Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 19. december 2017
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 252
”Vil ministeren udarbejde et skema, som klarlægger den planlagte øgede kvælstofudledning fra 2018
til 2022, som er nævnt i udkast til lovforslag om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet, som er
i høring til 4/1-18, jf. MOF alm. del – bilag 125”
Svar
Nedenstående tabel 1 viser den forventede kvælstofudledning fra akvakultur, som den indgår i Aftale
om Fødevare- og landbrugspakke og vandområdeplanerne 2015-2021.
Tabel 1. Forventet kvælstofudledning fra akvakultur, heraf forøget tilførsel til kystvande (akkumuleret,
2018-2021), ton N
2018 2019 2020 2021
Kvælstofudledning fra akvakultur 143 263 363 423
- Heraf forøget tilførsel til kystvande 136 250 343 400
Note: Forskellen imellem kvælstofudledningen ved anlægget og tilførslen til kystvande skyldes kvælstoftilbageholdelse i vandløb
og søer.
Esben Lunde Larsen / Peter Østergård Have
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 169 Bilag 1
Offentligt
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 19. december 2017
Den 19. december
2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 253 (MOF alm. del) stillet 6. december efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 253
”Er der planlagt andre øgede kvælstofudledninger fra akvakulturerhvervet end det, som er omtalt i
udkast til lovforslag om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet, jf. MOF alm. del – bilag 125?”
Svar
I forbindelse med Fødevare- og landbrugspakken blev det besluttet, at der skulle laves en vækstplan
for akvakultur. I forlængelse heraf blev aftaleparterne bag Fødevare- og landbrugspakken enige om en
vækstplan for akvakultur ”Dansk akvakultur i vækst”.
Vækstplanen indeholder en række initiativer, der skal sikre en akvakultursektor, hvor udviklingen går
mod moderne, ressourceeffektive og miljøvenlige anlæg i dambrugssektoren, samt bidrage til at
udnytte de store potentialer, der ligger i udvidelse af havbrugssektoren. Lovforslag om indfasning af
kvælstof til akvakulturerhvervet udgør et delelement af vækstplanen.
Vækstplanen indeholder herudover bl.a. også et ønske om at udpege egnede lokaliteter til etablering af
nye havbrug i bl.a. Kattegat. På den baggrund har DHI undersøgt, hvilke områder der er bedst egnet til
havbrugsdrift i Kattegat. Det vil dog fortsat være op til godkendelsesmyndigheden at vurdere i de
konkrete tilfælde, om der kan meddeles en miljøgodkendelse på den pågældende lokalitet. En
miljøgodkendelse forudsætter, at anlægget kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne
forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet.
Esben Lunde Larsen / Katrine Nissen
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 253
Offentligt
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 19. december 2017
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 253 (MOF alm. del) stillet 6. december efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 254
”Ministeren bedes udarbejde et kort, som illustrerer de planlagte øgede udledning af kvælstof, som er
nævnt i udkast til lovforslag om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet, som er i høring til 4/1-
18, jf. MOF alm. del – bilag 125”
Svar
Nedenstående kort viser kvælstofudledningen fra akvakultur, som den er indregnet i
vandområdeplanerne 2015-2021. Kortet viser udledningen i kg N per delvandopland.
Den allerede foretagne indregning i vandområdeplanerne af de 423 tons kvælstof i de enkelte
vandområder er ikke i alle henseender afgørende for, hvor der vil kunne tillades en merudledning af
kvælstof i forbindelse med de konkrete ansøgninger efter ordningen.
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 254
Offentligt
2
Nedenstående kort viser fordelingen af det samlede potentiale for øget udledning af kvælstof fra
akvakultur i 2021 som følge af lovforslaget om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet. Kortet
viser, hvor der kan ske en omfordeling af de 423 tons kvælstof mellem kystvandområderne. I de
mørkegrønne områder er der størst potentiale for at kunne opnå tilladelse til merudledning af
kvælstof.
Kortet viser, at der i vandområder, hvor der er en udskudt kvælstofindsats til tredje planperiode, kan
være mulighed for at tillade en merudledning af kvælstof. Dette forudsætter imidlertid, at det ikke
fører til forringelse af vandområdet, og der fortsat sikres en vis forbedring af vandområdet. Tilladelse
til øget udledning af kvælstof forudsætter herudover, at de øvrige betingelser for at opnå
miljøgodkendelse er opfyldt.
Esben Lunde Larsen / Peter Østergård Have
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 19. december 2017
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 255 (MOF alm. del) stillet 6. december 2017
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 255
”I udkast til lovforslag om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet (MOF alm. del – bilag 125) er
i § 2, stk. 3, er nævnt, at ministeren kan fastsætte regler for verserende sager. Ministeren bedes lave en
liste over, hvilke verserende sager der er omfattet af udkastet til lovforslag.”
Svar
Det er hensigten med lovforslaget, at alle verserende sager om miljøgodkendelse af miljø- og
ressourceeffektive dambrug samt visse havbrug skal kunne behandles efter reglerne i lovforslaget, hvis
de ikke er færdigbehandlet inden lovforslagets ikrafttrædelse.
Kommunerne er godkendelsesmyndighed for alle dambrug samt for alle havbrug beliggende nærmere
end 1 sømil fra kysten. Ministeriet har derfor ikke et overblik over verserende sager om
miljøgodkendelse af dambrug eller havbrug beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten.
For havbrug beliggende helt eller delvist længere end 1 sømil fra kysten er Miljøstyrelsen
godkendelsesmyndighed. I nedenstående tabel fremgår, hvilke verserende sager om miljøgodkendelse
af eksisterende havbrug, som er under behandling i Miljøstyrelsen.
Eksisterende havbrug Placering Dato for
ansøgning
Udledning
af kvælstof
(tons)1
Udledning
af fosfor
(tons)1
Status for
behandling af
miljøgodkendelse
1 Rågø Havbrug/AquaPri A/S Bælthavet 14-03-2014 19,2 2,13 Under behandling
2 Bisserup Havbrug/AFT ApS Bælthavet 25-02-2014 8 1 Under behandling
3 Årø Havbrug/Snaptun Fisk
Eksport A/S
Bælthavet 13-03-2014 36,45 3,9 Under behandling
4 Nordby Bugt Havbrug/Snaptun
Fisk Eksport A/S
Bælthavet 13-03-2014 13 1,42 Under behandling
1 Fosfor- og kvælstofudledning som oplyst af ansøger
Esben Lunde Larsen / Katrine Nissen
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 255
Offentligt
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 19. december 2017
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 256 (MOF alm. del) stillet 6. december efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 256
”Kan der frem mod lovens planlagte ikrafttrædelse 1/7-18 komme flere verserende sager, som er
omfattet af § 2, stk. 3, i udkast til lovforslag om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet (MOF
alm. del – bilag 125)?”
Svar
Lovforslagets overgangsbestemmelse er udformet som en bemyndigelsesbestemmelse. Det vil således
være den udmøntende bekendtgørelse, som nærmere vil fastsætte ordningens overgangsregler.
Som udgangspunkt vil alle verserende sager ved godkendelsesmyndigheden om miljøgodkendelse af
miljø- og ressourceeffektive dambrug samt visse havbrug kunne behandles efter reglerne i lovforslaget,
hvis de ikke er færdigbehandlet ved lovforslagets ikrafttrædelse. Det er således muligt, at der kan
komme flere verserende sager om miljøgodkendelse af miljø- og ressourceeffektive dambrug samt
visse havbrug, som kan behandles efter reglerne i lovforslaget, såfremt der indsendes ansøgninger
herom inden lovforslagets ikrafttrædelse.
Esben Lunde Larsen / Katrine Nissen
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256
Offentligt


Miljø‐ og Fødevareministeriet (mfvm@mfvm.dk)
Vedr.: Høringsudkast til lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven (Indfasning af kvælstof til
akvakultur)
cc: agnsi@mfvm.dk og mamae@mfvm.dk
4. januar 2018
Tak for høringsudkast, hvortil vi har følgende bemærkninger.
Vi finder, at udkastet overordnet udmønter de politiske intentioner i Landbrugs‐ og Fødevarepakken og
vækstplanen for akvakultur. Vi er derfor generelt tilfredse med høringsudkastet. Vi finder det særlig
positivt, at der vil blive fastsat regler om, at godkendelsesmyndigheden skal lægge ministerens afgørelse
til grund ved udformning af vilkår om maksimal udledning af kvælstof i miljøgodkendelsen og, at der
påtænkes fastsat regler om, at Miljøstyrelsens afgørelse om tilladelse til godkendelsesmyndigheden om
brug af kvælstofpuljerne ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Vi har herudover følgende konkrete bemærkninger til høringsudkastet.
3.1.1. Miljøbeskyttelsesloven – regulering af dambrug og havbrug
I afsnittet gives en beskrivelse af de forskellige dambrugstyper jf. bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen.
Vi savner en beskrivelse af RAS anlæg. De minder dels om FREA anlæg i forhold til indretning og drift og
dels om ”dambrug”, fordi RAS anlæg (efter vores ”definition”) har direkte udledning til vandmiljøet. Det
bemærkes, at RAS anlæg kan være baseret på såvel indtag af ferskvand som saltvand. Derfor anbefaler vi i
forhold til listeindplacering, at RAS anlæg medtages under både listepunkt I 201 (saltvand) og listepunkt I
202 (ferskvand). Det underbygges med, at der er særlige godkendelsesforhold for FREA anlæg, fordi de
ikke har direkte udledning til vandmiljøet.
I forhold til lovforslaget er det mere relevant at inddele dambrug efter deres ”miljø‐ og
ressourceeffektivitet”. Dette forhold gennemgås nærmere i afsnit 3.1.2.
3.1.1.3. Forholdet til anden relevant regulering
Det fremgår heraf, at der ikke kan meddeles godkendelse, hvis et dambrug eller havbrug ”vil skade et
Natura 2000‐område”. Dette er en overimplementering. Det fremgår af habitatdirektivets artikel 6.3, at
der kun kan gives tilladelse, hvis projektet ikke har skadelige virkninger for den omhandlede ”lokalitets
integritet”. Dette er ikke det samme som en nul‐skade, men indebærer tværtimod, at det skal
dokumenteres, at det er uden rimelig tvivl, at en lokalitets integritet ikke skades.
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 169 Bilag 1
Offentligt
EU‐Domstolen har fastslået, at et projekt ikke nødvendigvis skader et områdets integritet, selvom det
stedvis vil få alvorlige virkninger, stedvis ødelæggelse af habitatarter eller habitatområder. Den samme
praksis ses i EU‐Kommissionens retningslinjer fra 2012 om akvakultur og Natura 2000, hvor kravet til en
tilladelse er:”no adverse impact on the integrity of the Natura 2000 site”.
Den nuværende formulering er derfor en overimplementering og bør derfor ændres, så den følger EU‐
Domstolens praksis og EU Kommissionens retningslinjer om akvakultur og Natura 2000.
3.1.1.5. Særligt for havbrug
Her bør det tilføjes, at alle havbrug har ansøgt om miljøgodkendelse inden for den fastsatte frist.
3.1.2. Dambrugs miljø‐ og ressourceeffektivitet
Vi anbefaler, at afsnittet reformuleres, således, at det indledningsvis afklares, hvad der forstås ved
begrebet ”miljø‐ og ressourceeffektivitet”.
Det følger af den politiske aftale om ”akvakultur i vækst”, at ”kriterierne for tildeling af kvælstof skal sikre
dambrugserhvervets udvikling mod mindre kvælstofudledning pr. produceret fisk”. Det fremgår videre af
aftalen, at den forøgede mængde kvælstof tildeles efter kriterier ”som prioriterer ressourceeffektive
anlæg baseret på regulering af udledninger og anlæg med høj anvendelse af miljøteknologier”.
Det følger videre af aftale om ”Fødevare‐ og landbrugspakke”, at ”eksisterende traditionelle dambrug vil
således kun få adgang til den supplerende kvælstofkvote, hvis de omlægger deres produktion til et
modeldambrug”.
Det bemærkes, at begrebet ”miljø‐ og ressourceeffektiv” ikke fremgår af hverken Fødevare‐ og
landbrugspakken eller ”akvakultur i vækst”.
Dette leder frem til, at de overordnede indikatorer for inddeling af dambrug efter ”miljø‐ og
ressourceeffektivitet” bør være kvælstofudledning pr. produceret fisk og omfanget af anvendte
miljøteknologier. Jf. de ovenfor anførte politiske intentioner bør det vigtigste prioriteringskriterium være
kvælstofudledning pr. produceret fisk.
RAS/FREA anlæg adskiller sig fra Modeldambrug ved, at de har et lavere vandindtag pr. produceret fisk, og
at de derfor er udstyret med flere miljøteknologier, herunder fx de‐nitrifikationsanlæg. Derfor vil kriteriet
”miljøteknologier” alt andet lige give følgende prioriterede rækkefølge: 1. RAS/FREA anlæg, 2.
Modeldambrug type 3 og 3. Modeldambrug type 1.
Vi mener derimod ikke, at der forlods kan opstilles en tilsvarende prioritering efter kriteriet
”kvælstofudledning pr. produceret fisk”, da det må bero på en konkret vurdering af anlægget og
produktionen, herunder hvilken art der opdrættes, fiskens størrelse, vandindtaget (saltvand/ferskvand)
m.v.
Det bør anføres, at der i forhold til kvælstofudledning er solid empiri for modeldambrug, men at der
fortsat savnes valide udledningsdata fra RAS/FREA anlæg. Det skyldes primært, at de eksisterende anlæg
endnu ikke har opereret under fuld drift i en længere periode, og at der derfor mangler generel evidens
for anlæggenes forventede reduktioner i kvælstofudledning.
Endelig skal vi opfordre til, at der fremadrettet anvendes en mere holistisk og videnskabelig tilgang til
brugen af begrebet ”miljø‐ og ressourceeffektivitet”. Dette kunne eksempelvis ske ved brug af et sæt
vægtede indikatorer, herunder fx CO2 udledning pr. kg produceret fisk i forhold til N‐udledning pr. kg
produceret fisk, N‐udledningen i forhold til områdets ”sårbarhed” m.v. Vi deltager gerne i arbejdet med et
udvikle og validere et sådant værktøj, der også vil kunne understøtte politiske beslutningsprocesser.
3.2. Miljø‐ og Fødevareministeriets overvejelser
Det bør præciseres, at puljen på 200 tons kvælstof er reserveret til ferskvandsdambrug.
Det fremgår af afsnittet, at det ”vurderes hensigtsmæssigt”, at der ”så vidt muligt” skabes mulighed for at
omfordele kvælstof mellem kystvandområderne og mellem årene. Efter vores opfattelse er det en kritisk
forudsætning for at realisere vækstplanen, og det bør præciseres.
