Fremsat den 28. februar 2018 af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)

Fremsat den 28. februar 2018 af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)
Forslag
til
Lov om Forsyningstilsynet1)
Kapitel 1
Lovens formål og anvendelsesområde
§ 1. Forsyningstilsynet skal sikre et stærkt og effektivt til-
syn med forsyningssektorerne. Forsyningstilsynet skal navn-
lig sikre forbrugernes interesser i forsyningssektorerne ved
at arbejde for høj effektivitet, lavest mulige forbrugerpriser
på kort og lang sigt, en sikker og stabil forsyning samt en
omkostningseffektiv teknologiudvikling og en omkostnings-
effektiv grøn omstilling.
Stk. 2. Forsyningstilsynet skal tilrettelægge sin drift og
opgavevaretagelse med henblik på:
1) at varetage administrationen af reguleringen og tilsynet
med forsyningssektorerne effektivt i overensstemmelse
med sektorlovgivningen,
2) at analysere og overvåge forsyningssektorerne med
henblik på at skabe gennemsigtighed i disse forsy-
ningssektorer,
3) at bidrage til, at reguleringen for forsyningssektorerne
fremmer de målsætninger, som er fastlagt i sektorlov-
givningen og giver stabile rammebetingelser for forsy-
ningsvirksomhederne, og
4) at skabe effektive, integrerede markeder for forsyning i
overensstemmelse med national lovgivning og EU-re-
gulering.
Kapitel 2
Forsyningstilsynets organisering og uafhængighed
§ 2. Forsyningstilsynet ledes af en direktør, som udpeges
af energi-, forsynings- og klimaministeren for en periode på
fem år, der kan forlænges én gang med yderligere fem år.
Stk. 2. Forsyningstilsynet og Forsyningstilsynets direktør
og personale er uafhængigt og kan ikke modtage eller søge
instruktion fra andre.
Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan afsæt-
te Forsyningstilsynets direktør, hvis denne ikke længere op-
fylder kravet om uafhængighed, jf. stk. 2, eller hvis denne
groft har tilsidesat sine forpligtelser, herunder såvel ledel-
sesmæssige som tilsynsmæssige forpligtelser.
Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 2.
Kapitel 3
Forsyningstilsynets opgaver
§ 3. Forsyningstilsynet varetager opgaver og beføjelser i
medfør af denne lov og sektorlovgivningen, hvorved der
menes lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov
om varmeforsyning, lov om fremme af vedvarende energi
og lov om fremme af besparelser i energiforbruget eller i
regler fastsat i medfør heraf. Forsyningstilsynet varetager
endvidere opgaver og beføjelser i medfør af EU-regulering.
Stk. 2. Forsyningstilsynet kan behandle og afgøre sager
efter sektorlovgivningen på eget initiativ eller på grundlag af
en anmeldelse eller en klage.
Stk. 3. Forsyningstilsynet behandler ikke klager om civil-
retlige tvister.
§ 4. Forsyningstilsynet skal overvåge og analysere for-
hold inden for forsyningssektorerne, herunder forhold på
tværs af forsyningssektorerne.
Stk. 2. Forsyningstilsynet orienterer løbende og inden for
rimelig tid energi-, forsynings- og klimaministeren om for-
hold efter stk. 1, og forhold, som i øvrigt vurderes at have
ministerens interesse, eller som har væsentlig betydning for
Forsyningstilsynets opgavevaretagelse.
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det
indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 55, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-Tidende 2009, nr. L
211, side 94.
Lovforslag nr. L 164 Folketinget 2017-18
Energi-, Forsynings- og Klimamin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2017-6924
CI000427
Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan anmo-
de Forsyningstilsynet om oplysninger og analyser om de
forhold, der er nævnt i stk. 1, herunder om forslag til brug
for udviklingen af reguleringen, med mindre det er uforene-
ligt med § 2, stk. 2, eller tilsynets prioritering efter stk. 4.
Stk. 4. Forsyningstilsynet fastlægger prioriteringen og
omfanget af opgaverne efter stk. 1-3.
Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte nærmere regler om overvågnings- og analyseopgaver
efter stk. 1 og om offentliggørelse, jf. dog stk. 4.
§ 5. Forsyningstilsynet aflægger årligt rapporter om tilsy-
nets virksomhed og varetagelsen af tilsynets opgaver til
energi-, forsynings- og klimaministeren, Europa-Kommissi-
onen og det europæiske agentur for samarbejde mellem
energireguleringsmyndigheder.
Stk. 2. Forsyningstilsynet offentliggør rapporter, jf. stk. 1,
på Forsyningstilsynets hjemmeside.
§ 6. Forsyningstilsynet skal udarbejde en arbejdsplan,
som redegør for Forsyningstilsynets planlagte aktiviteter.
Stk. 2. Forsyningstilsynet offentliggør arbejdsplanen, jf.
stk. 1, på Forsyningstilsynets hjemmeside.
Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
nærmere regler om rammerne for arbejdsplanen, jf. stk. 1,
herunder om planens indhold, frister og krav om forudgåen-
de høring.
§ 7. Forsyningstilsynet kan indhente oplysninger, som er
nødvendige for Forsyningstilsynets varetagelse af opgaver
med overvågning og analyser efter § 4, stk. 1, hos forsy-
ningsvirksomheder samt disses koncernforbundne virksom-
heder, hvis der har fundet en eller flere transaktioner sted
mellem de nævnte virksomheder. Forsyningstilsynet kan
endvidere anmode virksomhederne om at tilvejebringe nød-
vendige oplysninger.
Stk. 2. Sender forsyningsvirksomheder eller disses kon-
cernforbundne virksomheder ikke de oplysninger, som For-
syningstilsynet anmoder om, inden for en rimelig frist, kan
tilsynet påbyde virksomheden at sende oplysningerne inden
for en nærmere angivet frist.
Stk. 3. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om indhen-
telse af oplysninger efter stk. 1, herunder regler om indhold,
frister og form.
Kapitel 4
Kontaktudvalg, samarbejde og deltagelse i europæiske
samarbejder m.v.
§ 8. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan nedsætte
et kontaktudvalg, der skal følge udviklingen i forsyningssek-
torerne, og som kan rådgive Forsyningstilsynet og energi-,
forsynings- og klimaministeren.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte regler om kontaktudvalget, jf. stk. 1, herunder om kon-
taktudvalgets kompetence, møder og medlemmer.
§ 9. Forsyningstilsynet skal under hensyntagen til tilsy-
nets uafhængighed samarbejde med andre myndigheder, for-
syningsvirksomheder og relevante organisationer.
Stk. 2. Forsyningstilsynet kan uanset bestemmelsen i § 2,
stk. 2, samarbejde med andre myndigheder om løsning af
administrative opgaver og lignende opgaver, der ikke berø-
rer Forsyningstilsynets tilsyns- og klagefunktioner.
§ 10. Forsyningstilsynet deltager i det europæiske agentur
for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder.
Kapitel 5
Finansiering
§ 11. Omkostninger forbundet med Forsyningstilsynets
etablering, drift og opgavevaretagelse efter denne lov og
regler udstedt i medfør heraf betales af de virksomheder,
som betaler for Forsyningstilsynets drift og opgavevareta-
gelse efter lov om elforsyning § 78, stk. 11, lov om natur-
gasforsyning § 44, stk. 1, lov om varmeforsyning § 23 c, stk.
1, lov om fremme af vedvarende energi § 65, stk. 1, og lov
om fremme af besparelser i energiforbruget § 18, stk. 3.
Stk. 2. Forsyningstilsynet fastsætter regler om betaling og
opkrævning af beløb til dækning af udgifterne efter stk. 1.
Kapitel 6
Delegation og klage
§ 12. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan bemyn-
dige en institution eller myndighed oprettet under ministeri-
et til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt mini-
steren.
Stk. 2. Energiklagenævnet behandler klager over påbud,
jf. § 7, stk. 2. Klage skal være indgivet skriftligt inden fire
uger efter, at påbuddet er meddelt virksomheden. Energikla-
genævnet kan træffe afgørelse om, at klage skal have opsæt-
tende virkning.
Stk. 3. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Ener-
giklagenævnet efter stk. 2, skal være anlagt inden seks må-
neder efter, at afgørelsen efter stk. 2 er meddelt virksomhe-
den.
Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte regler om, at afgørelser truffet i henhold til en bemyn-
digelse efter stk. 1 ikke skal kunne indbringes for energi-,
forsynings- og klimaministeren.
Kapitel 7
Straffebestemmelser
§ 13. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-
givning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme
påbud efter § 7, stk. 2.
Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i reg-
lerne eller af vilkår fastsat eller påbud udstedt i medfør af
reglerne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 8
Ikrafttræden m.v.
§ 14. Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.
2
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelse af §§ 4, 6-8 og 12. Ministeren
kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på
forskellige tidspunkter.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør § 78, stk. 7, 8 og 13-15, i
lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 9. fe-
bruar 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes
af regler fastsat i medfør af lov om elforsyning.
§ 15. I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114
af 9. februar 2018, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Energitilsynet« til: »Forsynings-
tilsynet« og »Energitilsynets« til: »Forsyningstilsynets«.
2. I § 68 a, stk. 2, ændres »§ 78, stk. 7 og 8« til: »§ 78, stk. 6
og 7«.
3. § 78, stk. 1-6, ophæves.
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.
4. I § 78, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres "nærmere regler
for, hvilke opgaver Energitilsynet skal varetage" til: "regler
for, hvilke opgaver Forsyningstilsynet skal varetage efter
denne lov".
5. § 78, stk. 9 og 10, ophæves.
Stk. 11-15 bliver herefter stk. 1-5.
6. I § 78, stk. 11, der bliver stk. 1, ændres »stk. 12« til: »stk.
2«.
7. I § 78, stk. 13, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»stk. 11 og 12, jf. dog stk. 14« til: »stk. 1 og 2, jf. dog stk.
4«.
8. § 79 ophæves.
9. § 80 ophæves.
10. § 82, stk. 1, ophæves.
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 1-6.
§ 16. I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1157 af 6. september 2016, som ændret bl.a. ved § 2 i lov
nr. 466 af 18. maj 2011, § 3 i lov nr. 1399 af 5. december
2017, § 1 i lov nr. 1675 af 26. december 2017 og senest ved
§ 3 i lov nr. 1667 af 26. december 2017, foretages følgende
ændring:
1. Overalt i loven ændres »Energitilsynet« til: »Forsynings-
tilsynet« og »Energitilsynets« til: »Forsyningstilsynets«.
§ 17. I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.
523 af 22. maj 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 663 af 8.
juni 2017, § 5 i lov nr. 1399 af 5. december 2017 og § 1 i
lov nr. 1677 af 26. december 2017, foretages følgende æn-
dring:
1. Overalt i loven ændres »Energitilsynets« til: »Forsynings-
tilsynets« og »Energitilsynet« til: »Forsyningstilsynet«.
§ 18. I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 119 af 9. februar 2018, foretages følgende
ændring:
1. Overalt i loven ændres »Energitilsynet« til: »Forsynings-
tilsynet« og »Energitilsynets« til: »Forsyningstilsynets«.
§ 19. I lov om kommuners afståelse af vandforsyninger
og spildevandsforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 6.
juli 2010, som ændret ved § 5 i lov nr. 132 af 16. februar
2016, foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 3, 3. pkt., ændres »Energitilsynet« til: »Forsy-
ningstilsynet«.
§ 20. I lov om kommunal udligning, jf. lovbekendtgørelse
nr. 329 af 24. marts 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 431
af 3. maj 2017, § 4 i lov nr. 663 af 8. juni 2017, § 1 i lov nr.
711 af 8. juni 2017, § 3 i lov nr. 705 af 8. juni 2017 og § 2
lov nr. 1675 af 26. december 2017, foretages følgende æn-
dring:
1. I § 15, stk. 1, 1. pkt., stk. 5, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., æn-
dres »Energitilsynet« til: »Forsyningstilsynet«.
§ 21. I lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1065 af 11. december 2012, som ænd-
ret ved § 1 i lov nr. 345 af 8. april 2014, § 6 i lov nr. 1498 af
23. december 2014 og § 5 i lov nr. 1876 af 29. december
2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 18, stk. 2, og stk. 3, 1. pkt., ændres »Energitilsynet« til:
»Forsyningstilsynet«.
2. I § 18, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres »Energitil-
synets« til: »Forsyningstilsynets«.
§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse:
1. Indledning
1.1. Baggrund
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1 Sammensætning, organisering og interne kompetenceforhold m.v.
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Forsyningstilsynets uafhængighed
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Forsyningstilsynets opgaver og beføjelser
2.3.1 Nye og udvidede opgaver
2.3.1.1. Gældende ret
2.3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.2. Årsrapport, samarbejde, kontaktudvalg og arbejdsprogram
2.3.2.1 Gældende ret
2.3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Finansiering
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Oplysningspligt og sanktioner
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Der er indgået en politisk aftale mellem regeringen (Venst-
re, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Det
Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Socialistisk Folke-
parti om et stærkt forsyningstilsyn (”Et stærkt Forsyningstil-
syn”, 4. oktober 2017). Partierne er enige om, at tilsynet
med el-, gas- og varmesektoren skal styrkes. Energitilsynet
skal i den forbindelse skifte navn til Forsyningstilsynet.
Den foreslåede lov om Forsyningstilsynet udmønter den po-
litiske aftale.
Med lovforslaget flyttes de retlige rammer for tilsynets orga-
nisering fra kapitel 11 i lov om elforsyning, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 114 af 9. februar 2018, (herefter elforsyningslo-
ven) til en selvstændig hovedlov om Forsyningstilsynet.
Som udmøntning af den politiske aftale indeholder lovfor-
slaget bl.a. følgende ændringer af tilsynet med forsynings-
sektorerne:
Beslutningskompetencen og sagsforberedelsen skal samles i
en enstrenget organisation, kaldet Forsyningstilsynet, hvil-
ket indebærer en nedlæggelse af ordningen med et særligt
udvalg af udpegede eksperter, som i dag udgør selve Energi-
4
tilsynet. Tilsynet skal i stedet ledes af en uafhængig direk-
tør.
Der skal sættes øget fokus på gennemførelse af de målsæt-
ninger, som fremgår af den sektorlovgivning, som Forsy-
ningstilsynet vil overtage tilsynet med. Det betyder, at der
skal oprettes rammer, der i højere grad sikrer samarbejde
mellem Forsyningstilsynet og energi-, forsynings- og klima-
ministeren, herunder skal tilsynet inddrages tættere i forbe-
redelse og forbedring af reguleringen af sektoren.
Det vurderes, at de retlige rammer for organiseringen af til-
synet, bør fastsættes i en ny selvstændig hovedlov i stedet
for som nu at være indeholdt i et kapitel i elforsyningsloven
samt i regler udstedt i medfør af loven. Det skyldes, at For-
syningstilsynet skal føre tilsyn med flere forskellige forsy-
ningssektorer og ikke kun elsektoren.
I hovedloven fastsættes desuden en række nye tværgående
opgaver, blandt andet analyse- og overvågningsopgaver og
forpligtelsen til øget samarbejde med ministeren. Eksister-
ende lovbestemmelser i sektorlovgivningen, som ikke finder
anvendelse på alle forsyningsformer og dermed ikke har ge-
nerel karakter, forbliver indtil videre uændrede i sektorlov-
givningen. Der vil derfor kun i begrænset omfang være tale
om at ophæve bestemmelser i sektorlovgivningen. De be-
stemmelser, der foreslås ophævet, er angivet i lovforslagets
kapitel 8.
Det er derfor ikke hensigten med det aktuelle lovforslag i
øvrigt at ændre de opgaver og beføjelser, som tilsynet i dag
varetager efter regler i sektorlovgivningen. Ifølge den politi-
ske aftale ”Et stærkt Forsyningstilsyn” skal den nærmere
fastlæggelse af Forsyningstilsynets fremtidige opgaver og
beføjelser analyseres og herefter fastlægges, som udgangs-
punkt i de relevante sektorlove.
Det foreslås, at det nuværende Energitilsyn omorganiseres
og ændrer navn til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet
skal ledes af en uafhængig direktør, der udpeges af ministe-
ren. Direktøren vil få ansvar for ledelsen af hele tilsynsorga-
nisationen, for at træffe afgørelser i sager og for at varetage
andre opgaver og beføjelser, der er henlagt til Forsyningstil-
synet. Den ændrede organisering af tilsynet skal understøtte
en effektiv sagsbehandling og opgavevaretagelse, herunder
også i forhold til opgaver, der varetages som led i internatio-
nale forpligtelser. Forsyningstilsynets direktør og ansatte vil
være uafhængige og ikke underlagt instruktion fra ministe-
ren. Tilsynets afgørelser efter sektorlovgivningen vil fortsat
kunne påklages til Energiklagenævnet i henhold til reglerne
herom.
Det foreslås også, at Forsyningstilsynet får et mere klart og
udvidet ansvar for at følge og analysere udviklingen i forsy-
ningssektorerne, navnlig for at muliggøre en løbende vurde-
ring og udvikling af sektorlovgivningen. Energi-, forsy-
nings- og klimaministeren vil herunder få mulighed for at
anmode Forsyningstilsynet om at tilvejebringe oplysninger
og analysere nærmere bestemte forhold i forsyningssektorer-
ne. Opgaver med analyser og bidrag til regeludviklingen,
der udføres efter anmodning fra ministeren, skal varetages
af Forsyningstilsynet under iagttagelse af tilsynets uafhæn-
gighed, herunder tilsynets budgetmæssige uafhængighed, og
må ikke kunne påvirke tilsynets øvrige varetagelse af opga-
ver som regulerende myndighed efter gældende regler.
Det foreslås endvidere, at Forsyningstilsynet også får et me-
re klart og udvidet ansvar for, på baggrund af tilsynets erfa-
ring med administrationen af sektorlovgivningen, at oriente-
re energi-, forsynings- og klimaministeren om forhold af be-
tydning for bl.a. den løbende udvikling og tilpasning af lov-
givningen. Forsyningstilsynet får herunder mulighed for at
stille forslag til regelændringer, der kan medføre en mere
omkostningseffektiv eller mindre administrativ byrdefuld
efterlevelse af de politiske målsætninger og understøtte om-
kostningseffektiv teknologiudvikling og en omkostningsef-
fektiv grøn omstilling af sektoren.
De nye, tværgående opgaver er et supplement til de opgaver,
som Forsyningstilsynet fortsat skal løse efter sektorlovgiv-
ningen.
Det er som nævnt ikke hensigten med lovforslaget i øvrigt at
ændre de opgaver og beføjelser, som tilsynet i dag vareta-
ger efter regler i sektorlovgivningen. Det skyldes, at der
ifølge den politiske aftale ”Et stærkt Forsyningstilsyn” først
gennemføres en analyse skal ske en nærmere fastlæggelse af
Forsyningstilsynets fremtidige opgaver og beføjelser.
1.1. Baggrund
Forsyningssektorerne har stor betydning for almindelige
husholdningers økonomi og for virksomheders udgifter og
konkurrenceevne. Regeringen har med Forsyningsstrategien
fra september 2016 ”Forsyning for fremtiden – en forsy-
ningssektor for borgere og virksomheder” fastlagt strategi-
ske rammer for den fremtidige forsyning af husstande og
virksomheder. Forsyningsstrategien skal medvirke til at give
danskerne en effektiv og sammenhængende forsyningssek-
tor. En forudsætning for effektive forsyningssektorer er et
velfungerende tilsyn, der håndhæver den økonomiske regu-
lering effektivt. Med henblik herpå indeholder Forsynings-
strategien et princip om et effektivt og transparent tilsyn
med forsyningssektorerne, jf. Forsyningsstrategiens princip
nr. 5.
Tilsynet med el-, gas-, og varmeforsyningen varetages i dag
af det uafhængige Energitilsyn. Energitilsynet består af syv
medlemmer og to suppleanter, som alle udpeges af energi-,
forsynings- og klimaministeren. Tilsynet betjenes af et se-
kretariat (Sekretariatet for Energitilsynet), der forbereder
5
sager til behandling i Energitilsynet og træffer afgørelse i
konkrete sager i overensstemmelse med tilsynets faste prak-
sis, i overensstemmelse med de af tilsynet tilkendegivne ret-
ningslinjer eller i sager af mindre økonomisk betydning. Se-
kretariatet (ca. 100 årsværk) ledes af en direktør, som mini-
steren ligeledes udpeger. Energitilsynet og Sekretariatet for
Energitilsynet er uafhængige og ikke underlagt instruktion
fra ministeren, hvilket følger af krav i el- og gasdirektiverne.
Energitilsynets afgørelser kan påklages til Energiklagenæv-
net.
Til brug for udarbejdelsen af regeringens forsyningsstrategi
er der for Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Er-
hvervsministeriet og Finansministeriet gennemført en analy-
se af statens tilsyn med forsyningssektorerne, ”Effektivt,
statsligt tilsyn med forsyningssektorerne” (Rambøll Ma-
nagement Consulting og Implement Consulting Group, sep-
tember 2016). Rapporten har peget på en række udfordrin-
ger for tilsynet. Udfordringerne vedrører bl.a. lange sagsbe-
handlingstider, til tider træge beslutningsprocesser samt
manglende opgaver med og fokus på overvågning af sekto-
ren og udvikling af reguleringen. Forsyningsstrategiens
princip nr. 5 om et effektivt og transparent tilsyn er bl.a.
fastsat på baggrund af analysen.
Samtidig har Energitilsynet – særligt som følge af den stadig
tættere integration af el- og gasmarkederne på EU-niveau –
fået flere internationale forpligtelser. De øgede internationa-
le opgaver fordrer en organisation, der kan træffe hurtige be-
slutninger.
Med afsæt i forsyningsstrategien ønsker regeringen at gen-
nemføre en række initiativer, der skal sikre, at tilsynet med
forsyningssektorerne får gode betingelser for at varetage si-
ne opgaver effektivt. Initiativerne omfatter bl.a. en ny orga-
nisering af tilsynet, et udvidet og mere klart ansvar for at
følge og analysere udviklingen i de forsyningssektorer, som
tilsynet fører tilsyn med, samt klare rammer for afrapporte-
ring. Regeringens forslag fra Forsyningsstrategien for så
vidt angår tilsynet er udmøntet i en politisk aftale mellem re-
geringen (Venstre, Liberal Alliance og De Konservative
Folkeparti), Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet og So-
cialistisk Folkeparti om et stærkt forsyningstilsyn (”Et
stærkt Forsyningstilsyn”, 4. oktober 2017). Partierne er eni-
ge om, at tilsynet med el-, gas- og varmesektorerne skal
styrkes. Energitilsynet skal i den forbindelse skifte navn til
Forsyningstilsynet.
Det fremgår af aftalen, at Forsyningstilsynet skal varetage
forbrugernes interesser på forsyningsområdet ved at arbejde
for høj effektivitet, lave priser på kort og lang sigt, en sikker
og stabil forsyning samt en omkostningseffektiv teknolo-
giudvikling og en omkostningseffektiv grøn omstilling.
Det fremgår af den politiske aftale, at Forsyningstilsynet
skal administrere reguleringen og føre tilsyn med forsy-
ningssektorerne i overensstemmelse med relevant sektorlov-
givning, analysere og overvåge forsyningssektorerne med
henblik på at skabe gennemsigtighed i sektoren og grundlag
for løbende regeloptimering, bidrage til regeludviklingen på
området for at sikre en effektiv efterlevelse af de politiske
målsætninger, stabile rammebetingelser for selskaberne og
varetage forbrugernes interesser på kort og lang sigt.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Sammensætning, organisation og interne kompeten-
ceforhold m.v.
2.1.1. Gældende ret
De retlige rammer for Energitilsynets etablering og organi-
sering m.v. er fastlagt i elforsyningslovens kapitel 11. Reg-
ler om Energitilsynets virke er desuden fastlagt i bekendtgø-
relse om Energitilsynets opgaver, jf. bekendtgørelse nr. 163
af 26. februar 2000. Tilsynet er nedsat af energi-, forsy-
nings- og klimaministeren i medfør af elforsyningslovens §
78, stk. 1. Den specielle struktur med et særligt sagkyndigt
udvalg og et sekretariat med ansatte har gjort det hensigts-
mæssigt med en forretningsorden, der regulerer dele af sam-
spillet mellem selve Energitilsynet og sekretariatet. Energi-
tilsynet fastsætter sin egen forretningsorden, jf. elforsy-
ningslovens § 78, stk. 9. Energi-, forsynings- og klimamini-
steren godkender forretningsordenen.
Forretningsordenen indeholder uddybning af og regler om
sammensætningen af tilsynet, opgaver, uafhængighed, mø-
der, afstemning, offentliggørelse af afgørelser m.v. Energi-
tilsynet består således af en formand og seks andre medlem-
mer, som alle udpeges af energi-, forsynings- og klimamini-
steren. Medlemmerne skal repræsentere juridisk, økono-
misk, teknisk og miljø-, erhvervs- og forbrugermæssig sag-
kundskab, jf. elforsyningslovens § 79, stk. 1. Energi-, forsy-
nings- og klimaministeren udpeger tillige to suppleanter.
Regler om ministerens udpegning af medlemmerne af tilsy-
net fremgår af elforsyningslovens § 79. Disse regler er bl.a.
udmøntningen af el- og gasdirektivernes krav om ledelsen af
nationale regulerende myndigheder. Tilsynsmedlemmer og
faste suppleanter beskikkes således for en fast periode på
fem år, der kan forlænges én gang, jf. elforsyningslovens §
79, stk. 3. Hvis et medlem eller en suppleant går af inden
udløbet af beskikkelsesperioden, foretages ny beskikkelse
for den resterende del af perioden. Energi-, forsynings- og
klimaministeren kan afsætte et udpeget medlem eller en ud-
peget suppleant, hvis medlemmet eller suppleanten ikke
længere opfylder uafhængighedskravet eller har overtrådt
kravet om upartiskhed, jf. § 78, stk. 4. Derudover kan mini-
steren efter indstilling fra formanden for Energitilsynet af-
6
sætte et medlem eller en suppleant, som groft har tilsidesat
sine pligter efter Energitilsynets forretningsorden.
Det fremgår af forretningsordenen, at Energitilsynets for-
mandskab består af formanden og en næstformand. Forman-
den udpeges af ministeren i medfør af elforsyningslovens §
79, stk. 1. Energitilsynet vælger af sin midte en næstfor-
mand, som under formandens forfald fungerer i hans sted.
Formanden og næstformanden kan indkalde til møder i for-
mandskabet.
Energitilsynet betjenes af et sekretariat, kaldet Sekretariatet
for Energistyrelsen, som kun er undergivet instruktionsbe-
føjelse fra Energitilsynet, jf. elforsyningslovens § 78, stk. 4.
Chefen (direktøren) for Sekretariatet for Energitilsynet ud-
peges af energi-, forsynings- og klimaministeren, jf. § 78,
stk. 5. Direktøren refererer til Energitilsynets formand. An-
satte i sekretariatet er underlagt samme uafhængigheds- og
upartiskhedskrav som Energitilsynets medlemmer, jf. § 78,
stk. 6.
