggenes placering er i over-
ensstemmelse med den kommende nationale havplan. Den
første havplan udstedes i form af en bekendtgørelse senest
30. marts 2021, jf. lov nr. 615 af 8. juni 2016 om maritim
fysisk planlægning. Et forslag til den første havplan, der har
foreløbige retsvirkninger, kan som følge af kravet om en 6
måneders offentlig høring forventes at foreligge senest me-
dio 2020.
3.1.2. Forholdet til anden relevant regulering
3.1.2.1. Vandrammedirektivet og lov om vandplanlægning
Vandrammedirektivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af
en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger,
har til formål at fastlægge en ramme for beskyttelse af vand-
løb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Med-
lemsstaterne skal ifølge direktivet opnå god tilstand for
overfladevand og grundvand senest 22. december 2015, men
kan under visse betingelser udskyde fristen til henholdsvis
2021 og 2027.
Vandrammedirektivet er implementeret i dansk ret ved lov
om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. ja-
nuar 2017 og bekendtgørelser udstedt i medfør af loven. De
konkrete miljømål for vandplanlægningen, som er bindende
for myndighederne, er fastlagt i bekendtgørelse nr. 1522 af
15. december 2017 om miljømål for overfladevandområder
og grundvandsforekomster. De fastlagte, bindende indsatser
fremgår af bekendtgørelse nr. 1521 af 15. december 2017
5
om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (indsatsbe-
kendtgørelsen).
Lov om vandplanlægning har, i overensstemmelse med
vandrammedirektivet, bl.a. til formål og pålægger medlems-
staterne at forebygge forringelse af tilstanden for alle over-
fladevandområder og grundvandsforekomster og beskytte,
forbedre og restaurere alle overfladevandområder og grund-
vandsforekomster.
EU-Domstolen har i dom af 1. juli 2015, C-461/13 (Bund
für Umwelt und Naturschutz Deutschland) fastslået, hvad
der skal forstås ved ”forringelse af tilstanden” af overflade-
vand. Ifølge EU-Domstolen er der tale om forringelse, når
mindst et af kvalitetselementerne som omhandlet i direkti-
vets bilag V, som implementeret ved bekendtgørelse nr.
1001 af 29. juni 2016 om overvågning af overfladevandets,
grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturo-
vervågning af internationale naturbeskyttelsesområders
(overvågningsbekendtgørelsen) bilag 3, falder et niveau,
selv om denne forringelse ikke fører til, at hele overflade-
vandområdet rykker en klasse ned. Hvis det pågældende
kvalitetselement, som omhandlet i bilaget, allerede befinder
sig i den laveste klasse, udgør enhver forringelse af dette
element imidlertid en forringelse af vandområdets tilstand.
Med henblik på at opnå vandrammedirektivets miljømål
skal medlemsstaterne for hvert vandområdedistrikt fastlæg-
ge miljømål og indsatsprogrammer.
Indsatsprogrammerne skal indeholde grundlæggende foran-
staltninger og om nødvendigt supplerende foranstaltninger.
Indsatsbekendtgørelsen indeholder i bilag 5 de grundlæg-
gende foranstaltninger, i bilag 1-4 konkrete supplerende for-
anstaltninger og i bilag 6 generelle supplerende foranstalt-
ninger.
Miljømål og indsatsprogrammer er sammenfattet i 4 vand-
områdeplaner, der dækker de 4 vandområdedistrikter, som
Danmark er opdelt i. Vandområdeplanerne har status af in-
formationsdokumenter og skal give offentligheden et samlet
overblik over vandplanlægningen.
Vandområdeplanerne 2015-2021 (2. planperiode) har i over-
ensstemmelse med vandrammedirektivet bl.a. til formål at
forebygge forringelse og opnå god tilstand (dvs. både god
økologisk og god kemisk tilstand) i kystvandene, mens ma-
rint overfladevand beliggende mellem kystvandenes ydre
grænse og 12-sømilgrænsen efter vandrammedirektivet ale-
ne skal opnå god kemisk tilstand.
Der er i vandplanlægningen for anden planperiode
(2015-21) afgrænset 119 kystvande, som skal opnå både god
økologisk og god kemisk tilstand, og som samlet har 90 del-
vandoplande (oplande, hvorfra der afstrømmer vand til kys-
tvandene). Afgrænsningen af de enkelte kystvandområder
fremgår af tilhørende MiljøGIS-kort på Miljøstyrelsens
hjemmeside, www.mst.dk. Der er i langt de fleste kystvande
opgjort et indsatsbehov for reduktion af udledningen af
kvælstof. Vandområdeplanerne for 2015-2021 indeholder
for disse kystvande og samlet for delvandoplandene oplys-
ninger om belastning, målbelastning, bruttoindsatsbehov,
forventet effekt af kvælstofindsats 2015-2021 og forventet
reduktion ud over målbelastning efter 2021 samt udskudt
indsats efter 2021.
De fastlagte konkrete indsatser fremgår af indsatsbekendtgø-
relsen. Miljø- og Fødevareministeriet har i tilknytning til be-
kendtgørelsen i juli 2017 udarbejdet en vejledning til ind-
satsbekendtgørelsen om administration af bekendtgørelsen.
De statslige, regionale og kommunale myndigheder skal
som led i den samlede indsats efter § 8 i indsatsbekendtgø-
relsen ved administration af sektorlovgivningen forebygge
forringelse af vandområderne og sikre, at opfyldelse af de
miljømål, der er fastsat i bekendtgørelsen om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke for-
hindres. En afgørelse, der indebærer en direkte eller indirek-
te påvirkning af et vandområde, hvor miljømålet er opfyldt,
kan kun træffes, hvis den ikke medfører en forringelse af
vandområdets tilstand, jf. § 8, stk. 2. For vandområder, hvor
miljømålet ikke er opfyldt, kan en afgørelse, der direkte el-
ler indirekte påvirker vandområdet, kun træffes, hvis afgø-
relsen ikke medfører en forringelse af vandområdets til-
stand, og hvis den ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte
miljømål, jf. § 8, stk. 3. Ved vurderingen af, om afgørelsen
vil hindre opfyldelse af det fastlagte mål, skal det efter be-
kendtgørelsen tages i betragtning, om påvirkningen neutrali-
seres senere i planperioden.
Hvis myndigheden vurderer, at der ikke kan gives en tilla-
delse til udledning af kvælstof og fosfor efter § 8, stk. 3, kan
myndigheden efter § 8, stk. 4, i indsatsbekendtgørelsen ind-
bringe sagen for miljø- og fødevareministeren med henblik
på at indhente tilladelse til en øget påvirkning i form af mer-
udledning af kvælstof og fosfor, jf. stk. 3, til vandområder
der ikke har målopfyldelse på grund af næringsstofbelast-
ning og, hvor der er opgjort et næringsstofreduktionsbehov.
Dette er bl.a. relevant for merudledning af kvælstof til kyst-
vande.
Ved vurderingen af, om tilladelsen kan meddeles af miljø-
og fødevareministeren, kan ifølge vejledningen til indsatsbe-
kendtgørelsen bl.a. inddrages de konkrete lokale forhold i
det eller de vandområder, der påvirkes af udledningen, om-
fanget af den øgede påvirkning, den samlede påvirkning af
det eller de vandområder, der påvirkes af udledningen, ud-
viklingen i den samlede påvirkning, omkostninger ved re-
duktion og proportionalitet, dvs. forholdet mellem projektets
merbelastning og samfundets overordnede interesser i pro-
jektets gennemførelse m.v.
Godkendelsesmyndigheden er bundet af de miljømål og ind-
satsprogrammer, som fremgår af indsatsbekendtgørelsen og
bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster, når godkendelsesmyndigheden
træffer afgørelse om miljøgodkendelse. Der kan desuden ik-
ke gives godkendelse til udledning af kvælstof, hvis afgørel-
sen medfører en forringelse af det pågældende eller andet
6
kystvandområde, eller hvis afgørelsen forhindrer opfyldelse
af det fastlagte miljømål i det pågældende eller andet kys-
tvandområde.
3.1.2.2. Havstrategidirektivet og havstrategiloven
Havstrategidirektivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en
ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger,
har som overordnet mål at opnå og opretholde god miljøtil-
stand i havmiljøet senest i 2020. Direktivet er implementeret
i dansk ret ved lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr.
117 af 26. januar 2017 (havstrategiloven).
Som led i opnåelsen af god miljøtilstand i havmiljøet udar-
bejder miljø- og fødevareministeren, jf. havstrategilovens §
4, havstrategier, der jf. § 5 skal indeholde 1) basisanalyser,
2) beskrivelser af god miljøtilstand, 3) fastsættelse af miljø-
mål og dertil knyttede indikatorer, 4) overvågningsprogram-
mer og 5) indsatsprogrammer.
I lovens bilag 2 er god miljøtilstand i forhold til eutrofiering
(forøget næringsstofbelastning med bl.a. algevækst til følge)
beskrevet som, at menneskeskabt eutrofiering er minimeret,
navnlig de negative virkninger heraf, såsom tab af biodiver-
sitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeforekomster
og iltmangel på havbunden. Havstrategiloven finder anven-
delse på hele det danske havområde, men omfatter ikke de
miljø- og naturmæssige forhold, der er omfattet af lov om
vandplanlægning og indsatser, der indgår i en vedtaget Na-
tura 2000-plan efter lov om miljømål m.v. for internationale
naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), jf. lovbekendt-
gørelse nr. 119 af 26. januar 2017. Havstrategiloven sætter
krav om udarbejdelse af havstrategier, hvori der sættes mil-
jømål for næringsstoffer. Kilder til næringsstofbelastning er
landbaserede kilder, dels havbaserede kilder. Dambrug og
havbrug kan derfor have en betydning for, om god miljøtil-
stand i de åbne havområder kan nås.
Efter havstrategilovens § 4, stk. 3, der implementerer hav-
strategidirektivets artikel 5, stk. 2, skal havstrategien sa-
mordnes med de lande, som Danmark deler havregioner
med. Af artikel 6 i havstrategidirektivet fremgår det, at hvor
det er praktisk og hensigtsmæssigt, anvender medlemsstater-
ne med henblik på den i artikel 5, stk. 2, omhandlede koor-
dinering de eksisterende regionale havkonventioner, der om-
fatter den pågældende havregion eller subregion. Med hen-
blik på at leve op til denne forpligtelse deltager Danmark i
regional koordinering gennem den regionale havkonvention
HELCOM for Østersøen og den regionale havkonvention
OSPAR for Nordsøen.
