Fremsat den 28. februar 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)

Fremsat den 28. februar 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven
(Øget beskyttelse af vidner)
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22.
september 2017, som ændret ved lov nr. 1679 af 26.
december 2017 og § 2 i lov nr. 1680 af 26. december 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I § 28 b, stk. 3, ændres »kan endvidere« til: »skal«.
2. I § 174, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »forsvarligt«: », her-
under hvis særlige hensyn til vidnet taler derfor«.
3. I § 729 a, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »tredjemand«: »,
herunder til et vidnes sikkerhed,«.
4. I § 741 c, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»§ 729 c finder dog tilsvarende anvendelse.«
5. I § 837 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Fængselsbetjente kan betegnes med fornavn, tje-
nestested og det identifikationsnummer, der er knyttet til an-
sættelsen.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
6. I § 839, stk. 3, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-5«.
7. I § 841, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 837, stk. 4« til: »§ 837,
stk. 5«.
8. I § 845, stk. 1, indsættes før nr. 1 som nyt nummer:
»1) nægtelse af adgang til et offentligt retsmøde for be-
stemte personer eller grupper af personer efter § 28 b,
stk. 3,«.
Nr. 1-7 bliver herefter nr. 2-8.
9. I § 845, stk. 1, nr. 5, der bliver nr. 6, ændres »7« til: »8«.
10. I § 845, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, ændres »stk. 2, el-
ler« til: »stk. 2,«.
11. I § 845, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 8, ændres »stk. 6.« til:
»stk. 6, eller«.
12. I § 845, stk. 1, indsættes som nr. 9:
»9) at en fængselsbetjents fulde navn eller bopæl skal op-
lyses, jf. § 856, stk. 7.«
13. I § 856 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. En fængselsbetjent kan afgive forklaring uden at
oplyse navn og bopæl, medmindre rettens formand bestem-
mer, at oplysningerne må antages at have betydning for til-
taltes forsvar. I stedet oplyses den pågældendes fornavn, tje-
nestested og det identifikationsnummer, der er knyttet til an-
sættelsen.«
Stk. 7-10 bliver herefter stk. 8-11.
14. I § 856, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »4, 6 og 7« til:
»4 og 6-8«.
15. I § 856, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres
»7« til: »8«.
16. I § 856, stk. 9, der bliver stk. 10, indsættes som 5. pkt.:
»Oplysning om en fængselsbetjents fulde navn og bopæl
skal endvidere ikke meddeles tiltalte, medmindre rettens for-
mand har truffet bestemmelse om, at oplysningerne må anta-
ges at have betydning for tiltaltes forsvar efter stk. 7.«
17. I § 856, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres
»jf. stk. 6 og 7,« til: »jf. stk. 6 og 8, eller om meddelelse af
oplysninger om en fængselsbetjents fulde navn eller bopæl,
jf. stk. 7,«.
18. I § 856, stk. 10, 4. pkt., der bliver stk. 11, 4. pkt., ændres
»stk. 4, 6 og 7« til: »stk. 4 og 6-8«.
19. I § 1020 h, stk. 3, indsættes efter »§ 741 c, stk. 2, 2.
pkt.,«: »jf. 3. pkt.,«.
Lovforslag nr. L 158 Folketinget 2017-18
Justitsmin., j.nr. 2017-0090-0278
AA010552
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udelukkelse af bestemte personer og grupper af
personer fra retsmøder
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Hemmeligholdelse af et vidnes identitet under ef-
terforskningen
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Identifikationsoplysninger om fængselsbetjente
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Afhøring via telekommunikation med billede
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Bistandsadvokaters adgang til materiale i straffe-
sager
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen fremlagde den 11. august 2017 12 initiativer for
at styrke indsatsen mod banderelateret kriminalitet. To af
disse initiativer vedrørte bedre beskyttelse af vidner. For det
første ville regeringen skærpe straffen for vidnetrusler med
en tredjedel. Et forslag herom blev fremsat for Folketinget
den 15. november 2017 og blev vedtaget af Folketinget den
20. februar 2018. For det andet ville regeringen forbedre be-
skyttelsen af vidner i sager om bandekriminalitet. På den
baggrund fremlagde regeringen den 27. november 2017 ud-
spillet "Tryghed for vidner" med 10 initiativer. Dette lovfor-
slag har til formål at gennemføre de dele af udspillet, som
kræver lovgivning.
Lovforslaget indeholder på den baggrund et forslag om, at
retterne fremover skal nægte bestemte personer og grupper
adgang til et retsmøde, hvis det skønnes nødvendigt for at
opnå en sandfærdig forklaring af et vidne eller en part.
Det foreslås også, at retten på forhånd skal kunne træffe af-
gørelse herom.
Med henblik på at sikre en tidligere indsats i forhold til mu-
ligheden for, at et vidne kan afgive forklaring anonymt,
foreslås det, at det tydeligt kommer til at fremgå, at forsva-
reren kan pålægges ikke at videregive oplysninger om et
vidnes navn eller adresse til den sigtede.
Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om, at fæng-
selsbetjente kan opføres på bevisfortegnelsen til retten med
angivelse af fornavn, tjenestested og medarbejderidentifika-
tionsnummer, og at de under hovedforhandlingen skal kunne
afgive forklaring delvist anonymt, således at deres fulde
navn og bopæl ikke oplyses, medmindre oplysningerne må
antages at have betydning for tiltaltes forsvar.
Lovforslaget udvider herudover mulighederne for at afgive
forklaring som vidne ved anvendelse af telekommunikation
med billede (videoforbindelse) i tilfælde, hvor særlige hen-
syn til vidnet taler for det.
Lovforslaget indeholder endelig et forslag om, at bistands-
advokater sidestilles med forsvarere i forhold til rettens ad-
gang til at bestemme, at reglerne om adgang til materiale
fraviges, hvis nærmere fastsatte hensyn, f.eks. til tredje-
mands liv eller helbred eller til statens sikkerhed, gør det på-
krævet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udelukkelse af bestemte personer og grupper af per-
soner fra retsmøder
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Ifølge retsplejelovens § 28 a er retsmøder offentlige,
medmindre andet er bestemt ved lov eller i medfør af lov.
Bestemmelsen gælder både for civile sager og straffesager.
Efter retsplejelovens § 28 b kan rettens formand i nærmere
angivne tilfælde begrænse antallet af personer, der får ad-
gang til et offentligt retsmøde, eller nægte adgang for be-
stemte personer eller grupper af personer.
I forhold til udelukkelse af bestemte personer eller grupper
af personer følger det af retsplejelovens § 28 b, stk. 3, at ret-
tens formand, hvis det skønnes nødvendigt for at opnå en
sandfærdig forklaring af et vidne eller en part, kan nægte be-
stemte personer eller grupper af personer adgang til et of-
fentligt retsmøde.
Bestemmelsen i § 28 b, stk. 3, blev indsat i retsplejeloven
ved lov nr. 411 af 10. juni 1997. Det følger af forarbejderne,
at formålet med bestemmelsen bl.a. er at give retten mulig-
hed for at udelukke en gruppe af personer fra et retsmøde –
typisk samme gruppe som tiltalte – uden at retten skal fore-
3
tage en individuel vurdering af, om den enkeltes tilstedevæ-
relse er en hindring for at opnå en sandfærdig forklaring.
Bestemmelsen er indført både af hensyn til at kunne få be-
lyst sagen fuldt ud og af hensyn til vidner eller parter, der
skal afgive forklaring. Der henvises til Folketingstidende
1996-1997, tillæg A, side 2506 f.
2.1.1.2. Retsplejelovens § 845 indeholder regler om en ræk-
ke foranstaltninger, der kan iværksættes under straffesager
med henblik på beskyttelse af vidner. Bestemmelsen giver
mulighed for, at retten kan træffe afgørelse om de omhand-
lede foranstaltninger forud for hovedforhandlingen.
Efter retsplejelovens § 845, stk. 1, kan retten efter anmod-
ning fra anklagemyndigheden, forsvareren eller et vidne for-
ud for hovedforhandlingen træffe afgørelse om dørlukning
efter § 29, stk. 1 og 3, og § 29 a, om referatforbud efter § 30,
om navneforbud efter § 31, stk. 1, om hvordan og ved hvem
afhøring af et barn under 15 år eller en person, der er blevet
videoafhørt, skal ske, jf. § 183, stk. 3, om at tiltalte skal for-
lade retslokalet, mens et vidne afhøres, jf. § 856, stk. 1, 4 el-
ler 7, om at et vidnes bopæl, navn eller stilling ikke må op-
lyses for tiltalte, jf. § 856, stk. 2, eller om at en polititjene-
stemands navn og bopæl ikke skal oplyses, jf. § 856, stk. 6.
Bestemmelsen har ifølge forarbejderne bl.a. til formål at gi-
ve retten mulighed for at træffe forhåndsafgørelse om f.eks.
dørlukning i tilfælde, hvor behandling i et offentligt retsmø-
de vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse, herunder
hvor sådanne spørgsmål vedrører forurettede. Der henvises
til Folketingstidende 2006-2007, tillæg A, side 4322.
I modsætning til, hvad der gælder for polititjenestemænd,
findes der ingen særlige regler om hel eller delvis hemme-
ligholdelse af identifikationsoplysninger om fængselsbetjen-
te. Retten kan derfor kun træffe forhåndsafgørelse herom,
hvis de almindelige betingelser for vidneanonymitet i § 856,
stk. 2, er opfyldt, jf. § 845, stk. 1, nr. 6.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Det er vigtigt, at et vidne i en straffesag føler sig tryg, når
han eller hun skal afgive forklaring.
Særligt i sager vedrørende banderelateret kriminalitet kan
der være en risiko for, at vidnet vil afholde sig fra at afgive
en sandfærdig forklaring på grund af utryghed. En tilstræk-
kelig vidnebeskyttelse kan således være af afgørende betyd-
ning, både for vidnet og for rettens muligheder for at få alle
de oplysninger frem, der er nødvendige for, at strafskyldige
kan drages til ansvar.
Retsplejeloven indeholder allerede i dag en række regler,
der skal beskytte vidner og parter, der skal afgive forklaring
i retten, herunder regler om, at retten kan udelukke bestemte
personer eller grupper af personer fra et retsmøde, hvis det
skønnes nødvendigt for at opnå en sandfærdig forklaring af
et vidne eller en part.
Efter Justitsministeriets opfattelse taler ovennævnte hensyn
imidlertid for, at retterne skal benytte muligheden for at ude-
lukke bestemte personer eller grupper af personer fra rets-
mødet i alle tilfælde, hvor de pågældendes tilstedeværelse
vurderes at være til hinder for, at der kan opnås en sandfær-
dig forklaring.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at retsplejelovens
§ 28 b, stk. 3, bør ændres, således at retterne ikke blot kan,
men skal nægte bestemte personer eller grupper af personer
adgang til et offentligt retsmøde, når det skønnes nødvendigt
for at opnå en sandfærdig forklaring af vidnet eller parten.
I en del sager vil det allerede forud for hovedforhandlingen
kunne fastslås, at tilstedeværelsen af bestemte personer eller
grupper af personer som tilhørere i retten, f.eks. personer
med tilknytning til en bandegruppering, vil kunne afholde
vidnet eller parten fra at afgive en sandfærdig forklaring.
