Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Høringsliste
Organisationer:
Advokatrådet
Andelskassen
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES)
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)
Arbejdsskadestyrelsen
Børsmæglerforeningen
Intertrust (Denmark)
Danish Venture Capital and Private Equity Association
Danmarks Grundforskningsfond
Danmarks Nationalbank
Danmarks Rederiforening
Danmarks Skibskredit A/S
Dansk Aktionærforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Byggeri
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Energi
Dansk Erhverv
Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM)
Dansk Industri
Dansk Investor Relations Forening - DIRF
Dansk Kredit Råd
Dansk Metal
Dansk Pantebrevsforening
Danske Advokater
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening
Danske Maritime
Danske Regioner
Den Danske Aktuarforening
Den Danske Dommerforening
Den Danske Finansanalytikerforening
Den danske Fondsmæglerforening
Ejendomsforeningen
Energi og Olieforum
FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer
FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel
FinansDanmark
Finans og Leasing
Finansforbundet
Finanshuset i Fredensborg A/S
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 176 Bilag 1
Offentligt
2
Finansiel Stabilitet
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerrådet
Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber
Foreningen af Interne Revisorer v/ Ane Marie Christensen
Foreningen Danske Revisorer
FOREX
Forsikring & Pension
Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch
FSR – danske revisorer
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)
Garantiformuen
Garban-Intercapital Scandinavia
Horesta
Håndværksrådet
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)
Investeringsfondsbranchen
ISACA Denmark Chapter
IT-branchen
KommuneKredit
KL
Kuratorforeningen
KøbmandStandens OplysningsBureau
Landbrug & Fødevarer
Landsforeningen af forsvarsadvokater
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug
Landsorganisationen i Danmark (LO)
Lokale Pengeinstitutter
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)
Mybanker
NASDAQ Copenhagen A/S
Nets
Parcelhusejernes Landsforening
PostDanmarks Juridiske afdeling
Regionale Bankers Forening
Revisornævnet
Rigsrevisionen
Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
Telekommunikationsindustrien i Danmark
Udbetaling Danmark
3
VP Securities A/S
Western Union
Thomson Reuters Nordic
Transparency International Danmark
Færøerne og Grønland
Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland
Ministerier
Beskæftigelsesministeriet
Børne- og Socialministeriet
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Finansministeriet
Forsvarsministeriet
Justitsministeriet
Kirkeministeriet
Kulturministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
Skatteministeriet
Statsministeriet
Sundheds- og Ældreministeriet
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Udenrigsministeriet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Undervisningsministeriet
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Styrelser, tilsyn m.v.
Erhvervsstyrelsen
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Moderniseringsstyrelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Datatilsynet
Nævnenes Hus


5. december 2017
NOTAT
2. ordførernotat vedrørende lov om ændring af lov om en garanti-
fond for skadesforsikringsselskaber og lov om finansiel virksomhed
(Fastsættelse af krav om medlemskab af Garantifonden for skadesforsik-
ringsselskaber (Fonden) for udenlandske skadesforsikringsselskaber og
ændring af Fondens dækningsområde m.v.) (Januar II)
1. Indledning
Lovforslaget fastsætter et krav om, at direkte tegnende skadesforsikrings-
selskaber med hjemsted i andre lande inden for Den Europæiske Union
og lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
som via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed teg-
ner eller ønsker at tegne skadesforsikringsaftaler i Danmark, skal være
medlem af og yde bidrag til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber
(Fonden). De pågældende skadesforsikringsselskaber skal samtidig yde et
engangsbidrag til Fonden. Endvidere ændres Fondens dækningsområde,
så Fonden dækker den virksomhed, som skadesforsikringsselskaberne har
i Danmark for risici i Danmark. Endelig udvides Fondens dækningsperi-
ode for visse skadesforsikringsaftaler, der ikke kan gentegnes i tilfælde af
et skadesforsikringsselskabs konkurs.
Lovforslaget bygger på erfaringerne fra det liechtensteinske skadesforsik-
ringsselskab Gable Insurance AG’s konkurs i november 2016 og har ge-
nerelt til formål at sikre forsikringstagere og sikrede i Danmark en be-
tryggende retstilling i tilfælde af et skadesforsikringsselskabs konkurs.
Lovudkastet har været sendt i høring den 27. oktober 2017 med frist for
høringssvar den 24. november 2017. Der er modtaget 16 høringssvar,
heraf 9 med bemærkninger.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner
gennemgås og kommenteres nedenfor.
Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle og tekniske æn-
dringer og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer
ikke ved substansen i det pågældende lovforslag og omtales derfor ikke
nærmere i dette notat.
2. Generelle bemærkninger
De hørte parter er generelt positive over for lovudkastets forskellige ele-
menter.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 176 Bilag 1
Offentligt
2/14
Forbrugerrådet Tænk, Forsikring & Pension og Garantifonden for skades-
forsikringsselskaber støtter forslaget om, at direkte tegnende skadesfor-
sikringsselskaber med hjemsted i andre EU/EØS-lande, der via filial eller
grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed tegner eller ønsker at
tegne skadesforsikringsaftaler i Danmark, skal være medlem af og yde
bidrag til Fonden.
Tilsvarende støtter Marsh A/S forslaget og vurderer, at det vil fremme
markedseffektiviteten og forbrugerbeskyttelsen på forsikringsmarkedet.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anerkender det forbrugermæssige
hensyn, som forslaget varetager, men bemærker samtidig, at forslaget
potentielt kan virke som en barriere for udenlandske skadesforsikrings-
selskaber, der ønsker at drive virksomhed i Danmark. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen opfordrer derfor til, at det overvejes, om hensynet til
forbrugeren ikke er varetaget tilstrækkeligt ved, at skadesforsikringssel-
skaberne – som i dag – kan vælge at tilslutte sig Fonden sammenholdt
med kravet om, at skadesforsikringsselskaberne skal oplyse forbrugeren
om, hvorvidt de er medlem af en garantiordning.
Forbrugerrådet Tænk er endvidere positiv over for forslaget om at udvide
dækningsperioden for ejerskifteforsikringer, byggeskadeforsikringer og
sælgeransvarsforsikringer og bemærker, at Gable Insurance AG’s kon-
kurs generelt har vist et behov for at udvide dækningsperioden på de på-
gældende forsikringsprodukter.
Forsikring & Pension og Garantifonden for skadesforsikringsselskaber
fremhæver en række problemstillinger ved at udvide dækningsperioden
for ejerskifteforsikringer, byggeskadeforsikringer og sælgeransvarsforsik-
ringer og understreger den øgede risiko, som den udvidede dækningspe-
riode påfører Fonden. Forsikring & Pension og Garantifonden for skades-
forsikringsselskaber foreslår derfor, at dækningsperioden nedsættes til en
periode efter et forsikringsselskabs konkurs, der er kortere end den perio-
de, der fremgår af lovforslaget.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering vurderer, at lovforslaget
medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet på under 4 mio.
kr. årligt, hvorfor disse derfor ikke vil blive kvantificeret yderligere.
3. Bemærkninger til konkrete emner
Kommenteringen af høringssvarene tager udgangspunkt i følgende over-
ordnede opdeling:
3.1. Krav om medlemskab af Fonden
3.2. Fastsættelse af engangsbidrag til Fonden
3.3. Ændring af Fondens dækningsområde
3/14
3.4. Udvidelse af dækningsperioden for visse skadesforsikringsaftaler
3.5. Forsikringstagernes anmeldelsesret i et forsikringsselskabs konkurs-
bo og Finanstilsynets eller Fondens udpegning af kurator
3.6. Fondens indgåelse af aftaler med forsikringsselskaber
3.7. Opkrævning af bidrag til Fonden
3.8. Klager over afgørelser truffet af Finanstilsynet
3.1. Krav om medlemskab af Fonden
Konkurrence- og Forbrugerbestyrelsen bemærker, at forslaget om, at di-
rekte tegnende skadesforsikringsselskaber fra andre EU/EØS-lande, der
via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed tegner
eller ønsker at tegne skadesforsikringsaftaler i Danmark, skal være med-
lem af og yde bidrag til Fonden, potentielt kan virke som en barriere for
udenlandske skadesforsikringsselskaber, der ønsker at drive virksomhed i
Danmark. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer til, at det over-
vejes, om hensynet til forbrugeren ikke er varetaget tilstrækkeligt ved, at
skadesforsikringsselskaberne – som i dag – kan vælge at tilslutte sig Fon-
den sammenholdt med kravet om, at skadesforsikringsselskaberne skal
oplyse forbrugeren om, hvorvidt de er medlem af en garantiordning.