Det fremgår af både afsnit 3.2. og 3.3 (Den foreslåede ordning) at der i den udmøntende bekendtgørelse
forventes fastsat en ”række tildelingskriterier”, som skal sikre, at de mest miljø‐ og ressourceeffektive
dambrug har størst chance for at få del i puljerne til dambrug. Det giver anledning til bekymring, da der
efter vores opfattelse kun skal anvendes to kriterier: Udledt mængde kvælstof pr. produceret fisk og
omfanget af anvendte miljøteknologier.
Vi vurderer, at der ikke generelt vil være problemer med at prioritere ansøgninger efter omfanget af
anvendte miljøteknologier jf. den foreslåede type inddeling.
Derimod vil en ansøger være motiveret til at argumentere for, at anlægget qua en ”unik konfiguration”
eller specielle driftsforhold vil have en særlig lav kvælstofudledning pr. produceret fisk. Det rummer flere
problemer. For det første kan det være svært at vurdere validiteten og realismen i ansøgers ”projekt”
grundet mangel på empiri. For det andet er det ”risikofrit” for ansøger forstået på den måde, at ansøger
ikke skal ”aflevere” den tildelte mængde kvælstof, hvis det efterfølgende viser sig, at anlægget ikke
”performer” i henhold til det ansøgte. Dermed er der en risiko for, at realistiske projekter
underprioriteres.
Disse forhold bør fremgå af ministeriets overvejelser, og det bør indgå i fastlæggelsen og vægtningen af
prioriteringskriterier.
I forhold til den tidsmæssige indfasning foreslås det, at ordningen ophæves automatisk med udløbet af 2.
planperiode (den 22. december 2021). Vi anbefaler, at der gennemføres en midtvejsevaluering af
processen for at vurdere, om der er behov for at justere ordningen.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Det bør anføres, at gennemsnitsproduktion og gennemsnitligt bruttoudbytte for 2013‐15 alene omfatter
modeldambrug type 1 og 3, og at forventninger til øget produktion og bruttoudbytte forudsætter, at hele
kvælstofkvoten på 380 tons tilføres lignende modeldambrug.
Det bør anføres, at der først kan ansøges om tilskud fra Den Europæiske Hav‐ og Fiskerifond til ombygning
og etablering af akvakulturanlæg i 2019, og at det kan påvirke investeringstempoet negativt.
Bemærkninger til lovforslagets § 1
Vi indstiller, som tidligere anført, at dambrug kategoriser i tre typer: 1. RAS/FREA anlæg, 2.
Modeldambrug type 3, og 3. Modeldambrug type 1, og at afsnittet konsekvensrettes i henhold til denne
opdeling.
Der bør også jf. prioriteringskriterierne gives en henvisning til dambrugsbekendtgørelsens (nr. 1567 af
07/12/2016) bilag 7, der opstiller BAT‐standardkrav for dambrug udtrykt som maksimalt tilladte
udledninger af kvælstof pr. ton fisk.
Venlig hilsen
Dansk Akvakultur
Brian Thomsen
Direktør
1
Mathias Mæhle
Til: Dansk Arbejdsgiverforening
Emne: SV: Høring af Lovforslag om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet
Fra: Dansk Arbejdsgiverforening [mailto:DA@da.dk]
Sendt: 1. december 2017 12:55
Til: Mathias Mæhle
Emne: SV: Høring af Lovforslag om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet
Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af g.d. vedrørende ovennævnte skal vi oplyse,
at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive
bemærkninger.
Med venlig hilsen
Elise S. Hansen
Chefsekretær
1
Mathias Mæhle
Til: Morten Løber
Emne: SV: Høring af Lovforslag om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet
Fra: Morten Løber [mailto:MOLO@DI.DK]
Sendt: 15. januar 2018 12:44
Til: Mathias Mæhle
Emne: RE: Høring af Lovforslag om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet
Til Mathias Mæhle, Miljø- og Fødevareministeriet
DI har kun haft kort tid til at gennemgår dette materiale.
DI finder, at redegørelsen for de erhvervsøkonomiske effekter af lovforslaget ikke synes fyldestgørende, i og med at
der alene er gjort rede for dam- og havbrugserhvervets positive effekter af forslaget; og ikke de potentielle negative
effekter for andre erhverv.
DI har desværre ikke haft mulighed inden for den korte frist at analysere effekten for de øvrige berørte erhverv.
Med venlig hilsen
Morten Løber
Chefkonsulent
(+45) 3377 3935
(+45) 20275245 (Mobile)
molo@di.dk
di.dk
1
Mathias Mæhle
Til: Pernille Weile
Emne: SV: Høring af Lovforslag om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet
Fra: Pernille Weile [mailto:pw@danskevv.dk]
Sendt: 5. december 2017 09:49
Til: Miljø- og Fødevareministeriets Departement
Cc: Agnete Sigurd; Mathias Mæhle; Allan Weirup; Robert Jensen
Emne: VS: Høring af Lovforslag om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet
Danske Vandværker har ikke kommentarer til det fremsendte
Med venlig hilsen
Pernille Weile
Juridisk rådgiver
Tlf. direkte 56 13 0206|pw@danskevv.dk
Solrød Center 20C | 2680 Solrød Strand
www.danskevv.dk | info@danskevv.dk
Fra: Rådgivning
Sendt: 4. december 2017 14:06
Til: Pernille Weile <pw@danskevv.dk>
Emne: VS: Høring af Lovforslag om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet
Med venlig hilsen
Pernille Weile
Juridisk rådgiver
Tlf. direkte 56 13 0206|pw@danskevv.dk
Solrød Center 20C | 2680 Solrød Strand
www.danskevv.dk | info@danskevv.dk
Fra: Danske Vandværker
Sendt: 4. december 2017 08:28
Til: Rådgivning <raad@danskevv.dk>; Allan Weirup <aw@danskevv.dk>
Emne: VS: Høring af Lovforslag om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet
Til info
Venlig hilsen
2
Helene Bjerre
Medlemsservicekoordinator
Tlf. direkte 56 13 02 02 | hbj@danskevv.dk
Solrød Center 20C | 2680 Solrød Strand
www.danskevv.dk | info@danskevv.dk
1
Mathias Mæhle
Til: Pia Saxild
Emne: SV: Høring af Lovforslag om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet
Fra: Pia Saxild [mailto:PS@fbr.dk]
Sendt: 21. december 2017 10:20
Til: Miljø- og Fødevareministeriets Departement
Cc: Agnete Sigurd; Mathias Mæhle
Emne: SV: Høring af Lovforslag om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet
Journalnummer 2017-12084
Forbrugerrådet Tænk har af ressourcemæssige årsager ikke mulighed for at forholde os til udkast til forslag til lov om
ændring af lov om miljøbeskyttelse (indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet). Forbrugerrådet Tænk kan således
ikke tages til indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte.
Med venlig hilsen
Vibeke Myrtue Jensen
Politisk rådgiver, miljø og transport
Forbrugerrådet Tænk
T +45 7741 7790 / vmj@fbr.dk / taenk.dk
Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K
1
Til Folketingets Høringsportal
Ebeltoft den 02.01.2018
Havbrugsgruppen Ebeltofts bemærkninger til udkast til ”Forslag til lov om ændring af
miljøbeskyttelse”. (Indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet)
Lovforslaget handler om, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om de kvælstofpuljer, der
som følge af landbrugspakken er til rådighed for akvakultursektoren.
Det fremgår, at loven træder i kraft 1. juli 2014 og ophæves den 22. december 2021 med udløbet
af anden vandplanperiode og samtidig med udløbet af Landbrugspakken.
Vi har ingen bemærkninger til udformningen af selve lovforslaget, hvorimod indholdet i de
tilknyttede bemærkninger giver anledning til overvejelser og bemærkninger.
Folketingsmedlem Søren Egge Rasmussen (EL) har stillet fire spørgsmål til Miljø- og
Fødevareudvalget om lovforslaget. Havbrugsgruppen har valgt at fremsætte vores bemærkninger
i form af kommentarer til disse fire spørgsmål samt de tilknyttede besvarelser fra Ministeren
(spørgsmål og svar er vedhæftet):
Havbrugsgruppens bemærkninger til SPM 252
Opgørelsen over kvælstofudledningen er svær at blive klog på og den anvendte opstilling giver
muligvis ikke et retvisende billede fordi tabel 1 i svaret viser den akkumulerede tilførsel af kvælstof
for akvakultur generelt. I opgørelsen bør skelnes mellem udledning fra Dambrug og udledning fra
havbrug jf. eksempel:
Den samlede udledning i 2021 udgør 423 tons
Heraf bestående havbrug 43 tons, direkte udledning til kystvandene 43 tons
Resten fra dambrug 380 tons, her af øget tilførsel til kystvandene ?
Øget tilførsel til kystvandene i alt ?
Det bør særskilt oplyses hvor stor en andel af de 380 tons der fra vandløbene udledes til
kystvandene.
Udledningen fra dambrug sker året rundt, hvorimod udledningen fra havbrug ligger i
sommerhalvåret, hvorfor effekten af udledningen skal beregnes på grundlag af faktor 3.
For at kunne bedømme en eventuel skadevirkning er det ret afgørende, at få oplyst til hvilke
kystvande udledningen fra henholdsvis dambrug og havbrug sker - jf. spørgsmål 254, hvor der i
Ministerens besvarelse kun gives et generelt svar med tal for den samlede udledning fra
akvakultursektoren.
Der er pt. 21 bestående havbrug i udkastet benævnt "visse havbrug" hvoraf nogle oplyses forsat at
være uden miljøgodkendelse. Disse havbrug har, mod at leve op til nye skærpede krav, mulighed
for at få tildelt nogle tons af puljen på 43 tons kvælstof.
De 21 havbrug ligger spredt i området fra Samsø -Lillebælt - Fynske Øhav, Østersøen og til sydlige
del af Storebælt. Afhængig af hvor mange havbrug puljen på 43 tons bliver fordelt på, vurderes
den samlede tildeling at få ret begrænsede konsekvenser for miljøet.
2
Det fremgår af udkastet side 3, at ordningen foreslås at ophøre automatisk sammenfaldende med
udløbet af vandområdeplanerne for 2. planperiode, næsten sammenfaldende med udløbet af
aftalen om fødevare-og landbrugspakken.
Et uafklaret spørgsmål i den forbindelse er, hvad der skal ske, hvis man ikke når reduktionsmålene
ved hjælp af de i landbrugspakken anførte virkemidler og derved kommer i konflikt med
forpligtelserne i forhold til EU?
Havbrugsgruppens bemærkninger til SPM 253
Her drejer det sig primært om, hvad der kommer til at stå i bekendtgørelsen og hvilke
bemyndigelser ministeren får også i relation til de nye store havbrug i Kattegat. Hermed er vores
bemærkning til spørgsmål 256 også givet.
Dog går vi ud fra, at de 380 tons til dambrug og 43 + 800 tons til havbrug blot er en begyndelse i
forhold til det samlede vækstinitiativ, og at ministeren i årene fremover, hvis der træffes beslutning
om eller konstateres yderligere råderum, kan tildele nye puljer både til dambrug og havbrug med
udledning til kystvandene og til havbrug uden for 1 SM -grænsen.
Den formodning bekræftes af bemærkning til lovforslaget side 14, hvor bl.a. mulighed for
omfordeling nævnes og endvidere i afsnit 4:
”I vandområder, hvor miljømålet ikke nås inden 2021 og, der derfor er en udskudt indsats til tredje
planperiode(2021-2027), vil der konkret være mulighed for at tillade en merudledning af kvælstof,
hvis det ikke fører til forringelse af vandområdet, og der forsat sikres en vis forbedring af
vandområdet. ”
Side 20 afsnit 3: ”Afhængig af bl.a. omfanget af en omfordeling vil der i tredje planperiode (2012-
2027) kunne være behov for at pålægge en større indsats i de oplande, hvor ansøgningerne om
kvælstof overstiger det, som er indregnet i vandområdeplanerne for anden planperiode
Altså lægges der op til en yderligere udskydelse af tidspunktet for målopfyldelse og dermed
opnåelse af ”god økologisk tilstand” i de indre farvande for at tilgodese behovet i ”Dansk akvakultur
i vækst” – hvilket ikke er acceptabelt.
Vi henviser i øvrigt til konklusionen i ”Forslag til indsatsprogram under Danmarks Havstrategi”
hvoraf det fremgår, at uanset alle indsatser ”vurderes direktivets overordnede mål om god
miljøtilstand ikke at kunne nås i 2020 for alle danske havområder på grund af den generelle
forsinkelse i miljøet og den langsomme vandudskiftning i Østersøen.
Derfor er der behov for at anvende undtagelsesbestemmelse § 11, stk. 2,(Lov om havstrategi, jf.
bekendtgørelse 1203, 28.09. 2016), som omfatter forhold, som ikke tillader opnåelse af god
miljøtilstand i 2020, men først på et senere tidspunkt.”
Spørgsmål
Hvad har den højeste prioritet i forhold til EU lovgivningen:
1) opfyldelse af de på et langt tidligere tidspunkt aftalte miljømål?
2) eller implementeringen af regeringens vækstpakke?
Konsekvenser som følge af forslaget
På side 22 – 25 redegøres for en række konsekvenser bl.a. økonomiske for det offentlige og
erhvervslivet, administrative konsekvenser for borgerne og miljømæssige konsekvenser samt
forholdet til EU retten.
3
Tildelingen af 380 tons til dambrugssektoren forventes at føre til en udledning til kystvandene på
ca. 350 tons kvælstof og forventes at resultere en udvidelse af ferskvandsproduktionen på
ca. 15.000 tons fisk.
Tildeling af 350 ton kvælstof til havbrugssektoren omregnet med faktor 3 medfører en
udledningseffekt svarende til 1050 tons kvælstof, men forventes blot at resultere i en produktion
på ca. 7500 tons regnbueørred. Altså en åbenlys ikke bæredygtig produktion, hvor rogn oven i
købet er hovedproduktet, som eksporteres til Japan og dermed ikke opfylder EU's’ vækstdirektiv.
Af lovforslagets bemærkninger fremgår, at forslaget ikke indebærer forhold der direkte eller
indirekte indeholder EU – retlige aspekter. På baggrund af foranstående konstateringer er
Havbrugsgruppen Ebeltoft ikke enig i denne påstand.
Ovenstående beregning dokumenterer, at ressourceeffektive ferskvands – og saltvandsdambrug
og recirkulerede lukkede anlæg er mere end dobbelt så produktionseffektive som havbrug og har
potentiale til yderligere reduktion af miljøbelastningen, hvorfor disse bør gives den højeste prioritet
frem for at udbyggehavbrugssektoren i de indre danske farvande.