Endvidere vil uvisheden om, hvorvidt sådanne personer eller
grupper af personer vil blive nægtet adgang, i sig selv kunne
opleves som særdeles ubehageligt for vidnet eller parten.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at retterne også
forud for hovedforhandlingen bør have mulighed for at træf-
fe afgørelse om nægtelse af adgang til et offentligt retsmøde
for bestemte personer eller grupper af personer efter retsple-
jelovens § 28 b, stk. 3.
Særligt i forhold til fængselsbetjente i kriminalforsorgen kan
der efter Justitsministeriets opfattelse være behov for særli-
ge forholdsregler for at sikre, at disse kan afgive forklaring
uden at skulle frygte for repressalier. Som nærmere omtalt i
pkt. 2.3 lægges der med lovforslaget op til, at fængselsbe-
tjente skal kunne møde som vidne uden at skulle oplyse de-
res fulde navn og bopæl, medmindre det konkret vurderes,
at hemmeligholdelse af oplysningerne vil være af betydning
for tiltaltes forsvar.
I forlængelse heraf finder Justitsministeriet, at retterne også
forud for hovedforhandlingen bør kunne træffe afgørelse
om, hvorvidt en fængselsbetjents fulde navn eller bopæl skal
oplyses. En sådan mulighed vil bl.a. betyde, at de nævnte
oplysninger kan udleveres på et tidligere tidspunkt, hvis ret-
ten finder, at det i det konkrete tilfælde er af betydning for
tiltaltes forsvar at kende fængselsbetjentens fulde navn eller
bopæl.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at retsplejelovens § 28 b, stk. 3, ændres, såle-
des at retterne fremover »skal« nægte bestemte personer el-
ler grupper af personer, adgang til et offentligt retsmøde, når
det skønnes nødvendigt for at opnå en sandfærdig forklaring
af vidnet eller parten.
Endvidere foreslås det, at retsplejelovens § 845, stk. 1, æn-
dres, således at retternes muligheder for at træffe forhånds-
afgørelser om foranstaltninger med henblik på beskyttelse af
vidner og parter, der skal afgive forklaring, udvides til at
4
omfatte spørgsmål om nægtelse af adgang til et offentligt
retsmøde for bestemte personer eller grupper af personer ef-
ter retsplejelovens § 28 b, stk. 3.
Bestemmelsen forventes navnlig anvendt i straffesager rela-
teret til bandemiljøet eller anden organiseret kriminalitet.
Dog kan bestemmelsen også tænkes anvendt i andre sagsty-
per, f.eks. i visse sager om mere alvorlig personfarlig krimi-
nalitet.
Det foreslås herudover, at retsplejelovens § 845, stk. 1, æn-
dres, således at retternes muligheder for at træffe forhånds-
afgørelser om foranstaltninger med henblik på beskyttelse af
vidner og parter ligeledes udvides til at omfatte forhåndsaf-
gørelser om, hvorvidt en fængselsbetjents fulde navn eller
bopæl skal oplyses. Der henvises nærmere til pkt. 2.3.3.
2.2. Hemmeligholdelse af et vidnes identitet under efter-
forskningen
2.2.1. Gældende ret
Retsplejelovens § 729 a indeholder regler om sigtedes ret til
et forsvar, herunder om sigtedes og forsvarerens adgang til
materiale vedrørende den sag, som sigtelsen angår.
Efter § 729 a, stk. 3, har forsvareren adgang til at gøre sig
bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt, og-
så inden det fremlægges i retten. I det omfang materialet
uden ulempe kan kopieres, skal der udleveres kopi heraf til
forsvareren, som dog ikke uden politiets samtykke må over-
levere materialet til sigtede eller andre. Der er i almindelig-
hed intet til hinder for, at forsvareren orienterer sigtede om
materialets indhold eller foreviser materialet til sigtede, jf.
betænkning nr. 622/1971 om efterforskning i straffesager
mv., side 42.
Bestemmelsen i § 729 a, stk. 3, indeholder ikke nogen nær-
mere afgrænsning af, hvilket materiale der kan anses for
omfattet af bestemmelsen. Det følger imidlertid af bestem-
melsens forarbejder, at alle former for bevismateriale, der er
tilvejebragt af politiet, må antages at være omfattet af be-
stemmelsen, hvis politiet eller anklagemyndigheden forven-
ter, at materialet vil blive fremlagt i retten. Det kan f.eks.
være tilfældet for så vidt angår politirapporter, beslaglagte
dokumenter og genstande, tekniske erklæringer mv. Der
henvises til Folketingstidende 2002-2003, tillæg A, side
6719 f.
Hvis politiet vurderer, at materialet eller dele heraf ikke bør
omtales eller forevises for sigtede, kan politiet eventuelt
meddele forsvareren pålæg om ikke at videregive oplysnin-
gerne, jf. § 729 a, stk. 4. Dette kan ske, hvis det er nødven-
digt af hensyn til fremmede magter, til statens sikkerhed, til
sagens opklaring, til tredjemand eller til efterforskningen af
en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som efter
loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller som
udgør en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitler 12
eller 13. Pålægget kan udstrækkes, indtil tiltalte har afgivet
forklaring under hovedforhandlingen.
Efter retsplejelovens § 838, stk. 2, kan anklagemyndigheden
desuden i forbindelse med fremsendelse af bevisfortegnelse
til forsvareren give denne pålæg om ikke at videregive op-
lysninger om et vidnes bopæl eller navn, stilling og bopæl til
den tiltalte, jf. nærmere herom pkt. 2.3.1.1.
Ligeledes kan retten under hovedforhandlingen bestemme,
at de nævnte identifikationsoplysninger om et vidne ikke må
oplyses for tiltalte, jf. § 856, stk. 2, jf. nærmere herom pkt.
2.3.1.2.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Efter retsplejelovens § 729 a, stk. 4, kan politiet allerede i
dag meddele en forsvarer pålæg om ikke at videregive de
oplysninger, som forsvareren har modtaget fra politiet efter
reglerne i § 729 a, stk. 3.
I forbindelse med tiltalerejsning kan anklagemyndigheden
mere specifikt pålægge forsvareren ikke at videregive oplys-
ninger om et vidnes bopæl eller navn, stilling og bopæl til
tiltalte, jf. § 838, stk. 2, og under hovedforhandlingen kan
retten bestemme, at et vidnes bopæl eller navn, stilling og
bopæl ikke må oplyses til tiltalte, jf. § 856, stk. 2.
Oplysninger om et vidnes bopæl eller navn fremgår ofte af
den politirapport, som er lavet på baggrund af en afhøring
og kan f.eks. også fremgå af en ransagningskendelse vedrø-
rende ransagning hos en medtiltalt. Hvis der ikke er op-
mærksomhed på at beskytte disse oplysninger allerede fra
sagens begyndelse, vil den sigtede herigennem kunne få
kendskab til oplysningerne på et tidspunkt, hvor spørgsmålet
om navne- og adressebeskyttelse endnu ikke er afklaret.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at der er behov for
at tydeliggøre politiets mulighed for allerede på efterforsk-
ningsstadiet at meddele forsvareren pålæg om ikke at vide-
regive oplysninger om et vidnes bopæl mv. til den sigtede af
hensyn til vidnets sikkerhed, hvis anklagemyndigheden ag-
ter under hovedforhandlingen at anmode retten om at be-
stemme, at disse oplysninger ikke må meddeles tiltalte, jf. §
856, stk. 2.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at retsplejelovens § 729 a, stk. 4, ændres, såle-
des at det udtrykkeligt fremgår, at hensynet til et vidnes sik-
kerhed kan danne grundlag for meddelelse af pålæg til for-
svareren om ikke at videregive oplysninger om vidnets bo-
pæl eller navn, stilling og bopæl.
Det er hensigten, at politiet skal gøre brug af denne mulig-
hed i tilfælde, hvor anklagemyndigheden agter under hoved-
forhandlingen at anmode retten om at bestemme, at de
nævnte oplysninger ikke må meddeles tiltalte, jf. § 856.
5
2.3. Identifikationsoplysninger om fængselsbetjente
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Retsplejelovens §§ 837 og 838 indeholder bl.a. reg-
ler om anklagemyndighedens pligt til at udarbejde en bevis-
fortegnelse, som skal indleveres til retten og sendes i kopi til
forsvareren som supplement til anklageskriftet.
Det følger af § 837, stk. 2, at vidner og skønsmænd skal an-
gives med navn og adresse på den bevisfortegnelse, der ind-
leveres til retten. Formålet hermed er ifølge bestemmelsens
forarbejder at lette sagsbehandlingen ved retten, f.eks. i for-
bindelse med indkaldelse af vidner, jf. Folketingstidende
2005-2006, tillæg A, side 5415 f.
Efter § 837, stk. 3, kan polititjenestemænd, der har udført
foranstaltninger som nævnt i § 754 a (dvs. polititjeneste-
mænd, der har optrådt som politiagenter), og polititjeneste-
mænd med en særlig tjenestefunktion, hvor det af hensyn til
denne særlige tjenestefunktion er nødvendigt at hemmelig-
holde identiteten (f.eks. polititjenestemænd, der foretager
skygninger eller installerer aflytningsudstyr), betegnes med
et andet navn end deres eget og uden angivelse af bopæl.
Det er anført i bestemmelsens forarbejder, at enhver politi-
tjenestemand, der skal afgive forklaring i retten, i praksis
opføres på bevisfortegnelsen med angivelse af tjenestested,
og at begrebet »bopæl« således for polititjenestemænd i
praksis forstås som ensbetydende med tjenestested. Bestem-
melsen i § 837, stk. 3, indebærer i forlængelse heraf, at poli-
titjenestemænd omfattet af bestemmelsen kan opføres på be-
visfortegnelsen uden angivelse af tjenestested, jf. Folke-
tingstidende 2002-2003, tillæg A, side 6715 ff.
Der gælder ingen særlige regler vedrørende angivelse af
identifikationsoplysninger om fængselsbetjente på bevisfor-
tegnelsen, der indleveres til retten.
På den kopi af bevisfortegnelsen, der sendes til forsvareren,
skal vidner og skønsmænd generelt opføres med navn, men
uden angivelse af adresse, jf. § 838, stk. 1, 1. pkt. Anklage-
myndigheden kan desuden efter § 838, stk. 2, give forsvare-
ren pålæg om ikke at videregive oplysninger til tiltalte om et
vidnes bopæl eller navn, stilling og bopæl, hvis anklage-
myndigheden agter at anmode retten om at bestemme, at
disse oplysninger ikke må meddeles tiltalte, jf. § 856, stk. 2.
Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at angivelse af
vidners adresser i den bevisfortegnelse, der sendes til for-
svareren, antages at kunne indebære en risiko for, at adres-
serne kan misbruges af den tiltalte eller personer med til-
knytning til denne. Samtidig lægges det til grund, at oplys-
ninger om et vidnes adresse i langt de fleste tilfælde vil være
uden betydning for tiltaltes forsvar, og det forudsættes, at
forsvareren vil kunne få adressen oplyst af anklagemyndig-
heden i de få tilfælde, hvor oplysningen kan være af betyd-
ning. Der henvises til Folketingstidende 2005-2006, tillæg
A, side 5415 f.
2.3.1.2. Retsplejelovens § 856 indeholder en række bestem-
melser, der tager sigte på at beskytte vidner og medtiltalte i
forbindelse med afgivelse af forklaring under hovedforhand-
lingen i retten.
