Fremsat den 28. februar 2018 af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)

Fremsat den 28. februar 2018 af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)
Forslag
til
Lov om ændring af færdselsloven og lov om registrering af køretøjer
(Indførelse af dagsgebyr ved manglende betaling af ansvarsforsikringspræmie for motordrevne køretøjer m.v.)
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar
2017, som ændret bl.a. ved lov nr. 696 af 8. juni 2017 og
senest ved lov nr. 1559 af 19. december 2017, foretages
følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet
om urimelig handelspraksis), EU Tidende 2005, nr. L 149,
side 22-39«: »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2014/47/EU af 3. april 2014 om syn ved vejsiden af
erhvervskøretøjer, der kører på Unionens område, og om op-
hævelse af direktiv 2000/30/EF, EU-Tidende 2014, nr. L
127, side 134«.
2. I § 106 indsættes som stk. 4-7:
»Stk. 4. Ejeren eller den person (brugeren), der har varig
rådighed over et motordrevet køretøj, som skal registreres
eller godkendes, kan pålægges et gebyr for manglende op-
fyldelse af forsikringspligten i § 105, stk. 1, 1. pkt. For mo-
tordrevne køretøjer, der ikke skal registreres eller godken-
des, kan gebyret pålægges den, der bruger køretøjet eller la-
der det bruge på vej. For selvkørende motorkøretøjer, der er
omfattet af stk. 3, kan gebyret pålægges tilladelsesindehave-
ren. Gebyret kan pålægges for hver påbegyndt dag, det mo-
tordrevne køretøj er uforsikret.
Stk. 5. Gebyr efter stk. 4 pålægges af og skal indbetales til
Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring
(DFIM). Det er en betingelse for pålæggelse af gebyr, at der
til den, som gebyr kan pålægges, jf. stk. 4, forudgående er
blevet fremsendt skriftlig meddelelse om, at gebyret kan på-
lægges, og om at gebyret er tillagt udpantningsret, jf. § 107,
stk. 3, 1. pkt. Meddelelsen skal fremsendes i tide til, at den,
som forsikringspligten påhviler, jf. stk. 4, har rimelig tid til
at agere på baggrund af meddelelsen ved at opfylde forsik-
ringspligten i § 105, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 6. Det er en betingelse for tegning af ansvarsforsik-
ring for et motordrevet køretøj, at skyldige gebyrer, som for-
sikringstageren er pålagt i henhold til stk. 4, er betalt.
Stk. 7. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter
bestemmelser om gebyr for manglende opfyldelse af forsik-
ringspligten, herunder bestemmelser om gebyrets størrelse
og betaling samt administration af ordningen og hermed for-
bunden pligtmæssig videregivelse af personoplysninger.«
3. I § 107, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »Præmier for forsik-
ringen«: »og gebyr i henhold til § 106, stk. 4,«.
Skatteministeriet
§ 2
I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse
nr. 720 af 30. maj 2017, som ændret ved § 3 i lov nr. 715 af
25. juni 2010 og § 1 i lov nr. 1431 af 11. december 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I § 17, stk. 2, indsættes efter »virksomhedstyper«: »m.v.«.
2. I § 17, stk. 2, indsættes som nr. 8:
»8) Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsik-
ring (DFIM).«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Lovforslag nr. L 152 Folketinget 2017-18
Transport-, Bygnings- og Boligmin., j.nr. 2017-3384
CX000348
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og lovforslagets baggrund
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Indførelse af ordning for opkrævning af dagsgebyr
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Færdselsloven
2.1.1.2. Forsikringsaftaleloven
2.1.1.3. Bekendtgørelse om ansvarsforsikring for motorkøretøjer
mv.
2.1.1.4. Lov om behandling af personoplysninger og databeskyttel-
sesforordningen
2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.2. Etablering af terminaladgang for DFIM til Køretøjsregisteret
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning og lovforslagets baggrund
I medfør af færdselslovens regler har ejeren eller den varige
bruger af et motordrevet køretøj pligt til at tegne en ansvars-
forsikring for køretøjet. I de tilfælde, hvor ejeren eller den
varige bruger til trods herfor ikke har tegnet en sådan an-
svarsforsikring eller undlader at betale forsikringspræmien,
dækkes forvoldte skader af Dansk Forening for International
Motorkøretøjsforsikring (DFIM). DFIM er en garantiord-
ning, som bl.a. har til formål at behandle sager og udbetale
erstatning i tilfælde, hvor skaden er forvoldt af uforsikrede
og ukendte motordrevne køretøjer. Alle forsikringsselska-
ber, der tegner ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer i
Danmark, skal være medlem af DFIM.
Når en sag, hvor skaden er forvoldt af et uforsikret eller
ukendt motordrevet køretøj, er færdigbehandlet med udbeta-
ling af erstatning til skadelidte, har DFIM fuld regresret
overfor den uforsikrede ejer eller varige bruger med hele
skadesudgiften. Denne regresret, der oprindelig er tiltænkt
som den primære finansiering af DFIM´s virksomhed på
området, har ikke den tilsigtede virkning, idet det er mini-
malt, hvad der herigennem tilbagebetales af de uforsikrede
ejere eller varige brugere.
Hovedparten af DFIM´s udgifter til erstatningsudbetalinger
for skader forvoldt af uforsikrede og ukendte motordrevne
køretøjer betales derfor af de enkelte ansvarsforsikringssel-
skaber. Ansvarsforsikringsselskaberne bruger en del af præ-
mien fra de enkelte forsikringstagere til at dække DFIM´s
udgifter. Det betyder med andre ord, at de uforsikrede ejere
eller varige brugere ikke betaler for de skader, som de for-
volder, men at udgiften hertil i stedet betales af de lovlydige
køretøjsejere, der har tegnet ansvarsforsikring.
Tal fra Automobilforsikringsselskabernes Fællesregister
(database, hvor alle der ikke betaler ansvarsforsikringspræ-
mie registreres) viser, at antallet af uforsikrede motordrevne
køretøjer i en længere årrække har ligget på ca. 50.000 ejere
eller varige brugere, som mindst én dag har haft et motor-
drevet køretøj uforsikret. DFIM´s udgifter til erstatningsud-
betalinger for skader forvoldt af uforsikrede og ukendte mo-
tordrevne køretøjer varierer fra år til år, men har over de se-
neste fem år gennemsnitlig udgjort 45,1 mio. kr. pr. år.
Lovforslagets formål er at indføre en ordning, der i højere
grad sikrer, at ejere eller varige brugere af uforsikrede køre-
tøjer betaler for de skader, som de selv forvolder. Det fore-
slås derfor, at de uforsikrede ejere eller varige brugere skal
kunne opkræves et dagsgebyr for hver dag, hvor færdselslo-
vens forsikringspligt ikke er overholdt. Herved vil den gæl-
dende solidariske finansieringsordning mellem de lovlydige
2
forsikringstagere overgå til en mere rimelig solidarisk ord-
ning mellem de uforsikrede ejere eller varige brugere.
Lovforslagets ordning skal endvidere virke motiverende på
de uforsikrede ejere eller varige brugere, da den kumulerede
værdi af dagsgebyrerne hurtigt overstiger den forsikrings-
præmie, der skulle være betalt.
Sverige, Norge og Finland har tilsvarende ordninger for så
vidt angår uforsikrede motordrevne køretøjer. I Sverige,
hvor ordningen har eksisteret siden 1978, har ordningen
medført, at andelen af uforsikrede køretøjer i Sverige i dag
er omkring 1 pct., mens andelen var ca. 3 pct., før ordningen
blev indført. Til sammenligning er ca. 1,6 pct. af de danske
motordrevne køretøjer ifølge oplysninger fra Forsikring &
Pension i dag uforsikrede. Forsikring & Pension anslår, at
indførelsen af en opkrævningsordning også i Danmark vil
kunne medføre en reduktion af andelen af uforsikrede køre-
tøjer til ca. 1/3 af det nuværende niveau.
Lovforslaget indeholder endvidere en hjemmel for trans-
port-, bygnings- og boligministeren til at fastsætte de nær-
mere regler om dagsgebyrets størrelse og betaling samt ad-
ministration af ordningen og hermed forbunden pligtmæssig
videregivelse af personoplysninger. De nærmere regler her-
om vil blive fastsat ved en ændring af bekendtgørelse nr.
579 af 6. juni 2007 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer
mv.
Af hensyn til ordningens administration, er det nødvendigt,
at DFIM kan tildeles terminaladgang til oplysninger i Køre-
tøjsregisteret om identiteten af et køretøjs nuværende og for-
henværende ejere og brugere, herunder oplysninger om per-
sonnummer og cvr-nummer.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Indførelse af ordning for opkrævning af dagsgebyr
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Færdselsloven
Ifølge færdselslovens § 105, stk. 1, 1. pkt., skal krav om er-
statning for skader forvoldt af motordrevne køretøjer være
dækket af en forsikring i et ansvarsforsikringsselskab, der
har Finanstilsynets tilladelse (koncession) til at drive forsik-
ringsvirksomhed. Bestemmelsen indeholder således en for-
sikringspligt.
Forsikringspligten påhviler ejeren eller den person (bruge-
ren), der har varig rådighed over køretøjet, hvis der er tale
om motordrevne køretøjer, der skal registreres eller godken-
des, jf. § 106, stk. 1. Hvem der er ejer, afgøres som ud-
gangspunkt ud fra dansk rets almindelige regler om ejen-
domsret. Det er det reelle ejerforhold, som er afgørende, og
ikke hvad der er anført i Køretøjsregisteret. I praksis må re-
gistreringsforholdene i langt de fleste tilfælde dog antages at
være i overensstemmelse med de reelle forhold.
Som tilfælde, hvor ejerbegrebet i færdselslovens § 106, stk.
1, afviger fra danske rets almindelige regler om ejendoms-
ret, kan nævnes, at køberen af en bil købt på kredit med
ejendomsforbehold vil blive anset for ”ejer” i færdselslo-
vens forstand. I visse tilfælde kan ejendomsretten efter de
almindelige regler om ejendomsret gå over til køber, selvom
den fysiske overgivelse ikke har fundet sted. Køber vil dog
her i almindelighed først blive anset som ejer i færdselslo-
vens forstand, når køretøjet går ud af sælgerens besiddelse.
Som bruger i relation til § 106, stk. 1, anses den, der har
selvstændig, varig rådighed over køretøjet i egen interesse.
Ved mere flygtige udlån af et køretøj, f.eks. til familie eller
venner til brug for enkelte ture og kortvarige lejeforhold, vil
brugeren ikke have varig rådighed over køretøjet. For at en
bruger må anses for en varig bruger, vil køretøjet skulle stil-
les til fri rådighed for vedkommende i en længere eller ikke
på forhånd fastlagt periode. Dette kan være tilfældet, hvis en
person i en længere periode hovedsageligt har været eneste
bruger af f.eks. sine forældres bil. En leasingtagers brug af
et leaset køretøj må også anses for et varigt brugsforhold.
