Fremsat den 28. februar 2018 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)

Fremsat den 28. februar 2018 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område
(Sagsbehandlingsfrister for hjemviste sager, pligt til tydelig offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister på kommunens
hjemmeside og pligt til at behandle danmarkskortet over omgørelsesprocenter på et møde i kommunalbestyrelsen)
§ 1
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1096 af 13. september
2017, som ændret ved § 3 i lov nr. 660 af 8. juni 2017,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 3 indsættes:
»§ 3 a. Fristerne efter § 3, stk. 2, skal for afgørelser efter
lov om social service offentliggøres på og fremgå tydeligt
på kommunens hjemmeside. Fristerne efter § 3, stk. 2, gæl-
der også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørel-
ser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankesty-
relsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens
afgørelse.«
2. Efter § 79 a indsættes før overskriften før § 80:
»§ 79 b. Inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet
over omgørelsesprocenter på socialområdet offentliggøres,
jf. § 84 a, behandler kommunalbestyrelsen danmarkskortet
på et møde.«
3. Efter § 84 indsættes i kapitel 12:
»§ 84 a. Børne- og socialministeren offentliggør hvert år
inden den 1. juli på et kommuneopdelt danmarkskort det
forudgående års statistik over omgørelsesprocenten i Anke-
styrelsens afgørelser i klagesager efter lov om social servi-
ce.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. Børne- og socialministeren offentliggør inden den
1. oktober 2018 på et kommuneopdelt danmarkskort statistik
over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i
2017 i klagesager efter lov om social service. Kommunalbe-
styrelsen behandler dette danmarkskort på et kommunalbe-
styrelsesmøde, der afholdes inden årets udgang.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 162 Folketinget 2017-18
Børne- og Socialmin., j.nr. 2017-5377
CT000333
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes til delvis udmøntning af handlings-
planen til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på han-
dicapområdet, der er en del af satspuljeaftalen for
2018-2021 på socialområdet, som er indgået mellem rege-
ringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-
keparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet,
Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 10. no-
vember 2017.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til en hand-
lingsplan til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på
handicapområdet. Det overordnede formål med handlings-
planen til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på han-
dicapområdet, og dermed også med lovforslaget, er at styrke
borgernes retssikkerhed ved behandlingen af sager på det
sociale område samt medvirke til at nedbringe de store for-
skelle mellem kommunerne, når det gælder antallet af om-
gjorte klagesager i Ankestyrelsen. Målet er, at borgerne i
højere grad skal opleve at få den hjælp, de har ret til efter
lovgivningen ved kommunens afgørelse, uden at det skal
være nødvendigt at klage til Ankestyrelsen.
Handlingsplanen til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlin-
gen på handicapområdet er bl.a. udarbejdet på baggrund af
det danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen,
som børne- og socialministeren har udsendt den 27. juni
2017, og som viser, at omgørelsesprocenten i 2/3 af landets
kommuner er på 34 pct. eller derover på socialområdet.
Handlingsplanen er desuden udarbejdet som opfølgning på
betænkningen over det af Dansk Folkeparti fremsatte beslut-
ningsforslag B 149 om styrket kommunal sagsbehandling på
handicapområdet fra folketingssamlingen 2016-2017. Det
fremgår således af betænkningen over dette beslutningsfor-
slag, at kommunerne har store forskelle, når det gælder an-
tallet af omgørelser af klagesager i Ankestyrelsen, hvorfor
der skal laves en handlingsplan, som på realistisk måde er
med til at løse problemet.
Partierne bag satspuljeaftalen for 2018-2021 har med sats-
puljeaftalen tilkendegivet, at der med aftalen er fulgt op på
betænkningen til B 149 og er enige om, at handlingsplanen
til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på handi-
capområdet har imødekommet det i betænkningen anførte
krav om udarbejdelse af en handlingsplan.
Lovforslaget har i forlængelse af det ovenfor beskrevne
overordnede formål med handlingsplanen til styrkelse af
kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet mere spe-
cifikt til formål at øge den kommunalpolitiske opmærksom-
hed på kommunens sagsbehandlingskvalitet, at sikre, at de
kommunale sagsbehandlingsfrister for afgørelser efter lov
om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af 29. januar
2018 (herefter serviceloven) er tydeligt tilgængelige på
kommunens hjemmeside, og at sikre, at de kommunale sags-
behandlingsfrister også gælder for afgørelser efter servicelo-
ven, der er hjemvist af Ankestyrelsen.