Efter § 856, stk. 2, nr. 1, kan retten bestemme, at et vidnes
bopæl ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til
vidnets sikkerhed taler for det, og det må antages at være
uden betydning for tiltaltes forsvar.
Hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed gør det påkræ-
vet, kan retten bestemme, at tiltalte hverken må få oplyst
vidnets navn, stilling eller bopæl (fuldstændig anonymitet),
hvis oplysningerne må antages at være uden betydning for
tiltaltes forsvar, jf. § 856, stk. 2, nr. 2.
Bestemmelsen i § 856, stk. 2, nr. 2, blev indsat i retsplejelo-
ven ved lov nr. 381 af 6. juni 2002. Det fremgår af bestem-
melsens forarbejder, at muligheden for at hemmeligholde et
vidnes navn, stilling og bopæl oprindelig var forudsat kun at
kunne anvendes i forhold til såkaldte tilfældige vidner, dvs.
personer, som tiltalte ikke kender i forvejen, og som ved en
ren tilfældighed overværer eller bliver offer for en forbry-
delse, jf. Folketingstidende 2001-2002 (2. samling), tillæg
A, side 3301.
Betingelsen om, at afgørende hensyn til vidnets sikkerhed
skal gøre hemmeligholdelse påkrævet, indebærer ifølge for-
arbejderne, at omstændighederne i sagen med styrke skal ta-
le for, at vidnet kan blive udsat for repressalier eller andre
ubehageligheder, hvis tiltalte får oplysninger om vidnets
identitet. Det fremgår endvidere, at bestemmelsen om ano-
nym vidneførsel må antages navnlig at kunne blive relevant
i visse sager om grov og mere organiseret kriminalitet, her-
under bandekriminalitet, jf. Folketingstidende 2001-2002 (2.
samling), tillæg A, side 3307 f.
Ved lov nr. 292 af 11. april 2011 blev der indsat en ny be-
stemmelse i § 856, stk. 3, hvorefter afgørelse om hel eller
delvis anonymisering af et vidnes identitet efter stk. 2 skal
træffes på grundlag af en samlet vurdering af sagens om-
stændigheder, herunder eventuelle oplysninger om vidnets
forudgående tilknytning til tiltalte og oplysninger om sagens
karakter. Det følger af forarbejderne, at hensigten med be-
stemmelsen var at fremhæve, at vurderingen af, om betin-
gelserne for anonymisering er opfyldt, afhænger af de helt
konkrete omstændigheder i den enkelte sag. Det fremgår i
den forbindelse, at der vil kunne lægges vægt på eventuelle
oplysninger om vidnets tilknytning til tiltalte og på oplys-
ninger om sagens karakter, herunder bl.a. om der er tale om
en sag omfattende et kriminelt miljø, hvor vold og trusler er-
faringsmæssigt jævnligt forekommer. Det er forudsat, at der
kan være tilfælde, hvor retten efter en samlet vurdering kan
anse betingelserne for fuldstændig vidneanonymitet efter §
856, stk. 2, nr. 2, for opfyldt, selv om der ikke er tale om et
såkaldt tilfældigt vidne, jf. Folketingstidende 2010-2011 (1.
samling), A, L 124 som fremsat, side 8 f.
6
Retsplejelovens § 856, stk. 5 og 6, indeholder særlige regler
om polititjenestemænds muligheder for at vidne anonymt.
Det følger således af § 856, stk. 5, at polititjenestemænd, der
har udført foranstaltninger som nævnt i § 754 a (dvs. politi-
tjenestemænd, der har optrådt som politiagenter), kan afgive
forklaring uden at oplyse eget navn og bopæl. Endvidere
følger det af § 856, stk. 6, at rettens formand kan bestemme,
at polititjenestemænd, der varetager særlige tjenestefunktio-
ner (f.eks. polititjenestemænd, der foretager skygninger eller
installerer aflytningsudstyr), kan afgive forklaring som vid-
ne uden at oplyse navn og bopæl, hvis afgørende hensyn til
vidnets særlige tjenestefunktion taler for det, og oplysnin-
gerne må antages at være uden betydning for tiltaltes for-
svar.
Som omtalt i pkt. 2.3.1.1 fremgår det af bestemmelsernes
forarbejder, at begrebet »bopæl« i forhold til polititjeneste-
mænd forstås som ensbetydende med tjenestested. Mulighe-
den for at hemmeligholde en polititjenestemands bopæl efter
§ 856, stk. 5 og 6, indebærer således i praksis, at den pågæl-
dendes tjenestested ikke oplyses. Dette betyder, at hverken
tiltalte, retten eller forsvareren vil kende polititjenesteman-
dens identitet, jf. Folketingstidende 2002-2003, tillæg A, si-
de 6715 ff.
Der gælder ingen tilsvarende regler eller praksis for fæng-
selsbetjente. En fængselsbetjents bopæl kan derfor alene
hemmeligholdes, hvis afgørende hensyn til den pågældendes
sikkerhed taler for det, jf. § 856, stk. 2, nr. 1, ligesom fæng-
selsbetjentens fulde navn skal oplyses under hovedforhand-
lingen i retten, medmindre afgørende hensyn til den pågæl-
dendes sikkerhed gør hemmeligholdelse påkrævet, jf. § 856,
stk. 2, nr. 2.
2.3.1.3. Den tiltalte har som udgangspunkt ret til at overvæ-
re den forklaring, som et vidne afgiver i retten. Det gælder
også, selv om vidnet er beskyttet ved hemmeligholdelse af
navn mv.
Hvis der er truffet bestemmelse om hemmeligholdelse af
vidnets navn, bopæl og stilling efter § 856, stk. 2, nr. 2
(fuldstændig vidneanonymitet), kan retten dog yderligere
bestemme, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens vidnet af-
høres, jf. § 856, stk. 4.
Uden for disse tilfælde kan rettens formand ligeledes beslut-
te, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens et vidne eller en
medtiltalt afhøres, hvis særegne grunde taler for, at en ufor-
beholden forklaring ellers ikke kan opnås, jf. § 856, stk. 1.
Dette kan være relevant, hvis der ikke er grundlag for at
træffe afgørelse om fuldstændig vidneanonymitet, men vid-
net f.eks. føler ubehag ved at være i samme lokale som til-
talte, og retten vurderer, at hensynet til at opnå en uforbehol-
den forklaring fra vidnet bør tilgodeses ved, at tiltalte forla-
der retslokalet under vidneforklaringen.
Herudover kan rettens formand bestemme, at tiltalte skal
forlade retslokalet, når en polititjenestemand omfattet af §
856, stk. 5 eller 6, skal afgive forklaring, hvis dette er på-
krævet af hensyn til hemmeligholdelsen af vedkommendes
identitet, og det må antages at være uden væsentlig betyd-
ning for tiltaltes forsvar, jf. § 856, stk. 7.
Rettens formand afgør desuden efter § 856, stk. 8, om tiltal-
te skal forlade retslokalet under den forudgående forhand-
ling om anmodninger fremsat efter stk. 2, 4, 6 og 7.
Når tiltalte som følge af en beslutning efter stk. 1, 4 eller 7
ikke har overværet afhøringen af et vidne eller en medtiltalt,
skal tiltalte, når denne på ny er til stede i retslokalet, have
oplysning om, hvem der har afgivet forklaring i tiltaltes fra-
vær, og om indholdet af forklaringen, for så vidt den angår
tiltalte, jf. § 856, stk. 9. Det gælder dog ikke oplysninger om
vidnets bopæl eller navn, stilling og bopæl, hvis retten har
truffet bestemmelse om hemmeligholdelse efter stk. 2, nr. 1
eller 2, ligesom oplysning om en polititjenestemands navn
og bopæl heller ikke skal oplyses til tiltalte, hvis retten har
truffet bestemmelse om hemmeligholdelse efter stk. 6.
Tiltaltes forsvarer har i alle tilfælde mulighed for at være til
stede i forbindelse med afhøringen og for at stille spørgsmål
til vidnet.
Efter § 856, stk. 10, træffes afgørelse om hemmeligholdelse
af et vidnes navn, stilling og bopæl, jf. § 856, stk. 2, nr. 2,
og stk. 4, eller af en polititjenestemands navn og bopæl, jf.
stk. 6 og 7, ved kendelse. Kendelsen kan til enhver tid om-
gøres, og der er mulighed for at kære afgørelsen.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
Fængselsbetjente, der skal vidne i straffesager, nyder efter
de gældende regler i retsplejeloven ingen særlig beskyttelse
i relation til mulighederne for at afgive forklaring anonymt.
Justitsministeriet finder imidlertid, at der kan være behov
for særlige forholdsregler for at sikre, at fængselsbetjente
kan afgive forklaring uden at skulle frygte for repressalier.
Arbejdet som fængselsbetjent består bl.a. i at udøve kontrol
over de indsatte, ligesom det i visse situationer kan være
nødvendigt at anvende magt over for de indsatte, hvilket kan
resultere i, at de indsatte retter deres frustration og vrede
mod netop denne personkreds.
I de seneste år har der været flere episoder, hvor fængselsbe-
tjente uden for arbejdstiden er blevet opsøgt på deres bopæl,
truet og i de alvorligste tilfælde udsat for vold.
Efter praksis opføres fængselsbetjente med deres private
adresse på den bevisfortegnelse, der indleveres til retten, li-
gesom en fængselsbetjents bopæl alene hemmeligholdes
under hovedforhandlingen i retten, hvis afgørende hensyn til
den pågældendes sikkerhed konkret taler for det.
Efter Justitsministeriets opfattelse må oplysninger om en
fængselsbetjents private adresse generelt antages at være
uden betydning for tiltaltes forsvar. Derimod kan det være af
betydning for tiltaltes muligheder for at identificere den på-
7
gældende fængselsbetjent, at det fremgår, i hvilken institu-
tion den pågældende gør tjeneste.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at fængselsbetjen-
te – på samme måde som polititjenestemænd – bør opføres
på bevisfortegnelsen, der indleveres til retten, ved angivelse
af tjenestested frem for privat bopæl, ligesom det også bør
være tjenestestedet, der oplyses under hovedforhandlingen i
retten.
I forhold til oplysninger om navne indebærer de gældende
regler, at en fængselsbetjents fulde navn skal angives på be-
visfortegnelsen, jf. § 837, stk. 2, og efterfølgende oplyses
under hovedforhandlingen i retten, medmindre afgørende
hensyn til fængselsbetjentens sikkerhed gør hemmelighol-
delse påkrævet, jf. § 856, stk. 2, nr. 2.
For den tiltalte vil det typisk være af betydning, at det er
muligt at identificere den relevante fængselsbetjent i dennes
egenskab af vidne til en bestemt episode, udsteder af en be-
stemt afgørelse el.lign. En sådan identifikation vil forment-
lig i de fleste tilfælde kunne ske under sagens forberedelse
på grundlag af oplysninger om fængselsbetjentens fornavn,
tjenestested og identifikationsnummer (såkaldt medarbejder-
ID) samt efterfølgende ved den pågældendes fremmøde i
retten. Oplysningen om fængselsbetjentens efternavn må
derimod antages i almindelighed at være uden betydning for
den tiltaltes forsvar.