For motordrevne køretøjer, der ikke skal registreres eller
godkendes, påhviler forsikringspligten den, der bruger køre-
tøjet eller lader det bruge på vej, jf. § 106, stk. 2. Det bety-
der i praksis, at forsikringspligten i § 106, stk. 2, påhviler
ejeren, hvis denne selv bruger køretøjet eller lader det bruge
i egen interesse. Hvis køretøjet benyttes af andre, som har
selvstændig rådighed over køretøjet og benytter det i egen
interesse (selvstændig bruger), anses den pågældende for
bruger i relation til § 106, stk. 2, og forsikringspligten på-
hviler i disse tilfælde den selvstændige bruger. I relation til
§ 106, stk. 2, er det således ikke en betingelse for brugeran-
svar for forsikringspligten, at brugeren har haft varig rådig-
hed over køretøjet.
Eksempler på motordrevne køretøjer omfattet af § 106, stk.
2, er lille knallert af ældre dato (erhvervet som fabriksny før
den 1. juli 2006) og visse traktorer og motorredskaber.
For selvkørende motorkøretøjer, der er omfattet af forsøgs-
ordninger efter § 92 g, stk. 1, påhviler forsikringspligten til-
ladelsesindehaveren, jf. § 106, stk. 3. Bestemmelsen medfø-
rer, at forsikringspligten efter færdselslovens § 105, stk. 1,
1. pkt., altid påhviler tilladelsesindehaveren under det på-
gældende forsøg. Forsikringspligten påhviler i disse tilfælde
således hverken ejer, varig bruger eller selvstændig bruger,
hvis disse er en fra tilladelsesindehaveren forskellig person.
Præmier for ansvarsforsikringen er tillagt udpantningsret, jf.
§ 107, stk. 3, 1. pkt. Er forsikring tegnet for et større beløb
end efter § 105, stk. 2, gælder denne regel hele præmien, jf.
§ 107, stk. 3, 2. pkt. Den ved færdselslovens tillagte udpant-
ningsret medfører, at krav om forfalden ansvarsforsikrings-
præmie umiddelbart kan inddrives ved udlæg af fogedretten,
jf. retsplejelovens § 478, stk. 2. Det er således ikke nødven-
digt først at tilvejebringe et særligt grundlag for tvangsfuld-
byrdelse, som f.eks. dom, kendelse eller betalingspåkrav
3
med fogedrettens påtegning efter retsplejelovens § 477 e,
stk. 2.
Manglende opfyldelse af forsikringspligten i § 105, stk. 1, 1.
pkt., straffes i medfør af § 118, stk. 1, nr. 1, med en bøde på
1.000 kr., jf. § 118 a, stk. 1, 1. pkt.
2.1.1.2. Forsikringsaftaleloven
Bekendtgørelse nr. 1237 af 9. november 2015 af lov om for-
sikringsaftaler med senere ændringer (forsikringsaftalelo-
ven) indeholder i lovens kapitel 1 en række bestemmelser,
der er fælles for alle forsikringsarter. Disse gælder således
også for ansvarsforsikring af motordrevne køretøjer.
I medfør af forsikringsaftalelovens § 12, stk. 1, skal præ-
mien for forsikringen betales senest 21 dage efter selskabets
påkrav herom.
Hvis præmien ikke betales, følger det af § 13, stk. 1, at sel-
skabet kan opsige forsikringsaftalen med den virkning, at af-
talen ophører, hvis præmien ikke er betalt senest 21 dage ef-
ter opsigelsen. Opsigelse kan i medfør af bestemmelsen tid-
ligst ske 14 dage efter udløbet af betalingsfristen efter § 12,
stk. 1. Det betyder, at meddelelse om opsigelse tidligst kan
afgives 35 dage efter forsikringsselskabets påkrav herom, og
at forsikringsaftalen først kan betragtes som opsagt 21 dage
efter meddelelsen om opsigelse. Der skal således i henhold
til forsikringsaftalelovens regler som minimum gå 56 dage
(8 uger) fra forsikringsselskabets påkrav om betaling, før
forsikringen kan betragtes som ophørt.
Ifølge § 13, stk. 2, skal opsigelsen efter stk. 1 angive, at for-
sikringsaftalen ophører, hvis præmien ikke betales inden den
fastsatte frist. Opsigelsen skal endvidere oplyse om mulig-
heden for efter § 14 at bringe forsikringsaftalen til at løbe på
ny. Fristerne efter § 13, stk. 1, 1. pkt., og § 14, 2. pkt., reg-
nes først fra det tidspunkt, hvor disse oplysninger er givet.
Når de minimum 8 uger er gået, og proceduren i forsikrings-
aftaleloven er fulgt, betragtes et køretøj som uforsikret.
Ifølge forsikringsaftalelovens § 14 kan forsikringsaftalen
bringes til at løbe på ny, hvis den for sene betaling af præ-
mien skyldes særligt undskyldende omstændigheder, og
præmien samt eventuelle renter og omkostninger betales
uden ugrundet ophold efter betalingshindringens ophør. For-
sikringsaftalen løber i sådanne tilfælde på ny fra dagen efter,
at betaling sker. Betaling skal dog ske senest 3 måneder ef-
ter udløbet af opsigelsesfristen efter § 13, stk. 1. Er forsik-
ringsaftalen indgået for en bestemt periode, skal betaling til-
lige ske inden udløbet af denne periode.
Ifølge forsikringsaftalelovens § 17, stk. 1, kan §§ 12-16 ikke
ved aftale fraviges til skade for forsikringstageren eller den
sikrede, hvis der er tale om forbrugerforsikring. § 12, stk. 1,
kan dog fraviges som led i en løbende aftale om betaling af
præmien ved betalingsoverførsel. For så vidt angår betaling
af første præmie, følger det endvidere af § 17, stk. 2, at det
kan aftales, at forsikringsaftalen ophører, hvis præmien ikke
betales inden en rimelig frist efter selskabets påkrav om be-
taling. Fristen i § 14, 2. pkt., regnes i givet fald fra tidspunk-
tet for aftalens ophør.
2.1.1.3. Bekendtgørelse om ansvarsforsikring for motorkø-
retøjer mv.
Bekendtgørelse nr. 579 af 6. juni 2007 om ansvarsforsikring
for motorkøretøjer mv. (ansvarsbekendtgørelsen) indeholder
en række administrativt fastsatte regler om bl.a. krav til for-
sikringsselskaber, der udbyder ansvarsforsikring for motor-
drevne køretøjer, tegning og ophør af ansvarsforsikring, ska-
devolderens og forsikringsselskabers hæftelse over for ska-
delidte og behandling af erstatningskrav. Bekendtgørelsen
indeholder også regler om DFIM´s virke som garantifond
(erstatning for skader forvoldt af ukendte eller uforsikrede
motordrevne køretøjer), DFIM´s virke som informations-
kontor (udveksling af oplysninger om forsikringer på motor-
drevne køretøjer mellem udenlandske informationskontorer
og danske selskaber) og DFIM´s virke som dansk erstat-
ningsorgan ved uheld i udlandet.
Ifølge bekendtgørelsens § 8, stk. 1, må forsikring af et regi-
streringspligtigt, motordrevet køretøj ikke tegnes, hvis for-
sikringstageren skylder præmie for en tidligere forsikring
vedrørende samme køretøj, der er forfalden inden for de
sidste to år. En forsikring af et registreret, motordrevet køre-
tøj tegnet i strid hermed ophører uden videre.
Præmierestance for en forsikring, der oprindelig er tegnet
for et andet køretøj, men overført til et nyt køretøj, fører ik-
ke til forsikringens ophør, hvis restancen er opstået, inden
forsikringen blev overført til det nye køretøj, jf. § 8, stk. 2.
Køretøjsregisteret (tidligere Centralregisteret for Motorkøre-
tøjer) er et fælles register for hele landet, hvor der registre-
res oplysninger om hvert enkelt køretøj og køretøjets tilhørs-
forhold. Køretøjsregisteret forvaltes af SKAT, og registre-
ring kan kun ske, hvis der i overensstemmelse med færdsels-
loven er tegnet en ansvarsforsikring for køretøjet.
Med henblik på at sikre opdaterede oplysninger i Køretøjs-
registeret indeholder ansvarsbekendtgørelsen en række reg-
ler i §§ 9 og 10 om forsikringsselskabernes indberetning af
oplysninger til Køretøjsregisteret.
Ifølge § 9, stk. 1, skal forsikringsselskabet sende en medde-
lelse til Køretøjsregisteret, hvis en forsikring af et registre-
ret, motordrevet køretøj ophører af anden grund end sel-
skabsskift. Hvis forsikringen ophører som følge af, at forsik-
ringen er tegnet på trods af præmierestance på en tidligere
forsikring for samme køretøj, jf. § 8, stk. 1, skal meddelelse
om forsikringsophør sendes straks til Køretøjsregisteret, jf. §
8, stk. 2. Hvis forsikringsophøret skyldes præmierestance
vedrørende den aktuelle forsikring må meddelelse i henhold
til stk. 1 tidligst afsendes således, at den modtages af Køre-
tøjsregisteret 10 uger efter, at præmien er forfaldet til beta-
ling, jf. § 9, stk. 3.
4
Det følger af § 9, stk. 4, at hvis en forsikring ophører af an-
dre grunde end de, der er nævnt i § 9, stk. 2 og 3 (tegning af
forsikring på trods af præmierestance for en tidligere forsik-
ring og præmierestance for en aktuel forsikring), må medde-
lelse i henhold til stk. 1 tidligst afsendes, således at den
modtages af Køretøjsregisteret 14 dage før forsikringens op-
hør. Som eksempler, der er omfattet af § 9, stk. 4, kan næv-
nes forsikringsophør på grund af selskabsskifte eller ejer-
skifte.
Hvis Køretøjsregisteret har underrettet det pågældende sel-
skab om, at køretøjet er blevet forsikret i et andet forsik-
ringsselskab eller er slettet af registeret, skal selskabet ikke
give Køretøjsregisteret meddelelse efter bestemmelserne i §
9, stk. 1, jf. § 9, stk. 5.
Når Køretøjsregisteret har modtaget meddelelse i henhold til
§ 9, stk. 1, og det konstateres, at køretøjet ikke er afmeldt,
og at ny fyldestgørende forsikring ikke foreligger, inddrages
køretøjets nummerplader, jf. § 10, stk. 1.
Det følger af § 10, stk. 2, at selvom forsikringen er ophørt,
vedbliver selskabet i forhold til tredjemand at hæfte for en-
hver skade, der indtræder indtil 4 uger efter ophøret, med-
mindre anden fyldestgørende forsikring er tegnet. Det følger
endvidere af § 10, stk. 2, at hvis forsikringen er ophørt, in-
den Køretøjsregisteret har modtaget meddelelse i henhold til
§ 9, stk. 1, vedvarer selskabets hæftelse indtil 4 uger fra
meddelelsens modtagelse.