Marsh A/S bemærker, at forslaget om, at direkte tegnende skadesforsik-
ringsselskaber fra andre EU/EØS-lande, der via filial eller grænseover-
skridende tjenesteydelsesvirksomhed tegner eller ønsker at tegne skades-
forsikringsaftaler i Danmark, skal være medlem af og yde bidrag til Fon-
den, vil fremme markedseffektiviteten og forbrugerbeskyttelsen på for-
sikringsområdet. Marsh A/S opfordrer i den forbindelse til, at livsforsik-
ringsselskaber, der tegner personskadeforsikringer, også skal være med-
lem af Fonden.
Kommentar
Der er ikke i dag en EU-retlig forpligtelse til at etablere garantiordnin-
ger, som kan håndtere krav fra forsikringstagere og sikrede, hvis et ska-
desforsikringsselskab går konkurs. Forsikringstagere og sikrede i EU er
derfor dækket forskelligt i tilfælde af et skadesforsikringsselskabs kon-
kurs.
Der er i dag over 500 skadesforsikringsselskaber med hjemsted i andre
EU/EØS-lande, der enten via filial eller grænseoverskridende tjeneste-
ydelsesvirksomhed er anmeldt til at kunne udøve forsikringsvirksomhed i
Danmark. Det er ikke alle skadesforsikringsselskaber, der er omfattet af
en garantiordning i hjemlandet, der dækker forsikringstagere og sikrede i
Danmark i tilfælde af konkurs.
Det har fra 1. juli 2017 været muligt for de direkte tegnende skadesfor-
sikringsselskaber med hjemsted i andre EU/EØS-lande, der via filial eller
grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed tegner forbrugerforsik-
ringer i Danmark, at tilslutte sig Fonden. Der er på nuværende tidspunkt
4/14
fem udenlandske skadesforsikringsselskab, der har valgt at tilslutte sig
Fonden.
Forsikringsselskaber, forsikringsagentvirksomheder, administrationssel-
skaber, underagentvirksomheder og forsikringsdistributionsvirksomheder
skal i forbindelse med markedsføring af en skadesforsikringsaftale oplyse
forsikringstageren, om forsikringsselskabet er omfattet af en garantiord-
ning, der dækker forsikringstagerens krav i tilfælde af forsikringsselska-
bets konkurs.
Det vurderes imidlertid ikke hensigtsmæssigt, at forsikringstagere og
sikrede i Danmark er dækket forskelligt afhængigt af, hvor det forsik-
ringsselskab, som de har tegnet en skadesforsikringsaftale hos, har hjem-
sted. Forsikringstagere og sikrede i Danmark bør kunne forlade sig på, at
Fonden træder til og yder dækning i tilfælde af konkurs, uanset hvilket
skadesforsikringsselskab de har tegnet skadesforsikringsaftalen hos.
Det er således fundet nødvendigt at fastsætte et krav om, at udenlandske
skadesforsikringsselskaber, der tegner eller ønsker at tegne skadesforsik-
ringsaftaler i Danmark, skal være medlem af Fonden for at sikre forsik-
ringstagerne og sikrede en betryggende retsstilling i tilfælde af et skades-
forsikringsselskabs konkurs.
Fonden dækker alene krav, der følger af et direkte tegnende skadesforsik-
ringsselskabs konkurs. Livsforsikringsselskaber, der tegner syge- og
ulykkesforsikringer, er således ikke omfattet af Fonden og har ikke mu-
lighed for at tilslutte sig Fonden. Livsforsikringsselskabers risikoprofil
adskiller sig væsentligt fra skadesforsikringsselskaber, og det vurderes
derfor ikke uden videre muligt at lade livforsikringsselskaber være omfat-
tet af Fonden. Det bemærkes i den forbindelse, at der i lov om finansiel
virksomhed er særlige regler for afvikling af et livsforsikringsselskab.
Ved afvikling af et livsforsikringsselskab vil selskabets forsikringsbestand
blive taget under administration. Til dækning af forsikringsbestandens
forpligtelser findes særligt registrerede aktiver, der alene tjener til dæk-
ning af de forsikredes krav. Livsforsikringsselskabets øvrige kreditorer
kan ikke blive fyldestgjort i disse aktiver. Der er således allerede regler,
der varetager forsikringstagernes og de sikredes interesser i et livsforsik-
ringsselskab, og der vurderes på den baggrund ikke at være et behov for
at inkludere livforsikringsselskaber, der tegner syge- og ulykkesforsikrin-
ger, i Fondens dækningsområde.