En begrænsning af identifikationsoplysningerne om fæng-
selsbetjente vurderes at kunne medvirke til at skabe tryggere
arbejdsvilkår for denne persongruppe.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at en fængselsbe-
tjent bør have mulighed for at afgive forklaring uden angi-
velse af efternavn (delvis anonymitet), også selv om der ik-
ke vurderes at være en sådan risiko for repressalier eller an-
dre ubehageligheder, som kunne begrunde (fuldstændig)
anonymitet efter de gældende regler i retsplejelovens § 856,
stk. 2, nr. 2.
I den forbindelse bør rettens formand ligeledes gives kom-
petence til at bestemme, at tiltalte skal forlade retslokalet,
mens spørgsmålet om delvis anonymitet behandles.
Efter afhøring af et vidne i tiltaltes fravær bør tiltalte endvi-
dere orienteres om indholdet af den afgivne forklaring, for
så vidt den angår tiltalte, og om vidnets identitet, medmin-
dre der er truffet beslutning om (hel eller delvis) anonymitet.
Fængselsbetjente bør kunne vidne uden at oplyse deres fulde
navn og bopæl, medmindre oplysningerne må antages at ha-
ve betydning for tiltaltes forsvar. Afgørelse om, at oplysnin-
gerne må antages at have betydning for tiltaltes forsvar, bør
træffes ved kendelse. Der bør være adgang til at kære afgø-
relsen, ligesom det er tilfældet i forhold til afgørelser om
hemmeligholdelse af vidners navne i øvrigt.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i retsplejelovens § 837 indsættes et nyt
stk. 4, hvorefter fængselsbetjente kan opføres på bevisfor-
tegnelsen, der indleveres til retten, ved angivelse af fornavn,
tjenestested og det identifikationsnummer, der er knyttet til
ansættelsen, men uden angivelse af efternavn eller privat bo-
pæl.
Betegnelsen »fængselsbetjent« forudsættes at omfatte perso-
ner med denne stillingsbetegnelse såvel som andet unifor-
meret personale i kriminalforsorgen, der indgår i sikkerhe-
den i institutionen og har tilsvarende magtbeføjelser i for-
hold til de indsatte. Det kan f.eks. være tilfældet for værk-
mestre, der arbejder med de indsatte i institutionernes værk-
steder og lign., og for personale, der arbejder med transport
af indsatte.
Det forudsættes, at forsvareren vil kunne få vidnets efter-
navn og/eller adresse oplyst af anklagemyndigheden i de få
tilfælde, hvor oplysningerne er af betydning for tiltaltes for-
svar. Det må dog antages, at det i langt de fleste tilfælde vil
være muligt for den tiltalte at identificere den pågældende
fængselsbetjent på andet grundlag end ved oplysning om ef-
ternavn og adresse, eksempelvis ved forevisning af et foto-
grafi af vidnet.
Det foreslås herudover, at der i § 856 indsættes et nyt stk. 7,
hvorefter en fængselsbetjent, der afgiver forklaring som vid-
ne, ikke skal oplyse sit fulde navn og bopæl, medmindre ret-
tens formand bestemmer, at oplysningerne må antages at ha-
ve betydning for tiltaltes forsvar. Det foreslås endvidere, at
fængselsbetjenten i stedet skal betegnes ved sit fornavn, tje-
nestested og det identifikationsnummer, der er knyttet til an-
sættelsen.
Det vil således være udgangspunktet, at fængselsbetjente
kan vidne uden at skulle oplyse deres fulde navn og bopæl,
medmindre det konkret vurderes, at oplysningerne ikke kan
hemmeligholdes uden betydning for tiltaltes forsvar.
I sager, hvor der anvendes delvis anonymitet efter den fore-
slåede bestemmelse i § 856, stk. 7, forudsættes det, at retten
i forbindelse med afhøring af den pågældende kan anse ved-
kommendes identitet for tilstrækkeligt godtgjort, jf. retsple-
jelovens § 181, hvis fængselsbetjenten oplyser fornavn, tje-
nestested og identifikationsnummer (såkaldt medarbejder-
ID).
Det foreslås endvidere, at bestemmelserne i § 856, stk. 8-10
(fremover stk. 9-11), ændres, således at disse bestemmelser
også finder anvendelse i forhold til fængselsbetjente, der af-
giver forklaring under delvis anonymitet.
Det vil betyde, at rettens formand får kompetence til at afgø-
re, om tiltalte skal forlade retslokalet, mens spørgsmål om
delvis anonymitet behandles.
I tilfælde, hvor tiltalte ikke har overværet afhøringen af en
fængselsbetjent, vil tiltalte ved tilbagevenden til retten skul-
le orienteres om indholdet af den afgivne forklaring, for så
vidt den angår tiltalte. Tiltalte vil dog ikke kunne få oplyst
8
fængselsbetjentens identitet (fulde navn og bopæl) ved tilba-
gevenden til retten, medmindre rettens formand har truffet
bestemmelse om meddelelse af disse oplysninger, fordi de
konkret vurderes at have betydning for tiltaltes forsvar.
Herudover vil ændringerne indebære, at en afgørelse om, at
oplysningerne om en fængselsbetjents fulde navn og/eller
bopæl må antages at have betydning for tiltaltes forsvar, skal
træffes ved kendelse, og at afgørelsen kan kæres.
Forslaget ændrer ikke ved fængselsbetjentes muligheder for
at afgive vidneforklaring under fuldstændig anonymitet i til-
fælde, hvor hemmeligholdelse af efternavnet findes util-
strækkeligt, og betingelserne i § 856, stk. 2, nr. 2, er opfyldt.
2.4. Afhøring via telekommunikation med billede
2.4.1. Gældende ret
Retsplejelovens § 174 indeholder regler om afgivelse af vid-
neforklaring i retten eller via telekommunikation, herunder
ved brug af videoforbindelse. Bestemmelsen gælder både
for civile sager og straffesager.
Det følger af § 174, stk. 1, at vidneforklaring som udgangs-
punkt afgives for den ret, hvor sagen behandles, eller – efter
beslutning fra retten – ved den byret, hvor det findes mest
hensigtsmæssigt.
Efter § 174, stk. 2, kan retten bestemme, at et vidne skal af-
give forklaring ved anvendelse af telekommunikation med
billede, hvis det findes hensigtsmæssigt og forsvarligt. Vid-
net indkaldes til at møde et nærmere angivet sted, jf. § 192.
Bestemmelsen i § 174, stk. 2, blev indsat i retsplejeloven
ved lov nr. 538 af 8. juni 2006.
Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at udtrykket »te-
lekommunikation med billede« er anvendt for at understre-
ge, at det er uden betydning, hvilken teknisk fremgangsmå-
de der anvendes.
Det følger endvidere af forarbejderne, at retten ved afgørel-
sen af, om en vidneforklaring kan afgives ved anvendelse af
telekommunikation, bør lægge afgørende vægt på parternes
og vidnets stilling til spørgsmålet. Ved afgørelsen af, om af-
givelse af forklaring ved anvendelse af telekommunikation
med billede er hensigtsmæssig, må der dernæst foretages en
konkret afvejning mellem fordelen herved over for ulempen
ved, at vidnet ikke møder umiddelbart for den dømmende
ret. Har vidnet langt til den dømmende ret, taler det for, at
telekommunikation er hensigtsmæssig, hvorimod det taler
væsentligt imod anvendelse af telekommunikation, hvis der
er tale om et centralt vidne. Der henvises til Folketingstiden-
de 2005-2006, tillæg A, side 5282 f. og 5359 f.
Lovforslaget byggede på Retsplejerådets betænkning nr.
1401/2001 om reform af den civile retspleje, hvori det bl.a.
er anført, at afgivelse af vidneforklaring via telekommunika-
tion formentlig af nogle vidner vil blive betragtet som mere
sikkert og – navnlig – mindre ubehageligt end et fremmøde i
retten. Retsplejerådet har imidlertid i den forbindelse tilken-
degivet, at dette hensyn i almindelighed ikke bør vægtes
særligt tungt ved afgørelsen af, om denne afhøringsform
konkret vil være hensigtsmæssig og forsvarlig. Det er såle-
des anført, at hensynet til vidnets ubehag ved at blive kon-
fronteret med tiltalte i retten kan indgå i afvejningen, men i
alle almindeligt forekommende tilfælde ikke på nogen måde
bør være udslagsgivende, jf. side 368 i betænkning
1401/2001.
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
Retsplejeloven indeholder en række bestemmelser, der tager
sigte på at beskytte vidner, der skal afgive forklaring i ret-
ten.
Der er bl.a. fastsat regler om udelukkelse af bestemte perso-
ner eller grupper af personer fra retsmøder (§ 28 b, stk. 3),
om dørlukning (§ 29, stk. 1 og 3, og § 29 a), om referatfor-
bud (§ 30), om navneforbud (§ 31, stk. 1), om indenretlig af-
høring (§ 747, stk. 2), om at tiltalte skal forlade retslokalet
under en vidneafhøring (§ 856, stk. 1, 4 eller 7), og om at et
vidnes bopæl, navn eller stilling ikke må oplyses for tiltalte,
jf. § 856, stk. 2.
Herudover anvender politiet og anklagemyndigheden også
en række praktiske foranstaltninger for at beskytte vidner.
Eksempelvis kan politiet eller anklagemyndigheden i særli-
ge tilfælde aftale med retten, at en person står klar til at
modtage vidnet, eller at vidnet kan vente i et særligt vente-
værelse i retten.
Ud over de nævnte foranstaltninger kan retten i visse tilfæl-
de bestemme, at et vidne skal afgive forklaring ved anven-
delse af telekommunikation med billede (videoforbindelse),
hvis det findes hensigtsmæssigt og forsvarligt, jf. § 174, stk.
2.
Det er forudsat i betænkning nr. 1401/2001, at hensynet til
vidnets ubehag ved at blive konfronteret med tiltalte i retten
kan indgå i overvejelserne om brug af telekommunikation,
men at det på ingen måde bør være udslagsgivende i de al-
mindeligt forekommende tilfælde.
Efter Justitsministeriets opfattelse tilsiger princippet om be-
visumiddelbarhed, at det fortsat bør være udgangspunktet, at
vidner møder i retten og afgiver forklaring umiddelbart for
den dømmende ret under hovedforhandlingen. Det gælder
særligt, hvis der er tale om centrale vidner, hvis tilstedevæ-
relse i retten kan være afgørende for rettens muligheder for
at bedømme sagen og nå frem til den materielt rigtige afgø-
relse.
Justitsministeriet finder dog, at der i praksis kan forekomme
tilfælde, hvor det vil være relevant at lade vidnet afgive for-
klaring ved brug af telekommunikation med billede af hen-
syn til vidnets tryghed og for at undgå, at vidnet afholder sig
fra at afgive en sandfærdig forklaring af frygt for repressali-
er.
9
Efter omstændighederne kan det f.eks. være relevant at lade
vidnet afgive forklaring via telekommunikation med billede
i sådanne tilfælde, hvor politiet i dag ellers ville anmode om,
at bestemte personer eller grupper af personer udelukkes fra
retsmøder, at tiltalte skal forlade retslokalet under en vidne-
afhøring eller lignende tiltag for at beskytte vidnet.
