Fremsat den 28. februar 2018 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)

Fremsat den 28. februar 2018 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)
Forslag
til
Lov om forsøg med socialt frikort
Formål
§ 1. Formålet med denne lov er, at borgere med særlige
sociale problemer i en forsøgsperiode i 2019 og 2020 har ret
til at modtage et socialt frikort, hvis betingelserne i § 2 er
opfyldt.
Forsøg med socialt frikort
§ 2. Kommunalbestyrelsen udsteder på baggrund af an-
søgning fra en borger et socialt frikort.
Stk. 2. Der kan udstedes et socialt frikort til borgere med
særlige sociale problemer, som
1) opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller støtte
efter afsnit V i lov om social service,
2) hverken har været under ordinær uddannelse eller har
haft arbejdsindkomst over 10.000 kr. inden for det se-
neste år forud for tilkendelsen af socialt frikort og
3) opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp el-
ler kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 3. Ved et socialt frikort forstås en mulighed for, at
borgeren kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr. kalenderår
ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder, offentlige
myndigheder m.v., uden at indtægten fradrages i forsørgel-
sesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.
En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2019, kan
tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert af årene 2019 og
2020.
Stk. 4. Indtægt på baggrund af et socialt frikort indgår ik-
ke i beregning af borgerens betaling for botilbud efter kapi-
tel 20 i lov om social service, jf. § 163 i lov om social servi-
ce, og for udslusningsbolig efter lov om almene boliger
m.v., jf. § 163 a i lov om social service.
Stk. 5. Et socialt frikort erstatter ikke øvrig støtte og tilbud
til borgeren, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at
yde efter lovgivningen.
§ 3. En borger, der har fået udstedt et socialt frikort, op-
tjener 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse.
Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned sker optjeningen
forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver dags
ansættelse, dog højst 2,08 dage. Ferien kan afholdes, når den
er optjent (samtidighedsferie).
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal med et rimeligt varsel medde-
le borgeren, hvornår ferien skal holdes. Der skal i videst mu-
ligt omfang tages hensyn til borgerens ønske.
Stk. 3. Feriebetaling udgør 12,5 pct. af den optjente løn.
Ved ansættelsesforholdets ophør udbetales feriebetalingen
for ikke afholdt ferie direkte til borgeren.
Stk. 4. I perioden 1. januar 2019 til 31. august 2020 er
borgeren endvidere omfattet af ferielovens § 12, stk. 2 og 3,
§ 13 stk. 1-4, 6 og 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. ok-
tober 2015, jf. dog stk. 8.
Stk. 5. I perioden 1. januar 2019 til 31. august 2020 er
borgerens arbejdsgiver omfattet af ferielovens § 47, stk. 1
og 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015.
Stk. 6. Fra 1. september 2020 er borgeren omfattet af fe-
rielovens § 6, stk. 2 og 3, samt §§ 12-14, jf. lov nr. 60 af 30.
januar 2018.
Stk. 7. Fra 1. september 2020 er borgerens arbejdsgiver
omfattet af ferielovens § 46, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, jf. lov
nr. 60 af 30. januar 2018.
Stk. 8. Ferielovens § 48 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177
af 9. oktober 2015, som ændret ved lov nr. 60 af 30. januar
2018, finder ikke anvendelse for ferie, der er optjent på bag-
grund af indtægt under 20.000 kr. for borgere, der anvender
et socialt frikort.
Stk. 9. Overskrider borgeren indtægtsgrænsen i § 2, stk. 3,
vil feriedage, der er optjent fra det tidspunkt, hvor overskri-
delsen sker og feriebetalingen herfor, ikke længere være
omfattet af denne bestemmelse. Optjening, betaling og af-
holdelse vil derefter ske efter den til enhver tid gældende lov
om ferie.
§ 4. Indtægt på baggrund af det sociale frikort skal indbe-
rettes fra virksomheden til kommunen via en særskilt fælles-
kommunal IT-løsning, som etableres og drives af et aktie-
selskab, som KL ejer.
Lovforslag nr. L 161 Folketinget 2017-18
Børne- og Socialmin., j.nr. 2017-6363
CT000336
§ 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser om afslag efter
denne lov kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i ka-
pitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det soci-
ale område.
Ikrafttræden m.v.
§ 6. Børne- og socialministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttrædelse.
Stk. 2. Loven ophæves den 1. januar 2021.
Ændring i anden lovgivning
§ 7. I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1.
september 2016, som ændret bl.a. ved lov nr. 685 af 8. juni
2017 og senest ved lov nr. 1684 af 26. december 2017, fore-
tages følgende ændring:
1. I § 7 indsættes som nr. 32:
»32) Udbetalinger omfattet af lov om forsøg med socialt
frikort.«
Territorial gyldighed
§ 8 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Partierne bag Aftalen om satspuljen på børne- og socialom-
rådet 2018-2021 (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservati-
ve Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alterna-
tivet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) har
afsat midler til en forsøgsordning med et socialt frikort til
borgere med særlige sociale problemer.
Målgruppen for forsøg med socialt frikort er borgere med
særlige sociale problemer, eksempelvis misbrug, hjemløs-
hed eller psykiske vanskeligheder. Formålet er at understøtte
målgruppens muligheder for at deltage i samfundets arbejds-
fællesskaber, bidrage og opleve værdi i hverdagen.
Et socialt frikort skal give borgere med særlige sociale pro-
blemer mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit årligt
ved arbejde for virksomheder, offentlige myndigheder m.v.
Indtægt på det sociale frikort indgår ikke i vurderingen af
retten til offentlige indkomstafhængige ydelser, herunder
eksempelvis kontanthjælp, og indtægten vil således ikke
skulle fradrages i sådanne ydelser.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
Der eksisterer i dag en række tilbud efter lov om social ser-
vice (herefter serviceloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af
17. august 2017 med senere ændringer, til borgere med sær-
lige sociale problemer, der har behov for rådgivning, hjælp
og støtte. Således skal kommunalbestyrelsen f.eks. som for-
muleret i § 81 tilbyde en særlig indsats til voksne med ned-
sat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige soci-
ale problemer.
Kommunalbestyrelsen har desuden en forpligtelse efter ser-
vicelovens § 12 til at sørge for tilbud om gratis rådgivning
til borgere med bl.a. særlige sociale problemer.
Derudover skal kommunalbestyrelsen bl.a. efter servicelo-
vens § 85 tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning
og hjælp til udvikling af færdigheder til borgere, der har be-
hov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-
de (herefter retssikkerhedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
442 af 9. juni 2004 med senere ændringer, indeholder regler
for, hvordan kommunerne og statslige myndigheder på det
sociale område skal behandle sager. Det er ikke udtrykkeligt
fastsat i retssikkerhedsloven, hvilke lovområder den gælder
for. Det er med hjemmel i lovens § 2, stk. 3, fastsat i retssik-
kerhedsbekendtgørelsens kapitel 1, hvilke lovområder rets-
sikkerhedsloven gælder for − enten helt eller delvis. Ud-
gangspunktet er, at retssikkerhedsloven gælder ved såvel
kommunernes sagsbehandling som Ankestyrelsens behand-
ling af klager efter en række love, herunder serviceloven.
Retssikkerhedsloven indeholder f.eks. også regler om hand-
lekommune og helhedsorienteret sagsbehandling.
Der er efter gældende ret ikke mulighed for, at kommunerne
med et socialt frikort kan give borgere med særlige sociale
problemer mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit
årligt ved arbejde for virksomheder, offentlige myndigheder
m.v.
Efter de gældende regler er alle lønmodtagere omfattet af fe-
rielovens, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015
med senere ændringer, almindelige regler om forskudt ferie,
dvs. der er en forskydning mellem optjening og afholdelse
af ferien. Ferien optjenes i optjeningsåret, som følger kalen-
deråret, og ferien holdes i ferieåret, der går fra 1. maj efter
optjeningsåret til 30. april i året efter.
Efter ferielovens kapitel 2 optjenes ret til 2,08 dages betalt
ferie om måneden. Betalingen under ferien er enten ferie-
godtgørelse på 12,5 pct. af lønnen, eller ret til løn under fe-
rien. I tillæg til løn under ferie ydes et ferietillæg på 1 pct. af
den samlede løn i optjeningsåret. Den optjente ferie skal
holdes i ferieåret, som går fra den 1. maj til den 30. april i
det følgende år. Der er ret til at holde 3 ugers ferie i sam-
menhæng i ferieperioden (perioden fra den 1. maj til den 30.
september).