Mindst fire gange årligt mødes formandskabet med direktø-
ren for Sekretariatet for Energitilsynet. Budget, budgetop-
følgning og regnskab bliver behandlet i forbindelse med dis-
se møder. Desuden fremgår det af forretningsordenen, at
Energitilsynets formandskab, efter drøftelser med de øvrige
medlemmer, årligt indgår en sekretariatskontrakt med se-
kretariatets direktør. Sekretariatskontrakten udstikker de
overordnede rammer for sekretariatets arbejde. Direktøren
er ansvarlig for driften af sekretariatet, herunder for at udar-
bejde budgetter og aflægge regnskab. Direktøren deltager i
Energitilsynets møder.
Det er fastsat i elforsyningslovens § 78, stk. 10, at forman-
den for Energitilsynet efter aftale med Energitilsynet kan
træffe afgørelse på tilsynets vegne. Forretningsordenen in-
deholder nærmere bestemmelser om bl.a. kompetencefor-
holdet mellem Energitilsynet, Energitilsynets formand og
Sekretariatet for Energitilsynet. Det fremgår, at Energitilsy-
net træffer afgørelse efter forelæggelse af sager af principiel
karakter, herunder sager af væsentlig samfundsmæssig eller
økonomisk interesse. Energitilsynet træffer afgørelse ved
simpel stemmeflerhed blandt de ved tilsynsmødet tilstede-
værende medlemmer. I tilfælde af stemmelighed er forman-
dens stemme udslagsgivende eller, ved formandens forfald,
næstformandens.
Videre fremgår det af forretningsordenen, at Energitilsynet
holder møder på de af tilsynet vedtagne mødedage og i øv-
rigt så ofte, formanden finder anledning hertil, eller når et
medlem i overensstemmelse med forretningsordenen frem-
sætter ønske om afholdelse af møde til behandling af nær-
mere angivne spørgsmål. Energitilsynets møder indkaldes af
formanden med mindst 10 dages varsel. Energitilsynets for-
mand eller direktøren for sekretariatet kan begære et emne
behandlet på Energitilsynets møde. Anmodning skal frem-
sendes skriftligt til formanden sammen med en redegørelse
for fremsættelsen af forslaget og under iagttagelse af indkal-
delsesfristerne. Energitilsynet er beslutningsdygtigt, når det
er indkaldt i overensstemmelse med forretningsordenens be-
stemmelser herom, og Energitilsynets formand eller næst-
formand, sekretariatets direktør eller dennes stedfortræder
og over halvdelen af Energitilsynets øvrige medlemmer er
til stede på mødet. Energitilsynets suppleanter og direktøren
for Sekretariatet for Energitilsynet deltager i Energitilsynets
møder uden stemmeret. Medarbejdere fra sekretariatet delta-
ger i fornødent omfang i Energitilsynets møder. Det er i for-
retningsordenen nærmere bestemt, at Energitilsynets for-
mand kan afgøre sager, der er så hastende, at de ikke kan af-
vente en forelæggelse for Energitilsynet, eller som efter for-
mandskabets vurdering i øvrigt er egnede til, at formanden
træffer afgørelse. Beretning om sådanne afgørelser skal gi-
ves på det nærmest følgende møde i Energitilsynet.
Det fremgår videre, at Sekretariatet for Energitilsynet udfø-
rer Energitilsynets beslutninger og kan træffe afgørelser i
konkrete sager i overensstemmelse med tilsynets faste prak-
sis, i overensstemmelse med de af tilsynet tilkendegivne ret-
ningslinjer eller i sager af mindre økonomisk betydning. På
Energitilsynets møder skal sekretariatet afgive beretning om
væsentlige afgørelser truffet af sekretariatet og andre væ-
sentlige forhold vedrørende sekretariatets virksomhed.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Analysen ”Effektivt, statsligt tilsyn med forsyningssektorer-
ne” fra september 2016 har peget på, at det statslige tilsyn
med forsyningssektorerne er præget af udfordringer. Det
omfatter bl.a. lange sagsbehandlingstider, til tider træge be-
slutningsprocesser samt begrænsede opgaver med og fokus
på overvågning af sektoren og udvikling af reguleringen.
Energitilsynets øgede internationale forpligtelser forudsætter
desuden en smidig organisation med effektive beslutnings-
processer.
Det vurderes, at de retlige rammer for organiseringen af til-
synet bør fastsættes i en ny selvstændig hovedlov i stedet for
som nu at være indeholdt i et kapitel i elforsyningsloven
samt i regler udstedt i medfør af loven. Det skyldes, at For-
syningstilsynet fører tilsyn med flere forskellige forsynings-
sektorer og ikke kun elsektoren.
Ordningen efter elforsyningslovens § 78, stk. 1, med et sær-
ligt tilsyn bestående af sagkyndige medlemmer, der er histo-
risk betinget, foreslås med lovforslaget nedlagt med den
foreslåede § 2, stk. 1, og i stedet foreslås det, at tilsynet
fremover skal ledes af en direktør, som træffer afgørelser i
sager og varetager øvrige opgaver og beføjelser, der er hen-
lagt til tilsynet. Der vil med bestemmelsen blive etableret en
såkaldt enstrenget organisation, der giver den øverste ledelse
7
af tilsynet, dvs. direktøren, fuld kompetence i alle tilsynets
sager samt ansvar for ledelsen af hele organisationen.
Energi-, forsynings- og klimaministerens udpegning af de
sagkyndige medlemmer ophører med denne lovs ikrafttræ-
den, idet ministerens hjemmel til at udpege medlemmerne
ophæves, og det særlige tilsyn nedlægges. Fra 1. juli 2018
vil de nuværende sagkyndige medlemmer således ikke læn-
gere være beskikkede medlemmer af Energitilsynet, og de-
res udpegning og hverv nedlægges, uanset at deres udpeg-
ningsperiode endnu ikke er udløbet. Herefter vil Forsynings-
tilsynet alene blive tegnet og ledet af direktøren. Der vil så-
ledes ikke være tale om, at ministeren afskediger de beskik-
kede medlemmer efter de gældende regler. Grundlaget for
Energitilsynets forretningsorden bortfalder således, hvorfor
der fremover ikke vil være behov for en forretningsorden,
og forretningsordenen vil ved lovens ikrafttræden blive op-
hævet.
Den ændrede organisering af tilsynet skal skabe bedre ram-
mer for effektiv tilrettelæggelse af sagsbehandlingen i tilsy-
net og for strategisk ledelse af organisationen. Det foreslås
samtidig, at tilsynets navn ændres fra Energitilsynet til For-
syningstilsynet.
Ved at erstatte det nuværende Energitilsyn med en uafhæn-
gig direktør som foreslået, etableres rammer for en effektiv
sagsbehandling og hurtige beslutningsprocesser, bl.a. i for-
bindelse med de øgede internationale opgaver. De nuværen-
de tilsynsmedlemmer er udpegede i kraft af deres ekspertise
på energiområdet, men deltager ikke i organisationens dag-
lige arbejde. Det forventes, at direktøren i højere grad vil ha-
ve mulighed for at følge de konkrete sagers forløb og der-
med for tidligt at indgå i de overvejelser og hensyn, der skal
indgå i sagens tilrettelæggelse og afgørelse. Det forventes
desuden, at direktøren ansætter eller tilkøber sig de nødven-
dige kompetencer, f.eks. ved konsulentbistand ved særlige
behov. Idet direktøren skal lede og tegne Forsyningstilsynet,
skal direktøren drage omsorg for, at tilsynet repræsenterer
forskellige nødvendige kompetencer, f.eks. juridiske, øko-
nomiske, tekniske og erhvervs- og forbrugermæssige kom-
petencer.
Det foreslås med § 2, stk. 1, at direktøren for tilsynet udpe-
ges for en femårig periode med mulighed for forlængelse én
gang i overensstemmelse med kravene i el- og gasdirektiver-
ne, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF
om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om
ophævelse af direktiv 2003/54/EF, artikel 35, stk. 5, litra b,
(herefter eldirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det
indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv
2003/55/EF (herefter gasdirektivet) artikel 39, stk. 5, litra b.
For at sikre tilsynets uafhængighed vil direktøren, ligesom
nuværende medlemmer af Energitilsynet, som udgangspunkt
ikke kunne afskediges inden for sin funktionsperiode. Det
gælder dog ikke, hvis direktøren ikke længere opfylder krav
om uafhængighed og upartiskhed, eller hvis direktøren groft
tilsidesætter sine pligter som direktør, herunder såvel ledel-
sesmæssige som tilsynsmæssige pligter, jf. lovforslagets § 2,
stk. 3. For nærmere om tilsynets uafhængighed henvises til
afsnit 2.2.
Det er hensigten, at direktøren vil blive betjent af ansatte i
Forsyningstilsynet, der er undergivet direktørens instrukti-
onsbeføjelse. Det foreslås, at ansatte i Forsyningstilsynet un-
derlægges samme uafhængigheds- og upartiskhedskrav som
direktøren. Forsyningstilsynet vil således fremover bestå af
direktøren og de ansatte under direktøren. Topledelsen, som
den forstås i el- og gasdirektiverne, jf. eldirektivets artikel
35, stk. 5, litra b, og gasdirektivets artikel 39, stik. 5, litra b,
vil alene bestå af direktøren.
Da det nuværende Energitilsyn bestående af et særligt sag-
kyndigt udvalg foreslås nedlagt med dette lovforslag og er-
stattet med en enstrenget organisation, der ledes af en direk-
tør, må bestemmelserne i elforsyningslovens § 78, stk. 1,
stk. 3-6 og stk. 9 og 10, og § 79, som konsekvens heraf op-
hæves. Det betyder endvidere, at Energitilsynets forretnings-
orden skal ophæves, når Energitilsynet nedlægges. Det for-
udsættes, at bekendtgørelse om Energitilsynets opgaver vil
blive ændret og tilpasset de nye rammer for Forsyningstilsy-
net, herunder vil titlen blive ændret.
Det foreslås, at der indføres en formålsbestemmelse i lov om
Forsyningstilsynet, jf. lovforslagets § 1. Bestemmelsen fast-
slår, at Forsyningstilsynet især skal varetage forbrugernes
interesser. Det indebærer bl.a., at Forsyningstilsynet skal fo-
kusere på nogle særligt fremhævede områder ved tilrette-
læggelsen af sin drift og opgavevaretagelse efter loven. Dis-
se områder uddyber interesserne i forsyningssektorerne og
omfatter høj effektivitet, lavest mulige forbrugerpriser på
kort og lang sigt, en sikker og stabil forsyning samt en om-
kostningseffektiv teknologiudvikling og en omkostningsef-
fektiv grøn omstilling. Områderne er indbyrdes ligestillede,
hvilket betyder, at Forsyningstilsynet ikke kan fokusere på
ét område på bekostning af de øvrige. Bestemmelsen afspej-
ler den politiske aftale ”Et Stærkt Forsyningstilsyn”.
Der ændres med lovforslaget ikke ved sektorlovgivningens
formålsbestemmelser. Den foreslåede formålsbestemmelse
vil alene få anvendelse for Forsyningstilsynets opgaver efter
den foreslåede lov om Forsyningstilsynet. Det vil sige tilsy-
nets opgaver med overvågning og analyser, vurdering af re-
guleringen, orientering af ministeren, aflæggelse af rapport
og inddragelse af og samarbejde med interessenter m.v. Når
Forsyningstilsynet varetager opgaver efter sektorlovgivnin-
gen vil formålsbestemmelsen i den enkelte sektorlovgivning
finde anvendelse. Forsyningstilsynet vil således fortsat skul-
le træffe afgørelser efter sektorlovgivningen i overensstem-
melse med det formål, som den enkelte sektorlov angiver.
Der vil således ikke kunne opstå risiko for, at tilsynet i sin
8
opgavevaretagelse efter sektorlovgivningen skal varetage og
vælge mellem to indbyrdes modstridende formål.
Tilsynet skal som en ny opgave efter denne lov følge og
vurdere reguleringen af forsyningssektorerne, herunder ori-
entere ministeren, hvis reguleringen strider mod hensigten
med loven og sektorlovgivningen. Når Forsyningstilsynet
foreslår ændringer af sektorlovgivningen, skal forslagene så-
ledes være i overensstemmelse med formålet i lov om For-
syningstilsynet.
2.2. Forsyningstilsynets uafhængighed
2.2.1. Gældende ret
Energitilsynet er uafhængigt. Det fremgår af elforsyningslo-
vens § 79, stk. 2, at Energitilsynets medlemmer skal være
uafhængige af energisektorens parter. De må ikke søge eller
modtage instrukser fra nogen under udførelsen af deres op-
gaver og skal udføre deres hverv med upartiskhed. Endvide-
re fremgår det af § 78, stk. 3, at Energitilsynet ikke er under-
givet instruktionsbeføjelse fra nogen.
Det samme gælder Sekretariatet for Energitilsynet, som kun
er undergivet instruktionsbeføjelse fra Energitilsynet, jf. el-
forsyningslovens § 78, stk. 4. Ansatte i sekretariatet, herun-
der direktøren, er underlagt samme uafhængigheds- og upar-
tiskhedskrav som Energitilsynets medlemmer, jf. § 78, stk.
6.
Bestemmelserne udmønter eldirektivets artikel 35, stk. 4, li-
tra a og b, og den tilsvarende bestemmelse i gasdirektivets
artikel 39, stk. 4, litra a og b. Efter direktivernes bestemmel-
ser skal de regulerende myndigheder være juridisk adskilte
og funktionelt uafhængige af enhver anden offentlig eller
privat enhed, og den regulerende myndigheds ledelse og
personale skal handle uafhængigt af enhver markedsinteres-
se og må ikke søge eller modtage direkte instrukser fra no-
gen regering eller anden offentlig eller privat enhed under
udførelsen af reguleringsopgaverne.
Endvidere er det et krav efter direktiverne, at tilsynet bl.a.
skal kunne træffe selvstændige afgørelser uafhængigt af po-
litiske organer, ligesom tilsynet skal sikres en budgetmæssig
autonomi, jf. eldirektivets artikel 35, stk. 5, litra a, og gasdi-
rektivets artikel 39, stk. 5, litra a. Det indebærer, at tilsynet
skal sikres tilstrækkelige menneskelige og finansielle res-
sourcer til at varetage opgaverne efter direktiverne. Kravet
om budgetmæssig autonomi er udmøntet ved bestemmelser-
ne i sektorlovgivningen om opkrævning af udgifter til Ener-
gitilsynets opgavevaretagelse, jf. elforsyningslovens § 78,
stk. 11 og 12, og § 44, stk. 1 og 2, i lov om naturgasforsy-
ning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 6. september 2016
med senere ændringer (herefter naturgasforsyningsloven), §
23 c, stk. 1 og 2, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 523 af 22. maj 2017 med senere ændringer (herefter
varmeforsyningsloven), § 65, stk. 1, i lov om fremme af
vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 9. febru-
ar 2018, og § 18, stk. 3, i lov om fremme af besparelser i
energiforbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1065 af 12. no-
vember 2012 med senere ændringer.
Endelig er det bl.a. et krav efter direktiverne, at medlemmer-
ne af tilsynet, alternativt tilsynets topledelse, skal udnævnes
for en fast periode på fem til syv år, som kan forlængelse én
gang, og de kun kan afsættes i deres embedsperiode, hvis de
ikke længere opfylder betingelserne for uafhængighed, eller
er fundet skyldige i tjenesteforseelse i henhold til national
ret, jf. eldirektivets artikel 35, stk. 5, litra b, og gasdirektivet
artikel 39, stk. 5, litra b. Energi-, forsynings- og klimamini-
steren kan derfor, jf. elforsyningslovens § 79, stk. 3, udpege
medlemmerne i tilsynet for en periode på fem år, som kan
forlænges én gang. Ministeren kan kun afsætte et medlem,
hvis medlemmet ikke længere opfylder uafhængighedskra-
vet eller har overtrådt kravet om upartiskhed. Derudover kan
ministeren efter indstilling fra formanden for Energitilsynet
afskedige et medlem, som groft har tilsidesat sine pligter ef-
ter tilsynets forretningsorden, jf. elforsyningslovens § 79,
stk. 4.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den ændrede organisering af tilsynet med forsyningssekto-
rerne ændrer ikke på, at tilsynet fortsat skal være uafhæn-
gigt.
Det foreslås derfor, at med § 2, stk. 1, at direktøren for tilsy-
net udpeges for en femårig periode med mulighed for for-
længelse én gang i overensstemmelse med kravene i el- og
gasdirektiverne, jf. eldirektivets artikel 35, stk. 5, litra b, og
gasdirektivets artikel 39, stk. 5, litra b. For at sikre tilsynets
uafhængighed vil direktøren, ligesom nuværende medlem-
mer af Energitilsynet, som udgangspunkt ikke kunne afske-
diges inden for sin funktionsperiode. Det gælder dog ikke,
hvis direktøren ikke længere opfylder krav om uafhængig-
hed og upartiskhed, eller hvis direktøren groft tilsidesætter
sine pligter som direktør, herunder såvel ledelsesmæssige
som tilsynsmæssige pligter, jf. forslagets § 2, stk. 3.
Forsyningstilsynet og tilsynets direktør og personale skal al-
le være uafhængige og må hverken kunne modtage eller sø-
ge instruktion fra andre, uanset om det er politiske organer,
andre myndigheder, branchen eller øvrige, jf. forslagets § 2,
stk.2.
Det foreslås med § 4, at Forsyningstilsynet får klarere og
udvidede rammer for at kunne foretage overvågning og ana-
lyser, der er dækkende og tilstrækkelige i forhold til at efter-
se, at sektorerne udvikler sig, herunder foretage overvågning
og analyser, der er nødvendige for at tilvejebringe passende
grundlag for en løbende vurdering og udvikling af regulerin-
gen. Det indebærer, at tilsynet forpligtes til at orientere ener-
9
gi-, forsynings- og klimaministeren om forskellige forhold
omfattet at tilsynets kompetencer, ligesom ministeren vil
kunne anmode tilsynet om at foretage særlige analyser og
overvågning, samt bidrage til reguleringen af forsyningssek-
torerne. For at sikre tilsynets fulde uafhængig foreslås det
samtidig, at tilsynet selv tilrettelægger prioriteringen og om-
fanget af disse opgaver, jf. forslaget til § 4, stk. 4, ligesom
tilsynet kan undlade at orientere ministeren og afslå at bidra-
ge med oplysninger, analyser eller forslag til ændret regule-
ring, hvis det er uforeneligt med uafhængigheden, jf. lovfor-
slagets § 4, stk. 3.
I kapitel 4 foreslås regler om nedsættelse af et kontaktud-
valg og samarbejde med øvrige myndigheder mv. Bestem-
melserne skal forstås i lyset af tilsynets uafhængighed. Det
vil sige, at et evt. kontaktudvalg ikke vil kunne øve indfly-
delse på Forsyningstilsynets arbejde, ligesom Forsyningstil-
synet vil være uafhængigt af kontaktudvalget. Kontaktud-
valget vil alene være et formaliseret udvalg, som Forsy-
ningstilsynet kan inddrage omkring forhold, som Forsy-
ningstilsynet finder relevante at drøfte med branchen. Lige-
ledes vil tilsynets samarbejde med andre myndigheder, for-
syningsvirksomheder og organisation skulle ske under hen-
syntagen til tilsynets uafhængighed.
Direktivernes krav om uafhængighed udelukker ikke, at til-
synets ansatte kan samarbejde med andre myndigheder om
løsning af rent administrative opgaver, som ikke har betyd-
ning for Energitilsynets uafhængighed som tilsyns- og kla-
gemyndighed. Det betyder, at det også fremover vil være
muligt for tilsynet at udlicitere administrative opgaver ek-
sempelvis vedrørende personaleadministration, IT og regn-
skab til en anden myndighed. Det indebærer muligheden for
et administrativt samarbejde mellem Forsyningstilsynet og
andre statslige institutioner, herunder Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen. I det omfang tilsynet køber servicefunktio-
ner fra andre, skal det ske på baggrund af gennemsigtige og
ikkediskriminerende aftaler, hvorefter tilsynet honorerer
nødvendige omkostninger for de udførte opgaver.
Uafhængigheden skal således forstås i overensstemmelse
med de nævnte direktiver. Det indebærer, at tilsynet ikke
blot skal være organisatorisk uafhængigt, men også uafhæn-
gigt i praksis. Det betyder bl.a., at Forsyningstilsynet skal
sikres en økonomisk uafhængighed, herunder skal det sik-
res, at tilsynet har et særskilt årligt budget med tilstrækkeligt
personale og finansielle ressourcer, og at tilsynet selvstæn-
digt skal kunne anvende budgettet. Det er herved vigtigt, at
andre organisationer, herunder myndigheder, hverken direk-
te eller indirekte kan stille krav, der underminerer tilsynets
budgetmæssige autonomi og mulighed for at varetage sine
opgaver.
Forsyningstilsynets budgetmæssige uafhængighed vil blive
sikret ved, at omkostninger, der følger af den foreslåede lov
om Forsyningstilsynet eller regler fastsat i medfør af loven,
ligeledes skal finansieres af forsyningsvirksomhederne, og
omkostningerne opkræves med hjemmel i lov om Forsy-
ningstilsynet. Dermed sikres det, at de nye opgaver efter
lovforslaget, herunder den foreslåede opgave med at bistå
ministeren i regeludviklingen m.v., skal finansieres særskilt
fra opgaverne efter sektorlovgivningen. Forsyningstilsynet
vil derfor alene kunne imødekomme sådanne anmodninger
og udføre de øvrige opgaver efter lov om Forsyningstilsynet
i det omfang, der er finansiering hertil i medfør af opkræv-
ning efter lov om Forsyningstilsynet. Det vil således ikke
være muligt at overføre midler fra finansieringen af tilsynets
opgaver efter sektorlovgivningen til opgaverne efter lov om
Forsyningstilsynet. Det skal sikres ved udarbejdelse af reg-
ler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af tilsy-
nets udgifter til opgavevaretagelse efter den foreslåede lov
om For-syningstilsynet.
2.3. Forsyningstilsynets opgaver og beføjelser
2.3.1 Nye og udvidede opgaver
2.3.1.1 Gældende ret
Energitilsynet er oprettet i 2000 som en uafhængig klage- og
tilsynsfunktion på energiområdet. Tilsynet erstattede de da-
værende Elprisudvalg og Gas- og Varmeprisudvalg. Energi-
tilsynets opgaver er siden ændret og udvidet ved en række
lovændringer, herunder er tilsynets opgaver med internatio-
nalt samarbejde øget væsentligt.
Energitilsynet varetager opgaver, herunder som tilsyns- og
klagemyndighed, efter regler i sektorlovgivningen, hvilket
vil sige el-, naturgas- og varmeforsyningslovene, lov om
fremme af vedvarende energi, lov om fremme af besparelser
i energiforbruget samt regler, der er udstedt i medfør af dis-
se love. Energitilsynet er desuden udpeget som national re-
guleringsmyndighed i henhold til EU-direktiver om el- og
naturgasforsyning, og tilsynet varetager som sådan opgaver
efter EU-retsakter, der tillægger de nationale regulerings-
myndigheder beføjelser. Det drejer sig især om Europa-Par-
lamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. ju-
li 2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem
energireguleringsmyndigheder, Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler
for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af di-
rektiv 2003/54/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre
marked for naturgas og om ophævelse af direktiv
2003/55/EF og Europa-Parlamentets og Rådets Forordning
(EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og
gennemsigtighed på engrosenergimarkederne. Energitilsynet
varetager i dag betydelige opgaver i forbindelse med det in-
ternationale arbejde, særligt i sin egenskab af at være udpe-
get som Danmarks nationale regulerende myndighed for el-
og gassektoren i EU.
10
Energitilsynets opgaver og beføjelser efter sektorlovgivnin-
gen omfatter navnlig
- at føre tilsyn med priser og kundevilkår hos de såkaldte na-
turlige monopoler, dvs. elnet-, naturgasnet- og fjernvarme-
virksomhederne,
- at fastsætte årlige krav til elnet- og naturgasnetsvirksomhe-
dernes effektivitet,
- at føre tilsyn med, at fjernvarmevirksomhederne alene ind-
regner nødvendige omkostninger i priserne,
- at føre tilsyn med og regulere, at Energinet alene indregner
nødvendige omkostninger i selskabets priser,
- at regulere visse detailpriser for el og overvåge prisudvik-
lingen på detail- og engrosmarkederne for el og naturgas,
- at deltage i internationalt samarbejde om et velfungerende
europæisk marked for el og naturgas, og
- at gennemføre specialanalyser på områder, hvor der er
brug for kortlægning og undersøgelser.
Energitilsynet kan behandle og afgøre sager på eget initiativ
eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage, jf. elfor-
syningsloven § 80. Energitilsynets afgørelser kan påklages
til Energiklagenævnet efter regler herom i sektorlovgivnin-
gen.
Energitilsynet behandler ikke civilretlige klager, jf. elforsy-
ningslovens § 78, stk. 1. Civilretlige klager fra forbrugere
mod energiselskaber kan efter omstændighederne behandles
af Energiankenævnet, der er et privat ankenævn oprettet af
energibranchen i 2004 i medfør af forbrugerklageloven.
Den enkelte forbrugers civilretlige retsstilling i forhold til en
forsyningsvirksomhed hviler på både privatretlige regler
(f.eks. aftalelov, købelov m.v.), offentligretlige regler (f.eks.
markedsføringslov, prismærkningslov m.v.) og offentligret-
lige regler på forsyningsområdet (særligt elforsyningsloven,
naturgasforsyningsloven og varmeforsyningsloven). Er-
hvervsdrivendes overtrædelser af de offentligretlige regler
fører dog først og fremmest til sanktioner, som er tillagt den
pågældende tilsynsmyndighed i love, typisk påbud, forbud
og bøder – uden at overtrædelserne automatisk har civilretli-
ge konsekvenser i forholdet mellem forbrugeren og virk-
somheden. Det godkendte, private ankenævn på energifor-
syningsområdet behandler på grundlag af de privatretlige
regler, f.eks. aftalelov, købelov, formueretlige grundsætnin-
ger, erstatningsregler, herunder den af retspraksis skabte er-
statningsret, produktansvarslov m.v., civilretlige klager ved-
rørende det konkrete civilretlige mellemværende mellem
forbrugeren og virksomheden. I et vist omfang kan offent-
ligretlige regler inddrages i sagens afgørelse, hvis de har be-
tydning for den konkrete civilretlige tvist.
Energitilsynet varetager efter gældende regler i sektorlov-
givningen visse opgaver med at overvåge, registrere, analy-
sere og offentliggøre forhold, jf. bl.a. elforsyningslovens §
82, stk. 4 og 5. Det omfatter bl.a. markedsstruktur, klagesa-
ger og sagsbehandlingstider, prisinformation og udvikling,
konkurrence og forbrugermobilitet, samt indtægtsrammer,
bench-markingresultater og effektiviseringskrav på el- og
gasområdet. Der foretages i dag ikke nærmere vurderinger
på tværs af forsyningssektorerne.
Det følger af gældende regler i elforsyningslovens § 83, at
Energitilsynet i visse nærmere angivne tilfælde skal oriente-
re ministeren og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det
drejer sig om forhold, som Energitilsynet mener kan have
betydning for løsningen af opgaverne med bl.a. udstedelse,
ændring og kontrol med bevillinger. Der findes ikke ensarte-
de bestemmelser herom i alle sektorlovene.