Det må dog forudsættes, at der er tale om mindre centrale
vidner. Det vil efter omstændighederne kunne omfatte så-
kaldte tilfældighedsvidner, dvs. personer, som tiltalte ikke
kender i forvejen, og som ved en ren tilfældighed overværer
en forbrydelse, samt andre vidner med en mere perifer rela-
tion til sagen.
Justitsministeriet finder særligt, at der kan være anledning til
at gøre brug af telekommunikation i straffesager relateret til
bandemiljøet eller anden organiseret kriminalitet. Dog kan
muligheden i særlige tilfælde også tænkes anvendt i andre
sagstyper, f.eks. i visse sager om mere alvorlig personfarlig
kriminalitet.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det i retsplejelovens § 174, stk. 2, tilføjes, at
afgivelse af vidneforklaring ved anvendelse af telekommu-
nikation med billede bl.a. kan komme på tale, hvis særlige
hensyn til vidnet taler derfor.
Det forudsættes, at retten ved afgørelsen af, om en vidnefor-
klaring kan afgives ved anvendelse af telekommunikation
med billede, fortsat foretager en konkret afvejning mellem
fordelen ved denne afhøringsform over for ulempen ved, at
vidnet ikke møder umiddelbart for den dømmende ret.
I den forbindelse bør der bl.a. lægges vægt på hensynet til
vidnets tryghed, ligesom det bør indgå i vurderingen, om an-
vendelse af telekommunikation med billede kan begrænse
risikoen for, at vidnet vil afholde sig fra at afgive en sand-
færdig forklaring af frygt for repressalier.
Herudover vil det som hidtil tale for, at telekommunikation
er hensigtsmæssig, hvis vidnet har langt til den dømmende
ret, mens det vil tale væsentligt imod anvendelse af telekom-
munikation, hvis der er tale om et centralt vidne.
2.5. Bistandsadvokaters adgang til materiale i straffesa-
ger
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Retsplejelovens kapitel 66 indeholder en række be-
stemmelser om sigtede og hans forsvarer, herunder bl.a. om
beskikkelse af en forsvarer og om forsvarerens adgang til
materiale i en konkret straffesag.
Det følger f.eks. af retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 1. pkt., at
forsvareren i en straffesag har adgang til at gøre sig bekendt
med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for
den sag, som sigtelsen angår.
Efter retsplejelovens § 729 c, stk. 1, kan retten efter anmod-
ning fra politiet bestemme, at reglerne om forsvarerens og
sigtedes ret til aktindsigt efter §§ 729 a og 729 b fraviges,
hvis det er påkrævet af hensyn til 1) fremmede magter, 2)
statens sikkerhed, 3) sagens opklaring, 4) tredjemands liv el-
ler helbred, 5) efterforskning af en anden verserende sag om
en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fæng-
sel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætlig overtræ-
delse af straffelovens kapitel 12 eller 13, eller 6) beskyttelse
af fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmeto-
der.
Afgørelse om begrænsning af retten til aktindsigt efter § 729
c, stk. 1, kan ikke træffes, hvis det giver anledning til væ-
sentlige betænkeligheder for varetagelsen af sigtedes for-
svar, jf. § 729 c, stk. 2.
Gør hensynene til at begrænse retten til aktindsigt sig kun
gældende for en del af materialet, skal forsvareren eller sig-
tede gøres bekendt med det øvrige indhold af materialet, jf.
§ 729 c, stk. 3.
2.5.1.2. Retsplejelovens kapitel 66 a indeholder regler om
forurettede i en straffesag, herunder om beskikkelse af en bi-
standsadvokat.
Det følger f.eks. af retsplejelovens § 741 c, stk. 2, at en bi-
standsadvokat har adgang til at gøre sig bekendt med den
forurettedes forklaring til politiet og andre dokumenter i
sagen vedrørende den forurettede. Når der er rejst tiltale i
sagen, har advokaten tillige adgang til at gøre sig bekendt
med det øvrige materiale i sagen, som politiet har tilveje-
bragt.
Efter retsplejelovens § 741 c, stk. 3, skal en bistandsadvokat
have udleveret kopi af materialet, i det omfang det uden
ulempe kan kopieres. Advokaten må ikke uden politiets
samtykke overlevere det modtagne materiale til den foruret-
tede eller andre, og må ikke uden politiets samtykke gøre
den forurettede eller andre bekendt med indholdet af det i
bestemmelsens § 741 c, stk. 2, 2. pkt., nævnte materiale.
I praksis modtager en bistandsadvokat ofte kun det materia-
le, som politiet eller anklagemyndigheden skønner, er rele-
vant for bistandsadvokatens varetagelse af forurettedes inte-
resser i en konkret sag, medmindre bistandsadvokaten an-
moder om at modtage yderligere materiale.
2.5.1.3. Retsplejelovens kapitel 93 c indeholder regler om
straffesager mod politipersonale.
Det følger f.eks. af retsplejelovens § 1020 h, stk. 1, at retten
beskikker en advokat for den forurettede, hvis det følger af
bestemmelserne i kapitel 66 a, der bl.a. regulerer, hvornår
der skal beskikkes en bistandsadvokat, eller efter anmodning
fra den pågældende, hvis særlige grunde taler derfor. Er for-
urettede afgået ved døden, beskikker retten efter anmodning
fra forurettedes nære pårørende en advokat for de pårørende,
når forholdene taler derfor, jf. § 1020 h, stk. 2. Den advokat,
der er beskikket efter § 1020 h, stk. 1 eller 2, har adgang til
10
det materiale, der er nævnt i § 741 c, stk. 2, 2. pkt., uanset
om der er rejst tiltale i sagen, jf. § 1020 h, stk. 3. I øvrigt
finder bestemmelserne i kapitel 66 a tilsvarende anvendelse,
jf. § 1020 h, stk. 4.
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
2.5.2.1. Retsplejelovens kapitel 66 a om forurettede i en
straffesag indeholder ikke en bestemmelse om muligheden
for at fravige reglerne om bistandsadvokatens adgang til at
gøre sig bekendt med materialet i en straffesag. Der findes
således ikke en regel for bistandsadvokater, der svarer til
retsplejelovens § 729 c, hvorefter forsvarerens og sigtedes
adgang til materiale i en straffesag efter omstændighederne
kan begrænses af hensyn til 1) fremmede magter, 2) statens
sikkerhed, 3) sagens opklaring, 4) tredjemands liv eller hel-
bred, 5) efterforskning af en anden verserende sag om en
lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i
6 år eller derover, eller som udgør en forsætlig overtrædelse
af straffelovens kapitel 12 om landsforræderi og andre forbr-
ydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed eller kapi-
tel 13 om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste
statsmyndigheder, terrorisme mv. eller 6) beskyttelse af for-
trolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at de hensyn, der er an-
givet i retsplejelovens § 729 c, stk. 1, og som vil kunne be-
grunde en fravigelse af udgangspunktet om fuld adgang til
sagens materiale, også vil kunne være til stede i forhold til
oplysninger, som er omfattet af bistandsadvokaters adgang
til materiale i en straffesag.
Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at der ikke ef-
ter bestemmelserne i retsplejeloven bør være forskel på ad-
gangen til undtagelsesvist at undtage materiale for en for-
svarer eller sigtet og en bistandsadvokat med den konse-
kvens, at bistandsadvokaten efter ordlyden af bestemmelser-
ne kan anmode om at få adgang til materiale, som forsvare-
ren ikke kan få adgang til at gøre sig bekendt med, f.eks. af
hensyn til statens sikkerhed, tredjemands liv eller helbred el-
ler beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efter-
forskningsmetoder. Dette gælder efter Justitsministeriets op-
fattelse også, selv om en bistandsadvokat ikke uden politiets
samtykke må overlevere det modtagne materiale til den for-
urettede eller andre, eller uden politiets samtykke må gøre
den forurettede eller andre bekendt med indholdet.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at der bør indsæt-
tes en bestemmelse i retsplejelovens kapitel 66 a om, at rets-
plejelovens § 729 c, finder tilsvarende anvendelse for bi-
standsadvokatens adgang til at gøre sig bekendt med materi-
ale i en straffesag.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i retsplejelovens §
741 c, stk. 2, om, at § 729 c finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås endvidere at ændre retsplejelovens § 1020 h,
stk. 3, således at der i denne bestemmelse indsættes en hen-
visning til det nye punktum i § 741 c, stk. 2.
Med forslaget indsættes dermed en bestemmelse om, at rets-
plejelovens § 729 c om rettens adgang til efter anmodning
fra politiet at bestemme, at adgangen til sagens materiale
kan fraviges, hvis det er påkrævet af hensyn til 1) fremmede
magter, 2) statens sikkerhed, 3) sagens opklaring, 4) tredje-
mands liv eller helbred, 5) efterforskning af en anden verse-
rende sag om en lovovertrædelse, som efter loven kan straf-
fes med fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en for-
sætlig overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13, eller
6) beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efter-
forskningsmetoder, også gælder for adgangen til straffesa-
gens materiale efter § 741 c, stk. 2.
Forslagene indebærer, at retsplejelovens § 729 c både finder
anvendelse i forhold til bistandsadvokaters adgang til straf-
fesagens materiale efter retsplejelovens kapitel 66 a om for-
urettede og efter retsplejelovens kapitel 93 c om straffesager
mod politipersonale.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i
bestemmelsens anvendelsesområde.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for det offentlige af betydning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. december
2017 til den 18. januar 2018 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer mv.:
11
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrel-
sen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Procesbevillingsnævnet,
Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erstat-
ningsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-
mægtigforeningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Po-
litiforbundet, Politidirektørforeningen, Fængselsforbundet,
HK-Landsklubben for Kriminalforsorgen, Advokatrådet,
Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Amnesty International, Danske Regioner, Det Kriminalpræ-
ventive Råd, Gadejuristen, Hjælp Voldsofre, Institut for
Menneskerettigheder, Justitia, Landsforeningen KRIM, Of-
ferrådgivningerne i Danmark, Retspolitisk Forening og Rå-
det for Socialt Udsatte.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen af betydning Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retli-
ge minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ
X
12
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 28 b,
stk. 3, »kan« rettens formand, hvis det skønnes nødvendigt
for at opnå en sandfærdig forklaring af et vidne eller en part,
nægte bestemte personer eller grupper af personer adgang til
et offentligt retsmøde.
Bestemmelsen har bl.a. til formål at give retten mulighed for
at udelukke en gruppe af personer fra et retsmøde – typisk
samme gruppe som tiltalte – uden at der skal foretages en
individuel vurdering af, om den enkeltes tilstedeværelse er
en hindring for at opnå en sandfærdig forklaring.
Med forslaget ændres bestemmelsen i § 28 b, stk. 3, således
at rettens formand »skal« nægte de angivne personer og
grupper af personer adgang til et offentligt retsmøde, hvis
det skønnes nødvendigt for at opnå en sandfærdig forklaring
af et vidne eller en part.
Ændringen vil indebære, at rettens formand fremover skal
benytte muligheden for at udelukke bestemte personer eller
grupper af personer fra retsmødet i alle tilfælde, hvor de på-
gældendes tilstedeværelse vurderes at være til hinder for, at
der kan opnås en sandfærdig forklaring. Dette må antages
særligt at være relevant i sager vedrørende banderelateret
kriminalitet, hvor der kan være en risiko for, at vidnet vil af-
holde sig fra at afgive en sandfærdig forklaring af frygt for
repressalier.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.1, 2.1.2 og 2.1.3 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 174,
stk. 2, kan retten bestemme, at et vidne skal afgive forkla-
ring ved anvendelse af telekommunikation med billede (vi-
deoforbindelse), hvis det findes hensigtsmæssigt og forsvar-
ligt.