Arbejdsgiveren skal løbende indberette og indbetale ferie-
godtgørelse til FerieKonto. Lønmodtageren anmoder i ferie-
året FerieKonto om udbetaling af feriepengene, når ferien
skal afholdes via Feriepengeinfo. Ved fratræden skal ar-
bejdsgiveren indberette og indbetale de feriedage, som løn-
modtageren med løn under ferie har optjent men ikke har af-
holdt på ophørstidspunktet til FerieKonto.
Indberetning af feriepenge sker efter gældende regler til ind-
komstregistret. Under ferieafholdelse er der i ferieloven for-
bud mod at lønmodtageren må modtage vederlag for arbej-
de. Offentlige forsørgelsesydelser som f.eks. kontanthjælp
sidestilles med vederlag, og udbetaling af feriepenge i perio-
der, hvor der samtidigt udbetales f.eks. kontanthjælp, vil
derfor medføre fradrag eller modregning i kontanthjælpen.
Offentlig støtte er efter gældende ret som udgangspunkt
skattepligtig indkomst, medmindre der er særskilt hjemmel
til skattefritagelse. I § 7, nr. 9, i lov om påligningen af ind-
komstskat til staten (herefter ligningsloven), jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1162 af 1. september 2016 med senere ændrin-
ger, er der hjemmel til skattefritagelse for ydelser, der gives
til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren ef-
ter bl.a. lov om social service. Bestemmelsen i ligningsloven
dækker således kun ydelser, der gives med hjemmel i de lo-
ve, der fremgår af bestemmelsen.
3
Det skatteretlige udgangspunkt for indkomstbeskatningen
efter statsskattelovens § 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 149 af
10. april 1922 med senere ændringer, er, at enhver form for
indtægt – uanset om det sker i form af kontanter eller natu-
ralier – er skattepligtig for modtageren. Der gælder dog und-
tagelser hertil. Der er således eksempelvis indført skattefri-
tagelse for vederlag for arbejde for private hvervgivere ud-
ført i eller i tilknytning til hvervgiverens private hjem, når
arbejdet udføres af unge under 16 år eller pensionister (for
pensionisters vedkommende dog højst 11.000 kr. årligt
(2018)).
Vederlag for personligt arbejde udført for virksomheder er i
overensstemmelse med det skatteretlige udgangspunkt skat-
tepligtigt for modtageren uanset modtagerens alder, sociale
forhold, eventuelle modtagelse af sociale ydelser m.v.
2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Aftalen om satspuljen på børne- og socialområdet
2018-2021 indebærer, at der skal gennemføres forsøg med
socialt frikort til borgere med særlige sociale problemer. Der
er afsat i alt 45,0 mio. kr. til initiativet. Frikortet skal give
udsatte borgere mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skatte-
frit årligt, og indtægt på det sociale frikort vil ikke blive fra-
draget i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige
offentlige ydelser.
Forsøg med socialt frikort skal understøtte, at de mest udsat-
te borgere i samfundet gives bedre muligheder for at deltage
i samfundets arbejdsfællesskaber, bidrage og opleve værdi i
hverdagen. Med frikortet kan udsatte borgere arbejde for
virksomheder i det lokale erhvervsliv, f.eks. i småjobs, og
på den måde være en del af arbejdsfællesskabet uden at be-
tale skat eller få fradrag i indkomstafhængige offentlige
ydelser. Borgere i målgruppen vil ofte modtage enten før-
tidspension, kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Hensigten
er desuden, at det sociale frikort tilskynder virksomheder til
at tage et socialt ansvar ved at engagere udsatte borgere.
Det sociale frikort skal således fjerne barrierer og give moti-
vation for at borgeren engagere sig. Der er desuden behov
for at gøre det let for virksomheder at give småjobs til udsat-
te.
2.3. Den foreslåede ordning
Partierne bag Aftalen om satspuljen på børne- og socialom-
rådet 2018-2021 har aftalt, at der skal foreslås, at der ved
lov i en 2-årig periode indføres et forsøg med et socialt fri-
kort med henblik på en eventuel permanent ordning derefter.
Frikortet skal give udsatte borgere mulighed for at tjene op
til 20.000 kr. skattefrit årligt. Indtægt inden for det skattefri
beløb vil ikke skulle fradrages i forsørgelsesydelser eller an-
dre sociale ydelser. Det foreslås således, at udbetalinger ind-
til 20.000 kr. årligt til personer med socialt frikort er skatte-
fritaget og fritaget for fradrag i forsørgelsesydelser m.v.,
forudsat at udbetalingerne er omfattet af de i loven fastsatte
krav om beskæftigelsens karakter, indberetning m.v.
Til frikortet skal etableres en særskilt IT-løsning. Med Afta-
len om satspuljen på børne- og socialområdet 2018-2021 er
det lagt til grund, at projektansvaret for udvikling, imple-
mentering og drift af en IT-løsning bliver fælleskommunal.
Kommunerne forpligtes derfor til at være dataansvarlige, og
et af KL ejet aktieselskab skal sørge for udvikling og drift af
IT-løsningen, der stilles til rådighed for samtlige kommuner
senest 1. januar 2019. Dette vil KL sørge for, ved at opga-
ven udbydes efter gældende udbudsregler og f.eks. have
form af et offentligt-privat innovationspartnerskab.
Da forsøg med socialt frikort er en forsøgsordning, vil IT-
løsningen være foreløbig og ikke fra starten kunne opfylde
alle behov for borgere, kommuner, virksomheder og andre
aktører. IT-løsningen skal således videreudvikles i forsøgets
løbetid samt, hvis det besluttes at gøre ordningen permanent.
Ligeledes er der fortsat en vis usikkerhed om, hvorvidt løs-
ningen kan være klar 1. januar 2019. Det foreslås derfor at
etablere en følgegruppe mellem stat og kommuner, der skal
bidrage til, at løsningen lever op til tidsplanen og formålet,
mens selve projektansvaret placeres i et af KL ejet aktiesel-
skab.
Forinden IT-løsningen anvendes til behandling af persono-
plysninger, skal et af KL ejet aktieselskab på vegne af kom-
munerne sikre, at løsningen lever op til reglerne for databe-
skyttelse, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3.
IT-løsningen forventes at bestå af en database, som kommu-
nen opretter det sociale frikort på og som virksomheden ind-
beretter aktivitet på ved hjælp at et identifikationsnummer
for det pågældende sociale frikort. Databasen vil være defi-
neret som et register med personoplysninger i henhold til
gældende lov om behandling af personoplysninger og vil
skulle leve op til gældende krav hertil, jf. afsnit 3.
Det forventes, at kommunen i forbindelse med visitation
indberetter sit cvr-nummer, modtagerens (den udsatte bor-
gers) cpr-nummer, beløbet 20.000 kr., udstedelsesdato samt
den periode, det sociale frikort vedrører (fra den 1. i en må-
ned til og med årets udgang) til den fælleskommunale IT-
løsning. Ved udstedelse sent i kalenderåret kan hele beløbet
på 20.000 kr. således anvendes i en kort tidsperiode, f.eks.
december måned. Da det er en forsøgsordning, der skal fun-
gere så enkelt som muligt, skal alle borgere, der er visiteret
til et socialt frikort i 2019, ikke genvisiteres til i 2020. Det
indbygges således i IT-løsningen, at alle sociale frikort, der
er udstedt i 2019, nulstilles i 2020, hvor indehaveren af de
sociale frikort således får et nyt socialt frikort på 20.000 kr.
til anvendelse i 2020.
IT-løsningen skal på baggrund af kommunens registrering af
de udstedte sociale frikort kunne vise, f.eks. via en app, om
det pågældende cpr-nummer har et socialt frikort, og om der
er et tilstrækkeligt beløb til rådighed under de 20.000 kr. I
givet fald kan virksomheden indtaste cvr-nummer og identi-
fikationsnummer på det sociale frikort, som borgeren har
oplyst, og indberette et beløb for det aftalte arbejde. Både
borgeren og virksomheden vil via IT-løsningen have adgang
4
til viden om mulighed for udbetaling på baggrund af de regi-
strerede restbeløb på frikortet. IT-løsningen skal indrettes
således, at der ikke gives mulighed for, at virksomheder el-
ler andre kan identificere den registrerede i et længere tids-
rum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvor-
til oplysningerne behandles, jf. afsnit 3.