Ministeren har efter de gældende regler ikke mulighed for at
anmode Energitilsynet om at fremsende oplysninger eller
analyser til brug for regeludviklingen eller ministerens ar-
bejde i øvrigt. Den manglende regulering heraf har skabt
usikkerhed omkring samarbejdet mellem Energitilsynet og
ministeren.
2.3.1.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er hensigten, at Forsyningstilsynet fremover skal have
en mere udviklingsorienteret rolle og bidrage til regeludvik-
lingen. Det indebærer bl.a., at tilsynet skal følge med i regu-
leringens effektivitet, herunder om den bidrager til at frem-
me forbrugernes interesser i bl.a. de områder, som fastlæg-
ges som fokusområder i § 1. Hvis Forsyningstilsynet finder,
at det ikke er tilfældet, skal tilsynet forpligtes til at give mi-
nisteren besked herom.
Det fremgår af den politiske aftale, at Forsyningstilsynet
skal varetage øgede analyse- og overvågningsopgaver, skal
inddrages tættere i det regeludviklende arbejde og skal have
øget ansvar for at udforme og implementere de tekniske reg-
ler inden for en ramme, der fastsættes ved lov.
Det vurderes, at tværgående opgaver og beføjelser, som in-
debærer en overvejende ensartet opgavevaretagelse på tværs
af forsyningssektorer, i udgangspunktet bør fastlægges i
denne lov. Opgaver og beføjelser, der knytter sig specifikt
til enkelte forsyningsarter, bør fortsat fastlægges i den re-
spektive sektorlovgivning for hver forsyningssektor.
Det vurderes derfor, at bestemmelser om Forsyningstilsy-
nets opgaver og beføjelser i relation til den økonomiske re-
gulering af de enkelte sektorer fortsat som udgangspunkt bør
opretholdes i den respektive sektorlovgivning. Det skyldes,
at der til trods for en øget ensartethed i reguleringen af de
enkelte forsyningssektorer fortsat er betydelige forskelle i,
hvordan de enkelte sektorer reguleres. Lovforslaget ændrer
11
således ikke på tilsynets opgaver og beføjelser i relation til
den økonomiske regulering m.m. af de enkelte forsynings-
sektorer. Dette afspejler den politiske aftale, hvoraf det
fremgår, at Forsyningstilsynets fremtidige opgaver og befø-
jelser skal analyseres nærmere og som udgangspunkt fast-
sættes i den respektive sektorlovgivning.
Visse tværgående regler i de gældende sektorlove, navnlig
visse bestemmelser om den institutionelle ramme for tilsy-
net i elforsyningsloven, kapitel 11 om Energitilsynet, fore-
slås dog flyttet med lovforslaget. Det omfatter bl.a. regler
om afgrænsningen af tilsynets kompetence i forhold til civil-
retlige sager, om tilsynets anledning til at behandle sager og
om tilsynets samarbejde med andre myndigheder. På disse
områder foreslås gældende regler overført til loven om For-
syningstilsynet med de fornødne tilpasninger. Eksisterende
bestemmelser, der ikke finder generel anvendelse inden for
Forsyningstilsynets kompetence, forbliver i den eksisterende
sektorlovgivning indtil videre. Forsyningstilsynet varetager
fortsat den del af det offentligretlige tilsyn med forsynings-
virksomhedernes overholdelse af forsyningslovgivningen,
som Forsyningstilsynet er tillagt i sektorlovgivningen. Det
karakteristiske for tilsynet med offentligretlige regler er, at
tilsynsmyndighedens sanktioner er fremadrettede. Det inde-
bærer, at når Forsyningstilsynet konstaterer en ulovlig til-
stand, vil tilsynet meddele pålæg om at ændre denne tilstand
med virkning for fremtiden.
Forsyningstilsynet vil, ligesom Energitilsynet, kunne be-
handle og afgøre sager på eget initiativ eller på grundlag af
en anmeldelse eller en klage, og tilsynets afgørelser efter
sektorlovgivningen vil ligesom i dag kunne påklages til
Energiklagenævnet efter regler herom.
Uanset udgangspunktet om, at Forsyningstilsynets opgaver
og beføjelser fastsættes i de respektive sektorlove, fremgår
det af aftalen ”Et stærkt Forsyningstilsyn”, at der er et poli-
tisk ønske om, at det nye Forsyningstilsyn vil skulle vareta-
ge en række yderligere opgaver. En del af disse opgaver –
særligt for så vidt angår Forsyningstilsynets forpligtelser til
oplysning om reguleringens effekter til ministeriet, en tætte-
re inddragelse af Forsyningstilsynet i det lov- og regelforbe-
redende arbejde, øgede opgaver i Forsyningstilsynet med at
analysere og overvåge sektoren og klarere rammer for, at
Forsyningstilsynet indgår i dialog med branchen og forbru-
gerne – er opgaver, der skal varetages på tværs af de enkelte
sektorer, og som derfor bør fastlægges i lov om Forsynings-
tilsynet.
I dag administreres sektorlovgivningen som udgangspunkt
som adskilte sektorer, da tilsynet ikke foretager sammenlig-
ninger og analyser på tværs af forsyningssektorerne. Lovfor-
slaget bemyndiger og forpligter tilsynet til at foretage så-
danne undersøgelser og analyser på tværs af forsyningssek-
torerne og sikrer, at resultatet heraf videregives til ministe-
ren, således at resultater og erfaringer m.m. kan indgå i re-
geludviklingen og i ministerens og Folketingets vurdering af
udviklingen i forsyningssektorerne.
Det foreslås med § 4, stk. 1, at der fastsættes en bestemmel-
se om, at Forsyningstilsynet skal foretage overvågning og
analyser af de forsyningssektorer, som tilsynet fører tilsyn
med, herunder forhold på tværs af sektorerne, med henblik
på løbende at tilvejebringe grundlag for en vurdering og ud-
vikling af reguleringen heraf. Bestemmelsen vil ikke ændre
på de overvågnings- og analyseopgaver, der fastsættes i de
respektive sektorlove eller som følge af EU-regler. Det bety-
der, at bl.a. elforsyningslovens § 82, stk. 4 og 5, ikke ophæ-
ves. Tilsynet skal således fortsat foretage de nævnte analy-
ser efter sektorlovgivningen, uanset at tilsynet med lov om
Forsyningstilsynet forpligtes til at foretage yderligere over-
vågning og analyser. Bestemmelsen vil alene supplere de
gældende regler, således at Forsyningstilsynet – ud over de
allerede eksisterende forpligtelser til at overvåge og analyse-
re særlige forhold inden for de sektorer, som Forsyningstil-
synet skal føre tilsyn med – også skal overvåge og analysere
forhold, som går på tværs af sektorerne, som Forsyningstil-
synet fører tilsyn med. Analyser på tværs af sektorerne har
bl.a. til hensigt at undersøge mulighederne for hensigtsmæs-
sig og værdiskabende harmonisering på tværs af forsynings-
sektorerne.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at Forsy-
ningstilsynet kan foretage overvågning og analyser, der er
dækkende og tilstrækkelige i forhold til at efterse, at forsy-
ningssektorerne udvikler sig i overensstemmelse med og in-
den for rammerne af de formål, som Forsyningstilsynet skal
varetage efter sektorlovgivningen og lov om Forsyningstil-
synet, jf. lovforslagets § 1. Herunder giver bestemmelsen
mulighed for at efterse, at forbrugernes interesser varetages
gennem høj effektivitet i sektorerne, lavest mulige priser på
kort og lang sigt, en sikker og stabil forsyning samt en om-
kostningseffektiv teknologiudvikling og en omkostningsef-
fektiv grøn omstilling. Det foreslås, at energi-, forsynings-
og klimaministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om,
hvilke overvågnings- og analyseopgaver Forsyningstilsynet
skal varetage for at tilvejebringe grundlag for en vurdering
og udvikling af reguleringen som ønsket. Det kan f.eks. væ-
re regler om, at Forsyningstilsynet årligt skal overvåge og
analysere nærmere bestemte forhold i sektoren, såsom inve-
steringsniveau, forrentning af egenkapital og investeret ka-
pital, forsyningssikkerhed, markedsstruktur og lignende.
Inden for rammerne af de regler, som ministeren forventes
at fastsætte med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i §
4, stk. 5, vil ministeren ingen instruktionsbeføjelse have
over for Forsyningstilsynet i relation til, hvorledes Forsy-
ningstilsynet løser de pågældende opgaver. Forsyningstilsy-
net skal i øvrigt selv fastlægge omfanget af Forsyningstilsy-
nets overvågning og analyser, ligesom Forsyningstilsynet
kan foretage yderligere overvågning og analyser, såfremt
Forsyningstilsynet finder det relevant, jf. § 4, stk. 4. Når
Forsyningstilsynet foretager overvågning og analyser, skal
tilsynet i hvert enkelt tilfælde vurdere behovet herfor, idet
12
Forsyningstilsynets arbejde vil blive finansieret af de regule-
rede virksomheder. Dette indebærer bl.a. en proportionali-
tetsvurdering af den enkelte analyse. Overvågningen og ana-
lyserne skal fortsat foretages af Forsyningstilsynet i fuld
uafhængighed, og de endelige resultater af analyserne of-
fentliggøres, bl.a. på Forsyningstilsynets hjemmeside.
Det foreslås, at Forsyningstilsynet får beføjelse til at indhen-
te de oplysninger, der er nødvendige til varetagelsen af op-
gaverne, hos de virksomheder, Forsyningstilsynet fører til-
syn med, herunder fastsætte en frist for fremsendelsen af de
relevante oplysninger og krav til formen på de fremsendte
oplysninger.
Ifølge den politiske aftale ”Et stærkt Forsyningstilsyn” skal
der sikres en styrket tilbagemelding og oplysning fra Forsy-
ningstilsynet til ministeren og Folketinget, så Forsyningstil-
synets viden og erfaring bringes bedst muligt i anvendelse i
regeludviklingen og det politiske arbejde, herunder for at
kunne sikre en regulering af forsyningssektorerne, der reali-
serer de fastlagte politiske målsætninger. Samtidig er der et
ønske om, at Forsyningstilsynet skal kunne varetage sine
opgaver og beføjelser effektivt.
På den baggrund ønskes der fastlagt klare rammer for en lø-
bende, rettidig orientering om relevante forhold, som Forsy-
ningstilsynet forpligtes til at oplyse ministeren om. Det fore-
slås således med § 4, stk. 2, at Forsyningstilsynet skal orien-
tere energi-, forsynings- og klimaministeren om forhold,
som Forsyningstilsynet bliver opmærksom på. Det kan f.eks.
være forhold, som er af interesse for ministeren, eller som,
Forsyningstilsynet vurderer, bør inddrages i ministerens og
ministeriets arbejde med udviklingen af reguleringen. Det
kan også dreje sig om forhold i forbindelse med varetagelse
og løsning af Forsyningstilsynets opgaver, og forhold, som i
særlig grad vurderes at have ministerens interesse, f.eks. for-
hold vedrørende reguleringen af de enkelte forsyningssekto-
rer, som efter Forsyningstilsynets opfattelse strider imod
målsætningen for disse sektorer, herunder det foreslåede for-
mål med lov om Forsyningstilsynet.
Endvidere indebærer den foreslåede bestemmelse, at Forsy-
ningstilsynet løbende kan orientere ministeren om forhold,
som Forsyningstilsynet i øvrigt finder relevante, herunder
orientere ministeren på et tidligere tidspunkt end ved afrap-
portering af analyser og overvågning om de forhold, Forsy-
ningstilsynet overvåger og analyser.
Tilsynets kompetencer og viden på baggrund af erfaringer
med administrationen af sektorlovgivningen ønskes i højere
grad inddraget til gavn for administrationen og udviklingen
af reguleringen af forsyningssektorerne. Det er imidlertid ik-
ke alle oplysninger og analyser, som det vurderes hensigts-
mæssigt, at Forsyningstilsynet skal løse som en fast tilba-ge-
vendende opgave. Ofte kan der være tale om engangsanaly-
ser af konkrete forhold i sektoren eller engangsbidrag, som
har relevans for arbejdet med udviklingen af reguleringen og
for Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets arbejde i øv-
rigt.
Med henblik på at Forsyningstilsynets viden og erfaringer
kan inddrages tæt i arbejdet, foreslås det i § 4, stk. 3, at
energi-, forsynings- og klimaministeren skal kunne anmode
Forsyningstilsynet om at bidrage med oplysninger om for-
hold samt om at foretage nærmere analyser af forhold på
forsyningsområdet. En sådan ordning findes ikke i dag. For
at sikre en tæt inddragelse af Forsyningstilsynet i det rege-
ludviklende arbejde får ministeren herunder mulighed for at
anmode Forsyningstilsynet om konkrete bidrag til brug for
det lov- og regelforberedende arbejde samt til ministeriets
arbejde med at betjene ministeren og Folketinget.
Det forudsættes, at energi-, forsynings- og klimaministeren i
anmodningen vil skulle angive det nærmere emne og ram-
merne for de oplysninger og analyser, som Forsyningstilsy-
net ønskes at bidrage med. Ministeren kan anmode om op-
lysninger og analyser om emner, som ligger inden for ram-
merne af de emner, som ministeren ville kunne fastsætte
regler om, at Forsyningstilsynet skal overvåge og analysere.
Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 3, indebærer bl.a., at
ministeren kan anmode Forsyningstilsynet om at udarbejde
forslag til brug for ministeriets opgaver med at udvikle regu-
leringen på forsyningsområdet.
Det ligger i den foreslåede bestemmelse om ministerens an-
modning om oplysninger, at Forsyningstilsynet skal kunne
anmodes om at udarbejde forslag til brug for energi-, forsy-
nings- og klimaministerens løbende opgaver med at admini-
strere og udvikle reguleringen på forsyningsområdet. Det in-
debærer bl.a., at Forsyningstilsynet under hensyntagen til til-
synets uafhængighed skal bidrage med oplysninger og ana-
lyser samt forslag til regelændringer, der efter Forsynings-
tilsynets vurdering vil understøtte en mere omkostningsef-
fektiv eller mindre administrativ byrdefuld regulering. Det
indebærer desuden, at ministeren kan invitere Forsyningstil-
synet til møder.
Det ønskes med bestemmelsen i § 4, stk. 3, fremhævet, at
Forsyningstilsynet inden for rammerne af sin uafhængighed
fortsat kan bidrage til ministerens varetagelse af opgaver på
forsyningsområdet, og at det forudsættes, at Forsyningstil-
synet kan levere bidrag til ministerens varetagelse af opga-
ver, herunder kan bidrage med oplysninger til brug for det
lovforberedende arbejde og for udarbejdelse af administra-
tivt fastsatte regler. Bestemmelsen har således bl.a. til for-
mål at sikre en tæt inddragelse af Forsyningstilsynet i rege-
ludviklingen.
Inden for rammerne af ministerens anmodning og fastsatte
regler vil Forsyningstilsynet skulle varetage opgaverne med
øgede analyser og overvågning, orientering af ministeren og
bidrag med oplysninger i fuld uafhængighed, jf. § 2, stk. 2,
13
og ministeren vil ikke kunne påvirke Forsyningstilsynets til-
rettelæggelse af arbejdet med opgaverne eller analysekon-
klusioner på baggrund af arbejdet.
Ministeren vil kunne anmode Forsyningstilsynet om at udfø-
re de pågældende opgaver, men det vil i sidste ende være
Forsyningstilsynet, som selvstændigt vurderer, om en kon-
kret opgave kan udføres, og anmodning kan imødekommes,
jf. § 4, stk. 4, eller om imødekommelsen vil være i strid med
Forsyningstilsynets uafhængighed, herunder Forsyningstil-
synets økonomiske uafhængighed. Hvis tilsynet vurderer, at
imødekommelse af en konkret anmodning er i strid med uaf-
hængigheden, vil tilsynet være forpligtet til at afslå imøde-
kommelse.
Forsyningstilsynet skal f.eks. afslå at imødekomme en kon-
kret anmodning, hvis Forsyningstilsynet vurderer, at imøde-
kommelse vil være i strid med Forsyningstilsynets uafhæn-
gighed, herunder den økonomiske uafhængighed. I denne
forbindelse kan Forsyningstilsynet afslå at imødekomme en
anmodning, hvis der ikke er økonomisk rum til at udføre op-
gaven inden for finansieringen af tilsynets opgaver efter lov
om Forsyningstilsynet. Grunden hertil er, at finansieringen
af tilsynets opgaver efter sektorlovgivningen ikke kan an-
vendes til finansiering af opgaver efter lov om Forsynings-
tilsynet. Der henvises til afsnit 2.2. for nærmere om tilsynets
uafhængighed og afsnit 2.4 for beskrivelse af finansierin-
gen af de foreslåede opgaver efter lov om Forsyningstilsy-
net.
Til brug for Forsyningstilsynets arbejde foreslås det, at For-
syningstilsynet hos de relevante forsyningsvirksomheder
skal kunne indhente de oplysninger, der er nødvendige for
varetagelsen af opgaverne, herunder fastsætte en frist for
fremsendelsen af de relevante oplysninger og krav til for-
men på de fremsendte oplysninger. Der henvises til nærmere
oplysninger om indhentelse af oplysninger i afsnit 2.5.
2.3.2 Årsrapport, samarbejde, kontaktudvalg og arbejdspro-
gram
2.3.2.1. Gældende ret
Energitilsynet skal efter bestemmelsen i § 82 i elforsynings-
loven årligt aflægge beretning om sin virksomhed og vareta-
gelsen af sine opgaver. Tilsynet udarbejder i dag to rappor-
ter, henholdsvis til energi-, forsynings- og klimaministeren
kaldet "Resultater og Udfordringer" og til Europa-Kommis-
sionen og det europæiske agentur for samarbejde mellem
energireguleringsmyndigheder kaldet "National Report".
Årsrapporterne kan findes på Energitilsynets hjemmeside.
Elforsyningsloven indeholder i § 78, stk. 4, en bestemmelse
om sekretariatets samarbejde med andre myndigheder. Det
fremgår bl.a., at Sekretariatet for Energitilsynet skal samar-
bejde med andre myndigheder, herunder konkurrencemyn-
dighederne, med henblik på en effektiv opgaveløsning. Det
fremgår også, at Energitilsynet deltager i det europæiske
agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndighe-
der, jf. stk. 2, og at Energitilsynet efterkommer bindende ju-
ridiske afgørelser fra Europa-Kommissionen og fra det euro-
pæiske agentur for samarbejde mellem energiregulerings-
myndigheder, jf. § 79 a. Efter elforsyningslovens § 78 a kan
Energitilsynets videregive oplysninger til og samarbejde
med det europæiske agentur for samarbejde mellem energi-
reguleringsmyndigheder og til Europa-Kommissionen. Der
er lignende bestemmelser i naturgasforsyningslovens § 41 a
og b.
Energitilsynet sender rapporter, vejledninger og lignende i
høring i forbindelse med udarbejdelse af materialet, men
regler om regelmæssig og formaliseret inddragelse af bran-
chen, forbrugerrepræsentanter og øvrige myndigheder i
Energitilsynets arbejde eksisterer ikke i dag.
2.3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at reglen i elforsyningslovens § 82, stk. 1, om
årlig afrapportering overflyttes til og fastsættes i lov om
Forsyningstilsynet, jf. den foreslåede § 5. Det skal fortsat
være muligt at udarbejde to rapporter.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet i årsrapporten til mi-
nisteren (svarende til "Resultater og Udfordringer") bl.a. re-
degør for det samarbejde og den dialog, som Forsyningstil-
synet i det forløbne år har haft med andre myndigheder,
brancher, interesseorganisationer og forbrugere, herunder
dialog med et eventuelt kontaktudvalg.
Endvidere forudsættes det, at rapporten skal redegøre for
forhold ved reguleringen af de enkelte sektorer, som efter
Forsyningstilsynets opfattelse strider imod hensigten med
lovgivningen eller det foreslåede formål i lov om Forsy-
ningstilsynet, eller som vurderes at have energi-, forsynings-
og klimaministerens interesse eller generel politisk interesse
i øvrigt. Det er udtryk for det generelle ønske om, at tilsyns-
myndighedens særlige erfaringer og viden i højere grad skal
inddrages til gavn for udviklingen af reguleringen af forsy-
ningssektorerne.
Kravene til rapporten til Europa-Kommissionen og det euro-
pæiske agentur for samarbejde mellem energiregulerings-
myndigheder videreføres uændret. Det indebærer, at rappor-
ten fortsat skal indeholde oplysninger om Forsyningstilsy-
nets varetagelse af opgaver i henhold til direktiverne. Det in-
debærer oplysninger om bred overvågning af markederne og
markedsprocesser, ligesom tilsynets samarbejde med de øv-
rige medlemslandes regulerende myndigheder og Europa-
Kommissionen skal behandles.
14
Det vurderes, at bestemmelsen i elforsyningslovens § 78,
stk. 4, om sekretariatets samarbejde med andre myndigheder
bør flyttes til lov om Forsyningstilsynet. Der tilsigtes med
flytningen af bestemmelsen ingen indholdsmæssige ændrin-
ger af tilsynets forpligtelser til at samarbejde med øvrige
myndigheder. Tilsynet vil derfor også fremadrettet skulle
samarbejde med særligt konkurrencemyndigheder og leve
op til internationale forpligtelser til samarbejde og imøde-
komme øvrige behov for samarbejde såvel nationalt som in-
ternationalt.
Derimod foreslås bestemmelserne i elforsyningslovens § 78
a om videregivelse af oplysninger til og samarbejde med de
internationale myndigheder og § 79 a om at efterkomme
bindende juridiske afgørelser ikke overflyttet til lov om For-
syningstilsynet. Det samme gælder de parallelle bestemmel-
ser i naturgasforsyningslovens §§ 41 a og b. De nævnte be-
stemmelser overflyttes ikke, fordi de handler om oplysnin-
ger til og samarbejde om opgaver, der forbliver i sektorlov-
givningen.
For at øge åbenheden om Forsyningstilsynets aktiviteter og
for at sikre passende inddragelse af andre myndigheder, for-
syningsvirksomhederne og forbrugerne præciseres det i lov-
forslagets § 9, at Forsyningstilsynet bl.a. skal samarbejde
med andre myndigheder, forsyningsvirksomhederne og rele-
vante organisationer, hvilket omfatter både forbrugerorgani-
sationer og brancheorganisationer, om varetagelse af opga-
verne. Bestemmelsen erstatter gældende § 78, stk. 4, 2 og 3.
pkt. i elforsyningsloven, om at sekretariatet skal samarbejde
med myndigheder og branchen.
Det foreslås med § 8, at samarbejdet kan formaliseres ved,
at ministeren nedsætter et kontaktudvalg, som Forsyningstil-
synet kan drøfte relevante forhold med inden for de sektorer,
som Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med. Kontaktudval-
get vil kunne følge udviklingen i forsyningssektorerne og
komme med forslag til tilsynets varetagelse af opgaver, her-
under tilsyns- og klagebehandling, men også de nye opgaver
med overvågning og analyser samt reguleringen af sektoren
i øvrigt kan drøftes med udvalget.
Kontaktudvalget vil ikke kunne øve indflydelse på Forsy-
ningstilsynets arbejde, ligesom Forsyningstilsynet skal være
uafhængigt af kontaktudvalget. Kontaktudvalget vil alene
være et formaliseret udvalg, som Forsyningstilsynet kan ind-
drage omkring forhold, som Forsyningstilsynet finder rele-
vante at drøfte med branchen. Det foreslås, at ministeren be-
myndiges til at fastsætte regler om kontaktudvalget, herun-
der regler om kontaktudvalgets kompetencer, møder og del-
tagere, jf. lovforslagets § 8, stk. 2. Der kan f.eks. fastsættes
regler om, branche- og forbrugerorganisationer kan foreslå
eller indstille medlemmer, forud for at udvalget nedsættes,
eller at kontaktudvalget skal høres og inddrages i bestemte
typer af sager, eller hvis Forsyningstilsynet forventer at ori-
entere ministeren om uhensigtsmæssigheder i reguleringen.
Kontaktudvalget kan f.eks. bestå af repræsentanter fra bran-
che- og forbrugerorganisationer, relevante myndigheder og
regulerede virksomheder, ligesom øvrige interessenter på
området kan tildeles plads i kontaktudvalget på såvel fast
som ad hoc-basis.
Forsyningstilsynet kan i øvrigt som hidtil indgå i dialog og
drøftelser med såvel branche- og forbrugerorganisationer og
de regulerede virksomheder som øvrige myndigheder, i det
omfang tilsynet finder behov herfor. Det gælder for både
konkrete afgørelser og for generelle drøftelser om regulerin-
gen og tilsynets arbejde.
Endelig foreslås det med § 6 som noget nyt, at Forsynings-
tilsynet skal udarbejde en arbejdsplan, som overordnet rede-
gør for de aktiviteter, som Forsyningstilsynet forventer at
fokusere særligt på i kommende år.
Arbejdsplanen vil bl.a. kunne indeholde oplysninger om,
hvilke større analyser der forventes gennemført, og hvilke
regler der forventes undersøgt nærmere. Planen vil også
kunne indeholde oplysninger om det forventede samarbejde
med øvrige myndigheder, branche- og forbrugerorganisatio-
ner og de regulerede virksomheder. Det kan f.eks. være op-
lysninger om et nedsat kontaktudvalgs arbejde.
Energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges tillige
til at fastsætte nærmere regler om arbejdsplanen, herunder
planens indhold, frister for udarbejdelsen og tilvejebringelse
af planen, eksempelvis regler om, at branchen, et eventuelt
nedsat kontaktudvalg og andre relevante parter skal høres
forud for Forsyningstilsynets færdiggørelse af arbejdspla-
nen, jf. lovforslagets § 6, stk. 3.
Dette svarer til praksis i andre lande i EU, hvor udarbejdel-
sen af en arbejdsplan anvendes til at skabe gennemsigtighed
og inddragelse af forsyningssektorerne. Det vil dog være
Forsyningstilsynet, som selvstændigt udarbejder den endeli-
ge arbejdsplan. Bemærkninger og forslag vil skulle indgå
som grundlag for Forsyningstilsynets arbejde med planen,
men Forsyningstilsynet vil ikke være forpligtet til at indar-
bejde kommentarer eller forslag.
2.4. Finansiering
2.4.1. Gældende ret
Reglerne om finansieringen af Energitilsynets udgifter til
etablering, drift og opgavevaretagelse var for perioden 1.
oktober 2016 til 31. december 2017 reguleret ved lov nr.
662 af 8. juni 2017 om ændring af lov om elforsyning, lov
om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning
og lov om vandsektorens organisering og økonomiske for-
hold (økonomisk regulering af netvirksomheder, skærpelse
af netvirksomheders særskilte identitet, ophævelse af støtte-
15
ordninger for elektricitet fra særlige anlæg, der anvender
biomasse som energikilde, og opkrævning af betaling for
myn-dighedsbehandling m.v.) (herefter benævnt lov nr. 662
af 8. juni 2017), hvorefter der blev fastsat et lovfikseret be-
løb, der skulle opkræves hos Energinet, til betaling for visse
myndighedsopgaver m.v. frem til 31. december 2017.