Ifølge bestemmelsens forarbejder bør retten ved afgørelsen
af, om en vidneforklaring kan afgives ved anvendelse af te-
lekommunikation med billede, lægge afgørende vægt på
parternes og vidnets stilling til spørgsmålet, ligesom der der-
næst må foretages en konkret afvejning mellem fordelen ved
denne afhøringsform over for ulempen ved, at vidnet ikke
møder umiddelbart for den dømmende ret. Det fremgår end-
videre, at det taler for, at telekommunikation er hensigts-
mæssig, hvis vidnet har langt til den dømmende ret, hvori-
mod det taler væsentligt imod anvendelse af telekommuni-
kation, hvis der er tale om et hovedvidne. Der henvises til
Folketingstidende 2005-2006, tillæg A, side 5282 f. og 5359
f.
Det er forudsat i betænkning nr. 1401/2001, side 368, at
hensynet til vidnets ubehag ved at blive konfronteret med
tiltalte i retten kan indgå i overvejelserne om brug af tele-
kommunikation, men at det på ingen måde bør være ud-
slagsgivende i de almindeligt forekommende tilfælde.
Med forslaget tilføjes det i § 174, stk. 2, at afgivelse af vid-
neforklaring ved anvendelse af telekommunikation med bil-
lede bl.a. kan være hensigtsmæssigt og forsvarligt, »hvis
særlige hensyn til vidnet taler derfor«.
Princippet om bevisumiddelbarhed tilsiger, at det fortsat bør
være udgangspunktet, at vidner møder i retten og afgiver
forklaring umiddelbart for den dømmende ret under hoved-
forhandlingen.
Det forudsættes i forlængelse heraf, at retten ved afgørelsen
af, om vidneforklaring kan afgives ved anvendelse af tele-
kommunikation med billede, bør foretage en konkret afvej-
ning mellem fordelen ved denne afhøringsform over for
ulempen ved, at vidnet ikke møder umiddelbart for den
dømmende ret.
I den forbindelse bør der ligeledes lægges vægt på hensynet
til vidnets tryghed, og det bør indgå i vurderingen, om an-
vendelse af telekommunikation med billede kan begrænse
risikoen for, at vidnet vil afholde sig fra at afgive en sand-
færdig forklaring af frygt for repressalier.
Herudover vil det som hidtil tale for, at telekommunikation
er hensigtsmæssig, hvis vidnet har langt til den dømmende
ret, mens det vil tale væsentligt imod anvendelse af telekom-
munikation, hvis der er tale om et centralt vidne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af den gældende bestemmelse i retsplejelovens §
729 a, stk. 4, at politiet kan meddele en forsvarer pålæg om
ikke at videregive de oplysninger, som forsvareren har mod-
taget fra politiet efter § 729 a, stk. 3. Et sådant forsvarerpå-
læg kan meddeles, hvis det er nødvendigt af hensyn til frem-
mede magter, til statens sikkerhed, til sagens opklaring, til
tredjemand eller til efterforskningen af en anden verserende
sag om en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med
fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætlig
overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13.
I forbindelse med tiltalerejsning kan anklagemyndigheden
mere specifikt pålægge forsvareren ikke at videregive oplys-
ninger om et vidnes bopæl eller navn, stilling og bopæl til
tiltalte, jf. § 838, stk. 2, og under hovedforhandlingen kan
retten bestemme, at et vidnes bopæl eller navn, stilling og
bopæl ikke må oplyses til tiltalte, jf. § 856, stk. 2.
Oplysninger om et vidnes bopæl eller navn fremgår ofte af
den politirapport, som er lavet på baggrund af en afhøring
og kan f.eks. også fremgå af en ransagningskendelse vedrø-
13
rende ransagning hos en medtiltalt. Hvis der ikke er op-
mærksomhed på at beskytte disse oplysninger allerede fra
sagens begyndelse, vil den sigtede herigennem kunne blive
bekendt med oplysninger om et vidnes identitet, bopæl mv. i
løbet af sagens behandling forud for tiltalerejsning og ho-
vedforhandling.
Med forslaget ændres bestemmelsen i § 729 a, stk. 4, såle-
des at det udtrykkeligt fremgår, at hensynet til et vidnes sik-
kerhed kan danne grundlag for meddelelse af pålæg til for-
svareren om ikke at videregive oplysninger om vidnets bo-
pæl eller navn, stilling og bopæl.
Hermed tydeliggøres det, at politiet allerede på efterforsk-
ningsstadiet har mulighed for at meddele forsvareren pålæg
om ikke at videregive oplysninger om et vidnes bopæl mv.
til den sigtede af hensyn til vidnets sikkerhed. Hensigten er,
at politiet skal gøre brug af denne mulighed i tilfælde, hvor
anklagemyndigheden agter under hovedforhandlingen at an-
mode retten om at bestemme, at de nævnte oplysninger ikke
må meddeles tiltalte, jf. § 856.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af retsplejelovens § 741 c, stk. 2, at en bistands-
advokat har adgang til at gøre sig bekendt med den foruret-
tedes forklaring til politiet og andre dokumenter i sagen ved-
rørende den forurettede. Når der er rejst tiltale i sagen, har
advokaten tillige adgang til at gøre sig bekendt med det øv-
rige materiale i sagen, som politiet har tilvejebragt.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i retsplejelovens §
741 c, stk. 2, om, at § 729 c finder tilsvarende anvendelse.
Med forslaget indsættes dermed en bestemmelse om, at rets-
plejelovens § 729 c om rettens adgang til efter anmodning
fra politiet at bestemme, at adgangen til sagens materiale
kan fraviges, hvis det er påkrævet af hensyn til 1) fremmede
magter, 2) statens sikkerhed, 3) sagens opklaring, 4) tredje-
mands liv eller helbred, 5) efterforskning af en anden verse-
rende sag om en lovovertrædelse, som efter loven kan straf-
fes med fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en for-
sætlig overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13, eller
6) beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efter-
forskningsmetoder, også gælder for adgangen til straffesa-
gens materiale efter § 741 c, stk. 2.
Forslaget indebærer, at retsplejelovens § 729 c også finder
anvendelse i forhold til bistandsadvokaters adgang til straf-
fesagens materiale efter retsplejelovens kapitel 66 a om for-
urettede, hvilket betyder, at bistandsadvokater sidestilles
med forsvarere i straffesager i forhold til muligheden for at
fravige adgangen til materiale.
Konkrete undtagelser fra bistandsadvokatens adgang til at
gøre sig bekendt med materiale kan efter forslaget kun ske
efter reglerne i retsplejelovens § 729 c, som ikke foreslås
ændret.
Afgørelse om, at bistandsadvokatens adgang til aktindsigt
fraviges, kan ikke træffes, hvis det giver anledning til væ-
sentlige betænkeligheder for varetagelsen af bistandsadvo-
katens opgaver.
Gør de hensyn, som gør det påkrævet at fravige bistandsad-
vokatens adgang aktindsigt, sig kun gældende for en del af
materialet, skal bistandsadvokaten have adgang til at gøre
sig bekendt med den øvrige del af materialet.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i
bestemmelsens anvendelse.
Det vil således også efter forslaget være muligt at oprethol-
de en praksis, hvorefter en bistandsadvokat kun modtager
det materiale, som politiet eller anklagemyndigheden skøn-
ner, er relevant for bistandsadvokaten i en konkret sag, med-
mindre bistandsadvokaten anmoder om at modtage yderlige-
re materiale.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 837,
stk. 2, skal vidner og skønsmænd angives med navn og
adresse på den bevisfortegnelse, som anklagemyndigheden
indleverer til retten.
En fængselsbetjent, der skal afgive forklaring som vidne,
anføres i praksis på den nævnte bevisfortegnelse med angi-
velse af sit fulde navn og private adresse. Derimod anføres
polititjenestemænd, der skal afgive forklaring i retten, i
praksis på bevisfortegnelsen med angivelse af tjenestested i
stedet for privat adresse, idet adresse forstås som ensbety-
dende med tjenestested.
Det følger af § 838, stk. 1, at anklagemyndigheden skal sen-
de forsvareren en kopi af bevisfortegnelsen uden angivelse
af adresser. På denne kopi af bevisfortegnelsen opføres
fængselsbetjenten med sit fulde navn.
Med forslaget vil der i retsplejelovens § 837 blive indsat et
nyt stk. 4, hvorefter fængselsbetjente kan opføres på bevis-
fortegnelsen, der indleveres til retten, ved angivelse af for-
navn, tjenestested og det identifikationsnummer, der er
knyttet til ansættelsen (såkaldt medarbejder-ID), men uden
angivelse af efternavn eller privat adresse.
Dette vil samtidig betyde, at fængselsbetjentens fulde navn
heller ikke vil fremgå af den kopi af bevisfortegnelsen, der
tilgår forsvareren.
Forslaget vil indebære, at fængselsbetjenten får mulighed
for at bevare en delvis anonymitet frem til hovedforhandlin-
gen, hvor retten kan tage stilling til spørgsmålet efter regler-
ne i § 856.
14
Betegnelsen »fængselsbetjent« forudsættes at omfatte perso-
ner med denne stillingsbetegnelse såvel som andet unifor-
meret personale i kriminalforsorgen, der indgår i sikkerhe-
den i institutionen og har tilsvarende magtbeføjelser i for-
hold til de indsatte. Det kan f.eks. være tilfældet for værk-
mestre, der arbejder med de indsatte i institutionernes værk-
steder og lign., og for personale, der arbejder med transport
af indsatte.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1.1, 2.3.2 og 2.3.3 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 13.
Til nr. 6
Det følger af den gældende bestemmelse i retsplejelovens §
839, stk. 3, at reglerne i § 837, stk. 2-4, finder tilsvarende
anvendelse på de dokumenter og andre synlige bevismidler
samt den bevisfortegnelse, som forsvareren skal indlevere til
retten og anklagemyndigheden efter § 839, stk. 1.
Med forslaget ændres § 839, stk. 3, således at henvisningen
til § 837, stk. 2-4, erstattes af en henvisning til § 837, stk.
2-5.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
5, hvorved der indsættes et nyt stk. 4 i § 837, hvorefter
fængselsbetjente på bevisfortegnelsen kan betegnes med for-
navn, tjenestested og det identifikationsnummer, der er
knyttet til ansættelsen.
Forslaget om ændring af henvisningen i § 839, stk. 3, vil in-
debære, at den nye bestemmelse i § 837, stk. 4, også vil fin-
de anvendelse på den bevisfortegnelse mv., som forsvareren
skal indlevere til retten og anklagemyndigheden efter § 839,
stk. 1.
Til nr. 7
Det følger af den gældende bestemmelse i retsplejelovens §
841, stk. 1, 1. pkt., at en part, som vil modsætte sig modpar-
tens bevisførelse eller en anmodning efter § 837, stk. 4, eller
§ 839, stk. 2-5, uden ophold skal forelægge sagen for retten
til afgørelse.