3.2. Fastsættelse af engangsbidrag til Fonden
Forsikring & Pension og Garantifonden for skadesforsikringsselskaber
bemærker, at risikoen på byggeskadeforsikringer er væsentlig højere end
på andre typer forsikringer og foreslår, at der for byggeskadeforsikringer
ydes et højere engangsbidrag til Fonden. Forsikring & Pension og Garan-
5/14
tifonden for skadesforsikringsselskaber foreslår, at bidraget fastsættes til
1.000 kr. pr. byggeskadeforsikring.
Forsikring & Pension og Garantifonden for skadesforsikringsselskaber
bemærker endvidere, at det tydeligt af lovforslaget bør fremgå, at en
gruppeforsikring ikke kun skal tælle for én forsikring i forbindelse med
beregning af engangsbidraget, men at det er de underliggende poli-
cer/certifikater, der indgår i beregningsgrundlaget.
Tilsvarende bemærker Marsh A/S, at det ikke tydeligt af lovforslaget
fremgår, hvordan engangsbidraget opgøres for så vidt angår gruppeforsik-
ringer og foreslår, at det præciseres i lovforslaget.
Kommentar
Der er med lovforslaget lagt vægt på at sikre, at der i forhold til fastsæt-
telse og betaling af engangsbidraget forskelsbehandles mellem de forsik-
ringsselskaber, som med lovforslaget bliver medlem af Fonden, og de
forsikringsselskaber, der har valgt frivilligt at tilslutte sig Fonden.
Direkte tegnende skadesforsikringsselskaber med hjemsted i andre
EU/EØS-lande, der via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelses-
virksomhed tegner forbrugerforsikringer i Danmark, og som ønsker at
tilslutte sig Fonden, skal i dag yde et engangsbidrag til Fonden på 50 kr.
pr. police inden for nogle nærmere bestemte forsikringstyper, herunder
byggeskadeforsikringer. Der betales et fast beløb pr. police, uanset om
flere personer er dækket af samme police. Det betyder, at der for gruppe-
forsikringer betales 50 kr. pr. gruppeforsikring, uanset hvor mange per-
soner der er dækket af policen.
Det engangsbidrag, der skal ydes til Fonden ved en frivillig tilslutning til
Fonden, foreslås videreført i forbindelse med, at der i lovforslaget fast-
sættes et krav om, at direkte tegnende skadesforsikringsselskaber med
hjemsted i andre EU/EØS-lande, der via filial eller grænseoverskridende
tjenesteydelsesvirksomhed tegner eller ønsker at tegne skadesforsikrings-
aftaler i Danmark, skal være medlem af og yde bidrag til Fonden. Her-
med sikres det, at der i forhold til fastsættelse og betaling af engangsbi-
draget ikke er den nævnte forskelsbehandling.
3.3. Ændring af Fondens dækningsområde
Forbrugerrådet Tænk udtrykker forståelse for forslaget om at begrænse
Fondens dækningsområde til skadesforsikringsaftaler indgået i Danmark
for dækning af risici i Danmark. Forbrugerrådet Tænk bemærker, at æn-
dringen af dækningsområdet bl.a. medfører, at Fonden ikke længere dæk-
ker fast ejendom beliggende i udlandet. Forbrugerrådet Tænk udtrykker i
den forbindelse bekymring for, hvor mange forsikringstagere og sikrede
ændringen vil få betydning for.
6/14
Forbrugerrådet Tænk og Danske Advokater opfordrer til, at lovbemærk-
ningerne præciseres for at skabe klarhed over, hvordan Fonden dækker
ved eksempelvis ulykker i udlandet, herunder skader forvoldt af eller på
dansk indregistrerede motorkøretøjer i udlandet, og skader på løsøregen-
stande, der opstår uden for Danmark.