Det følger af ansvarsbekendtgørelsens § 19, stk. 2, at DFIM
som garantifond umiddelbart overfor skadelidte erstatter
skade som følge af uheld i Danmark, der er forvoldt af et
ukendt, motordrevet køretøj. Det er en forudsætning for ud-
betaling af erstatning for tingsskade, at der samtidig udbeta-
les erstatning for personskade.
Det følger endvidere af § 19, stk. 3, at DFIM som garanti-
fond umiddelbart overfor skadelidte erstatter skade som føl-
ge af uheld i Danmark, der er forvoldt af et motordrevet kø-
retøj, for hvilket forsikring ikke er tegnet, eller for hvilket
forsikring er tegnet, men ophævet af selskabet eller ikke
holdt i kraft.
Ifølge ansvarsbekendtgørelsens § 21, stk. 4, kan DFIM efter
dansk rets almindelige regler søge regres mod eventuelle an-
svarlige for erstatning. Det betyder, at DFIM efterfølgende
kan rette et krav om betaling for udbetalt erstatning mod den
uforsikrede skadevolder, da DFIM har betalt erstatningen på
vegne af skadevolder.
2.1.1.4. Lov om behandling af personoplysninger og databe-
skyttelsesforordningen
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplys-
ninger med senere ændringer (persondataloven) indeholder
regler om behandling af personoplysninger, som helt eller
delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og
for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er
eller vil blive indeholdt i et register.
Behandling af almindelige, ikke-følsomme personoplysnin-
ger kan i medfør af persondatalovens § 6, stk. 1, bl.a. finde
sted, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en
retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. § 6,
stk. 1, nr. 3, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn
til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tred-
jemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt,
jf. § 6, stk. 1, nr. 6.
Det følger af lovens § 48, stk. 1, at der forinden iværksættel-
se af en behandling af oplysninger, som foretages for en pri-
vat dataansvarlig, skal foretages anmeldelse til Datatilsynet
af den dataansvarlige eller dennes repræsentant, jf. dog § 49.
Ifølge § 50, stk. 1, nr. 2, skal Datatilsynets forudgående til-
ladelse indhentes til en behandling, som er omfattet af an-
meldelsespligten i § 48, hvis behandlingen af oplysningerne
sker med henblik på at advare andre mod forretningsforbin-
delser med eller ansættelsesforhold til en registreret – så-
kaldte advarselsregistre.
Automobilforsikringsselskabernes Fællesregister for Motor-
køretøjsforsikring (Fællesregisteret) er et advarselsregister,
der har til formål at advare ansvarsforsikringsselskaberne
mod forsikringstagere med præmierestancer eller afvigende
skadeforløb således, at der kan stilles skærpede betingelser
for indgåelse af en forsikringsaftale. DFIM er dataansvarlig
for Fællesregisteret, og Datatilsynet har den 31. marts 2001
givet tilladelse til den behandling af personoplysninger, der
foregår i relation til Fællesregisteret.
Datatilsynets tilladelse er givet på en række vilkår. For så
vidt angår registrering i Fællesregisteret på grund af præ-
mierestance fremgår det af vilkår 6, at et forsikringsselskab i
medfør af en aftale fra 1980 mellem Justitsministeriet og
Assurandør-Societetet (nu Forsikring & Pension) kan afmel-
de et køretøj i Køretøjsregisteret, når 1) forfalden præmie ik-
ke er betalt, 2) der er gået mindst 10 uger fra forfaldsdag, 3)
selskabet mindst to gange efter påkrav har sendt erindrings-
skrivelser til forsikringstageren, og 4) selskabet ikke har
modtaget meddelelse fra Køretøjsregisteret om, at køretøjet
er slettet af registeret. Med hensyn til de to erindringsskri-
velser skal det som minimum af den sidste erindringsskri-
velse fremgå, at forsikringen bliver slettet, og at politiet bli-
ver underrettet med nummerpladefjernelse til følge. Det skal
endvidere fremgå, at udpantning for forfalden præmie kan
ske, og at genoptagelse af forsikring efter betalingsfristens
udløb kun kan ske på skærpede vilkår, og efter at restancen
er betalt.
Når afmelding af et køretøj til Køretøjsregisteret er sket,
skal der samtidig gives forsikringstageren og Fællesregiste-
ret meddelelse om, at køretøjet er slettet på grund af præ-
misrestance (registrering i Fællesregisteret), jf. vilkår 7 i Da-
tatilsynets tilladelse. Meddelelsen skal have den ordlyd, der
fremgår af vilkår 7, og skal bl.a. indeholde oplysninger om,
at der er sket indberetning til Fællesregisteret, navn og
adresse på den dataansvarlige (DFIM), behandlingens for-
5
mål, mulighed for indsigtsret i de registrerede oplysninger
og oplysninger om klageadgang til Datatilsynet.
Den aftale, der henvises til i vilkår 6 i Datatilsynets tilladel-
se, er reelt en aftale indgået mellem Assurandør-Societetet
(nu Forsikring & Pension) og de enkelte selskaber. Aftalen
har karakter af et branchekodeks og må alene anses for at
være gældende for så vidt andet ikke fremgår af lov eller
regler fastsat i medfør af lov. Aftalen kan derfor også æn-
dres af forsikringsbranchen selv, så længe det sker inden for
rammerne af gældende ret.
For så vidt angår behandling af oplysninger om personnum-
mer, følger det af persondatalovens § 11, stk. 1, at offentlige
myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer
med henblik på en entydig identifikation eller som journal-
nummer.
Private må i henhold til § 11, stk. 2, behandle oplysninger
om personnummer, når det følger af lov eller bestemmelser
fastsat i henhold til lov (§ 11, stk. 2, nr. 1), den registrerede
har givet sit udtrykkelige samtykke hertil (§ 11, stk. 2, nr. 2)
eller behandlingen alene finder sted til videnskabelige eller
statistiske formål, eller hvis der er tale om videregivelse af
oplysninger om personnummer, når videregivelsen er et na-
turligt led i den normale drift af virksomheder m.v. af den
pågældende art, og når videregivelsen er af afgørende betyd-
ning for at sikre en entydig identifikation af den registrerede
eller videregivelsen kræves af en offentlig myndighed (§ 11,
stk. 2, nr. 3).
Fra den 25. maj 2018 afløses persondataloven af bl.a. en ny
generel forordning om beskyttelse af personoplysninger
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679
af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-
delse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger mv. (databeskyttelsesfor-
ordningen)). Databeskyttelsesforordningen vil have direkte
virkning i Danmark.
Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 6 er behandling
af almindelige, ikke-følsomme oplysninger bl.a. lovlig, hvis
behandling er nødvendig for at overholde en retlig forplig-
telse, som påhviler den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, li-
tra c), eller hvis behandling er nødvendig af hensyn til udfø-
relse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører
under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarli-
ge har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e).
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2,
at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre specifikke
bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningens
bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse
af stk. 1, litra c) og e), ved at fastsætte mere præcist speci-
fikke krav til behandling og andre foranstaltninger for at sik-
re lovlig og rimelig behandling. Artikel 6, stk. 3, indeholder
krav om, at grundlaget for behandling i henhold til stk. 1, li-
tra c) og e), skal fremgå af EU-retten eller medlemsstaternes
nationale ret. Det følger endvidere af stk. 3, at dette rets-
grundlag kan indeholde specifikke bestemmelser med hen-
blik på at tilpasse anvendelsen af bestemmelserne i databe-
skyttelsesforordningen. I den forbindelse er oplistet en ikke
udtømmende liste over eksempler på, hvad de specifikke be-
stemmelser kan indeholde. Dette kan bl.a. være de generelle
betingelser for behandling, typer af oplysninger, der skal be-
handles, berørte registrerede og hvem oplysningerne må vi-
deregives til samt med hvilket formål.
Bestemmelserne i artikel 6, stk. 2 og 3, skal forstås i sam-
menhæng med forordningens præambelbetragtning nr. 10,
hvoraf bl.a. fremgår, at forordningen ikke udelukker, at
medlemsstaternes nationale ret fastlægger omstændigheder-
ne i forbindelse med specifikke behandlingssituationer, her-
under mere præcis fastlæggelse af de forhold, hvorunder be-
handling af personoplysninger er lovlig.
Sammenholdt med præambelbetragtning nr. 10 fastsætter ar-
tikel 6, stk. 2 og 3, således at medlemsstaterne har mulighed
for at præcisere anvendelsen af databeskyttelsesforordnin-
gens bestemmelser om behandling i de situationer, som ve-
drører behandling på baggrund af retlig forpligtelse (artikel
6, stk. 1, litra c)) eller af hensyn til udførelse af en opgave i
samfundets interesse eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse (artikel 6, stk. 1, litra e)).
For så vidt angår behandling af personnumre følger det af
databeskyttelsesforordningens artikel 87, at medlemsstater-
ne nærmere kan fastsætte de specifikke betingelser for be-
handling af et nationalt identifikationsnummer eller andre
almene midler til identifikation. I så fald anvendes det natio-
nale identifikationsnummer eller ethvert andet alment mid-
del til identifikation udelukkende med de fornødne garantier
for den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder i hen-
hold til forordningen.
Som supplement til reglerne i forordningen har justitsmini-
steren den 25. oktober 2017 fremsat forslag til en ny generel
databeskyttelseslov (lovforslag nr. L 68 af 25. oktober
2017).
I henhold til lovforslag nr. L 68 af 25. oktober 2017 kommer
den nye databeskyttelseslov til at indeholde regler om ind-
hentelse af tilladelse til privates behandling af personoplys-
ninger med henblik på at føre advarselsregistre, der svarer til
den gældende persondatalovs § 50, stk. 1, nr. 2. Den nye da-
tabeskyttelseslov kommer endvidere i henhold til lovforsla-
get til at indeholde regler om behandling af personnumre,
der i det væsentligste svarer til den gældende persondatalovs
§ 11.
2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
DFIM udbetaler årligt i gennemsnit 45,1 mio. kr. i erstatnin-
ger for skader forvoldt af uforsikrede og ukendte køretøjer.
Disse udgifter betales i praksis i sidste ende af de køretøjs-
ejere, der har tegnet forsikring via en forhøjet forsikrings-
præmie. Dette er efter Transport-, Bygnings- og Boligmini-
steriets opfattelse ikke rimeligt.
6
I stedet bør de uforsikrede ejere eller varige brugere i større
omfang betale for de skader, som de forvolder. Dette kan
opnås ved at pålægge uforsikrede ejere eller varige brugere
et dagsgebyr for hver dag færdselslovens forsikringspligt ik-
ke er overholdt, og lade de herved indkomne dagsgebyrer
indgå i finansieringen af DFIM´s erstatningsudbetalinger for
skader forvoldt af uforsikrede og ukendte køretøjer.
Samtidig hermed må pålæggelse af dagsgebyrerne forventes
at virke motiverende på de uforsikrede ejere eller varige
brugere, da den kumulerede værdi af dagsgebyrerne hurtigt
vil overstiger den forsikringspræmie, der skulle være betalt.