Med forslaget ændres § 841, stk. 1, 1. pkt., således at hen-
visningen til § 837, stk. 4, erstattes af en henvisning til §
837, stk. 5.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af indsættel-
sen af et nyt stk. 4 i § 837, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Til nr. 8
Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 845,
stk. 1, kan retten efter anmodning fra anklagemyndigheden,
forsvareren eller et vidne forud for hovedforhandlingen
træffe afgørelse om dørlukning efter § 29, stk. 1 og 3, og §
29 a, om referatforbud efter § 30, om navneforbud efter §
31, stk. 1, om hvordan og ved hvem afhøring af et barn
under 15 år eller en person, der er blevet videoafhørt, skal
ske, jf. § 183, stk. 3, om at tiltalte skal forlade retslokalet,
mens et vidne afhøres, jf. § 856, stk. 1, 4 eller 7, om at et
vidnes bopæl, navn eller stilling ikke må oplyses for tiltalte,
jf. § 856, stk. 2, eller om at en polititjenestemands navn og
bopæl ikke skal oplyses, jf. § 856, stk. 6.
Retten har herved mulighed for at træffe forhåndsafgørelse
om f.eks. dørlukning i tilfælde, hvor behandling i et offent-
ligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkel-
se, herunder hvor sådanne spørgsmål vedrører forurettede.
Med forslaget indsættes der i § 845, stk. 1, et nyt nr. 1, hvor-
ved rettens muligheder for at træffe forhåndsafgørelse om
foranstaltninger med henblik på beskyttelse af vidner og
parter, der skal afgive forklaring, udvides til også at omfatte
spørgsmål om nægtelse af adgang til et offentligt retsmøde
for bestemte personer eller grupper af personer efter retsple-
jelovens § 28 b, stk. 3.
Forslaget vil indebære, at retten vil få mulighed for at træffe
forhåndsafgørelse om udelukkelse af de nævnte personer og
persongrupper fra et offentligt retsmøde i sager, hvor det al-
lerede forud for hovedforhandlingen kan fastslås, at de på-
gældendes tilstedeværelse i retten vil kunne afholde vidnet
eller parten fra at afgive en sandfærdig forklaring. Det kan
f.eks. være relevant at anvende denne mulighed i forhold til
personer med tilknytning til en bandegruppering.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2, 2.1.2 og 2.1.3 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 845,
stk. 1, nr. 5, kan retten efter anmodning fra anklagemyndig-
heden, forsvareren eller et vidne forud for hovedforhandlin-
gen træffe afgørelse om, at tiltalte skal forlade retslokalet,
mens et vidne afhøres, jf. § 856, stk. 1, 4 eller 7.
Med forslaget ændres § 845, stk. 1, nr. 5 (fremover nr. 6),
således at henvisningen til § 856, stk. 7, erstattes af en hen-
visning til § 856, stk. 8.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af indsættel-
sen af et nyt stk. 7 i retsplejelovens § 856, jf. lovforslagets §
1, nr. 13.
Til nr. 10 og 11
Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 845,
stk. 1, nr. 6, kan retten efter anmodning fra anklagemyndig-
heden, forsvareren eller et vidne forud for hovedforhandlin-
gen træffe afgørelse om, at et vidnes bopæl eller navn, stil-
ling og bopæl ikke må oplyses for tiltalte, jf. § 856, stk. 2.
Efter § 845, stk. 1, nr. 7, kan retten endvidere efter anmod-
ning fra anklagemyndigheden, forsvareren eller et vidne for-
ud for hovedforhandlingen træffe afgørelse om, at en politi-
tjenestemands navn og bopæl ikke skal oplyses, jf. § 856,
stk. 6.
15
Med forslaget gennemføres en sproglig justering af § 845,
stk. 1, nr. 6 og 7 (fremover nr. 7 og 8).
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af tilføjelsen
af et efterfølgende nummer (nr. 9) i § 845, stk. 1, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 12.
Til nr. 12
Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 845,
stk. 1, kan retten efter anmodning fra anklagemyndigheden,
forsvareren eller et vidne forud for hovedforhandlingen
træffe afgørelse om dørlukning efter § 29, stk. 1 og 3, og §
29 a, om referatforbud efter § 30, om navneforbud efter §
31, stk. 1, om hvordan og ved hvem afhøring af et barn
under 15 år eller en person, der er blevet videoafhørt, skal
ske, jf. § 183, stk. 3, om at tiltalte skal forlade retslokalet,
mens et vidne afhøres, jf. § 856, stk. 1, 4 eller 7, om at et
vidnes bopæl, navn eller stilling ikke må oplyses for tiltalte,
jf. § 856, stk. 2, eller om at en polititjenestemands navn og
bopæl ikke skal oplyses, jf. § 856, stk. 6.
Retten kan således f.eks. træffe forhåndsafgørelse om hem-
meligholdelse af en polititjenestemands navn og bopæl, jf. §
856, stk. 6.
Der gælder ingen særlige regler om hel eller delvis hemme-
ligholdelse af identifikationsoplysninger om fængselsbetjen-
te.
Med forslaget indsættes der i § 845, stk. 1, et nyt nummer
(nr. 9), hvorved rettens muligheder for at træffe forhåndsaf-
gørelse om foranstaltninger med henblik på beskyttelse af
vidner og parter, der skal afgive forklaring, udvides til at
omfatte spørgsmål om, hvorvidt en fængselsbetjents fulde
navn eller bopæl skal oplyses.
Betegnelsen »fængselsbetjent« forudsættes at omfatte perso-
ner med denne stillingsbetegnelse såvel som andet unifor-
meret personale i kriminalforsorgen, der indgår i sikkerhe-
den i institutionen og har tilsvarende magtbeføjelser i for-
hold til de indsatte.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
13, hvori der foreslås en ændring af retsplejelovens § 856,
som vil betyde, at fængselsbetjente fremover kan møde som
vidne uden at skulle oplyse deres fulde navn og bopæl, med-
mindre det konkret vurderes, at hemmeligholdelse af oplys-
ningerne vil være af betydning for tiltaltes forsvar.
Forslaget om ændring af § 845, stk. 1, vil i forlængelse heraf
indebære, at retten også får mulighed for at træffe forhånds-
afgørelse om, hvorvidt en fængselsbetjents fulde navn eller
bopæl skal oplyses. Herved sikres det, at retten kan tage stil-
ling til spørgsmålet om meddelelse af de nævnte identifikati-
onsoplysninger forud for hovedforhandlingen, hvilket bl.a.
vil betyde, at oplysningerne kan udleveres på et tidligere
tidspunkt, hvis retten finder, at det i det konkrete tilfælde er
af betydning for tiltaltes forsvar at kende fængselsbetjentens
fulde navn eller bopæl.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2, 2.1.2 og 2.1.3 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 13.
Til nr. 13
Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 856,
stk. 2, nr. 1, kan retten bestemme, at et vidnes bopæl ikke
må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sik-
kerhed taler for det, og det må antages at være uden betyd-
ning for tiltaltes forsvar. Hvis afgørende hensyn til vidnets
sikkerhed gør det påkrævet, kan retten bestemme, at tiltalte
hverken må få oplyst vidnets navn, stilling eller bopæl, for-
udsat at oplysningerne må antages at være uden betydning
for tiltaltes forsvar, jf. § 856, stk. 2, nr. 2.
Retsplejelovens § 856, stk. 5 og 6, indeholder særlige regler
om visse polititjenestemænds muligheder for at vidne ano-
nymt, men der er ingen tilsvarende regler for fængselsbe-
tjente.
Med forslaget indsættes der i § 856 et nyt stk. 7, hvorefter
en fængselsbetjent, der afgiver forklaring som vidne, ikke
skal oplyse sit fulde navn og bopæl, medmindre rettens for-
mand bestemmer, at oplysningerne må antages at have be-
tydning for tiltaltes forsvar. Det foreslås endvidere, at fæng-
selsbetjenten i stedet skal betegnes ved sit fornavn, tjeneste-
sted og det identifikationsnummer, der er knyttet til ansæt-
telsen.
Forslaget vil åbne mulighed for, at en fængselsbetjent kan
afgive forklaring under delvis anonymitet, også i tilfælde,
hvor der ikke vurderes at være en sådan risiko for repressali-
er eller andre ubehageligheder, som kunne begrunde (fuld-
stændig) anonymitet efter de gældende regler i retsplejelo-
vens § 856, stk. 2, nr. 2.
Betegnelsen »fængselsbetjent« forudsættes at omfatte perso-
ner med denne stillingsbetegnelse såvel som andet unifor-
meret personale i kriminalforsorgen, der indgår i sikkerhe-
den i institutionen og har tilsvarende magtbeføjelser i for-
hold til de indsatte.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1.2, 2.3.2 og 2.3.3 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Det følger af den gældende bestemmelse i retsplejelovens §
856, stk. 8, at rettens formand kan bestemme, at tiltalte skal
forlade retslokalet under behandlingen af anmodninger efter
stk. 2, 4, 6 og 7, om hel eller delvis vidneanonymitet og ude-
lukkelse af tiltalte fra retslokalet under en afhøring.
Med forslaget tilføjes der i § 856, stk. 8 (fremover stk. 9), en
henvisning til bestemmelsen i det nye stk. 7 vedrørende del-
vis anonymitet for fængselsbetjente. Endvidere konsekvens-
ændres henvisningen til stk. 7, der fremover bliver stk. 8.
Ændringen indebærer, at rettens formand også får kompe-
tence til at bestemme, at tiltalte skal forlade retslokalet,
16
mens spørgsmålet om delvis anonymitet for en fængselsbe-
tjent behandles.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1.3, 2.3.2 og 2.3.3 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger og til lovforslagets § 1,
nr. 13.
Til nr. 15
Det følger af den gældende bestemmelse i retsplejelovens §
856, stk. 9, 1. pkt., at tiltalte, der som følge af en beslutning
efter retsplejelovens § 856, stk. 1, 4 eller 7, ikke har overvæ-
ret afhøringen af et vidne eller en medtiltalt, ved sin tilbage-
venden til retslokalet skal have oplysning om, hvem der har
afgivet forklaring i tiltaltes fravær, og om indholdet af for-
klaringen, for så vidt den angår tiltalte.
Med forslaget ændres § 856, stk. 9, 1. pkt. (fremover stk. 10,
1. pkt.), således at henvisningen til § 856, stk. 7, erstattes af
en henvisning til § 856, stk. 8.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af indsættel-
sen af et nyt stk. 7 i retsplejelovens § 856, jf. lovforslagets §
1, nr. 13.
Til nr. 16
Tiltalte, der som følge af en beslutning efter retsplejelovens
§ 856, stk. 1, 4 eller 7, ikke har overværet afhøringen af et
vidne eller en medtiltalt, skal ved sin tilbagevenden til rets-
lokalet efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens §
856, stk. 9, have oplysning om, hvem der har afgivet forkla-
ring i tiltaltes fravær, og om indholdet af forklaringen, for så
vidt den angår tiltalte. Det gælder dog ikke oplysninger om
vidnets bopæl eller navn, stilling og bopæl, hvis retten har
truffet bestemmelse om hemmeligholdelse efter stk. 2, nr. 1
eller 2, ligesom oplysning om en polititjenestemands navn
og bopæl heller ikke skal oplyses til tiltalte, hvis retten har
truffet bestemmelse om hemmeligholdelse efter stk. 6.