Da SKAT og andre myndigheder skal kunne få adgang til
databasen og til at udveksle relevante informationer om bor-
geren i forhold til det sociale frikort, skal det sikres, at mod-
tageren af et socialt frikort i forbindelse med visitationen gi-
ver sit udtrykkelige samtykke til, at denne information kan
udveksles mellem myndigheder, når videregivelse af infor-
mationen ikke i forvejen henhører under offentlig myndig-
hedsudøvelse.
Dataansvarlig og databehandler skal træffe de fornødne tek-
niske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at
oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes
eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes
kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lo-
ven, jf. afsnit 3.
Målgruppen for det sociale frikort er personer med særlige
sociale problemer, herunder psykiske vanskeligheder, der er
i målgruppen for afsnit V i lov om social service. Personer
med handicap er således ikke i målgruppen med mindre de
har særlige sociale problemer. Målgruppen skal desuden op-
fylde det til enhver tid gældende opholdskrav i § 11 i lov om
aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts
2017 med senere ændringer, for ret til uddannelseshjælp og
kontanthjælp. Det er desuden en forudsætning, at personerne
i målgruppen skal være langt fra beskæftigelse og uddannel-
se, således at man hverken har været under uddannelse eller
har haft arbejdsindkomst over 10.000 kr. inden for det sene-
ste år.
Knap 50.000 voksne med særlige sociale problemer er mod-
tagere af hjælp og støtte på baggrund af servicelovens afsnit
V og opfylder opholdskravet i § 11 i lov om aktiv socialpo-
litik. Hertil kommer et ukendt antal personer, der er i mål-
gruppen for at modtage hjælp og støtte efter afsnit V i lov
om social service, men som ikke gør det på nuværende tids-
punkt.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at knap 4.000 perso-
ner årligt vil anvende det sociale frikort.
Med loven vil borgeren skulle visiteres til det sociale frikort
på baggrund af en konkret individuel vurdering af, om den
pågældende er i målgruppen for servicelovens ydelser og til-
bud til voksne på baggrund af særlige sociale problemer, op-
fylder opholdskravet og er langt fra uddannelse og beskæfti-
gelse. Det er ikke en betingelse, at vedkommende rent fak-
tisk modtager en ydelse eller et tilbud.
Med hjemmel i retssikkerhedslovens § 2, stk. 3, er det hen-
sigten at fastsætte i bekendtgørelse om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område, at reglerne i retssikker-
hedsloven gælder, når sager behandles og afgøres efter den
foreslåede lov om forsøg med socialt frikort på samme måde
som retssikkerhedsloven regler gælder for kommunernes be-
handling af sager på det sociale område i øvrigt. Da hele
retssikkerhedsloven gælder, vil f.eks. også regler om klage-
adgang, handlekommune og helhedsorienteret sagsbehand-
ling være gældende.
Et socialt frikort må ikke erstatte støtte og tilbud til borge-
ren, som kommunalbestyrelsen eller andre myndigheder er
forpligtet til at yde efter lovgivningen. Et socialt frikort skal
ses som et supplement til den rådgivning, hjælp og støtte
m.v., som kommunalbestyrelsen eller andre myndigheder i
dag er forpligtet til at yde til borgere med særlige sociale
problemer. Borgerens indtægter i forbindelse med socialt
frikort kan på samme måde ikke indgå i beregning af borge-
rens indtægt ved beregning af egenbetaling efter servicelo-
vens § 163 og 163 a.
Det vil være op til den enkelte kommune i forsøgsperioden
at sikre hensigtsmæssig sammenhæng til sine øvrige tilbud
til målgruppen samt ud fra lokale forhold og ønsker at eta-
blere et eventuelt samarbejde med frivillige foreninger, or-
ganisationer og virksomheder, der i forvejen har kontakt til
målgruppen.
Ordningen med et socialt frikort rummer en række risici for
misbrug, som det vil være særdeles vanskeligt for skatte-
myndighederne og andre myndigheder at kontrollere. Det
kan eksempelvis være, at det sociale frikort anvendes af an-
dre personer, end den person der er visiteret til det pågæl-
dende frikort, eller at arbejdet ikke lever op til lovens krav
om, at det skal være ustøttet beskæftigelse.
Personer med socialt frikort antages som udgangspunkt at
være arbejdstagere, der udfører arbejde under instruktion, og
de vil derfor være omfattet af samme rettigheder som øvrige
lønmodtagere. Tilsvarende skal en arbejdsgiver, som ansæt-
ter en person efter ordningen om socialt frikort, leve op til
de samme lovkrav som ved ansættelse af en person, som ik-
ke er en del af ordningen, herunder også arbejdsmiljølovgiv-
ningen og arbejdsskadelovgivningen. Kommunerne har såle-
des i forbindelse med ansættelse af en person efter ordnin-
gen om socialt frikort samme myndighedsforpligtelser i for-
holdet mellem arbejdstager og arbejdsgiver som ved ansæt-
telse af en person, som ikke er en del af ordningen.
De regler, som en arbejdsgiver skal overholde, er f.eks. reg-
ler om udstedelse af ansættelsesbevis, hvorefter en lønmod-
tager har krav på at modtage et ansættelsesbevis senest en
måned efter ansættelsens start, såfremt ansættelsesforholdet
har en varighed på en måned, og den gennemsnitlige ugent-
lige arbejdstid overstiger 8 timer. Desuden skal indbetaling
af ATP bidrag som hovedregel betales, når den ansatte er
lønmodtager er fyldt 16 år og arbejder mindst 9 timer om
ugen, 18 timer i en 14 dages periode, 39 timer pr. måned el-
ler som løsarbejder, uanset antallet af timer.
Da det i forsøget med socialt frikort er forudsat, at der er ta-
le om lønnet arbejde, hvor der som hovedregel gælder de
5
samme ansættelsesretlige regler som i et hvert andet ansæt-
telsesforhold, vil borgere, der har et socialt frikort, være om-
fattet af ferieloven, da de er lønmodtagere. Det foreslås at
regulere optjeningen af ferie for borgere med socialt frikort,
således at disse generelt ikke er omfattet af ferieloven, men
at de i stedet optjener og afholder samtidighedsferie i ansæt-
telsesforhold, hvor det sociale frikort anvendes.
Forslaget skal ses i lyset af, at der i den gældende ferielov
anvendes et princip om forskudt optjening og afholdelse af
ferie. En ny ferielov træder i kraft, mens forsøget med so-
cialt frikort kører. Den nye ferielov betyder, at princippet
om forskudt ferie ændres til et princip om samtidighedsferie.
Endvidere er ferie optjent i perioden fra. 1. januar 2019 og
frem til i ikrafttrædelsen af den nye ferielov 1. september
2020 omfattet af overgangsordningen til den nye ferielov,
hvor lønmodtagerens optjente feriebetaling fra den 1. sep-
tember 2019 frem til den 31. august 2020 forvaltes af ar-
bejdsgiveren eller fonden for tilgodehavende feriemidler
indtil den pågældende når pensionsalderen, jf. lov nr. 58 af
30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgode-
havende feriemidler.
Såfremt ferieloven skulle være gældende for borgeren med
et socialt frikort i forsøgsperioden, ville borgeren i de første
8 måneder af forsøgsperioden optjene ferie, der tidligst kan
afholdes fra 1. maj 2020. Endvidere ville al optjent feriebe-
taling fra 1. september 2019 og et år frem, skulle indbetales
og forvaltes af arbejdsgiveren eller fonden for tilgodehaven-
de feriemidler frem til borgerens pension eller endelige fra-
træden fra arbejdsmarkedet, et forhold der måske ligger
mange år ud i fremtiden.
De sidste 4 måneder af forsøget ville borgeren optjene og af-
holde samtidighedsferie, som er princippet i den nye ferie-
lov.
Overgangen til den nye ferielov samtidigt med forsøget om
socialt frikort bevirker, at der for målgruppen for det sociale
frikort ville være uigennemskuelige ferierettigheder, der ik-
ke forekommer hensigtsmæssige i forhold til målgruppen
for det sociale frikort, og i forhold til dels antallet af forven-
tede brugere af ordningen samt den indtægtsgrænse, der
gælder for at være omfattet af det sociale frikort.