Indførelse af en ordning med dagsgebyrer forventes derfor
at have den væsentlige virkning, at antallet af uforsikrede
køretøjer nedbringes.
På den baggrund indsættes med lovforslaget et nyt stk. 4 i
færdselslovens § 106, hvoraf følger, at ejeren eller den per-
son (brugeren), der har varig rådighed over et motordrevet
køretøj, som skal registreres eller godkendes, kan pålægges
et dagsgebyr for manglende opfyldelse af forsikringspligten
i § 105, stk. 1, 1. pkt. For motordrevne køretøjer, der ikke
skal registreres eller godkendes, kan dagsgebyret pålægges
den, der bruger køretøjet eller lader det bruge på vej. For
selvkørende motorkøretøjer, der er omfattet af § 106, stk. 3,
kan dagsgebyret pålægges tilladelsesindehaveren.
Objektet for pålæggelse af dagsgebyret er den person, virk-
somhed, forening m.v., som forsikringspligten påhviler i
henhold til færdselslovens § 106, stk. 1-3. Der henvises her-
ved til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.1.
Da formålet med pålæggelse af dagsgebyrerne bl.a. er, at de
skal indgå i finansieringen af DFIM´s erstatningsudbetalin-
ger for skader forvoldt af uforsikrede og ukendte køretøjer,
følger det af den foreslåede bestemmelse i § 106, stk. 5, 1.
pkt., at dagsgebyret kan opkræves af og skal indbetales til
DFIM.
Af hensyn til de enkelte forsikringstagere er det Transport-,
Bygnings- og Boligministeriets opfattelse, at ejeren m.v.
forud for pålæggelse af dagsgebyrerne skal være advaret
om, at dette er en konsekvens ved manglende betaling. Dette
vil også kunne medvirke til at forstærke motivationen hos
ejeren m.v. til at få betalt forsikringspræmien. Det fremgår
derfor af den foreslåede bestemmelse i § 106, stk. 5, 2. pkt.,
at det er en betingelse for pålæggelse af dagsgebyr, at der til
den, som dagsgebyr kan pålægges, forudgående er blevet
fremsendt skriftlig meddelelse om, at dagsgebyret kan på-
lægges, og at dagsgebyret er tillagt udpantningsret, jf. nær-
mere om udpantningsretten nedenfor.
Dagsgebyret kan pålægges dagligt, indtil ansvarsforsikring
er tegnet, køretøjet afmeldt eller nummerpladerne er fjernet
af politiet i medfør af køretøjsregistreringslovens regler, jf.
nærmere herom nedenfor. Betaling af pålagte dagsgebyrer
gør det ikke ud for betaling af den skyldige forsikringspræ-
mie. Dette er en selvstændig fordring, der fortsat skal beta-
les til det enkelte forsikringsselskab og ikke til DFIM.
Med henblik på at sikre, at pålagte dagsgebyrer betales,
fremgår det af den foreslåede bestemmelse i § 106, stk. 6, at
der ikke kan tegnes ansvarsforsikring for et motordrevet kø-
retøj, før skyldige gebyrer, som forsikringstageren er pålagt
i henhold til det foreslåede stk. 4, er betalt. Betaling af skyl-
dige dagsgebyrer er således en betingelse for, at forsikrings-
tager kan tegne ansvarsforsikring for det pågældende køretøj
og dermed stoppe muligheden for pålæggelse af yderligere
dagsgebyrer. Den forsikringstager, der skylder dagsgebyrer,
kan ligeledes ikke tegne ansvarsforsikring for et nyt motor-
drevet køretøj, hvis den pågældende skylder dagsgebyrer for
et andet køretøj. Hermed undgås, at man i praksis kan omgå
betaling af pålagte dagsgebyrer ved at erhverve sig et nyt
køretøj, som der eventuelt heller ikke tegnes ansvarsforsik-
ring for.
Efter Transport-, Bygnings- og Boligministeriets opfattelse
er det ligeledes vigtigt, at de nye dagsgebyrer også i realite-
ten kommer til at virke motiverende på ejerne eller de varige
brugere af uforsikrede køretøjer. Det foreslås derfor, at
færdselslovens § 107, stk. 3, 1. pkt., ændres således, at de
nye gebyrer tillægges udpantningsret på samme måde, som
præmier for ansvarsforsikringen er tillagt udpantningsret ef-
ter den gældende bestemmelse i § 107, stk. 3, 1. pkt. Det
forhold, at de nye dagsgebyrer umiddelbart kan inddrives
ved udlæg af fogedretten uden tilvejebringelse af et særligt
grundlag for tvangsfuldbyrdelse, sikrer således, at den nye
ordning er tilstrækkelig effektiv med hensyn til at motivere
de pågældende ejere eller varige brugere til at få tegnet den
lovpligtige ansvarsforsikring.
Af hensyn til en smidig reguleringsform og mulighed for at
justere ordningen løbende, hvis der måtte vise sig behov
herfor, er det Transport-, Bygnings- og Boligministeriets op-
fattelse, at det er mest hensigtsmæssigt, at de nærmere regler
om dagsgebyrets størrelse og administration af ordningen
m.v. fastsættes på bekendtgørelsesniveau.
Det foreslås derfor, at der indsættes et stk. 7 i færdselslovens
§ 106, hvorved transport-, bygnings- og boligministeren gi-
ves hjemmel til at fastsætte de nærmere regler om dagsgeby-
rets størrelse og betaling samt administration af ordningen
og hermed forbunden pligtmæssig videregivelse af person-
oplysninger. De nærmere regler herom vil blive fastsat ved
en ændring af bekendtgørelse nr. 579 af 6. juni 2007 om an-
svarsforsikring for motorkøretøjer mv. (ansvarsbekendtgø-
relsen), der i forvejen indeholder regler om bl.a. tegning og
ophør af ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer.
Størrelsen af dagsgebyret vil i ansvarsbekendtgørelsen blive
fastsat med udgangspunkt i DFIM´s udgifter til erstatnings-
udbetalinger og administration af ordningen (personale, IT
m.v.). For så vidt angår udgifter til erstatningsudbetalinger
bemærker Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, at
DFIM – udover skader forvoldt af uforsikrede køretøjer –
også udbetaler erstatninger for skader forvoldt af ukendte
køretøjer. På grund af ulykkesforløbene og graden af kon-
takt mellem skadelidte og skadevolder i tilfælde af færdsels-
uheld med ukendte køretøjer, må det antages, at de ukendte
7
køretøjer i en stor del af tilfældene også er uforsikrede køre-
tøjer. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet finder på
den baggrund, at der bør tages udgangspunkt i DFIM´s ud-
gifter til erstatningsudbetalinger for såvel de uforsikrede
som de ukendte motordrevne køretøjer.
DFIM har foreløbigt anslået, at de forventede samlede ud-
gifter til administration og erstatningsudbetalinger for de
uforsikrede og ukendte motordrevne køretøjer ved den nye
ordning gennemsnitligt kan ansættes til 53 millioner kroner
årligt. Samtidig skal dagsgebyret have en størrelse, der vir-
ker motiverende på ejerne eller de varige brugere af uforsi-
krede køretøjer set i forhold til at betale selve forsikrings-
præmien, uden at dagsgebyret dog bliver urimeligt højt.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet forventer på den
baggrund, at størrelsen af det daglige gebyr vil blive fastsat
til 250 kr. DFIM vurderer samtidig, at et dagsgebyr af denne
størrelse vil kunne dække en tilpas stor del af DFIM´s udgif-
ter til administration og erstatningsudbetalinger for de ufor-
sikrede og ukendte motordrevne køretøjer ved den nye ord-
ning. Beløbet vil kunne justeres løbende ved ændring af an-
svarsbekendtgørelsens regler, hvis det f.eks. måtte vise sig,
at de ved gebyrbetalingerne indkomne beløb over en årræk-
ke overstiger DFIM´s samlede udgifter til erstatningsudbeta-
linger og administration af ordningen. Tilsvarende vil stør-
relsen på dagsgebyret kunne hæves, hvis det viser sig ikke at
være tilstrækkelige til at dække DFIM’s samlede udgifter,
dog således at dagsgebyret ikke må være urimeligt højt.
Efter Transport-, Bygnings- og Boligministeriets opfattelse
er det vigtigt, at ordningen er så enkel at administrere som
muligt. Af den grund vil der i første omgang ikke blive fast-
sat differentierede dagsgebyrer efter køretøjstype (bil, mo-
torcykel, lastbil, bus m.v.), men alene bestemmelser om ét
fast dagsgebyr, der er fælles for alle uforsikrede køretøjsty-
per. Den foreslåede bestemmelse i § 106, stk. 7, er dog ikke
til hindrer for, at der på sigt kan fastsættes bestemmelser om
differentierede dagsgebyrer efter køretøjstype, hvis dette
måtte vise sig hensigtsmæssigt.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet finder det mest ri-
meligt, at DFIM overtager hæftelsen overfor en skadelidt
tredjemand for skader forvoldt af uforsikrede køretøjer fra
det tidspunkt, hvorfra dagsgebyr i henhold til den foreslåede
ordning kan opkræves, hvilket er det tidspunkt, hvor et køre-
tøj er at betragte som uforsikret (det vil sige 8 uger efter for-
sikringsselskabets påkrav om betaling af forsikringspræ-
mie). Dette indebærer, at ansvarsbekendtgørelsens § 10, stk.
2, hvoraf fremgår, at de enkelte forsikringsselskaber i for-
hold til en skadelidt tredjemand vedbliver at hæfte for ska-
der, der indtræder indtil 4 uger efter forsikringens ophør,
skal ændres. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vil
derfor med hjemmel i færdselslovens § 107, stk. 1, der ud-
gør den allerede gældende bemyndigelsesbestemmelse til at
fastsætte regler om forsikringspligtens gennemførelse, fore-
tage en ændring af ansvarsbekendtgørelsens § 10, stk. 2, så-
ledes at DFIM overtager hæftelsen overfor en skadelidt alle-
rede fra det tidspunkt, hvor køretøjet er at betragte som ufor-
sikret.