Lovforslaget indeholder fire ændringer af lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1096 af 13. september 2017 med senere ændrin-
ger (herefter retssikkerhedsloven).
Det foreslås, at de sagsbehandlingsfrister, som kommunerne
fastsætter efter retssikkerhedslovens § 3, også skal gælde for
afgørelser efter serviceloven, der er hjemvist af Ankestyrel-
sen, og at fristen skal regnes fra modtagelsen af Ankestyrel-
sens afgørelse.
Det foreslås også, at der indføres en pligt for kommunalbe-
styrelsen til, at offentliggørelsen af kommunale sagsbehand-
lingsfrister for behandlingen af sager efter serviceloven skal
ske på kommunens hjemmeside og fremgå tydeligt samt væ-
re let tilgængelig.
Det foreslås endvidere, at det fastsættes i retssikkerhedslo-
ven, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at behandle
danmarkskortet over kommunernes omgørelsesprocenter i
klagesager i Ankestyrelsen på et kommunalbestyrelsesmøde.
I tilknytning hertil foreslås, at børne- og socialministerens
årlige offentliggørelse af danmarkskortet lovfæstes.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Sagsbehandlingsfrister for hjemviste sager
2.1.1. Gældende ret
Efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, skal kommunalbesty-
relsen behandle spørgsmål om hjælp på det sociale område
så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er
ret til hjælp og i så fald hvilken.
Kommunalbestyrelsen skal desuden efter retssikkerhedslo-
vens § 3, stk. 2, fastsætte serviceniveauet for sagsbehand-
lingstider i kommunen. Kommunalbestyrelsen skal på de en-
kelte områder fastsætte generelle frister for, hvor lang tid
der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen
skal være truffet.
Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansø-
geren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan for-
vente en afgørelse.
Bestemmelsen i lovens § 3, stk. 2, gælder i de tilfælde, hvor
kommunalbestyrelsen skal træffe en afgørelse. § 3, stk. 2,
gælder ikke ved beslutninger, der træffes som led i faktisk
forvaltningsvirksomhed.
2
Retssikkerhedslovens § 3 gælder for behandlingen af sager
efter en række sociale love og på områder indenfor beskæf-
tigelseslovgivningen.
Kommunalbestyrelserne har i dag endvidere en generel pligt
til uden unødig forsinkelse at efterleve en afgørelse fra An-
kestyrelsen. Dette gælder også en afgørelse om hjemvisning
af sagen til fornyet behandling.
2.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Det fremgår ikke af retssikkerhedslovens § 3, at de sagsbe-
handlingsfrister, som kommunalbestyrelsen fastsætter, også
gælder for behandlingen af afgørelser, som Ankestyrelsen
har hjemvist.
Det har været anført, at sagsbehandlingstiderne i hjemviste
sager på servicelovens område kan være meget lange. Det
bør derfor fremgå af retssikkerhedsloven, at de sagsbehand-
lingsfrister, som kommunalbestyrelsen fastsætter for be-
handlingen af sager efter serviceloven, også gælder for sag-
er, som er hjemvist af Ankestyrelsen, og at fristen regnes fra
modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.
Herved gøres det i retssikkerhedsloven klart, at kommunal-
bestyrelsen skal behandle de hjemviste sager efter servicelo-
ven med samme hastighed som nye sager, da de sagsbe-
handlingsfrister, som kommunalbestyrelsen fastsætter, også
vil gælde for hjemviste sager. Kommunens behandling af
disse sager vil dermed ikke kunne udskydes i forhold til be-
handlingen af førstegangsansøgninger om hjælp og støtte,
som det har været anført i kritikken af sagsbehandlingen ef-
ter de nugældende regler.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det fastsættes i retssikkerhedsloven, at de
sagsbehandlingsfrister, som kommunalbestyrelsen fastsætter
for behandlingen af sager efter serviceloven, også skal gæl-
de for afgørelser efter serviceloven, der er hjemvist af Anke-
styrelsen, og at fristen regnes fra modtagelsen af Ankesty-
relsens afgørelse.
Herved gøres det klart, at kommunalbestyrelsen skal be-
handle de hjemviste sager lige så hurtigt som nye sager.