Efter såvel den gældende ferielov som den nye ferielov skal
feriebetaling registreres i indkomstregistret og afholdelsen
og udbetalingen af optjent ferie med feriegodtgørelse skal
ske efter anmodning til Feriepengeinfo. Denne administra-
tion vil ikke være hensigtsmæssig i forsøgsordningen, hvor
indtægt som lønmodtager ikke vil blive indberettet til ind-
komstregistret. Derfor foreslås der, at borgere med socialt
frikort ikke skal være omfattet af ferieloven, men i stedet
skal sikres en tilsvarende ret til ferie i denne lov. Der skal
være samtidighedsferie for borgere med socialt frikort, og
feriebetalingen skal ved fratræden udbetales direkte til bor-
geren uden indberetning til indkomstregistret. Feriebetalin-
gen er en del af indtægten og skal medregnes i denne. Så-
fremt en borger med socialt frikort overskrider indtægts-
grænsen for det sociale frikort, vil ferie fremadrettet ikke
optjenes efter denne lov men i stedet efter ferielovens almin-
delige regler.
Der gælder ingen entydig definition af, hvornår der er tale
om et ”arbejdsgiver-lønmodtagerforhold” og hvornår ar-
bejdsydelsen ydes som selvstændig erhvervsdrivende. De
momenter, der i så henseende kan tillægges vægt, er dog
blandt andet følgende:
– Om arbejdet skal udføres personligt af den pågældende.
En selvstændig vil ofte kunne lade arbejdet udføres via
en af ham antaget medarbejder.
– Er en person undergivet virksomhedens ledelse, således
at virksomheden instruerer og fører tilsyn med arbejdets
udførelse, taler det for, at der foreligger et ansættelses-
forhold. Hvis en person omvendt har en høj grad af fri-
hed til at tilrettelægge sit arbejde, således at den pågæl-
dende primært vederlægges under hensyn til det opnåede
resultat, vil det tale for, at der ikke foreligger et ansættel-
sesforhold.
– Hvis arbejdet udføres på vegne af arbejdsgiveren og
vedkommende ikke bærer den økonomiske risiko for ar-
bejdets udførelse, vil det tale for et ansættelsesforhold.
Altså, at vedkommende modtager vederlag uanset om
arbejdet lykkes eller ej. Handler vedkommende for egen
regning og selv bærer risikoen for mislykket arbejdet
samt opnår en driftsherregevinst for det udførte arbejde,
vil det tale for, at der er tale om en selvstændig erhvervs-
drivende.
Er der tale om en situation, hvor betingelserne for et ”ar-
bejdsgiver-lønmodtagerforhold” ikke er til stede, er en per-
son stillet som en selvstændigt erhvervsdrivende. De ar-
bejdsretlige regler finder således ikke anvendelse. Det bety-
der bl.a., at der ikke skal afregnes feriepenge, indbetales
ATP m.v.
3. Behandling af personoplysninger
IT-løsningen, der skal udvikles som følge af lovforslaget, vil
skulle håndtere personoplysninger, herunder oplysninger af
fortrolig karakter, og vil skulle leve op til gældende krav til
databeskyttelse samt fortrolig og forsvarlig behandling af in-
dividoplysninger, hvorfor de dataretlige regler finder anven-
delse.
Kommunerne forpligtes til at være dataansvarlige, og et af
KL ejet aktieselskab skal sørge for udvikling og drift af IT-
løsningen, der stilles til rådighed for samtlige kommuner.
Forinden IT-løsningen anvendes til behandling af persono-
plysninger, skal et af KL ejet aktieselskab på vegne af kom-
munerne således sikre, at løsningen lever op til reglerne for
databeskyttelse. Det forventes, at IT-løsningen vil skulle
kunne håndtere fortrolige oplysninger om personer (cpr-
nummer) samt visse økonomiske oplysninger forbundet med
udbetalinger af løn på baggrund af det sociale frikort.
Ved den foreslåede lovs ikrafttrædelsestidspunkt vil reglerne
for behandling af personoplysninger således være omfattet
6
af bestemmelserne i Europa Parlamentets og Rådets forord-
ning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophæ-
velse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databe-
skyttelse). Databeskyttelsesforordningens regelsæt finder
anvendelse fra den 25. maj 2018. Justitsministeren har end-
videre den 25. oktober 2017 fremsat forslag til lov om sup-
plerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af persono-
plysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (da-
tabeskyttelsesloven). Lovforslaget foreslås at træde i kraft
den 25. maj 2018, jf. forslaget til databeskyttelseslovens §
46, stk. 1.
I forordningens artikel 5 er der fastsat en række grundlæg-
gende principper, der gælder for alle behandlinger af perso-
noplysninger, som omfattes af forordningen. Bestemmelsen
fastsætter således, at personoplysninger skal behandles lov-
ligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den
registrerede. Det fastsættes endvidere, at personoplysninger
skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål
og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig
med disse formål. Personoplysninger skal også være til-
strækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødven-
digt i forhold til de formål, hvortil de behandles (”datamini-
mering”). Endvidere gælder, at personoplysninger skal være
korrekte og om nødvendigt ajourførte, og der skal tages et-
hvert rimeligt skridt for at sikre, at personoplysninger, der er
urigtige i forhold til de formål, hvortil de behandles, straks
slettes eller berigtiges (”rigtighed”). Det fastlægges tillige i
artikel 5, at personoplysninger skal opbevares på en sådan
måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et
længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål,
hvortil de pågældende personoplysninger behandles (”opbe-
varingsbegrænsning”). Endelig skal personoplysninger be-
handles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de
pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod
uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab,
tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af pas-
sende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger (”inte-
gritet og fortrolighed”).
I forordningens artikel 6 fastsættes det, hvilke forhold der
gør behandling af personoplysninger lovlig, f.eks. samtykke
fra den registrerede eller overholdelse af en retlig forpligtel-
se.
IT-løsningen vil ligeledes skulle leve op til forordningens
artikel 32, hvor det fastsættes, at den dataansvarlige og data-
behandleren skal gennemføre passende tekniske og organi-
satoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau,
der passer til risici. Af artikel 32 fremgår ligeledes, at den
dataansvarlige og databehandleren skal sikre, at enhver fy-
sisk person, der udfører arbejde for den dataansvarlige eller
databehandleren, og som får adgang til personoplysninger,
kun behandler disse efter instruks fra den dataansvarlige.
Dataansvarlig og databehandler vil i forbindelse hermed
skulle vurdere, om det er relevant at fortage en konsekvens-
analyse vedrørende databeskyttelse. I forordningens artikel
35 er det således fastsat, at hvis en type behandling, navnlig
ved brug af nye teknologier og i medfør af sin karakter, om-
fang, sammenhæng og formål, sandsynligvis vil indebære en
høj risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettig-
heder, foretager den dataansvarlige forud for behandlingen
en analyse af de påtænkte behandlingsaktiviteters konse-
kvenser for beskyttelse af personoplysninger.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Der er i forbindelse med Aftale om satspuljen på børne- og
socialområdet 2018-2021 afsat en ramme på 45 mio. kr. i
perioden 2018-2020. Midlerne skal finansiere følgende dele-
lementer.
Til finansiering af IT-løsningen er afsat en ramme på 14
mio. kr.
Til dækning af merudgifter i forbindelse med visitation i
kommunerne samt klagebehandling i kommuner og Anke-
styrelsen er afsat en ramme på 15 mio. kr.
Til dækning af umiddelbart skattemæssigt mindreprovenu er
afsat en ramme på 10 mio. kr.
Til dækning af manglende modregning i sociale ydelser er
afsat en ramme på 4 mio. kr.
Til finansiering af evaluering, formidling og forankring af
forsøget er afsat en ramme på 2 mio. kr.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhand-
les med kommunerne.
Lovforslaget berører ikke regionerne og har derfor ingen
økonomiske og administrative konsekvenser for regionerne.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Da det er frivilligt for virksomheder, offentlige myndigheder
m.v., om de ønsker at benytte ordningen med socialt frikort
til at udbetale løn, har lovforslaget ingen økonomiske og ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet m.v., bortset fra
for de virksomheder, offentlige myndigheder m.v., der fri-
villigt vælger at benytte ordningen.
