Fremsat den 28. februar 2018 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)

Tilhører sager:

Aktører:


    CT333

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/lovforslag/L162/20171_L162_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 28. februar 2018 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale
    område
    (Sagsbehandlingsfrister for hjemviste sager, pligt til tydelig offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister på kommunens
    hjemmeside og pligt til at behandle danmarkskortet over omgørelsesprocenter på et møde i kommunalbestyrelsen)
    § 1
    I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
    område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1096 af 13. september
    2017, som ændret ved § 3 i lov nr. 660 af 8. juni 2017,
    foretages følgende ændringer:
    1. Efter § 3 indsættes:
    »§ 3 a. Fristerne efter § 3, stk. 2, skal for afgørelser efter
    lov om social service offentliggøres på og fremgå tydeligt
    på kommunens hjemmeside. Fristerne efter § 3, stk. 2, gæl-
    der også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørel-
    ser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankesty-
    relsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens
    afgørelse.«
    2. Efter § 79 a indsættes før overskriften før § 80:
    »§ 79 b. Inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet
    over omgørelsesprocenter på socialområdet offentliggøres,
    jf. § 84 a, behandler kommunalbestyrelsen danmarkskortet
    på et møde.«
    3. Efter § 84 indsættes i kapitel 12:
    »§ 84 a. Børne- og socialministeren offentliggør hvert år
    inden den 1. juli på et kommuneopdelt danmarkskort det
    forudgående års statistik over omgørelsesprocenten i Anke-
    styrelsens afgørelser i klagesager efter lov om social servi-
    ce.«
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
    Stk. 2. Børne- og socialministeren offentliggør inden den
    1. oktober 2018 på et kommuneopdelt danmarkskort statistik
    over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i
    2017 i klagesager efter lov om social service. Kommunalbe-
    styrelsen behandler dette danmarkskort på et kommunalbe-
    styrelsesmøde, der afholdes inden årets udgang.
    § 3
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
    Lovforslag nr. L 162 Folketinget 2017-18
    Børne- og Socialmin., j.nr. 2017-5377
    CT000333
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning
    Lovforslaget fremsættes til delvis udmøntning af handlings-
    planen til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på han-
    dicapområdet, der er en del af satspuljeaftalen for
    2018-2021 på socialområdet, som er indgået mellem rege-
    ringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-
    keparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet,
    Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 10. no-
    vember 2017.
    Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til en hand-
    lingsplan til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på
    handicapområdet. Det overordnede formål med handlings-
    planen til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på han-
    dicapområdet, og dermed også med lovforslaget, er at styrke
    borgernes retssikkerhed ved behandlingen af sager på det
    sociale område samt medvirke til at nedbringe de store for-
    skelle mellem kommunerne, når det gælder antallet af om-
    gjorte klagesager i Ankestyrelsen. Målet er, at borgerne i
    højere grad skal opleve at få den hjælp, de har ret til efter
    lovgivningen ved kommunens afgørelse, uden at det skal
    være nødvendigt at klage til Ankestyrelsen.
    Handlingsplanen til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlin-
    gen på handicapområdet er bl.a. udarbejdet på baggrund af
    det danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen,
    som børne- og socialministeren har udsendt den 27. juni
    2017, og som viser, at omgørelsesprocenten i 2/3 af landets
    kommuner er på 34 pct. eller derover på socialområdet.
    Handlingsplanen er desuden udarbejdet som opfølgning på
    betænkningen over det af Dansk Folkeparti fremsatte beslut-
    ningsforslag B 149 om styrket kommunal sagsbehandling på
    handicapområdet fra folketingssamlingen 2016-2017. Det
    fremgår således af betænkningen over dette beslutningsfor-
    slag, at kommunerne har store forskelle, når det gælder an-
    tallet af omgørelser af klagesager i Ankestyrelsen, hvorfor
    der skal laves en handlingsplan, som på realistisk måde er
    med til at løse problemet.
    Partierne bag satspuljeaftalen for 2018-2021 har med sats-
    puljeaftalen tilkendegivet, at der med aftalen er fulgt op på
    betænkningen til B 149 og er enige om, at handlingsplanen
    til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på handi-
    capområdet har imødekommet det i betænkningen anførte
    krav om udarbejdelse af en handlingsplan.