Hidtil er omkostningerne til Energitilsynets drift og opgave-
varetagelse på el- og naturgasområdet blevet finansieret af
Energinet i henhold til lov nr. 662 af 8. juni 2017. På el-om-
rådet har Energinet overvæltet omkostningerne på systemta-
riffen, som betales af elhandelsvirksomhederne. På naturga-
sområdet har Energinet overvæltet omkostningen på natur-
gastransmissionstariffen, som betales af naturgasdistributi-
onsvirksomhederne og overvæltes på naturgasforbrugerne.
Ved lov nr. 1399 af 5. december 2017 om ændring af en
række love på energiområdet, som er trådt i kraft 1. januar
2018, er der sket en omfordeling af omkostningerne, hvor-
ved det sikres, at de virksomheder, som modtager ydelser i
form af myndighedsbehandling, betaler for disse ydelser.
Betalingerne dækker alle Energitilsynets omkostninger, idet
Energitilsynets drift og opgavevaretagelse er fuldt ud gebyr-
finansieret. Lovændringerne har til formål at fastsætte hjem-
mel til, at der kan opkræves betaling for og fastsættes regler
om opkrævning af gebyr for drift og opgavevaretagelse
blandt andet i Energitilsynet. Energitilsynets drift- og opga-
vevaretagelse er fuldt ud finansieret af de selskaber, som
Energitilsynet fører tilsyn med. Selskaberne betaler Energi-
tilsynets omkostninger i henhold til regler herom i de re-
spektive sektorlove.
Den gældende gebyrordning indebærer, at gebyrbetalingen
er opdelt i to dele. Der opkræves for det første konkret time-
afregnede gebyrer, hvor der er direkte modydelser (behand-
ling af tilladelser, godkendelser, ansøgninger m.v.), jf. elfor-
syningslovens § 78, stk. 12, naturgasforsyningslovens § 44,
stk. 2, og varmeforsyningslovens § 23 c, stk. 2. For det an-
det opkræves gebyrer, som er baserede på generelle grund-
beløb, hvor opgaverne omfatter modydelser i bredere for-
stand såsom tilsyn, bredere analyser, markedsovervågning,
jf. elforsyningslovens § 78, stk. 11, naturgasforsyningslo-
vens § 44, stk. 1, varmeforsyningslovens § 23 c, stk. 1, lov
om fremme af vedvarende energi § 65, stk. 1, og lov om
fremme af besparelser i energiforbruget § 18, stk. 3.
Energitilsynet kan inden for den samlede ramme foretage
gebyropkrævning og fordele opkrævningerne mellem de tre
energiformer, mellem den konkrete kreds af ydelsesmodta-
gere og mellem gebyrer baseret på timeafregning og gebyrer
baseret på grundbeløb.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det vurderes, at regler om finansieringen af tilsynets om-
kostninger til drift- og opgavevaretagelse efter sektorlovgiv-
ningen bør opretholdes i den respektive sektorlovgivning.
Lov om Forsyningstilsynet ændrer således ikke på finansie-
ringen af den drift- og opgavevaretagelse, som Forsynings-
tilsynet varetager efter regler i sektorlovgivningen.
Omkostninger, der følger af den foreslåede lov om Forsy-
ningstilsynet eller regler fastsat i medfør af loven, bør ligele-
des finansieres af forsyningsvirksomhederne, og omkostnin-
gerne bør opkræves med hjemmel i lov om Forsyningstilsy-
net. Herved opretholdes princippet om, at hjemmel for op-
krævning af beløb til dækning af tilsynets omkostninger
fastsættes i samme lov, som fastsætter regler om de pågæl-
dende opgaver, eller som bemyndiger ministeren til at fast-
sætte regler om de pågældende opgaver.
Det foreslås, at udgifter til etablering, drift- og opgavevare-
tagelse efter lov om Forsyningstilsynet opkræves hos de
virksomheder, som også betaler for Forsyningstilsynets
drift- og opgavevaretagelse efter sektorlovgivningen. Det
foreslåede gebyr er baseret på generelle grundbeløb på
samme måde som de bredere opgaver efter sektorlovgivnin-
gen, jf. elforsyningslovens § 78, stk. 11, naturgasforsynings-
lovens § 44, stk. 1, varmeforsyningslovens § 23 c, stk. 1, lov
om fremme af vedvarende energi § 65, stk. 1, og lov om
fremme af besparelser i energiforbruget § 18, stk. 3. Det
vurderes, at de opgaver, som vil blive finansieret af det fore-
slåede gebyr ligeledes er opgaver, som omfatter modydelser
i bredere forstand såsom generelle analyser, markedsover-
vågning og bidrag til ministeren til brug for bl.a. ændret re-
gulering. Når niveauet og omfanget af de nye opgaver er
fastlagt, vil udgifterne hertil således blive opkrævet hos de
samme virksomheder, som opkræves grundbeløbsgebyr ef-
ter sektorlovgivningen.
Efter el- og gasdirektiverne skal det sikres, at den nationale
reguleringsmyndighed har tilstrækkelige finansielle ressour-
cer til at opfylde sine forpligtelser efter direktiverne. Det in-
debærer bl.a., at den regulerende myndighed skal kunne
træffe selvstændige afgørelser uafhængigt af politiske orga-
ner og skal have separate årlige budgetbevillinger med auto-
nomi i forbindelse med gennemførelsen af det tildelte bud-
get og tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer
til at varetage dens opgaver. Det indebærer endvidere, at an-
dre myndigheder ikke må kunne stille krav, som undermine-
rer tilsynets uafhængighed, herunder den budgetmæssige au-
tonomi. Med forslaget om, at de nye opgaver efter lovforsla-
get, herunder den foreslåede opgave med at bistå ministeren
i regeludviklingen m.v., skal finansieres særskilt fra opga-
verne efter sektorlovgivningen, sikres det, at ministerens an-
modninger efter den foreslåede bestemmelse ikke udfordrer
Forsyningstilsynets budgetmæssige autonomi. Forsyningstil-
synet vil alene kunne imødekomme sådanne anmodninger
og udføre de øvrige opgaver efter lov om Forsyningstilsynet
i det omfang, der er finansiering hertil i medfør af opkræv-
ning efter lovforslagets § 11. Det vil således ikke være mu-
ligt at overføre midler fra finansieringen af tilsynets opgaver
efter sektorlovgivningen til opgaverne efter lov om Forsy-
ningstilsynet. Det skal sikres ved udarbejdelse af regler om
16
betaling og opkrævning af beløb til dækning af tilsynets ud-
gifter til opgavevaretagelse efter denne lov.
Der forventes aktuelt ingen udgifter til selve etableringen af
Forsyningstilsynet, da der reelt er tale om en omlægning af
Energitilsynet, og ressourcer til organiseringen forudsættes
afholdt inden for tilsynets eksisterende rammer. Såfremt der
senere lægges flere forsyningsformer ind under Forsynings-
tilsynets kompetence, vil der i den forbindelse skulle tages
stilling til finansiering af de øgede omkostninger, som dette
måtte give anledning til.
Med lovforslaget etableres retlige rammer for, at Forsy-
ningstilsynet skal varetage flere overvågnings- og analyse-
opgaver, og at Forsyningstilsynet mere aktivt bidrager med
at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for en udvikling af
reguleringen for forsyningssektorerne. Disse opgaver og va-
retagelsen heraf vurderes mest hensigtsmæssigt at blive til-
rettelagt nærmere efter den nye organisering af tilsynet er på
plads. Først herefter vil eventuelle øgede udgifter kunne op-
gøres.
2.5 Oplysningspligt og sanktioner
2.5.1. Gældende ret
Elforsyningslovens § 84, stk. 5, naturgasforsyningslovens §
45 og varmeforsyningslovens § 23 b, stk. 5, indeholder be-
stemmelser om, at forsyningsvirksomheder efter anmodning
skal fremsende oplysninger. Efter varmeforsyningslovens §
23 b, stk. 6, er der tillige et krav om, at virksomheder kan
pålægges at tilvejebringe oplysninger. De respektive sektor-
love indeholder regler om strafferetlige sanktioner for man-
glende overholdelse af denne forpligtelse. Medmindre høje-
re straf er forskyldt efter anden lovgivning, kan ifaldes straf-
ansvar i form af bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (ju-
ridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
kapitel 5.
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den foreslåede lov om Forsyningstilsynet indeholder i § 7,
stk. 1, en bestemmelse om, at forsyningsselskaber efter an-
modning skal fremsende oplysninger, der er nødvendige for
Forsyningstilsynets varetagelse af overvågnings- og analy-
seopgaver efter § 4, stk. 1.
Udgangspunktet er, at der er tale om oplysninger, som virk-
somheden allerede er i besiddelse af, men der kan – inden
for rimelige og proportionale rammer – også være tale om,
at virksomheden skal tilvejebringe oplysninger, der er nød-
vendige for at efterse, at målsætningerne efter forslagets § 1
for sektorerne efterleves effektivt, herunder at sikre gennem-
sigtighed i forsyningssektorerne og forbrugernes interesser.
Ved »tilvejebringe« forstås fremskaffelse af eksisterende
oplysninger.
De omfattede virksomheder er både forsyningsvirksomheder
omfattet af loven, men også disses koncernforbundne virk-
somheder. Ved begrebet »koncern« forstås en modervirk-
somhed og alle dens dattervirksomheder. Det svarer til defi-
nitionen i bilag 1, afsnit B, i årsregnskabsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1580 af 10. december 2015. Tilsynet kan
anvende beføjelsen i forhold til den koncernforbundne virk-
somhed, hvis der har fundet en eller flere transaktioner sted
mellem denne virksomhed og virksomheden omfattet af lo-
ven.
Udøvelsen af beføjelsen efter forslaget § 7 skal ske inden for
grænserne af retssikkerhedsloven, jf. lov nr. 442 af 9. juni
2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter. Det medfører bl.a., at
beføjelsen til at give påbud om tilvejebringelse af oplysnin-
ger skal udøves proportionelt, dvs. at indgrebet kun må an-
vendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er til-
strækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til for-
målet med indgrebet. Anmodningen må således ikke pålæg-
ge virksomheden økonomiske udgifter, der er ude af propor-
tion med formålet med anmodningen.
For at sikre en effektiv efterlevelse af Forsyningstilsynets
anmodninger om at fremsende oplysninger foreslås det, at
der gives mulighed for, at Forsyningstilsynet kan påbyde
virksomheden at fremsende oplysningerne inden en fastsat
frist. Det foreslås samtidig, at Forsyningstilsynets afgørelser
om påbud kan påklages til Energiklagenævnet.
Det foreslås endvidere, at manglende efterlevelse af påbud-
det kan mødes med strafferetlige sanktioner, jf. § 13. Med-
mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der efter anmodning fra Forsynings-
tilsynet undlader at afgive eller tilvejebringe oplysninger
m.v., og der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
ner) strafansvar. Se endvidere bemærkninger til §§ 12-13.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-
ser for det offentlige. Omkostninger til Forsyningstilsynets
etablering, drift og opgavevaretagelse vil, som tilfældet er i
dag for Energitilsynet, blive opkrævet hos de forsynings-
virksomheder, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med. De
gældende opgaver efter sektorlovgivningen ændrer sig ikke,
og Forsyningstilsynets nye opgaver med bl.a. samarbejde
med branchen, ministeren og ministeriet vil ligeledes blive
finansieret af de virksomheder, tilsynet fører tilsyn med.
Når § 7 om Forsyningstilsynets adgang til at indhente data
fra selskaberne til brug for overvågning og analyse sættes i
kraft, kan det give anledning til øget klagebehandling i
Energiklagenævnet. Omfanget heraf og finansieringsbeho-
vet vurderes i sammenhæng med, at der tages stilling til For-
syningstilsynets fremtidige opgaver med overvågning og
17
ana-yse af sektoren, og bestemmelsen sættes ikke i kraft, før
der er taget stilling til opgaveomfang og finansieringsbehov.
Samlet vurderes lovforslaget at have ingen administrative
konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Det foreslås, at udgifter til etablering, drift og opgavevareta-
gelse efter lovforslaget opkræves hos de samme forsynings-
virksomheder, der i dag betaler for Energitilsynets drift og
opgavevaretagelse efter sektorlovgivningen, hvilket vil el-
forsyningsloven, naturgasforsyningsloven, varmeforsynings-
loven, lov om fremme af vedvarende energi og lov om frem-
me af besparelser i energiforbruget.
Der forventes aktuelt ingen udgifter til selve etableringen af
Forsyningstilsynet, da der indtil videre reelt er tale om en
omlægning af Sekretariatet for Energitilsynet til Forsynings-
tilsynets personale. De gældende rammer for tilsynet vil så-
ledes ikke medføre større konsekvenser. Ressourcer til orga-
nisering heraf forudsættes afholdt inden for tilsynets eksi-
sterende rammer.
Med lovforslaget etableres retlige rammer for, at Forsy-
ningstilsynet skal varetage flere overvågnings- og analyse-
opgaver, og at Forsyningstilsynet mere aktivt bidrager med
at tilvejebringe grundlag for en udvikling af reguleringen på
energiområdet. Disse opgaver foreslås at blive gebyrfinan-
sieret. Bestemmelserne om de nye opgaver træder først i
kraft efter ministerens nærmere bestemmelse.
Det er hensigten, at der i samarbejde med den kommende
direktør for Forsyningstilsynet skal tages stilling til de frem-
adrettede opgaver og finansiering heraf. Dette indebærer og-
så, at ministeren ikke kan sætte bestemmelserne i §§ 4, 6-8
og 12, stk. 2 og 3 i kraft, før finansiering og omfanget af dis-
se opgaver er endeligt afklaret. På samme måde vil ministe-
ren ikke kunne benytte sig af sin bemyndigelse til at pålæg-
ge Forsyningstilsynet øgede opgaver med eksempelvis over-
vågning og analyser, inden der er taget stilling til opgaver-
nes omfang og nødvendige finansiering. Tilsvarende forven-
tes ministeren heller ikke at benytte sig af adgangen til efter
anmodning at bede tilsynet bidrage efter lovforslagets § 4,
stk. 3, før der er taget nærmere stilling til opgavernes om-
fang og finansieringen.
I øvrigt opretholdes regler om Forsyningstilsynets opgaver
og beføjelser som udgangspunkt i den respektive sektorlov-
givning. Enkelte opgaver løser Energitilsynet også i dag ef-
ter elforsyningsloven. Med lovforslaget overføres de til lov-
forslaget om Forsyningstilsynet på grund af deres tværgåen-
de karakter. Omkostningerne for erhvervslivet er imidlertid
uændrede og vil blive opkrævet som hidtil, blot med hjem-
mel i forslagets § 11 fra bestemmelsen er sat i kraft.
De administrative konsekvenser af lovforslaget for erhvervs-
livet forventes at være begrænsede og medføre samlede om-
kostninger for under 4 mio. kr. Håndtering af faktura hos
forsyningsvirksomhederne vil medføre begrænsede øgede
administrative omkostninger. Da virksomhederne må for-
ventes allerede at være i besiddelse af et fakturerings-/afreg-
ningssystem, vil der ikke være øvrige administrative om-
kostninger forbundet med lovforslaget. Der vil være tale om
en løbende omkostning. Det vurderes, at opkrævningen ikke
medfører omstillingsomkostninger.
Det forventes, at lovforslaget kan bidrage til en mere hurtig
og smidig sagsbehandling i tilsynet, hvilket kan have posi-
tive afledte konsekvenser for de berørte virksomheder.
Der tages stilling til ressourcebehov til eventuelt udvidede
opgaver og beføjelser i sektorlovgivningen i forbindelse
med senere ændringer af sektorlovgivningen.
5. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gere.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Med lovforslaget fastsættes en ny organisering af det statsli-
ge tilsyn med energisektorerne, herunder el- og gassektorer-
ne, der er reguleret af eldirektivet (Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler
for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af di-
rektiv 2003/54/EF) og gasdirektivet (Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles
regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af
direktiv 2003/55/EF). Efter eldirektivets kapitel 9 og gasdi-
rektivets kapitel 8 skal hver medlemsstat udpege en enkelt
regulerende myndighed, der på nationalt plan skal varetage
de reguleringsopgaver, der fremgår af el- og gasdirektiver-
ne.
I Danmark er Energitilsynet udpeget som regulerende myn-
dighed i henhold til regler i eldirektivet og gasdirektivet.
Som sådan varetager Energitilsynet en lang række opgaver i
medfør af regler, der implementerer el- og gasdirektiverne,
og direkte efter EU-retsakter, der tillægger de nationale re-
gulatormyndigheder beføjelser. Energistilsynet skal varetage
disse opgaver under overholdelse af de krav om uafhængig-
hed, upartiskhed m.v., der følger af den EU-retlige regule-
ring, navnlig el- og gasdirektiverne.
Medlemsstaten skal efter direktiverne garantere den regule-
rende myndigheds uafhængighed og sikre, at den optræder
upartisk og gennemsigtigt i udøvelsen af dens beføjelser.
18
Med dette formål sikrer medlemsstaterne, at den regulerende
myndighed under udøvelsen af reguleringsopgaverne er ju-
ridisk adskilt fra og funktionelt uafhængig af enhver anden
offentlig eller privat enhed og sikrer, at dens personale
handler uafhængigt af enhver markedsinteresse og ikke sø-
ger eller modtager direkte instrukser fra nogen under udfø-
relsen af reguleringsopgaverne. Dette krav berører ikke et
tæt samarbejde, når det er hensigtsmæssigt, med andre rele-
vante nationale myndigheder eller overordnede politiske ret-
ningslinjer fra regeringen, som ikke vedrører den reguleren-
de myndigheds opgaver og beføjelser. Det fremgår af eldi-
rektivets art. 35, stk. 4, litra b, og gasdirektivets art. 39, stk.
4, litra b.
For at beskytte den regulerende myndigheds uafhængighed
skal medlemsstaten bl.a. sikre, at den regulerende myndig-
hed kan træffe selvstændige afgørelser og har separate årlige
budgetbevillinger med autonomi i forbindelse med anven-
delsen af det tildelte budget og tilstrækkelige ressourcer til
at varetage dens opgaver.
Det fremgår, at den regulerende myndighed kan organiseres
både med en bestyrelse (tostrenget ledelse) og med en ledel-
se uden bestyrelse (enstrenget ledelse). Medlemslandene har
forskellige konstruktioner. Beslutningsdygtige medlemmer
af ledelsen udnævnes for en fast periode på fem til syv år,
der kan forlænges én gang, og der skal sikres en passende
rotationsordning for sådanne medlemmer. Medlemmer eller
topledelsen kan kun afsættes i deres embedsperiode, hvis de
ikke længere opfylder kravene til uafhængighed og upartisk-
hed, eller hvis de gør sig skyldige i tjenesteforseelser i hen-
hold til national ret. Krav om uafhængighed og upartiskhed
gælder også for ansatte i Forsyningstilsynet.
Med den foreslåede lov om Forsyningstilsynet ændres de
retlige rammer for organiseringen af den danske regule-
ringsmyndighed fra en tostrenget organisation. Det foreslås,
at Forsyningstilsynet organiseres med en enstrenget ledelse i
form af en udpeget uafhængig direktør. Når ministeren har
udpeget direktøren, vil denne som udgangspunkt være uaf-
sættelig, medmindre direktøren ikke længere opfylder betin-
gelserne om uafhængighed og upartiskhed eller groft tilside-
sætter sine pligter.
Det foreslås, at bestemmelser om Forsyningstilsynets uaf-
hængighed og om upartiskhed, der skal sikre overholdelse af
direktivkrav om samme, flyttes til lov om Forsyningstilsy-
net. Bestemmelserne tilpasses den ændrede organisering,
men videreføres i øvrigt uden væsentlige ændringer. Desu-
den foreslås regler om samarbejde med Europa-Kommissio-
nen, det europæiske agentur for samarbejde mellem energi-
reguleringsmyndigheder og reguleringsmyndigheder i andre
lande flyttet uændret til loven om Forsyningstilsynet.
På baggrund af at det som noget nyt foreslås, at energi-, for-
synings- og klimaministeren kan anmode Forsyningstilsynet
om at varetage nærmere bestemte opgaver, jf. § 4, stk. 3,
foreslås det samtidig, at Forsyningstilsynet ikke skal imøde-
komme sådanne anmodninger, hvis det af Forsyningstilsynet
anses for at stride mod tilsynets uafhængige status. Et afslag
på at efterkomme en anmodning kan også være begrundet i,
at løsningen heraf skønnes at være så ressourcekrævende, at
det hindrer Forsyningstilsynet i at udføre sine øvrige opga-
ver.
Den foreslåede lov om Forsyningstilsynet ændrer ikke på el-
ler flytter de opgaver, som Forsyningstilsynet varetager i
medfør af sektorlovgivningen og dermed heller ikke på de
reguleringsopgaver, som Forsyningstilsynet varetager efter
bestemmelser, der implementerer direktiverne. Der vil såle-
des alene ske en flytning af implementeringen af tilsynets
uafhængighed til den nye lov om Forsyningstilsynet. Øvrig
implementering af direktiverne fastholdes i sektorlovgiv-
ningen.
Det vurderes, at lovforslaget ikke indebærer overimplemen-
tering.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. november
2017 til den 22. december 2017 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektfor-
ening, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen
Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biofos A/S,
Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for De-
central Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvind-
møller, Branchen Forbrugerelektronik, Bryggeriforeningen,
Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Bygge-
centrum, Byggeskadefonden, CO-industri, Copenhagen
Merchants, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Me-
trologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Al-
mene Boliger (BL), Danmarks Jægerforbund, Danmarks Na-
turfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Tekniske Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening,
Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Ar-
bejdsgi-verforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri,
Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Manage-
ment (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk
Gas Distribution, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk
Center (DGC), Dansk Geotermi ApS, Dansk Miljøteknolo-
gi, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Stan-
dard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefak-
ta Nævn, Dansk Venti-lation, Danske Advokater, Danske
Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Maritime,
Danske Regioner, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand-
og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, De frie
Energiselskaber, DEA Deutsche Erdoel AG, Debra – Ener-
gibranchen, DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske
Råd, DI – Organisation for erhvervslivet, Dommerfuldmæg-
19
tigforeningen, DTU – Institut for Vindenergi, DTU – Myn-
digheds-betjening, E. ON Danmark A/S, Energi- og oliefo-
rum.dk, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energik-
lagenævnet, Energisammenslutningen, Energitilsynet, Eniig,
Eurowind Energy A/S, EWE Energie AG, Fagligt Fælles
Forbund (3F), Finansrådet, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka,
Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL),
Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belys-
ningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og im-
portører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), For-
eningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Dan-
ske Kraftvarmeværker, Foreningen for Platformsøkonomi i
Danmark (FPD), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Fre-
de-riksberg Kommune, FSR Danske revisorer, Green Net-
work, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, GTS
(God-kendt Teknologisk service), Havarikommissionen,
Hess ApS, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR
Vind A/S, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark
(IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Ener-
gi, IT-Branchen, Kalk- og Teglværksforeningen (bygi-
tegl.dk), Kamstrup A/S, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S,
KL, Koope-rationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og in-
teresseorganisation i Danmark), Københavns Kommune -
Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune –
Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Køben-
havns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefon-
den, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Na-
boer til Kæmpevindmøller, LCA Center, Miljøpartiet De
Grønne, Mærsk Drilling, Mærsk Olie og Gas A/S, Maabjerg
Energy Center – MEC, NEAS Energy A/S, NGF Nature
Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for
Vedvarende Energi, Noreco, Nævnenes Hus, Offshoreener-
gy.dk, Olie Gas Danmark, Partnerskabet for Brint og
Brændselsceller, Plastindustrien, Realkreditforeningen, Reel
Energi Oplysning (REO), SE, SEAS-NVE, Solar Elements
A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti, Solenergi
Danmark A/S, Spyker Energy ApS, Statens Byggeforsk-
ningsInstitut, Statoil A/S, Statoil Refining Denmark A/S,
Syd Energi, Tekniq, Teknologisk Institut, TREFOR, Varme-
pumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende
Energi, VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers
Brancheforening, Verdens Skove, Vestas Wind systems
A/S, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, Winter-
shall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Økologisk
Landsforening, Ørsted A/S, Østkraft, Aalborg Portland A/S,
Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Solar Lightning
Consultants ApS.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget kan medføre øget klage-
sagsbehandling i Energiklagenævnet.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget kan medføre øget klage-
sagsbehandling i Energiklagenævnet.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet Det forventes, at lovforslaget kan bidra-
ge til en mere hurtig og smidig sagsbe-
handling i Forsyningstilsynet, hvilket
kan have positive afledte konsekvenser
for de berørte virksomheder.
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Med lovforslaget sikres det statslige tilsyn med energisektorerne, herunder el- og
gassektoren der er reguleret af eldirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektrici-
tet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF) og gasdirektivet (Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre
marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF).
Lovforslaget sikrer ligeledes overholdelse af direktivkravet om uafhængighed og
om upartiskhed.
20
Overimplementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen er ny. Det fremgår dog af elforsyningslovens
§ 78, stk. 1, 1. pkt., at Energitilsynet, hvis opgaver Forsy-
ningstilsynet overtager, er nedsat til varetagelse af klage- og
tilsynsfunktioner på energiområdet.
Energitilsynet varetager endvidere efter gældende regler i
sektorlovgivningen en række forskelligartede opgaver på
energiområdet i tillæg til klage- og tilsynsfunktionerne. Se
også lovforslagets afsnit 2.3.1.1. Ved sektorlovgivningen
forstås elforsyningsloven, naturgasforsyningsloven, varme-
forsyningsloven, lov om fremme af vedvarende energi og
lov om fremme af besparelser i energiforbruget.
Den foreslåede § 1 er en formålsbestemmelse, som angiver
de overordnede hensyn, som det nye forsyningstilsyn skal
varetage, når Forsyningstilsynet udfører opgaver efter lov
om Forsyningstilsynet. Lov om Forsyningstilsynet indehol-
der nye opgaver for Forsyningstilsynet og enkelte, mere
overordnede opgaver er overflyttet fra sektorlovgivningen til
denne lov. Lovforslaget ændrer ikke på den specifikke opga-
vevaretagelse efter sektorlovgivningen.
Formålsbestemmelsen i lov om Forsyningstilsynet vil alene
finde anvendelse ved Forsyningstilsynets varetagelse af op-
gaver efter denne lov. Det vil sige tilsynets opgaver med
overvågning og analyser, herunder vurdering, af regulerin-
gen, orientering af ministeren, aflæggelse af rapport og ind-
dragelse af og samarbejde med interessenter m.v., jf. lovfor-
slagets kapitel 3 om Forsyningstilsynets opgaver. Der vil
derfor ikke kunne opstå risiko for, at tilsynet i sin opgaveva-
retagelse efter sektorlovgivningen skal varetage og vælge
mellem to indbyrdes modstridende formål.
Forsyningstilsynets eventuelle forslag til tilpasning af sek-
torlovgivningen, jf. lovforslaget til § 4, stk. 3, skal være i
overensstemmelse med det foreslåede formål i § 1.
Med stk. 1 foreslås det, at Forsyningstilsynet navnlig skal
varetage forbrugernes interesser i forsyningssektorerne. Til-
synet skal i sit arbejde søge at fremme høj effektivitet i for-
syningssektorerne, lavest mulige forbrugerpriser på kort og
lang sigt, en sikker og stabil forsyning samt en omkostnings-
effektiv grøn omstilling og teknologiudvikling i forsynings-
sektoren.