Da skattefrihed og friholdelse for fradrag i offentlige forsør-
gelsesydelser for en person med socialt frikort er betinget af,
at vederlaget er indberettet af den udbetalende virksomhed
via en særlig IT-løsning, vil virksomheder, der ønsker at ud-
betale skattefrit vederlag indtil 20.000 kr. årligt til personer
med socialt frikort, skulle påtage sig disse administrative
forpligtelser.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
Da udbetalinger omfattet af loven indberettes til en særlig
IT-løsning af virksomheder, offentlige myndigheder m.v. ,
kræves ikke indsendelse af dokumentation m.v. fra borger-
ne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Det er en forudsætning for visitation til det sociale frikort, at
borgeren opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp
eller kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik. Op-
holdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp
gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter
EU-retten er berettigede til hjælpen.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. december
2017 til den 19. januar 2018 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, BL - Dan-
marks Almene Boliger, Blå Kors, Brugerforeningen for akti-
ve stofmisbrugere, Brugernes Akademi, Børne- og kultur-
chefforeningen, Center for Rusmiddelforskning, Dansk Ar-
bejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv, Dansk Psykolog
Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Røde Kors,
Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske
Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske
Regioner, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Den So-
ciale Udviklingsfond (SUF), DI, Digitaliseringsstyrelsen,
FOA - Fag og Arbejde, Foreningen af Danske Døgninstituti-
oner, Frelsens Hær, FTF, Gadejuristen, HK Kommunal,
HORESTA, Institut for Menneskerettigheder, Justitia,
KFUK’s Sociale Arbejde, KFUM’s Sociale Arbejde, Kir-
kens Korshær, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Kriminalforsorgen, Landsforeningen af Kvindekrisecentre,
Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), Landsforenin-
gen LEV, Landsforeningen af nuværende og tidligere psyki-
atribrugere (LAP), Landsforeningen af væresteder for stof-
afhængige og tidligere stofafhængige (LVS), Landsforenin-
gen Bedre Psykiatri, Landsforeningen for Pårørende til Stof-
misbrugere, LO, LOS - De private tilbud, Projekt Udenfor,
Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutnin-
gen af Boformer for Hjemløse i Danmark, SAND – De
Hjemløses Landsorganisation, Selveje Danmark, SIND,
SMVdanmark, Socialt Lederforum og Socialpædagogernes
Landsforbund.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Der er i Aftale om satspuljen på børne-
og socialområdet afsat en ramme på 45,0
mio. kr. til finansiering af lovforslaget.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget har administrative konse-
kvenser i form af visitering og klagesags-
behandling i kommunerne og Ankesty-
relsen. Til finansiering af dette er der af-
sat en ramme på 15,0 mio. kr. Denne er
en delmængde af den samlede ramme til
finansiering af lovforslaget.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X)
Ja Nej
X
8
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Der er efter gældende ret ikke mulighed for, at kommunerne
kan tilbyde et socialt frikort til borgere med særlige sociale
problemer.
Med § 1 foreslås det, at borgere med særlige sociale proble-
mer, jf. § 2, i en forsøgsperiode i 2019 og 2020 har ret til at
modtage et socialt frikort, hvis betingelserne i § 2 er opfyldt.
Et socialt frikort skal dermed give udsatte borgere bedre
muligheder for at deltage i samfundets arbejdsfællesskaber,
bidrage og opleve værdi i hverdagen.
Loven foreslås alene at finde anvendelse i en forsøgsperiode
2019 og 2020. Det sociale frikort foreslås således afprøvet i
en 2-årig forsøgsperiode fra den 1. januar 2019 til og med
den 31. december 2020. I 2020 foretages en evaluering for
at vurdere, om ordningen skal gøres permanent.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen på baggrund af
ansøgning fra borgeren skal træffe afgørelse om udstedelse
af et socialt frikort.
I det målgruppen skal opfylde betingelserne for at modtage
hjælp eller støtte efter afsnit V i serviceloven, forventes det,
at praksis for visitation følger tilsvarende praksis i servicelo-
ven. I formidlingen af afgørelsen til eksempelvis hjemløse,
kan det være relevant, at kommunen involverer de væreste-
der m.v., hvor borgeren jævnligt opholder sig. Når kommu-
nalbestyrelsen har truffet afgørelse om at tilbyde et socialt
frikort, gives personen et nummer på frikortet, der skal an-
vendes i kontakten med de virksomheder, offentlige myn-
digheder m.v., hvor arbejdet udføres.
Det sociale frikort foreslås at gælde fra visitationen finder
sted til 31.12. 2020. På baggrund af ansøgning fra borgeren
og en konkret, individuel vurdering af, om den enkelte per-
son er i målgruppen, vil kommunalbestyrelsen skulle træffe
afgørelse om at tilbyde et socialt frikort. Det sociale frikort
vil gælde frem til 31. december 2020, uanset om personen
ikke længere opfylder kriterierne for som fastsat i den fore-
slåede § 2. Det afgørende er, om personen er berettiget til
socialt frikort på tildelingstidspunktet.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen på baggrund af ansøg-
ning fra borgeren og med afsæt i de i loven fastsatte sociale
og beskæftigelsesmæssige kriterier kan visitere til frikortet
og samtidigt registrere frikortet via en fælleskommunal IT-
løsning. Den kommune, der skal træffe afgørelse om frikor-
tet, er borgerens opholdskommune, dvs. den kommune, hvor
den pågældende har bopæl eller sædvanligvis opholder sig.
Det følger af retssikkerhedslovens § 9, stk. 1 og 2.
Det foreslås med i stk. 2, at målgruppen for et socialt frikort
er borgere med særlige sociale problemer, som:
1. opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller støtte
efter afsnit V i lov om social service,
2. hverken har været under ordinær uddannelse eller har
haft arbejdsindkomst over 10.000 kr. inden for det se-
neste år forud for tilkendelsen af socialt frikort og
3. opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp el-
ler kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik.
Dette opgøres som seneste 12 måneder.
Borgere med særlige sociale problemer er defineret som per-
soner, der er socialt udsatte (f.eks. hjemløshed eller mis-
brug) eller har psykiske vanskeligheder (f.eks. angst eller
depression). Personer med handicap (kognitivt eller fysisk)
indgår således ikke i definitionen, medmindre de har særlige
sociale problemer. Målgruppen kan dog omfatte unge i ef-
terværn, jf. servicelovens § 76, hvis kriterierne for socialt
frikort i øvrigt er opfyldt, da disse antages at opfylde betin-
gelserne for at modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i lov
om social service.
Ved ordinær uddannelse vil alene alle SU-berettigede ud-
dannelser, skulle medregnes.
I indkomstgrænsen på 10.000 kr. vil der skulle medregnes
arbejdsindkomst defineret som A- og B-indkomst, hvoraf
der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som er indberettet
til indkomstregisteret, jf. Lov om et indkomstregister. Desu-
den vil der skulle medregnes lønindkomst erhvervet om
bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibs-
register (DIS), som er indberettet til indkomstregisteret.
Borgeren vil skulle opfylde opholdskravet for ret til uddan-
nelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv social-
politik for at være i målgruppen. Retten til uddannelseshjælp
eller kontanthjælp er betinget af, at personen lovligt har op-
holdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8
år. I beregningen af opholdstiden indgår perioder, hvor per-
sonen har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre
særlige grunde fører til et andet resultat.
I stk. 3 foreslås det, at der ved et socialt frikort forstås en
mulighed for, at borgeren kan tjene op til 20.000 kr. skatte-
frit pr. kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virk-
somheder, offentlige myndigheder m.v. uden, at indtægten
fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængi-
ge offentlige ydelser. Det foreslås således, at en borger, der
har fået udstedt et socialt frikort i 2019, kan tjene op til
20.000 kr. skattefrit i hvert af årene 2019 og 2020. Ved ind-
tægter forstås løn, rådighedsløn, honorarer m.v. samt ind-
tægter, der træder i stedet for løn. Det gælder både ved ud-
betaling af engangsbeløb og løbende indtægter.
Det foreslås således, at sociale frikort tildelt i 2019 nulstilles
1. januar 2020, således, at der i løbet af 2020 igen kan tjenes
20.000 kr. med frikortet. Det foreslås, at dette foregår auto-
matisk og ikke forudsætter genvisitation. I forbindelse med
nulstillingen gemmes data fra 2019.
9
Arbejdet kan udføres for både private og offentlige virksom-
heder og myndigheder, organisationer, foreninger m.v., der
ellers ville være indberetningspligtige efter skattekontrollo-
vens § 7 eller 7 A. Dette kan eksempelvis være socialøkono-
miske virksomheder.
Selve skattefritagelsen foreslås indført ved ændring af lig-
ningsloven, jf. lovforslagets § 7, hvortil der henvises.
Efter den foreslåede ordning vil udbetalingerne i henhold til
ordningen omfatte vederlag til personer for personligt arbej-
de for virksomheder, offentlige myndigheder m.v.. Der kan
således ikke ske skattefri udbetaling af vederlag for arbejde
for privatpersoner eller ske anden skattefri indkomsterhver-
velse, f.eks. indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed.