    Lovforslaget har i forlængelse af det ovenfor beskrevne
    overordnede formål med handlingsplanen til styrkelse af
    kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet mere spe-
    cifikt til formål at øge den kommunalpolitiske opmærksom-
    hed på kommunens sagsbehandlingskvalitet, at sikre, at de
    kommunale sagsbehandlingsfrister for afgørelser efter lov
    om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af 29. januar
    2018 (herefter serviceloven) er tydeligt tilgængelige på
    kommunens hjemmeside, og at sikre, at de kommunale sags-
    behandlingsfrister også gælder for afgørelser efter servicelo-
    ven, der er hjemvist af Ankestyrelsen.
    Lovforslaget indeholder fire ændringer af lov om retssikker-
    hed og administration på det sociale område, jf. lovbekendt-
    gørelse nr. 1096 af 13. september 2017 med senere ændrin-
    ger (herefter retssikkerhedsloven).
    Det foreslås, at de sagsbehandlingsfrister, som kommunerne
    fastsætter efter retssikkerhedslovens § 3, også skal gælde for
    afgørelser efter serviceloven, der er hjemvist af Ankestyrel-
    sen, og at fristen skal regnes fra modtagelsen af Ankestyrel-
    sens afgørelse.
    Det foreslås også, at der indføres en pligt for kommunalbe-
    styrelsen til, at offentliggørelsen af kommunale sagsbehand-
    lingsfrister for behandlingen af sager efter serviceloven skal
    ske på kommunens hjemmeside og fremgå tydeligt samt væ-
    re let tilgængelig.
    Det foreslås endvidere, at det fastsættes i retssikkerhedslo-
    ven, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at behandle
    danmarkskortet over kommunernes omgørelsesprocenter i
    klagesager i Ankestyrelsen på et kommunalbestyrelsesmøde.
    I tilknytning hertil foreslås, at børne- og socialministerens
    årlige offentliggørelse af danmarkskortet lovfæstes.
    2. Lovforslagets indhold
    2.1. Sagsbehandlingsfrister for hjemviste sager
    2.1.1. Gældende ret
    Efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, skal kommunalbesty-
    relsen behandle spørgsmål om hjælp på det sociale område
    så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er
    ret til hjælp og i så fald hvilken.
    Kommunalbestyrelsen skal desuden efter retssikkerhedslo-
    vens § 3, stk. 2, fastsætte serviceniveauet for sagsbehand-
    lingstider i kommunen. Kommunalbestyrelsen skal på de en-
    kelte områder fastsætte generelle frister for, hvor lang tid
    der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen
    skal være truffet.
    Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansø-
    geren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan for-
    vente en afgørelse.
    Bestemmelsen i lovens § 3, stk. 2, gælder i de tilfælde, hvor
    kommunalbestyrelsen skal træffe en afgørelse. § 3, stk. 2,
    gælder ikke ved beslutninger, der træffes som led i faktisk
    forvaltningsvirksomhed.
    2
    Retssikkerhedslovens § 3 gælder for behandlingen af sager
    efter en række sociale love og på områder indenfor beskæf-
    tigelseslovgivningen.
    Kommunalbestyrelserne har i dag endvidere en generel pligt
    til uden unødig forsinkelse at efterleve en afgørelse fra An-
    kestyrelsen. Dette gælder også en afgørelse om hjemvisning
    af sagen til fornyet behandling.
    2.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
    Det fremgår ikke af retssikkerhedslovens § 3, at de sagsbe-
    handlingsfrister, som kommunalbestyrelsen fastsætter, også
    gælder for behandlingen af afgørelser, som Ankestyrelsen
    har hjemvist.
    Det har været anført, at sagsbehandlingstiderne i hjemviste
    sager på servicelovens område kan være meget lange. Det
    bør derfor fremgå af retssikkerhedsloven, at de sagsbehand-
    lingsfrister, som kommunalbestyrelsen fastsætter for be-
    handlingen af sager efter serviceloven, også gælder for sag-
    er, som er hjemvist af Ankestyrelsen, og at fristen regnes fra
    modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.