Ifølge ansvarsbekendtgørelsens § 9, stk. 3, må de enkelte
forsikringsselskaber tidligst give Køretøjsregisteret medde-
lelse om, at et køretøjs forsikring er ophørt på grund af præ-
mierestance, 10 uger efter, at præmien er forfaldet til beta-
ling, det vil sige 13 uger efter selskabets påkrav herom, jf.
forsikringsaftalelovens § 12, stk.1. Da et køretøj i medfør af
forsikringsaftalelovens § 13, stk. 1, må betegnes som ufor-
sikret 8 uger efter, at selskabet har fremsendt påkrav om be-
taling af præmie, betydet det, at et køretøj kan have været at
betragte som uforsikret i 5 uger, før de enkelte selskaber kan
give Køretøjsregisteret meddelelse herom. Transport-, Byg-
nings- og Boligministeriet finder, at det af hensyn til den
foreslåede dagsgebyrordningens praktiske administration er
vigtigt, at DFIM får meddelelse om uforsikrede køretøjer så
hurtigt som muligt. Bemyndigelsesbestemmelsen i den fore-
slåede § 106, stk. 7, vil derfor tillige blive anvendt til at
ændre ansvarsbekendtgørelsens § 9, stk. 3, således, at de en-
kelte selskaber skal give meddelelse til Køretøjsregisteret
om uforsikrede køretøjer på det tidspunkt, hvor de i henhold
til forsikringsaftalelovens § 13, stk. 1, må betegnes som
uforsikrede, det vil sige 8 uger efter selskabets påkrav om
betaling af præmie.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil endvidere
blive anvendt til i ansvarsbekendtgørelsen at fastsætte regler
om pligtmæssig udveksling af oplysninger mellem DFIM,
de enkelte selskaber og Køretøjsregisteret (SKAT), og som
er nødvendig for administrationen af den foreslåede dagsge-
byrordning. Der vil både blive fastsat regler om udveksling
af oplysninger, der er nødvendig for opkrævningen af dags-
gebyrerne, og regler om udveksling af oplysninger, der er
nødvendig for, at pålæggelse af dagsgebyrer stoppes, når kø-
retøjet ikke længere er uforsikret. Der vil i den forbindelse
blive fastsat bestemmelser om, at de enkelte forsikringssel-
skaber har pligt til – og ikke blot mulighed for – at videregi-
ve oplysninger om uforsikrede køretøjer til Køretøjsregiste-
ret (SKAT) og DFIM. For så vidt angår de nærmere typer af
oplysninger, der skal udveksles, henvises til bemærkninger-
ne til lovforslagets § 1, nr. 2. De pågældende regler om ud-
veksling af personoplysninger vil blive fastsat inden for
rammerne af den gældende persondatalov og den kommen-
de nye databeskyttelsesforordning samt databeskyttelseslov.
For så vidt angår Køretøjsregisterets (SKAT´s) videregivel-
se af oplysninger til DFIM om uforsikrede køretøjer henvi-
ses til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger
og bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2.
Regler fastsat i ansvarsbekendtgørelsen vil endvidere alene
have betydning for administrationen af den foreslåede dags-
gebyrordning. Vilkårene for indberetning til Fællesregisteret
vil derimod fortsat være fastsat i Datatilsynets tilladelse af
31. marts 2001. En eventuel ændring af disse vilkår vil kræ-
ve DFIM´s forelæggelse af spørgsmålet for Datatilsynet, der
på baggrund af persondataretlige hensyn vil kunne tage stil-
8
ling til, om vilkårene for registrering i Fællesregisteret kan
ændres.
De foreslåede regler i færdselslovens § 106, stk. 4-5, og reg-
ler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestem-
melse i stk. 7, indebærer ikke en fravigelse af reglerne i for-
sikringsaftalelovens §§ 12-17. Opkrævning af dagsgebyr i
medfør af de foreslåede bestemmelser kan først ske fra det
tidspunkt, hvor køretøjet må betragtes som uforsikret. Dette
tidspunkt indtræffer i henhold til forsikringsaftalelovens §§
12 og 13 tidligst 56 dage (8 uger) fra forsikringsselskabets
påkrav om betaling. Forsikringsselskabet vil endvidere fort-
sat i medfør af forsikringsaftalelovens § 13, stk. 1, skulle
fremsende en opsigelsesmeddelelse, der angiver, at forsik-
ringsaftalen ophører, hvis præmien ikke betales inden den
fastsatte frist, og at forsikringen kan bringes til at løbe på ny
efter reglerne i § 14, jf. § 13, stk. 2.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet finder, at det si-
deløbende med den foreslåede dagsgebyrordning fortsat bør
være strafbart ikke at efterleve forsikringspligten i § 105,
stk.1, 1. pkt. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal
herved henvise til, at den nye dagsgebyrordning ikke er en
strafferetlig sanktion eller en sanktion, der kan sidestilles
hermed, men en mulighed for DFIM til at opkræve et dag-
ligt gebyr med henblik på at motivere til forsikringstegning
eller betaling af forfalden præmie og for at fremme, at de
uforsikrede i større omfang betaler for de skader, de forvol-
der. Lovforslaget indeholder derfor ikke en ændring af færd-
selslovens § 118, stk. 1, nr. 1, hvoraf følger, at den, der
overtræder § 105, straffes med bøde.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet finder endvidere,
at det fortsat skal være muligt for politiet – både på eget ini-
tiativ og efter SKAT᾽s anmodning – at inddrage et uforsikret
køretøjs nummerplader. Lovforslaget får derfor ikke betyd-
ning for reglerne herom i registreringsbekendtgørelsens §
112, stk. 2, nr. 3, og § 113, jf. nærmere lovforslagets almin-
delige bemærkninger pkt. 2.2.1.
Indførelse af den foreslåede dagsgebyrordning medfører ik-
ke indskrænkninger i DFIM´s regresret mod den uforsikrede
skadevolder. DFIM vil således fortsat have mulighed for ef-
ter dansk rets almindelige regler at rette et krav om betaling
for udbetalt erstatning mod den ansvarlige uforsikrede ska-
devolder (regres), om end DFIM i praksis kun i få tilfælde
får dækket sine udgifter til erstatningsudbetalinger herved.
2.2. Etablering af terminaladgang for DFIM til Køretøjsre-
gisteret
2.2.1. Gældende ret
Ifølge § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 720 af 30. maj 2017 af
lov om registrering af køretøjer med senere ændringer (køre-
tøjsregistreringsloven) sker registrering af køretøjer i et for
hele landet fælles register for køretøjer (Køretøjsregisteret).
Det følger af lovens § 1, stk. 2, at der i registeret registreres
oplysninger om hvert enkelt køretøj og om køretøjets til-
hørsforhold.
I medfør af lovens § 17, stk. 1, har enhver efter anmodning
adgang til oplysninger, der er registreret i Køretøjsregisteret,
om et køretøjs tekniske forhold, synsforhold og forsikrings-
forhold. Oplysningerne kan gives om et enkelt køretøj, om
alle køretøjer eller om grupper af køretøjer. Told- og skatte-
forvaltningen afgør, om en oplysning skal udleveres. Der
udleveres ikke oplysninger om identiteten af et køretøjs ejer
eller bruger, jf. dog stk. 2 og 3, eller om skattemæssige for-
hold. Told- og skatteforvaltningen kan kræve betaling for
omkostninger ved at efterkomme en anmodning om at udle-
vere oplysninger.
Ifølge § 17, stk. 2, kan skatteministeren for offentlige myn-
digheder og for en række virksomhedstyper, der er nærmere
angivet i bestemmelsens nr. 1-7, fastsætte regler om termi-
naladgang til oplysninger i Køretøjsregisteret om identiteten
af et køretøjs ejer eller bruger. Ifølge § 17, stk. 2, nr. 1, kan
skatteministeren fastsætte regler om terminaladgang til for-
sikringsvirksomheder, der forsikrer køretøjer.
Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 599 af 31. maj
2017 om registrering af køretøjer (registreringsbekendtgø-
relsen).
Det følger således af registreringsbekendtgørelsens § 106,
stk. 1, at terminaladgang til de virksomhedstyper, der er
nævnt i køretøjsregistreringslovens § 17, stk. 2, gives til op-
lysninger om navn og adresse på den registrerede primære
ejer og primære bruger af køretøjet. I medfør af registre-
ringsbekendtgørelsens § 106, stk. 3, må en forsikringsvirk-
somhed, jf. køretøjsregistreringslovens § 17, stk. 2, nr. 1,
endvidere oplyses om den registrerede primære ejer og pri-
mære brugers cpr-nummer, hvis den registrerede har givet
tilladelse dertil. Forsikringsvirksomheder kan herudover i
medfør af bestemmelsen gives adgang til oplysninger om
forhenværende ejere og brugere af køretøjet.
Oplysningerne gives, hvis køretøjets registreringsnummer
eller stelnummer og den digitale signatur, som virksomhe-
den har anmeldt over for SKAT til brug for terminaladgang,
oplyses, jf. registreringsbekendtgørelsens § 17, stk. 6, nr. 1
og 2.
Det følger endvidere af registreringsbekendtgørelsens § 17,
stk. 7, at offentlige myndigheder og virksomheder kun må
behandle oplysninger fra Køretøjsregisteret, der er tilveje-
bragt efter stk. 1-4, i det omfang behandlingen er nødvendig
for at kunne varetage de opgaver, som begrunder myndighe-
dens eller virksomhedens terminaladgang.
Det følger endvidere af registreringsbekendtgørelsens § 49,
at et motordrevet køretøj kun kan registreres i Køretøjsregi-
steret, hvis der i overensstemmelse med færdselsloven er
tegnet en ansvarsforsikring for køretøjet.
Ifølge registreringsbekendtgørelsens § 112, stk. 2, nr. 3, kan
SKAT bestemme, at et køretøjs nummerplader skal inddra-
ges ved politiets foranstaltning, hvis køretøjet anvendes i
strid med køretøjsregistreringsloven eller registreringsbe-
kendtgørelsen, og SKAT vurderer, at der er nærliggende ri-
9
siko for, at køretøjet fortsat vil blive brugt i strid med regler-
ne. I medfør af registreringsbekendtgørelsens § 113 kan po-
litiet endvidere inddrage køretøjets nummerplader, hvis po-
litiet vurderer, at køretøjet anvendes i strid med køretøjsre-
gistreringsloven eller registreringsbekendtgørelsen, og poli-
tiet samtidig vurderer, at der er nærliggende risiko for, at kø-
retøjet fortsat vil blive brugt i strid med reglerne.
2.2.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Af hensyn til dagsgebyrordningens administration, er det
nødvendigt, at DFIM kan tildeles terminaladgang til oplys-
ninger i Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs nu-
værende og forhenværende ejere og brugere, herunder op-
lysninger om personnummer og cvr-nummer samt oplys-
ninger om årsag til forsikringsophør. Efter de gældende reg-
ler i lov om registrering af køretøjer og bekendtgørelse nr.
599 af 31. maj 2017 om registrering af køretøjer med senere
ændringer har de enkelte forsikringsselskaber terminalad-
gang til visse identitetsoplysninger i Kørekortregisteret, men
lov om registrering af køretøjer indeholder ikke hjemmel til,
at der kan fastsættes bestemmelser om tildeling af terminal-
adgang til DFIM. Lovforslaget indeholder derfor tillige en
ændring af lov om registrering af køretøjer således, at skat-
teministeren gives hjemmel til at fastsætte regler om termi-
naladgang for DFIM til oplysninger i Køretøjsregisteret om
identiteten af et køretøjs ejer eller bruger. For så vidt angår
de nærmere typer af oplysninger, der vil være omfattet af
terminaladgangen, henvises til bemærkningerne til lovfor-
slagets § 2, nr. 2.