Det vil ikke være afgørende, om der er tale om en tilbage-
vendende ydelse eller en enkeltstående tjeneste, men der
skal være tale om ustøttet beskæftigelse.
For at der er tale om ordinær ustøttet arbejde, skal der som
udgangspunkt være tale om lønnet arbejde, hvor der gælder
de samme ansættelsesretlige regler som i et hvert andet an-
sættelsesforhold. Loven indeholder ikke et krav om en be-
stemt mindste timeløn. Aflønning af en person med et so-
cialt frikort fastsættes efter aftale mellem arbejdsgiveren og
lønmodtageren. Arbejde i løntilskudsjob, arbejde som led i
jobrotation eller arbejde (i lønnede) praktikperioder under
en uddannelse vil ikke kunne medregnes som ordinært og
ustøttet arbejde.
Det er kommunalbestyrelsens ansvar at tage stilling til, om
en borger, der er undtaget fra 225-timersreglen, men som
udfører ordinært og ustøttet arbejde efter ordningen med so-
cialt frikort, fortsat skal være undtaget fra 225-timersreglen.
Det vurderes, at mange i målgruppen for det sociale frikort
vil have så store begrænsninger i forhold til de arbejdsopga-
ver, der kan udføres, at de skånehensyn, der skal tages til
borgeren er så omfattende, at de ikke vil kunne tilgodeses på
det ordinære arbejdsmarked. Kan borgeren derimod arbejde
fuldt effektivt, men kun i kortere tid, må arbejdsevnen vur-
deres i forhold til det begrænsede arbejdskrav, dvs. mellem
5-6 timer hver uge eller 1½ måned fuld tid inden for et år.
Det foreslås, at indtægt på baggrund af et socialt frikort ikke
vil skulle fradrages i forsørgelsesydelser eller andre ind-
komstafhængige offentlige ydelser.
Det betyder, at der ved tildeling af offentlige sociale ydelser
vil skulle ses bort fra indtægt på baggrund af et socialt fri-
kort. Der vil tillige skulle ses bort fra indtægt med det socia-
le frikort ved vurdering af eksempelvis ansøgninger om be-
hovsbestemte enkeltydelser efter kapitel 10 i lov om aktiv
socialpolitik. Formålet er at sikre, at det sociale frikort vil
supplere den hjælp, borgeren i øvrigt har ret til.
Med den foreslåede bestemmelse er det således hensigten, at
det sociale frikort ikke skal have betydning for borgerens ret
til anden hjælp.
I stk. 4 foreslås det, at indtægt på baggrund af et socialt fri-
kort indgår ikke i beregning af borgerens betaling for botil-
bud efter kapitel 20 i lov om social service, jf. § 163 i lov
om social service, og for udslusningsbolig efter lov om al-
mene boliger m.v., jf. § 163 a i lov om social service. På
samme måde vil hjælp i form af et socialt frikort ikke kunne
indgå i beregning af egenbetaling for unge i efterværn eller
støtte til inklusionsboliger.
Det bemærkes, at der heller ikke vil kunne ske lønindehol-
delse i indtægten, da alene A-indkomst kan anvendes til løn-
indeholdelse.
Med den foreslåede bestemmelse er det således hensigten, at
borgeren ikke stilles dårligere i forhold til betaling for botil-
bud m.v. som følge af indtægt på baggrund af et socialt fri-
kort.
Det bemærkes, at der med lovforslagets § 7 samtidig fore-
slås skattefritagelse for ydelser omfattet af lov om forsøg
med socialt frikort. Der henvises til bemærkningerne hertil.
I stk. 5 foreslås det, at et socialt frikort ikke erstatter de
kommunale tilbud og indsatser, som kommunalbestyrelsen
er forpligtet til at yde efter lovgivningen.
Dette er begrundet i, at formålet med den foreslåede ordning
er at supplere den eksisterende sociale eller beskæftigelses-
rettede indsats til målgruppen med et socialt frikort i for-
søgsperioden, samt at sikre, at borgere, som deltager i for-
søgsordningen, ikke stilles ringere ved deltagelse i forsøget.
Med den foreslåede bestemmelse er det således hensigten, at
kommunalbestyrelsen ikke må undlade at tilbyde borgeren
hjælp efter serviceloven, aktivloven og anden relevant lov-
givning, selvom borgeren har et socialt frikort.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3
Til § 3
Efter den gældende ferielovs § 7, stk. 1, optjener en lønmod-
tager ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættel-
se i et kalenderår (optjeningsår). Det er i § 3, stk. 1, i be-
kendtgørelse nr. 549 af 24. april 2015 om ferie præciseret, at
en lønmodtager, der ikke er ansat i en hel kalendermåned,
optjener ret til 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansættel-
se. Lønmodtageren kan dog højst optjene ret til 2,08 dages
betalt ferie pr. kalendermåned. Efter den gældende ferielovs
§ 12 skal ferie holdes i det år, der går fra 1. maj til 30. april
(ferieåret), og som følger efter optjeningsåret.
Det fremgår af den gældende ferielovs § 15, stk. 1, at ar-
bejdsgiveren efter forhandling med lønmodtageren fastsæt-
ter, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal under
hensyntagen til virksomhedens drift så vidt muligt imøde-
komme lønmodtagerens ønske om, hvornår ferien skal hol-
des. Efter ferielovens § 15, stk. 2, skal arbejdsgiveren så tid-
ligt som muligt meddele lønmodtageren, hvornår ferien skal
holdes. Arbejdsgiveren skal give meddelelsen senest 3 må-
10
neder før hovedferien begynder, og senest 1 måned før fe-
rien begynder for øvrige feriedage, medmindre særlige om-
stændigheder hindrer dette.
Det følger af den gældende ferielovs § 23, stk. 1, at en løn-
modtager, der er antaget månedsvis eller for længere tid, og
som har ret til fuld løn på søgnehelligdage og sygedage, får
løn under ferie. Efter ferielovens § 23, stk. 2, 4. pkt., får løn-
modtageren endvidere et ferietillæg på 1 pct. af lønnen i op-
tjeningsåret, jf. § 26, stk. 1. En lønmodtager, der ikke er om-
fattet af § 23, får feriegodtgørelse med 12,5 pct. af lønnen i
optjeningsåret, jf. ferielovens § 24. Efter ferielovens § 23,
stk. 6, får en lønmodtager, der fratræder, feriegodtgørelse
for det løbende optjeningsår og for den del af de tidligere
optjeningsår, som lønmodtageren ikke har holdt ferie for
endnu.
Efter de gældende regler, har en lønmodtager, som er syg,
når ferien begynder, ikke pligt til at begynde ferien, jf. ferie-
lovens § 13, stk. 2. Efter den gældende ferielovs § 12, stk. 3,
kan ferie ikke holdes på det ugentlige fridøgn, på søgnehel-
ligdage, overenskomstmæssigt eller sædvanemæssigt fast-
satte fridage eller erstatningsdage herfor, eller hvis lønmod-
tageren er afskåret fra at holde ferie, jf. ferielovens § 38 om
feriehindringer. Efter den gældende ferielovs § 13, stk. 7,
kan en lønmodtager, der deltager i en strejke eller lockout,
når ferien begynder, ikke begynde ferien.
Ferie holdes med 5 dage om ugen, således at arbejdsfrie
dage og vagtdage i turnus indgår i ferien med et forholds-
mæssigt antal. Ferien holdes i øvrigt på samme måde, som
arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt. Ferie kan ikke holdes på
det ugentlige fridøgn, på søgnehelligdage, overenskomst-
mæssigt eller sædvanemæssigt fastsatte fridage eller erstat-
ningsdage herfor, eller hvis lønmodtageren er afskåret fra at
holde ferie, jf. § 38 i gældende ferielov om feriehindringer.
Efter ferielovens § 13, stk. 3, har en lønmodtager, der har
optjent 25 dages ferie, og som bliver syg under ferien, mod
lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter 5 sygeda-
ge under ferie i ferieåret. En lønmodtager, der har optjent
mindre end 25 dages ferie, har ret til erstatningsferie efter et
forholdsmæssigt færre antal sygedage. En lønmodtager er
efter de gældende regler således sikret 4 ugers årlig betalt
ferie, som arbejdstidsdirektivet foreskriver. Efter ferielovens
§ 13, stk. 4, opnår lønmodtageren ret til erstatningsferie fra
den dag, hvor lønmodtageren meddeler sygdommen til ar-
bejdsgiveren, medmindre helt særlige omstændigheder gør
sig gældende. Efter ferielovens § 13, stk. 6, betaler lønmod-
tageren den lægelige dokumentation, jf. stk. 3.