Forbrugerrådet Tænk bemærker endvidere, at forsikringstagere bosidden-
de i udlandet, som har tegnet en skadesforsikringsaftale i et dansk skades-
forsikringsselskab gennem selskabets filial eller grænseoverskridende
tjenesteydelsesvirksomhed i udlandet, fremadrettet ikke vil være dækket
af Fonden i tilfælde af konkurs. Forbrugerrådet Tænk opfordrer i den
forbindelse til, at tidspunktet for, hvornår forsikringstagerne i udlandet
skal have meddelelse om, at de ikke længere er dækket af Fonden, frem-
skydes, så forsikringstagerne får tilstrækkelig tid til at beslutte, om de
fortsat ønsker at være kunde i det pågældende forsikringsselskab. Forbru-
gerrådet Tænk foreslår endvidere, at forsikringstagerne i udlandet gives
mulighed for at opsige deres forsikringsaftaler med forsikringsselskaber-
ne uden betaling af opsigelsesgebyrer eller lignende, og at ikke udnyttet
præmie tilbagebetales til forsikringstageren i forbindelse med opsigelsen.
Tilsvarende bemærker Den Danske Aktuarforening, at ændringen af Fon-
dens dækningsområde kan få betydning for en forsikringstager, der har
tegnet en forsikring i udlandet inden lovens ikrafttræden, og som efter
lovens ikrafttræden har et udestående krav, hvis forsikringsselskabet ef-
terfølgende går konkurs. Den Danske Aktuarforening bemærker i den
forbindelse, at forsikringstageren har haft en forventning om at være
dækket af Fonden ved tegning af forsikringen og foreslår derfor, at for-
sikringer, der er tegnet i udlandet før lovens ikrafttræden, fortsat skal væ-
re dækket af Fonden.
Kommentar
I dag dækker Fonden den virksomhed, som danske skadesforsikringssel-
skaber via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed har
i andre EU/EØS-lande, medmindre den udenlandske filial eller den
grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed er omfattet af en garan-
tiordning i det land, hvor aktiviteten udøves, og Finanstilsynet har frita-
get forsikringsselskabet for pligten til at yde bidrag til Fonden. For så
vidt angår de direkte tegnende skadesforsikringsselskaber med hjemsted i
andre EU/EØS-lande, der frivilligt har tilsluttet sig Fonden, dækker Fon-
den alene den virksomhed, som forsikringsselskaberne har i Danmark.
Med lovforslaget foreslås Fondens dækningsområde ændret, så Fonden
fremadrettet alene dækker de skadesforsikringsaftaler, som forsikrings-
selskaberne indgår i Danmark for dækning af risici i Danmark.
Formålet med ændringen er at sikre, at Fondens medlemmer behandles
ens samtidig med, at den risiko, som Fonden overtager som følge af for-
7/14
slaget om obligatorisk medlemskab for udenlandske skadesforsikringssel-
skaber og disses filialer i Danmark begrænses.
Ændringen får primært betydning for fast ejendom i udlandet, som ikke
længere vil være dækket af Fonden. Ændringen får dog også betydning
for motorkøretøjer, der er indregistreret i et land uden for Danmark, og
lystbåde under udenlandsk flag, der heller ikke vil være dækket af Fon-
den, da risikoen betragtes som værende beliggende uden for Danmark.
For så vidt angår løsøregenstande, der fortrinsvis befinder sig i udlandet,
vil disse ikke blive betragtet som risici i Danmark, og de vil dermed hel-
ler ikke være omfattet af Fondens dækningsområde. Løsøregenstande,
der fortrinsvis befinder sig i Danmark, vil derimod være dækket af Fon-
den, da risikoen er at betragte som værende i Danmark. Det er i den for-
bindelse uden betydning, om skaden på løsøregenstanden opstår uden for
Danmark. I sådan et tilfælde vil skaden på løsøregenstanden fortsat være
dækket af Fonden i det omfang, at skaden er dækningsberettiget i henhold
til forsikringsaftalen. Dette vil blive præciseret yderligere i lovbemærk-
ningerne.
Det bemærkes, at erhvervsministeren i efteråret 2018 har til hensigt at
foretage en ændring i reglerne om god skik på forsikringsområdet, så
skadesforsikringsselskaber, forsikringsagenter m.fl. inden tegning af en
skadesforsikringsaftale skal oplyse forsikringstageren om, hvorvidt den
pågældende forsikring er dækket af Fonden i tilfælde af forsikringssel-
skabets konkurs, når forsikringen dækker risici uden for Danmark. Her-
med sikres det, at forsikringstageren inden tegning af en skadesforsik-
ringsaftale får oplysninger om, hvorvidt de forsikrede risici er dækket af
Fonden i tilfælde af forsikringsselskabets konkurs, når forsikringen dæk-
ker risici uden for Danmark.