Det bemærkes, at der ikke vil være noget til hinder for, at
kommunalbestyrelsen kan behandle disse sager hurtigere
end den fastsatte frist, hvis dette er muligt.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne
dertil.
For yderligere at sikre en hurtig behandling af afgørelser,
som hjemvises af Ankestyrelsen, vil der, jf. handlingsplanen
til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på handi-
capområdet, blive indført en særligt hurtig sagsbehandlings-
procedure i Ankestyrelsen for behandling af klager i sager
efter serviceloven, hvor en tidligere afgørelse er blevet
hjemvist, hvorved borgeren og kommunalbestyrelsen i
mindst 90 pct. af disse sager får en afgørelse fra Ankestyrel-
sen senest otte uger efter, at Ankestyrelsen har modtaget
klagen. Dette initiativ, som ikke kræver lovændring, vil bi-
drage til at mindske den problemstilling, at borgere, som
klager over en kommunal afgørelse, kan komme til at vente
meget længe på den endelige afgørelse i deres sag i situatio-
ner, hvor Ankestyrelsen hjemviser en sag til fornyet behand-
ling.
2.2. Offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister på kommu-
nens hjemmeside
2.2.1. Gældende ret
Det er fastsat i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at kommu-
nalbestyrelsen skal offentliggøre sagsbehandlingsfristerne
på de enkelte sagsområder. Retssikkerhedsloven indeholder
ikke krav om en bestemt offentliggørelsesmåde, herunder
f.eks. krav om, at kommunalbestyrelsen offentliggør sagsbe-
handlingsfristerne på kommunens hjemmeside.
Det er således overladt til kommunalbestyrelsen at beslutte,
hvordan offentliggørelsen skal ske. Det forudsættes dog i
lovforarbejderne til retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, jf. lov-
forslag nr. 117 fremsat den 28. januar 2009, jf. Folketingsti-
dende 2008-09, tillæg A, side 3402, at offentliggørelsen sker
på en måde, der er sædvanlig i kommunen, og således, at de
borgere, som de enkelte sagsbehandlingsfrister må forventes
at interessere, har gode forudsætninger for at gøre sig be-
kendt med fristerne.
De fleste kommuner offentliggør i dag sagsbehandlingsfri-
ster på kommunens hjemmeside.
2.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Det forekommer i dag naturligt, at borgere kan søge infor-
mation om kommunale forhold, herunder information om
sagsbehandlingsfristerne for behandling af ansøgninger om
hjælp på det sociale område, på kommunens hjemmeside.
Borgerne bør derfor i alle kommuner kunne finde oplysnin-
ger om kommunens serviceniveau for sagsbehandlingstid på
kommunens hjemmeside. Dette vurderes at sikre borgerne
lettere adgang til at finde oplysninger om de kommunale
sagsbehandlingsfrister. Sagsbehandlingsfristerne bør derfor
også fremgå tydeligt på kommunens hjemmeside.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres en pligt for kommunalbestyrel-
serne til, at offentliggørelsen af kommunale sagsbehand-
lingsfrister for sager efter serviceloven skal ske på kommu-
nens hjemmeside på en sådan måde, at fristerne fremgår ty-
deligt. Forslaget skal lette adgangen for borgerne til at finde
oplysninger om de kommunale sagsbehandlingsfrister.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne
dertil.
2.3. Årlig behandling af danmarkskortet over omgørelses-
procenter i klagesager på et møde i kommunalbestyrelsen
3
2.3.1. Gældende ret
Regeringen har et løbende fokus på, om kommunalbestyrel-
serne foretager sagsbehandling i overensstemmelse med lov-
givningen. Regeringen har derfor taget initiativ til, at Børne-
og Socialministeriet hvert år offentliggør et kommuneopdelt
danmarkskort over omgjorte sager i Ankestyrelsen på so-
cialområdet. Danmarkskortet skaber gennemsigtighed om,
hvor mange sager de enkelte kommuner får omgjort i Anke-
styrelsen på socialområdet, ligesom danmarkskortet gør det
muligt at sammenligne kommunerne med hinanden. Det be-
mærkes herved, at omgørelsesprocenten dækker over såvel
sager, hvor kommunalbestyrelsens afgørelse er ændret, som
sager, der hjemvises til fornyet behandling.