Efter ferielovens § 48 a, som træder i kraft den 1. januar
2019 kan ferie, der optjenes i perioden fra den 1. september
2019 til den 31. august 2020, som udgangspunkt ikke afhol-
des, men skal hensættes efter lov om forvaltning og admini-
stration af tilgodehavende feriemidler.
Da det ikke vil være hensigtsmæssigt, at borgere med et so-
cialt frikort skal være omfattet af ferielovens regler for for-
skudt ferie og den indberetning til indkomstregistret af ferie-
betalingen, der følger efter de gældende regler, foreslås det
at der fastsættes særlige regler om optjening, afholdelse og
udbetaling af feriebetaling for borgere med socialt frikort i
denne lov. Formålet er desuden, at arbejdsgiveren herved ik-
ke skal indberette feriegodtgørelse til indkomstregisteret,
hvilket er tilfældet efter ferielovens regler. Det foreslås end-
videre, at borgere med et socialt frikort ikke skal være om-
fattet af overgangsordningen til den nye ferielov.
Det foreslås derfor i § 3, stk. 1, at en borger, der har fået ud-
stedt et socialt frikort, optjener 2,08 dages betalt ferie for
hver måneds ansættelse. Ved ansættelse i kortere tid end 1
måned sker optjeningen forholdsmæssigt med 0,07 dages
betalt ferie for hver dags ansættelse, dog højst 2,08 dage.
Ferien kan afholdes, når den er optjent (samtidighedsferie).
Bestemmelsen indebærer, at borgere, der har et socialt fri-
kort, optjener og afholder samtidighedsferie, hvor der optje-
nes 2,08 feriedage pr. måned, borgeren er ansat. Optjening
af 2,08 feriedage pr. måned svarer til 25 feriedage ved et års
ansættelse, det er den samme ret til betalt ferie, der optjenes
af lønmodtagere omfattet af ferieloven. At ferien afholdes
som samtidighedsferie sikrer i høj grad, at borgeren dels al-
tid kan have et overblik over, hvor mange feriedage borge-
ren kan afholde, og derved tilskyndes borgeren til at gøre
brug af sin optjente ferie. Der er ikke tilknyttet en bestemt
ferieafholdelses periode, inden for hvilken optjent ferie efter
denne lov skal afholdes.
Det foreslås i stk. 2, at arbejdsgiveren med et rimeligt varsel
skal meddele borgeren, hvornår ferien skal holdes. Der skal
i videst muligt omfang tages hensyn til borgerens ønske. Be-
stemmelsen indebærer, at det, som det kendes fra den gæl-
dende ferielov er, at det er arbejdsgiveren, der varsler ferien,
men at dette sker under hensyntagen til, hvad borgeren måt-
te have af ferieønsker. Såfremt arbejdsgiveren vælger ikke
at varsle ferien til afholdelse, vil ferien skulle udbetales efter
forslaget til bestemmelsens stk. 3.
Det foreslås i stk. 3, at feriebetaling udgør 12,5 pct. af den
optjente løn. Endvidere foreslås det ved ansættelsesforhol-
dets ophør at udbetale feriebetalingen for den ikke afholdt
ferie direkte til borgeren.
Beregningen af feriebetalingen foreslås at være 12,5 pct. af
lønnen, svarende til feriegodtgørelse efter ferieloven. Da
formålet med det sociale frikort er, at borgere langt fra ar-
bejdsmarkedet nemmere skal have mulighed for at tage små-
jobs, foreslås det, at feriebetaling for ikke afholdte optjente
dage udbetales direkte til borgen ved fratræden. Dette sikrer,
at borgeren under alle omstændigheder modtager sin optjen-
te feriebetaling, samt at arbejdsgiveren ikke efterfølgende
skal administrere feriebetalingen.
Det foreslås i stk. 4, at borgeren i perioden 1. januar 2019 til
31. august 2020 endvidere er omfattet af ferielovens § 12,
stk. 2 og 3, § 13, stk. 1-4, 6 og 7, jf. lovbekendtgørelse nr.
1177 af 9. oktober 2015, jf. dog stk. 8. Henvisningen til be-
11
stemmelserne i ferieloven sikrer, at ferielovens bestemmel-
ser om afholdelse af ferie der gælder for ansættelsesforhold i
den angivne periode. Det sikres endvidere, at ferie afholdes
med fem dage om ugen, at ferie ikke kan afholdes på hellig-
dage eller sædvanlige fridage, at det reguleres hvornår en
lønmodtager ikke kan afholde ferie, herunder når borgeren
er syg, på barsel eller strejker. Ydermere skal ferielovens
bestemmelser om ret til erstatningsferie i tilfælde af sygdom
også være gældende for ferie optjent efter denne lov.
Det foreslås i stk. 5, at i perioden 1. januar 2019 til 31. au-
gust 2020 er borgerens arbejdsgiver omfattet af ferielovens
§ 47, stk. 1 og 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober
2015. Den foreslåede bestemmelse sikrer, at ferielovens §
47, stk. 1, hvorefter en arbejdsgiver, som trods påkrav uden
rimelig grund undlader at betale skyldig feriebetaling straf-
fes med bøde, skal være gældende for borgere med socialt
frikort. Dette medfører, at arbejdsgiveren til borgere, der op-
tjener ferie efter denne lov, kan straffes såfremt de undlader
at betale skyldig feriebetaling. Tilsvarende kan selskaber
m.v. (juridiske personer) efter § 47, stk. 2, pålægges strafan-
svar efter straffelovens 5. kapitel.
Det foreslås endvidere i stk. 6, at borgeren fra 1. september
2020 omfattet af ferielovens § 6, stk. 2 og 3, samt §§ 12-14,
jf. lov nr. 60 af 30. januar 2018. Bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med det foreslåede stk. 4. Da der den 1. sep-
tember 2020 træder en ny ferielov i kraft, skal henvisninger-
ne til de i stk. 4, nævnte bestemmelser fra denne dato være
henvisninger til de tilsvarende bestemmelser i den nye ferie-
lov. Der er tale om de samme principper for afholdelse og
tidspunkter hvor borgeren ikke kan afholde ferie som efter
det foreslåede stk. 4.
Det foreslås i stk. 7, at fra 1. september 2020 er borgerens
arbejdsgiver omfattet af ferielovens § 46, stk. 1, 1. pkt. og
stk. 3, jf. lov nr. 60 af 30. januar 2018. Bestemmelsen skal
ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 5. Da der den 1.
september 2020 træder en ny ferielov i kraft, skal henvisnin-
gerne til de i stk. 5, nævnte bestemmelser fra denne dato væ-
re henvisninger til de tilsvarende bestemmelser i den nye fe-
rielov. Den foreslåede bestemmelse sikrer, at den nye ferie-
lovs § 46, stk. 1, 1. pkt., hvorefter en arbejdsgiver, som trods
påkrav uden rimelig grund undlader at betale skyldig ferie-
betaling straffes med bøde, skal være gældende for borgere
med socialt frikort. Dette medfører, at arbejdsgiveren til bor-
gere, der optjener ferie efter denne lov, kan straffes såfremt
de undlader at betale skyldig feriebetaling. Tilsvarende kan
selskaber m.v. (juridiske personer) efter den nye ferielovs §
46, stk. 3, pålægges strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.
Det foreslås i stk. 8 at ferielovens § 48 a, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1177 af 9. oktober 2015, som ændret ved lov nr. 60
af 30. januar 2018, ikke finder anvendelse for ferie, der er
optjent på baggrund af indtægt under 20.000 kr. for borgere,
der anvender et socialt frikort. Som en del af overgangsbe-
stemmelserne i den nye ferielov er der i den gældende ferie-
lov indsat en bestemmelse, om at ferie optjent i perioden fra
1. september 2019 til og med 31. august 2020 ikke kan ud-
betales eller afholdes. Feriebetaling optjent i den angivne
periode skal indberettes og indbetales til fonden for lønmod-
tagernes tilgodehavende feriemidler, der skal administrere
disse midler, indtil lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet.