Efter havstrategilovens § 18 er statslige, regionale og kom-
munale myndigheder ved udøvelse af beføjelser i medfør af
lovgivningen bundet af de miljømål og indsatsprogrammer,
der er fastsat efter havstrategilovens §§ 12 og 13. Der kan
således bl.a. ikke gives godkendelse til et dambrug eller
havbrug, hvis afgørelsen forhindrer opfyldelse af den danske
havstrategi, herunder fastsatte miljømål samt det gældende
indsatsprogram.
3.1.2.3. Habitatdirektivet og habitatbekendtgørelsen
Habitatdirektivet, jf. Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj
1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter,
og fuglebeskyttelsesdirektivet, jf. Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/147 af 30. november 2009 om beskyt-
telse af vilde fugle, har til formål at bevare en række arter og
naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske ved
at udpege særlige områder (habitat- og fuglebeskyttelsesom-
råder), hvor disse arter og naturtyper er beskyttede. Den
overordnede målsætning er at sikre eller genoprette en gun-
stig bevaringsstatus for de arter eller naturtyper, som er om-
fattet af direktiverne.
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet er imple-
menteret i dansk ret ved bl.a. miljømålsloven og lov om sko-
ve, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 26. januar 2017, som
fastsætter kravene til Natura 2000-planlægningen, samt be-
kendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og ad-
ministration af internationale naturbeskyttelsesområder samt
beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen), der udpe-
ger Natura 2000-områderne og fastsætter regler for deres ad-
ministration.
Habitatområderne udgør sammen med fuglebeskyttelsesom-
råderne Natura 2000-områderne. De internationale naturbe-
skyttelsesområder omfatter Natura 2000-områderne og
Ramsarområderne, som er udpeget i henhold til Konvention
af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning
navnlig som levesteder for vandfugle (RAMSAR-konventi-
onen).
Det følger af habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 7, nr. 6, at
godkendelse af virksomheder efter miljøbeskyttelseslovens
§ 33, dvs. listevirksomheder, er omfattet af bekendtgørel-
sens § 6. Dette indebærer, at der, inden der kan meddeles
godkendelse, skal foretages en vurdering af, om f. eks. et
dambrug eller havbrug kan påvirke et Natura 2000-område
væsentligt. Hvis dette vurderes at være tilfældet, skal der
foretages en konsekvensvurdering af dambrugets eller hav-
brugets virkning på Natura 2000-området. Viser vurderin-
gen, at dambruget eller havbruget vil skade et Natura 2000-
område, kan der ikke meddeles godkendelse.
3.1.2.4. VVM-direktivet og miljøvurderingsloven
VVM-direktivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private pro-
jekters indvirkning på miljøet, som ændret ved Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU, stiller en række
krav om forudgående miljømæssig vurdering af projekter,
der vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Direktivet er bl.a.
implementeret i dansk ret ved lov om miljøvurdering af pla-
ner og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lov-
bekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 (miljøvurderingslo-
ven).
7
Lovens bilag I og II indeholder en udtømmende opregning
af de projekter, der er omfattet af loven. De projekter, der er
obligatorisk VVM-pligtige, fremgår af bilag I, og de projek-
ter, som er underlagt en VVM-screening, fremgår af bilag II.
Screeningen har til formål at fastslå, om projektet ud fra
navnlig sin art, placering og dimensioner kan forventes at få
væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis projektet ikke kan
antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, træffer
VVM-myndigheden afgørelse om, at der ikke er VVM-pligt.
Hvis VVM-myndigheden finder, at projektet kan forventes
at få væsentlig indvirkning på miljøet, træffes afgørelse her-
om, og projektet undergår samme VVM-proces som de pro-
jekttyper, der er optaget på bilag I. Dambrug og havbrug er
VVM-screeningspligtige projekter, da de er omfattet af lo-
vens bilag 2, punkt 1.f, om intensivt fiskeopdræt. Der kan
således ikke gives godkendelse til et dambrug eller havbrug,
hvis der ikke forinden har været foretaget en VVM-scree-
ning af projektet.
3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Med Fødevare- og landbrugspakken blev der som nævnt
under afsnit 2 afsat i alt 423 tons kvælstof til akvakulturer-
hvervet, som skal understøtte vækst i sektoren bl.a. igennem
strukturudvikling mod større og mere moderne, ressourceef-
fektive og miljøvenlige dambrugsanlæg, samt bidrage til at
udnytte de potentialer, der ligger i udvidelsen af havbrugs-
sektoren. Et initiativ som samtidig vil kunne understøtte, at
alle eksisterende dambrug får en miljøgodkendelse, hvilket i
en årrække har været et mål i miljøreguleringen. De 423
tons kvælstof er, som ligeledes nævnt under afsnit 2, fordelt
på tre puljer, hvor 200 tons kvælstof skal gå til eksisterende
dambrug, 43 tons kvælstof til eksisterende havbrug og 180
tons kvælstof til ny produktion og udvidelse af eksisterende
dambrugsanlæg.
Miljølovgivningen indeholder ikke i dag regler om eller
hjemmel til at udstede regler om en ordning, hvorefter mil-
jø- og fødevareministeren indenfor rammerne af vandplan-
lægningen og havstrategien kan reservere en bestemt mæng-
de kvælstof og tillade godkendelsesmyndigheden at gøre
brug heraf ved behandling og afgørelse af sager om miljø-
godkendelse af bestemte typer virksomheder. Miljø- og Fø-
devareministeriet vurderer derfor, at det er nødvendigt at til-
vejebringe en ny lovhjemmel i miljøbeskyttelsesloven, der
sikrer, at Fødevare- og landbrugspakkens intentioner om en
øget vækst i akvakulturerhvervet gennem indfasning af 423
tons kvælstof til akvakulturerhvervet kan virkeliggøres.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer endvidere, at det vil
være mest hensigtsmæssigt at foreslå hjemmelsgrundlaget
udformet som en bemyndigelsesbestemmelse, som efterføl-
gende kan udmøntes i en bekendtgørelse, der fastlægger de
nærmere rammer for ordningen, herunder bl.a. tildelingskri-
terier, ansøgningsrunder, ansøgningskrav m.v.
3.2.1. Forholdet til vandområdeplanerne
I vandområdeplan 2015-2021 (2. planperiode) er, som op-
følgning på aftalen om Fødevare- og landbrugspakken, ind-
regnet de 423 tons kvælstof til akvakulturerhvervet. Herved
forstås, at der som udgangspunkt er taget højde for kompen-
sation af de merudledninger af kvælstof, der kan gives tilla-
delse til under ordningen, idet den målrettede efterafgrøde-
ordning, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 3. maj 2017 om
jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og
den målrettede regulering dimensioneres herefter på bag-
grund af forventninger til udviklingen i kvælstofudlednin-
gen.
De tre kvælstofpuljer er indregnet i vandområdeplanerne ef-
ter forskellige principper. De 200 tons kvælstof er fordelt
proportionalt i forhold til de eksisterende dambrug. De 180
tons er jævnt fordelt i de enkelte delvandoplande efter op-
landsareal, og de resterende 43 tons er fordelt direkte til del-
vandoplandene. Disse fordelinger er som udgangspunkt
rammen for udmøntning af kvælstofpuljerne, der skal ske i
overensstemmelse med vandplanlægningen og § 8 i indsats-
bekendtgørelsen, der implementerer vandrammedirektivets
principper om ikke-forringelse, og at myndighederne ikke
må meddele tilladelser, der kan hindre opfyldelsen af miljø-
mål.
Den allerede foretagne indregning i vandområdeplanerne af
de 423 tons kvælstof i de enkelte vandområder er ikke i alle
henseender afgørende for, hvor der vil kunne tillades en
merudledning af kvælstof i forbindelse med de konkrete an-
søgninger efter ordningen. Der vil i et vist omfang være mu-
lighed for en omfordeling af nogle af de 423 tons kvælstof
mellem kystvandområderne og mellem årene (2018-2021),
hvilket vil understøtte fleksibiliteten for erhvervet. Dette
vurderes samtidig hensigtsmæssigt af hensyn til muligheder-
ne for realiseringen af vækstplanen.
I vandområder, hvor miljømålet ifølge de vedtagne vandom-
rådeplaner 2015-2021 ikke nås i 2021, og der derfor er en
udskudt indsats til tredje planperiode, vil der konkret være
mulighed for at tillade en merudledning af kvælstof, hvis
dette ikke fører til forringelse af kystvandområdet, og der
fortsat sikres en vis forbedring af kystvandområdet. I rela-
tion til udledning af kvælstof indebærer forpligtelsen til for-
bedring efter vandrammedirektivet, at der foreligger en plan,
som for hvert enkelt overfladevandområde sikrer fremdrift i
form af yderligere reduktion med henblik på en gradvis op-
fyldelse af miljømålet (se Miljø- og Fødevareudvalget
2015-16, MOF Alm.del, Bilag 348, Miljø- og Fødevaremi-
nisteriets notat ”Juridisk vurdering af en ændring af gøds-
kningsnormerne”).
I kystvandområder, hvor den nuværende belastning under-
støtter målet om god økologisk tilstand, men miljømålet
endnu ikke er nået, skal der foretages en konkret vurdering
af, om merudledningen vil kunne hindre målopfyldelse med
henblik på, om der kan eller ikke kan tildeles kvælstof fra
puljen.
8
Afhængigt af bl.a. omfanget af en omfordeling og de for-
bedringer, der opnås i 2. planperiode, vil der i tredje planpe-
riode (2021-2027) eventuelt kunne være behov for at pålæg-
ge en større indsats i delvandoplande, hvor godkendelses-
myndighedens ansøgninger om del i kvælstofpuljerne er
større end det, som er indregnet i vandområdeplanerne.
3.2.2. Administration af ordningen
På baggrund af indregningen af de 423 tons kvælstof i de
aktuelle vandområdeplaner har Miljø- og Fødevareministeri-
et overvejet, hvilken myndighed eller hvilke myndigheder
der mest hensigtsmæssigt kan administrere puljeordningen.
Det vurderes, at selve administrationen af puljeordningen
mest hensigtsmæssigt kan henlægges til staten fremfor de-
centralt hos de godkendende myndigheder. Ministeriet læg-
ger herved vægt på, at det kræver et samlet centralt overblik
og løbende regnskab med tilladelserne til brug af de afsatte
kvælstofpuljer, således at det sikres, at der ikke bruges mere
end, hvad der er forudsat i ordningen. Det forventes, at ad-
ministrationen af ordningen helt eller delvist henlægges til
Miljøstyrelsen i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 80.