Formålet med danmarkskortet er at øge den lokalpolitiske
opmærksomhed på og debat om vigtigheden af lovmedhol-
delig sagsbehandling og at medvirke til, at kommuner, der
har behov herfor, af egen drift tager initiativer til at forbedre
sagsbehandlingskvaliteten.
Danmarkskortet blev offentliggjort for første gang den 27.
juni 2017, og fra 2018 og frem vil det blive offentliggjort en
gang om året. Det er Børne- og Socialministeriet, der offent-
liggør danmarkskortet, og offentliggørelsen sker på ministe-
riets hjemmeside.
Danmarkskortet, som blev offentliggjort den 27. juni 2017,
viser, at Ankestyrelsen i 2016 afgjorde 8.140 klagesager på
det sociale område. I gennemsnit blev 37 pct. af sagerne om-
gjort – enten fordi kommunalbestyrelsens afgørelse efter
serviceloven var i strid med lovgivningen og derfor blev
ændret, eller fordi der manglede så mange oplysninger, at
Ankestyrelsen ikke kunne vurdere sagen og derfor måtte
hjemvise den til fornyet behandling i kommunen.
Danmarkskortet viser dog store forskelle mellem kommu-
nerne. Der er ingen sammenhæng mellem omgørelsespro-
center og størrelsen på kommunen.
2.3.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
I dag er det op til den enkelte kommunalbestyrelse, hvordan
danmarkskortet over kommunernes omgørelsesprocenter i
klagesager i Ankestyrelsen bliver anvendt. Der er således i
dag ingen pligt for den enkelte kommune til at følge op på
danmarkskortet.
Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre overholdelsen
af gældende lovgivning. Det findes derfor hensigtsmæssigt,
at kommunalbestyrelserne skal have forelagt danmarkskor-
tet en gang om året, således at kommunalbestyrelsen får
kendskab til omfanget af omgørelser af klagesager i kom-
munen samt kommunens niveau for kommunens sagsbe-
handlingskvalitet set i forhold til andre kommuner og mulig-
hed for at drøfte dette. I den forbindelse bør danmarkskortet
blive behandlet politisk i kommunalbestyrelsen.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i retssik-
kerhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen vil være for-
pligtet til at behandle danmarkskortet over kommunernes
omgørelsesprocenter i klagesager i Ankestyrelsen på et
kommunalbestyrelsesmøde. Der foreslås således et delegati-
onsforbud i forhold til kommunalbestyrelsens behandling af
danmarkskortet, dvs. at kommunalbestyrelsen ikke kan
overlade behandlingen til et udvalg.
Formålet er samlet at sikre politisk fokus på og ansvar for
kvaliteten i sagsbehandlingen i kommunerne. I og med, at
danmarkskortet skal behandles i den enkelte kommunalbe-
styrelse, vil der således skulle ske en aktiv politisk drøftelse
af, om kommunens omgørelsesprocent er tilfredsstillende,
eller om der bør iværksættes tiltag til forbedringer af kvali-
teten i sagsbehandlingen. Forslaget bygger på den forvent-
ning, at kommunalbestyrelsen gennem arbejdet med dan-
markskortet får større opmærksomhed på sagsbehandlingen
på socialområdet og derfor vil træffe foranstaltninger til at
forbedre denne.
Det foreslås, at behandlingen skal ske inden udgangen af det
år, hvor kortet offentliggøres, således at danmarkskortet bli-
ver behandlet i forlængelse af Børne- og Socialministeriets
offentliggørelse heraf. For så vidt angår 2018 foreslås det, at
der skal ske en behandling på et kommunalbestyrelsesmøde
inden den 31. december 2018.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne
dertil.
Samtidig foreslås det, at Børne- og Socialministeriets årlige
offentliggørelse af danmarkskortet lovfæstes, og at det fast-
sættes, at offentliggørelsen sker hvert år inden den 1. juli.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne
dertil.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Der er opnået enighed med de kommunale parter om, at det
kommunale bloktilskud reguleres permanent med 0,6 mio.
kr. årligt til finansiering af kommunernes administration i
forbindelse med behandling af danmarkskortet over omgø-
relsesprocenter på kommunalbestyrelsesmøder (lovforsla-
gets § 1, nr. 2). Der er i satspuljen for 2018 afsat 0,1 mio. kr.
i permanente midler fra 2018 og fremefter til finansiering af
bloktilskudsreguleringen. Der foretages derfor en efterregu-
lering af trækket på satspuljen.