Havbrugsgruppens bemærkninger til SPM 254
Se bemærkning under spørgsmål 252
Havbrugsgruppens bemærkninger til SPM 255
I bemærkning til L111 har Havbrugsgruppen Ebeltoft tidligere påpeget det uheldige i, at
godkendelsesmyndigheden vedrørende havbrug er opdelt mellem henholdsvis kommunerne og
Miljøstyrelsen og stillet forslag om at ansvaret for godkendelse af havbrug placeres ved
Miljøstyrelsen, hvorimod ansvaret for godkendelse af dambrug forbliver ved kommunerne.
Behovet for nævnte ændring understøttes bl.a. af ministerens svar, hvor ministeren må erkende, at
man ikke har overblik. Dertil kommer, at forvaltningen i kommunerne tilsyneladende er af meget
forskellig kvalitet, hvor Hedensted Kommune fremstår som en kommune med en mangelfuld og
uhensigtsmæssig forvaltning af havbrugsområdet.
I den fremtidige forvaltning af placeringstilladelser og miljøgodkendelse af nye såvel som
bestående havbrug skal Miljøstyrelsen til gengæld inddrage kommunerne i hele processen så der
gives mulighed for løbende at påvirke beslutningen.
Det gælder især varetagelse af kommunens stratetiske og overordnede interesser jf.
kommuneplanen og sektorplaner bl.a. rekreative, erhvervs - og turistmæssige interesser knyttet til
kystzonen og berørte havområde, som ikke nødvendigvis afgrænses 1 SM fra kysten.
I den forbindelse skal kommunerne kunne kræve omfattende socioøkonomiske analyser
gennemført som grundlag for en afvejning af forholdet mellem havbrugsprojekters merbelastning
og dermed relevans i forhold til de interessenter der er afhængige af et rent miljø i kystzonen og
god økologisk tilstand i havområdet under iagttagelse af proportionalitetsprincippet.
Venlig hilsen
Thorkild Hansen
Søndergade 9
8400 Ebeltoft
Tlf. 40364739
Kontaktperson Havbrugsgruppen Ebeltoft
Miljø- og Fødevareministeriet
04-01-2018 / 09.18.00-K04-1-18
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
På vegne af Randers Kommune indgives hermed høringssvar til ”Forslag til lov om
ændring af lov om miljøbeskyttelse (Indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet)”.
Randers Kommune har besluttet at gå ind i problemstillingen om etablering af
havbrug ved Djurslandskysten. Der er derfor ved brev af 7. december 2017 fremsendt
bemærkninger til Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen om
problemstillingen med miljøskadelige havbrug ved Djurslandskysten.
Randers Kommune har ikke været hørt I forbindelse med lovforslaget om indfasning
af kvælstof til akvakulturerhvervet.
Med udsigten til at tillade en udvikling af havdambrugs industri udfor
Djurslandskysten og den øgning af beslastning med kvælstof, fosfor og organisk stof
af nærområdet, det vil medføre, finder Randers Kommune, at det er nødvendigt at
kommentere herpå.
Planerne om at tillade en udvikling af havbrugsindustri langs Djurslandskysten vil
belaste nærområdet, herunder Randers Fjord, negativt.
Randers Kommune skal tilkendegive, at det er yderst beklageligt, at man med den
ene hånd tillader en betragtelig forøgelse af udledningen af næringsstoffer og
organisk stof til havmiljøet, og med den anden hånd anvender mange økonomiske
ressourcer på at reducere udlednigner til havmiljøet. Dette gennem begrænsninger
overfor landbruget, ekstra rensning indenfor spildevandssektoren og generelle
miljøkrav over for virksomheder med egen udledning.
Ved udviklingen indenfor landbaserede dambrug, er muligheden for at rense vandet
bl.a. gennem biofilter, mikrosigter med mere, blevet væsentligt forbedret de senere
år. Randers Kommune ser således langt hellere, at der investeres I landbaserede
anlæg, som kan rense spildevandet ved kilden, istedet for store havanlæg medkrav
om tvivlsomme kompensationsopdræt af muslinger og tang
Med venlig hilsen
Frank Nørgaard
Formand for miljø- og teknikudvalget
Randers Kommune
Miljø og Teknik
Laksetorvet
8900 Randers C
Telefon +45 8915 1515
frank.norgaard@randers.dk
www.randers.dk
4. januar 2018
Side 1 af 1
Bidrag til Miljø- og Fødevareministeriet om forslag til lov om ændring af
lov om miljøbeskyttelse (indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet)
med høringsfrist 4. januar 2018
Af en artikel i Aarhus Stiftstidende den 29. december 2017 fremgår, at lov-
grundlaget for bl.a. havdambrug er i høring, og fristen for kommentarer og
indsigelser udløber torsdag 4. januar 2018. Høringsbrev, lovforslag mv. er
ikke sendt til Aarhus Kommune og kommunen står ikke på ministeriets hø-
ringsliste.
Det er umiddelbart vurderingen, at Aarhus Kommune har en væsentlig inte-
resse i lovforslaget om indfasning af kvælstof i akvakulturerhvervet – en
ændring af miljøbeskyttelsesloven. Gennem spildevandsplanen har kommu-
nen myndighed og indflydelse på udledninger af spildevand og investeringer
i rensningsanlæg mv. Gennem vandplaner og indsatsplaner til drikkevands-
beskyttelse har kommunen myndighed og indflydelse på tilførsel af nærings-
stoffer til grundvand, vandløb, søer og havet. Herudover knytter der sig en
række rekreative og turismemæssige hensyn og interesser til et rent havmil-
jø, der ligeledes kan være med til at styrke lokalsamfund langs kysten. Lov-
forslaget har et sådant indhold, at de direkte involverede decentrale myndig-
heder i Danmark - i dette tilfælde kommunerne – bør høres. Med henblik
herpå anbefales derfor, at høringsperioden for lovforslaget forlænges.
Herved kan beslutningsgrundlaget for ændringen af miljøbeskyttelsesloven
suppleres med de vigtige faglige, samfundsmæssige og økonomiske konse-
kvenser, som kommunen med sine ansvarsområder og erfaringer kan bidra-
ge med. Et sådant fagligt og økonomisk supplement til det eksisterende
høringsmateriale anses for værende nødvendigt for at kunne foretage en
kvalificeret politisk beslutning.
Med venlig hilsen
Anders Maltha Rasmussen
Konstitueret centerchef
Grøndalsvej 1D, 8260 Viby J
Miljø- og Fødevareministeriet
TEKNIK OG MILJØ
Center for Miljø og Energi
Aarhus Kommune
Grøndalsvej 1D
8260 Viby J
Telefon: 89 40 22 13
E-mail:
miljoeogenergi@aarhus.dk
Direkte e-mail:
virksomheder@mtm.aarhus.dk
www.aarhus.dk
Sagsbehandler:
Anders Maltha Rasmussen
1
Miljø- og Fødevareministeriet
mfvm@mfvm.dk
agnsi@mfvm.dk
mamae@mfvm.dk
4. januar 2018
Vedr.: Høringsudkast til lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven
(med henblik på at skabe hjemmel til, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om kvælstofpuljer til brug
for godkendelsesmyndighedens behandling og afgørelse af sager om miljøgodkendelse af miljø- og ressourceeffektive
dambrug samt visse havbrug….)
Overordnet finder AquaCircle, at høringsudkastet svarer fint til de politiske ambitioner
angivet i vækstplan for akvakultur og i ’fødevarepakken’.
AquaCircle vil dog påpege følgende i forhold til udkastet:
Allerede i indledningen introduceres et udefineret begreb; ”ressourceeffektive og mil-
jøvenlige dambrugsanlæg”. Vi anbefaler at disse begreber defineres nærmere og gøres
målbare. AquaCircle anvender ofte figuren (Figure 1) nedenfor til illustration af kom-
pleksitet og recirkuleringsgrad. Det siger sig selv at stigende brug af rense-teknologier
vil føre til reducerede udledninger af såvel organisk materiale som næringsstoffer. Pro-
duktionsbidragsmodellen samt Dambrugsmodellen (begge udarbejdet af DTU-Aqua)
kan sikkert anvendes som grundlag for en definition af de to begreber. Hertil kan knyt-
tes faktiske måleresultater indhentet fra de eksisterende danske dambrug reguleret
ved ’udleder-kontrol-metoden’.
Figure 1 Semi-Ras svarer til danske modeldambrug
Brancheorganisation for leverandører af kom-
ponenter, anlæg, foder, serviceydelser og viden
til akvakultursektoren.
AquaCircle er ligeledes det danske ’spejl’ af Eu-
ropean Aquaculture Technology & Innovation
Platform (EATIP)
Pligtgårdsvej 22
DK- 2660 Brøndby Strand
Kontor: (+45) 43 54 41 31
Mobil: (+45) 40 22 22 60
info@aquacircle.org
www.aquacircle.org
2
Tilsvarende anvender AquaCircle en objektiv og reproducerbar definition for recirku-
leringsgraden (Figure 2).
Figure 2 Objektiv og reproducerbar begrebsdefinition af recirkuleringsgrad
I afsnittet 3.1.1. angives forskellige dambrugstyper. RAS anlæg er ikke nævnt eller de-
fineret, men bortset fra FREA-anlæg, som ikke har udledning til recipient, mener vi, at
definitionen af fiskeopdrætsanlæg bør følge den mængde vand der medgår til produk-
tionen, jf. Figur 1 og 2. Vi er forstående for, at man i Danmark anvender begreber som
dambrug, RAS, modeldambrug type 1 eller type 3, men i AquaCircle rubricerer vi oftest
anlæg efter den mængde vand der medgår til produktionen, uanset om der er tale om
salt- eller ferskvand.
I tillæg hertil, og da lovforslaget handler om kvælstof, burde det selvsagt være muligt,
at fordele udledningstilladelser på baggrund af den mængde kvælstof produktionsan-
lægget udleder per produktionsenhed (kilo kvælstof per ton fisk) under behørig hen-
syntagen til recipientens kvalitetsambition. En tilsvarende angivelse af fosforudledning
per produktionsenhed vil være en naturlig følge.
Det følger jo netop af ovenstående, at en høj grad af recirkulering kan opnås ved an-
vendelse af rense-teknologier, hvilket betyder, at den vandmængde der udledes er re-
duceret, hvorfor ’end of pipe’ behandling vil være overkommelig.
Vi er enige med udkastet angivelse af, at øget kvælstofudledning kun skal kunne tilde-
les anlæg der er reguleret ved udleder-kontrol. Derimod finder vi ikke, at der er saglig
begrundelse for at eksisterende produktionsanlæg skal reserveres i pulje på 200 tons
mens 180 tons reserveres til nye anlæg. AquaCircle argumenterer (som ovenfor), at
disse to mængder kvælstof samles i en pulje og tildeles de mest ”ressource effektive
og miljøvenlige” uanset om der er tale om ny-anlæg eller modernisering/ombygning.
AquaCircle finder det anbefalelsesværdigt at der udvises fleksibilitet med hensyn til
omfordeling af kvælstofpuljen mellem årene – ofte tager det lang tid at få indhentet
nødvendige tilladelser og etableret/ombygget anlæg. Da der samtidig først er
3
mulighed for at søge tilskud fra EMFF fra 2019 vil det sikkert også påvirke etablerings-
hastigheden.
I øvrigt mener vi ikke at landbaserede saltvandsproduktionsanlæg indtager overflade-
vand (bl.a. side 4 og 5), tværtimod er der ofte tale om et stranddræn eller anden form
for dræn/ boring i havbunden.
Med de bedste hilsner
Jesper Heldbo
Sekretariatet
Tel: (+45) 43 54 41 31
Mobil: (+45) 40 22 22 60
jesper@aquacircle.org
www.aquacircle.org
Branche organisationen for leverandører af anlæg, komponenter, foder, serviceydelser og viden til
akvakultursektoren.
AquaCircle er det danske ’spejl’ af European Aquaculture Technology & Innovation Platform (EATIP)
Dato: 4.januar 2018
Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø
+45 39 17 40 00www.dn.dkdn@dn.dk
Til
Miljø og Fødevare Ministeriet
mfvm@mfvm.dk
cc til agnsi@mfvm.dk og mamae@mfvm.dk
Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Forslag til lov om
ændring af lov om miljøbeskyttelse (Indfasning af kvælstof til
akvakulturerhvervet)
Forslaget til lovændring er ifølge høringsbrevet sendt i høring 1. december til høringsparterne.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) har imidlertid ikke modtaget høringsmaterialet og indgår
heller ikke i listen over hørte parter i selve lovforslaget. DN har således selv "fanget" at sagen var i
høring og betragter det som en hændelig, men alvorlig, fejl i betragtning af at høringen løber hen
over en juleferie, hvilket som udgangspunkt allerede i sig selv er begrænsende for
høringsparternes råderum, og i betragtning af at DN har udvist megen engagement omkring netop
akvakultur og landbrugspakken.
Med forslaget til ændring af miljøbeskyttelsesloven ønsker regeringen at skabe lovhjemmel til at
miljøministeren/Miljøstyrelsen kan udmønte en pulje på 423 tons ekstra kvælstof til brug for
kommunernes miljøgodkendelser til ferskvandsdambrug, saltvandsdambrug og havbrug, samt til
fastsættelse af kriterier for tildeling fra puljen. De 423 tons ekstra kvælstof stammer fra Aftale om
Fødevare- og landbrugspakke, hvor en vækstplan for akvakultur udgør et delelement.
DN er grundlæggende enig i at dansk akvakulturproduktion bør foregå på miljø- og
ressourceeffektive anlæg, der gør brug af bedste tilgængelige teknologi, BAT for herigennem
fortløbende at minimere det økologiske fodaftryk fra disse produktionsanlæg. Samtidig er det
afgørende, at disse produktionsanlæg kun godkendes, hvis det kan ske i overensstemmelse med
forpligtelserne i vandrammedirektivet, habitatdirektivet og havstrategidirektivet, herunder særligt
forpligtelserne om, at der skal opnås god økologisk tilstand i de danske vandområder, og deres
miljøtilstand ikke må forringes i mellemtiden.
Det springende punkt i lovforslaget er ikke om eller hvordan man kan omfordele
kvælstofudledninger mellem erhvervssektorer/udledere indenfor de enkelte vandoplande, men
om der kan tillades udledt mere kvælstof til de danske kystvande fra akvakultur i betragtning af
deres nuværende miljøtilstand, uden fuld dokumentation for at som minimum tilsvarende
reduktioner foretages i samme vandområder indenfor andre sektorer samtidig med, at der
eventuelt godkendes en øget udledning fra akvakulturer.
Dato: 4.januar 2018
Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø
+45 39 17 40 00www.dn.dkdn@dn.dk
Som det foreligger jvf svar på MOF 252 betyder de 423 tons ekstra kvælstof en ekstra udledning af
kystvandene på 400 tons. Denne ekstra udledning udgør ubetinget en forringelse i form af et
skridt væk fra opnåelsen af god miljøtilstand samt tilsidesættelse af direktivmæssige ikke-
forringelsesprincipper.