Forsikringstagere bosiddende i udlandet, der har tegnet en skadesforsik-
ringsaftale i et dansk skadesforsikringsselskab via dennes filial eller
grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed i udlandet, vil fra 1. ja-
nuar 2019 ikke længere være dækket af Fonden i tilfælde af konkurs. For-
sikringsselskaberne skal som følge heraf senest den 30. september 2018
give de berørte forsikringstagere og sikrede meddelelse herom. Forsik-
ringstagerne har herefter tre måneder til at beslutte, om de fortsat ønsker
at være kunde i det pågældende forsikringsselskab, inden de ikke længere
er dækket af Fonden. For at sikre forsikringstagerne tilstrækkelig tid vil
fristen for, hvornår forsikringsselskaberne senest skal give forsikringsta-
gerne og de sikrede meddelelse, blive rykket en måned til den 31. august
2018.
Det findes ikke hensigtsmæssigt at lade de forsikringstagere, der inden
den 1. januar 2019 har tegnet en skadesforsikringsaftale i et dansk ska-
desforsikringsselskab via dennes filial i udlandet eller ved grænseover-
skridende tjenesteydelsesvirksomhed, være dækket af Fonden. Dels vil en
8/14
sådan ordning medføre, at Fondens medlemmer og disses forsikringsta-
gere ikke behandles ens, dels vil det være vanskeligt og administrativt
tungt for Fonden at administrere i tilfælde af et forsikringsselskabs kon-
kurs.
Det vurderes endvidere ikke hensigtsmæssigt at foretage en nærmere re-
gulering af forsikringsaftaler, der i øvrigt er indgået i henhold til uden-
landsk lovgivning.
3.4. Udvidelse af dækningsperioden for visse skadesforsikringsaftaler
Forsikring & Pension og Garantifonden for skadesforsikringsselskaber
udtrykker forståelse for forslaget om at udvide dækningsperioden for
ejerskifteforsikringer, byggeskadeforsikringer og sælgeransvarsforsikrin-
ger, da forsikringstagerne og de sikrede stilles i en vanskelig situation i
tilfælde af et skadesforsikringsselskabs konkurs, eftersom forsikringerne
ikke kan gentegnes.
Forsikring & Pension og Garantifonden for skadesforsikringsselskaber
fremhæver samtidig en række udfordringer med forslaget, herunder at det
kan være vanskeligt for Fonden at finde et selskab, der ønsker at varetage
administrationen af Fonden, da det er en administrativt tung og vanskelig
portefølje at overtage.
Forsikring & Pension og Garantifonden for skadesforsikringsselskaber
vurderer, at der med forslaget er risiko for, at markedet for ejerskiftefor-
sikringer, byggeskadeforsikringer og sælgeransvarsforsikringer bliver
undermineret af udbydere, der sælger forsikringerne til priser under mar-
kedspris henset til, at forsikringstagerne og de sikrede er dækkede i hele
forsikringens løbetid.
Endvidere bemærker Forsikring & Pension og Garantifonden for skades-
forsikringsselskaber, at forslaget stiller forsikringstagere med ejerskifte-
forsikringer, byggeskadeforsikringer og sælgeransvarsforsikringer bedre
end forsikringstagere med andre forsikringer, og at det fjerner forsik-
ringstagerens incitament til at undersøge seriøsiteten af forsikringsudby-
derne.
Samlet foreslår Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, at dæk-
ningsperioden for ejerskifteforsikringer, byggeskadeforsikringer og sæl-
geransvarsforsikringer nedsættes til en kortere periode end forslaget læg-
ger op til, og at udvidelsen af dækningsperioden suppleres med en egen-
betaling på 1.000 kr. pr. år, hvor Fonden skal dække, dog minimum 2.000
kr. Garantifonden for skadesforsikringsselskaber foreslår endvidere, at
det kan overvejes at fastsætte en højere egenbetaling for byggeskadefor-
sikringer henset til de økonomiske risici, sådanne forsikringer påfører
Fonden.
9/14
Yderligere foreslår Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, at Fon-
den – i lighed med Finansiel Stabilitet – får mulighed for at frasælge en
afviklingsportefølje, så Fonden ikke skal administrere forsikringsaftaler
af længere varighed.