Et eventuelt mindreforbrug end rammen tilbageføres til sats-
puljen.
Lovforslaget har ikke derudover økonomiske og administra-
tive konsekvenser for kommunerne.
Lovforslaget medfører ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for staten eller regionerne.
4
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Hensigten med det foreslåede § 3 a, 1. pkt., i retssikkerheds-
loven om offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister på kom-
munens hjemmeside er at give borgerne nemmere adgang til
information om kommunens serviceniveau for sagsbehand-
lingstider.
Hensigten med det foreslåede § 3 a, 2. pkt., i retssikkerheds-
loven om, at de sagsbehandlingsfrister, som kommunalbe-
styrelsen fastsætter, også skal gælde for afgørelser, der er
hjemvist af Ankestyrelsen, er at afkorte sagsbehandlingsti-
den ved behandling af sager, som Ankestyrelsen hjemviser
til fornyet behandling.
Det er således vurderingen, at lovforslaget vil have positive
administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. december
2017 til den 19. januar 2018 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne, Alzheimerforeningen, Anke-
styrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Bør-
nesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicapor-
ganisationer, Danske Regioner, Danske Ældreråd, Datatilsy-
net, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet,
Det Centrale Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen, FBU -
ForældreLandsforeningen, FTF, HK/Kommunal, Institut for
Menneskerettigheder, Landsforeningen Bedre Psykiatri,
Landsforeningen Sind, LO, KL, Red Barnet, Rigsrevisionen,
Rådet for Socialt Udsatte, Sand, Sjældne Diagnoser, For-
eningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmar-
kedschefer i Danmark, ULF Udviklingshæmmedes Lands-
forbund og Ældresagen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/ merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Kommunernes bloktilskud reguleres
permanent med 0,6 mio. kr. årligt fra 2018
og fremefter til finansiering af kommuner-
nes administration i forbindelse med be-
handling af danmarkskortet over omgørel-
sesprocenter på kommunalbestyrelsesmø-
der (lovforslagets § 1, nr. 2).
Et eventuelt mindreforbrug end rammen
tilbageføres til satspuljen.
Lovforslaget har ikke derudover økonomi-
ske og administrative konsekvenser for
kommunerne.
Lovforslaget medfører ingen økonomiske
og administrative konsekvenser for staten
eller regionerne.
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
5
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Hensigten med forslaget om offentliggø-
relse af frister på kommunens hjemmeside
er at give borgerne nemmere adgang til in-
formation om kommunens serviceniveau
for sagsbehandlingstider.
Hensigten med forslaget om, at kommu-
nernes sagsbehandlingsfrister også skal
gælde for hjemviste afgørelser, er at afkor-
te sagsbehandlingstiden ved behandling af
disse sager.
Det vurderes, at lovforslaget vil have posi-
tive administrative konsekvenser for bor-
gerne.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-ret-
lige minimumsforpligtelser (sæt
X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det er fastsat i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at kommu-
nalbestyrelsen på de enkelte sagsområder skal fastsætte fris-
ter for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøg-
ning, til der skal være truffet en afgørelse. Efter retssikker-
hedslovens § 3, stk. 2, 2. pkt., skal kommunalbestyrelsen of-
fentliggøre disse frister. Der er ikke i loven krav om, at dette
skal ske på en bestemt måde.
Da de fleste borgere i dag søger efter sådanne oplysninger
på internettet, foreslås det i det foreslåede § 3 a, 1. pkt., at
fristerne efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, for afgørelser
efter serviceloven skal offentliggøres på kommunens hjem-
meside.
Det foreslås endvidere, at offentliggørelsen skal fremgå ty-
deligt på hjemmesiden, hvilket skal forstås som et sted, hvor
det er logisk for borgeren at lede efter netop sagsbehand-
lingsfristerne for behandlingen af sager om hjælp på det so-
ciale område. Det kan f.eks. være et sted på hjemmesiden i
tilknytning til omtalen af den ydelse, som den pågældende
sagsbehandlingsfrist vedrører. Kravet om, at fristerne skal
fremgå tydeligt et sted på kommunens hjemmeside, betyder
således ikke nødvendigvis, at sagsbehandlingsfristerne skal
være på hjemmesidens forside.