Ved forsyningssektorer forstås de sektorer, som er omfattet
af sektorlovgivningen. Sektorlovgivningen er den lovgiv-
ning og EU-regulering, som fremgår af § 3, stk. 1. Det vil
sige elforsyningsloven, naturgasforsyningsloven, varmefor-
syningsloven, lov om fremme af vedvarende energi og lov
om fremme af besparelser i energiforbruget samt i regler
fastsat i medfør heraf. Hertil kommer de EU-retsakter, som
tillægger nationale regulerende myndigheder beføjelser,
hvilket vil sige Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energire-
guleringsmyndigheder, Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om fælles regler for det indre marked for elektrici-
tet, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles
regler for det indre marked for naturgas og Europa-Parla-
mentets forordning om integritet og gennemsigtighed på en-
grosenergimarkederne.
Områderne er indbyrdes ligestillede, og bestemmelsen inde-
bærer, at Forsyningstilsynet ikke kan fokusere på ét område
på bekostning af de øvrige, herunder at tilsynet ikke kan fo-
kusere på lave priser på kort sigt på bekostning af den mere
langsigtede og samfundsøkonomiske sikring af lavest muli-
ge priser og en god og stabil forsyningssikkerhed for fremti-
dige forbrugere. Vægtning af disse som udgangspunkt lige-
stillede formål vil ved den konkrete opgavevaretagelse ske
efter en konkret vurdering.
Med stk. 2 fastlægges de nærmere formål med Forsynings-
tilsynets drift og opgavevaretagelse. Det betyder, at Forsy-
ningstilsynet skal tilrettelægge sin drift og opgavevaretagel-
se i overensstemmelse med de i nr. 1-4, nævnte formål. Det
indebærer med det foreslåede stk. 2, nr. 1, at tilsynet skal
kunne føre et effektivt tilsyn i overensstemmelse med sek-
torlovgivningen, hvilket vil sige den lovgivning, som er
nævnt i § 2, stk. 1 (lov om elforsyning, lov om naturgasfor-
syning, lov om varmeforsyning, lov om fremme af vedva-
rende energi og lov om fremme af besparelser i energifor-
bruget eller i regler fastsat i medfør heraf, samt direkte i
medfør af EU-retsakter). Det effektive tilsyn består i, at til-
synet skal tilrettelægge sin drift og opgavevaretagelse såle-
des, at tilsynets opgaver i medfør af sektorlovgivningen ad-
ministreres effektivt og i overensstemmelse med sektorlov-
givningens formål. Desuden indebærer det, at tilsynet skal
bidrage til at sikre, at forsyningssektorerne fungerer og lever
op til alle krav i sektorlovgivningen.
Forsyningstilsynet skal med det foreslåede stk. 2, nr. 2-3, ar-
bejde for at skabe gennemsigtighed i forsyningssektorerne
ved at analysere og overvåge sektorreguleringen, så det sik-
res, at reguleringen fremmer de målsætninger, som er fast-
lagt i lovgivningen, og de hensyn, som Forsyningstilsynet
har til formål at fremme. Det betyder, at tilsynet aktivt skal
bidrage til udviklingen af reguleringen, herunder ved at ori-
21
entere ministeren, hvis tilsynet oplever, at reguleringen ikke
fungerer efter hensigten og i overensstemmelse med formå-
let med regulering. Det vil sætte tilsynets erfaringer i spil i
ministerens arbejde med reguleringen af forsyningssektorer-
ne. Hensigten med nr. 3 er, at tilsynet – med hjemmel i de
foreslåede og eksisterende opgaver – skal arbejde for stabile
rammevilkår for forsyningsvirksomhederne i de omfattede
forsyningssektorer.
Forsyningstilsynet varetager i dag betydelige opgaver som
følge af det europæiske samarbejde, særligt i egenskab af at
være udpeget som national regulerende myndighed i Dan-
mark i henhold til EU’s el- og gasdirektiver. Derfor er for-
pligtelserne i forhold til dette samarbejde ligeledes afspejlet
i formålsparagraffen, jf. det foreslåede stk. 2, nr. 4, herunder
navnlig, at Forsyningstilsynet skal bidrage til at skabe effek-
tive, integrerede markeder for forsyning i overensstemmelse
med national og EU-regulering. Se hertil bemærkninger til §
2, stk. 1, 2. pkt. Med fremhævelsen af tilsynets forpligtelser
i formålsbestemmelsen understreges vigtigheden af, at tilsy-
net i opgavevaretagelsen holder sig de europæiske forplig-
telser for øje.
Som konsekvens ophæves elforsyningslovens § 78, stk. 1, jf.
dette lovforslags § 15, nr. 3.
Til § 2
De retlige rammer for Energitilsynets organisering findes i
dag i lov om elforsyning kapitel 11.
Energitilsynet består af en formand og seks andre medlem-
mer, som alle udpeges af energi-, forsynings- og klimamini-
steren i kraft af deres sagkundskab, jf. elforsyningslovens §
79, stk. 1. Medlemmer skal repræsentere juridisk, økono-
misk, teknisk og miljø-, erhvervs- og forbrugermæssig sag-
kundskab. Energi-, forsynings- og klimaministeren udpeger
tillige to suppleanter. Energitilsynets medlemmer skal være
uafhængige af energisektorens parter, jf. § 79, stk. 2. De må
således ikke søge eller modtage instrukser fra nogen under
udførelsen af deres opgaver og skal udføre deres hverv med
upartiskhed.
Tilsynsmedlemmer og de to faste suppleanter beskikkes for
en fast periode på fem år, der kan forlænges én gang, jf. §
79, stk. 3. Hvis et medlem eller en suppleant går af inden
udløbet af beskikkelsesperioden, foretages ny beskikkelse
for den resterende del af perioden. Energi-, forsynings- og
klimaministeren kan afsætte et udpeget medlem eller en ud-
peget suppleant, hvis medlemmet eller suppleanten ikke
længere opfylder uafhængighedskravet eller har overtrådt
kravet om upartiskhed, jf. § 79, stk. 4. Derudover kan mini-
steren efter indstilling fra formanden for Energitilsynet af-
skedige et medlem eller en suppleant, som groft har tilside-
sat sine pligter efter Energitilsynets forretningsorden.
Energitilsynet betjenes af et sekretariat, Sekretariatet for
Energitilsynet, som kun er undergivet instruktionsbeføjelse
fra Energitilsynet, jf. elforsyningslovens § 78, stk. 4. Chefen
(direktøren) for sekretariatet udpeges af energi-, forsynings-
og klimaministeren, jf. § 78, stk. 5. Direktøren refererer kun
til formanden. Ansatte i sekretariatet, herunder direktøren, er
underlagt samme uafhængigheds- og upartiskhedskrav som
Energitilsynets medlemmer.
Se i øvrigt bemærkningerne i afsnit 2.1.1.
Med loven oprettes Forsyningstilsynet, og med § 2 foreslås
organiseringen af tilsynet ændret. Det indebærer, at de retli-
ge rammer for Energitilsynet organisering flyttes til den nye
hovedlov, herunder med navneændringen til Forsyningstil-
synet. Rammerne for Forsyningstilsynets organisation og
funktioner skal sikre, at Forsyningstilsynet varetager sine
opgaver, herunder opgaver som energireguleringsmyndig-
hed, i fuld uafhængighed og inden for passende organisato-
riske og finansielle rammer i henhold til el- og gasdirekti-
verne.
Med stk. 1 foreslås det, at tilsynet med forsyningssektorerne
fremover ledes af en direktør, som udpeges af energi-, forsy-
nings- og klimaministeren. Det vil sige, at organiseringen af
tilsynet ændres fra en to-strenget organisering til en enstren-
get.
Ordningen med et særligt tilsyn bestående af sagkyndige
medlemmer, jf. elforsyningslovens § 78, stk. 1, der er histo-
risk betinget, foreslås således med lovforslaget nedlagt, og i
stedet foreslås det, at Forsyningstilsynet fremover ledes af
en direktør, som træffer afgørelser i sagerne og varetager
øvrige opgaver og beføjelser, der er henlagt til Forsynings-
tilsynet. Direktøren vil blive udpeget af energi-, forsynings-
og klimaministeren for en periode på fem år, der kan forlæn-
ges én gang med yderligere fem år.
Hvis direktøren går af inden udløbet af perioden, vil en ny
direktør blive udpeget.
Som konsekvens ophæves elforsyningslovens § 78, stk. 1,
og stk. 4 og 5, og § 79, jf. dette lovforslags § 15, nr. 4 og nr.
8.
Se i øvrigt bemærkningerne under afsnit 2.1.2 sammensæt-
ning, organisering og interne kompetenceforhold m.v.
Det er i den gældende § 78, stk. 3, i elforsyningsloven fast-
sat, at Energitilsynet ikke er undergivet instruktionsbeføjelse
fra nogen. Den gældende formulering er fastsat ved § 1, nr.
21 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 om ændring af lov om elfor-
syning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning,
22
lov om Energinet og lov om fremme af vedvarende energi
(Gennemførelse af el- og gasdirektiverne m.v.), men svarer
til en tidligere gældende bestemmelse. Bestemmelsen er en
del af implementeringen af el- og gasdirektivernes krav om
de nationale regulerende myndigheders uafhængighed og
upartiskhed, jf. kapitel 9 og kapitel 8 i henholdsvis el- og
gasdirektiverne. Tilsynets medlemmer skal være uafhængige
af energisektorens parter. De må ikke søge eller modtage in-
strukser fra nogen under udførelsen af deres opgaver og skal
udføre deres hverv med upartiskhed, jf. elforsyningslovens §
79, stk. 2.
Sekretariatet for Energitilsynet er kun underlagt instrukti-
onsbeføjelse fra Energitilsynet, jf. elforsyningslovens § 78,
stk. 4, og personalet er underlagt de samme uafhængigheds-
og upartiskhedskrav som Energitilsynets medlemmer, jf. el-
forsyningslovens § 78, stk. 6.
Se endvidere afsnit 2.2. om Forsyningstilsynets uafhængig-
hed og 7 om forholdet til EU-retten.
Med forslaget til stk. 2 videreføres dette uafhængighedsprin-
cip for Forsyningstilsynet, som i dag gælder for Energitilsy-
net.
Det foreslås derfor, at Forsyningstilsynet og tilsynets ledelse
og personale er uafhængige og ikke kan modtage eller søge
instruktion fra andre. Med den foreslåede formulering slås
det fast, at Forsyningstilsynet som myndighed skal varetage
sine opgaver i fuld uafhængighed uden mulighed for direkte
involvering fra energi-, forsynings- og klimaministeren, mi-
nisteriet, andre myndigheder eller brancheinteresser. Derved
vil den foreslåede bestemmelse gennemføre direktivernes
artikel 35, stk. 4, litra b, (eldirektivet) og artikel 39, stk. 4,
litra b, (gasdirektivet), hvorefter den regulerende myndig-
heds ledelse og personale handler uafhængigt af enhver mar-
kedsinteresse og ikke søger eller modtager direkte instrukser
fra nogen regering eller anden offentlig eller privat enhed
under udførelsen af reguleringsopgaverne.
Uafhængigheden skal således forstås i overensstemmelse
med de nævnte direktiver. Det indebærer, at tilsynet ikke
blot skal være organisatorisk uafhængigt, men også uafhæn-
gigt i praksis. Forsyningstilsynet skal således sikres en øko-
nomisk uafhængighed, herunder skal det sikres, at tilsynet
har et særskilt årligt budget med tilstrækkeligt personale og
finansielle ressourcer, og at tilsynet selvstændigt skal kunne
anvende budgettet. Det er herved vigtigt, at andre organisati-
oner, herunder myndigheder, hverken direkte eller indirekte
kan stille krav, der underminerer tilsynets budgetmæssige
autonomi og mulighed for at varetage sine opgaver.
Uafhængigheden hindrer dog ikke, at Forsyningstilsynet
fortsat kan drøfte spørgsmål om fortolkningen af sektorlov-
givningen med ressortmyndigheden for sektorlovgivningen.
Kravet om uafhængighed forhindrer heller ikke, at Forsy-
ningstilsynet arbejder sammen med andre myndigheder,
branchen, forbrugerne og andre interesserenter. Samarbejdet
og dialogen med interessenterne inden for de sektorer, tilsy-
net fører tilsyn med, er hjemlet direkte i de foreslåede §§ 8
og 9.
Der henvises til de almindelige bemærkninger under afsnit
2.2. om tilsynets uafhængighed og afsnit 7 om forholdet til
EU-retten.
Som konsekvens af forslaget ophæves elforsyningslovens §
78, stk. 3 og 4, og § 79, stk. 2, jf. den foreslåede § 15, nr. 3
og nr. 8.
Efter elforsyningslovens § 79, stk. 4, kan energi-, forsy-
nings- og klimaministeren afsætte et udpeget medlem eller
en udpeget suppleant, hvis medlemmet eller suppleanten ik-
ke længere opfylder uafhængighedskravet eller har overtrådt
kravet om upartiskhed. Efter bestemmelsen kan ministeren
derudover, efter indstilling fra formanden for Energitilsynet,
afskedige et medlem eller en suppleant, som groft har tilsi-
desat sine pligter efter Energitilsynets forretningsorden. Be-
stemmelsen i det gældende stk. 4 gennemfører eldirektivets
artikel 35, stk. 5, sidste pkt., og gasdirektivets artikel 39, stk.
5, litra b, sidste pkt.
Det foreslås med stk. 3, at energi-, forsynings- og klimami-
nisteren skal kunne afsætte Forsyningstilsynets direktør,
hvis denne ikke længere opfylder kravet om uafhængighed,
eller hvis denne groft har tilsidesat sine forpligtelser.
Der er for så vidt angår ministerens mulighed for at afsætte
direktøren, hvis denne ikke længere opfylder kravet om uaf-
hængighed, tale om en videreførelse af princippet bag den
gældende bestemmelse for Energitilsynet, som findes i el-
forsyningslovens § 79, stk. 4, samt Energitilsynets forret-
ningsorden, jf. nærmere afsnit 2.3.1.1.
Princippet om, at tilsynets ledelse ikke kan afskediges uden
for de konkret nævnte grunde, skal ses på baggrund af eldi-
rektivets og gasdirektivet, hvorefter topledelsen af nationale
regulerende myndigheder kun kan afsættes i dens embeds-
periode, hvis den ikke længere opfylder de direktivfastsatte
betingelser om uafhængighed og upartiskhed, eller hvis le-
delsen er fundet skyldig i tjenesteforseelse i henhold til na-
tional ret.
Med bestemmelsen fastsættes det, i hvilke tilfælde afskedi-
gelse vil være mulig. Direktøren kan afskediges, hvis direk-
tøren groft tilsidesætter sine forpligtelser. Ved grov tilside-
sættelse af forpligtelser forstås bl.a., at direktøren ikke sam-
vittighedsfuldt overholder de regler, der gælder for stillin-
gen, eller ikke viser sig værdig til den agtelse og tillid, som
stillingen kræver. Direktøren har både ledelsesmæssige og
tilsynsmæssige forpligtelser, og tilsidesættelse af nogle af
disse forpligtelser indebærer, at ministeren kan afskedige di-
rektøren. Forpligtelserne skal forstås i overensstemmelse
med de almindelige nationale regler for ansættelse af leden-
de stillinger i det offentlige. Med den foreslåede ændrede or-
ganisering vil det være en forudsætning for Forsyningstilsy-
23
nets virke, at direktøren varetager sine opgaver og pligter ef-
ter reglerne, og at omverdenen, herunder branchen og ener-
giforbrugerne, kan have tillid hertil. Direktøren varetager så-
ledes en særligt betroet stilling, som indebærer skærpede
vandelskrav, og direktørens forpligtelser skal således vurde-
res i overensstemmelse med disse skærpede vandelskrav.
Bestemmelsen indebærer, at direktøren ikke kan afskediges
af andre grunde.
Som konsekvens ophæves elforsyningslovens § 79, stk. 4, jf.
dette lovforslags § 15, nr. 8. § 15, nr. 8, ophæver hele § 79.
Med stk. 4 bemyndiges energi-, forsynings- og klimamini-
steren til at fastsætte nærmere regler om Forsyningstilsynets
uafhængighed. Med bestemmelsen videreføres den bemyn-
digelse, ministeren har i medfør af elforsyningslovens § 79,
stk. 2, sidste pkt. Det vil være regler, som skal bidrage til at
sikre Forsyningstilsynets og personalets fulde uafhængig-
hed. Sådanne regler vil f.eks. kunne indeholde bestemmelser
vedrørende direktørens og personalets mulighed for at udfø-
re aktiviteter ved siden af deres stillinger i Forsyningstilsy-
net.
Som konsekvens ophæves elforsyningslovens § 79, stk. 2,
sidste pkt., jf. dette lovforslags § 15, nr. 8. § 15, nr. 8, ophæ-
ver hele § 79.
Til § 3
Efter gældende regler varetager Energitilsynet en række op-
gaver på energiområdet i henhold til bestemmelser herom i
sektorlovgivningen (elforsyningsloven, naturgasforsynings-
lovens, varmeforsyningsloven, lov om fremme af vedvaren-
de energi og lov om fremme af besparelser i energiforbruget
samt regler udstedt i medfør af disse love). Energitilsynet
varetager desuden som national regulerende myndighed i
henhold til EU-direktiver om elforsyning og naturgasforsy-
ning opgaver efter EU-retsakter, der tillægger de nationale
regulerende myndigheder beføjelser.
Det foreslås med stk. 1, 1. pkt., at Forsyningstilsynet vareta-
ger opgaver og beføjelser i det omfang, det fastsættes i lov
om Forsyningstilsynet og i den i bestemmelsen nævnte sek-
torlovgivning (elforsyningsloven, naturgasforsyningsloven,
varmeforsyningsloven, lov om fremme af vedvarende energi
og lov om fremme af besparelser i energiforbruget eller i
regler fastsat i medfør heraf), kaldet sektorlovgivningen.
Dermed oprettes der med bestemmelsen et nyt tilsyn med
forsyningssektorerne til erstatning for Energitilsynet, som
nedlægges med ophævelsen af § 78, stk. 1, i elforsyningslo-
ven.
Med stk. 1, 2. pkt., slås det fast, at tilsynet endvidere vareta-
ger opgaver direkte i medfør af EU-retsakter, der tillægger
nationale energireguleringsmyndigheder beføjelser. Det dre-
jer sig for nuværende om Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om oprettelse af et agentur for samarbejde mel-
lem energireguleringsmyndigheder, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om fælles regler for det indre marked for
elektricitet, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
fælles regler for det indre marked for naturgas og Europa-
Parlamentets forordning om integritet og gennemsigtighed
på engrosenergimarkederne og EU-retsakter vedtaget i med-
før af disse, f.eks. Kommissionens forordning om fastsættel-
se af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssy-
stemer. Disse forordninger er således en del af den sektor-
lovgivning, som Forsyningstilsynet skal varetage opgaver
efter.
Bestemmelsen har karakter af en henvisning, og Forsynings-
tilsynet vil med den foreslåede formulering til enhver tid
skulle varetage de opgaver og beføjelser, som er fastsat i
sektorlovgivningen. Dette omfatter både national lovgivning
og EU-retsakter, der tillægger de nationale regulerende
myndigheder beføjelser.
Det er hensigten, at Forsyningstilsynet ved lovens ikrafttræ-
den skal overtage det nuværende Energitilsyns opgaver på
energiområdet. Lovforslaget er herudover udformet på en
sådan måde, at der på et senere tidspunkt vil være mulighed
for at udvide Forsyningstilsynets opgaver til at omfatte an-
dre forsyningsformer end de omfattede forsyningssektorer,
jf. § 3, stk. 1. Sådanne udvidelser af Forsyningstilsynets op-
gaver og beføjelser vil skulle gennemføres ved lovændring,
dels af den relevante sektorlovgivning, dels af lov om Forsy-
ningstilsynet.
Efter elforsyningslovens § 80 kan Energitilsynet behandle
og afgøre sager på eget initiativ eller på grundlag af en an-
meldelse eller en klage. Ud over at tage stilling til klager og
udføre tilsynsopgaver kan tilsynet således efter elforsynings-
lovens § 82, stk. 4-5, iværksætte generelle analyser og un-
dersøgelser af forsyningssektorerne.
Elforsyningslovens § 80 foreslås videreført med stk. 2, der
er uændret bortset fra navneændringen. Det indebærer, at
Forsyningstilsynet fortsat kan behandle og afgøre sager på
eget initiativ, men også på grundlag af anmeldelse eller kla-
ge. Herudover skal Forsyningstilsynet fortsat kunne iværk-
sætte generelle analyser og undersøgelser af forsyningssek-
torerne med henblik på at kunne vurdere forholdet mellem
omkostninger og ydelser eller virke for fusioner og samar-
bejde mellem forsyningsvirksomhederne for gennem struk-
turrationaliseringer at opnå effektiviseringsgevinster til gavn
for forbrugerne. De sager, Forsyningstilsynet får beføjelser
til at behandle og afgøre, fremgår af sektorlovgivningen.
24
Sektorlovgivningen er den lovgivning og EU-regulering,
som fremgår af stk. 1. Det vil sige lov om elforsyning, lov
om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om
fremme af vedvarende energi og lov om fremme af bespa-
relser i energiforbruget eller i regler fastsat i medfør heraf.
Hertil kommer de EU-retsakter, som tillægger nationale re-
gulerende myndigheder beføjelser, hvilket vil sige Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et agen-
tur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler
for det indre marked for elektricitet, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om fælles regler for det indre marked for
naturgas og Europa-Parlamentets forordning om integritet
og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne.
Det er hensigten, at Forsyningstilsynet, i højere grad end
Energitilsynet gør i dag, vil skulle varetage opgaver med ge-
nerelle analyser og undersøgelser af forsyningssektorerne,
og der foreslås derfor fastsat nærmere regler herom i andre
dele af den foreslåede lov, herunder om overvågnings- og
analyseopgaver m.v. Se hertil bemærkningerne til § 4.
Forsyningstilsynet vil i lighed med Energitilsynet især skul-
le behandle anmeldelser af priser og betingelser, som virk-
somhederne efter sektorlovgivningen er forpligtigede til at
anmelde, jf. sektorlovgivningen.
Som konsekvens ophæves elforsyningslovens § 80, jf. dette
lovforslags § 15, nr. 9.
Det foreslås med stk. 3, at Forsyningstilsynet ikke behandler
klager om civilretlige tvister. Med bestemmelsen fastsættes
en afgrænsning af Forsyningstilsynets kompetence, som
svarer til den gældende bestemmelse i elforsyningslovens §
78, stk. 1, 2. pkt., og bestemmelsen foreslås flyttet til lov om
Forsyningstilsynet.
Elforsyningslovens § 78, stk. 1, 2. pkt., skal sikre, at konkre-
te klager om civilretlige mellemværender mellem en energi-
forbruger og en forsyningsvirksomhed kan behandles ved
Ankenævnet på Energiområdet og ikke ved Energitilsynet.
Afgrænsningen af tilsynets kompetence baserer sig på son-
dringen mellem civilretlige og offentligretlige tvister. Den
fastsatte kompetenceafgrænsning gælder i forhold til alle ci-
vilretlige klager, herunder også klager fra erhvervsdrivende.
I hvilket omfang ankenævnet behandler civilretlige klager
fra forbrugende erhvervsdrivende, fastsættes i ankenævnets
vedtægter. Der ændres med den foreslåede § 3, stk. 3, ikke
ved grænserne mellem Forsyningstilsynets kompetencer og
de mellemværender, som behandles ved Ankenævnet på
Energiområdet.
Derimod kan der være tale om, at Forsyningstilsynet skal
behandle andre former for klager. Det fremgår således af el-
direktivets artikel 37, stk. 11, og gasdirektivets artikel 41,
stk. 11, at enhver part, der ønsker at klage over en transmis-
sions- eller distributionssystemoperatør samt, på gasområ-
det, en lager- eller LNG-systemoperatør i forbindelse med
den pågældende operatørs forpligtelser i henhold til direkti-
verne, kan indbringe en klage for den nationale regulerende
myndighed med henblik på, at der træffes afgørelse inden
for en nærmere angivet frist. Det gælder også slutbrugere,
som har adgang til at klage over net- og transmissionsvirk-
somheders urimelige eller ulovlige vilkår. Forsyningstilsy-
net er i medfør af stk. 2 forpligtet til at behandle disse kla-
ger.
Det er ikke hensigten med overflytningen af bestemmelsen
at ændre på, at der fortsat skal ske tæt koordinering og ori-
entering mellem Forsyningstilsynet og det privat ankenævns
aktiviteter, bl.a. med henblik på at sikre, at det private anke-
nævns afgørelser i en række konkrete sager kan føre til en
generel fremadrettet indgriben fra Forsyningstilsynets side,
samt at klager vedrørende rent offentligretlige tvister under-
gives behandling i Forsyningstilsynet uden unødig forsinkel-
se.
Som konsekvens ophæves elforsyningslovens § 78, stk. 1, 2.
pkt., jf. dette lovforslags § 15, nr. 3.
Til § 4
Bestemmelsen er ny. Energitilsynet har dog efter gældende
regler i sektorlovgivningen, navnlig i elforsyningslovens §
82, stk. 4 og 5, visse opgaver med at overvåge, registrere,
analysere og offentliggøre forhold inden for energisektoren.
Tilsynet udfører især sådanne opgaver i relation til markeds-
struktur, herunder ejerskab og antallet af selskaber og fusio-
ner, antal klagesager på tværs af reguleringen, sagsbehand-
lingstider i Sekretariatet for Energitilsynet, prisinformation
og prisudvikling, konkurrence og forbrugermobilitet på slut-
brugermarkederne samt indtægtsrammer, benchmarkingre-
sultater og effektiviseringskrav på el- og gasområdet. Ener-
gitilsynet varetager visse af opgaverne i henhold til regler,
der implementerer EU-reguleringen på el- og naturgasområ-
det.
Der foreslås med stk. 1 en bestemmelse, hvorefter Forsy-
ningstilsynet skal overvåge og analysere forhold inden for
forsyningssektorerne, herunder forhold på tværs af disse
sektorer. Ved forsyningssektorer forstås i § 4 de sektorer,
som er omfattet af sektorlovgivningen. Sektorlovgivningen
er den lovgivning og EU-regulering, som fremgår af § 3,
stk. 1. Det vil sige elforsyningslovens, naturgasforsyningslo-
ven, varmeforsyningsloven, lov om fremme af vedvarende
energi og lov om fremme af besparelser i energiforbruget el-
ler i regler fastsat i medfør heraf. Hertil kommer de EU-rets-
akter, som tillægger nationale regulerende myndigheder be-
føjelser, hvilket vil sige Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem
energireguleringsmyndigheder, Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning om fælles regler for det indre marked for
elektricitet, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
fælles regler for det indre marked for naturgas og Europa-
25
Parlamentets forordning om integritet og gennemsigtighed
på engrosenergimarkederne.
Det er hensigten, at øget overvågning og analyser på tværs
af forsyningssektorerne vil bidrage til at tilvejebringe et for-
bedret grundlag for en løbende vurdering og udvikling af re-
guleringen af sektorerne.