Forsikring & Pension foreslår, at dækningsperioden for ejerskifteforsik-
ringer, byggeskadeforsikringer og sælgeransvarsforsikringer højest udvi-
des til to år efter et forsikringsselskabs konkurs. Endvidere foreslår For-
sikring & Pension, at der for de pågældende forsikringstyper fastsættes en
selvrisiko på 10.000 kr. pr. skade eller alternativt en egenbetaling på
1.000 kr. pr. år, hvor Fonden skal dække, dog minimum 2.000 kr. Forsik-
ring & Pension bemærker i den forbindelse, at det kan overvejes at fast-
sætte en højere egenbetaling for byggeskadeforsikringer henset til de
økonomiske risici, sådanne forsikringer påfører Fonden.
Marsh A/S bemærker, at det for ejerskifteforsikringer og byggeskadefor-
sikringer ikke tydeligt af lovforslaget fremgår, om Fonden alene dækker
direkte omkostninger forbundet med udbedring af konstaterede skader,
eller om Fonden også dækker de øvrige lovbestemte dækninger, der er
gengivet i forsikringsbetingelserne for ejerskifteforsikringer og bygge-
skadeforsikringer. Marsh A/S foreslår i den forbindelse, at forsikringsta-
gerne og de sikrede dækkes i henhold til de indgåede forsikringsaftaler.
For så vidt angår Fondens dækning af krav i henhold til en byggeskade-
forsikring bemærker Forsikring & Pension og Garantifonden for skades-
forsikringsselskaber, at Fonden bør dække erstatningskrav i henhold til
forsikringens aftalevilkår, dog bortset fra 1 og 5 års eftersyn, da det vil
være forbundet med væsentlige omkostninger for Fonden.
Kommentar
En ejerskifteforsikring er kendetegnet ved, at den skal tegnes i forbindelse
med køb af fast ejendom, at forsikringen har en løbetid på 5 eller 10 år,
og at forsikringen ikke kan tegnes efter, at der er sket overdragelse af den
faste ejendom. Tilsvarende gælder det for en sælgeransvarsforsikring, at
den skal tegnes i forbindelse med salg af fast ejendom, at forsikringen
typisk har en løbetid på 10 år, og at forsikringen ikke kan tegnes efter, at
der er sket salg af den faste ejendom. En byggeskadeforsikring er kende-
tegnet ved, at en sådan forsikring skal tegnes af bygherre, inden bygher-
ren påbegynder opførelsen af en bygning, at forsikringen har en løbetid
på 10 år, og at forsikringen ikke kan tegnes, når opførelsen af bygningen
er påbegyndt.
Bliver et skadesforsikringsselskab erklæret konkurs, vil en forsikringsta-
ger med en ejerskifteforsikring, en sælgeransvarsforsikring og en sikret i
henhold til en byggeskadeforsikring stå uden forsikringsdækning i forsik-
ringens restløbetid og uden mulighed for at gentegne forsikringen i et
andet selskab. Dette kan få negative økonomiske konsekvenser for de for-
10/14
sikringstagere og sikrede, der efter et forsikringsselskabs konkurs konsta-
terer en skade.
Fondens formål er at sikre forsikringstagere og sikrede en betryggende
retsstilling i tilfælde af et skadesforsikringsselskabs konkurs. En sådan
retsstilling kan ikke sikres for forsikringstagere med en ejerskifteforsik-
ring og en sælgeransvarsforsikring og sikrede i henhold til en byggeska-
deforsikring, medmindre der indføres en udvidet dækningsperiode for
krav, der måtte opstå i henhold til sådanne forsikringer. Med lovforslaget
foreslås det derfor, at Fonden skal dække krav i henhold til en ejerskifte-
forsikring, en sælgeransvarsforsikring og en byggeskadeforsikring i hele
forsikringens løbetid.
Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at reducere længden af den foreslåede
dækningsperiode, da der således vil være en periode, hvor forsikringsta-
gerne og de sikrede står uden forsikringsdækning med mulige negative
økonomiske konsekvenser til følge. Det vurderes endvidere ikke hensigts-
mæssigt at fastsætte krav om egenbetaling, da der allerede er betalt
præmier på forsikringerne, som ikke bliver refunderet af Fonden. Endelig
vurderes forsikringstagerne og de sikrede ikke at skulle bære en højere
selvrisiko for dækning af skader ud over den selvrisiko, der følger af for-
sikringsaftalerne.