Kravet i loven om offentliggørelse på kommunens hjemme-
side er ikke til hinder for, at kommunen tillige kan offentlig-
gøre sagsbehandlingstiderne på anden vis, f.eks. på
www.borger.dk, ved opslag i institutioner, i lokalaviser
m.v., hvis dette findes hensigtsmæssigt ved siden af den
foreslåede offentliggørelse på kommunens hjemmeside.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.
Det følger af § 3, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kommunal-
bestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp på det sociale
område så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om
der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Det følger endvidere
af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at kommunalbestyrelsen
på de enkelte sagsområder skal fastsætte frister for, hvor
lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til der
skal være truffet en afgørelse. Hvis fristen ikke kan overhol-
des i en konkret sag, skal ansøgeren skriftlig have besked
om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.
Kommunalbestyrelserne skal således fastsætte serviceni-
veauet for sagsbehandlingstider i kommunen ved ansøgnin-
ger om hjælp efter serviceloven. Det fremgår ikke af loven,
om disse sagsbehandlingsfrister også gælder for behandling
af sager, som hjemvises af Ankestyrelsen til fornyet behand-
ling i kommunen.
6
Det foreslås derfor i det foreslåede § 3 a, 2. pkt., at fristerne
efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, også skal gælde ved
kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter ser-
viceloven, som er hjemvist af Ankestyrelsen.
En afgørelse om hjemvisning betyder, at kommunalbestyrel-
sen skal genoptage behandlingen af sagen og afgøre den på
ny. Ankestyrelsen kan for eksempel hjemvise en sag, fordi
der mangler væsentlige oplysninger, som kan have betyd-
ning for afgørelsen. Her kan styrelsen hjemvise sagen til
kommunalbestyrelsen med henblik på, at kommunalbesty-
relsen indhenter de manglende oplysninger og derefter træf-
fer en ny afgørelse. Ved hjemvisning er udgangspunktet, at
den afgørelse, der klages over, ophæves. I sager om fraken-
delse af ydelser, hvor Ankestyrelsen har hjemvist en sag,
fordi Ankestyrelsen finder, at sagen ikke er tilstrækkeligt
oplyst, betyder hjemvisningen som udgangspunkt, at kom-
munen skal genoptage udbetalingen af ydelserne med tilba-
gevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor kommunen frakend-
te ydelserne. Udbetalingen skal fortsætte, indtil kommunen
har truffet ny afgørelse i den hjemviste sag.
Den foreslåede ændring vil ikke indebære en pligt for kom-
munalbestyrelsen til at behandle hjemviste sager hurtigere
end andre sager, men der vil ikke være noget til hinder for,
at kommunalbestyrelsen behandler disse sager langt hurtige-
re end den fastsatte frist, hvis dette er muligt. Det kan f.eks.
dreje sig om sager, hvor den mangel, der har ført til hjem-
visning, forholdsvist enkelt vil kunne udbedres.
Det foreslås i det foreslåede § 3 a, 3. pkt., at fristerne regnes
fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse om hjemvisnin-
gen. Med modtagelse menes, når sagen er blevet tilgængelig
for kommunen.
Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal bor-
geren efter lovens § 3, stk. 2, 3. pkt., have skriftlig besked
om, hvornår borgeren kan forvente en afgørelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
Til nr. 2
Der er i dag ingen pligt for kommunalbestyrelsen til at følge
op på det danmarkskort over omgjorte sager i Ankestyrelsen
på socialområdet, som Børne- og Socialministeriet offentlig-
gør hvert år. Se herom også bemærkningerne til § 1, nr. 3.
Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i
retssikkerhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er for-
pligtet til at behandle danmarkskortet på et møde i kommu-
nalbestyrelsen.
Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre overholdelsen
af gældende lovgivning. Det findes derfor hensigtsmæssigt,
at kommunalbestyrelserne skal have forelagt danmarkskor-
tet, således at kommunalbestyrelsen får kendskab til omfan-
get af omgørelser af klagesager i kommunen samt kommu-
nens niveau for kommunens sagsbehandlingskvalitet set i
forhold til andre kommuner og mulighed for at drøfte dette.
I den forbindelse bør danmarkskortet blive behandlet poli-
tisk i kommunalbestyrelsen.