Det er ikke hensigtsmæssigt, at en sådan bestemmelse skal
være gældende for feriedage og feriebetaling optjent i for-
søgsperioden af borgere med et socialt frikort, da de allerede
har ret til samtidighedsferie. Det foreslås derfor direkte i
denne lov, at præcisere, at den feriebetaling, en borger måtte
optjent som en del af forsøgsordningen ikke skal indfryses i
fonden. Dermed vil der ikke være tvivl om, at feriebetaling
optjent efter denne bestemmelse ikke er omfattet af ferielo-
vens overgangsbestemmelser.
Det foreslås i stk. 9, at overskrider borgeren indtægtsgræn-
sen i forslagets § 2, stk. 3, vil feriedage, der er optjent fra
det tidspunkt, hvor overskridelsen sker og feriebetalingen
herfor, ikke længere være omfattet af denne bestemmelse.
Optjening, betaling og afholdelse vil derefter ske efter den
til enhver tid gældende ferielov.
Bestemmelsen sikrer, at borgere med et socialt frikort, der
oppebærer en indtægt, der overstiger grænsen i forsøgsord-
ningen på 20.000 kr. i kalenderåret, for så vidt angår ferie
ikke længere er omfattet af denne bestemmelse, men frem-
adrettet skal være omfattet af alle ferielovens regler.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.
Til § 4
Det foreslå, at udbetaling af indtægt på baggrund af det soci-
ale frikort skal indberettes af virksomheden til kommunen
med en særskilt fælleskommunal IT-løsning, som etableres
og drives af et aktieselskab, som KL ejer.
Denne udbetaling kan enten ske med elektronisk kontoover-
førsel eller ved kontant betaling fra virksomhed til borger.
Skattefrihed og friholdelse for fradrag i offentlige forsørgel-
sesydelser for en person med socialt frikort forudsætter, at
virksomheden via en IT-løsning har indberettet beløbet til en
kommunal database, og fra databasen har modtaget en be-
kræftelse på, at det pågældende beløb er til rådighed på fri-
kortet.
Virksomhederne vil skulle indberette A- eller B-indkomst
på normal vis, når det maksimale beløb for det sociale fri-
kort er nået.
Hvis kommunerne bliver opmærksomme på forhold, der kan
indikere misbrug, skal kommunerne gøre relevante myndig-
heder opmærksomme herpå, f.eks. SKAT, Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering og myndigheder for indkomst-
afhængige offentlige ydelser.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3. og
afsnit 3.
Til § 5
12
Det foreslås, at kommunalbestyrelsens afslag efter denne lov
skal kunne påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel
10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område. Det betyder eksempelvis, inden en klage behandles,
skal den myndighed, som har truffet afgørelsen, vurdere, om
der er grundlag for at give klageren helt eller delvist med-
hold. Derfor skal en klage først afleveres til kommunalbe-
styrelsen, som har truffet afgørelsen. Det er fastsat i retssik-
kerhedslovens § 50, at Ankestyrelsen er klageinstansfor ad-
ministrative afgørelser i det omfang, det fastsættes ved lov.
§ 5 har således til hensigt at sikre denne klageadgang. Til-
svarene klageregler findes i servicelovens § 163.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at 350 personer år-
ligt vil klage over afgørelsen, og omkostningerne er indreg-
net i de forventede omkostninger knyttet til visitation.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.
Til § 6
Det foreslås, at børne- og socialministeren fastsætter tids-
punktet for lovens ikrafttrædelse. Tidspunktet for ikrafttræ-
delse afhænger af, at IT-løsningen for det sociale frikort er
klar til anvendelse, hvilket forventes at være 1. januar 2019.
Kommunerne forpligtes til at være dataansvarlige, og et af
KL ejet aktieselskab skal sørge for udvikling og drift af IT-
løsningen, der forventes stillet til rådighed for samtlige
kommuner senest 1. januar 2019.
Med stk. 2 foreslås det, at loven ophæves den 1. januar
2021. Det følger af Aftalen om satspuljen på børne- og so-
cialområdet 2018-2021, at der er afsat midler til forsøg med
socialt frikort i 2018-2020. Det er således med aftalen be-
sluttet, at implementering af forsøg med socialt frikort fore-
går i 2018, mens selve forsøget foregår i 2019 og 2020.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.
Til § 7
Efter gældende regler er vederlag for personligt arbejde ud-
ført for virksomheder, offentlige myndigheder m.v. som ud-
gangspunkt skattepligtigt for modtageren uanset modtage-
rens alder, sociale forhold, eventuelle modtagelse af sociale
ydelser m.v.
Virksomheder har efter gældende regler pligt til at indberet-
te løn og andet vederlag for personligt arbejde i tjenestefor-
hold, jf. skattekontrollens § 7, stk. 1, nr. 1, til indkomstregis-
tret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4. Ved enhver
udbetaling af A-indkomst (almindelig løn) skal virksomhe-
den indeholde A-skat, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, lige-
som virksomheden skal indeholde AM-bidrag, jf. kildeskat-
telovens § 49 A, stk. 1, § 49 B, stk. 1, og arbejdsmarkedsbi-
dragslovens § 7.
Virksomheder har endvidere efter gældende regler pligt til at
indberette honorar og andet vederlag for personlig arbejds-
eller tjenesteydelse, når beløbet er B-indkomst, jf. skatte-
kontrollovens § 7 A, stk. 1 og 2.
Det foreslås, at der skal være skattefrihed for udbetalinger
omfattet af forsøgsordningen om et socialt frikort. Dette
sker ved den foreslåede ændring af ligningslovens § 7. Efter
den foreslåede nye § 7, nr. 32, i ligningsloven vil udbetalin-
ger i henhold til lov om forsøg med socialt frikort være skat-
tefritaget. Der kan således modtages skattefri udbetalinger
på indtil 20.000 kr. årligt pr. person med socialt frikort.
Det bemærkes, at udbetaling af vederlag fra virksomheder,
offentlige myndigheder m.v. vil kunne ske i henhold til lov
om forsøg med socialt frikort, mens vederlag for arbejde for
private hvervgivere og indtægt fra selvstændig erhvervsvirk-
somhed ikke er omfattet af forsøgsordningen, jf. forslagets §
2 og bemærkningerne hertil. Skattefri udbetaling af vederlag
i henhold til den foreslåede ordning vil således kun kunne
foretages af virksomheder.
Det bemærkes, at skattefri udbetalinger efter lov om forsøg
med socialt frikort som følge af skattefritagelsen ikke skal
indberettes til indkomstregistret. I stedet skal der indberettes
til en særskilt IT-løsning, jf. lovforslagets § 4.
Som følge af skattefritagelsen vil virksomhederne heller ik-
ke skulle indeholde arbejdsmarkedsbidrag.
I de tilfælde, hvor vederlag for en arbejdsydelse for en virk-
somhed ikke opfylder betingelserne for at kunne udbetales
skattefrit efter ordningen, f.eks. fordi loftet på 20.000 kr. år-
ligt er nået, eller der ikke foretages indberetning af vederla-
get til den særlige IT-løsning, der etableres af kommunerne
som led i forsøgsordningen, er beløbet skattepligtigt efter de
almindelige regler. Det vil sige, at modtageren af vederlaget
– hvis der er tale om en honorarmodtager – efter de gælden-
de regler skal selvangive værdien og beskattes heraf. Hverv-
giver (virksomheden) er endvidere indberetningspligtig af
beløbet. Er der tale om et lønmodtagerforhold, er arbejdsgi-
ver (virksomheden) indberetningspligtig og indeholdelses-
pligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag efter de alminde-
lige regler herom.
Det bemærkes, at SKAT efter de almindelige regler i for-
valtningsloven og reglerne i databeskyttelsesforordningen
samt supplerende nationale bestemmelser om behandling af
personoplysninger af den eller de databaseansvarlige myn-
digheder kan få videregivet oplysninger om indberettede
indbetalinger m.v. til brug for skattekontrol.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3 og
afsnit 3.
Til § 8
Da serviceloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, og
da ordningen med et socialt frikort foreslås knyttet op på
personer, der er i målgruppen for at modtage støtte efter ser-
viceloven, foreslås det, at loven ikke skal gælde for Færøer-
ne og Grønland.
13
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
Ændring i anden lovgivning
§ 7. I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1.
september 2016, som ændret bl.a. ved lov nr. 685 af 8. juni
2017 og senest ved lov nr. 1684 af 26. december 2017, fore-
tages følgende ændring:
§ 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
1)-31) --- 1. I § 7 indsættes som nr. 32:
»32) Udbetalinger omfattet af lov om forsøg med socialt fri-
kort.«
14