Det vurderes endvidere, at administrationen af puljeordnin-
gen bør tilrettelægges således, at sammenhængen med god-
kendelsesmyndighedens sagsbehandling i forbindelse med
virksomhedernes konkrete ansøgninger om miljøgodkendel-
se sikres bedst muligt. Kommunalbestyrelsen er i dag god-
kendelsesmyndighed for behandling af sager om miljøgod-
kendelse af dambrug og for havbrug beliggende mindre end
en sømil fra kysten. Miljøstyrelsen er godkendelsesmyndig-
hed for sager om miljøgodkendelse af havbrug, som helt el-
ler delvist er beliggende længere end en sømil fra kysten.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer derfor også, at det er
mest hensigtsmæssigt, at ansøgningen til Miljøstyrelsen om
tilladelse til brug af kvælstofpuljerne varetages af godken-
delsesmyndigheden. Godkendelsesmyndigheden vil således
skulle søge Miljøstyrelsen i forbindelse med behandlingen
af en konkret ansøgning om miljøgodkendelse, og Miljøsty-
relsen vil så herefter enten give tilladelse eller afslag på den
mængde kvælstof, der ansøges om.
3.2.3. Dambrug og havbrug omfattet af ordningen
Miljø- og Fødevareministeriet har endvidere overvejet,
hvordan puljeordningen nærmere kan udmønte Fødevare- og
landbrugspakkens og vækstaftalens forudsætninger om,
hvilke typer af dambrug og havbrug, som vil kunne komme
i betragtning til kvælstofpuljerne.
For så vidt angår den samlede pulje på 380 tons til dambrug
ønskes det af aftaleparterne i Fødevare- og landsbrugspak-
ken, at kvælstof skal gå til dambrug, der som minimum har
en ressourceeffektivitet på niveau med såkaldte modeldam-
brug. Disse anlæg er kendetegnet ved at være reguleret på
baggrund af anlæggets udledninger og har en udpræget an-
vendelse af miljøteknologi. Dette vil understøtte, at sektoren
bliver mere ressourceeffektiv og får en markant mindre mil-
jøbelastning per produceret enhed. Tilsvarende fremgår det
af vækstplanen, at ressourceeffektive anlæg baseret på regu-
lering af anlæggets udledninger og anlæg med høj anvendel-
se af miljøteknologi skal prioriteres. Ministeriet vurderer
derfor i overensstemmelse med de politiske aftaler, at de
380 tons kvælstof til dambrug alene skal kunne tildeles mil-
jø- og ressourceeffektive dambrug.
I den forbindelse vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at
der er behov for at fastlægge, hvilke anlæg, der kan betegnes
som miljø- og ressourceeffektive og dermed være omfattet
af ordningen. Ministeriet vurderer, at de væsentligste para-
metre for vurderingen af, om et dambrug kan betegnes som
miljø- og ressourceeffektivt i lovforslagets forstand udgøres
af dambrugets recirkulering og graden af rensning af vandet
for næringsstoffer og organisk materiale før udledning til
kystvandområde, havområde, sø eller vandløb. Dette vil som
udgangspunkt betyde, at dambrugsanlæg med den laveste
udledning af 1) kvælstof, 2) fosfor og 3) organisk materiale
pr. produceret enhed og 4) højeste grad af recirkulering vil
være mest miljø- og ressourceeffektive.
Dambrug vil ud fra disse parametre kunne inddeles i tre
overordnede grupper, som omfatter 1) traditionelle dam-
brug, 2) delvist recirkulerede fiskeopdræt, herunder såkaldte
modeldambrug, og 3) fuldt recirkulerede akvakulturanlæg
(FREA-anlæg). Fælles for alle 3 grupper af dambrug er, at
de både kan være ferskvands- og saltvandsbaserede.
Betegnelsen ”modeldambrug” dækker over et tidligere udar-
bejdet koncept til ferskvandsdambrug, og er bl.a. baseret på
varierende grader af rensning og recirkulering. En nærmere
beskrivelse af modeldambrug fremgår af de specielle be-
mærkninger til § 1, nr. 1.
Som udgangspunkt vil de mest miljø- og ressourceeffektive
dambrug være FREA-anlæg, efterfulgt af delvist recirkule-
rede anlæg, dvs. de såkaldte modeldambrug og saltvands-
dambrug, som anvender renseforanstaltninger og recirkulati-
onssystemer på niveau med modeldambrug.
For at et dambrug kan anses for miljø- og ressourceeffektivt
i lovens forstand, vurderer ministeriet, at det kræver, at an-
lægget som minimum har rensegrader og recirkulering på
niveau med modeldambrug. Traditionelle dambrug vil såle-
des kun kunne få adgang til kvælstofpuljerne, hvis de om-
lægger deres produktion, så de som minimum har rensegra-
der og recirkulering på niveau med modeldambrug. For en
beskrivelse af rensegrader og recirkulering for modeldam-
brug henvises der til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1.
I overensstemmelse hermed vil godkendelsesmyndigheden
som udgangspunkt, kun kunne ansøge om adgang til kvæl-
stofpuljerne for dambrug, der som minimum har en miljø-
og ressourceeffektivitet på niveau med modeldambrug, eller
som i forbindelse med tildeling af kvælstof fra puljerne
overgår til en anlægstype, der som minimum har en miljø-
og ressourceeffektivitet på niveau med modeldambrug.
9
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at adgang til puljer-
ne også skal være betinget af, at dambrugsanlægget har en
emissionsbaseret miljøgodkendelse, eller at dambruget i for-
bindelse med tildeling af kvælstof fra puljerne overgår til en
emissionsbaseret miljøgodkendelse, bl.a. fordi vurdering af
miljø- og ressourceeffektivitet forudsætter konkrete målin-
ger af udledningerne. Dette er desuden hovedreglen i dam-
brugsbekendtgørelsen, jf. afsnit 3.1.1.1. Dambrug som ikke
er omfattet af dambrugsbekendtgørelse vil også skulle op-
fylde krav om miljøgodkendelse baseret på emission, såle-
des at de er underlagt tilsvarende krav om bl.a. konkrete
målinger af udledningerne, hvis de ønsker mulighed for at få
adgang til kvælstofpuljer efter ordningen. Tildeling efter
disse kriterier skal således understøtte aftaleparternes ønske
om, at sektoren bliver mere ressourceeffektiv og er baseret
på regulering af anlæggets udledninger, samt at alle eksister-
ende dambrug får en miljøgodkendelse.
Fødevare- og landbrugspakken og vækstplanen forudsætter
ikke, at der stilles tilsvarende krav til havbrugs miljø- og
ressourceeffektivitet. Dette skyldes, at det på nuværende
tidspunkt ikke er muligt at rense udledningen fra havbrug,
da fiskene opdrættes i åbne netbure. Ministeriet vurderer
dog, at havbrug, som ønsker adgang til puljen på 43 tons
kvælstof, skal overgå til en miljøgodkendelse, hvor nærings-
stofudledningen alene er baseret på en udledningstilladelse
og ikke på en fodertilladelse. Dette giver mulighed for, at
havbruget vil kunne øge foderforbruget som følge af forbed-
ret foder eller foderteknologi, hvis dette kan gøres, uden at
den tilladte næringsstofudledning overskrides.
Det ønskes yderligere af aftaleparterne, at puljen på 200 tons
kvælstof skal sikre, at dambrugserhvervet får mulighed for
at bibeholde deres nuværende kvælstofudledningstilladelse i
forbindelse med overgangen til en ny miljøgodkendelse.
Derudover skal de 43 tons kvælstof til havbrug give mulig-
hed for, at eksisterende havbrug kan bibeholde deres fulde
udledningstilladelse i forbindelse med overgangen til en ny
miljøgodkendelse.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at en række eksi-
sterende ferskvandsdambrug og havbrug i dag har en mindre
faktisk udledning af kvælstof, end der er fastsat i deres mil-
jøgodkendelse eller i deres tilladelse. Den mindre faktiske
kvælstofudledning kan bl.a. skyldes den fastsatte fodertilla-
delse. Som nævnt i afsnit 3.1.1.1. og 3.1.1.2. er foderbaseret
regulering karakteriseret ved, at dambruget eller havbruget
får fastsat en grænse for den maksimale fodermængde, som
anlægget må benytte i sin produktion. For dambrug vil den
samlede mængde foder svare til en bestemt mængde kvæl-
stof, som der må udledes, og for havbrug, som i deres tilla-
delse er reguleret både ved en fodertilladelse og en udled-
ningstilladelse, er fodertilladelsen oprindeligt fastsat ud fra
udledningstilladelsen. Som følge af udviklingen af et mere
effektivt foder med bl.a. et lavere indhold af kvælstof, er ud-
ledningen af kvælstof som konsekvens heraf blevet mindre.
I vandområdeplanerne opgøres kvælstofudledningen for de
danske kystvandområder ud fra den faktiske udledning. Det-
te betyder, at nogle ferskvandsdambrug og havbrug kunne
have fået, eller eventuelt allerede har fået, nedskrevet deres
kvælstofudledningstilladelse i forbindelse med meddelelsen
af en miljøgodkendelse. Det skyldes, at godkendelsesmyn-
dighederne er forpligtet til at respektere ikke-forringelses-
princippet og de miljømål, der er fastlagt i henhold til vand-
rammedirektivet og lovgivningen om vandplanlægning, og
som også fremgår af vandområdeplanerne. Vækstplanen har
imidlertid netop til formål at sikre, at virksomhederne får
mulighed for vækst i kraft af en merudledning på 423 tons
kvælstof. Der er som nævnt ovenfor taget højde herfor i
vandområdeplanerne for 2015-2021.
Miljø- og Fødevareministeriet finder på den baggrund, at
der med den aftalte kvælstofpulje på 200 tons til dambrug
bør tilvejebringes en mulighed for, at eksisterende fersk-
vandsdambrug fortsat kan udnytte deres nuværende kvæl-
stofudledningstilladelse i forbindelse med overgangen til en
emissionsbaseret miljøgodkendelse, hvis dette indebærer en
merudledning i forhold til deres hidtidige faktiske kvælstof-
udledning. Det vurderes yderligere, at ferskvandsdambrug,
som allerede er overgået til en emissionsbaseret miljøgod-
kendelse, også bør have mulighed for at få del i puljen på
200 tons (eksisterende ferskvandsdambrug), hvis de i forbin-
delse med overgangen til den emissionsbaserede miljøgod-
kendelse er blevet begrænset i deres kvælstofudledning på
grund af lovgivningen om vandplanlægning. Ferskvands-
dambrug vil således have mulighed for at få tildelt op til den
mængde kvælstof, som fremgår af deres nuværende tilladel-
se eller godkendelse. Ferskvandsdambrug, som allerede er
overgået til en emissionsbaseret miljøgodkendelse, vil have
mulighed for at få tildelt op til den mængde kvælstof, som
fremgik af deres forudgående tilladelse eller godkendelse.