    Herved gøres det i retssikkerhedsloven klart, at kommunal-
    bestyrelsen skal behandle de hjemviste sager efter servicelo-
    ven med samme hastighed som nye sager, da de sagsbe-
    handlingsfrister, som kommunalbestyrelsen fastsætter, også
    vil gælde for hjemviste sager. Kommunens behandling af
    disse sager vil dermed ikke kunne udskydes i forhold til be-
    handlingen af førstegangsansøgninger om hjælp og støtte,
    som det har været anført i kritikken af sagsbehandlingen ef-
    ter de nugældende regler.
    2.1.3. Den foreslåede ordning
    Det foreslås, at det fastsættes i retssikkerhedsloven, at de
    sagsbehandlingsfrister, som kommunalbestyrelsen fastsætter
    for behandlingen af sager efter serviceloven, også skal gæl-
    de for afgørelser efter serviceloven, der er hjemvist af Anke-
    styrelsen, og at fristen regnes fra modtagelsen af Ankesty-
    relsens afgørelse.
    Herved gøres det klart, at kommunalbestyrelsen skal be-
    handle de hjemviste sager lige så hurtigt som nye sager.
    Det bemærkes, at der ikke vil være noget til hinder for, at
    kommunalbestyrelsen kan behandle disse sager hurtigere
    end den fastsatte frist, hvis dette er muligt.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne
    dertil.
    For yderligere at sikre en hurtig behandling af afgørelser,
    som hjemvises af Ankestyrelsen, vil der, jf. handlingsplanen
    til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på handi-
    capområdet, blive indført en særligt hurtig sagsbehandlings-
    procedure i Ankestyrelsen for behandling af klager i sager
    efter serviceloven, hvor en tidligere afgørelse er blevet
    hjemvist, hvorved borgeren og kommunalbestyrelsen i
    mindst 90 pct. af disse sager får en afgørelse fra Ankestyrel-
    sen senest otte uger efter, at Ankestyrelsen har modtaget
    klagen. Dette initiativ, som ikke kræver lovændring, vil bi-
    drage til at mindske den problemstilling, at borgere, som
    klager over en kommunal afgørelse, kan komme til at vente
    meget længe på den endelige afgørelse i deres sag i situatio-
    ner, hvor Ankestyrelsen hjemviser en sag til fornyet behand-
    ling.
    2.2. Offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister på kommu-
    nens hjemmeside
    2.2.1. Gældende ret
    Det er fastsat i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at kommu-
    nalbestyrelsen skal offentliggøre sagsbehandlingsfristerne
    på de enkelte sagsområder. Retssikkerhedsloven indeholder
    ikke krav om en bestemt offentliggørelsesmåde, herunder
    f.eks. krav om, at kommunalbestyrelsen offentliggør sagsbe-
    handlingsfristerne på kommunens hjemmeside.
    Det er således overladt til kommunalbestyrelsen at beslutte,
    hvordan offentliggørelsen skal ske. Det forudsættes dog i
    lovforarbejderne til retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, jf. lov-
    forslag nr. 117 fremsat den 28. januar 2009, jf. Folketingsti-
    dende 2008-09, tillæg A, side 3402, at offentliggørelsen sker
    på en måde, der er sædvanlig i kommunen, og således, at de
    borgere, som de enkelte sagsbehandlingsfrister må forventes
    at interessere, har gode forudsætninger for at gøre sig be-
    kendt med fristerne.
    De fleste kommuner offentliggør i dag sagsbehandlingsfri-
    ster på kommunens hjemmeside.
    2.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
    Det forekommer i dag naturligt, at borgere kan søge infor-
    mation om kommunale forhold, herunder information om
    sagsbehandlingsfristerne for behandling af ansøgninger om
    hjælp på det sociale område, på kommunens hjemmeside.