De pågældende regler om terminaladgang vil blive fastsat
inden for rammerne af den gældende persondatalov og den
kommende nye databeskyttelsesforordning samt databeskyt-
telseslov.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Omkostninger til etablering af terminaladgangen fra SKAT
til DFIM betales af DFIM direkte til SKAT´s it-leverandør.
Etablering af terminaladgangen medfører derfor ikke økono-
miske eller administrative konsekvenser for det offentlige.
Administrationen af terminaladgangen forventes at ville
medføre en mindre stigning i løbende administrationsom-
kostninger for SKAT. Denne mindre stigning vil dog kunne
afholdes inden for SKAT´s nuværende bevillingsmæssige
ramme.
I henhold til motoransvarsforsikringsafgiftsloven skal for-
sikringsselskaberne betale en afgift til staten for hver tegnet
motoransvarsforsikring. Selskabernes samlede erstatnings-
udbetalinger indgår som et parameter i beregningerne af af-
giftens størrelse. Med lovforslaget overtager DFIM hæftel-
sen for uforsikrede køretøjer overfor skadelidte 5 uger før
end efter de gældende regler. Det betyder samtidig, at perio-
den, hvor de enkelte selskaber bærer risikoen for direkte at
skulle udbetale erstatninger for uforsikrede køretøjer forkor-
tes med 5 uger. En reduktion i selskabernes erstatningsudbe-
talinger vil, afhængig af reduktionens omfang, kunne have
betydning for afgiftsprovenuet.
Ifølge oplysninger fra Forsikring & Pension var beløbet for
selskabernes samlede erstatningsudbetalinger i 2017 ca. 2,7
mia. kr. Opgørelse af beløbet for selskabernes erstatningsud-
betalinger for skader forårsaget af uforsikrede køretøjer i de
5 uger, som lovforslaget reducerer selskabernes hæftelsespe-
riode med, er forbundet med en vis usikkerhed. Forsikring
& Pension har på baggrund af en rundspørge til de større
forsikringsselskaber skønsmæssigt ansat antallet af skader til
200 årligt. Den gennemsnitlige erstatningsudbetaling pr.
færdselsuheld er 18.000 kr., hvorefter beløbet for selskaber-
nes erstatningsudbetalinger for skader forårsaget af uforsi-
krede køretøjer i de 5 uger, som lovforslaget reducerer sel-
skabernes hæftelsesperiode med, skønsmæssigt kan opgøres
til ca. 3,6 mio. kr. Reduktionen i selskabernes direkte erstat-
ningsudbetalinger vurderes derfor at være minimal i forhold
til de samlede erstatningsudbetalinger. Hertil kommer, at
lovforslaget forventes at medføre et fald i antallet af uforsi-
krede køretøjer, hvilket samtidig vil betyde en stigning i an-
tallet af tegnede ansvarsforsikringer. Lovforslaget vurderes
på den baggrund ikke at ville få indflydelse af betydning på
afgiftsprovenuet efter motoransvarsforsikringsafgiftsloven.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører øget administrativt arbejde for
DFIM, da DFIM skal administrere ordningen. Udgifterne
hertil vil blive dækket af de indkomne dagsgebyrer.
Lovforslaget medfører endvidere administrative konsekven-
ser for de enkelte forsikringsselskaber til ændring af selska-
bernes it-systemer samt til løbende håndtering af øgede hen-
vendelser fra DFIM vedrørende registreringsforhold. Udgif-
ter hertil modsvares dog af nedgangen i selskabernes erstat-
ningsudbetalinger, da selskabernes hæftelse for uforsikrede
køretøjer overgår til DFIM 5 uger tidligere end efter gæl-
dende ret, samt af den forventede nedgang i DFIM´s erstat-
ningsudbetalinger på grund af uforsikrede køretøjer, som ef-
terfølgende opkræves hos selskaberne, hvis de medfører et
økonomisk underskud hos DFIM.
Lovforslaget vil ikke få indflydelse af betydning på den af-
giftsstørrelse, som forsikringsselskaberne skal betale efter
motoransvarsforsikringsafgiftsloven, jf. nærmere herom
under lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
10
7. Forholdet til EU-retten
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679
af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-
delse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger mv. (databeskyttelsesfor-
ordningen) vil få direkte virkning i Danmark fra den 25. maj
2018.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, sam-
menholdt med forordningens præambelbetragtning nr. 10,
fastsætter, at medlemsstaterne har mulighed for at præcisere
anvendelsen af databeskyttelsesforordningens bestemmelser
om behandling i de situationer, som vedrører behandling på
baggrund af retlig forpligtelse (artikel 6, stk. 1, litra c)) eller
af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse
eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse (ar-
tikel 6, stk. 1, litra e)).
For så vidt angår behandling af personnumre følger det af
databeskyttelsesforordningens artikel 87, at medlemsstater-
ne nærmere kan fastsætte de specifikke betingelser for be-
handling af et nationalt identifikationsnummer eller andre
almene midler til identifikation. I så fald anvendes det natio-
nale identifikationsnummer eller ethvert andet alment mid-
del til identifikation udelukkende med de fornødne garantier
for den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder i hen-
hold til forordningen.
På den baggrund vurderes lovforslagets § 1, nr. 2 (den fore-
slåede bemyndigelsesbestemmelse i færdselslovens § 106,
stk. 7), og § 2, nr. 1 og 2 (de foreslåede ændringer af køre-
tøjsregistreringslovens § 17, stk. 2), ikke at være i strid med
EU-forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttel-
se af fysiske personer i forbindelse med behandling af per-
sonoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
mv.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. december
2017 til den 15. januar 2018 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Alkohol og Samfund, Autobranchen Dan-
mark, Automobilbranchens Handels- og Industriforening,
Beredskabsstyrelsen, samtlige byretter, Cyklistforbundet,
Danmarks Motor Union, Danmarks Tekniske Universitet –
Institut for Transport (DTU Transport), Dansk Bilbranche-
råd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Erhverv, Dansk In-
dustri (DI), Dansk Kørelærer-Union, Dansk Køreskole Fore-
ning, Dansk Standard, Dansk Transport & Logistik (DTL),
Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Kørelæreres
Landsforbund, Danske Motorcyklister, Danske Regioner,
Datatilsynet, De Danske Bilimportører, Den Danske Dom-
merforening, DFIM, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-
stolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Falck Danmark A/S, For-
brugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forenede
Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Frie Kørelærere,
Foreningen af offentlige anklagere, Forsikring & Pension,
Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL), Håndværksrådet, In-
stitut for Menneskerettigheder, International Transport Dan-
mark (ITD), KL, Køreprøvesagkyndiges Landsforening,
Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Polio Tra-
fik- og Ulykkesskadede, Landsforeningen Landsbyerne i
Danmark, NOAH-Trafik, Politiforbundet i Danmark, Rigs-
advokaten, Rigspolitiet, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet
for Sikker Trafik, Trafikforskningsgruppen ved Aalborg
Universitet, Trafiksikkerheds Venner i Danmark, Veteran-
knallertklubben Aktiv og Østre og Vestre Landsret.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen af betydning.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget medfører en mindre
mængde øget administration i forbin-
delse med SKAT´s drift af terminalad-
gang for DFIM til Køretøjsregisteret.
Udgifterne kan afholdes inden for
SKAT´s bevillingsmæssig ramme.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Lovforslaget medfører øget admini-
stration for DFIM, da DFIM skal ad-
ministrere ordningen. Udgifterne hertil
vil blive dækket af de indkomne dags-
gebyrer.
11
Lovforslaget medfører endvidere øget
administration for de enkelte forsik-
ringsselskaber til ændring af selskaber-
nes it-systemer samt til løbende hånd-
tering af øgede henvendelser fra DFIM
vedrørende registreringsforhold. Ud-
gifter hertil modsvares af nedgangen i
selskabernes erstatningsudbetalinger,
da selskabernes hæftelse for uforsikre-
de køretøjer overgår til DFIM 5 uger
tidligere end efter gældende ret, samt i
den forventede nedgang i DFIM´s er-
statningsudbetalinger på grund af ufor-
sikrede køretøjer, som efterfølgende
opkræves hos selskaberne, hvis de
medfører et økonomisk underskud hos
DFIM.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget vurderes ikke at være i strid med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-
danne oplysninger mv.
Overimplementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Direktiv 2014/47/EU om syn i vejsiden af erhvervskøretø-
jer, der kører på Unionens område, og om ophævelse af di-
rektiv 2000/30/EF blev vedtaget 3. april 2014. Direktivet ve-
drører syn i vejsiden af erhvervskøretøjer og giver myndig-
hederne mulighed for at forbyde kørsel med køretøjer med
væsentlige mangler, indtil disse mangler er udbedret.
Implementeringsfristen var 20. maj 2017, og bestemmel-
serne finder anvendelse fra 20. maj 2018.
Der er normharmoni mellem dele af direktivet og færd-
selslovens § 77, som giver politiet hjemmel til at standse og
undersøge et køretøj og inddrage køretøjets nummerplader,
hvis køretøjet er til fare for færdselssikkerheden. Danmark
notificerede på den baggrund implementeringen over for
Kommissionen den 15. september 2017.
Færdselsloven skal derfor tilføjes en note om implemente-
ringen. Med den foreslåede note til færdselslovens titel er
der således tale om en ændring af lovteknisk karakter foran-
lediget af den implementering, der blev notificeret over for
Kommissionen den 15. september 2017 på baggrund af
normharmonien mellem færdselslovens § 77 og dele af di-
rektiv 2014/47/EU.
Til nr. 2
Ifølge færdselslovens § 105, stk. 1, 1. pkt., skal krav om
erstatning for skader forvoldt af motordrevne køretøjer være
dækket af en forsikring i et ansvarsforsikringsselskab, der
har Finanstilsynets tilladelse (koncession) til at drive forsik-
ringsvirksomhed. Bestemmelsen indeholder således en for-
sikringspligt.
Forsikringspligten påhviler i medfør af § 106, stk. 1, eje-
ren eller den person (brugeren), der har varig rådighed over
køretøjet, hvis der er tale om motordrevne køretøjer, der
skal registreres eller godkendes. For motordrevne køretøjer,
der ikke skal registreres eller godkendes, påhviler forsik-
ringspligten den, der bruger køretøjet eller lader det bruge
på vej, jf. § 106, stk. 2. For selvkørende motorkøretøjer, der
er omfattet af forsøgsordninger efter § 92 g, stk. 1, påhviler
forsikringspligten tilladelsesindehaveren, jf. § 106, stk. 3.
Der henvises herved til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.1.1.1.
I tilfælde, hvor der på trods af forsikringspligten ikke er
tegnet ansvarsforsikring for køretøjet, dækkes forvoldte ska-
der af Dansk Forening for International Motorkøretøjsfor-
sikring (DFIM). Hovedparten af DFIM´s udgifter til erstat-
12
ningsudbetalinger betales af garantiordningens medlemmer,
der består af alle forsikringsselskaber, der tegner ansvarsfor-
sikring for motordrevne køretøjer i Danmark.