Tildelingen af kvælstof skal dog ske indenfor de direktiv-
mæssige rammer, herunder hensynet til ikke-forringelse og
gradvis forbedring af tilstanden for det pågældende kys-
tvandområde, og uden at det hindrer opnåelsen af fastsatte
miljømål.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at puljen på 43 tons
til visse havbrug skal give eksisterende havbrug mulighed
for enten at bibeholde eller øge deres nuværende kvælstof-
udledningstilladelse. Eksisterende havbrug, hvis kvælstofud-
ledningstilladelse er begrænsende for at udnytte hele deres
fodertilladelse, vil kunne få adgang til puljen med henblik
på at øge deres nuværende kvælstofudledningstilladelse op
til rammen af deres nuværende fodertilladelse. Eksisterende
havbrug, hvis fodertilladelse er begrænsende for at udnytte
deres fulde kvælstofudledningstilladelse, vil kunne få ad-
gang til puljen med henblik på at bibeholde deres nuværen-
de kvælstofudledningstilladelse.
Det vurderes yderligere, at havbrug, som allerede er overgå-
et til en miljøgodkendelse, også skal have mulighed for at få
del i puljen på 43 tons, hvis de i forbindelse med overgan-
gen til denne miljøgodkendelse har fået reduceret deres fo-
der- eller kvælstofudledningstilladelse på grund af lovgiv-
ningen om vandplanlægning.
10
Havbrug, som ikke har en miljøgodkendelse, vil således ha-
ve mulighed for at få tildelt op til den mængde kvælstof,
som fremgår af deres nuværende foder- eller kvælstofudled-
ningstilladelse. Havbrug, som allerede har en miljøgodken-
delse, vil have mulighed for at få tildelt op til den mængde
kvælstof, som fremgik af deres forudgående foder- eller
kvælstofudledningstilladelse. Tildelingen af kvælstof skal
dog ske indenfor rammerne af hensynet til ikke-forringelse
og gradvis forbedring af tilstanden for det pågældende kys-
tvandområde, og uden at det hindrer opnåelsen af fastsatte
miljømål.
Denne tilgang understøtter aftaleparternes mål om, at dam-
brug og havbrug også fremover skal have mulighed for at
udlede en mængde kvælstof svarende til den, som er fastsat i
deres nuværende tilladelse eller godkendelse.
Det bemærkes, at habitatreglerne, som beskrevet i afsnit
3.1.2.3., kan begrænse udmøntningen af de 43 tons kvælstof
til eksisterende havbrug og de 200 tons kvælstof til eksister-
ende ferskvandsdambrug på deres nuværende lokalitet. Mil-
jø- og Fødevareministeriet har derfor fundet det hensigts-
mæssigt og i overensstemmelse med intentionerne bag de
politiske aftaler, at eksisterende havbrug og ferskvandsdam-
brug, som ønsker at flytte deres produktion til en mindre
sårbar lokalitet i forbindelse med udmøntningen af puljerne
på hhv. 43 tons og 200 tons kvælstof, fortsat anses som eksi-
sterende havbrug og ferskvandsdambrug. Dette forudsætter,
at der i øvrigt kan meddeles en miljøgodkendelse på den nye
lokalitet i henhold til gældende regler, herunder i forhold til
lovgivningen om vandplanlægning, havstrategiens miljømål
og indsatsprogrammer, og med hensyn til udledning af bl.a.
fosfor, organisk materiale m.v.
For så vidt angår puljen på 180 tons til udvidelse af eksister-
ende dambrug eller etablering af nye dambrug vurderer Mil-
jø- og Fødevareministeriet, at der ligeledes i overensstem-
melse med de to politiske aftaler bør gælde følgende krav:
Godkendelsesmyndigheden kan i forhold til eksisterende
dambrug alene ansøge om tilladelse til brug af 180 tons pul-
jen til dambrug, som enten overgår eller er overgået til en
emissionsbaseret miljøgodkendelse, og som samtidig har en
miljø- og ressourceeffektivitet på niveau med model dam-
brug, eller som i forbindelse med tildeling af kvælstof fra
puljen overgår til en anlægstype, der som minimum har en
miljø- og ressourceeffektivitet på niveau med modeldam-
brug. I forhold til nye dambrug vurderer Miljø- og Fødeva-
reministeriet, at godkendelsesmyndigheden alene skal kunne
ansøge om tilladelse til brug af de 180 tons, hvis dambruget
kan godkendes på en emissionsbaseret miljøgodkendelse, og
som minimum har en miljø- og ressourceeffektivitet på ni-
veau med modeldambrug. Miljø- og Fødevareministeriet har
yderligere vurderet, at det vil være mest hensigtsmæssigt at
fastsætte et loft for, hvor meget kvælstof der maksimalt kan
ansøges om eller gives tilladelse til i forbindelse med afvik-
lingen af 180 tons puljen. Det vurderes, at loftet bør fastsæt-
tes til 45 tons kvælstof, således at der maksimalt kan ansø-
ges om og gives tilladelse til 45 tons kvælstof pr. anlæg.
Dette skal medvirke til, at flere anlæg kan få del i puljen på
180 tons.
3.2.4. Den tidsmæssige indfasning
Endelig har Miljø- og Fødevareministeriet overvejet ud-
møntningen af den tidsmæssige indfasning, som er omtalt i
Fødevare- og landbrugspakken. Fødevare- og landbrugspak-
ken indeholder en indfasningsmodel, hvorefter der frigøres
143 tons kvælstof i 2018, 120 tons kvælstof i 2019, 100 tons
kvælstof i 2020 og 60 tons kvælstof i 2021.
Ombygningen til større og mere miljø- og ressourceeffekti-
ve dambrug og større produktion for havbrug vil tidsmæs-
sigt typisk kunne strække sig over flere år. I forhold til Fø-
devare- og landbrugspakkens indfasningsmodel vil der der-
for kunne gå en periode fra en tilladelse til godkendelses-
myndigheden er meddelt, og indtil der reelt sker en merpro-
duktion i et miljøgodkendt anlæg.
På denne baggrund vurderer Miljø- og Fødevareministeriet,
at det alene er tilladelsen til godkendelsesmyndigheden til at
gøre brug af kvælstofpuljen, som skal være givet i overens-
stemmelse med tidsfristerne i indfasningsmodellen. Det vil
sige, at Miljøstyrelsen maksimalt kan give tilladelse til 143
tons kvælstof i 2018, 120 tons i 2019, 100 tons i 2020 og 60
tons i 2021. Der bør dog være mulighed for, at kvælstof,
som ikke er blevet tildelt i et tidligere år, kan videreføres til
det efterfølgende år, indtil ordningens udløb. Det forudsæt-
tes, at bemyndigelsen alene kan benyttes til at realisere den i
vækstplanens og Fødevare- og landbrugspakkens indgåede
aftale om indfasning af maksimalt 423 tons kvælstof til
akvakulturerhvervet. Lovforslaget skaber ikke mulighed for,
at der kan tillades andre kvælstofpuljeordninger, eller at der
dermed kan tillades mere kvælstof end 423 tons i henhold til
bemyndigelse. Godkendelsesmyndigheden vil heller ikke
kunne ansøge om adgang til kvælstof under ordningen efter
2021.
3.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås det, at miljø- og fødevareministe-
ren bemyndiges til at indføre en puljeordning for kvælstof til
brug for godkendelsesmyndighedens miljøgodkendelse af
miljø- og ressourceeffektive dambrug samt visse havbrug.
I overensstemmelse med Fødevare- og landbrugspakken og
vækstplanen "Dansk akvakultur i vækst" foreslås puljeord-
ningen at omfatte miljø- og ressourceeffektive dambrug
samt visse havbrug. Dette omfatter dambrug, der i dag som
minimum har en miljø- og ressourceeffektivitet på niveau
med modeldambrug, jf. afsnit 3.2., eller som i forbindelse
med tildeling af kvælstof overgår til en anlægstype, der som
minimum har en miljø- og ressourceeffektivitet på niveau
med modeldambrug.
Der skal efter forslaget ikke stilles tilsvarende krav til hav-
brug, da det teknologisk ikke er muligt at fastsætte lignende
kriterier for havbrugs miljø- og ressourceeffektivitet, jf. af-
snit 3.2. Det vil dog være en forudsætning for godkendelses-
11
myndighedens ansøgning om tilladelse til brug af de 43 tons
kvælstof til havbrug, at havbruget overgår til en miljøgod-
kendelse, hvor næringsstofudledningen alene baseres på en
udledningstilladelse.
Det foreslås, at ferskvandsdambrug desuden skal have en
emissionsbaseret miljøgodkendelse eller i forbindelse med
tildeling af kvælstof fra puljerne overgå til en emissionsba-
seret miljøgodkendelse for, at godkendelsesmyndigheden
kan søge om del i puljerne til disse anlæg. Det foreslås yder-
ligere, at dambrug, som ikke er omfattet af dambrugsbe-
kendtgørelsen, også vil skulle opfylde krav om miljøgod-
kendelse baseret på emission, således at de er underlagt til-
svarende krav om bl.a. konkrete målinger af udledningerne,
hvis de ønsker muligheden for at få del i kvælstofpuljerne.
Som beskrevet under afsnit 3.2 er det hensigten, at de 423
tons kvælstof som udgangspunkt fordeles på tre puljer på
henholdsvis 200 tons, 180 tons og 43 tons. Tilladelse til
brug af kvælstof fra puljerne vil give mulighed for at god-
kende nye og udvide eksisterende miljø- og ressourceeffek-
tive dambrug samt visse havbrug, selvom dette indebærer en
merudledning af kvælstof fra det enkelte anlæg, da udled-
ningen allerede er indregnet i vandområdeplanerne. Såfremt
det viser sig, at puljen på 200 tons kvælstof til dambrug ikke
søges fuldt ud, foreslås at der skal være mulighed for, at ik-
ke ansøgt kvælstof fra 200 tons puljen kan overgå til 180
tons puljen, således at det så vidt muligt sikres, at puljerne
søges fuldt ud. I forlængelse heraf kan det være nødvendigt
at fastlægge, hvilke puljer der kan afvikles først.