    Borgerne bør derfor i alle kommuner kunne finde oplysnin-
    ger om kommunens serviceniveau for sagsbehandlingstid på
    kommunens hjemmeside. Dette vurderes at sikre borgerne
    lettere adgang til at finde oplysninger om de kommunale
    sagsbehandlingsfrister. Sagsbehandlingsfristerne bør derfor
    også fremgå tydeligt på kommunens hjemmeside.
    2.2.3. Den foreslåede ordning
    Det foreslås, at der indføres en pligt for kommunalbestyrel-
    serne til, at offentliggørelsen af kommunale sagsbehand-
    lingsfrister for sager efter serviceloven skal ske på kommu-
    nens hjemmeside på en sådan måde, at fristerne fremgår ty-
    deligt. Forslaget skal lette adgangen for borgerne til at finde
    oplysninger om de kommunale sagsbehandlingsfrister.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne
    dertil.
    2.3. Årlig behandling af danmarkskortet over omgørelses-
    procenter i klagesager på et møde i kommunalbestyrelsen
    3
    2.3.1. Gældende ret
    Regeringen har et løbende fokus på, om kommunalbestyrel-
    serne foretager sagsbehandling i overensstemmelse med lov-
    givningen. Regeringen har derfor taget initiativ til, at Børne-
    og Socialministeriet hvert år offentliggør et kommuneopdelt
    danmarkskort over omgjorte sager i Ankestyrelsen på so-
    cialområdet. Danmarkskortet skaber gennemsigtighed om,
    hvor mange sager de enkelte kommuner får omgjort i Anke-
    styrelsen på socialområdet, ligesom danmarkskortet gør det
    muligt at sammenligne kommunerne med hinanden. Det be-
    mærkes herved, at omgørelsesprocenten dækker over såvel
    sager, hvor kommunalbestyrelsens afgørelse er ændret, som
    sager, der hjemvises til fornyet behandling.
    Formålet med danmarkskortet er at øge den lokalpolitiske
    opmærksomhed på og debat om vigtigheden af lovmedhol-
    delig sagsbehandling og at medvirke til, at kommuner, der
    har behov herfor, af egen drift tager initiativer til at forbedre
    sagsbehandlingskvaliteten.
    Danmarkskortet blev offentliggjort for første gang den 27.
    juni 2017, og fra 2018 og frem vil det blive offentliggjort en
    gang om året. Det er Børne- og Socialministeriet, der offent-
    liggør danmarkskortet, og offentliggørelsen sker på ministe-
    riets hjemmeside.
    Danmarkskortet, som blev offentliggjort den 27. juni 2017,
    viser, at Ankestyrelsen i 2016 afgjorde 8.140 klagesager på
    det sociale område. I gennemsnit blev 37 pct. af sagerne om-
    gjort – enten fordi kommunalbestyrelsens afgørelse efter
    serviceloven var i strid med lovgivningen og derfor blev
    ændret, eller fordi der manglede så mange oplysninger, at
    Ankestyrelsen ikke kunne vurdere sagen og derfor måtte
    hjemvise den til fornyet behandling i kommunen.
    Danmarkskortet viser dog store forskelle mellem kommu-
    nerne. Der er ingen sammenhæng mellem omgørelsespro-
    center og størrelsen på kommunen.
    2.3.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
    I dag er det op til den enkelte kommunalbestyrelse, hvordan
    danmarkskortet over kommunernes omgørelsesprocenter i
    klagesager i Ankestyrelsen bliver anvendt. Der er således i
    dag ingen pligt for den enkelte kommune til at følge op på
    danmarkskortet.
    Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre overholdelsen
    af gældende lovgivning. Det findes derfor hensigtsmæssigt,
    at kommunalbestyrelserne skal have forelagt danmarkskor-
    tet en gang om året, således at kommunalbestyrelsen får
    kendskab til omfanget af omgørelser af klagesager i kom-
    munen samt kommunens niveau for kommunens sagsbe-
    handlingskvalitet set i forhold til andre kommuner og mulig-
    hed for at drøfte dette. I den forbindelse bør danmarkskortet
    blive behandlet politisk i kommunalbestyrelsen.