Med forslaget tilføjes det i § 856, stk. 9 (fremover stk. 10),
at oplysning om en fængselsbetjents fulde navn og bopæl ik-
ke skal meddeles tiltalte, medmindre rettens formand efter
reglerne i det nye stk. 7 har truffet bestemmelse om, at op-
lysningerne må antages at have betydning for tiltaltes for-
svar.
Betegnelsen »fængselsbetjent« forudsættes at omfatte perso-
ner med denne stillingsbetegnelse såvel som andet unifor-
meret personale i kriminalforsorgen, der indgår i sikkerhe-
den i institutionen og har tilsvarende magtbeføjelser i for-
hold til de indsatte.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1.3, 2.3.2 og 2.3.3 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger og til lovforslagets § 1,
nr. 13.
Til nr. 17 og 18
Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 856,
stk. 10, træffes afgørelse om hemmeligholdelse af et vidnes
navn, stilling og bopæl, jf. stk. 2, nr. 2, og stk. 4, eller af en
polititjenestemands navn og bopæl, jf. stk. 6 og 7, ved ken-
delse. Kendelsen kan til enhver tid omgøres, og der er mu-
lighed for at kære afgørelsen.
Med forslaget ændres § 856, stk. 10 (fremover stk. 11), såle-
des at afgørelser om meddelelse af oplysninger om en fæng-
selsbetjents fulde navn eller bopæl også omfattes af bestem-
melsen.
Ændringerne indebærer, at de nævnte afgørelser træffes ved
kendelse, at de til enhver tid kan omgøres, og at der er ad-
gang til at kære afgørelserne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1.3, 2.3.2 og 2.3.3 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 13.
Til nr. 19
Det følger af den gældende bestemmelse i retsplejelovens §
1020 h, stk. 1, at retten beskikker en advokat for den foruret-
tede i straffesager mod politipersonale, hvis det følger af be-
stemmelserne i kapitel 66 a, der bl.a. regulerer, hvornår der
skal beskikkes en bistandsadvokat, eller efter anmodning fra
den pågældende, hvis særlige grunde taler derfor. Er foruret-
tede afgået ved døden, beskikker retten efter anmodning fra
forurettedes nære pårørende en advokat for de pårørende,
når forholdene taler derfor, jf. § 1020 h, stk. 2. Den advokat,
der er beskikket efter § 1020 h, stk. 1 eller 2, har adgang til
det materiale, der er nævnt i § 741 c, stk. 2, 2. pkt., uanset
om der er rejst tiltale i sagen, jf. § 1020 h, stk. 3. I øvrigt
finder bestemmelserne i kapitel 66 a tilsvarende anvendelse,
jf. § 1020 h, stk. 4.
Med forslaget indsættes der i § 1020 h, stk. 3, en henvisning
til § 741 c, stk. 2, 3. pkt.
Forslaget indebærer, at retsplejelovens § 729 c, der vedrører
rettens adgang til at træffe bestemmelse om fravigelse af ad-
gangen til sagens materiale, også finder anvendelse i forhold
til bistandsadvokaters adgang til straffesagens materiale ef-
ter retsplejelovens kapitel 93 c om straffesager mod politi-
personale, hvilket betyder, at bistandsadvokater sidestilles
med forsvarere i straffesager i forhold til muligheden for at
fravige adgangen til materiale.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyl-
dighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
For Færøerne og Grønland gælder særlige retsplejelove.
17
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. sep-
tember 2017, som ændret ved lov nr. 1679 af 26. december
2017 og § 2 i lov nr. 1680 af 26. december 2017, foretages
følgende ændringer:
§ 1
§ 28 b. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Rettens formand kan endvidere nægte adgang til et
offentligt retsmøde for bestemte personer eller grupper af
personer, hvis det skønnes nødvendigt for at opnå en sand-
færdig forklaring af et vidne eller en part.
1. I § 28 b, stk. 3, ændres »kan endvidere« til: »skal«.
§ 174. ---
Stk. 2. Retten kan bestemme, at et vidne skal afgive for-
klaring ved anvendelse af telekommunikation med billede,
hvis det findes hensigtsmæssigt og forsvarligt. Vidnet ind-
kaldes til at møde et nærmere angivet sted, jf. § 192.
2. I § 174, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »forsvarligt«: », her-
under hvis særlige hensyn til vidnet taler derfor«.
Stk. 3. ---
§ 729 a. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Hvis det er nødvendigt af hensyn til fremmede
magter, til statens sikkerhed, til sagens opklaring, til tredje-
mand eller til efterforskningen af en anden verserende sag
om en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med
fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætlig
overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13, kan politi-
et give forsvareren pålæg om ikke at videregive de oplysnin-
ger, som forsvareren har modtaget fra politiet. Pålægget kan
udstrækkes, indtil tiltalte har afgivet forklaring under hoved-
forhandlingen.
3. I § 729 a, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »tredjemand«: »,
herunder til et vidnes sikkerhed,«.
§ 741 c. ---
Stk. 2. Advokaten har adgang til at gøre sig bekendt med
den forurettedes forklaring til politiet og andre dokumenter i
sagen vedrørende den forurettede. Når der er rejst tiltale i
sagen, har advokaten tillige adgang til at gøre sig bekendt
med det øvrige materiale i sagen, som politiet har tilveje-
bragt.
4. I § 741 c, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»§ 729 c finder dog tilsvarende anvendelse.«
§ 837. ---
Stk. 2-3. ---
5. I § 837 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
Stk. 4. --- »Stk. 4. Fængselsbetjente kan betegnes med fornavn, tje-
nestested og det identifikationsnummer, der er knyttet til an-
sættelsen.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
18
§ 839. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Reglerne i § 837, stk. 2-4, finder tilsvarende anven-
delse.
6. I § 839, stk. 3, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-5«.
Stk. 4-6. ---
§ 841. Hvis en af parterne vil modsætte sig modpartens
bevisførelse eller en anmodning efter § 837, stk. 4, eller §
839, stk. 2-5, skal parten uden ophold forelægge sagen for
retten til afgørelse. Inden retten træffer afgørelse, skal par-
terne så vidt muligt have lejlighed til at udtale sig mundtligt
eller skriftligt.
7. I § 841, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 837, stk. 4« til: »§ 837,
stk. 5«.
Stk. 2. ---
§ 845. Retten kan efter anmodning fra anklagemyndighe-
den, forsvareren eller et vidne forud for hovedforhandlingen
træffe afgørelse om 8. I § 845, stk. 1, indsættes før nr. 1 som nyt nummer:
»1) nægtelse af adgang til et offentligt retsmøde
for bestemte personer eller grupper af perso-
ner efter § 28 b, stk. 3,«.
Nr. 1-7 bliver herefter nr. 2-8.
1-4) ---
5) at tiltalte skal forlade retslokalet, mens et vid-
ne afhøres, jf. § 856, stk. 1, 4 eller 7,
9. I § 845, stk. 1, nr. 5, der bliver nr. 6, ændres
»7« til: »8«.
6) at et vidnes bopæl eller navn, stilling og bo-
pæl ikke må oplyses for tiltalte, jf. § 856, stk.
2, eller
10. I § 845, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, ændres
»stk. 2, eller« til: »stk. 2,«.
7) at en polititjenestemands navn og bopæl ikke
skal oplyses, jf. § 856, stk. 6.
11. I § 845, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 8, ændres
»stk. 6.« til: »stk. 6, eller«.
12. I § 845, stk. 1, indsættes som nr. 9:
»9) at en fængselsbetjents fulde navn eller bopæl
skal oplyses, jf. § 856, stk. 7.«
Stk. 2. ---
§ 856. ---
Stk. 2-6. ---
13. I § 856 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. En fængselsbetjent kan afgive forklaring uden at
oplyse navn og bopæl, medmindre rettens formand bestem-
mer, at oplysningerne må antages at have betydning for til-
taltes forsvar. I stedet oplyses den pågældendes fornavn, tje-
nestested og det identifikationsnummer, der er knyttet til an-
sættelsen.«
Stk. 7. Rettens formand kan bestemme, at tiltalte skal for-
lade retslokalet, når en polititjenestemand, der har udført
foranstaltninger som nævnt i § 754 a, eller en polititjeneste-
mand med en særlig tjenestefunktion afhøres, hvis dette er
påkrævet af hensyn til hemmeligholdelsen af polititjeneste-
Stk. 7-10 bliver herefter stk. 8-11.
19
mandens identitet og det må antages at være uden væsentlig
betydning for tiltaltes forsvar.
Stk. 8. Rettens formand afgør, om tiltalte skal forlade rets-
lokalet under den forudgående forhandling om anmodninger
fremsat efter stk. 2, 4, 6 og 7.
14. I § 856, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »4, 6 og 7« til:
»4 og 6-8«.
Stk. 9. Når tiltalte som følge af en beslutning efter stk. 1, 4
eller 7, ikke har overværet afhøringen af et vidne eller en
medtiltalt, skal tiltalte, når denne på ny kommer til stede i
retslokalet, have oplysning om, hvem der har afgivet forkla-
ring i tiltaltes fravær, og om indholdet af forklaringen, for så
vidt den angår tiltalte. Retten afgør, om gengivelsen af for-
klaringen skal ske før eller efter, at tiltalte selv har afgivet
forklaring. Oplysning om vidnets bopæl eller navn, stilling
og bopæl skal dog ikke meddeles tiltalte, hvis retten har truf-
fet bestemmelse om hemmeligholdelse efter stk. 2, nr. 1 el-
ler 2. Oplysning om en polititjenestemands navn og bopæl
skal endvidere ikke meddeles tiltalte, hvis retten har truffet
bestemmelse om hemmeligholdelse efter stk. 6.
15. I § 856, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres
»7« til: »8«.
16. I § 856, stk. 9, der bliver stk. 10, indsættes som 5. pkt.:
»Oplysning om en fængselsbetjents fulde navn og bopæl
skal endvidere ikke meddeles tiltalte, medmindre rettens for-
mand har truffet bestemmelse om, at oplysningerne må anta-
ges at have betydning for tiltaltes forsvar efter stk. 7.«.
Stk. 10. Afgørelse om hemmeligholdelse af et vidnes
navn, stilling og bopæl, jf. stk. 2, nr. 2, og stk. 4, eller en po-
lititjenestemands navn og bopæl, jf. stk. 6 og 7, træffes ved
kendelse. I kendelsen anføres de konkrete omstændigheder i
sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for hemmelighol-
delse er opfyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres. Ret-
tens afgørelse efter stk. 2, nr. 2, og stk. 4, 6 og 7, kan kæres.
17. I § 856, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres
»jf. stk. 6 og 7,« til: »jf. stk. 6 og 8, eller om meddelelse af
oplysninger om en fængselsbetjents fulde navn eller bopæl,
jf. stk. 7,«.
18. I § 856, stk. 10, 4. pkt., der bliver stk. 11, 4. pkt., ændres
»stk. 4, 6 og 7« til: »stk. 4 og 6-8«.
§ 1020 h. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den advokat, der er beskikket efter stk. 1 eller 2,
har adgang til det materiale, der er nævnt i § 741 c, stk. 2, 2.
pkt., uanset om der er rejst tiltale i sagen.
19. I § 1020 h, stk. 3, indsættes efter »§ 741 c, stk. 2, 2.
pkt.,«: »jf. 3. pkt.,«.
Stk. 4. ---
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
20