Der er mulighed for, at der under visse betingelser kan ske
en omfordeling af kvælstof mellem delvandoplandene, når
det vides, hvordan ansøgningerne fordeler sig. Dette under-
støtter fleksibiliteten for erhvervet i tilfælde, hvor der måtte
blive ansøgt om yderligere tons kvælstof end det, der er ind-
regnet i vandområdeplanerne.
I kystvandområder, hvor miljømålet ifølge vandområdepla-
nen først opfyldes efter 2021, og der derfor er en udskudt
indsats til tredje planperiode, vil der kunne tillades en mer-
udledning af kvælstof, såfremt merudledningen ikke medfø-
rer forringelser, og der fortsat sikres en vis gradvis forbed-
ring af tilstanden i planperioden. I kystvandområder, hvor
den nuværende belastning understøtter målet om god økolo-
gisk tilstand, men miljømålet endnu ikke er nået, skal der
foretages en konkret vurdering af, om merudledningen vil
kunne hindre målopfyldelse.
Afhængigt af bl.a. omfanget af en omfordeling vil der i tred-
je planperiode (2021-2027) kunne være behov for at pålæg-
ge en større indsats i de delvandoplande, hvor tilladelserne
om kvælstof overstiger det, som er indregnet i vandområde-
planerne for anden planperiode. Der vil tilsvarende kunne
være behov for en mindre indsats i de områder, hvor indreg-
net kvælstof ikke eller kun delvist tildeles.
Det foreslås, at miljø- og fødevareministeren administrerer
ordningen. De beføjelser, som ministeren tillægges efter den
forslåede bemyndigelse, forventes dog helt eller delvist hen-
lagt til Miljøstyrelsen i medfør af miljøbeskyttelseslovens §
80. Det vil således være Miljøstyrelsen, der kan tillade ud-
ledning af kvælstof under ordningen på op til 423 tons til
godkendelsesmyndigheden til brug for godkendelsesmyn-
dighedens behandling og afgørelse af sager om miljøgod-
kendelse af miljø- og ressourceeffektive dambrug samt visse
havbrug. I forlængelse heraf fremgår Miljøstyrelsen i det
følgende som den myndighed, der administrerer ordningen.
Det foreslås videre, at ministeren bemyndiges til at fastsætte
de nærmere regler om udmøntning af ordningen, herunder
om fastsættelse af tildelingskriterier samt om ansøgnings-
runder, ansøgningskrav, proces, mv.
Det er hensigten at sikre sammenhængen mellem puljeord-
ningen for kvælstof og godkendelsesmyndighedens sagsbe-
handling og afgørelse af sager om miljøgodkendelse af de
miljø- og ressourceeffektive dambrug og visse havbrug.
Baggrunden for dette er, at tilladelse til brug af kvælstofpul-
jerne vil have betydning for godkendelsesmyndighedens
fastsættelse af vilkår om maksimal udledning af kvælstof i
miljøgodkendelsen.
Der forventes derfor indført et ansøgningskrav i forhold til
puljeordningen, således at godkendelsesmyndigheden, når
den vurderer, at en ansøgning til kvælstofpuljerne er rele-
vant, skal ansøge Miljøstyrelsen om tilladelse til udledning
af kvælstof til brug for godkendelsesmyndighedens behand-
ling og afgørelse af sager om miljøgodkendelse af havbrug
og ressourceeffektive dambrug.
En ansøgning vil være relevant, når godkendelsesmyndighe-
den modtager en godkendelsesansøgning fra et dambrug el-
ler et havbrug, som ønsker en merudledning af kvælstof. En
merudledning kan efter lovforslaget forstås på tre måder.
For det første, hvor et anlæg udleder den mængde kvælstof,
som anlægget har godkendelse eller tilladelse til, men øn-
sker at udvide til en større produktion. For det andet, hvor et
anlæg ønsker at øge sin faktiske kvælstofudledning, når den-
ne udledning er mindre end anlæggets gældende godkendel-
se eller tilladelse. For det tredje, hvor der ønskes etableret et
nyt anlæg, som ikke har nogen hidtidig kvælstofudledning.
Derudover skal godkendelsesmyndigheden også vurdere,
om dambruget eller havbruget opfylder de fastsatte kriterier
for at søge puljerne, og om det samlede projekt i øvrigt vur-
deres at kunne gennemføres med en tilladelse fra puljerne
bl.a. i forhold til udledning af fosfor, organisk materiale
m.v., herunder havstrategiens miljømål og indsatsprogram-
mer. For yderligere om kriterierne for adgang til puljerne
henvises til afsnit 3.2.
Der forventes at blive udarbejdet ansøgningsskemaer til
brug for godkendelsesmyndighedens ansøgning fra kvæl-
stofpuljerne forud for ansøgningsrunderne.
På baggrund af godkendelsesmyndighedens ansøgning om
tildeling af kvælstof fra puljerne til brug for myndighedens
behandling og afgørelse af en sag om miljøgodkendelse af et
12
relevant anlæg, skal Miljøstyrelsen vurdere, om der fra det
pågældende delvandopland er potentiale for en merudled-
ning af kvælstof. Samtidig skal det sikres, at der ikke sker
forringelse eller hindres målopfyldelse i andre kystvandom-
råder. Tilladelser til brug af kvælstofpuljerne skal gives in-
denfor rammerne af vandrammedirektivet. Det betyder, at
tildeling af kvælstof til miljø- og ressourceeffektive dam-
brug samt visse havbrug ikke må ske, hvis merudledningen
af kvælstof vurderes at føre til forringelse af tilstanden for et
kystvandområde eller hindrer en gradvis forbedring af til-
standen. Det må heller ikke kunne hindre, at der sker opfyl-
delse af målet om god økologisk tilstand uden brug af en af
vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser. Det følger
desuden af havstrategiloven, at statslige, regionale og kom-
munale myndigheder ved udøvelse af beføjelser i medfør af
lovgivningen er bundet af de miljømål og indsatsprogram-
mer, der er fastsat efter havstrategilovens §§ 12 og 13. Det
vurderes, at kvælstofudledningen der kan tillades under ord-
ningen, vil være indenfor rammerne af den danske havstra-
tegi.
I tilfældet af, at der samlet set ansøges om mere kvælstof,
end der er mulighed for at tillade, skal Miljøstyrelsen foreta-
ge en prioritering af ansøgningerne på baggrund af godken-
delsesmyndighedens vurdering af anlæggenes miljø- og res-
sourceeffektivitet. I den forbindelse forventes der fastsat pri-
oriteringskriterier i den udmøntende bekendtgørelse, som så
vidt muligt skal sikre, at det er de mest miljø- og ressour-
ceeffektive dambrug, som har størst chance for at få del i
puljerne til dambrug. Som udgangspunkt forventes det, at
prioriteringen vil følge kravene for miljø- og ressourceeffek-
tivitet, jf. afsnit 3.2, således at anlæg prioriteres efter 1) ud-
ledning af kvælstof pr. produceret enhed, 2) udledning af
fosfor pr. produceret enhed, 3) udledning af organisk materi-
ale pr. produceret enhed og 4) graden af recirkulering.
Godkendelsesmyndigheden vil, som det også er tilfældet i
dag, skulle behandle og træffe den endelige afgørelse i sager
om miljøgodkendelse af dambrug og havbrug, herunder fo-
retage en habitatvurdering og VVM-screening i henhold til
den til enhver tid gældende praksis, jf. afsnit 3.1.2.3. og
3.1.2.4.. Herudover skal godkendelsesmyndigheden bl.a. og-
så fortsat tage stilling til, om det omgivende miljø kan tåle
en merudledning af andre relevante stoffer, herunder bl.a. en
evt. merudledning af fosfor og organisk materiale.
Der påtænkes fastsat regler i medfør af lovens § 80 om, at
afgørelsen om tilladelse af kvælstof til brug for godkendel-
sesmyndighedens behandling og afgørelse af sager om god-
kendelse efter § 33 af miljø- og ressourceeffektive dambrug
samt visse havbrug, ikke kan påklages til anden administra-
tiv myndighed.
Som det fremgår af afsnit 3.2.4., foreslås den samlede
mængde kvælstof at skulle indfases over en 4-årig periode
2018-2021, således at Miljøstyrelsen maksimalt må give til-
ladelse til 143 tons kvælstof i 2018, 120 tons i 2019, 100
tons i 2020 og 60 tons i 2021. Det foreslås dog hertil, at der
skal være mulighed for, at kvælstof, som ikke er blevet til-
delt fra tidligere år, kan tildeles de efterfølgende år indtil
ordningens udløb. Endelig foreslås, at bemyndigelsen alene
kan benyttes til at realisere den i vækstplanens og Fødevare-
og landbrugspakkens indgåede aftale om indfasning af mak-
simalt 423 tons kvælstof til akvakulturerhvervet, jf. afsnit
3.2.4.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Merudledningen, som forventes som følge af dette lovfor-
slag, indgår som en del af den generelle forventning til den
samlede kvælstofudledning i perioden 2016-2021, som esti-
meret i forbindelse med Fødevare- og landbrugspakken. De
statslige omkostninger forbundet med indfasningen af øget
kvælstof til akvakultur håndteres således som led i den sam-
lede håndtering af kvælstofindsatsen, som blev besluttet
med Fødevare- og landbrugspakken. Derudover forventes
der ved udmøntning af den i lovforslaget foreslåede bemyn-
digelse bl.a. øgede administrative udgifter for det offentlige
i forbindelse med godkendelsesmyndighedens ansøgning
om kvælstof, samt af den efterfølgende behandling af ansøg-
ningen hos Miljøstyrelsen, som forventes helt eller delvist at
få tildelt de beføjelser, som der i lovforslaget tillægges mini-
steren, jf. afsnit 3.2.
Der er ikke politisk truffet beslutning om 3. vandplanperio-
de.
Der forventes ikke yderligere omkostninger i forhold til at
skulle kompensere for eventuelle øvrige miljømæssige kon-
sekvenser.