    2.3.3. Den foreslåede ordning
    Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i retssik-
    kerhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen vil være for-
    pligtet til at behandle danmarkskortet over kommunernes
    omgørelsesprocenter i klagesager i Ankestyrelsen på et
    kommunalbestyrelsesmøde. Der foreslås således et delegati-
    onsforbud i forhold til kommunalbestyrelsens behandling af
    danmarkskortet, dvs. at kommunalbestyrelsen ikke kan
    overlade behandlingen til et udvalg.
    Formålet er samlet at sikre politisk fokus på og ansvar for
    kvaliteten i sagsbehandlingen i kommunerne. I og med, at
    danmarkskortet skal behandles i den enkelte kommunalbe-
    styrelse, vil der således skulle ske en aktiv politisk drøftelse
    af, om kommunens omgørelsesprocent er tilfredsstillende,
    eller om der bør iværksættes tiltag til forbedringer af kvali-
    teten i sagsbehandlingen. Forslaget bygger på den forvent-
    ning, at kommunalbestyrelsen gennem arbejdet med dan-
    markskortet får større opmærksomhed på sagsbehandlingen
    på socialområdet og derfor vil træffe foranstaltninger til at
    forbedre denne.
    Det foreslås, at behandlingen skal ske inden udgangen af det
    år, hvor kortet offentliggøres, således at danmarkskortet bli-
    ver behandlet i forlængelse af Børne- og Socialministeriets
    offentliggørelse heraf. For så vidt angår 2018 foreslås det, at
    der skal ske en behandling på et kommunalbestyrelsesmøde
    inden den 31. december 2018.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne
    dertil.
    Samtidig foreslås det, at Børne- og Socialministeriets årlige
    offentliggørelse af danmarkskortet lovfæstes, og at det fast-
    sættes, at offentliggørelsen sker hvert år inden den 1. juli.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne
    dertil.
    3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
    fentlige
    Der er opnået enighed med de kommunale parter om, at det
    kommunale bloktilskud reguleres permanent med 0,6 mio.
    kr. årligt til finansiering af kommunernes administration i
    forbindelse med behandling af danmarkskortet over omgø-
    relsesprocenter på kommunalbestyrelsesmøder (lovforsla-
    gets § 1, nr. 2). Der er i satspuljen for 2018 afsat 0,1 mio. kr.
    i permanente midler fra 2018 og fremefter til finansiering af
    bloktilskudsreguleringen. Der foretages derfor en efterregu-
    lering af trækket på satspuljen.
    Et eventuelt mindreforbrug end rammen tilbageføres til sats-
    puljen.
    Lovforslaget har ikke derudover økonomiske og administra-
    tive konsekvenser for kommunerne.
    Lovforslaget medfører ingen økonomiske og administrative
    konsekvenser for staten eller regionerne.
    4
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
    livet m.v.
    Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
    sekvenser for erhvervslivet.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Hensigten med det foreslåede § 3 a, 1. pkt., i retssikkerheds-
    loven om offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister på kom-
    munens hjemmeside er at give borgerne nemmere adgang til
    information om kommunens serviceniveau for sagsbehand-
    lingstider.
    Hensigten med det foreslåede § 3 a, 2. pkt., i retssikkerheds-
    loven om, at de sagsbehandlingsfrister, som kommunalbe-
    styrelsen fastsætter, også skal gælde for afgørelser, der er
    hjemvist af Ankestyrelsen, er at afkorte sagsbehandlingsti-
    den ved behandling af sager, som Ankestyrelsen hjemviser
    til fornyet behandling.
    Det er således vurderingen, at lovforslaget vil have positive
    administrative konsekvenser for borgerne.
    6. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
    7. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. december
    2017 til den 19. januar 2018 været sendt i høring hos følgen-
    de myndigheder og organisationer m.v.:
    Advokatrådet, Akademikerne, Alzheimerforeningen, Anke-
    styrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Bør-
    nesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Dansk Arbejdsgiverfor-
    ening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicapor-
    ganisationer, Danske Regioner, Danske Ældreråd, Datatilsy-
    net, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet,
    Det Centrale Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen, FBU -
    ForældreLandsforeningen, FTF, HK/Kommunal, Institut for
    Menneskerettigheder, Landsforeningen Bedre Psykiatri,
    Landsforeningen Sind, LO, KL, Red Barnet, Rigsrevisionen,
    Rådet for Socialt Udsatte, Sand, Sjældne Diagnoser, For-
    eningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmar-
    kedschefer i Danmark, ULF Udviklingshæmmedes Lands-
    forbund og Ældresagen.