Der henvises i lovens bemærkninger til dom (C-461/13) - Weserdommen hvad angår forringelser.
I dommen refereres VRDs betragtning 32:
(32) Der kan være grunde til undtagelser fra kravet om at undgå yderligere forringelse eller at
opnå en god tilstand under specifikke forhold, hvis bestræbelserne mislykkes på grund af
uforudsete eller ekstraordinære omstændigheder, navnlig oversvømmelser eller tørke, eller nye
ændringer af et overfladevandområdes fysiske karakteristika eller ændringer i grundvandsstanden
af hensyn til væsentlige samfundsinteresser. Men der må i så fald træffes enhver rimelig
foranstaltning for at afbøde den skadelige virkning på vandområdets tilstand.«
Direktivets artikel 4, stk. 7, rummer netop bestemmelser om sådanne undtagelser:
»Medlemsstaterne misligholder ikke dette direktiv, hvis
– manglende opnåelse af god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det er
relevant, godt økologisk potentiale, eller manglende forebyggelse af forringelse af et
overfladevandområdes eller en grundvandsforekomsts tilstand skyldes nye ændringer af
overfladevandområdets fysiske karakteristika eller forandringer i
grundvandsforekomsternes niveau, eller hvis
– manglende forebyggelse af et overfladevandområdes forringelse fra tilstanden »høj« til
tilstanden »god« skyldes nye bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter,
og følgende betingelser alle er opfyldt:
a) [D]er tages alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige indvirkning
på vandforekomstens tilstand.
b) [G]rundene til disse ændringer eller forandringer er specifikt angivet og forklaret i den
vandområdeplan, der kræves i henhold til artikel 13, og målene revideres hvert sjette
år.
c) [Æ]ndringerne eller forandringerne er begrundet i væsentlige samfundsinteresser,
og/eller nyttevirkningerne for miljøet og samfundet ved opnåelse af målene i stk. 1 er
mindre end de nyttevirkninger, der følger af de nye ændringer eller forandringer for
befolkningens sundhed, opretholdelsen af menneskers sikkerhed og en bæredygtig
udvikling […]
d) [D]e nyttige mål, der tilsigtes ved de nye ændringer eller forandringer af vandområdet,
kan ikke på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger
opnås med andre midler, som miljømæssigt er en væsentligt bedre løsning.«
Dommen rummer desuden følgende betragtninger:
Dato: 4.januar 2018
Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø
+45 39 17 40 00www.dn.dkdn@dn.dk
50 Heraf følger det, at enhver forringelse af tilstanden for et vandområde skal undgås,
medmindre der indrømmes en fravigelse, uafhængigt af de mere langsigtede planer, der
følger af forvaltningsplaner og indsatsprogrammer. Forpligtelsen til at forebygge forringelse
af tilstanden for vandområder er bindende i hver fase af gennemførelsen af direktiv 2000/60
og gælder for alle typer overfladevandområder og alle tilstande, for hvilke der er vedtaget
eller burde være vedtaget en forvaltningsplan. Den pågældende medlemsstat er følgelig
forpligtet til at nægte at godkende et projekt, såfremt sidstnævnte kan medføre en forringelse
af tilstanden for et berørt overfladevandområde eller indebærer risiko for, at der ikke opnås
en god tilstand for overfladevand, medmindre det pågældende projekt anses for at være
omfattet af en undtagelse i henhold til artikel 4, stk. 7, i dette direktiv.
51 Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det første og det fjerde spørgsmål
besvares med, at artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i)-iii), i direktiv 2000/60 skal fortolkes således,
at medlemsstaterne – medmindre der indrømmes en fravigelse – er forpligtede til at nægte at
godkende et enkeltprojekt, såfremt det kan medføre en forringelse af tilstanden for et
overfladevandområde, eller når det indebærer risiko for, at der ikke opnås en god tilstand for
overfladevand eller et godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand på
den i direktivet fastsatte dato.
Det er utvivlsomt, at de yderligere 400 tons kvælstof både indebærer en forringelse og medfører
risiko for at god økologisk tilstand ikke opnås til det i direktivet fastsatte tidspunkt i 2015, som jo
allerede er markant overskredet. Der foreligger således et ufravigeligt krav om, at der kun kan ske
en fravigelse efter artikel 4, stk. 7, hvis alle ovennævnte betingelser a)-d) er opfyldt. Opfyldelsen af
disse betingelser er ikke godtgjort i lovbemærkningerne. Lovbemærkningerne forholder sig alene
til Weserdommens 2. kendelse. DN finder, at lovforslaget kun kan vedtages, hvis det bliver
godtgjort, at de nævnte betingelser er eller kan opfyldes i forbindelse med en godkendelse af et
anlæg efter loven.
Det er værd også at bemærke EU-domstolens betragtninger i punkt 67: Hvad angår kriterierne
for, at det kan fastslås, at der foreligger en forringelse af tilstanden for et vandområde, skal der
mindes om, at det fremgår af opbygningen af artikel 4 i direktiv 2000/60, og bl.a. stk. 6 og 7 heri,
at – selv midlertidige – forringelser i et vandområde kun er tilladte under ekstraordinære
omstændigheder. Heraf følger det, at den tærskel, hvorover der foreligger en tilsidesættelse af
forpligtelsen til at forebygge forringelse af et vandområde, skal være lav.
DN kan ikke se hvori de ekstraordinære omstændigheder i landbrugspakkens akvakulturdel består.
Aftalen vil tillade en vækst i akvakulturerhvervet ved at give tilladelse til merudledning af 423 tons
kvælstof uden at det godtgøres, hvorledes de medfølgende forringelser kompenseres. Regeringen
skylder således at dokumentere opfyldelse af kravene til at anvende en fravigelse i direktivets
forstand og med de krav, det indebærer. Det er således nødvendigt, at få klarlagt, hvor en
tilsvarende kompensation finder sted, og hvornår det sker. Det skal understreges, at DN er klar
over, at med landbrugspakken er der søgt opstillet et kvælstofregnskab, der samlet viser en
nedgang i kvælstofudledningen. Regnskabet dokumenterer imidlertid ikke, at nærværende
lovforslag overholder ovennævnte betragtninger i punkt 67 fra EU-domstolens side.
Dette heller ikke selvom det fremgår af lovbemærkningerne
Dato: 4.januar 2018
Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø
+45 39 17 40 00www.dn.dkdn@dn.dk
"Den merudledning af kvælstof til kystvande, der kan ske som følge af lovforslaget (423 tons), er
som nævnt i tidligere afsnit indregnet i de gældende vandområdeplaner. Der er således allerede
planlagt indsatser til i fornødent omfang at udligne den merudledning af kvælstof, som
Miljøstyrelsen vil kunne give tilladelse til indenfor rammerne af lovforslaget. Indsatserne omfatter
den målrettede efterafgrødeordning og den målrettede regulering, der dimensioneres med henblik
på at sikre, at der ikke sker forringelse af vandområder som følge af den samlede forventning til
udviklingen i kvælstofudledningen i perioden 2016-2021, herunder udmøntning af ordningen."
Det er DNs vurdering, at planlagte indsatser ikke kan sikre mod forringelser i et vandområde,
heller ikke midlertidige forringelser med mindre de planlagte indsatser er sat i værk, og har den
nødvendige virkning mindst samtidig med der godkendes en merudledning. Det vil sige, at såvel
den målrettede efterafgrødeordning som den målrettede regulering skal være trådt i kraft og have
bevirket nedgang i udledningen svarende til den udledning, der i givet fald godkendes. Der skal
således være samtidighed mellem nedgangen i udledningen, der følger af de planlagte indsatser
og den merudledningen, som godkendes. I modsat fald vil det ikke være i overensstemmelse med
EU-domstolens betragtninger.
Af svar MOF 254 fremgår endvidere, at der hvor man mener at kunne tillade mere
kvælstofudledning netop er i oplandet til Limfjorden, som ellers har det største indsatsbehov,
hvad angår kvælstof og begrundelsen er "at der i vandområder, hvor der er en udskudt
kvælstofindsats til tredje planperiode, kan være mulighed for at tillade en merudledning af
kvælstof." DN finder, at en udskudt kvælstofindsats ikke kan lægges til grund for at godkende en
øget udledning fra akvakultur uden at det vil komme i konflikt med EU-domstolens betragtninger.
Der er rejst seriøs tvivl om holdbarheden af landbrugspakkens grundlag - det gælder både den
anvendte baseline, tidsrammerne og effekten af de påtænkte indsatser samt ikke mindst den
ændrede marginaludvaskning, som landbrugspakken hviler på.
I betragtning af disse forhold finder DN, at lovforslaget først bør vedtages, når der foreligger
klarhed for, at landbrugspakkens forudsatte baseline og tidsrammerne for indsatserne samt
marginaludvaskningen har den nødvendige effekt på kvælstofudledningen. Alternativt bør
forslaget vedtages under forudsætning af, at der skal foretages en evaluering af landbrugspakken
og der på det grundlag sker en justering af rammen for merudledningen fra akvakultur, før der
godkendes akvakulturanlæg efter loven.
Med venlig hilsen
Henning Mørk Jørgensen, havbiolog
31193235 hmj@dn.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
(Sendt elektronisk: mfvm@mfvm.dk)
Vingsted, den 4. januar 2018.
Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov
om miljøbeskyttelse (Indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet)
Danmarks Sportsfiskerforbund takker for muligheden for at fremsende bemærkninger til udkast til
forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Indfasning af kvælstof til akvakulturerhver-
vet)
Lovforslaget er en konsekvens af Fødevare- og landbrugspakken (FLP) af 22. december 2015 mel-
lem Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti der indgik en aftale
om vækst i dansk akvakultur, herunder aftale om tildeling af nærmere fastsatte kvælstofpuljer på i
alt 423 tons til akvakulturerhvervet. I forlængelse af FLP har aftaleparterne desuden udarbejdet en
vækstplan for akvakultur "Dansk akvakultur i vækst", hvori tildeling af kvælstof også er beskrevet.
Høringsmaterialet:
Består af 1 side med lovforslaget samt et 2 siders orienteringsbrev og intet mindre end 34 siders
bemærkninger til lovforslaget.
Kystvandes samlede økologiske tilstand MiljøGIS for Vandområdeplanerne 2015-2021. Juni 2016
Danmarks Sportsfiskerforbund er mildes talt forundret over lovforslaget. Et forslag der bemyndiger
ministeren til at tildele akvakulturen ekstra udledning af 423 tons kvælstof, som efter DSFs overbe-
visning vil have en negativ effekt på vort vandmiljø.
Et vandmiljø der gisper. Ser vi på tilstanden (kortet ovenfor af den samlede økologiske tilstand i
fjorde og øvrige kystvande), står det meget dårligt til.
Samtidigt er det vigtigt at understrege, at udledning fra akvakulturerhvervet sker på det tidspunkt
af året, hvor andre kilder som f.eks. udvaskning fra landbrugsarealer, er på et minimum grundet
afgrødernes vækst. I hav og fjord samt langs kysterne, har algerne brugt den tilgængelige næring,
og vil få en unaturlig opblomstring ”takket være” udledningen fra specielt havbrugene.
Fosfor og BI5 udledes i store mængder, men er knap nok omtalt
Det kan undre, at den ekstra udledning af fosfor og organisk iltforbrugende slam (BI5) fra fiskepro-
duktionen ikke fylder mere i de 34 siders bemærkninger til lovforslaget. Fosfor er indsatsområde i
overfladevand opstrøms søer, og fosforvådområderne skal i perioden 2016-2021 i alt bidrage med
en reduktion af fosforudledningen til søer med 5.000 kg/år. Fosforvådområdeindsatsen skal gen-
nemføres og der er i alt afsat 84 mio. kr. til indsatsen.
Forholdet mellem udledning af kvælstof og fosfor i akvakulturerhvervet sker i et forhold på ca. 9:1.
Hvis der gives tilladelse til udledning af 432 tons kvælstof, sker der yderligere en udledning af ca.
47 tons fosfor. Denne fosformængde er mere end 9 gange den mængde der skal fjernes af fosfor-
vådområderne og som koster 84 millioner kr. Der kan naturligvis ikke sammenlignes på denne
måde, men den økologiske tilstand i de Østjyske fjorde, som er recipient for meget spildevand fra
dambrug er i dag dårlig. Hvordan vil den så ikke blive fremadrettet, med udledning af denne cock-
tail af kvælstof og fosfor mm.
Fosfor er også den væsentligste bremsende faktor for udvidelse af havbrug i forhold til aftaler i
HELCOM, hvilket ikke behandles i bemærkninger til lovforslaget.
På Folketingets hjemmeside har vi fundet Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål
nr. 254 (MOF alm. del) stillet 6. december efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
”Ministeren bedes udarbejde et kort, som illustrerer de planlagte øgede udledning af kvælstof,
som er nævnt i udkast til lovforslag om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet, som er i hø-
ring til 4/1-18, jf. MOF alm. del – bilag 125”
I svaret fra Ministeren er indsat 2 kort:
Til kortet er der flg. kommentar i ministerens svar:
Den allerede foretagne indregning i vandområdeplanerne af de 423 tons kvælstof i de enkelte
vandområder er ikke i alle henseender afgørende for, hvor der vil kunne tillades en merudledning
af kvælstof i forbindelse med de konkrete ansøgninger efter ordningen.
DSF finder det dybt problematisk at de østjyske fjorde, Vadehavet, Ringkøbing fjord, Nissum Fjord
samt Limfjorden belastes så voldsomt. Det er områder, hvor miljøtilstanden nu er ringe eller dårlig,
eller for de 2 vestjyske fjorde, er vurderet til et ringe økologisk potentiale. Derudover er det di-
rekte morsomt, at kortet viser en stor akvakulturaktivitet på øerne og Bornholm. Sågar Køben-
havns og Lolland kommune er blevet til akvakultur kommuner. Er det fordi det trods alt ser bedre
ud, hvis udledning fra de 423 tons kvælstof er fordelt over hele landet, frem for de områder, hvor
der reelt foregår akvakulturaktiviteter?
Ministerens sidste kommentarer til kortet peger i alle retninger.
Det andet kort i svaret til Søren Egge og kommentarerne virker direkte skræmmende:
Til kortet er der flg. kommentar i ministerens svar:
Kortet viser, at der i vandområder, hvor der er en udskudt kvælstofindsats til tredje planperiode,
kan være mulighed for at tillade en merudledning af kvælstof. Dette forudsætter imidlertid, at
det ikke fører til forringelse af vandområdet, og der fortsat sikres en vis forbedring af vandområ-
det. Tilladelse til øget udledning af kvælstof forudsætter herudover, at de øvrige betingelser for
at opnå miljøgodkendelse er opfyldt.