Ved en udmøntning af den i lovforslaget foreslåede bemyn-
digelse vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at sagsbe-
handlingen i forbindelse med miljøgodkendelser af dambrug
og havbrug vil forøges, da det forventes, at godkendelses-
myndigheden skal udfylde og sende kvælstofpuljeansøgnin-
gen til Miljøstyrelsen. Hertil forventes også en øget udgift i
Miljø- og Fødevareministeriet samt i Miljøstyrelsen i forbin-
delse med etablering, tilrettelæggelse og administration af
ordningen, vejledning, behandling af kvælstofansøgninger
m.v. De administrative konsekvenser for det offentlige for-
ventes samlet at ligge på ca. 22 mio. kr. i alt i perioden
2018-2021.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet
Lovforslaget vurderes at give mulighed for økonomiske ge-
vinster i akvakulturerhvervet. Nedenstående beregninger
vedrørende dambrug er foretaget på baggrund af data alene
om såkaldte modeldambrug, da det med lovforslaget fore-
slås, at tildeling af kvælstof fra puljerne til traditionelle an-
læg kun er muligt, hvis disse overgår til anlægstyper med re-
cirkulering og rensegrader som minimum på niveau med
modeldambrug.
Med lovforslaget gives mulighed for at udvide ferskvands-
dambrugsproduktionen med ca. 15.000 tons isoleret på bag-
13
grund af de 380 ton kvælstof, der kan tildeles dambrugssek-
toren. Ifølge tal fra Danmarks Statistik har der i årene
2013-2015 været en årlig gennemsnitsproduktion på 14.250
tons fisk svarende til et gennemsnitligt bruttoudbytte på 306
mio. kr. På den baggrund anslås en merproduktion på ca.
15.000 tons fisk at kunne medføre en stigning i bruttoudbyt-
tet på ca. 322 mio. kr.
Med lovforslaget gives endvidere mulighed for at udvide
havbrugsproduktionen med ca. 750 tons fisk isoleret på bag-
grund af de 43 tons kvælstof, der kan tildeles havbrugssek-
toren. Med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik for
produktion og indtjening i 2012 og 2013 er der estimeret et
årligt øget bruttoudbytte i havbrugssektoren på 25,8 mio. kr.
Lovforslaget tilvejebringer alene en mulighed for at stille i
alt 423 tons kvælstof til rådighed for akvakulturerhvervet og
bidrager dermed til at nedbryde en væsentlig barriere for
vækst i erhvervet. Øvrige barrierer for etablering af merpro-
duktion vil skulle adresseres som en del af miljøgodkendel-
sesprocessen og kan resultere i, at ovenstående estimerede
forventede økonomiske effekt i erhvervet ikke kan realise-
res, afhængig af de konkrete ansøgninger og behandlingen
af miljøgodkendelserne.
Efter lovforslaget vil det alene være dambrug, der som mini-
mum har en miljø- og ressourceeffektivitet på niveau med
de såkaldte modeldambrug, som har mulighed for at få til-
delt kvælstof med ordningen, jf. afsnit 3.2. Der forventes
omkostninger forbundet med etablering af og opgradering af
drift til dambrug på modeldambrugsniveau for de dambrugs-
anlæg, der ikke allerede er modelanlæg, i det omfang disse
ønsker at udnytte den tildelte kvælstof.
Udgiften til ombygning af dambrugsanlæg vil bl.a. afhænge
af antallet af ombygninger, samt de enkelte dambrug og den
ønskede type af ombygning.
De samlede omkostninger til ombygning vil også afhænge
af, hvor mange dambrug der kan opnå en miljøgodkendelse
på baggrund af tildelingen af kvælstof.
De økonomiske administrative konsekvenser for erhvervet
vurderes at være minimale, da ansøgningen om tilladelse til
brug af kvælstofpuljerne med lovforslaget foreslås at skulle
ske som et led i den almindelige miljøgodkendelse og i øv-
rigt foretages af godkendelsesmyndigheden.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Team Ef-
fektiv Regulering (TER). TER vurderer, at lovforslaget
medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. år-
ligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Der er ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
På dansk område er der opgjort et behov for at reducere ud-
ledningen af næringsstoffer for at kunne leve op til forpligti-
gelserne i vandrammedirektivet, havstrategidirektivet og
fuglebeskyttelses- og habitatdirektiverne og de miljømål og
indsatsbehov, der er fastsat på baggrund af bl.a. lov om
vandplanlægning og havstrategiloven.
En merudledning af kvælstof vil potentielt kunne medføre
forringelse af overflade- og grundvandforekomster samt
havområder. En tilførsel af kvælstof vurderes ligeledes po-
tentielt at ville kunne betyde en forringelse i forhold til sta-
tus for en række naturtyper som klitlavninger, søer, enge,
moser m.v. Habitatnaturtyper og levesteder for arter, der er
afhængige af rent vand, eller som i udgangspunktet er næ-
ringsfattige, er følsomme overfor øget tilførsel af nærings-
salte, der kan påvirke naturtilstanden i negativ retning. Natu-
ra 2000-områder og yngle- eller rasteområder for bilag IV-
arter vil ligeledes potentielt kunne påvirkes som følge af en
tilførsel af næringsstoffer.
Den merudledning af kvælstof til kystvande, der kan ske
som følge af lovforslaget (423 tons), er som nævnt i tidlige-
re afsnit indregnet i de gældende vandområdeplaner. Der er
således allerede planlagt indsatser til i fornødent omfang at
udligne den merudledning af kvælstof, som Miljøstyrelsen
vil kunne give tilladelse til indenfor rammerne af lovforsla-
get. Indsatserne omfatter den målrettede efterafgrødeordning
og den målrettede regulering, der dimensioneres med hen-
blik på at sikre, at der ikke sker forringelse af vandområder
som følge af den samlede forventning til udviklingen i kvæl-
stofudledningen i perioden 2016-2021, herunder udmønt-
ning af ordningen. Som nævnt i afsnit 3.2 og 3.3, kan der
under visse betingelser ske en omfordeling af kvælstof mel-
lem kystvandområderne og år, når det vides, hvordan ansøg-
ningerne fordeler sig. Det vurderes, at kvælstofudledningen
der kan tillades under ordningen, vil være indenfor ramme-
rne af den danske havstrategi.
Der kompenseres ikke for eventuelle afledte konsekvenser
af en øget kvælstofudledning, da dette vil skulle vurderes in-
denfor rammerne af den almindelige godkendelsesbehand-
ling. Lovforslaget opsætter alene rammerne for, hvilke vur-
deringer der skal foretages i forhold til tildelingen af kvæl-
stof fra puljerne. Muligheden for at udnytte kvælstof, som
tildeles under puljerne, vil afhænge af, at der kan opnås en
miljøgodkendelse, hvor hensynet til en række andre miljø-
mæssige forhold varetages. Der kan udover kvælstof f. eks.
være afledte konsekvenser af en øget fiskeproduktion som
øget udledning af fosfor, organisk materiale, medicin og
hjælpestoffer, øget forekomst af resistente bakterier, forstyr-
relse af havbunden, ændrede forhold for flora, fauna og bio-
logisk mangfoldighed i Natura 2000-områder, forringelse el-
ler ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for bilag IV-ar-
ter i deres naturlige udbredelsesområde, ændringer i land-
skabet m.v. En miljøgodkendelse forudsætter, at dambruget
eller havbruget kan drives på stedet uden at påføre omgivel-
serne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgi-
velsernes sårbarhed og kvalitet, herunder havstrategiens mil-
jømål og indsatsprogrammer, og at projektet ikke har skade-
lige virkninger for et Natura 2000-område.
14
For vandindvinding fra grundvandet til dambrug gælder, at
der ikke vil kunne gives tilladelse til vandindvinding til
dambrug, såfremt vandindvindingen medfører forringelse af
overfladevandområder, Natura 2000-områder eller grund-
vandsforekomsters tilstand eller hindrer opfyldelse af de
fastlagte miljømål. Dermed kan vandindvinding til dambrug
ikke medføre væsentlig negativ indvirkning på vandmiljøet.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget implementerer ikke EU-regler. En række EU-di-
rektiver opstiller de overordnede rammer for reguleringen af
bl.a. akvakulturproduktion. Dette gælder navnlig vandram-
medirektivet, havstrategidirektivet, habitatdirektivet, fugle-
beskyttelsesdirektivet og VVM-direktivet. De overordnede
forpligtelser efter disse direktiver og implementeringen i
gældende ret beskrives i afsnit 3.1.2. Lovforslaget vurderes
at være indenfor rammerne af Danmarks EU-retlige forplig-
telser.
9. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. december
2017 til den 4. januar 2018 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Institut for Agroø-
kologi, Advansor, Advokatsamfundet, Akademiet for de
Tekniske Videnskaber, Akademisk Arkitektforening, Aka-
demirådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsrådssekretariat,
Aquacircle, Biologforbundet, Branchearbejdsmiljørådet Jord
til Bord, Brancheforeningen for Genanvendelse af Organi-
ske Restprodukter til Jordbrugsformål, Bryggeriforeningen,
Byggesocietetet, Bæredygtigt Landbrug, Centralorganisatio-
nen af industriansatte i Danmark (CO - Industri), Centralor-
ganisationernes Fællesudvalg (CFU), COWI A/S, DAK-
OFA, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Dan-
marks Fiskeriforening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks
Jægerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks
Sportsfiskerforbund, Danmarks Vindmølleforening, Dansk
Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri,
Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening (DGB),
Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Fjernvarme,
Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Gartneri, Dansk Miljø-
teknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyrav-
lerforening, Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk
Skytte Union, Dansk sportsdykkerforbund, Dansk Transport
og Logistik (DTL), Danske Advokater, Danske Havne (Pri-
vathavne er associeret), Danske Maritime, Danske Maskin-
stationer og Entreprenører, Danske Regioner, Danske Revi-
sorer - FSR, Danske Råstoffer (Dansk Byggeri), Danske
Svineproducenter, Danske Vandværker, DANVA, DCA -
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCE - Natio-
nalt Center for Miljø og Energi, De Danske Skytteforenin-
ger, DELTA, Den Danske Dyrlægeforening, Det danske
fjerkræraad, Det Økologiske Råd, DHI, DONG Energy A/S,
DTU, Dyrenes Beskyttelse, Ekokem A/S (tidligere Kommu-
nekemi A/S), Endelavegruppen. Endelave Hav- og dambrug
- Nej tak, Energinet.dk, Eurofins, Eurolab Danmark, Fagligt
Fælles Forbund 3F, Ferskvandsfiskeriforeningen for Dan-
mark, Forbrugerkemi (lukket), Forbrugerrådet, Foreningen
af Danske Biologer, Foreningen af danske brøndborere, For-
eningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af miljø,
plan og naturmedarbejdere i det offentlige (Envina), For-
eningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Smede- og
Maskinvirksomheder i Danmark (SMD), Foreningen Mus-
lingeerhvervet, Friluftsrådet, Genvindingsindustrien, Grafisk
Arbejdsgiverforening, Green Network, Greenet, Greenpea-
ce, Danmark, GTS (Godkendt Teknologisk Service), HK-
Kommunal Miljøudvalg, Håndværksrådet, Ingeniørforenin-
gen i Danmark, International Transport Danmark (ITD), KL
(kommunernes landsforening), Københavns Universitet,
Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af danske mælke-
producenter, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller,
Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsorganisationen i
Danmark (LO), Marine Ingredients Denmark, Mærsk Olie
og Gas A/S, Natur og Ungdom, NIRAS, NOAH, Nordisk
konservatorforbund, Nordsøenheden, Novo Nordisk, Orbi-
con, Rambøll Danmark, RUC (Roskilde Universitet), SE-
GES, Skov og Landskab, Spildevandsteknisk forening, Syd-
dansk Universitet, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Vi-
sit Denmark, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Lands-
forening.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Merudledningen som følge af lovforslaget
indgår som en del af den generelle for-
ventning til kvælstofudledningen
2016-2021 som følge af Fødevare- og
landbrugspakken. Statens omkostninger i
form af udgifter til kompensation er såle-
des finansieret hermed.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ca. 22 mio. kr. for det offentlige i indfas-
ningsperioden 2018-2021.