Færdselsloven indeholder ikke regler om mulighed for på-
læggelse af dagsgebyrer i tilfælde af manglende opfyldelse
af forsikringspligten i § 105, stk. 1, 1. pkt.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i færdselslovens
§ 106, stk. 4, at ejeren eller den person (brugeren), der har
varig rådighed over et motordrevet køretøj, som skal regi-
streres eller godkendes, kan pålægges et dagsgebyr for man-
glende opfyldelse af forsikringspligten i § 105, stk. 1, 1. pkt.
For motordrevne køretøjer, der ikke skal registreres eller
godkendes, kan dagsgebyret pålægges den, der bruger køre-
tøjet eller lader det bruge på vej. For selvkørende motorkø-
retøjer, der er omfattet af § 106, stk. 3, kan dagsgebyret på-
lægges tilladelsesindehaveren. Dagsgebyret kan pålægges
for hver påbegyndt dag, det motordrevne køretøj er uforsik-
ret.
Det følger af bestemmelsen, at objektet for pålæggelse af
dagsgebyret vil være den person, virksomhed, forening m.v.,
som forsikringspligten påhviler i henhold til færdselslovens
§ 106, stk. 1-3. Der henvises herved til lovforslagets almin-
delige bemærkninger pkt. 2.1.1.1.
Som tilfældet er ved selve forsikringspligten, vil det være
det reelle ejerforhold eller varige brugerforhold, der er afgø-
rende for, hvem dagsgebyret kan pålægges i medfør af den
foreslåede bestemmelse i § 106, stk. 4. Det er således ikke
afgørende, hvem der i forhold til det foreslåede § 106, stk. 4,
1. pkt., måtte være registreret i Køretøjsregisteret som ejer
eller varig bruger, hvis de reelle forhold er anderledes. Som
oftest vil registreringsforholdene dog være i overensstem-
melse med de reelle forhold, ligesom en person m.v., der er
registreret som ejer, og som ikke kan dokumentere, at køre-
tøjet har fået en ny ejer, ofte på baggrund af de konkrete
omstændigheder vil blive anset for ejer.
Hvis der både er en ejer og en varig bruger af køretøjet,
vil dagsgebyret alene kunne pålægges den varige bruger, da
det er denne, der i det daglige har rådighed over køretøjet,
og det derfor også vil være denne, som selve forsikringsplig-
ten påhviler. Der vil i et sådant tilfælde hverken være tale
om en subsidiær hæftelse for ejeren, eller en solidarisk hæf-
telse mellem ejer og den varige bruger.
Ved manglende præmiebetaling for selvkørende køretøjer,
der er omfattet af forsøgsordninger efter færdselslovens § 92
g, stk. 1, medfører den foreslåede bestemmelse i § 106, stk.
4, 3. pkt., at dagsgebyret kan pålægges tilladelsesindehave-
ren. Dagsgebyret vil i disse tilfælde alene kunne pålægges
tilladelsesindehaveren og således f.eks. ikke en eventuel re-
gistreret ejer eller varig bruger, hvis denne måtte være for-
skellig fra tilladelsesindehaveren.
Pålæggelse af dagsgebyr vil kunne ske dagligt, hvilket
medfører, at der vil kunne pålægges et gebyr for hver dag
køretøjet i henhold til reglerne i §§ 12-17 i bekendtgørelse
nr. 1237 af 9. november 2015 af lov om forsikringsaftaler
med senere ændringer (forsikringsaftaleloven) må betragtes
som uforsikret. Dagsgebyret vil således tidligst kunne på-
lægges 56 dage (8 uger) fra forsikringsselskabets påkrav om
betaling, og kun efter fremsendelse af en ophørsmeddelelse,
jf. forsikringsaftalelovens §§ 12 og 13. Der henvises herved
til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.2 og
pkt. 2.1.2.
Dagsgebyret vil kunne pålægges, indtil ansvarsforsikring
er tegnet, køretøjet er afmeldt eller køretøjets nummerplader
er inddraget.
Ubetalte dagsgebyrer, der er pålagt i overensstemmelse
med den foreslåede § 106, stk. 4, og regler udstedt i medfør
af den foreslåede bestemmelse i § 106, stk. 7, vil ikke bort-
falde ved en senere betaling af præmierestancen, afmelding
af køretøjet eller hvis køretøjets nummerplader senere ind-
drages.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 106, stk. 5, 1.
pkt., at dagsgebyret kan opkræves af og skal indbetales til
Danske Forening for International Motorkøretøjsforsikring
(DFIM). Selve forsikringspræmien vil fortsat skulle indbeta-
les til det enkelte forsikringsselskab.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 106, stk. 5, 2.
pkt., at det vil være en betingelse for pålæggelse af dagsge-
byr efter det foreslåede stk. 4, at der til den, som dagsgebyr
kan pålægges, forudgående er blevet fremsendt skriftlig
meddelelse om, at dagsgebyret kan pålægges, og at dagsge-
byret er tillagt udpantningsret.
Meddelelsen skal efter bestemmelsen være skriftlig og vil
således kunne fremsendes som almindelig post, e-mail, sms,
via digitale postløsninger og andre lignende skriftlige me-
dier.
Efter bestemmelsen vil det være tilstrækkeligt, at det på
baggrund af de konkrete omstændigheder kan lægges til
grund, at meddelelse er fremsendt. Hvis dette er tilfældet, vil
kravet i det foreslåede § 106, stk. 5, 2. pkt., være opfyldt,
selvom ejeren m.v. måtte anføre, at meddelelsen ikke er
modtaget eller kommet til vedkommendes kendskab.
Meddelelsen vil både kunne fremsendes af det pågælden-
de forsikringsselskab og DFIM. Der er ikke i medfør af den
foreslåede bestemmelse krav om, at der skal fremsendes en
særskilt meddelelse. Oplysninger om, at dagsgebyret kan
pålægges, og om at dagsgebyrerne er tillagt udpantningsret,
vil kunne fremsendes sammen med og som en del af andre
henvendelser eller meddelelser, som forsikringsselskabet i
øvrigt retter til forsikringstager, som f.eks. påkravsmedde-
lelsen eller ophørsmeddelelsen efter forsikringsaftalelovens
§ 13.
Meddelelsen skal ifølge den foreslåede bestemmelse være
fremsendt forudgående og således, at forsikringstager har ri-
melig tid til at agere på baggrund af meddelelsen ved at teg-
ne forsikring eller betale præmierestancen. Nærmere regler
om, hvornår meddelelsen senest skal være fremsendt, vil
kunne fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelses-
bestemmelse i § 106, stk. 7.
Oplysninger i henhold til det foreslåede § 106, stk. 5, 2.
pkt., vil kun skulle fremsendes én gang forud for tidspunk-
13
tet, hvor køretøjet vil være at anse for uforsikret. Der vil så-
ledes ikke skulle fremsendes en meddelelse for hver dag
dagsgebyret kan pålægges. Tegner forsikringstageren efter-
følgende ansvarsforsikring, eller bringes forsikringen til at
løbe på ny på grund af betaling af præmierestancen og even-
tuelt skyldige dagsgebyrer, vil der dog i medfør af bestem-
melsen skulle fremsendes en ny meddelelse til forsikringsta-
geren, hvis køretøjet på ny måtte blive at anse for uforsikret.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 106, stk. 6, at
der ikke vil kunne tegnes ansvarsforsikring for et motordre-
vet køretøj, før skyldige dagsgebyrer, som forsikringstager
er pålagt i henhold til det foreslåede stk. 4, er betalt. Beta-
ling af skyldige dagsgebyrer vil således være en betingelse
for, at forsikringstager kan tegne ansvarsforsikring for det
pågældende køretøj og dermed stoppe muligheden for på-
læggelse af yderligere dagsgebyrer. Den forsikringstager,
der skylder dagsgebyrer, vil ligeledes ikke kunne tegne an-
svarsforsikring for et nyt motordrevet køretøj, hvis den på-
gældende skylder dagsgebyrer for et andet køretøj. Hermed
undgås, at man i praksis kan omgå betaling af pålagte dags-
gebyrer ved at erhverve sig et nyt køretøj, som der eventuelt
heller ikke tegnes ansvarsforsikring for.
Med forsikringstager skal der i den foreslåede bestemmel-
se forstås den forsikringstager, hvis manglende betaling af
ansvarsforsikringspræmie har givet anledning til pålæggelse
af dagsgebyrerne. Hvis ejerskabet til køretøjet efterfølgende
overgår til en tredjemand (f.eks. ved salg), vil en sådan ny
ejer kunne tegne ansvarsforsikring for køretøjet, selvom den
forrige ejer måtte skylde dagsgebyrer. Hæftelsen for de på-
lagte dagsgebyrer vil endvidere ikke overgå til en ny ejer.
Betaling for pålagte dagsgebyrer vil med den foreslåede
bestemmelse anses for at være sket på tidspunktet for debi-
tering og bogføring på betalerens konto. Spørgsmålet om,
hvornår betaling kan anses for at være sket, vil hermed følge
reglerne herfor i forsikringsaftalelovens § 15, der omhandler
betaling af selve forsikringspræmien.
I medfør af den foreslåede bestemmelse i § 106, stk. 7, gi-
ves transport-, bygnings- og boligministeren hjemmel til at
fastsætte de nærmere regler om dagsgebyrets størrelse og
betaling samt administration af ordningen og hermed for-
bunden pligtmæssig videregivelse af personoplysninger. De
nærmere regler herom vil blive fastsat ved en ændring af be-
kendtgørelse nr. 579 af 6. juni 2007 om ansvarsforsikring
for motorkøretøjer mv. (ansvarsbekendtgørelsen).
Bestemmelsen indeholder hjemmel til transport-, byg-
nings- og boligministeren til at fastsætte nærmere regler om
de enkelte forsikringsselskabers pligt til at videregive oplys-
ninger om uforsikrede køretøjer til Køretøjsregisteret
(SKAT) og DFIM, der er nødvendige for DFIM´s admini-
stration af den foreslåede dagsgebyrordning. Der vil både
blive fastsat regler om udveksling af oplysninger, der er
nødvendig for opkrævningen af dagsgebyrerne, og regler om
udveksling af oplysninger, der er nødvendig for, at pålæg-
gelse af dagsgebyrer stoppes, når køretøjet ikke længere er
uforsikret. De nødvendige oplysninger for DFIM´s admini-
stration af ordningen vil være oplysninger om navn, adresse,
personnummer eller cvr-nummer på nuværende og forhen-
værende ejere og varige brugere af køretøjet samt oplysnin-
ger om årsag til forsikringsophør.
Der vil således kunne fastsættes regler om, at de enkelte
forsikringsselskaber har pligt til at videregive sådanne op-
lysninger til Køretøjsregisteret (SKAT) og DFIM. Bestem-
melsen medfører i den forbindelse, at der vil kunne fastsæt-
tes regler om, at adresseoplysninger skal videregives, selv-
om den pågældende har adressebeskyttelse. Ligeledes vil de
pågældende regler indebære, at oplysninger om personnum-
mer skal videregives, selvom forsikringstagers samtykke ik-
ke foreligger.