DSF opfatter denne del af svaret som om disse områder er ”opgivet” i forhold til at opnå målopfyl-
delse ved udgangen af 2027. Indsatser er udskudt og dermed sandsynligheden for målopfyldelse.
Det må være grunden til, at der svares at her er der mulighed for at tillade en merudledning. Dette
er beskæmmende, specielt fordi flere af recipienterne er habitatudpeget, og dermed underlagt in-
ternational beskyttelse.
DSF ser ikke at Natura 2000 udpegningerne er medtaget i nødvendigt omfang i bemærkningerne til
lovforslaget eller i ministersvarene til Søren Egge. Det er sikkert fordi øvelsen med at tildele de eks-
tra 423 tons kvælstof er en umulig opgave, hvis vi skal leve op til kravene i vandramme- og havstra-
tegidirektiverne, samt overholde beskyttelsen af vore Natura-2000 beskyttede arealer til lands og
til vands.
Vådområdeindsats på kvælstof og fosfor er koncentreret i områder, hvor der skal udledes mere.
De 2 kort viser status for henholdsvis N-vådområder og P-vådområder pr. marts 2017.
Grøn er gennemførte vådområdeprojekter og blå igangværende.
Disse 2 kort viser en massiv vådområdeindsats for N + P i Limfjordsoplandet, samt i oplandet til de
tidligere omtalte østjyske fjorde, samt Odense Fjord. Det sammenholdt med kortet for potentialet
for merudledning af kvælstof efter 2021 giver ingen mening.
Hvorfor bruge så mange resurser på vådområdeprojekter i oplandet til Limfjorden og Odense
Fjord, hvis regeringen har opgivet målopfyldelse inden 2027, som det tyder på i Miljø- og fødevare-
ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 254 (MOF alm. del) stillet 6. december efter ønske fra Sø-
ren Egge Rasmussen (EL).
Indsatsbekendtgørelsen og proportionalitet
På s. 8 – 9 i bemærkningerne til lovforslaget står:
Hvis myndigheden vurderer, at der ikke kan gives en tilladelse til udledning af kvælstof og fosfor
efter § 8, stk. 3, kan myndigheden efter § 8, stk. 4, i indsatsprogrambekendtgørelsen indbringe
sagen for miljø- og fødevareministeren med henblik på at indhente tilladelse til en øget påvirk-
ning i form af merudledning af kvælstof og fosfor, jf. stk. 3, til vandområder, der ikke har målop-
fyldelse på grund af næringsstofbelastning, og hvor der er opgjort et næringsstofreduktionsbe-
hov. Dette er bl.a. relevant for merudledning af kvælstof til kystvande.
Ved vurderingen af, om tilladelsen kan meddeles af miljø- og fødevareministeren, kan ifølge vej-
ledningen til indsatsbekendtgørelsen bl.a. inddrages de konkrete lokale forhold i det eller de
vandområder, der påvirkes af udledningen, omfanget af den øgede påvirkning, den samlede på-
virkning af det eller de vandområder, der påvirkes af udledningen, udviklingen i den samlede på-
virkning, omkostninger ved reduktion og proportionalitet, dvs. forholdet mellem projektets mer-
belastning og samfundets overordnede interesser i projektets gennemførelse m.v.
(Mine understregninger)
Det opfatter DSF som følger: Hvis kommunen/myndigheden vurderer, at der ikke kan gives tilla-
delse til udledning af kvælstof og fosfor (og BI5 og medicin og hjælpestoffer), henvises til § 8 stk. 4
i Indsatsbekendtgørelsen BEK nr. 1521 af 15/12/2017 og efterfølgende bringes sagen for ministeren
med henblik på at sikre tilladelse til en øget udledning.
DSF bemærker her, at sidste sætning i § 8 stk. 4 behændigt er udeladt. I denne sætning står Mini-
steren kan i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering tillade, at myndigheden meddeler tilla-
delse til den pågældende udledning.
Det er DSFs overbevisning at i særlige tilfælde ikke gælder tildeling af ekstra kvælstof til akvakul-
turerhvervet vedtaget som en del af FLP.
Propernationalitetsbegrebet bruges og nævnes i forbindelse med samfundets interesse i (akvakul-
tur) projektets gennemførelse. Men hvad med de borgere, der alle betaler i tusindvis af kroner i
vandafledningsafgift og andre bidrag til drift af de kommunale rensningsanlæg? Er det i disse bor-
geres interesse, at der nu hældes flere næringsstoffer og slam ud i det danske vandmiljø? Et vand-
miljø, som hver dansker betaler for at sikre mod at husspildevand påvirker negativt i vores vand-
miljø. Eller hvor er propernaliteten mellem at tildele akvakulturerhvervet en meget stor kvælstof-
kvote, mens der bruges milliarder for at minimere udledning af næringsstoffer fra landbrugets are-
aler?
Ved at anvende oplysninger fra MSTs hjemmeside, kan DSF konstatere, at der er anvendt 1.1 milli-
ard kroner på at fjerne 1.150 tons N i 1. planperiode 2009-15. En indsats, der skal modvirke en ne-
gativ påvirkning af de marine områder, ved at begrænse eutrofieringen langs de danske kyster/i de
indre danske farvande. Dette betyder i runde tal, at det koster 1.000.000 kroner at fjerne 1 tons N.
Et andet ”initiativ” er de målrettede efterafgrøder, som er en midlertidig ordning, der åbnede i
2017 og ophører efter 2018, hvor en ny miljøregulering træder i kraft. Der er afsat i alt 187 mio. kr.
til tilskudsordningen. Ordningen dækker 265.000 ha efterafgrøder fordelt over 2017 og 2018. De
187 millioner er udelukkende fra den danske statskasse, mens vådområdeindsatsen medfinansie-
res af EU.
Der er ingen dokumentation for denne miljøregulering virker, eller dokumentation for at de 423
tons kvælstof ikke påvirker negativt.
Tildeles et dambrug/havbrug en ekstra kvælstofmængde ved en ny miljøgodkendelse er de sikret
denne i de 8 år de er omfattet af retsbeskyttelsen. Viser det sig, at det er umuligt at opnå god til-
stand i vandmiljøet, er der landbruget tilbage til at reducere på deres nuværende udledninger.
DSF vil gentage de bemærkninger vi fremførte i forbindelse med høringssvar til miljøvurdering af
FLP:
Uenige med miljørapportens konklusioner
Vi er uenige miljørapportens konklusioner og af den overbevisning, som også forskere udtrykker, så
vil ”Pakken” medføre en merbelastning af søer, fjorde og kystvande i hele perioden frem til 2021.
Det kan undre at rapporten ikke har vurderet på den forøgede fosforpåvirkning, som jo må være en
naturlig konsekvens af en øget brug af natur- og kunstgødning. Et øget fosfor- og kvælstofbidrag
fra marker og fra en 4 dobling af produktionen i akvakulturen vil øge udvaskningen og betyde en
uhensigtsmæssig større vækst af alger og dermed en forøget risiko for forringelser i miljøtilstanden
i vore søer, fjorde, langs kysterne samt i havet. Søer, fjorde og kystvandene er omfattet af vand-
rammedirektivet og dermed vandområdeplanerne, mens de åbne havområder blandt andet er be-
skyttet i med havstrategidirektivet.
De forringelser som Pakken medfører er i klar strid med Vandrammedirektivets bestemmelser om
at de enkelte lande skal sikre vandmiljøet mod forringelser. Men vi vurderer desuden at andre di-
rektiver vil blive overtrådt med initiativerne i pakken.
En lille merudledning kan være i strid med flere EU-Direktiver
Danmarks Sportsfiskerforbund vurdere at selv en ganske lille merudledning af næringsstoffer kan
være i strid med Vandrammedirektivet. Vi vil henlede til en EU-dom C-461/13, hvor EU-Domstolen
fandt, at de miljømål, som medlemsstaterne fastsætter i medfør af vandrammedirektivet, er bin-
dende for medlemsstaterne også når projekter som f.eks. Landbrugspakken skal godkendes eller
afvises. Medlemsstaterne må ikke give tilladelse til projekter, der forringer tilstanden af et vandom-
råde. Vedrørende begrebet "forringelse af tilstanden", som ikke er defineret i vandrammedi-rekti-
vet, fandt EU-Domstolen i ovenfornævnte afgørelse, hvis det pågældende kvalitetselement som om-
handlet i bilaget allerede befinder sig i den laveste klasse, udgør enhver forringelse af dette ele-
ment imidlertid en »forringelse af tilstanden« for et overfladevandområde i den forstand, hvori
dette udtryk er anvendt i artikel 4. Ved vurderingen af forringelsen ses udelukkende på kriterierne i
vandrammedirektivets bilag V som er biologiske, Hydro morfologiske og fysisk-kemiske kriterier.
Økonomiske kriterier inddrages ikke i dommen.
Da en lang række danske søer og fjordområder i gældende vandplaner har en nuværende økologisk
tilstand svarende til dårlig eller ringe, er dette naturligvis ikke i trit med miljøvurderingen.
Afsluttende bemærkninger:
Afslutningsvis vil DSF anbefale at lovforslaget ikke vedtages. Uagtet det er en bemyndigelseslov,
der senere skal udmøntes i bekendtgørelse, vejledning samt en strategisk miljøvurdering, ser vi så
mange hindringer blandt andet en dårlig miljøtilstand i Danmarks overfladevand, samt at det er
umuligt at udlede de 423 tons kvælstof og ikke mindst de 47 tons fosfor, uden at påvirke Natura-
2000 områder negativt
Med venlig hilsen
Lars Brinch Thygesen
Natur- og Miljøkonsulent


Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 28. februar 2018
./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringssvar og høringsnotat med tilhørende bilag til
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet).
Med lovforslaget skabes hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til, at miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om kvælstofpuljer til brug for godkendelsesmyndighedens behandling og afgørelse af
sager om miljøgodkendelse af miljø- og ressourceeffektive dambrug samt visse havbrug.
Lovforslaget har været i offentlig høring i perioden 1. december 2017 - 4. januar 2018.
Følgende har fremsendt bemærkninger til udkast til lovforslag: Aquacircle, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakultur, Dansk Industri,
Havbrugsgruppen Ebeltoft, Randers Kommune og Aarhus Kommune.
Høringssvarerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslagets bestemmelser. Lovforslagets
bemærkninger om hvilke typer af dambrugsanlæg, der kan få del i kvælstofpuljerne, er dog blevet
forenklet og præciseret. Det er bl.a. blevet tydeliggjort, hvad der forstås ved miljø- og
ressourceeffektive dambrugsanlæg i lovforslagets forstand. Det er også blevet præciseret, hvordan
miljø- og ressourceeffektivitet forventes vurderet. Dette vil danne grundlag for de tildelingskriterier,
der skal fastsættes i den udmøntende bekendtgørelse. I tillæg hertil er der foretaget lovtekniske
tilpasninger i forslaget, herunder i bemærkningerne.
Esben Lunde Larsen / Katrine Nissen
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 169 Bilag 1
Offentligt


HØRINGSNOTAT
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Hav og akvakultur
Ref. MAMAE
Den 1. februar 2018
Høringsnotat vedrørende udkast til Forslag til lov om ændring
af lov om miljøbeskyttelse (Indfasning af kvælstof til
akvakulturerhvervet)
Udkast til lovforslag blev sendt i høring den 1. december 2017 til en bred kreds af myndigheder og
organisationer, jf. høringslisten. Høringsfristen udløb den 4. januar 2018.
Lovforslaget gennemfører et delelement af Fødevare- og landbrugspakken og vækstplanen ”Dansk
akvakultur i vækst”, som blev indgået af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og
Liberal Alliance. Lovforslaget skal understøtte vækst i sektoren gennem strukturudvikling mod
omlægning fra traditionelle dambrug til større og mere moderne, ressourceeffektive og miljøvenlige
dambrugsanlæg. Vækst i sektoren skal også bidrage til at udnytte de potentialer, der ligger i udvidelse
af havbrugssektoren. Med lovforslaget skabes hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til, at miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte regler om kvælstofpuljer til brug for godkendelsesmyndighedens
behandling og afgørelse af sager om miljøgodkendelse af miljø- og ressourceeffektive dambrug samt
visse havbrug.
Miljø- og Fødevareministeriet har modtaget i alt 11 høringssvar, hvoraf 3 organisationer oplyser, at de
ikke har bemærkninger.
Følgende har haft bemærkninger til udkastet:
 Aquacircle
 Danmarks Naturfredningsforening (DN)
 Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF)
 Dansk Akvakultur (DA)
 Dansk Industri (DI)
 Havbrugsgruppen Ebeltoft (HE)
 Randers Kommune (Randers)
 Aarhus Kommune (Aarhus)
Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Vandværker og Forbrugerrådet Tænk har oplyst, at de ingen
bemærkninger har til udkastet.
Høringssvarene har ikke givet anledning til egentlige indholdsmæssige ændringer i lovforslaget, men
har ført til en forenkling og præcisering af lovforslagets bemærkninger i forhold til, hvilke typer af
dambrugsanlæg der kan få del i kvælstofpuljerne. Det er bl.a. blevet tydeliggjort, hvad der forstås ved
miljø- og ressourceeffektive dambrugsanlæg i lovforslagets forstand. Det er også blevet præciseret,
hvordan miljø og ressourceeffektivitet forventes vurderet. Dette vil danne grundlag for de
tildelingskriterier, der skal fastsættes i den udmøntende bekendtgørelse. I tillæg hertil er der foretaget
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 169 Bilag 1
Offentligt
2
lovtekniske tilpasninger i forslaget, hvilket bl.a. har betydet, at lovforslagets ophævelsesbestemmelse
er udgået. Det er dog samtidig præciseret i lovbemærkningerne, at bemyndigelsen alene kan anvendes
til indfasning af de 423 tons kvælstof. Der er dermed ikke tale om en indholdsmæssig ændring.