15
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Der forventes et årligt øget bruttoud-
bytte på ca. 347,8 mio. kr. som følge af
øget produktion.
Udgifter til ombygning/udvidelse af anlæg
vil bl.a. afhænge af antallet af ombygnin-
ger og kan ikke kvantificeres nærmere.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Der er planlagt indsatser til i fornødent
omfang at udligne den samlede merudled-
ning af kvælstof, som der vil kunne gives
tilladelse til indenfor rammerne af lovfor-
slaget.
Der kompenseres ikke for eventuelle af-
ledte konsekvenser af en øget kvælstofud-
ledning, som f. eks. fosfor, organiske ma-
teriale, medicin og hjælpestoffer, da dette
skal vurderes indenfor rammerne af den
almindelige miljøgodkendelsesbehandling.
Forholdet til EU-retten Forslaget implementerer ikke EU-regler. En række EU-direktiver opstiller de
overordnede rammer for reguleringen af bl.a. akvakulturproduktion. Dette gælder
navnlig vandrammedirektivet, havstrategidirektivet, habitatdirektivet, fuglebeskyt-
telsesdirektivet og VVM-direktivet. De overordnede forpligtelser efter disse direk-
tiver og implementeringen i gældende ret beskrives i afsnit 3.1.2. Lovforslaget
vurderes at være indenfor rammerne af Danmarks EU-retlige forpligtelser.
Overimplementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Miljøbeskyttelsesloven indeholder i dag hjemmel til, at mil-
jø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om
godkendelse af listevirksomhed, herunder i hvilke tilfælde
og på hvilke vilkår en miljøgodkendelse kan meddeles.
Dambrug og havbrug er listevirksomheder. For en beskrivel-
se af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger
i afsnit 3.1.
Miljøbeskyttelsesloven indeholder derimod i dag ikke hjem-
mel til at fastsætte regler om en puljeordning for kvælstof til
brug for godkendelsesmyndighedens behandling og afgørel-
se af sager om miljøgodkendelse af miljø- og ressourceef-
fektive dambrug samt visse havbrug.
Med lovforslaget tilvejebringes bemyndigelse til miljø- og
fødevareministeren til at indføre en sådan ordning.
Det foreslås således, at der indsættes et nyt stk. 4 i miljøbe-
skyttelseslovens § 35, således at miljø- og fødevareministe-
ren bemyndiges til at fastsætte regler om kvælstofpuljer til
brug for godkendelsesmyndighedens behandling og afgørel-
se af sager om godkendelse efter § 33 af miljø- og ressour-
ceeffektive dambrug samt visse havbrug. Bemyndigelsen vil
skulle udmøntes inden for rammerne af lov om vandplan-
lægning og lov om havstrategi og de bagvedliggende direk-
tiver (vandrammedirektivet og havstrategidirektivet).
Det foreslås, at miljø- og fødevareministeren efter bemyndi-
gelsesbestemmelsen bl.a. skal kunne fastsætte regler om
pligten for godkendelsesmyndigheden til at ansøge miljø- og
fødevareministeren om tildeling fra kvælstofpuljerne, om
ansøgningsrunder, ansøgningens indhold og oplysninger
samt tildelingskriterier.
Ved miljø- og ressourceeffektive dambrug forstås dambrug
med en emissionsbaseret miljøgodkendelse, der i dag som
minimum har en miljø- og ressourceeffektivitet på niveau
med såkaldte modeldambrug, eller som i forbindelse med
tildeling af kvælstof overgår til en anlægstype, der som mi-
nimum har en miljø- og ressourceeffektivitet på niveau med
modeldambrug, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.
Miljø- og ressourceeffektive dambrug er karakteriseret ved,
at de udleder en mindre mængde næringsstoffer og organisk
materiale til miljøet pr. produceret enhed og har en højere
recirkuleringsgrad af vand med følgende reduceret vandind-
tag. Dette vil som udgangspunkt betyde, at dambrug med en
højere recirkulering af vand og rensning på næringsstoffer
16
og organisk materiale vil være mest miljø- og ressourceef-
fektive.
Som nævnt i afsnit 3.2. i de almindelige bemærkninger, kan
dambrug ud fra deres miljø- og ressourceeffektivitet indde-
les i tre overordnede grupper, som omfatter 1) traditionelle
dambrug, 2) delvist recirkulerede fiskeopdræt, herunder mo-
deldambrug og 3) fuldt recirkulerede anlæg (FREA-anlæg).
Fælles for alle 3 grupper af dambrug er, at de både kan være
ferskvands- og saltvandsbaserede.
Traditionelle dambrug er karakteriseret ved, at de indtager
overfladevand fra et havområde, en sø eller et vandløb.
Dambruget anvender vandet i produktionen, hvorefter van-
det igen udledes til et havområde, en sø eller et vandløb.
Traditionelle dambrug har typisk ingen recirkulation, hvilket
medfører et højt vandforbrug. Rensningen af vandet i denne
type anlæg beregnes som udgangspunkt til 7 % på kvælstof,
20 % på fosfor og 20 % på organisk materiale.
Delvist recirkulerede fiskeopdræt omfatter modeldambrug
og saltvandsdambrug, som har recirkulering og rensegrader
på niveau med modeldambrug.
Modeldambrug er betegnelsen for et tidligere udarbejdet
koncept baseret på varierede former for rensning og recirku-
lering, som var udviklet til ferskvandsdambrug og defineret
ved indretningskrav, recirkuleringsprocenter og rensegrader.
Nogle af disse anlægstyper indtager overfladevand, mens
andre udelukkende baserer deres produktion på grundvand
eller drænvand. Modeldambrug er karakteriseret ved at være
miljø- og ressourceeffektive. Ferskvandsdambrug, der kan
betegnes som såkaldte modeldambrug, har en minimumsre-
cirkulering på 70 % og minimumsrensegrader på 50 % på
kvælstof, 65 % på fosfor og 75 % på organisk materiale.
Saltvandsbaserede anlæg kan have renseforanstaltninger på
niveau med ferskvandsmodeldambrug. Disse saltvandsan-
læg benytter de samme typer renseforanstaltninger og recir-
kuleringssystemer som ferskvandsmodeldambrug, men er
ikke defineret ved specifikke rensegrader.
Fuldt recirkulerede anlæg, også kaldet FREA-anlæg, varie-
rer i deres metode til vandindtag, da saltvandsbaserede an-
læg anvender saltvand i produktionen, mens de ferskvands-
baserede benytter dræn- eller grundvand i deres produktion.
Fælles for begge typer af FREA-anlæg er dog, at de har fuld
recirkulation, dvs. uden direkte udledning til hav, vandløb
eller sø. Den mængde vand, som ikke recirkuleres i et
FREA-anlæg, bliver sendt til et slamanlæg, fordamper eller
nedsives.
FREA-anlæg vil derfor være den mest miljø- og ressour-
ceeffektive anlægstype efterfulgt af delvist recirkulerede an-
læg, herunder de såkaldte modeldambrug og saltvandsbase-
rede dambrug, som har recirkulering og rensegrader på ni-
veau med modeldambrug.
Det foreslås med lovforslaget, at for at et dambrug kan ka-
rakteriseres som miljø- og ressourceeffektivt og dermed få
adgang til puljerne efter ordningen, skal anlægget som mini-
mum have rensegrader på 50 % på kvælstof, 65 % på fosfor
og 75 % på organisk materiale. Derudover skal dambruget
også som minimum have en recirkulering af vand på 70 %.
Forslaget indebærer, at traditionelle dambrug kun vil kunne
få adgang til kvælstofpuljerne, hvis de omlægger deres pro-
duktion, så de som minimum har recirkulering og rensegra-
der, som angivet ovenfor og overgår til en miljøgodkendelse
baseret på emission, jf. nærmere herom ovenfor og i afsnit
3.2. i de almindelige bemærkninger.
Ved visse havbrug forstås i lovforslaget eksisterende hav-
brug, som ønsker enten at bibeholde eller øge deres nuvæ-
rende kvælstofudledningstilladelse i forbindelse med over-
gangen til en miljøgodkendelse, hvor næringsstofudlednin-
gen alene baseres på en udledningstilladelse. Se nærmere
herom i de almindelige bemærkninger i afsnit 3.2. Eksister-
ende havbrug, som allerede er overgået til en miljøgodken-
delse, vil også opfattes som visse havbrug i lovforslagets
forstand, hvis de i denne forbindelse har fået reduceret deres
foder- eller kvælstofudledningstilladelse på grund af lovgiv-
ningen om vandplanlægning. Nye havbrugsanlæg vil ikke
have adgang til puljerne.
Eksisterende havbrug eller dambrug, som flytter lokalitet til
mindre sårbare områder, vil i forbindelse med tildeling af
kvælstof fra 43 tons og 200 tons puljerne fortsat anses som
eksisterende havbrug og dambrug. Dette forudsætter, at der i
øvrigt kan meddeles en miljøgodkendelse på den nye lokali-
tet i henhold til gældende regler, herunder i forhold til hav-
strategiens miljømål og indsatsprogrammer, og med hensyn
til udledning af bl.a. fosfor, organisk materiale m.v.