Med lovforslaget får Forsyningstilsynet mulighed for at fo-
retage alle de analyser og overvågningsopgaver, som, Forsy-
ningstilsynet vurderer, er nødvendige for at efterse, at forsy-
ningssektorerne udvikler sig i overensstemmelse med de
målsætninger og inden for rammerne af de formål, som For-
syningstilsynet skal varetage, herunder efter lovforslagets §
1.
I dag administreres reguleringen på f.eks. el-, naturgas- og
varmeforsyningsområdet som adskilte sektorer, da tilsynet
ikke efter lovgivningen foretager systematiserede sammen-
ligninger og analyser på tværs af forsyningssektorerne.
Lovforslaget bemyndiger og forpligter Forsyningstilsynet til
at foretage undersøgelser og analyser på tværs af forsynings-
sektorerne og sikrer, at resultatet heraf videregives til mini-
steren, således at resultater og erfaringer m.v. kan indgå i re-
geludviklingen og i ministerens og Folketingets vurdering af
udviklingen i forsyningssektorerne. Opgaverne er et supple-
ment til de opgaver, som Forsyningstilsynet fortsat skal løse
efter sektorlovgivningen.
Overvågning og analyser gennemført i henhold til den fore-
slåede bestemmelse vil eksempelvis kunne omfatte overvåg-
ning af investeringsniveau og produktivitet i sektorerne,
overvågning og analyser af overskud og forrentning af egen-
kapital og investeret kapital samt analyser af omkostninger
til varetagelsen af politiske og samfundsmæssige hensyn i
reguleringen.
¬Overvågningen og analyserne skal ske i overensstemmelse
med eventuelle regler fastsat i medfør af den foreslåede be-
myndigelse i § 4, stk. 5.
Energitilsynet skal efter den gældende regulering gøre ener-
gi-, forsynings- og klimaministeren opmærksom på forhold,
som, Forsyningstilsynet mener, kan have betydning for løs-
ningen af opgaverne efter elforsyningsloven og naturgasfor-
syningsloven med bl.a. udstedelse, ændring og kontrol med
bevillinger, jf. elforsyningslovens § 83, stk. 1, og naturgas-
forsyningslovens § 43, stk. 1, samt gøre Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen opmærksom på forhold, som tilsynet me-
ner, kan være i strid med konkurrencelovgivningen, jf. elfor-
syningslovens § 83, stk. 2, og naturgasforsyningslovens §
43, stk. 2. Sidstnævnte bestemmelser om orientering af kon-
kurrencemyndighederne har til formål at gennemføre be-
stemmelser i el- og gasdirektiverne. Desuden skal Energitil-
synet gøre energi-, forsynings- og klimaministeren opmærk-
som på forhold, som tilsynet mener, kan have betydning for
ministerens varetagelse af opgaver efter lov om varmeforsy-
ning, jf. varmeforsyningslovens § 23 b, stk. 8.
I bekendtgørelse nr. 163 af 26. februar 2000 om Energitilsy-
nets opgaver er det fastsat, at Energitilsynet, hvis tilsynet i
forbindelse med varetagelsen af tilsyns- og klagefunktioner
på energiområdet i overensstemmelse med elforsyningslo-
vens og varmeforsyningslovens formål finder, at der er for-
hold, som modarbejder de nævnte loves formål, skal tilsynet
gøre ministeren opmærksom herpå.
Det er afspejlet i aftalen om ”Et Stærkt Forsyningstilsyn”, at
tilsynsmyndighedens erfaringer med administrationen af
sektorlovgivningen i højere grad, end det sker i dag, skal
inddrages i administrationen og udviklingen af reguleringen
af energiområdet. Det skal bl.a. medvirke til at forhindre, at
reguleringen gælder i længere perioder uden de forudsatte
effekter eller eventuelt med nedsat eller uønsket effekt.
Det foreslås med stk. 2, at Forsyningstilsynet løbende og in-
den for rimelig tid orienterer energi-, forsynings- og klima-
ministeren om forhold efter stk. 1. Det vil sige forhold, som
er nødvendige for at efterse, at forsyningssektorerne udvik-
ler sig i overensstemmelse med de målsætninger og inden
for rammerne af de formål, som Forsyningstilsynet skal va-
retage. Desuden skal tilsynet orientere om forhold som i
særlig grad vurderes at have ministerens interesse. Det kan
bl.a. dreje sig om forhold, som medierne interesserer sig for,
eller forhold, som er omtvistede, f.eks. fordi tilsynet ændrer
praksis eller træffer en principiel afgørelse. Det drejer sig
også om forhold, som har væsentlig betydning for Forsy-
ningstilsynets varetagelse af sine opgaver. Det kan f.eks.
være løbende orientering om forhold omfattet af tilsynets
overvågning og analyser.
Bestemmelsen skal sikre, at energi-, forsynings- og klima-
ministeren inden for rimelig tid orienteres om de nævnte
forhold, og dermed medvirke til, at ministeren, eventuelt
med inddragelse af Folketinget, rettidigt kan tage stilling til
utilsigtede forhold i reguleringen af forsyningssektorerne.
En forudsætning for effektive forsyningssektorer er et vel-
fungerende tilsyn, og bestemmelsen skal derfor sikre, at mi-
nisteren løbende gøres opmærksom på forhold, som har væ-
sentlig betydning for Forsyningstilsynets varetagelse af sine
opgaver.
Der kan eksempelvis være tale om, at Forsyningstilsynet
bruger store ressourcer på at administrere regler, hvor res-
sourceforbruget efter Forsyningstilsynets vurdering ikke står
i et rimeligt forhold til effekten af reglerne eller efter Forsy-
ningstilsynets vurdering kunne være anvendt med bedre ef-
fekt på anden måde. Der kan eksempelvis også være tale
om, at reguleringen efter Forsyningstilsynets opfattelse er
udformet på en måde, der i praksis gør det umuligt eller
uforholdsmæssigt vanskeligt for Forsyningstilsynet at føre et
effektivt tilsyn med de pågældende regler. Det kan ligeledes
være forhold ved reguleringen, der medfører en ineffektiv
efterlevelse af de målsætninger, som tilsynet skal påse efter
26
lovforslagets § 1, eller regulering, som fører til unødige ad-
ministrative byrder for forsyningsvirksomheder eller forbru-
gere.
Det skal understreges, at Forsyningstilsynet vil skulle admi-
nistrere den til enhver tid gældende regulering, herunder den
uafhængighed, som fremgår af lovforslagets § 2, stk. 2, og at
bestemmelsen alene vil medføre en pligt for Forsyningstil-
synet til inden for rimelig tid at orientere energi-, forsy-
nings- og klimaministeren med henblik på, at ministeren til
enhver tid har de bedst mulige forudsætninger for at vurdere
forholdene i forsyningssektorerne, herunder eventuelt søge
den pågældende del af reguleringen ændret.
Det foreslås med stk. 3, at energi-, forsynings- og klimami-
nisteren kan anmode Forsyningstilsynet om at bidrage med
oplysninger om nærmere angivne forhold på forsyningsom-
rådet, nemlig forhold omfattet af analyser og overvågning
efter stk. 1 Heri ligger bl.a., at ministeren kan anmode tilsy-
net om at foretage nærmere definerede analyser af disse for-
hold og konkrete forslag til udviklingen af reguleringen. Det
kunne f.eks. være forslag til nye regler i udkastform, som
ministeren kan arbejde videre med. En sådan bestemmelse
om, at ministeren kan bestille analyse og oplysninger, findes
ikke i den gældende lovgivning. Imødekommelsen heraf
skal ske i fuld uafhængighed.
Baggrunden for bestemmelsen er, at tilsynsmyndighedens
kompetencer og viden i højere grad ønskes inddraget i Ener-
gi-, Forsynings- og Klimaministeriets administration og ud-
vikling af reguleringen af forsyningssektorerne. Blandt an-
det er det hensigten, at bestemmelsen skal sikre, at ministe-
ren kan tilvejebringe et fuldt tilstrækkeligt grundlag for sin
betjening af Folketinget, eksempelvis ved besvarelser af fol-
ketingsspørgsmål og udarbejdelse af ny lovgivning, og for
arbejdet med udvikling af initiativer og strategier m.v., der
eventuelt først på længere sigt vil udmønte sig i en ændring
af lovgivningen.
Energi-, forsynings- og klimaministeren vil med den foreslå-
ede bestemmelse kunne anmode Forsyningstilsynet om at
bidrage med oplysninger og forslag til brug for ministeriets
løbende opgaver med at administrere og udvikle regulerin-
gen på forsyningsområdet.
Det forudsættes, at energi-, forsynings- og klimaministeren i
anmodningen skal beskrive og afgrænse de nærmere for-
hold, der ønskes oplysninger om eller forslag til. Ministeren
vil således, eventuelt i samarbejde med Forsyningstilsynet,
skulle formulere præcise rammer for anmodningen, herun-
der krav til typen af oplysninger m.m. Bestemmelsen giver
også mulighed for, at ministeren kan anmode Forsyningstil-
synet om konkrete bidrag til det lov- og regelforberedende
arbejde.
Det er ikke et krav, at oplysninger afgives skriftligt. Det lig-
ger således i bestemmelsen, at energi-, forsynings- og klima-
ministeren kan indkalde Forsyningstilsynet til møder om de
forhold, som tilsynet oplyser og orienterer ministeren om.
Ministeren kan i den forbindelse indkalde til regelmæssige
møder, hvor tilsynets orientering til ministeren er på dags-
ordenen. Men det kan også dreje sig om ad hoc-møder, hvis
ministeren bliver opmærksom på et forhold inden for tilsy-
nets kompetence, som ministeren er særligt interesseret i, og
ministeren ønsker tilsynets syn herpå eller oplysninger om
forholdet, som tilsynet er nærmest til at ligge inde med.
Det er Forsyningstilsynet, der selvstændigt vil skulle vurde-
re, om en konkret anmodning kan imødekommes inden for
den givne økonomiske ramme og uden at kompromittere
Forsyningstilsynets uafhængighed i forhold til løsningen af
deres øvrige opgaver, jf. også stk. 4.
Forsyningstilsynet vil kunne og skulle afslå at imødekomme
en anmodning fra ministeren efter stk. 3, hvis Forsyningstil-
synet finder, at en imødekommelse må anses for at være i
strid med Forsyningstilsynets uafhængige status, jf. § 2, stk.
2. Bestemmelsen skal sikre, at ordningen efter stk. 3 ikke
kan være i strid med krav til Forsyningstilsynets uafhængig-
hed, herunder de EU-retlige krav om energiregulatormyn-
digheders budgetmæssige uafhængighed.
Forsyningstilsynets varetagelse af opgaver efter anmodning
fra ministeren må ikke være egnede til at påvirke Forsy-
ningstilsynets varetagelse af opgaverne som uafhængig
energireguleringsmyndighed. Bestemmelsen skal derfor
udelukke en potentiel påvirkning af Forsyningstilsynets sag-
lige og faglige varetagelse af opgaver som uafhængig regu-
lerende myndighed. Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at
ministeren ikke ved formuleringen af anmodninger efter stk.
3 risikerer at foregribe eller på anden måde påvirke Forsy-
ningstilsynets udførelse af sine opgaver, herunder foranledi-
ge ændringer i de oplysninger og analyseresultater, som For-
syningstilsynet bidrager med. Tilsynet skal selv foretage
metodevalg og tilrettelægge analyser m.v. Bestemmelsen
hænger sammen med det foreslåede stk. 4 om, at tilsynet
selv – inden for eventuelle regler fastsat af ministeren, jf.
stk. 5 – fastlægger arbejdet med opgaven.
Det er således alene Forsyningstilsynet, der endeligt afgør,
om ministerens anmodning kan imødekommes. Finder For-
syningstilsynet, at en anmodning fra ministeren ikke ligger
inden for rammerne af Forsyningstilsynets uafhængige sta-
tus, vil Forsyningstilsynet have pligt til at afvise anmodnin-
gen. Dette er dog ikke til hinder for, at Forsyningstilsynet
med respekt for uafhængigheden kan indgå i et samarbejde
med ministeriet om gennemførelsen af opgaven. Forsy-
ningstilsynet vil f.eks. kunne medvirke til at tilpasse formu-
leringen af anmodningen, så denne kan imødekommes.
Et afslag kan f.eks. være begrundet i, at ministerens anmod-
ning kræver så omfattende ressourcer hos Forsyningstilsy-
net, at en imødekommelse ikke kan ske inden for den finan-
siering, som skal opkræves i medfør af lovforslagets § 11,
eller at det går ud over opgaver, som Forsyningstilsynet skal
udføre efter sektorlovgivningen, idet imødekommelse i så
27
fald ville udfordre tilsynets budgetmæssige uafhængighed,
jf. bemærkningerne i afsnit 2.2. og til § 2, stk. 2. De perso-
nalemæssige ressourcer i Forsyningstilsynet forventes at gå
på tværs af opgaver efter sektorlovgivningen og opgaver ef-
ter lov om Forsyningstilsynet, og afslag kan således begrun-
des med, at Forsyningstilsynets personale ville være nødt til
at nedprioritere opgaver efter sektorlovgivningen, hvis an-
modningen skal imødekommes, hvilket ville være i strid
med den budgetmæssige uafhængighed.
Det forventes almindeligvis, at Forsyningstilsynet imøde-
kommer en anmodning fra ministeren, hvis Forsyningstilsy-
net ikke vurderer, at en imødekommelse af anmodningen må
anses for at være i strid med Forsyningstilsynets uafhængige
status, jf. lovforslaget § 2, stk. 2, herunder den budgetmæs-
sige autonomi.
Det foreslås på den baggrund med stk. 4, at Forsyningstilsy-
net selv fastlægger prioritering og omfang af opgaverne med
overvågning og analyser og orientering af ministeren, herun-
der efter anmodning fra ministeren. Det vil sige, at tilsynet
selv afgør, hvordan arbejdet med overvågning og analyser
udføres. Det indebærer, at tilsynet beslutter, hvilke forhold
tilsynet overvåger og analyserer, ligesom tilsynet selv be-
slutter omfanget af opgaven. Bestemmelsen har til hensigt at
sikre, at tilsynet i sin overvågning og analyser ikke påvirkes
udefra, herunder af ministeren, ministeriet, branchen m.fl.,
som kunne have interesse i resultaterne af overvågning og
analyser.
Det foreslås med stk. 5, at energi-, forsynings- og klimami-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke overvåg-
nings- og analyseopgaver Forsyningstilsynet skal varetage
efter stk. 1, og om de overordnede rammer herfor.
Stk. 5 forventes anvendt til at fastsætte regler om faste tilba-
gevendende overvågnings- og analyseopgaver, der skal
medvirke til at tilvejebringe løbende grundlag for en vurde-
ring og udvikling af reguleringen af energisektorerne som
nævnt i stk. 1. Det kan for eksempel være regler om, at For-
syningstilsynet med en fast kadence skal overvåge og analy-
sere nærmere bestemte forhold i sektoren, såsom investe-
ringsniveau, forrentning af egenkapital og investeret kapital,
forsyningssikkerhed, markedsstruktur og lignende. Ministe-
ren har ingen instruktionsbeføjelse over for Forsyningstilsy-
net i relation til, hvorledes Forsyningstilsynet løser opgaver-
ne inden for rammerne af de fastsatte regler, jf. bestemmel-
sen i § 2, stk. 2. Tilsynet skal inden for disse rammer selv
fastlægge arbejdet med opgaven, jf. stk. 4.
Overvågningen og analyserne foretages af Forsyningstilsy-
net i fuld uafhængighed, og de endelige resultater af analy-
serne forudsættes offentliggjort, bl.a. på Forsyningstilsynets
hjemmeside. Offentliggørelse skal ske i overensstemmelse
med almindelige forvaltningsretlige regler og principper om
tavshedspligt. Ministeren kan i medfør af stk. 5 fastsætte
krav om offentliggørelse.
§ 4 vil først blive sat i kraft, når Forsyningstilsynet er etable-
ret, og der er taget nærmere stilling til omfanget og indhol-
det af analyserne og overvågning. Der henvises til bemærk-
ningerne til § 14.
Til § 5
Efter elforsyningsloven § 82, stk. 1, aflægger Energitilsynet
årligt beretning om sin virksomhed og varetagelsen af tilsy-
nets opgaver til energi-, forsynings og klimaministeren, Eu-
ropa-Kommissionen og det europæiske agentur for samar-
bejde mellem energireguleringsmyndigheder. I praksis udar-
bejder Energitilsynet to slags rapporter. Det drejer sig dels
om en rapport, der specifikt er rettet til ministeren, og som
også omfatter varmeområdet, dels en rapport, der udarbejdes
primært til Europa-Kommissionen og det europæiske agen-
tur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder
med henblik på opfyldelse af Energitilsynets forpligtelse ef-
ter el- og gasdirektiverne, men som ligeledes oversendes til
ministeren. Bestemmelsen blev ændret ved § 1, nr. 24, i lov
nr. 466 af 18. maj 2011. Det fremgår, at det med den gæl-
dende formulering fortsat skulle være muligt at opretholde
de to slags rapporter. Rapporterne offentliggøres på Energi-
tilsynets hjemmeside.
Det findes mest hensigtsmæssigt, at rammerne for Forsy-
ningstilsynets aflæggelse af årlig beretning flyttes fra elfor-
syningsloven til den nye lov om Forsyningstilsynet.
Det foreslås på den baggrund med stk. 1, at det i lov om For-
syningstilsynet fastsættes, at Forsyningstilsynet årligt aflæg-
ger rapporter om sin virksomhed og varetagelse af sine op-
gaver til energi, forsynings- og klimaministeren, Europa-
Kommissionen og det europæiske agentur for samarbejde
mellem energireguleringsmyndigheder. Det vil med den
foreslåede formulering fortsat være muligt at opretholde til-
synets udarbejdelse af de to slags rapporter. Der er ikke til-
sigtet nogen ændring med den sproglige tilpasning fra ”be-
retning” til ”rapporter”.
Rapporten, der primært udarbejdes til Europa-Kommissio-
nen og agenturet, skal sikre opfyldelse af krav i eldirektivets
artikel 37, stk. 1, litra e, og gasdirektivets artikel 41, stk. 1,
litra e, og skal derfor redegøre for varetagelsen af tilsynets
opgaver i henhold til direktiverne. Dermed skal denne rap-
port også fremover omfatte tilsynets tilsynsopgaver og op-
gaver, der indebærer en mere bred overvågning af markedet
og markedsprocesser for at sikre velfungerende konkurren-
cebaserede markeder, både på detail- og engrosniveau. Des-
uden vil rapporten også skulle omfatte Forsyningstilsynets
samarbejde med andre medlemslandes regulerende myndig-
heder og Europa-Kommissionen. Rapporten vil skulle rede-
gøre for hvilke skridt, der er taget, og hvilke resultater der er
opnået for hver af disse opgaver. Rapporten vil desuden i
overensstemmelse med eldirektivets artikel 37, stk. 1, litra g,
28
og gasdirektivets artikel 41, stk. 1, litra g, skulle indeholde
en vurdering af foreneligheden af Energinets investering-
splaner med den tiårige europæiske netudviklingsplan. Vur-
deringen vil kunne omfatte anbefalinger til at ændre disse
investeringsplaner.
Rapporten rettet til energi-, forsynings- og klimaministeren
skal gøre rede for Forsyningstilsynets virksomhed og vareta-
gelse af opgaver efter denne lov. For eksempel skal rappor-
ten redegøre for det samarbejde og den dialog, som Forsy-
ningstilsynet i det forløbne år har haft med andre myndighe-
der, brancher, interesseorganisationer og forbrugere, samt et
eventuelt nedsat kontaktudvalg efter den foreslåede § 8.
Samarbejdet med andre myndigheder, brancher, interesseor-
ganisationer og forbrugere er i øvrigt reguleret i den foreslå-
ede § 9 m.v.
Det forudsættes, at rapporten til ministeren endvidere skal
redegøre for forhold vedrørende reguleringen af de enkelte
sektorer, som efter tilsynets opfattelse strider imod hensig-
ten med lovgivningen, eller som vurderes at have energi-,
forsynings- og klimaministerens interesse eller generel poli-
tisk interesse i øvrigt. Det kan f.eks. være forhold omfattet
af Forsyningstilsynets overvågning og analyser, jf. § 4. Om
det nærmere indhold af aftalen henvises til afsnit 1.
Det er således intentionen, at Forsyningstilsynet i rapporten
til ministeren behandler forhold, der som minimum skal be-
handles under hensyn til det generelle ønske om at øge gen-
nemsigtighed og gøre bedre brug af Forsyningstilsynets
kompetencer og viden. Det vil fortsat påhvile Forsyningstil-
synet at tage stilling til, hvilke forhold der i øvrigt bør be-
handles i rapporten.
Det er især vigtigt, at Forsyningstilsynet redegør for forhold,
som strider imod hensigten med lovgivningen. Det skal for-
stås bredt som dækkende forhold, der strider imod intentio-
nen med sektorlovgivningen, som den er formuleret i bl.a.
lovgivningens formålsbestemmelser, eller som den må anta-
ges at være vurderet på baggrund af den gældende regule-
ring af forsyningssektorerne i en bredere kontekst, herunder
sammenhængen mellem reguleringen af de forskellige sek-
torer. Der kan eksempelvis være tale om utilsigtede virknin-
ger i form af unødigt høje priser for forbrugerne, unødvendi-
ge administrative byrder for selskaberne og uklare regler,
der skaber usikkerhed i branchen.
Oplysninger herom i rapporten til ministeren skal sikre, at
ministeren oplyses om forhold, som Forsyningstilsynet vur-
derer, har ministerens interesse eller har generel politisk in-
teresse i øvrigt. Det vil navnlig kunne omfatte en række af
de analyser, der er foretaget, men kan også omfatte væsent-
lige afgørelser, der er blevet truffet i Forsyningstilsynet, el-
ler afgørelser som forventes truffet i den nære fremtid.
Det foreslås med stk. 2, at det udtrykkeligt kræves, at rap-
porter efter stk. 1 offentliggøres på Forsyningstilsynets
hjemmeside. Offentliggørelse skal ske i overensstemmelse
med de almindelige forvaltningsretlige regler og principper
om bl.a. tavshedspligt.
Som konsekvens af forslaget ophæves § 82, stk. 1, i lov om
elforsyning, jf. lovforslagets § 15, nr. 10.
Til § 6
Bestemmelsen er ny.
Energitilsynet varetager dog en række opgaver af forskellig
karakter efter sektorlovgivningen og kan herunder på eget
initiativ iværksætte generelle analyser og undersøgelser af
brancherne. Der findes ikke i dag bestemmelser om, at Ener-
gitilsynet skal redegøre for, hvilke aktiviteter der forventes
fokuseret på i de følgende år. I andre EU-lande anvendes
udarbejdelsen af en arbejdsplan til at skabe gennemsigtighed
og inddragelse af relevante parter.
En øget gennemsigtighed, åbenhed om og inddragelse af
branchen, forbrugerorganisationer og øvrige interesserenter i
forbindelse med de opgaver, som Forsyningstilsynet vareta-
ger for forsyningssektorerne kan styrkes ved udarbejdelse af
en arbejdsplan for forventede fokusområder.
Med henblik på at skabe gennemsigtighed, åbenhed og ind-
dragelse foreslås det med stk. 1, at Forsyningstilsynet får
pligt til at udarbejde en arbejdsplan.
§ 6 vil dog først blive sat i kraft, når Forsyningstilsynet er
etableret, og der er taget nærmere stilling til omfanget og
indholdet af arbejdsplanen. Se hertil bemærkningerne til §
14.
Forsyningstilsynet vil skulle offentliggøre arbejdsplanen på
sin hjemmeside, jf. det foreslåede stk. 2.
Ministeren vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk.
3 kunne fastsætte regler om udarbejdelsen af planen, herun-
der indholdet af planen. Det vil f.eks. kunne fastsættes, at
Forsyningstilsynets dialog med et eventuelt nedsat kontakt-
udvalg skal berøres i arbejdsplanen.
Ministeren kan endvidere fastsætte frister for udarbejdelse
af arbejdsplanen. Det vil således kunne fastsættes, at der
med fast kadence skal udarbejdes en arbejdsplan, som ve-
drører en nærmere defineret periode. Det kan for eksempel
være regler om, at Forsyningstilsynet skal udarbejde en ar-
bejdsplan over forventede fokusområder de følgende tre år.
29
Det kan tillige fastsættes, at branchen og andre relevante
parter, herunder et eventuelt nedsat kontaktudvalg, skal hø-
res forud for Forsyningstilsynets færdiggørelse af arbejds-
planen. Det forventes, at bemærkninger fra høringen vil
skulle indgå som en del af grundlaget for Forsyningstilsy-
nets arbejde med arbejdsplanen, men at Forsyningstilsynet
ikke er forpligtet til at indarbejde bemærkninger eller imø-
dekomme forslag. Det er Forsyningstilsynet alene, der be-
slutter indholdet af den endelige plan, hvilket også følger af
EU-krav om Forsyningstilsynets uafhængighed, jf. § 2, stk.
2.
Til § 7
Bestemmelsen er ny. Energitilsynet kan dog efter nærmere
regler herom i sektorlovgivningen indhente de oplysninger,
som er nødvendige for tilsynets varetagelse af sine opgaver,
jf. eksempelvis elforsyningslovens § 84, naturgasforsynings-
lovens § 45, og varmeforsyningslovens § 23 b, stk. 5.
I tilknytning til de foreslåede nye opgaver med analyse og
overvågning m.v., jf. lovforslagets § 4, stk. 1, foreslås det
med lovforslagets § 7, at Forsyningstilsynet tillige skal have
mulighed for at indhente de oplysninger, der er nødvendige
for at varetage opgaven med analyser og overvågning efter §
4, stk. 1. Det kan eksempelvis være relevant at indhente op-
lysninger om investeringer, anlæg, tekniske installationer,
forrentning og overskud, priser, aftaleforhold m.v.
Det foreslås således i stk. 1, at Forsyningstilsynet hos forsy-
ningsvirksomheder, som Forsyningstilsynet fører tilsyn
med, samt disses koncernforbundne virksomheder, kan ind-
hente de oplysninger, som er nødvendige for Forsyningstil-
synets varetagelse af opgaver efter lovens § 4, stk. 1.
Det skøn, som Forsyningstilsynet foretager ved anvendelsen
af § 7, skal foretages i overensstemmelse med dansk rets al-
mindelige principper, herunder forvaltningsretlige princip-
per, og lovgivningen i øvrigt. Udøvelsen af beføjelsen efter
den foreslåede bestemmelse vil således skulle ske inden for
grænserne af retssikkerhedsloven. Beføjelsen til at indhente
oplysninger vil skulle udøves proportionalt. Det vil sige, at
bestemmelsen kun må anvendes, hvis mindre indgribende
foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis anvendelsen
af bestemmelsen står i et rimeligt forhold til formålet.
Oplysninger, som Forsyningstilsynet allerede er i besiddelse
af, eller som Forsyningstilsynet indhenter i medfør af sek-
torlovgivningen til varetagelse af opgaver efter sektorlov-
givningen, vil ikke skulle eller kunne indhentes med hjem-
mel i § 7 i lov om Forsyningstilsynet.
Afgrænsningen af, hvilke virksomheder Forsyningstilsynet
kan indhente oplysninger hos, svarer til afgrænsningen af
forsyningsvirksomheder, der er omfattet af regler om oplys-
ningspligt efter sektorlovgivningen, hvilket vil sige elforsy-
ningslovens § 84, stk. 1, naturgasforsyningslovens § 45, stk.