Kravet indebærer, at der vil skulle ske en aktiv politisk drøf-
telse af danmarkskortet. Det foreslås, at behandlingen skal
ske inden udgangen af det år, hvor kortet er offentliggjort.
Der stilles ikke krav om opfølgning på mødebehandlingen i
form af f.eks. tilbagemelding til Børne- og Socialministeriet
på resultatet af kommunalbestyrelsens behandling. Opfølg-
ningen gøres herved til et anliggende i den enkelte kommu-
ne, herunder i forhold til en beslutning om, hvorvidt der på
baggrund af mødebehandlingen skal iværksættes initiativer
til forbedring af sagsbehandlingskvaliteten i kommunen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.
Til nr. 3
Børne- og Socialministeriet offentliggjorde den 27. juni
2017 et kommuneopdelt danmarkskort over omgjorte sager i
Ankestyrelsen på socialområdet.
Det foreslås, at børne- og socialministeren hvert år inden
den 1. juli på et kommuneopdelt danmarkskort offentliggør
det forudgående års statistik over omgørelsesprocenten i
Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter serviceloven.
Fra 2018 vil et sådant kort blive offentliggjort en gang om
året på Børne- og Socialministeriets hjemmeside.
I forlængelse af den foreslåede pligt for kommunerne til år-
ligt at behandle danmarkskortet på et kommunalbestyrelses-
møde, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det ved § 1, nr. 3,
at børne- og socialministerens offentliggørelse af danmarks-
kortet lovfæstes, og at det fastsættes, at offentliggørelsen
skal ske hvert år inden den 1. juli.
Til § 2
Det foreslås i lovforslagets § 2, stk. 1, at loven træder i kraft
den 1. juli 2018.
Ved lovforslagets § 1, nr. 2, er der foreslået, at kommunal-
bestyrelsen skal behandle det årligt offentliggjorte dan-
markskort over omgørelsesprocenter på et møde i sidste
halvdel af året, således at det bliver behandlet i forlængelse
af offentliggørelsen.
I lovforslagets § 1, nr. 3, er det foreslået lovfæstet, at børne-
og socialministeren årligt offentliggør et danmarkskort over
Ankestyrelsens omgørelsesprocenter efter serviceloven for
det forudgående år, og at offentliggørelsen sker hvert år in-
den den 1. juli.
Ved den foreslåede § 2, stk. 2, 1. pkt., foreslås, at et dan-
markskort vedrørende 2017 skal offentliggøres inden den 1.
oktober 2018. Det forventes, at danmarkskortet for 2017 vil
blive udsendt i første halvår 2018.
7
For så vidt angår dette danmarkskort, der offentliggøres i
2018, foreslås det ved den foreslåede § 2, stk. 2, 2. pkt., at
der også for dette skal ske en behandling på et kommunalbe-
styrelsesmøde inden årets udgang.
Til § 3
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed. Da
retssikkerhedsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland,
jf. lovens § 90, stk. 1, foreslås det, at loven ikke skal gælde
for Færøerne og Grønland.
8
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1096 af 13. september
2017, som ændret ved § 3 i lov nr. 660 af 8. juni 2017, fore-
tages følgende ændringer:
1. Efter § 3 indsættes:
»§ 3 a. Fristerne efter § 3, stk. 2, skal for afgørelser efter
lov om social service offentliggøres på og fremgå tydeligt på
kommunens hjemmeside. Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder
også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser ef-
ter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen.
Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørel-
se.«
2. Efter § 79 a indsættes før overskriften før § 80:
»§ 79 b. Inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet
over omgørelsesprocenter på socialområdet offentliggøres,
jf. § 84 a, behandler kommunalbestyrelsen danmarkskortet
på et møde.«
3. Efter § 84 indsættes i kapitel 12:
»§ 84 a. Børne- og socialministeren offentliggør hvert år
inden den 1. juli på et kommuneopdelt danmarkskort det for-
udgående års statistik over omgørelsesprocenten i Ankesty-
relsens afgørelser i klagesager efter lov om social service.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. Børne- og socialministeren offentliggør inden den
1. oktober 2018 på et kommuneopdelt danmarkskort statistik
over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i
2017 i klagesager efter lov om social service. Kommunalbe-
styrelsen behandler dette danmarkskort på et kommunalbe-
styrelsesmøde, der afholdes inden årets udgang.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
9