Der forventes ikke at blive stillet tilsvarende krav om miljø-
og ressourceeffektivitet til havbrug, da det på nuværende
tidspunkt ikke er teknologisk muligt at rense udledningen
fra havbrug. Det vil dog være en forudsætning for godken-
delsesmyndighedens ansøgning om tilladelse til brug af de
43 tons kvælstof til havbrug, at havbruget overgår til en mil-
jøgodkendelse, hvor næringsstofudledningen alene baseres
på en udledningstilladelse.
Som det fremgår af afsnit 1, 3.2. og 3.3. i de almindelige be-
mærkninger, forventes der med bemyndigelsen alene at bli-
ve fastsat regler om tilladelse til brug af 423 tons kvælstof
under ordningen, aktuelt fordelt på tre puljer på henholdsvis
200 tons til eksisterende dambrug, 180 tons til udvidelser af
eksisterende dambrug eller etablering af nye dambrugsanlæg
og 43 tons til eksisterende havbrug, som fremgår af Aftale
om Fødevare- og landbrugspakke og vækstplanen for akva-
kultur ”Dansk akvakultur i vækst”. For yderligere om forde-
lingen af puljerne og kriterierne for ansøgning af puljerne
henvises til afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger. Det
vil være muligt for godkendelsesmyndigheden at ansøge
begge dambrugspuljer samtidig, hvis det pågældende dam-
brug, hvortil der ønskes kvælstof til brug for godkendelsen,
opfylder kriterierne herfor. Såfremt det viser sig, at puljen
på 200 tons ikke søges fuldt ud, vil der være mulighed for,
17
at ikke ansøgt kvælstof fra 200 tons puljen kan overgå til
180 tons puljen. Som nævnt i afsnit 3.2 i de almindelige be-
mærkninger vil der blive fastsat et loft for, hvor meget kvæl-
stof der maksimalt kan ansøges om og gives tilladelse til i
forbindelse med afviklingen af 180 tons puljen. Loftet bibe-
holdes uanset, om puljen på 180 tons øges med kvælstof,
som overgår fra 200 tons puljen.
Miljø- og fødevareministeren skal administrere puljeordnin-
gen, og det forventes, at ministeren helt eller delvist henlæg-
ger opgaverne i forbindelse hermed til Miljøstyrelsen i med-
før af miljøbeskyttelseslovens § 80.
Det er endvidere hensigten med den foreslåede bemyndigel-
se at sikre sammenhængen mellem puljeordningen for kvæl-
stof og godkendelsesmyndighedens sagsbehandling og afgø-
relse af sager om miljøgodkendelse af de miljø- og ressour-
ceeffektive dambrug samt visse havbrug. Baggrunden for
dette er, at tilladelse til brug af kvælstofpuljerne vil have be-
tydning for godkendelsesmyndighedens fastsættelse af vil-
kår om maksimal udledning af kvælstof i miljøgodkendel-
sen.
Som følge heraf forventes der i den udmøntende bekendtgø-
relse at blive fastsat regler om, at tildeling fra kvælstofpul-
jerne sker til godkendelsesmyndigheden til brug for dennes
sagsbehandling og afgørelse af sager om miljøgodkendelse
til de omfattede dambrug og havbrug.
Som led i puljeordningen forventes der endvidere at blive
fastsat regler om kriterier for Miljøstyrelsens tildeling af
kvælstof fra de tre puljer, herunder prioriteringskriterier og
om fleksibilitet mellem puljerne. Der vil endvidere blive
fastsat regler om en indfasningsordning for kvælstoffet som
ligeledes beskrevet i de almindelige bemærkninger i afsnit
3.2 og 3.3.
Godkendelsesmyndigheden skal som udgangspunkt behand-
le en ansøgning om miljøgodkendelse af de omfattede dam-
brug og havbrug efter de almindelige regler, som også gæl-
der for andre typer af virksomheder, der ønsker at udlede
kvælstof.
Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse vil der blive
fastsat regler om, hvornår godkendelsesmyndigheden kan og
skal ansøge Miljøstyrelsen om kvælstof fra puljerne. Det
drejer sig om de tilfælde, hvor et dambrug eller et havbrug i
forbindelse med en godkendelsesansøgning ønsker en mer-
udledning i forhold til deres nuværende faktiske udledning,
hvor anlægget opfylder de fastsatte kriterier for at kunne få
kvælstof fra puljerne, og hvor godkendelsesmyndigheden i
øvrigt vurderer, at det samlede projekt vil kunne gennemfø-
res med tilført kvælstof fra puljerne. Der henvises til den
nærmere beskrivelse i afsnit 3.2 og 3.3. Ved vurderingen af,
hvorvidt projektet er gennemførligt, skal godkendelsesmyn-
digheden på baggrund af det foreliggende ansøgningsmateri-
ale m.v. kunne godtgøre, at der vil kunne meddeles en god-
kendelse til dambruget eller havbruget, hvis der tildeles
kvælstof fra puljeordningen.
Som det også fremgår af de almindelige bemærkninger, af-
snit 3.3., forventes der endvidere med bemyndigelsesbe-
stemmelsen fastsat regler om ansøgningsrunder og om an-
søgningens indhold og oplysninger. Det forventes, at oplys-
ninger, som vil skulle indgå i godkendelsesmyndighedens
ansøgning til Miljøstyrelsen, f.eks. vil være oplysninger om
dambrugets eller havbrugets type, geografiske placering,
gældende tilladelser, udledninger og miljø- og ressourceef-
fektivitet. Der forventes også at skulle oplyses om, hvilke
puljer der vurderes at være relevante, samt oplysninger, der
dokumenterer, at kriterier for tilladelse er opfyldt.
På baggrund af godkendelsesmyndighedens ansøgning om
tildeling af kvælstof fra puljerne, skal Miljøstyrelsen vurde-
re, om der kan tildeles kvælstof til det ansøgte projekt fra
puljerne, hvorved Miljøstyrelsen skal tage stilling til, om der
er potentiale for en merudledning af kvælstof i det pågæl-
dende delvandopland. Samtidig skal det sikres, at der ikke
sker forringelse eller hindres målopfyldelse i andre vandom-
råder. Derudover vil det eventuelt blive nødvendigt, at Mil-
jøstyrelsen skal foretage en prioritering imellem ansøgnin-
gerne i tilfælde af, at der ansøges om mere kvælstof, end der
konkret er mulighed for at tildele. Denne prioritering skal
sikre, at det er de mest miljø- og ressourceeffektive dam-
brug, som kan få del i puljerne. Dette forventes der at blive
fastsat nærmere regler om i den udmøntende bekendtgørel-
se.
Miljøstyrelsens konkrete tilladelser til brug af kvælstofpul-
jerne forudsættes at blive givet indenfor de direktivmæssige
forpligtelser, herunder vandrammedirektivet og havstrategi-
direktivet, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
3.1.2.1. og 3.1.2.2.
Der forventes endvidere at blive fastsat regler om, at god-
kendelsesmyndigheden skal lægge Miljøstyrelsens afgørelse
til grund ved udformningen af vilkåret om maksimal udled-
ning af kvælstof i miljøgodkendelsen.
Der påtænkes endvidere fastsat regler i medfør af den gæl-
dende § 80 i miljøbeskyttelsesloven om, at Miljøstyrelsens
afgørelse om tilladelse til godkendelsesmyndigheden om
brug af kvælstofpuljerne til brug for godkendelsesmyndig-
hedens behandling og afgørelse af sager om godkendelse ef-
ter § 33 af miljø- og ressourceeffektive dambrug samt visse
havbrug, ikke kan påklages til anden administrativ myndig-
hed.
Det bemærkes endeligt, at godkendelsesmyndigheden, som
det også er tilfældet i dag, vil skulle behandle og træffe den
endelige afgørelse i sager om miljøgodkendelse af dambrug
og havbrug, herunder foretage en habitatvurdering og VVM-
screening, jf. afsnit 3.1.2.3. og 3.1.2.4. Herudover skal god-
kendelsesmyndigheden bl.a. også fortsat tage stilling til, om
det omgivende miljø kan tåle en evt. merudledning af bl.a.
fosfor og organisk materiale. En miljøgodkendelse forud-
sætter således, at dambruget eller havbruget kan drives på
stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er ufore-
nelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet.
18
Til § 2
Det foreslås i § 2, stk. 1, at lovforslaget skal træde i kraft
den 1. juli 2018.
Endelig foreslås det med § 2, stk. 2, at miljø- og fødevaremi-
nisteren bemyndiges til at fastsætte regler om færdigbehand-
lingen af verserende sager om godkendelse efter lovens § 33
af miljø- og ressourceeffektive dambrug samt visse havbrug,
der ikke er færdigbehandlede den 1. juli 2018, herunder at
færdigbehandlingen kan ske efter de regler, som fastsættes i
medfør af § 1, nr. 1. Der vil således kunne fastsættes regler
om, at godkendelsesmyndigheden vil have mulighed for at
ansøge Miljøstyrelsen om adgang til kvælstofpuljer til brug
for godkendelsesmyndighedens behandling og afgørelse af
sager om miljøgodkendelse af miljø- og ressourceeffektive
dambrug samt visse havbrug, som godkendelsesmyndighe-
den ikke har færdigbehandlet inden den 1. juli 2018. Dette
omfatter også sager om miljøgodkendelser af miljø- og res-
sourceeffektive dambrug samt visse havbrug, som Miljø- og
Fødevareklagenævnet har hjemvist til fornyet behandling in-
den den 1. juli 2018.
Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland. Dette
svarer til, hvad der gælder efter miljøbeskyttelsesloven.
19
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af
23. juni 2017, som ændret ved lov nr. 1444 af 12. december
2017 og § 1 i lov nr. 45 af 23. januar 2018, foretages følgen-
de ændring:
§ 35 ---
Stk. 2. og 3. ---
1. I § 35 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om kvælstofpuljer til brug for godkendelsesmyndighedens
behandling og afgørelse af sager om godkendelse efter § 33
af miljø- og ressourceeffektive dambrug samt visse havbrug,
herunder om godkendelsesmyndighedens pligt til at ansøge
ministeren om tildeling af kvælstofpuljer, ansøgningsrunder,
ansøgningens indhold og oplysninger samt tildelingskriteri-
er.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om færdigbehandlingen af verserende sager om godkendelse
efter § 33 af miljø- og ressourceeffektive dambrug samt vis-
se havbrug, der ikke er færdigbehandlede den 1. juli 2018,
herunder at færdigbehandlingen kan ske efter de regler, som
fastsættes i medfør af § 1, nr. 1.
20