1, og varmeforsyningslovens § 23 b, stk. 5. For så vidt angår
forsyningsvirksomheder efter elforsyningsloven drejer det
sig om bevillingspligtige virksomheder, Energinet, andre el-
produktionsvirksomheder og elhandelsvirksomheder. Efter
naturgasforsyningsloven er det bevillingspligtige selskaber,
Energinet, naturgasleverandører, og efter varmeforsynings-
loven virksomheder, som ejer anlæg omfattet af varmeforsy-
ningsloven (kollektive varmeforsyningsanlæg, jf. varmefor-
syningslovens § 2). Hertil kommer disses koncernforbundne
virksomheder, hvis der har fundet en eller flere transaktioner
sted mellem virksomhederne.
De omfattede virksomheder er både forsyningsvirksomheder
omfattet af loven, men også disses koncernforbundne virk-
somheder. Ved begrebet »koncern« forstås en modervirk-
somhed og alle dens dattervirksomheder. Det svarer til defi-
nitionen i årsregnskabslovens bilag 1, afsnit B. Tilsynet kan
anvende beføjelsen i forhold til den koncernforbundne virk-
somhed, hvis der har fundet en eller flere transaktioner sted
mellem denne virksomhed og virksomheden omfattet af lo-
ven. Når der ikke har været transaktioner mellem den virk-
somhed omfattet af loven og den koncernforbundne virk-
somhed, vil Forsyningstilsynet ikke med hjemmel i § 7 kun-
ne indhente oplysninger hos den koncernforbundne virk-
somhed. Hvis det formelle kriterium, at der har været en
transaktion mellem virksomhederne, er opfyldt, kan Forsy-
ningstilsynet desuden kun få adgang med det formål om at
kontrollere den pågældende transaktion. § 7 tillader nemlig
kun indhentning af »oplysninger, som er nødvendige for
Forsyningstilsynets varetagelse af opgaver med overvågning
og analyser efter § 4, stk. 1.«.
Denne adgang vil give Forsyningstilsynet mulighed for at få
de nødvendige oplysninger, som Forsyningstilsynet har brug
for til varetagelse af Forsyningstilsynets opgaver, f.eks. til
sammenligning med andre virksomheder og på tværs af for-
syningssektorer. En sådan anmodning vil f.eks. kunne være
relevant i situationer, hvor det er nødvendigt for Forsynings-
tilsynet at fremskaffe oplysninger fra virksomhederne i en
ensartet form for at muliggøre en sammenligning på tværs af
virksomheder og sektorer.
Ved tilvejebringelse af oplysninger forstås, at Forsyningstil-
synet kan anmode virksomhederne om at udarbejde oplys-
ninger, som ikke allerede er eksisterende. Det kan f.eks. væ-
re mindre beregninger af enkeltstående emner eller sammen-
ligninger på tværs af regnskabsår for så vidt angår de emner,
som Forsyningstilsynet skal overvåge og analysere. Som et
eksempel på de oplysninger, som kan kræves tilvejebragt,
kan nævnes situationer, hvor en forsyningsvirksomheds eget
regnskab er funktionsopdelt, således at lønomkostninger er
spredt på de enkelte funktioner. I den situation vil tilsynet,
efter forslaget til § 7 kunne anmode virksomheden om at til-
vejebringe oplysninger, der viser virksomhedens samlede
lønomkostninger.
30
Derimod kan Forsyningstilsynet ikke med hjemmel i be-
stemmelsen anmode virksomhederne om at udarbejde hele
rapporter om de emner, som Forsyningstilsynet skal overvå-
ge og analysere. Anmodningen om tilvejebringelse af oplys-
ninger skal kunne opfyldes ved en rimelig ressourceindsats.
Det indebærer en proportionalitetsvurdering af såvel beho-
vet for indhentelse af oplysninger, som metoden og formen.
Der vil således f.eks. ikke kunne anmodes om oplysninger,
hvis indhentelse indebærer ændringer i de regulerede virk-
somheders IT- og regnskabssystemer.
Fremsender virksomheder nævnt i stk. 1 ikke inden for en
rimelig frist de oplysninger, som Forsyningstilsynet anmo-
der om, kan Forsyningstilsynet med det foreslåede stk. 2 på-
byde virksomheden at sende oplysningerne inden en nærme-
re angivet frist. Overtrædelse af et sådant påbud kan medfø-
re strafferetlige sanktioner efter bestemmelsen i § 13. Forsy-
ningstilsynets afgørelser om påbud efter stk. 2 vil kunne på-
klages til Energiklagenævnet, jf. den foreslåede klagebe-
stemmelse i § 12.
Med stk. 3 foreslås det, at Forsyningstilsynet kan fastsætte
regler om indhentelsen af oplysninger efter stk. 1. Stk. 3 in-
debærer, at tilsynet kan fastsætte regler om indholdet i de
oplysninger, som skal afgives, tidsfrister herfor og formen
på oplysningerne. Stk. 3 indebærer, at Forsyningstilsynet
kan fastsætte proceduremæssige regler for indhentelsen af
oplysninger, således at Forsyningstilsynet ikke nødvendigvis
skal kontakte alle forsyningsvirksomheder om indhentelsen
særskilt for hver analyse- og overvågningsopgave. Det vil
især være relevant, hvor Forsyningstilsynet på tilbageven-
dende basis har behov for ensartede oplysninger, som såle-
des vil kunne indhentes sammen med andre oplysninger, der
indberettes jævnligt til tilsynet.
Det forventes, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler om,
at oplysninger, som Forsyningstilsynet på fast tilbageven-
dende basis har brug for, skal indberettes af de nævnte virk-
somheder med en fast tilbagevendende kadence. Det kunne
f.eks. være i tilfælde, hvor ministeren med hjemmel i den
foreslåede § 4, stk. 5, har fastsat, at tilsynet på tilbageven-
dende basis skal foretage overvågninger og analyser.
Anvendelsen af bemyndigelsen til at fastsætte regler skal ta-
ge højde for rammerne af den indhentelse af oplysninger,
som kan ske efter stk. 1. Det indebærer, at der ikke kan fast-
sættes regler, som væsentligt belaster virksomhedernes øko-
nomi og ressourceforbrug ved afgivelse af oplysninger. Reg-
ler fastsat med hjemmel i bestemmelsen skal derfor udarbej-
des i overensstemmelse med almindelige retssikkerheds-
mæssige principper, herunder forvaltningsretlige principper
om proportionalitet, og dansk ret i øvrigt, herunder retssik-
kerhedsloven.
Forsyningstilsynet kan i medfør af den foreslåede § 13, stk.
2, i denne forbindelse fastsætte regler om bødeansvar for ik-
ke at efterkomme fastsatte regler om indhentelse af oplys-
ninger efter stk. 1.
Bestemmelsen vil blive sat i kraft sammen med § 4, da op-
lysningerne, som indhentes i medfør af § 7, skal anvendes til
brug for Forsyningstilsynets analyser og overvågning i med-
før af den foreslåede § 4, stk. 1.
Til § 8
Bestemmelsen er ny. I elforsyningslovens § 78, stk. 4, 2.
pkt. er det dog fastsat, at Sekretariatet for Energitilsynet skal
samarbejde med andre myndigheder, herunder konkurrence-
myndighederne, med henblik på en effektiv opgaveløsning,
og efter § 78, stk. 4, 3. pkt., kan sekretariatet samarbejde
med andre myndigheder om løsning af administrative og an-
dre opgaver, der ikke berører tilsynets tilsyns- og klagefunk-
tioner. Se hertil bemærkningerne til § 9.
Det foreslås med stk. 1, at energi-, forsynings- og klimami-
nisteren kan nedsætte et kontaktudvalg, der skal følge ud-
viklingen i forsyningssektorerne og rådgive Forsyningstilsy-
net og ministeren. Ved forsyningssektorer forstås i bestem-
melsen de sektorer, som er omfattet af sektorlovgivningen.
Sektorlovgivningen er den lovgivning og EU-regulering,
som fremgår af § 3, stk. 1. Det vil sige elforsyningsloven,
naturgasforsyningsloven, varmeforsyningsloven, lov om
fremme af vedvarende energi og lov om fremme af bespa-
relser i energiforbruget eller i regler fastsat i medfør heraf.
Hertil kommer de EU-retsakter, som tillægger nationale re-
gulerende myndigheder beføjelser, hvilket vil sige Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et agen-
tur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler
for det indre marked for elektricitet, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om fælles regler for det indre marked for
naturgas og Europa-Parlamentets forordning om integritet
og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne.
Med den foreslåede bestemmelse formaliseres samarbejdet
med branchen, herunder branche- og forbrugerorganisatio-
ner og de regulerede virksomheder, samt øvrige myndighe-
der, da det giver Forsyningstilsynet mulighed for at drøfte
relevante forhold med interessenterne inden for forsynings-
sektorerne. Kontaktudvalget vil f.eks. kunne følge udviklin-
gen i sektorerne og komme med bidrag til Forsyningstilsy-
nets opgavevaretagelse, planlægning og øvrige arbejde. Det
er forventningen, at et nedsat kontaktudvalg kan skabe klare
rammer for dialogen med branchen, forbrugere, interessen-
ter og øvrige myndigheder i overensstemmelse med hensig-
terne med aftalen om ”Et Stærkt Forsyningstilsyn".
Kontaktudvalget vil ikke kunne øve indflydelse på Forsy-
ningstilsynets arbejde, ligesom Forsyningstilsynet er fuldt
31
uafhængigt af kontaktudvalget, jf. den foreslåede § 2, stk. 2.
Kontaktudvalget vil alene være et formaliseret udvalg, som
på jævnlig basis kan inddrages omkring forhold, som det
findes relevante at drøfte med branchen.
Det foreslås samtidig, at kontaktudvalget også kan formali-
sere dialogen med ministeren, således at de forhold, som
drøftes på kontaktudvalgets møder med Forsyningstilsynet,
også kan drøftes på møder med ministeren. Det vil ligeledes
alene kunne være et rådgivende kontaktudvalg, som f.eks.
kan tillægges høringsret, når ministeren forventer nye udspil
eller forslag på de områder, som påvirker forsyningssekto-
rerne.
Med stk. 2 foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fast-
sætte regler om kontaktudvalget, herunder regler om kon-
taktudvalgets kompetencer, møder og medlemmer. Der kan
f.eks. fastsættes regler om, hvordan medlemmerne i et kon-
taktudvalg udvælges og udpeges, herunder i hvilke tilfælde
medlemmerne kan eller skal afsættes, og om længden af ud-
pegningsperioden. Der kan endvidere fastsættes regler om,
at kontaktudvalget skal høres og inddrages i bestemte typer
af sager, eller hvis Forsyningstilsynet forventer at orientere
ministeren om uhensigtsmæssigheder i reguleringen. Et kon-
taktudvalg vil derimod ikke kunne få høringsret i forhold til
konkrete sager om afgørelser for enkeltvirksomheder efter
sektorlovgivningen. Endeligt kan der fastsættes regler om de
emner, et kontaktudvalg kan drøfte med Forsyningstilsynet
og ministeren og rådgive om. Det kunne f.eks. være strategi-
en for og prioriteringen af tilsynet opgaver og brug af res-
sourcer, markedernes udvikling og organiseringen af tilsy-
net.
Det er hensigten, at ministeren fastsætter regler om udpeg-
ning af medlemmer i udvalget. Det kan fx være, at bestemte
organisationer, forsyningsvirksomheder eller andre interes-
senter kan foreslå eller indstille medlemmer til kontaktud-
valget, forud for at kontaktudvalget nedsættes. Kontaktud-
valget kan bl.a. bestå af repræsentanter fra branche- og for-
brugerorganisationer, relevante myndigheder, og regulerede
virksomheder, ligesom øvrige interessenter på området vil
kunne tildeles plads i kontaktudvalget på såvel fast som ad
hoc-basis.
Til § 9
Efter elforsyningsloven § 78, stk. 4, 2. pkt., skal Sekretaria-
tet for Energitilsynet samarbejde med andre myndigheder,
herunder konkurrencemyndighederne, med henblik på en ef-
fektiv opgaveløsning, og efter § 78, stk. 4, 3. pkt., kan sekre-
tariatet samarbejde med andre myndigheder om løsning af
administrative og andre opgaver, der ikke berører tilsynets
tilsyns- og klagefunktioner.
Den gældende § 78, stk. 4, udmønter eldirektivets artikel 35,
stk. 4, litra a, og den tilsvarende bestemmelse i gasdirekti-
vets artikel 39, stk. 4, litra a. Efter direktivernes bestemmel-
ser skal de regulerende myndigheder være juridisk adskilte
og funktionelt uafhængige af enhver anden offentlig eller
privat enhed. Forsyningstilsynet skal således være fuldt uaf-
hængigt af andre statslige myndigheder og brancheinteres-
ser. Tilsynet skal derfor drives som en selvstændig statslig
myndighed. Dog understreges det i eldirektivets artikel 37,
stk. 2, 2. afsnit, og den tilsvarende bestemmelse i gasdirekti-
vets artikel 41, stk. 2, 2. afsnit, at de regulerende myndighe-
der under udførelsen af deres opgaver og under iagttagelse
af uafhængighedskravet arbejder tæt sammen med andre re-
levante myndigheder. Se nærmere om Forsyningstilsynets
uafhængighed i afsnit 2.2.
Forslaget til lov om Forsyningstilsynet har ikke til hensigt at
ændre på rammerne for tilsynsmyndighedens samarbejde
med andre myndigheder. Det bør således i opgaveløsningen
fortsat sikres, at borgere og virksomheder ikke pålægges at
afgive samme oplysninger til flere myndigheder. Her er et
samarbejde med konkurrencemyndighederne af særlig rele-
vans. Det skal også fortsat være muligt at fastholde en nær
faglig erfarings- og vidensudveksling med relevante parter.
Det foreslås på den baggrund i stk. 1, at elforsyningslovens
§ 78, stk. 4, 2. pkt., flyttes til den nye hovedlov om Forsy-
ningstilsynet, dog med en tilpasning af bestemmelsen til den
ændrede organisering med et enstrenget tilsyn. Bestemmel-
sen i § 78, stk. 4, 2. pkt., i elforsyningsloven foreslås som
konsekvens heraf ophævet, jf. lovforslagets § 15, nr. 4.
Forsyningstilsynet vil således fortsat skulle arbejde sammen
med såvel konkurrencemyndighederne, som de virksomhe-
der, Forsyningstilsynet fører tilsyn med, og de organisatio-
ner, som har interesser i forsyningssektorerne. Det kan være
både branche- og forbrugerorganisationer.
Samarbejdet efter bestemmelsen skal ske under hensyntagen
til tilsynets uafhængighed, jf. § 2, stk. 2. Det indebærer bl.a.,
at tilsynet i kontakten til myndigheder og andre parter skal
foretage et skøn over, hvor langt samarbejdet kan strækkes.
EU-retlige krav om uafhængighed udelukker ikke, at tilsy-
nets ansatte kan samarbejde med andre myndigheder om
løsning af rent administrative opgaver, som ikke har betyd-
ning for Energitilsynets uafhængighed som tilsyns- og kla-
gemyndighed. Det foreslås på den baggrund i stk. 2, at For-
syningstilsynet kan samarbejde med andre myndigheder
m.v. om løsning af administrative opgaver, der ikke berører
Forsyningstilsynets tilsyns- og klagefunktion. Der tænkes
eksempelvis på drift af en ejendom, hvor flere myndigheder
har til huse, herunder fælles kantine og reception. Det vil
også være muligt for tilsynet at udlicitere administrative op-
gaver eksempelvis vedrørende personaleadministration, IT
32
og regnskab til en anden myndighed. Det indebærer mulig-
heden for et administrativt samarbejde mellem Forsynings-
tilsynet og andre statslige institutioner, herunder Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen. I det omfang tilsynet køber ser-
vicefunktioner fra andre, skal det ske på baggrund af gen-
nemsigtige og ikkediskriminerende aftaler, hvorefter tilsynet
honorerer nødvendige omkostninger for de udførte opgaver.
Med stk. 2 flyttes elforsyningslovens § 78, stk. 4, 3. pkt., li-
geledes til den nye hovedlov om Forsyningstilsynet, dog
med en tilpasning af bestemmelsen til den ændrede organi-
sering med et enstrenget tilsyn. Bestemmelsen i § 78, stk. 4,
3. pkt., i elforsyningsloven foreslås som konsekvens heraf
ophævet, jf. lovforslagets § 15, nr. 3.
Til § 10
Efter elforsyningslovens § 78, stk. 2, deltager Energitilsynet
i det europæiske agentur for samarbejde mellem energiregu-
leringsmyndigheder. I norden samarbejder de 5 nordiske
energiregulatorer i organisationen NORDREG. Dette samar-
bejde vedrører alene elektricitet. På EU-plan foregår samar-
bejdet i CEER (Council of European Energy Regulators).
Dette samarbejde vedrører både elektricitets- og gasmarke-
derne.
Energitilsynet deltager også i samarbejdet i ACER (Agency
for the Cooperation of Energy Regulators).
Med stk. 1 foreslås det, at elforsyningslovens § 78, stk. 2,
om internationalt samarbejde overflyttes til den nye hoved-
lov om Forsyningstilsynet. Dermed skal Forsyningstilsynet
fortsat løbende deltage i det internationale samarbejde.
Det gælder på både nordisk og europæisk plan, hvilket på
nuværende tidspunkt er NORDREG, CEER og ACER. Hvis
disse samarbejdsfora ændres eller udvides, vil tilsynet skulle
deltage i de ændrede eller nye fora.
Som konsekvens ophæves elforsyningslovens § 78, stk. 2, jf.
lovforslagets § 15, nr. 4.
Til § 11
Bestemmelsen er ny.
Med lov nr. 1399 af 5. december 2017 om ændring af elfor-
syningsloven, naturgasforsyningsloven og varmeforsynings-
lovens m.fl. er der sket en omfordeling af omkostningerne,
hvorved det sikres, at de virksomheder, som modtager ydel-
ser i form af myndighedsbehandling, også betaler for disse
ydelser. Betalingerne dækker alle Energitilsynets omkost-
ninger, idet Energitilsynets drift og opgavevaretagelse er
fuldt ud gebyrfinansieret.
Det indebærer, at der i medfør af elforsyningslovens § 78,
stk. 12, naturgasforsyningslovens § 44, stk. 2, og varmefor-
syningslovens § 23 c, stk. 2, nu opkræves fastsat beløb til
dækning af Energitilsynets omkostninger til visse angivne
opgaver som et lovfikseret gebyr i sektorlovgivningen. For-
delingen mellem energiselskaber fastsættes ligeledes i sek-
torlovgivningen, således at det sikres, at de virksomheder,
der modtager ydelserne, også betaler herfor. Herudover op-
kræves i medfør af sektorlovgivningen omkostninger til
dækning af Energitilsynets øvrige mere generelle opgaver,
jf. elforsyningslovens § 78, stk. 11, naturgasforsyningslo-
vens § 44, stk. 1, og varmeforsyningslovens § 23 c, stk.1.
Det vurderes, at finansieringen af opgaver, der varetages ef-
ter regler i sektorlovgivningen, også fremover bør finansie-
res med materiel hjemmel i samme sektorlovgivning. For-
slaget til lov om Forsyningstilsynet har således ikke til hen-
sigt at ændre finansieringen af de opgaver, som tilsynsmyn-
digheden varetager efter sektorlovgivningen.
Omkostninger, der følger forslag til lov om Forsyningstilsy-
net, foreslås på tilsvarende vis finansieret af de omfattede
forsyningsvirksomheder.
Det foreslås således i stk. 1, at udgifter, som er forbundet
med Forsyningstilsynets etablering og drift samt opgaveva-
retagelse efter lov om Forsyningstilsynet ligeledes betales af
de samme forsyningsvirksomheder, som de generelle opga-
ver efter sektorlovgivning. Det vil sige de virksomheder, der
er omfattet af loven. Idet opgaver efter lov om Forsynings-
tilsynet er generelle opgaver, foreslås det, at disse opgaver
opkræves på samme vis, som de generelle opgaver efter sek-
torlovgivningen, hvilket vil sige elforsyningslovens § 78,
stk. 11, naturgasforsyningslovens § 44, stk. 1, varmeforsy-
ningslovens § 23 c, stk. 1, lov om fremme af vedvarende
energi § 65, stk. 1, og lov om fremme af besparelser i ener-
giforbruget § 18, stk. 3.
Da det er hensigten, at også Forsyningstilsynet skal være
fuldt ud gebyrfinansieret, foreslås det, at stk. 1 omfatter ud-
gifter til Forsyningstilsynets etablering. Der forventes dog
aktuelt ikke at være udgifter til etablering af Forsyningstil-
synet, da der reelt vil være tale om omlægning af Energitil-
synet, og ressourcer hertil forudsættes afholdt inden for til-
synets eksisterende rammer.
Udgifter til Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse
efter lov om Forsyningstilsynet vil i øvrigt skulle betales og
opkræves efter samme principper som udgifter til tilsynets
varetagelse efter de øvrige love. Det forudsættes, at Forsy-
ningstilsynet ved bekendtgørelse vil fastsætte regler om for-
delingen af gebyrer, jf. bemyndigelsen i stk. 2, herunder
hvordan beløbet skal fordeles mellem el-, gas- og varme-
virksomhederne. Det svarer til reglerne om opkrævning for
opgaver efter sektorlovgivningen.
33
Efter el- og gasdirektiverne skal det sikres, at den nationale
reguleringsmyndighed har tilstrækkelige finansielle ressour-
cer til at opfylde sine forpligtelser. Det indebærer bl.a., at
andre myndigheder ikke kan stille krav, som underminerer
tilsynets uafhængighed, herunder den budgetmæssige auto-
nomi. Med forslaget om, at de nye opgaver efter lovforsla-
get, herunder den foreslåede opgave med at bistå ministeren
i regeludviklingen m.v., skal finansieres særskilt fra opga-
verne efter sektorlovgivningen, sikres det, at ministerens an-
modninger efter den foreslåede bestemmelse ikke udfordrer
tilsynets budgetmæssige autonomi. Forsyningstilsynet vil
alene kunne imødekomme sådanne anmodninger og udføre
de øvrige opgaver efter lov om Forsyningstilsynet i det om-
fang, der er finansiering hertil i medfør af opkrævning efter
lovforslagets § 11. Det vil således ikke være muligt at over-
føre midler fra finansieringen af tilsynets opgaver efter sek-
torlovgivningen til opgaverne efter lov om Forsyningstilsy-
net.
De opgaver, Forsyningstilsynet efter lovforslaget skal ge-
byrfinansiere, kan opdeles i opgaver, der qua deres tværgå-
ende karakter foreslås overført fra de gældende sektorlove,
og i nye opgaver.
Det er navnlig visse bestemmelser i lov om elforsyning ka-
pitel 11, der foreslås videreført i lov om Forsyningstilsynet
vedrørende tilsynets udarbejdelse og offentliggørelse af års-
rapport m.v. og tilsynets samarbejde med andre myndighe-
der, jf. lovforslagets § 5 og § 9.
Nye opgaver, som det foreslås, at Forsyningstilsynet frem-
adrettet skal løse, og som tilsynet ikke varetager i dag, frem-
går af forslagets §§ 4, 6 og 8.
Omfanget af disse opgaver vil blive fastlagt, når organise-
ringen af det nye Forsyningstilsyn er på plads.
Det vil således først herefter være muligt at tage stilling til
det langsigtede ressourcebehov, herunder om der vil være
behov for en forøgelse af den eksisterende ramme. §§ 4, 6
og 8 vil derfor først træde i kraft efter vurdering af ressour-
cebehovet. Der henvises til bemærkninger til ikrafttrædel-
sesbestemmelsen i § 14.
Det foreslås med stk. 2, at Forsyningstilsynet fastsætter reg-
ler om betalingen og opkrævningen af beløbet til dækning af
tilsynets opgaver efter loven. Det er hensigten, at Forsy-
ningstilsynet fastsætter regler tilsvarende de, som er fastsat i
medfør af elforsyningslovens § 78, stk. 13, naturgasforsy-
ningslovens § 44, stk. 3, og varmeforsyningslovens § 23 c,
stk. 3.
Forsyningstilsynet får med stk. 2 en direkte adgang til at
fastsætte regler om gebyrbetaling, da de har størst kendskab
til karakteren og omfanget af deres opgaver på samme måde
som efter de nævnte gældende bestemmelser i sektorlovgiv-
ningen. Disse regler skal bl.a. bidrage til at sikre, at beløb til
dækning af opgaverne efter lov om Forsyningstilsynet hol-
des adskilt fra beløb til dækning af udgifterne til opgaveva-
retagelse efter sektorlovgivningen.
Det er hensigten, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler,
hvorefter betalingen af beløbet efter stk. 1 til Forsyningstil-
synet skal afspejle den konkrete kreds af ydelsesmodtagere
og baseres på gebyrer for generelle grundbeløb, hvor opga-
verne omfatter modydelser i bredere forstand. Det indebærer
bl.a. at der vil kunne blive fastsat regler om fordelingen af
omkostningerne mellem de relevante virksomheder, beta-
lingskadencer og opkrævning til tilsynet. Forsyningstilsy-
nets driftsomkostninger og andre opgaver, som ikke direkte
kan henføres til en bestemt virksomhedskategori, herunder
bl.a. aktindsigtssager m.m., vil blive fordelt forholdsmæssigt
mellem virksomhederne.
Det er ligeledes hensigten, at Forsyningstilsynet vil fastsætte
regler om, at betalingen skal betales til tilsynet efter halvår-
lige fakturaer på samme måde som efter sektorlovgivningen.
Til § 12
Bestemmelsen er ny.
Ministeren kan efter den gældende bestemmelse i elforsy-
ningslovens § 92 bemyndige en under ministeriet oprettet
institution eller anden myndighed til at udøve de beføjelser,
der i denne lov er tillagt ministeren. Det foreslås med forsla-
get til § 12, at en tilsvarende bestemmelse indføres i lov om
Forsyningstilsynet.
Forslaget til stk. 1 indebærer, at ministeren får mulighed for
at delegere sine beføjelser efter loven til en myndighed eller
institution under ministeriet. Denne adgang svarer til den
mulighed herfor, som findes i sektorlovgivningen, som re-
gulerer Forsyningstilsynets arbejde, dvs. navnlig elforsy-
ningsloven. Det forventes ikke, at ministeren vil delegere lo-
vens centrale bestemmelser om f.eks. udpegning og afsæt-
ning af direktør og lignende. Det vil derimod f.eks. kunne
være anmodninger om oplysninger efter § 4, stk. 3, som de-
legeres til Energistyrelsen.
Det foreslås med stk. 2, 1. pkt., at Forsyningstilsynets afgø-
relser om påbud, jf. § 7, stk. 2, om at sende oplysninger til
brug for tilsynets overvågning og analyser, jf. § 4, stk. 1,
kan påklages til Energiklagenævnet. Udgangspunktet er, at
Energiklagenævnet er klageinstans for afgørelser efter sek-
torlovgivningen, hvorfor det vurderes, at Energiklagenævnet
ligeledes vil være rette klageinstans for Forsyningstilsynets
afgørelser om påbud om at sende oplysninger til tilsynet.