For så vidt angår indholdet af de øvrige regler, der vil
kunne fastsættes i medfør af § 106, stk. 7, henvises til lov-
forslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.
Til nr. 3
Det følger af færdselslovens § 107, stk. 3, 1. pkt., at præ-
mier for ansvarsforsikringen er tillagt udpantningsret. Er
forsikring tegnet for et større beløb end efter § 105, stk. 2,
gælder denne regel hele præmien, jf. § 107, stk. 3, 2. pkt.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at § 107, stk. 3,
1. pkt., ændres således, at dagsgebyrer pålagt i medfør af de
foreslåede bestemmelser i § 106, stk. 4 og 5, tillægges ud-
pantningsret på samme måde, som præmien for ansvarsfor-
sikringen. Det medfører, at dagsgebyrerne umiddelbart af
DFIM vil kunne inddrives ved udlæg af fogedretten, jf. rets-
plejelovens § 478, stk. 2. Som tilfældet er med selve forsik-
ringspræmien, vil det således ikke være nødvendigt først at
tilvejebringe et særligt grundlag for tvangsfuldbyrdelse, som
f.eks. dom, kendelse eller betalingspåkrav med fogedrettens
påtegning efter retsplejelovens § 477 e, stk. 2.
Til § 2
Til nr. 1
Ifølge § 17, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 720 af 30. maj
2017 af lov om registrering af køretøjer med senere ændrin-
ger (køretøjsregistreringsloven) har enhver efter anmodning
adgang til oplysninger, der er registreret i Køretøjsregisteret,
om et køretøjs tekniske forhold, synsforhold og forsikrings-
forhold. Oplysningerne kan gives om et enkelt køretøj, om
alle køretøjer eller om grupper af køretøjer. Told- og skatte-
forvaltningen afgør, om en oplysning skal udleveres. Der
udleveres ikke oplysninger om identiteten af et køretøjs ejer
eller bruger, jf. dog stk. 2 og 3, eller om skattemæssige for-
hold. Told- og skatteforvaltningen kan kræve betaling for
omkostninger ved at efterkomme en anmodning om at udle-
vere oplysninger.
Ifølge § 17, stk. 2, kan skatteministeren for offentlige
myndigheder og for en række virksomhedstyper, der er nær-
mere oplistet i bestemmelsens nr. 1-7, fastsætte regler om
terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregisteret om iden-
titeten af et køretøjs ejer eller bruger.
Af hensyn til gennemførelse og administration af den ord-
ning, der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, skal DFIM
kunne tildeles terminaladgang til forskellige oplysninger i
Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs nuværende
14
og forhenværende ejere og brugere samt oplysninger om år-
sag til forsikringsophør.
DFIM er hverken en offentlig myndighed eller virksom-
hed, men en garantifond. Ifølge den foreslåede ændring ind-
sættes derfor et ”m.v.” i køretøjsregistreringslovens § 17,
stk. 2. Den foreslåede ændring vil medføre, at skatteministe-
ren også vil kunne fastsætte regler om terminaladgang for
andre private aktører end virksomheder, som f.eks. forenin-
ger og fonde. Det vil fortsat være en betingelse, at den på-
gældende type af forening, fond m.v. er særskilt oplistet i §
17, stk. 2, jf. herved bemærkningerne til lovforslagets § 2,
nr. 2.
Til nr. 2
Ifølge § 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 720 af 30. maj
2017 af lov om registrering af køretøjer med senere ændrin-
ger (køretøjsregistreringsloven) kan skatteministeren for of-
fentlige myndigheder og for en række virksomhedstyper, der
er nærmere oplistet i bestemmelsens nr. 1-7, fastsætte regler
om terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregisteret om
identiteten af et køretøjs ejer eller bruger.
Ifølge § 17, stk. 2, nr. 1, kan skatteministeren fastsætte
regler om terminaladgang til forsikringsvirksomheder, der
forsikrer køretøjer. DFIM er ikke en forsikringsvirksom, der
forsikre køretøjer, men en garantifond.
Af hensyn til gennemførelse og administration af den
dagsgebyrordning, der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2,
skal DFIM kunne tildeles terminaladgang til forskellige op-
lysninger i Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs
ejere eller brugere samt oplysninger om årsag til forsikrings-
ophør.
Det fremgår derfor af den foreslåede § 17, stk. 2, nr. 8, at
DFIM indsættes i oplistningen af de virksomhedstyper m.v.,
hvor skatteministeren kan fastsætte regler om terminalad-
gang.
De oplysningstyper, der vil kunne omfattes af terminalad-
gangen, svarer til de oplysningstyper, som der i medfør af
lovforslagets § 1, nr. 2 (den foreslåede bemyndigelsesbe-
stemmelse i færdselslovens § 106, stk. 7), vil kunne fastsæt-
tes regler om, at forsikringsselskaberne skal videregive til
Køretøjsregisteret (SKAT) og DFIM. DFIM vil herefter
kunne tildeles terminaladgang til oplysninger om navn,
adresse, personnummer eller cvr-nummer på nuværende og
forhenværende ejere og varige brugere af køretøjet samt op-
lysninger om årsag til forsikringsophør. Adresseoplysninger
vil kunne videregives, selvom den pågældende har adresse-
beskyttelse, ligesom oplysninger om personnummer vil kun-
ne videregives, selvom forsikringstagers samtykke ikke
foreligger.
Til § 3
Det foreslås i § 3, at loven træder i kraft den 1. januar
2019.
DFIM og SKAT vil skulle udarbejde en række it-tekniske
og administrative løsninger før, at ordningen med opkræv-
ning af dagsgebyrer kan anvendes i praksis. DFIM og SKAT
har vurderet, at dette arbejde vil kunne være tilendebragt pr.
1. januar 2019.
Lovforslagets § 3 medfører, at de personer, virksomheder
m.v., der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i færd-
selslovens § 106, stk. 4, vil kunne pålægges dagsgebyrer ef-
ter lovens ikrafttræden. Dette gælder også, selvom restancen
for ansvarsforsikringspræmien er opstået før lovens ikraft-
træden, og selvom køretøjet eventuelt allerede på tidspunk-
tet for lovens ikrafttræden er at anse for uforsikret. Der vil
dog i disse tilfælde kun kunne pålægges dagsgebyrer for den
uforsikrede periode, der ligger efter lovens ikrafttræden.
Samtidig er det også i disse tilfælde en betingelse for pålæg-
gelse af dagsgebyrer, at den pågældende forudgående har
modtaget meddelelse om, at dagsgebyret kan pålægges, og
at dagsgebyret er tillagt udpantningsret, jf. den foreslåede
bestemmelse i færdselslovens § 106, stk. 5, 2. pkt.
Ifølge færdselslovens § 143 gælder loven ikke for Færøer-
ne og Grønland. Køretøjsregistreringsloven gælder ligeledes
ikke for Færøerne og Grønland, jf. køretøjsregistreringslo-
vens § 27. Nærværende lovforslag om ændring af færdsels-
loven og køretøjsregistreringsloven vil derfor ikke finde an-
vendelse for Færøerne og Grønland.
15
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende lov Lovforslaget
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar
2017, som ændret bl.a. ved lov nr. 696 af 8. juni 2017 og se-
nest ved lov nr. 1559 af 19. december 2017, foretages føl-
gende ændringer:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20.
december 2006 om kørekort (omarbejdning), EU-Tidende
2006, nr. L 403, side 18, og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 29/2005/EF af 11. maj 2005 om virksomhe-
ders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det in-
dre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og
2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis),
EU Tidende 2005, nr. L 149, side 22-39.
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet
om urimelig handelspraksis), EU Tidende 2005, nr. L 149,
side 22-39«: »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2014/47/EU af 3. april 2014 om syn ved vejsiden af
erhvervskøretøjer, der kører på Unionens område, og om op-
hævelse af direktiv 2000/30/EF, EU-Tidende 2014, nr. L
127, side 134«.
§ 106. ---
Stk. 2-3. --- 2. I § 106 indsættes som stk. 4-7:
»Stk. 4. Ejeren eller den person (brugeren), der har varig
rådighed over et motordrevet køretøj, som skal registreres
eller godkendes, kan pålægges et gebyr for manglende op-
fyldelse af forsikringspligten i § 105, stk. 1, 1. pkt. For
motordrevne køretøjer, der ikke skal registreres eller god-
kendes, kan gebyret pålægges den, der bruger køretøjet el-
ler lader det bruge på vej. For selvkørende motorkøretøjer,
der er omfattet af stk. 3, kan gebyret pålægges tilladelses-
indehaveren. Gebyret kan pålægges for hver påbegyndt
dag, det motordrevne køretøj er uforsikret.
Stk. 5. Gebyr efter stk. 4 pålægges af og skal indbetales
til Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsik-
ring (DFIM). Det er en betingelse for pålæggelse af gebyr,
at der til den, som gebyr kan pålægges, jf. stk. 4, forudgå-
ende er blevet fremsendt skriftlig meddelelse om, at geby-
ret kan pålægges, og om at gebyret er tillagt udpantnings-
ret, jf. § 107, stk. 3, 1. pkt. Meddelelsen skal fremsendes i
tide til, at den, som forsikringspligten påhviler, jf. stk. 4,
har rimelig tid til at agere på baggrund af meddelelsen ved
at opfylde forsikringspligten i § 105, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 6. Det er en betingelse for tegning af ansvarsforsik-
ring for et motordrevet køretøj, at skyldige gebyrer, som
forsikringstageren er pålagt i henhold til stk. 4, er betalt.
16
Stk. 7. Transport-, Bygnings- og Boligministeren fast-
sætter bestemmelser om gebyr for manglende opfyldelse
af forsikringspligten, herunder bestemmelser om gebyrets
størrelse og betaling samt administration af ordningen og
hermed forbunden pligtmæssig videregivelse af person-
oplysninger.«
§ 107. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Præmier for forsikringen er tillagt udpantningsret. Er
forsikringen tegnet for et større beløb end efter § 105, stk. 2,
gælder denne regel hele præmien.
3. I § 107, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »Præmier for for-
sikringen«: »og gebyr i henhold til § 106, stk. 4,«.
§ 2
I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgør-
else nr. 720 af 30. maj 2017, som ændret ved § 3 i lov nr.
715 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:
§ 17. ---
Stk. 2. Skatteministeren kan for offentlige myndigheder og
for følgende virksomhedstyper fastsætte regler om terminalad-
gang til oplysninger i Køretøjsregisteret om identiteten af et
køretøjs ejer eller bruger:
1. I § 17, stk. 2, indsættes efter »virksomhedstyper«:
»m.v.«.
1)-7) --- 2. I § 17, stk. 2, indsættes som nr. 8:
Stk. 3. --- »8) Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsik-
ring (DFIM)«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
17