Høringssvarene har især berørt følgende emner:
1. Generelle bemærkninger
2. Høringsparter
3. Lovteknik
4. Habitatreglerne
5. Anlæg omfattet af ordningen
5.1. Beskrivelse af RAS-anlæg og inddeling af dambrug i listepunkter efter
godkendelsesbekendtgørelsen
5.2. Definition på miljø- og ressourceeffektivitet
5.3. Prioritering af miljø- og ressourceeffektive anlæg
5.3.1. Risiko for prioritering af urealistiske projekter
5.3.2. BAT
6. Dambrug
6.1. Investering i landbaserede anlæg
6.2. Kvælstof fra dambrug i kystvandene
6.3. Puljerne til dambrug
6.4. Udledningsdata fra RAS/FREA anlæg
6.5. Indretning af saltvandsdambrug
7. Havbrug
7.1. Myndighedsdeling
7.2. Udledning fra havbrug
7.3. Havbrugsindustri ved Djurslandskyst
7.4. Miljøgodkendelsesansøgning
8. Fødevare- og Landbrugspakken
8.1. Virkemidler
8.2. Merudledning, kompensation og potentielle effekter på øvrige erhverv
9. Målopfyldelse
9.1. Udskydelse af tidspunktet for målopfyldelse
9.2. Muligheden for omfordeling af kvælstof
9.3. Yderligere udledning af kvælstof
10. Midtvejsevaluering
11. Økonomi
11.1. Beregninger for øget produktion
11.2. Tilskud under EHFF
12. Udledning af andre relevante stoffer
13. Forringelse og potentiale
I det følgende gennemgås høringssvarene og Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger til disse.
Høringssvarene er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysninger om svarenes indhold,
henvises der til de fremsendte høringssvar. Miljø- og fødevareministerens besvarelse af MOF alm. del
252-256 er vedhæftet som bilag til høringsnotatet, idet flere af høringsparterne i høringssvarene
henviser hertil.
1. Generelle bemærkninger
3
Aquacircle og DA oplyser, at lovudkastet overordnet udmønter de politiske aftaler og ambitioner.
DA er generelt tilfreds med udkastet og fremhæver, at det er særlig positivt, at
godkendelsesmyndigheden skal lægge Miljøstyrelsens afgørelse om kvælstof til grund ved
udformningen af vilkår om maksimal udledning af kvælstof i miljøgodkendelsen, samt at
Miljøstyrelsens afgørelse ikke kan påklages. Aquacircle er enig i, at øget kvælstofudledning kun skal
kunne tildeles anlæg, der er godkendt på emission.
HE mener, at afhængig af, hvor mange havbrug puljen på 43 tons kvælstof bliver fordelt på, så
vurderes den samlede tildeling at få ret begrænsede konsekvenser for miljøet. HE er derudover
generelt skeptisk i forhold til primært yderligere havbrugsproduktion og de konsekvenser, dette har for
vandmiljøet. Aarhus og Randers er generelt imod yderligere havbrugsproduktion ud for
Djurslandkysten og den miljøbelastning, det vil medføre.
DN er grundlæggende enig i, at dansk akvakulturproduktion bør foregå på miljø- og ressourceeffektive
anlæg, der gør brug af BAT til at minimere det økologiske fodaftryk fra disse produktionsanlæg. Det er
dog afgørende, at anlæggene kan godkendes i overensstemmelse med de EU-retlige forpligtelser. DN
finder således, at lovforslaget først bør vedtages, når der foreligger klarhed over landbrugspakkens
forudsætninger, alternativt at lovforslaget vedtages under forudsætning af, at der skal foretages en
evaluering af landbrugspakken, og der på det grundlag sker en justering af rammen for
merudledningen fra akvakultur, før der godkendes akvakulturanlæg efter loven.
DSF anbefaler, at lovforslaget ikke vedtages af hensyn til miljøtilstanden i Danmarks overfladevand.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Lovforslaget udmønter dele af de politiske aftaler om Fødevare- og Landbrugspakken og
vækstplanen ”Dansk akvakultur i vækst”. Lovforslagets foreslåede ordning vurderes at være
indenfor rammerne af de gældende direktiver. Lovforslagets bemyndigelsesbestemmelse foreslås
ikke at omfatte nye havbrug. De generelle bemærkninger i høringssvarene har ikke givet anledning
til egentlige indholdsmæssige ændringer i lovforslaget, men har ført til en forenkling og præcisering
af lovforslagets bemærkninger.
2. Høringsparter
Randers og Aarhus anfører henholdsvis, at de ikke er blevet hørt, og at de ikke har modtaget
høringsmaterialet eller står på ministeriets høringsliste. Aarhus fremhæver yderligere, at de har en
væsentlig interesse i lovforslaget, og anbefaler derfor, at høringsperioden forlænges, så kommunen kan
levere supplerende bidrag, som kommunen anser for nødvendigt for at kunne foretage en kvalificeret
politisk beslutning.
DN anfører, at de ikke har modtaget høringsmaterialet og ikke fremgår af høringslisten på trods af, at
de har vist meget engagement omkring netop akvakultur og landbrugspakken.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Høringsmaterialet har været offentligt tilgængeligt på høringsportalen i hele høringsperioden.
Miljø- og Fødevareministeriet beklager, at DN og DI ved en fejl ikke særskilt har modtaget
høringsmaterialet på mail. Ministeriet er dog glad for, at både DN og DI har bidraget med
høringssvar.
4
Der er som udgangspunkt ikke kutyme for særskilt at sende høringsmaterialet til alle landets 98
kommuner på mail. Bemærkningerne fra Randers og Aarhus har derfor ikke givet anledning til at
forlænge høringsperioden. Ministeriet kan dog oplyse, at ministeriet på baggrund af høringssvarene
vil sende den udmøntende bekendtgørelse særskilt til alle landets kommuner i forbindelse med den
offentlige høring af bekendtgørelsen.
3. Lovteknik
HE er ikke enig i, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at forslaget ikke indebærer forhold,
der direkte eller indirekte indeholder EU-retlige aspekter.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Det er nu præciseret i lovforslagets afsnit 8, at forslaget ikke implementerer EU-regler, men at en
række EU-direktiver opstiller de overordnede rammer for reguleringen af bl.a.
akvakulturproduktion. Dette gælder navnlig vandrammedirektivet, havstrategidirektivet,
habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og VVM-direktivet. Disse direktiver gennemgås
nærmere i lovforslagets afsnit 3.1.2.
4. Habitatreglerne
DSF mener ikke, at akvakulturerhvervet kan udlede 423 tons kvælstof, uden at det påvirker Natura
2000-områder negativt. Derudover bemærker DSF, at Natura 2000 udpegningerne ikke er medtaget i
nødvendigt omfang i lovforslagets bemærkninger eller i ministerens svar til Søren Egge Rasmussen på
alm. del spørgsmål 252-256 stillet i høringsperioden.
DN henviser til, at øget kvælstofudledning skal være i overensstemmelse med habitatdirektivet.
DA anfører, at krav om, at der ikke kan meddeles godkendelse, hvis et dambrug eller havbrug vil skade
et Natura 2000-område, er en overimplementering af habitatdirektivets art. 6, stk. 3. DA mener, at
den nuværende formulering i lovforslagets afsnit 3.1.1.3. (nu afsnit 3.1.2.3.) bør ændres med
henvisning til EU-Domstolens fortolkning og Europa-Kommissionens vejledning fra 2012 om
akvakultur og Natura 2000. DA henviser således til, at EU‐Domstolen skulle have fastslået, at et
projekt ikke nødvendigvis skader et områdes integritet, selvom det stedvis vil få alvorlige virkninger,
stedvis ødelæggelse af habitatarter eller habitatområder.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet henviser til lovforslagets bemærkninger, hvoraf det bl.a. fremgår:
”Det følger af habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 7, nr. 6, at godkendelse af virksomheder efter
miljøbeskyttelseslovens § 33, dvs. listevirksomheder, er omfattet af bekendtgørelsens § 6. Dette
indebærer, at der, inden der kan meddeles godkendelse, skal foretages en vurdering af, om
dambruget eller havbruget kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Hvis dette vurderes at
være tilfældet, skal der foretages en konsekvensvurdering af dambrugets eller havbrugets virkning
på Natura 2000-området. Viser vurderingen, at dambruget eller havbruget vil skade et Natura
2000-område, kan der ikke meddeles godkendelse.”
Miljø- og Fødevareministeriet kan desuden oplyse, at skade på Natura 2000-områder skal forstås i
lyset af direktivets artikel 6, stk. 3. Det følger af EU-domstolens praksis, at vurderingen af
virkningen på et Natura 2000-områdes integritet skal ske på baggrund af bevaringsmålsætningen
for området, som omfatter de arter og naturtyper, som området er udpeget for at beskytte, jf. bl.a.
EU-domstolens afgørelser i sag C-127/02 (Vadehavs-dommen). Denne fortolkning danner grundlag
5
for dansk praksis for, om der kan meddeles godkendelse til en plan eller et projekt, og der er således
efter Miljø- og Fødevareministeriets vurdering ikke tale om overimplementering. Det skal i den
forbindelse bemærkes, at ordet integritet vil blive indføjet i habitatbekendtgørelsen ved
førstkommende revision.
Desuden gælder, at EU’s naturdirektiver indeholder regler om at beskytte anden natur end
udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områder. Det gælder bl.a. habitatdirektivets artikel 12 om
beskyttelse af bilag IV-arter, jf. habitatbekendtgørelsens § 10 og beskyttelsen af fugles levesteder
mod forringelser, jf. fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 4, 2. punktum. Disse regler skal også
iagttages i forbindelse med administration af miljøbeskyttelsesloven.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
5. Anlæg omfattet af ordningen
5.1. RAS-anlæg og inddeling af dambrug i listepunkter efter
godkendelsesbekendtgørelsen
DA og Aquacircle savner en beskrivelse af RAS-anlæg i lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 3.1.1. DA anbefaler, at RAS-anlæg medtages under både listepunkt I 201 (saltvand) og I 202
(ferskvand). Desuden mener DA, at det er mere relevant i forhold til lovforslaget at inddele dambrug
efter miljø- og ressourceeffektivitet, og Aquacircle anfører, at der mangler en definition af
”ressourceeffektive og miljøvenlige dambrug”. Aquacircle anbefaler, at definitionen af forskellige
fiskeopdrætsanlæg følger den mængde vand, der medgår til produktionen.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Lovforslagets afsnit 3.1.1. gennemgår gældende ret, hvorfor der i dette afsnit alene redegøres for,
hvordan dambrug er inddelt i forhold til miljøgodkendelsessystemet.
Godkendelsesbekendtgørelsen inddeler dambrug på tre listepunkter, 1) I 201 – saltvandsdambrug,
bortset fra FREA-anlæg, 2) I 202 – ferskvandsdambrug og andre fiskeproduktionsanlæg, bortset fra
FREA-anlæg og 3) I 204 – FREA-anlæg (fuldt recirkulerede akvakulturanlæg). RAS står for
recirkulerede akvakultur systemer. Anlæg som benytter RAS har ikke et særskilt listepunkt i
godkendelsesbekendtgørelsen, men kan høre under alle listepunkter. Saltvandsbaserede RAS-anlæg
med udledning til recipient vil være omfattet af listepunkt I 201 og ferskvandsbaserede RAS-anlæg
med udledning til recipient vil være omfattet af listepunkt I 202. Fuldt recirkulerede saltvands- eller
ferskvandsbaserede RAS-anlæg uden direkte udledning til recipient vil dog være omfattet af
listepunkt I 204 og dermed blive betegnet som et FREA-anlæg.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til egentlige indholdsmæssige ændringer i
lovbemærkningerne, men har foranlediget en forenkling af afsnit 3.1.1. I forhold til en nærmere
definition af miljø- og ressourceeffektivitet og en inddeling af anlæg herefter henvises til afsnit 5.2.
og 5.3 i høringsnotatet.
5.2. Definitionen på miljø- og ressourceeffektivitet
DA anbefaler, at begrebet ”miljø- og ressourceeffektivitet” afklares, da det ikke fremgår af de politiske
aftaler, og opfordrer til, at der fremadrettet anvendes en mere holistisk og videnskabelig tilgang til
begrebet.
6
Aquacircle anbefaler, at begrebet ”ressourceeffektive og miljøvenlige anlæg” defineres nærmere, og
fremhæver, at produktionsbidragsmodellen og dambrugsmodellen kan anvendes til at definere
begreberne.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Bemærkningerne har givet Miljø- og Fødevareministeriet anledning til at
forenkle og præcisere lovforslagets bemærkninger i forhold til, hvad der forstås ved miljø- og
ressourceeffektive dambrug og hermed, hvilke typer af dambrugsanlæg, der er omfattet af
bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslaget. Det er således præciseret i lovbemærkningerne, at miljø-
og ressourceeffektive dambrug omfatter anlæg med miljøgodkendelser på emission, der som
minimum har recirkulering og rensegrader på niveau med såkaldte modeldambrug.
Minimumsgrænserne for recirkulering og rensegraderne fremgår af de specielle bemærkninger til §
1, nr. 1.
Ministeriet vurderer, at begrebet miljø- og ressourceeffektivitet er i overensstemmelse med de
politiske intentioner, som fremgår af aftaleteksten: ”at der kun tilføres mere kvælstof til dambrug,
der som minimum har en ressourceeffektivitet på niveau med såkaldte modeldambrug. Disse er
kendetegnet ved at være reguleret på baggrund af anlæggets udledninger og har en udpræget
anvendelse af miljøteknologi. Dette vil understøtte, at sektoren bliver mere ressourceeffektiv, og har
en markant mindre miljøbelastning per produceret enhed, end det er tilfældet på traditionelle
dambrug.”
5.3. Prioritering af miljø- og ressourceeffektive anlæg
DA anfører, at prioriteringen af dambrug efter ”miljø- og ressourceeffektivitet” bør være
kvælstofudledning pr. produceret fisk og omfanget af anvendte miljøteknologier, hvor
kvælstofudledning pr. produceret fisk bør være det vigtigste prioriteringskriterium. DA vurderer dog
ikke, at der vil være et generelt problem med at prioritere ansøgere efter omfanget af anvendte
miljøteknologier. Hertil fremhæver DA, at inddeling efter miljøteknologier vil give følgende
prioriteringsrækkefølge 1. RAS/FREA anlæg, 2. modeldambrug type 3 og 3. modeldambrug type 1,
hvorimod en tilsvarende prioriteringsrækkefølge efter kriteriet kvælstofudledning pr. produceret fisk
ikke forlods kan opstilles, da det bl.a. afhænger af anlægget og produktionen.
Aquacircle mener, at det bør være mulig at prioritere imellem anlæggene på baggrund af den
mængde kvælstof produktionsanlægget udleder pr. produktionsenhed under hensyntagen til
recipienten. Aquacircle anfører, at en tilsvarende angivelse af fosforudledning pr. produktionsenhed
vil være en naturlig følge. Aquacircle fremfører endvidere, at der er en klar sammenhæng mellem
recirkulationsgrad og anlæggenes anvendelse af miljøteknologi. Jo højere recirkulationsgrad desto
højere anvendelse af miljøteknologiske løsninger, hvilket også betyder, at den vandmængde, der
udledes, reduceres.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
For at sikre valgfrihed i forhold til anvendte teknologier har Miljø- og Fødevareministeriet ikke
ønsket at gøre adgangen til puljerne betinget af brugen af en bestemt teknologi. Adgangen til
puljerne er i stedet indrettet således, at anlæggene som minimum skal opfylde den recirkulering og
de rensegrader, som kendetegner såkaldte modeldambrug. Dette betyder, at rensegraderne som
minimum skal være 50 % på kvælstof, 65 % på fosfor og 75 % på organisk materiale, samt at
recirkuleringen som minimum skal være på 70 %.