    9. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang)
    Negative konsekvenser/ merudgifter (hvis
    ja, angiv omfang)
    Økonomiske konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Kommunernes bloktilskud reguleres
    permanent med 0,6 mio. kr. årligt fra 2018
    og fremefter til finansiering af kommuner-
    nes administration i forbindelse med be-
    handling af danmarkskortet over omgørel-
    sesprocenter på kommunalbestyrelsesmø-
    der (lovforslagets § 1, nr. 2).
    Et eventuelt mindreforbrug end rammen
    tilbageføres til satspuljen.
    Lovforslaget har ikke derudover økonomi-
    ske og administrative konsekvenser for
    kommunerne.
    Lovforslaget medfører ingen økonomiske
    og administrative konsekvenser for staten
    eller regionerne.
    Administrative konsekvenser
    for stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for
    erhvervslivet
    Ingen Ingen
    5
    Administrative konsekvenser
    for erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser
    for borgerne
    Hensigten med forslaget om offentliggø-
    relse af frister på kommunens hjemmeside
    er at give borgerne nemmere adgang til in-
    formation om kommunens serviceniveau
    for sagsbehandlingstider.
    Hensigten med forslaget om, at kommu-
    nernes sagsbehandlingsfrister også skal
    gælde for hjemviste afgørelser, er at afkor-
    te sagsbehandlingstiden ved behandling af
    disse sager.
    Det vurderes, at lovforslaget vil have posi-
    tive administrative konsekvenser for bor-
    gerne.
    Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    Overimplementering af EU-ret-
    lige minimumsforpligtelser (sæt
    X)
    Ja Nej
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det er fastsat i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at kommu-
    nalbestyrelsen på de enkelte sagsområder skal fastsætte fris-
    ter for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøg-
    ning, til der skal være truffet en afgørelse. Efter retssikker-
    hedslovens § 3, stk. 2, 2. pkt., skal kommunalbestyrelsen of-
    fentliggøre disse frister. Der er ikke i loven krav om, at dette
    skal ske på en bestemt måde.
    Da de fleste borgere i dag søger efter sådanne oplysninger
    på internettet, foreslås det i det foreslåede § 3 a, 1. pkt., at
    fristerne efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, for afgørelser
    efter serviceloven skal offentliggøres på kommunens hjem-
    meside.
    Det foreslås endvidere, at offentliggørelsen skal fremgå ty-
    deligt på hjemmesiden, hvilket skal forstås som et sted, hvor
    det er logisk for borgeren at lede efter netop sagsbehand-
    lingsfristerne for behandlingen af sager om hjælp på det so-
    ciale område. Det kan f.eks. være et sted på hjemmesiden i
    tilknytning til omtalen af den ydelse, som den pågældende
    sagsbehandlingsfrist vedrører. Kravet om, at fristerne skal
    fremgå tydeligt et sted på kommunens hjemmeside, betyder
    således ikke nødvendigvis, at sagsbehandlingsfristerne skal
    være på hjemmesidens forside.
    Kravet i loven om offentliggørelse på kommunens hjemme-
    side er ikke til hinder for, at kommunen tillige kan offentlig-
    gøre sagsbehandlingstiderne på anden vis, f.eks. på
    www.borger.dk, ved opslag i institutioner, i lokalaviser
    m.v., hvis dette findes hensigtsmæssigt ved siden af den
    foreslåede offentliggørelse på kommunens hjemmeside.
    Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.
    Det følger af § 3, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kommunal-
    bestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp på det sociale
    område så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om
    der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Det følger endvidere
    af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at kommunalbestyrelsen
    på de enkelte sagsområder skal fastsætte frister for, hvor
    lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til der
    skal være truffet en afgørelse. Hvis fristen ikke kan overhol-
    des i en konkret sag, skal ansøgeren skriftlig have besked
    om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.