Klage vil kunne indgives af den virksomhed, som påbuddet
er meddelt.
34
Det foreslås i stk. 2. 2. pkt. på linje med klager til Energikla-
genævnet efter sektorlovgivningen, at klage skal indgives
skriftligt senest fire uger efter afgørelsen er meddelt den på-
gældende virksomhed. Det indebærer, at klagen skal være
kommet frem til Energiklagenævnet senest den samme uge-
dag, som meddelelsen er kommet frem, fire uger senere. Når
klagefristens sidste dag falder på en lørdag, en søn- eller
helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Energiklagenævnet vil kunne træffe afgørelse om, at en kla-
ge skal have opsættende virkning, således at virksomheden
ikke kan strafforfølges i medfør af § 13, jf. forslaget i stk. 2,
3. pkt., uanset at virksomheden ikke har efterkommet et på-
bud efter § 7, stk. 2.
Med stk. 3 foreslås det, at en sag til prøvelse af Energiklage-
nævnets afgørelser efter stk. 2, skal være anlagt senest seks
måneder efter, at Energiklagenævnets afgørelse er meddelt
klager. Formålet er at give Energiklagenævnet et rimeligt
tidsrum, efter hvilket deres afgørelser bliver endelige.
Klagemuligheden i § 12 vil først blive sat i kraft samtidig
med § 7, som er hjemlen til de afgørelser, der vil kunne på-
klages i medfør af klagemuligheden i stk. 2.
Hvis ministeren delegerer sine beføjelser efter loven til ek-
sempelvis Energistyrelsen, følger det af de almindelige reg-
ler om administrativ rekurs, at styrelsens afgørelse vil kunne
påklages til ministeren. Efter lovforslagets stk. 4 har mini-
steren mulighed for at fastsætte regler om, at afgørelser truf-
fet efter delegation ikke skal kunne påklages til ministeren.
Til § 13
Bestemmelsen er ny.
Elforsyningslovens § 87, stk. 1, nr. 9, naturgasforsyningslo-
vens § 49, stk. 1, nr. 8, og varmeforsyningslovens § 34, stk.
1, nr. 7, indeholder strafferetlige sanktioner for at meddele
urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning
at undlade at afgive eller tilvejebringe oplysninger. Med-
mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, kan
ifaldes strafansvar i form af bøde. Der kan pålægges selska-
ber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens kapitel 5.
Efter det foreslåede stk. 1 foreslås det, at det ligeledes skal
være strafbart at undlade at fremsende oplysninger efter på-
bud efter den foreslåede § 7, stk. 2.
Det foreslås, at straffen vil være en bøde, medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning. Fastsættelsen af
straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det en-
kelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det an-
givne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående
retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende el-
ler formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Bestemmelsen indebærer, at de forsyningsvirksomheder,
som efter § 7 skal videregive oplysninger til Forsyningstil-
synet, kan pålægges strafansvar for at undlade at fremsende
oplysninger, herunder tilvejebringe sådanne oplysninger.
For så vidt angår forsyningsvirksomheder efter elforsynings-
loven drejer det sig om bevillingspligtige virksomheder,
Energinet andre elproduktionsvirksomheder og elhandel-
svirksomheder. Efter naturgasforsyningsloven er det bevil-
lingspligtige selskaber, Energinet naturgasleverandører, og
efter varmeforsyningsloven virksomheder, som ejer anlæg
omfattet af varmeforsyningsloven (kollektive varmeforsy-
ningsanlæg, jf. § 2). Hertil kommer disses koncernforbund-
ne virksomheder, hvis der har fundet en eller flere transakti-
oner sted mellem virksomhederne.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil forsøge at indhen-
te de nødvendige oplysninger i dialog med de relevante
virksomheder, og at bestemmelsen om bødestraf i alminde-
lighed kun vil være relevant i situationer, hvor der er tale om
forsætlig eller groft uagtsom tilsidesættelse af reglerne i den
foreslåede § 7. For at sikre muligheden for en effektiv hånd-
hævelse af oplysningsforpligtelsen og dermed Forsyningstil-
synets mulighed for at varetage de opgaver, som de er tillagt
efter loven, findes det alligevel hensigtsmæssigt at formule-
re bestemmelsen som foreslået. Det vil sige, at bestemmel-
sen ikke begrænses til tilfælde, hvor det kan godtgøres, at
reglerne er tilsidesat forsætligt eller groft uagtsomt.
Med stk. 2 foreslås det, at der endvidere i regler udstedt i
henhold til loven kan fastsættes bødestraf for overtrædelse
af disse regler. Det drejer sig især om Forsyningstilsynets
bemyndigelse i § 7, stk. 3, til at fastsætte regler om indhen-
telse af oplysninger efter § 7, stk. 1.
Der kan efter det foreslåede stk. 3 pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Til § 14
Det foreslås i stk. 1, at loven, træder i kraft den 1. juli 2018.
Det gælder dog ikke §§ 4, 6-8 og 12, jf. stk. 2, hvorefter
energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte, at vis-
se bestemmelser træder i kraft før andre bestemmelser i lo-
ven. Denne forskudte og fleksible ikrafttrædelse skyldes øn-
sket om at få etablere den nye organisation, inden denne på-
lægges nye opgaver, jf. bemærkningerne til stk. 1, fordi det
findes hensigtsmæssigt at etablere det nye Forsyningstilsyn
35
med en uafhængig direktør som et første skridt. Organisatio-
nen vil allerede fra 1. juli 2018 skulle overtage opgaverne
fra det nuværende Energitilsyn. Når den nye organisation er
på plads og kan fungere, er det hensigten at sætte de øvrige
bestemmelser, som indeholder de nye opgaver og forpligtel-
ser, i kraft. På denne baggrund foreslås det, at ministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af bestemmelserne i
§§ 4, 6-8 og 12.
Det er en forudsætning for, at ministeren kan sætte bestem-
melserne i kraft, at Forsyningstilsynet er etableret, og finan-
sieringsbehovet for disse nye opgaver er vurderet og fast-
lagt. Den forskudte ikrafttrædelse skal bidrage til at sikre
Forsyningstilsynets budgetmæssige og økonomiske uafhæn-
gighed, således at de nye og udvidede opgaver ikke kan
medføre, at Forsyningstilsynets opgaver efter sektorlovgiv-
ningen kommer under økonomisk pres. Det forventes, at det
vil tage ca. et halvt år at etablere den nye organisation og
fastlægge omfanget af de nye opgaver.
Se endvidere bemærkningerne til § 11 om finansiering af
Forsyningstilsynets opgaver efter loven.
Sager, der er under behandling i Energitilsynet ved lovens
ikrafttræden, men hvori der ikke er truffet afgørelse, overta-
ges og færdigbehandles af Forsyningstilsynet, da Forsy-
ningstilsynet i medfør af nedlæggelsen af Energitilsynet og
oprettelsen af Forsyningstilsynet erstatter Energitilsynet én
til én.
Forsyningstilsynet indtræder derfor ved lovens ikrafttræden
i beføjelser og forpligtelser, der måtte være tillagt Energitil-
synet i afgørelser, der er meddelt før lovens ikrafttræden.
Der kan være tale om såkaldte opfølgningssager og sager
om indrapportering, hvor virksomheder eksempelvis er på-
lagt en pligt til at fremsende oplysninger til Energitilsynet
efter nærmere bestemmelser herom i en konkret afgørelse.
Med stk. 3 foreslås det, at regler fastsat i medfør af de gæl-
dende bemyndigelser i elforsyningslovens § 78, stk. 7-8 og
13-15, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af
nye regler i elforsyningsloven.
Til § 15
Til nr. 1
Bestemmelsens nr. 1 er en konsekvens af, at Energitilsynet
skifter navn til Forsyningstilsynet i overensstemmelse med
den politiske aftale af 4. oktober 2017. Navneændringen
skal også gennemføres i sektorlovgivningen, hvor Energitil-
synet er nævnt. Det foreslås derfor, at overalt i lov om elfor-
syning ændres ”Energitilsynet” og ”Energitilsynets” til
”Forsyningstilsynet” og ”Forsyningstilsynets”. Der henvises
til bemærkningerne i afsnit 1.1 og 2.1.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets §
15, nr. 3, hvorefter elforsyningslovens § 78, stk. 1-6, ophæ-
ves, hvorved de nuværende stk. 7 og 8 bliver til stk. 6 og 7.
Til nr. 3
Bestemmelserne i elforsyningslovens § 78, stk. 1-6, indehol-
der bestemmelser om det nuværende Energitilsyns organisa-
tion, kompetence, opgaver og sekretariat. Der henvises til de
almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1. for nærmere om reg-
lernes indhold.
Da det nuværende Energitilsyn bestående af et særligt sag-
kyndigt udvalg med dette lovforslag foreslås nedlagt og er-
stattet med en enstrenget organisation, der ledes af en direk-
tør, må bestemmelserne i elforsyningslovens § 78, stk. 1-6,
som konsekvens heraf ophæves. Der henvises til bemærk-
ningerne i afsnit 2.1.2.
Til nr. 4
Ændringen i den gældende stk. 7, som bliver stk. 6, er en
konsekvens af, at stk. 1-6 ophæves. Det foreslås, at bestem-
melsens ordlyd justeres, så den passer med den nye organi-
sering af tilsynet. Efter den gældende bestemmelse kan
energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte nærmere
regler om, hvilke opgaver Energitilsynet kan varetage. Med
flytningen af den institutionelle ramme for tilsynet, er de
mere tværgående opgaver for tilsynet flyttet til lov om For-
syningstilsynet. Bestemmelsens ordlyd ændres således, at
ministeren fremover kan fastsætte regler om, hvilke opgaver
Forsyningstilsynet skal varetage i medfør af elforsyningslo-
ven.
Det er ikke hensigten i øvrigt at ændre på, hvilke opgaver
ministeren kan fastsætte, at Forsyningstilsynet skal varetage.
Den omfatter således fortsat også opgaver, som tilsynet skal
varetage i henhold til eldirektivet.
Til nr. 5
Bestemmelserne i elforsyningslovens § 78, stk. 9 og 10, ve-
drører Energitilsynets forretningsorden og forholdet mellem
Energitilsynet og sekretariatets formand. Der henvises til de
almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1. for nærmere om reg-
lernes indhold.
Da det nuværende Energitilsyn bestående af et særligt sag-
kyndigt udvalg med dette lovforslag foreslås nedlagt og er-
stattet med en enstrenget organisation, der ledes af en direk-
tør, må bestemmelserne i elforsyningslovens § 78, stk. 9 og
10, som konsekvens heraf ophæves. Der henvises til be-
mærkningerne i afsnit 2.1.2.
36
Til nr. 6-7
De foreslåede ændringer er konsekvenser af lovforslagets §
15, nr. 3 og 5, hvorefter elforsyningslovens § 78, stk. 1-6 og
9-10, ophæves, hvorved der flyttes rundt på de tilbagevæ-
rende stykker.
Til nr. 8
Bestemmelsen i elforsyningslovens § 79 vedrører krav til
Energitilsynets medlemmer og regler om deres beskikkelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.
for nærmere om reglernes indhold.
Da det nuværende Energitilsyn bestående af et særligt sag-
kyndigt udvalg med dette lovforslag foreslås nedlagt og er-
stattet med en enstrenget organisation, der ledes af en direk-
tør, må bestemmelserne i elforsyningslovens § 79 som kon-
sekvens heraf ophæves. Der henvises til bemærkningerne i
afsnit 2.1.2.
Til nr. 9
I medfør af elforsyningslovens § 80 kan Energitilsynet be-
handle og afgøre sager på eget initiativ eller på grundlag af
en anmeldelse eller en klage. Der henvises til bemærknin-
gerne til § 2, stk. 2, for nærmere om reglernes indhold.
Bestemmelsen foreslås med forslagets § 3, stk. 2, overflyttet
til lov om Forsyningstilsynet, hvorfor bestemmelsen som en
konsekvens heraf foreslås ophævet i lov om elforsyning.
Til nr. 10
I medfør af elforsyningslovens § 82, stk. 1, aflægger Energi-
tilsynet årligt beretning om sin virksomhed og varetagelsen
af sine opgaver til energi-, forsynings- og klimaministeren,
Europa-Kommissionen og det europæiske agentur for sam-
arbejde mellem energireguleringsmyndigheder. Der henvi-
ses til lovforslagets afsnit 2.2.2.1. for nærmere om reglernes
indhold.
Bestemmelsen i § 82, stk. 1, foreslås med forslagets § 5, stk.
1, overflyttet til lov om Forsyningstilsynet, hvorfor bestem-
melsen som en konsekvens heraf foreslås ophævet i lov om
elforsyning.
Elforsyningslovens § 82, stk. 2-7, bliver herefter stk. 1-6.
Til § 16
Til nr. 1
Bestemmelsens nr. 1 er en konsekvens af, at Energitilsynet
skifter navn til Forsyningstilsynet i overensstemmelse med
den politiske aftale af 4. oktober 2017. Navneændringen
skal også gennemføres i sektorlovgivningen, hvor Energitil-
synet er nævnt. Det foreslås derfor, at overalt i lov om natur-
gasforsyning ændres ”Energitilsynet” og ”Energitilsynets”
til ”Forsyningstilsynet” og ”Forsyningstilsynets”. Der henvi-
ses til bemærkningerne i afsnit 1.1 og 2.1.
Til § 17
Til nr. 1
Bestemmelsens nr. 1 er en konsekvens af, at Energitilsynet
skifter navn til Forsyningstilsynet i overensstemmelse med
den politiske aftale af 4. oktober 2017. Navneændringen
skal også gennemføres i sektorlovgivningen, hvor Energitil-
synet er nævnt. Det foreslås derfor, at overalt i lov om var-
meforsyning ændres ”Energitilsynet” og ”Energitilsynets”
til ”Forsyningstilsynet” og ”Forsyningstilsynets”. Der henvi-
ses til bemærkningerne i afsnit 1.1 og 2.1.
Til § 18
Til nr. 1
Bestemmelsens nr. 1 er en konsekvens af, at Energitilsynet
skifter navn til Forsyningstilsynet i overensstemmelse med
den politiske aftale af 4. oktober 2017. Navneændringen
skal også gennemføres i sektorlovgivningen, hvor Energitil-
synet er nævnt. Det foreslås derfor, at overalt i lov om frem-
me af vedvarende energi ændres ”Energitilsynet” og ”Ener-
gitilsynets” til ”Forsyningstilsynet” og ”Forsyningstilsy-
nets”. Der henvises til bemærkningerne i afsnit 1.1 og 2.1.
Til § 19
Til nr. 1
Bestemmelsens nr. 1 er en konsekvens af, at Energitilsynet
skifter navn til Forsyningstilsynet i overensstemmelse med
den politiske aftale af 4. oktober 2017. Navneændringen
skal også gennemføres i sektorlovgivningen, hvor Energitil-
synet er nævnt. Det foreslås derfor, at i § 4, stk. 3, 3. pkt., i
lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spilde-
vandsforsyning ændres ”Energitilsynet” til ”Forsyningstilsy-
net”. Der henvises til bemærkningerne i afsnit 1.1 og 2.1.
Til § 20
Til nr.1
Bestemmelsens nr. 1 er en konsekvens af, at Energitilsynet
skifter navn til Forsyningstilsynet i overensstemmelse med
den politiske aftale af 4. oktober 2017. Navneændringen
skal også gennemføres i sektorlovgivningen, hvor Energitil-
synet er nævnt. Det foreslås derfor, at i § 15, stk. 1, 1. pkt.,
stk. 5, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., i lov om kommunal udlig-
ning ændres ”Energitilsynet” til ”Forsyningstilsynet”. Der
henvises til bemærkningerne i afsnit 1.1 og 2.1.
Til § 21
37
Til nr. 1 og 2
Bestemmelsens nr. 1 og 2 er konsekvenser af, at Energitilsy-
net skifter navn til Forsyningstilsynet i overensstemmelse
med den politiske aftale af 4. oktober 2017. Navneændrin-
gen skal også gennemføres i sektorlovgivningen, hvor Ener-
gitilsynet er nævnt. Det foreslås derfor, at i § 18, stk. 2 og 3,
i lov om fremme af besparelser i energiforbruget ændres
”Energitilsynet” til ”Forsyningstilsynet” og i § 18, stk. 3 og
4, ”Energitilsynets” og ”Forsyningstilsynets”. Der henvises
til bemærkningerne i afsnit 1.1 og 2.1.
Til § 22
Loven skal ikke gælde Færøerne og Grønland.
Den sektorlovgivning, som Forsyningstilsynet overtager ad-
ministrationen af, gælder tilsvarende ikke for Færøerne og
Grønland.
38
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 14.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelse af §§ 4, 6-8 og 12. Ministeren
kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på
forskellige tidspunkter.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør § 78, stk. 7, 8 og 13-15, i
lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 9. febru-
ar 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af
regler fastsat i medfør af lov om elforsyning.
§ 15.
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 9.
februar 2018, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Energitilsynet« til: »Forsy-
ningstilsynet« og »Energitilsynets« til: »Forsyningstilsy-
nets«.
§ 68 a…
Stk. 2. Afgørelser, som er truffet af kollektive elforsy-
ningsvirksomheder i medfør af regler fastsat efter stk. 1, kan
påklages til energi-, forsynings- og klimaministeren, med-
mindre andet følger af regler fastsat i medfør af § 78, stk. 7
og 8, eller § 90, stk. 1, nr. 1
2. I § 68 a, stk. 2, ændres »§ 78, stk. 7 og 8« til: »§ 78, stk.
6 og 7«.
§ 78. Til varetagelse af tilsyns- og klagefunktion på ener-
giområdet nedsætter energi-, forsynings- og klimaministeren
et Energitilsyn. Energitilsynet behandler ikke klager vedrø-
rende civilretlige tvister.
3. § 78, stk. 1-6 ophæves.
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.
Stk. 2. Energitilsynet deltager i det europæiske agentur for
samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder.
Stk. 3. Energitilsynet er ikke undergivet instruktionsbefø-
jelse fra nogen.
Stk. 4. Energitilsynet betjenes af et sekretariat, som kun er
undergivet instruktionsbeføjelse fra Energitilsynet. Sekreta-
riatet skal samarbejde med andre myndigheder, herunder
konkurrencemyndighederne, med henblik på en effektiv op-
gaveløsning. Sekretariatet kan samarbejde med andre myn-
digheder om løsning af administrative og andre opgaver, der
ikke berører tilsynets tilsyns- og klagefunktioner.
Stk. 5. Chefen for Energitilsynets sekretariat udpeges af
energi-, forsynings- og klimaministeren. Chefen for sekreta-
riatet refererer til Energitilsynets formand.
Stk. 6. Ansatte i Energitilsynets sekretariat er underlagt de
samme uafhængigheds- og upartiskhedskrav som Energitil-
synets medlemmer, jf. § 79, stk. 2. Klima-, energi- og byg-
ningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i 1. pkt.
nævnte forhold.
Stk. 7. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
nærmere regler for, hvilke opgaver Energitilsynet skal vare-
4. I § 78, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres "nærmere regler
for, hvilke opgaver Energitilsynet skal varetage" til: "regler
39
tage, herunder overvågningsopgaver for at sikre velfunge-
rende konkurrencebaserede elmarkeder og opgaver vedrø-
rende samarbejdet med andre landes energireguleringsmyn-
digheder, herunder på regionalt plan og EU-plan, og regler
om Energitilsynets opgaver efter Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbin-
delse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.
for, hvilke opgaver Forsyningstilsynet skal varetage efter
denne lov".
Stk. 8. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte regler om, at tilsynet skal varetage opgaver, som er
henlagt til ministeren.
Stk. 9. Energitilsynet fastsætter sin egen forretningsorden.
Energitilsynet kan i sin forretningsorden fastsætte regler om
offentliggørelse af sine afgørelser, der ikke er omfattet af be-
stemmelser om offentliggørelse af afgørelser i denne lov el-
ler lov om naturgasforsyning. Energi-, forsynings- og klima-
ministeren godkender tilsynets forretningsorden.
5. § 78, stk. 9 og 10, ophæves.
Stk. 10. Energitilsynets formand kan efter nærmere aftale
med tilsynet træffe afgørelse på tilsynets vegne.
Stk. 11. Omkostninger, som er forbundet med Energitilsy-
nets drift og opgavevaretagelse efter denne lov eller regler
udstedt i medfør af loven eller efter bestemmelser indeholdt
i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse
med grænseoverskridende elektricitetsudveksling eller Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gen-
nemsigtighed på engrosenergimarkederne, betales af de
virksomheder, som Energitilsynet fører tilsyn med efter den-
ne lov eller regler udstedt i medfør af loven eller efter be-
stemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning om betingelserne for netad-
gang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsud-
veksling eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne,
jf. dog stk. 12.
6. I § 78, stk. 11, der bliver stk. 1, ændres »stk. 12« til:
»stk. 2«.
Stk. 12. Netvirksomhederne og elhandelsvirksomhederne
betaler halvårligt et beløb til Energitilsynet til dækning af
Energitilsynets omkostninger til opgaver efter §§ 4 og 37-37
b og regler udstedt i medfør heraf. Det samlede beløb fast-
sættes til 0,2 mio. kr. Beløbet reguleres en gang årligt pr. 1.
juli med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er
fastsat af Finansministeriet. Energi-, forsynings- og klima-
ministeren offentliggør reguleringer hvert år, første gang pr.
1. juli 2019. Halvdelen af det samlede beløb betales af net-
virksomhederne og opkræves hos netvirksomhederne i for-
hold til den mængde elektricitet, som er transporteret gen-
nem netvirksomhedens net til forbrug i Danmark, på bag-
grund af opgørelser over målinger af forbrug af elektricitet i
det foregående kalenderår. Halvdelen af det samlede beløb
betales af elhandelsvirksomhederne og opkræves hos elhan-
delsvirksomhederne i forhold til den mængde elektricitet,
som elhandelsvirksomhederne har leveret til forbrug i Dan-
mark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af
elektricitet i det foregående kalenderår.
Stk. 13. Energitilsynet fastsætter regler om betaling og op-
krævning af beløb til dækning af omkostningerne efter stk.
11 og 12, jf. dog stk. 14. Afgørelser truffet i henhold til reg-
7. I § 78, stk. 13, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»stk. 11 og 12, jf. dog stk. 14« til: »stk. 1 og 2, jf. dog stk.
4«.
40
ler fastsat i medfør af 1. pkt. kan ikke påklages til anden ad-
ministrativ myndighed.
Stk. 14. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af
Energitilsynets omkostninger i forbindelse med Energitilsy-
nets opgaver efter loven eller regler udstedt i medfør af lo-
ven angående netvirksomhedernes opgaver vedrørende ener-
gibesparelser.
Stk. 15. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
regler om Energitilsynets behandling af klager og om, hvor-
vidt klager over Energitilsynets afgørelser kan tillægges op-
sættende virkning. Klima-, energi- og bygningsministeren
kan endvidere fastsætte regler om frister for klage til Energi-
tilsynet.
§ 79. Energitilsynet består af en formand og 6 andre med-
lemmer, som udpeges af energi-, forsynings- og klimamini-
steren. Medlemmerne skal repræsentere juridisk, økono-
misk, teknisk og miljø-, erhvervs- og forbrugermæssig sag-
kundskab.
8. § 79 ophæves.
Stk. 2. Energitilsynets medlemmer skal være uafhængige
af energisektorens parter. De må ikke søge eller modtage in-
strukser fra nogen under udførelsen af deres opgaver og skal
udføre deres hverv med upartiskhed. Energi-, forsynings- og
klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om de i 1. og
2. pkt. nævnte forhold.
Stk. 3. Tilsynsmedlemmer og 2 faste suppleanter beskik-
kes for en fast periode på 5 år, der kan forlænges én gang.
Hvis et medlem eller en suppleant afgår inden udløbet af be-
skikkelsesperioden, foretages nybeskikkelse kun for den re-
sterende del af perioden.
Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan afsæt-
te et udpeget medlem eller en udpeget suppleant, hvis med-
lemmet eller suppleanten ikke længere opfylder uafhængig-
hedskravet eller har overtrådt kravet om upartiskhed, jf. stk.
2. Derudover kan ministeren efter indstilling fra formanden
for Energitilsynet afskedige et medlem eller en suppleant,
som groft har tilsidesat sine pligter efter tilsynets forret-
ningsorden.
§ 80. Energitilsynet kan behandle og afgøre sager på eget
initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage.
9. § 80 ophæves.
§ 82. Energitilsynet aflægger årligt beretning om sin virk-
somhed og varetagelsen af sine opgaver til energi-, forsy-
nings- og klimaministeren, Europa-Kommissionen og det
europæiske agentur for samarbejde mellem energiregule-
ringsmyndigheder.
10. § 82, stk. 1, ophæves.
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 1-6.
Stk. 2-7. …
§ 16.
I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157
af 6. september 2016, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 466
af 18. maj 2011, § 3 i lov nr. 1399 af 5. december 2017, § 1 i
lov nr. 1675 af 26. december 2017 og senest ved § 3 i lov nr.
1667 af 26. december 2017, foretages følgende ændring:
41
1. Overalt i loven ændres »Energitilsynet« til: »Forsy-
ningstilsynet« og »Energitilsynets« til: »Forsyningstilsy-
nets «.
§ 17.
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 523 af
22. maj 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 663 af 8. juni
2017, § 5 i lov nr. 1399 af 5. december 2017 og § 1 i lov nr.
1677 af 26. december 2017, foretages følgende ændring:
1. Overalt i loven ændres »Energitilsynets« til: »Forsy-
ningstilsynets« og »Energitilsynet« til: »Forsyningstilsy-
net «.
§ 18.
I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 119 af 9. februar 2018, foretages følgende ændring:
1. Overalt i loven ændres »Energitilsynet« til: »Forsy-
ningstilsynet« og »Energitilsynets« til: »Forsyningstilsy-
nets «.
§ 19.
I lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spil-
devandsforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 6. juli
2010, som ændret ved § 5 i lov nr. 132 af 16. februar 2016,
foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 3, 3. pkt., ændres »Energitilsynet« til: »Forsy-
ningstilsynet«.
§ 20.
I lov om kommunal udligning, jf. lovbekendtgørelse nr.
329 af 24. marts 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 431 af 3.
maj 2017, § 4 i lov nr. 663 af 8. juni 2017, § 1 i lov nr. 711
af 8. juni 2017, § 3 i lov nr. 705 af 8. juni 2017 og § 2 lov
nr. 1675 af 26. december 2017, foretages følgende ændring:
1. I § 15, stk. 1, 1. pkt., stk. 5, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt.,
ændres »Energitilsynet« til: »Forsyningstilsynet«.
§ 21.
I lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1065 af 11. december 2012, som ændret
ved § 1 i lov nr. 345 af 8. april 2014, § 6 i lov nr. 1498 af 23.
december 2014 og § 5 i lov nr. 1876 af 29. december 2015,
foretages følgende ændringer:
1. I § 18, stk. 2, og stk. 3, 1. pkt., ændres »Energitilsynet«
til: »Forsyningstilsynet«.
42
2. I § 18, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres »Energi-
tilsynets« til: »Forsyningstilsynets«.
§ 22.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
43