7
På baggrund af høringssvarene har Miljø- og Fødevareministeriet i lovbemærkningerne præciseret
dette samt prioriteringsrækkefølgen i forhold til miljø- og ressourceeffektivitet, der som
udgangspunkt vil blive vurderet på baggrund af 1) udledning af kvælstof pr. produceret enhed, 2)
udledning af fosfor pr. produceret enhed, 3) udledning af organisk materiale pr. produceret enhed og
4) recirkulationsgraden, som et udtryk for anvendelsen af miljøteknologi.
5.3.1. Risiko for prioritering af urealistiske projekter
DA fremfører, at anlæg ”risikofrit” kan argumentere for en særlig lav kvælstofudledning pr. produceret
fisk, som reelt set ikke kan opnås. Da kvælstof ikke kan gå tilbage i puljen, er der dermed risiko for, at
realistiske projekter underprioriteres.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Det er hensigten, at godkendelsesmyndigheden skal vurdere, hvorvidt projektet er gennemførligt
forud for indsendelse af ansøgning om tildeling af kvælstof til Miljøstyrelsen. Når
godkendelsesmyndigheden meddeler den endelige godkendelse fastsættes en frist for udnyttelse af
godkendelsen, som normalt ikke bør fastsættes til længere end to år fra godkendelsens meddelelse.
Hvis godkendelse indeholder tilladelse til at gennemføre planlagte udvidelser eller ændringer, bør
fristen til at udnytte denne del af godkendelsen ikke overstige fem år fra godkendelsens meddelelse.
Det er i erhvervets interesse, at der ansøges om realistiske projekter, da kvælstoffet som nævnt ikke
kan gå tilbage til puljerne.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
5.3.2. BAT
DA mener, at lovforslaget i forhold til prioriteringskriterierne for dambrugsanlæggene bør henvise til
dambrugsbekendtgørelsens bilag 7, der opstiller BAT-standardkrav for dambrug udtrykt som
maksimalt tilladt kvælstofudledning pr. ton fisk.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Princippet bag dambrugsbekendtgørelsens bilag 7 med en udledning pr. tons produceret fisk på 3
parametre er i sin opbygning lig den model, der foreslås til udmøntning af kvælstofpuljerne.
Lovforslagets prioriteringskriterier for miljø- og ressourceeffektive dambrugsanlæg er dog ikke
identiske med bilag 7. Miljø- og Fødevareministeriet finder det således ikke hensigtsmæssigt med en
henvisning til dambrugsbekendtgørelsens bilag 7.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
6. Dambrug
6.1. Investering i landbaserede anlæg
Randers og HE ønsker at prioritere landbaserede anlæg med renseforanstaltninger fremfor havbrug.
HE fremhæver herudover, at havbrugsproduktion ikke er bæredygtigt, da der kan produceres flere fisk
i ferskvandsdambrugsproduktion for den samme mængde kvælstof.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Fødevare- og Landbrugspakken og vækstplanen ”Dansk akvakultur i vækst” har til hensigt at skabe
vækst i akvakultursektoren ved at udnytte de potentialer, der ligger i en udvidelse af
8
dambrugssektoren såvel som havbrugssektoren. Muligheden for at få kvælstof fra puljerne er
afhængig af, at dambrugene og havbrugene opfylder visse nærmere beskrevne betingelser.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
6.2. Kvælstof fra dambrug i kystvandene
HE anfører, at der i tabellen til svar på MOF alm. del spørgsmål 252 (vedlagt som bilag) bør skelnes
imellem udledning fra dambrug og havbrug samt oplyse, hvor meget af de 380 tons kvælstof fra
dambrug, der ender i kystvandene.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
I Fødevare- og Landbrugspakken er indeholdt en effekt af udvidelser på akvakultur på i alt 400 tons
kvælstof til kyst. Fra dambrug er indregnet 357 tons kvælstof opgjort som 380 tons kvælstof ved
udledning fratrukket retention i søer og vandløb.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
6.3. Puljerne til dambrug
Aquacircle finder ikke, at der er saglige begrundelser for at adskille puljerne på 200 tons og 180 tons,
og ønsker, at puljerne slås sammen og tildeles de mest ”ressourceeffektive og miljøvenlig anlæg”,
uanset om der er tale om nye eller eksisterende anlæg.
DA ønsker en præcisering af, at 200 tons puljen er reserveret til ferskvandsdambrug.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Det følger af Fødevare- og Landbrugspakken og vækstplanen ”Dansk akvakultur i vækst”, at 200
tons puljen skal give eksisterende dambrug muligheden for at bibeholde deres nuværende
kvælstofudledningstilladelse i forbindelse med overgangen til en ny miljøgodkendelse. For at få
adgang til puljerne, skal disse dambrug dog miljøgodkendes på emission og have en miljø- og
ressourceeffektivitet, der som minimum er på niveau med såkaldte modeldambrug.
For så vidt angår, at 200 tons er tiltænkt ferskvandsdambrug, så er det nu præciseret i lovforslagets
bemærkninger, at puljen på 200 tons er til ferskvandsdambrug. Derudover giver bemærkningerne
ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
6.4. Udledningsdata fra RAS/FREA anlæg
DA oplyser, at der i forhold til kvælstofudledning er solid empiri for modeldambrug, men at der
mangler valide udledningsdata fra RAS/FREA anlæg, da de eksisterende anlæg endnu ikke har
opereret under fuld drift i en længere periode.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Det er usikkert, hvad DA mener med validerede udledningsdata i relation til RAS/FREA anlæg, idet
anlæggene så vidt Miljø- og Fødevareministeriet er bekendt i overvejende grad måles på emission og
har mulighed for at opgøre deres samlede produktion. Miljø- og Fødevareministeriet formoder, at
DA antager, at der ikke er valide data på, at anlæggene kan leve op til de produktionsniveauer, de
har fået godkendelse på i forhold til emissionen. En evt. difference mellem de faktiske tal og vilkårene
i den konkrete miljøgodkendelse skal varetages af godkendelsesmyndigheden.
9
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
6.5. Indretning af saltvandsdambrug
Aquacircle mener, at landbaserede saltvandsproduktionsanlæg indtager vand fra stranddræn eller
anden form for dræn/boring i havbunden og ikke fra overfladevand.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet har forenklet lovforslagets bemærkninger, hvorved der er taget højde
for bemærkningerne.
7. Havbrug
7.1. Myndighedsdeling
HE anbefaler, at Miljøstyrelsen bliver godkendelsesmyndighed for alle havbrug, da de mener, at der er
en forskel på forvaltningen i kommunerne. Det anbefales yderligere, at Miljøstyrelsen i forbindelse
med godkendelsesprocessen inddrager kommunerne.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Lovforslaget lægger ikke op til at ændre, hvilken myndighed som har godkendelseskompetence for
havbrug. Kommunerne er i dag godkendelsesmyndighed for størstedelen af alle godkendelsespligtige
virksomheder. Miljø- og Fødevareministeriet har løbende fokus på at sikre, at godkendelse af
virksomheder, herunder havbrug, varetages på en effektiv måde med de bedste kompetencer. Der er
ingen planer om at ændre på godkendelseskompetencen for havbrug.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
7.2. Udledning fra havbrug
HE fremhæver, at udledningen fra havbrug ligger i sommerhalvåret, hvorfor effekten af udledningen
skal beregnes med faktor 3.
DSF vurderer, at udledninger fra særligt havbrug vil føre til en unaturlig algeopblomstring, da den
sker på et tidspunkt, hvor udledningen fra andre kilder, som f. eks. landbruget er begrænset.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet er ikke bekendt med, at der foreligger konkret forskningsmæssig
dokumentation for, at effekten af udledning af kvælstof fra akvakultur skal ganges med faktor 3 set i
forhold til andre kilder.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
7.3. Havbrugsindustri ved Djurslandskyst
Randers ønsker ikke nye havbrug etableret ved Djurslandskyst, hvilket de har tilkendegivet i et brev
sendt til miljø- og fødevareministeren den 7. december 2017. Randers mener, at planer om tilladelse
til mere havbrugsindustri ved Djurslandskyst vil belaste nærområdet med kvælstof, fosfor og organisk
stof, herunder bl.a. Randers Fjord.
10
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Ønsket om at skabe mulighed for øget havbrugsproduktion indgår i både Fødevare- og
Landbrugspakken fra 2015 og vækstplanen ”Dansk akvakultur i vækst” fra 2016. Vækstplanen skal
bl.a. bidrage til at udnytte de potentialer, der ligger i udvidelse af havbrugssektoren. Lovforslaget
skaber alene mulighed for, at visse havbrug (eksisterende) kan udvide deres produktion svarende til i
alt 43 tons kvælstof. Eventuelle afledte effekter af en øget fiskeproduktion, herunder øget udledning
af fosfor og organisk materiale, vil skulle vurderes i forbindelse med den almindelige
godkendelsesbehandling hos godkendelsesmyndighederne. En miljøgodkendelse forudsætter, at
havbruget kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med
hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Nye havbrugsanlæg er ikke omfattet af
puljeordningen og kan ikke få tilladelse til kvælstof fra puljerne.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
7.4. Miljøgodkendelsesansøgning
DA ønsker, at det tilføjes i bemærkningerne, at alle havbrug har ansøgt om miljøgodkendelse inden for
den fastsatte frist.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Det fremgår nu af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at brancheforeningen Dansk
Akvakultur oplyser, at alle havbrug har ansøgt om miljøgodkendelse inden for den fastsatte frist.
8. Fødevare- og landbrugspakken
8.1. Virkemidler
HE påpeger, at det er uafklaret, hvad der sker, hvis landbrugspakkens virkemidler ikke har den
nødvendige effekt.
DN bemærker, at der er rejst seriøst tvivl om holdbarheden af grundlaget for landbrugspakken, og at
lovforslaget først bør vedtages, når der er opnået klarhed herom. DN mener alternativt, at der først
bør godkendes akvakulturanlæg efter loven, efter at der har været foretaget en evaluering af Fødevare
og Landbrugspakken.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Med hensyn til spørgsmål om forholdet til og effekten af Fødevare- og Landbrugspakken bemærkes,
at lovforslaget baserer sig på en række forudsætninger, herunder om den samlede forventning til
kvælstofudledningen. Hvis udviklingen måtte vise sig at blive anderledes end forventet, vil der blive
taget stilling til, hvilken betydning dette eventuelt måtte få for akvakultursektoren.
8.2. Merudledning, kompensation og potentielle effekter for øvrige erhverv
Randers finder det beklageligt, at man med den ene hånd tillader forøgelse af næringsstoffer og
organiske stof til havmiljøet, og med den anden hånd anvender mange økonomiske ressourcer på at
reducere udledningerne, bl.a. igennem begrænsninger af landbrug, ekstra rensning indenfor
spildevandssektoren og generelle miljøkrav fra andre virksomheder.
11
DSF kommenterer ligeledes, at der bruges betydelige ressourcer på bl.a. vådområder,
spildevandsindsats og efterafgrøder for at reducere udledningen til kystvandområder, hvor der vil
kunne udledes mere kvælstof fra akvakultur.
DI fremhæver, at redegørelsen for de erhvervsøkonomiske effekter af lovforslaget ikke synes
fyldestgørende, da der ikke gøres rede for de potentielle negative effekter lovforslaget har for andre
erhverv. DI oplyser, at de ikke inden for den korte tidsfrist har haft mulighed for at analysere effekten
for de øvrige berørte erhverv.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Aftalen om Fødevare- og Landbrugspakken har til formål at skabe vækst for en række
fødevareerhverv, herunder landbruget og akvakulturerhvervet. For akvakulturerhvervet betyder
dette bl.a., at der stilles en bestemt mængde kvælstof (423 tons) til rådighed for erhvervet under visse
forudsætninger. Aftalen sikrer samtidig, at der er afsat finansiering til i fornødent omfang at
kompensere for den merudledning af kvælstof, som tilvejebringes. Aftalen om Fødevare- og
Landbrugspakken har derfor ikke i sig selv indvirkning på rammebetingelserne for andre erhverv i
2. vandplanperiode. Der er endnu ikke taget stilling til tilrettelæggelse af 3. vandplanperiode.
I potentialet er ikke indregnet effekterne af de yderligere, supplerende indsatser i
vandområdeplanerne 2015-2021 såsom vådområder og den kommende målrettede regulering,
hvormed der fortsat forventes en gradvis reduktion af kvælstofbelastningen og hermed grundlaget
for en forbedring af tilstanden. De statslige midler, der er afsat til f. eks. vådområder og målrettet
regulering med henblik på at forbedre tilstanden i 2021, anvendes med andre ord ikke for at give
mulighed for større udledninger fra akvakultur.
Dambrug og havbrug skal fortsat have en miljøgodkendelse, inden de etablerer sig, eller hvis de
ændrer eller udvider på en måde, som medfører forøget forurening. En miljøgodkendelse
forudsætter, at anlægget kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er
uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
9. Målopfyldelse
9.1. Udskydelse af tidspunkt for målopfyldelse
HE konstaterer, at lovforslaget lægger op til en yderligere udskydelse af tidspunktet for målopfyldelse i
de indre danske farvande. Der henviser også til konklusionen i ”Forslag til indsatsprogram under
Danmarks Havstrategi”, hvoraf det fremgår, at der ikke kan opnås god miljøtilstand i 2020. Hertil
spørges om opfyldelse af de aftalte miljømål eller implementering af vækstplanen har højest prioritet.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Med hensyn til vandrammedirektivet bemærkes, at lovforslaget ikke medfører yderligere udsættelse
af tidspunktet for opfyldelse af miljømålet (god tilstand). Det fremgår af bilag 1 i de vedtagne
vandområdeplaner, at betingelserne for at opnå god økologisk tilstand for nogle vandområder
forventes at være til stede i 2021 og for øvrige vandområder efter 2021. Lovforslaget vurderes ikke
at ville medføre, at det forventede tidspunkt for målopfyldelse udskydes yderligere.
Med hensyn til havstrategidirektivet forventer Danmark (jf. havstrategiens indsatsprogram) ikke at
nå målet om god miljøtilstand for næringsstoffer i de åbne havområder i år 2020. Det skyldes bl.a.
12
frigivelse af næringsstoffer, der er ophobet i havbunden og tilførslen af næringsrigt vand fra
Østersøen. Dette medfører, at det vil tage lang tid, før der er balance mellem næringsstofudledninger
og næringsstofkoncentrationer i de åbne danske havområder. Det er ministeriets vurdering, at de
danske udledninger af kvælstof efter lovforslagets vedtagelse fortsat vil være på et niveau, der ikke
er til hinder for, at man på sigt kan opnå god miljøtilstand i de åbne danske havområder.