    Kommunalbestyrelserne skal således fastsætte serviceni-
    veauet for sagsbehandlingstider i kommunen ved ansøgnin-
    ger om hjælp efter serviceloven. Det fremgår ikke af loven,
    om disse sagsbehandlingsfrister også gælder for behandling
    af sager, som hjemvises af Ankestyrelsen til fornyet behand-
    ling i kommunen.
    6
    Det foreslås derfor i det foreslåede § 3 a, 2. pkt., at fristerne
    efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, også skal gælde ved
    kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter ser-
    viceloven, som er hjemvist af Ankestyrelsen.
    En afgørelse om hjemvisning betyder, at kommunalbestyrel-
    sen skal genoptage behandlingen af sagen og afgøre den på
    ny. Ankestyrelsen kan for eksempel hjemvise en sag, fordi
    der mangler væsentlige oplysninger, som kan have betyd-
    ning for afgørelsen. Her kan styrelsen hjemvise sagen til
    kommunalbestyrelsen med henblik på, at kommunalbesty-
    relsen indhenter de manglende oplysninger og derefter træf-
    fer en ny afgørelse. Ved hjemvisning er udgangspunktet, at
    den afgørelse, der klages over, ophæves. I sager om fraken-
    delse af ydelser, hvor Ankestyrelsen har hjemvist en sag,
    fordi Ankestyrelsen finder, at sagen ikke er tilstrækkeligt
    oplyst, betyder hjemvisningen som udgangspunkt, at kom-
    munen skal genoptage udbetalingen af ydelserne med tilba-
    gevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor kommunen frakend-
    te ydelserne. Udbetalingen skal fortsætte, indtil kommunen
    har truffet ny afgørelse i den hjemviste sag.
    Den foreslåede ændring vil ikke indebære en pligt for kom-
    munalbestyrelsen til at behandle hjemviste sager hurtigere
    end andre sager, men der vil ikke være noget til hinder for,
    at kommunalbestyrelsen behandler disse sager langt hurtige-
    re end den fastsatte frist, hvis dette er muligt. Det kan f.eks.
    dreje sig om sager, hvor den mangel, der har ført til hjem-
    visning, forholdsvist enkelt vil kunne udbedres.
    Det foreslås i det foreslåede § 3 a, 3. pkt., at fristerne regnes
    fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse om hjemvisnin-
    gen. Med modtagelse menes, når sagen er blevet tilgængelig
    for kommunen.
    Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal bor-
    geren efter lovens § 3, stk. 2, 3. pkt., have skriftlig besked
    om, hvornår borgeren kan forvente en afgørelse.
    Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
    Til nr. 2
    Der er i dag ingen pligt for kommunalbestyrelsen til at følge
    op på det danmarkskort over omgjorte sager i Ankestyrelsen
    på socialområdet, som Børne- og Socialministeriet offentlig-
    gør hvert år. Se herom også bemærkningerne til § 1, nr. 3.
    Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i
    retssikkerhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er for-
    pligtet til at behandle danmarkskortet på et møde i kommu-
    nalbestyrelsen.
    Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre overholdelsen
    af gældende lovgivning. Det findes derfor hensigtsmæssigt,
    at kommunalbestyrelserne skal have forelagt danmarkskor-
    tet, således at kommunalbestyrelsen får kendskab til omfan-
    get af omgørelser af klagesager i kommunen samt kommu-
    nens niveau for kommunens sagsbehandlingskvalitet set i
    forhold til andre kommuner og mulighed for at drøfte dette.
    I den forbindelse bør danmarkskortet blive behandlet poli-
    tisk i kommunalbestyrelsen.
    Kravet indebærer, at der vil skulle ske en aktiv politisk drøf-
    telse af danmarkskortet. Det foreslås, at behandlingen skal
    ske inden udgangen af det år, hvor kortet er offentliggjort.
    Der stilles ikke krav om opfølgning på mødebehandlingen i
    form af f.eks. tilbagemelding til Børne- og Socialministeriet
    på resultatet af kommunalbestyrelsens behandling. Opfølg-
    ningen gøres herved til et anliggende i den enkelte kommu-
    ne, herunder i forhold til en beslutning om, hvorvidt der på
    baggrund af mødebehandlingen skal iværksættes initiativer
    til forbedring af sagsbehandlingskvaliteten i kommunen.
    Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.
    Til nr. 3
    Børne- og Socialministeriet offentliggjorde den 27. juni
    2017 et kommuneopdelt danmarkskort over omgjorte sager i
    Ankestyrelsen på socialområdet.
    Det foreslås, at børne- og socialministeren hvert år inden
    den 1. juli på et kommuneopdelt danmarkskort offentliggør
    det forudgående års statistik over omgørelsesprocenten i
    Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter serviceloven.
    Fra 2018 vil et sådant kort blive offentliggjort en gang om
    året på Børne- og Socialministeriets hjemmeside.
    I forlængelse af den foreslåede pligt for kommunerne til år-
    ligt at behandle danmarkskortet på et kommunalbestyrelses-
    møde, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det ved § 1, nr. 3,
    at børne- og socialministerens offentliggørelse af danmarks-
    kortet lovfæstes, og at det fastsættes, at offentliggørelsen
    skal ske hvert år inden den 1. juli.
    Til § 2
    Det foreslås i lovforslagets § 2, stk. 1, at loven træder i kraft
    den 1. juli 2018.
    Ved lovforslagets § 1, nr. 2, er der foreslået, at kommunal-
    bestyrelsen skal behandle det årligt offentliggjorte dan-
    markskort over omgørelsesprocenter på et møde i sidste
    halvdel af året, således at det bliver behandlet i forlængelse
    af offentliggørelsen.
    I lovforslagets § 1, nr. 3, er det foreslået lovfæstet, at børne-
    og socialministeren årligt offentliggør et danmarkskort over
    Ankestyrelsens omgørelsesprocenter efter serviceloven for
    det forudgående år, og at offentliggørelsen sker hvert år in-
    den den 1. juli.
    Ved den foreslåede § 2, stk. 2, 1. pkt., foreslås, at et dan-
    markskort vedrørende 2017 skal offentliggøres inden den 1.
    oktober 2018. Det forventes, at danmarkskortet for 2017 vil
    blive udsendt i første halvår 2018.
    7
    For så vidt angår dette danmarkskort, der offentliggøres i
    2018, foreslås det ved den foreslåede § 2, stk. 2, 2. pkt., at
    der også for dette skal ske en behandling på et kommunalbe-
    styrelsesmøde inden årets udgang.
    Til § 3
    Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed. Da
    retssikkerhedsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland,
    jf. lovens § 90, stk. 1, foreslås det, at loven ikke skal gælde
    for Færøerne og Grønland.
    8
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
    område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1096 af 13. september
    2017, som ændret ved § 3 i lov nr. 660 af 8. juni 2017, fore-
    tages følgende ændringer:
    1. Efter § 3 indsættes:
    »§ 3 a. Fristerne efter § 3, stk. 2, skal for afgørelser efter
    lov om social service offentliggøres på og fremgå tydeligt på
    kommunens hjemmeside. Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder
    også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser ef-
    ter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen.
    Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørel-
    se.«
    2. Efter § 79 a indsættes før overskriften før § 80:
    »§ 79 b. Inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet
    over omgørelsesprocenter på socialområdet offentliggøres,
    jf. § 84 a, behandler kommunalbestyrelsen danmarkskortet
    på et møde.«
    3. Efter § 84 indsættes i kapitel 12:
    »§ 84 a. Børne- og socialministeren offentliggør hvert år
    inden den 1. juli på et kommuneopdelt danmarkskort det for-
    udgående års statistik over omgørelsesprocenten i Ankesty-
    relsens afgørelser i klagesager efter lov om social service.«
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
    Stk. 2. Børne- og socialministeren offentliggør inden den
    1. oktober 2018 på et kommuneopdelt danmarkskort statistik
    over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i
    2017 i klagesager efter lov om social service. Kommunalbe-
    styrelsen behandler dette danmarkskort på et kommunalbe-
    styrelsesmøde, der afholdes inden årets udgang.
    § 3
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
    9