9.2. Muligheden for omfordeling af kvælstof
DA mener, at omfordeling af kvælstof mellem kystvandområderne og mellem årene er en kritisk
forudsætning for at realisere vækstplanen, og det derfor bør præciseres.
Aquacircle finder det anbefalelsesværdigt, at der udvises fleksibilitet med hensyn til omfordeling
mellem årene, da det kan tage lang tid at få indhentet tilladelser og ombygget anlæg.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Det fremgår af lovforslaget, at de tre kvælstofpuljer som udgangspunkt er indregnet i
vandområdeplanerne efter forskellige principper. Det anføres dog samtidig, at denne indregning i
vandområdeplanerne ikke i alle henseender er afgørende for, hvor der vil kunne tillades en
merudledning af kvælstof igennem ordningen. Dette betyder, at der under visse forudsætninger er
mulighed for en omfordeling af nogle af de 423 tons kvælstof mellem vandområderne og mellem
årene (2018-2021). På den baggrund finder Miljø- og Fødevareministeriet ikke anledning til
yderligere at præcisere muligheden for omfordeling.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
9.3. Yderligere udledning af kvælstof
HE går ud fra, at lovforslagets kvælstofpuljer til dambrug og havbrug blot er en begyndelse i forhold til
det samlede vækstinitiativ, og at ministeren i årene fremover, hvis der træffes beslutning om eller
konstateres yderligere råderum, kan tildele erhvervet nye puljer.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Lovforslaget skaber alene hjemmel til, at ministeren kan indføre en kvælstofpuljeordning på i alt 423
tons til brug for godkendelsesmyndighedens behandling og afgørelse af sager om godkendelse af
miljø- og ressourceeffektive dambrug samt visse havbrug. Det er hensigten, at de 423 tons kvælstof
som udgangspunkt fordeles på tre puljer på henholdsvis 200 tons, 180 tons og 43 tons.
Der skabes med lovforslaget mulighed for, at nogle af de 423 tons kvælstof kan omfordeles imellem
vandområder og år, hvis det ikke fører til forringelse af vandområdet, og der fortsat sikres en vis
forbedring af vandområdet. Samlet set vil der ikke med puljeordningen kunne tillades mere kvælstof
end 423 tons.
Bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
10. Midtvejsevaluering
DA fremhæver, at det følger af lovforslaget, at ordningen ophæves automatisk med udløbet af 2.
planperiode (22. december 2021). DA anbefaler, at der gennemføres en midtvejsevaluering af
processen, således at det kan vurderes, om der er behov for at justere ordningen.
13
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Af lovtekniske årsager er bestemmelsen om, at lovforslaget ophæves den 22. december 2021 udgået.
Det er dog samtidig præciseret i lovbemærkningerne, at bemyndigelsen alene kan anvendes til
indfasning af de 423 tons kvælstof. Der er dermed ikke tale om en indholdsmæssig ændring.
Der vil være mulighed for at justere den udmøntende bekendtgørelse løbende, hvis det sker indenfor
rammerne af den overordnede bemyndigelsesbestemmelse. Ministeriet vil løbende overveje behovet
herfor.
Bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
11. Økonomi
11.1. Beregninger for øget produktion
DA anfører, at lovforslagets beregninger for gennemsnitsproduktion og gennemsnitligt bruttoudbyttet
for 2013-2015 alene omfatter modeldambrug type 1 og 3, og at forventninger til produktions- og
bruttoforøgelse afhænger af, at de 380 tons tilføres lignende modeldambrug.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet har præciseret dette i lovforslagets bemærkninger.
11.2. Tilskud under EHFF
DA og Aquacircle anfører, at der først kan ansøges om tilskud hos Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond fra 2019, hvilket vil påvirke etableringshastigheden. DA mener, at dette bør fremgå af
lovforslagets bemærkninger.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Mulighed for ansøgning af midler gennem EHFF til ombygning af dambrusanlæg er ikke en
forudsætning for at kunne ansøge om kvælstof under ordningen. En tildeling af kvælstof fra puljerne
er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der skal ske en ombygning af anlægget. Der er derfor
ikke en sammenhæng mellem udmøntning af kvælstof fra puljerne og muligheden for at ansøge om
EHFF midler. Miljø- og Fødevareministeriet gør opmærksom på, at ikke forbrugt kvælstof fra
puljerne i de individuelle år efter forslaget vil kunne overgå til det efterfølgende år.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
12. Udledning af andre relevante stoffer
DSF finder, at lovforslagets omtale af udledning af fosfor og organisk iltforbrugende slam (BI5) er
utilstrækkelig. Samtidig finder DSF, at hvis miljø- og fødevareministeren vil give tilladelse til
udledning af fosfor, BI5 samt medicin og hjælpestoffer, skal det vurderes i henhold til § 8, stk. 4 i
bekendtgørelse om indsatsprogrammer mv. Denne bestemmelse kan kun anvendes i særlige tilfælde
og efter en konkret vurdering. DSF påpeger desuden, at udledning af kvælstof fra akvakultur medfører
en øget udledning af fosfor, og at den væsentligste bremsende faktor for udvidelse af havbrug i forhold
til aftaler i HELCOM er fosfor.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
14
Godkendelsesmyndigheden vurderer fortsat andre påvirkninger end kvælstofudledning som følge af
akvakulturproduktion i henhold til gældende ret. Det er således alene vurderingen af, om der vil
kunne gives tilladelse til udledning af kvælstof, der foretages af Miljøstyrelsen. Lovforslaget
indebærer således ikke ændring af det gældende regelgrundlag for de stoffer, som DSF nævner.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
13. Forringelse og potentiale
DSF finder det med udgangspunkt i miljø- og fødevareministerens besvarelse af MOF alm. del
spørgsmål nr. 254 (vedlagt som bilag til høringsnotatet) dybt problematisk, at der vil kunne tilføres
mere kvælstof til østjyske fjorde, Vadehavet, Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Limfjorden, hvor
tilstanden er vurderet at være ringe eller dårlig. DSF vurderer, at selv en ganske lille merudledning af
næringsstoffer kan være i strid med Vandrammedirektivet, da enhver forringelse af tilstanden i
vandområder, der befinder sig i den laveste tilstandsklasse, er at betragte som en forringelse.
Vurderingen omfatter biologiske, hydromorfologiske og fysisk-kemiske kriterier.
DN anfører, at udledning af de yderligere 400 tons kvælstof fra akvakulturerhvervet er direktivstridig,
da udledningen vil indebære både forringelse i form af et skridt væk fra opnåelsen af god økologisk
tilstand og tilsidesættelse af ikke-forringelsesprincippet. DN henviser i den forbindelse til
vandrammedirektivet og EU Domstolens afgørelse i sag nr. C-461/13 (Weser), der bl.a. vedrører,
hvordan ”forringelse” i vandrammedirektivet skal forstås. DN mener ikke, at regeringen har
dokumenteret, at betingelserne for, at også midlertidige forringelser af et vandområde, der kun er
tilladte under ekstraordinære omstændigheder, er opfyldte (Sag C-461/43, præmis 67). DN finder, at
det er nødvendigt, at det dokumenteres, hvordan og hvornår forringelserne som følge af lovforslaget
vil finde sted. Planlagte indsatser kan efter DNs opfattelse ikke sikre mod forringelse i
et vandområde, heller ikke midlertidige forringelser, med mindre de planlagte indsatser er sat i værk
og har den nødvendige virkning som minimum samtidig med, at der godkendes en merudledning. DN
finder i øvrigt, at en udskudt kvælstofindsats ikke kan ligge til grund for godkendelsen af en øget
udledning af kvælstof fra akvakultur uden at komme i konflikt med EU domstolens betragtninger.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger
Ad forringelse
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at lovforslaget og de regler om administrationen af
ordningen, som vil udmønte lovforslaget, er i overensstemmelse med vandrammedirektivets ikke-
forringelsesprincip, herunder EU domstolens afgørelse i sag C-461/13 (Weser), og ikke hindrer
opfyldelse af fastlagte miljømål.
Med hensyn til spørgsmålet om hvornår, der foreligger en forringelse af tilstanden af et
overfladevand, er der redegjort nærmere herfor i bemærkningerne til udkastet til lovforslaget. EU-
domstolen har, som DN og DSF også nævner, i den såkaldte Weser-sag fastslået, hvordan
forringelse af tilstanden skal forstås i vandrammedirektivet. Ifølge EU- domstolen skal direktivet
forstås således, ”at der foreligger en forringelse, når mindst et af kvalitetselementerne som
omhandlet i dette direktivs bilag V falder et niveau, selv om denne forringelse ikke fører til, at hele
overfladevandområdet rykker en klasse ned. Hvis det pågældende kvalitetselement, som omhandlet i
bilag V, allerede befinder sig i den laveste klasse, udgør enhver forringelse af dette element
imidlertid en ”forringelse af tilstanden” for et overfladevandområde i den forstand, hvori dette
udtryk er anvendt i artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i). ”Det er således kun i de tilfælde, at der sker et
tilstandsskifte i et eller flere af kvalitetselementer, f.eks. ålegræs, eller hvor det kvalitetselement, der
15
påvirkes, allerede befinder sig i den laveste klasse, dvs. dårlig tilstand, at der er tale om en
forringelse.
Der er i bemærkningerne til lovforslaget redegjort for, at der i forbindelse med hver enkelt sag om
tildeling af kvælstof vil blive foretaget konkret vurdering af, om kvælstofudledningen fra det
pågældende havbrug eller dambrug vil kunne medføre en forringelse. Hvis dette er tilfældet, kan der
ikke tildeles kvælstof til det pågældende anlæg. Det gælder for såvel midlertidige som vedvarende
forringelser.
Der er endvidere redegjort i lovforslagets bemærkninger for, at det er forudsat, at der i planperioden
vil ske en gradvis forbedring – ikke forværring - af tilstanden.
Med hensyn til det af DN nævnte om, at de planlagte indsatser for at kunne sikre mod forringelse
skal være sat i værk som minimum samtidig med, at der sker godkendelse af merudledninger af
kvælstof, har miljø- og fødevareministeren i besvarelsen af spørgsmål nr. 254 fra Folketingets Miljø-
og fødevareudvalget nærmere redegjort for indsatsen og det forventede potentiale.
Ad potentiale
I besvarelsen af spørgsmål nr. 254 er indeholdt 2 kort, der oplyser om den forventede merudledning
henholdsvis potentialet for merudledning:
Det første kort beskriver den forventede merudledning fra akvakultur, som den er indregnet i
vandområdeplanerne 2015-2021. Denne udledning indgår i den samlede forventning til udviklingen i
kvælstofudledningen frem mod 2021, som den er lagt til grund for fastlæggelse af
vandområdeplanernes indsatsprogram samt behovet for kompenserende foranstaltninger i form af
målrettede efterafgrøder (lov nr. 310 af 4. april 2017 om ændring af lov om jordbrugets anvendelse
af gødning og om plantedække) og den forventede målrettede regulering. Det fastlagte
indsatsprogram forventes for de enkelte kystvande at sikre målopfyldelse i 2021 eller en gradvis
forbedring, så målopfyldelse vil kunne nås i en senere planperiode. De kompenserende
foranstaltninger er fastlagt af hensyn til at imødegå en forringelse af tilstanden i grund- og
kystvand i perioden 2016-2021, når der tages højde for lempelser i Fødevare- og Landbrugspakken,
herunder udledninger fra akvakultur.
Det andet kort viser potentialet for udledning fra akvakultur, når den indregnede udledning fra
akvakultur tillægges Miljø- og Fødevareministeriets forventninger til udviklingen i
kvælstofudledningen som følge af allerede vedtagne initiativer og udviklingen i landbrugserhvervet i
øvrigt. Hvor der forventes en reduceret kvælstofudledning som følge af allerede vedtagne initiativer
og udviklingen i øvrigt, vil potentialet for en forøget kvælstofudledning være større end den
indregnede udledning fra akvakultur, da der forventeligt vil kunne ske en større udledning uden at
forøge den samlede kvælstoftilførsel til vandområdet.
I potentialet er ikke indregnet effekterne af de supplerende indsatser i vandområdeplanerne 2015-
2021, såsom vådområder og den kommende målrettede regulering, hvormed der fortsat forventes en
gradvis reduktion af kvælstofbelastningen og hermed grundlaget for en forbedring af tilstanden. De
statslige midler, der er afsat til f. eks. vådområder og målrettet regulering med henblik på at
forbedre tilstanden i 2021, anvendes med andre ord ikke med henblik på at give mulighed for større
udledninger fra akvakultur.
I vandområder, hvor miljømålet om god økologisk tilstand ikke er fastlagt til 2021, og hvor der
derfor er en udskudt indsats til tredje planperiode, vil der konkret være mulighed for at tillade en
16
merudledning af kvælstof. Dette forudsætter, at det ikke fører til forringelse af vandområdet, og at
der fortsat sikres en vis forbedring af vandområdet i planperioden. For vandområder, hvor
miljømålet er fastlagt til god økologisk tilstand i 2021, er der ikke opgjort et potentiale - udover den i
Fødevare- og Landbrugspakken indregnede effekt af akvakulturudvidelser. Dette skyldes, at en
større udledning vil betyde, at den samlede kvælstoftilførsel ikke vil kunne forventes nedbragt til
målbelastningen.
Der er som udgangspunkt i Fødevare- og Landbrugspakken taget højde for de merudledninger af
kvælstof, som ordningen kan give anledning til. Den målrettede efterafgrødeordning og den
målrettede regulering dimensioneres herefter på baggrund af forventninger til udviklingen i
kvælstofudledningen.
Det faglige grundlag for opgørelse af et indsatsbehov for reduktion af kvælstoftilførslen efter 2021 er
endnu ikke er etableret. Afhængigt af bl.a. omfanget af en omfordeling og de forbedringer, der opnås
i 2. planperiode, vil der i tredje planperiode (2021-2027) eventuelt kunne være behov for at pålægge
en større indsats i oplande, hvor godkendelsesmyndighedens ansøgninger om del i kvælstofpuljerne
er større end det, som er indregnet i vandområdeplanerne.
Med hensyn til tidspunktet for opfyldelse af vandområdeplanernes miljømål (god tilstand), vurderes
lovforslaget, som nævnt ovenfor ikke at medføre yderligere udsættelse af tidspunktet for opfyldelse
af disse mål. Det fremgår således af bilag 1 i de vedtagne vandområdeplaner 2015-2021, at
betingelserne for at opnå god økologisk tilstand for nogle vandområder forventes at være til stede i
2021 og for øvrige vandområder efter 2021. Lovforslaget ændrer ikke ved dette.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.