Fonden vurderes i den forbindelse at skulle dække krav i henhold til ejer-
skifteforsikringerne, byggeskadeforsikringerne og sælgeransvarsforsik-
ringerne uden, at der i øvrigt skal foretages fravigelser fra forsikringer-
nes aftalevilkår. Det betyder eksempelvis, at Fonden skal dække de om-
kostninger, der er forbundet med 1 og 5 års eftersyn i henhold til en byg-
geskadeforsikring. Dette vil blive præciseret i lovbemærkningerne.
En ordning, hvor Fonden kan frasælge en portefølje af ejerskifteforsik-
ringer, byggeskadesforsikringer og sælgeransvarsforsikringer, må alt
andet lige forventes at indeholde et element af betaling fra Fonden for de
risici, som det overtagne forsikringsselskab overtager. Etablering af en
sådan ordning vil skulle ske under iagttagelse af EU’s statsstøtteregler
og vil kræve godkendelse af EU-Kommissionen. Der er derfor tale om en
ordning, der kræver nærmere analyse og ligger uden for afgrænsningen
af formålet med dette lovforslag.
3.5. Forsikringstagernes anmeldelsesret i et forsikringsselskabs kon-
kursbo og Finanstilsynets eller Fondens udpegning af kurator
Forsikring & Pension og Garantifonden for skadesforsikringsselskaber
foreslår, at selvrisikoen på 1.000 kr. pr. police, der fratrækkes de præmi-
er, som Fonden dækker, ikke skal kunne anmeldes i forsikringsselskabets
konkursbo. Forsikring & Pension og Garantifonden for skadesforsik-
ringsselskaber bemærker i den forbindelse, at det koster mere at admini-
strere ordningen end det, der i sidste ende udbetales til forsikringstageren.
11/14
Garantifonden for skadesforsikringsselskaber foreslår endvidere, at det er
Fonden eller alternativt Finanstilsynet, der udpeger kurator i tilfælde af et
forsikringsselskabs konkurs.
Kommentar
De krav, som Fonden ikke dækker, herunder selvrisikoen på 1.000 kr. pr.
police, vil efter de almindelige konkursretlige regler kunne anmeldes i
forsikringsselskabets konkursbo. Kurators opgørelse af disse mange små
dividendekrav er meget omkostningstung, og forsikringstagere vil som
simple kreditorer typisk alene få udbetalt en lille dividende af de 1.000
kr. Det vurderes på den baggrund hensigtsmæssigt at fravige den almin-
delige konkursorden, hvorefter simple krav kan anmeldes i konkursboet,
og derved afskære forsikringstagere fra at anmelde de 1.000 kr. pr. poli-
ce i forsikringsselskabets konkursbo.
Erklæres et forsikringsselskab konkurs, beskikker skifteretten efter for-
handling med Finanstilsynet en eller flere kuratorer, jf. § 234, stk. 3, i lov
om finansiel virksomhed. Finanstilsynet har således allerede i dag indfly-
delse på, hvem der bliver beskikket som kurator for et forsikringsselskabs
konkursbo. Finanstilsynet har ingen indflydelse på, hvem der udpeges
som kurator for et udenlandsk skadesforsikringsselskabs konkursbo. Det-
te vil blive afgjort i henhold til den lovgivning, der finder anvendelse i det
land, hvor forsikringsselskabet har hjemsted.
3.6. Fondens indgåelse af aftaler med forsikringsselskaber
Garantifonden for skadesforsikringsselskaber bemærker, at det af lov-
forslaget fremgår, at Fondens bestyrelse skal sikre, at Fonden hurtigt kan
få udleveret de oplysninger fra et forsikringsselskabs konkursbo, der er
nødvendige for, at Fonden kan opfylde sine forpligtelser i henhold til
loven. Garantifonden for skadesforsikringsselskaber foreslår, at lov-
forslaget præciseres, så det bliver en forudsætning for medlemskab af
Fonden, at et udenlandsk skadesforsikringsselskab indgår aftale med
Fonden om udlevering af oplysninger i tilfælde af konkurs.
Datatilsynet bemærker, at forsikringsselskabernes videregivelse af oplys-
ninger forudsættes at ske under iagttagelse af og i overensstemmelse med
videregivelsesreglerne i lov om finansiel virksomhed og persondataloven
og anbefaler, at det bliver præciseret i lovbemærkningerne.
Kommentar
Fondens bestyrelse skal i henhold til lovforslaget sikre, at Fonden hurtigt
kan få udleveret de oplysninger fra et forsikringsselskabs konkursbo, der
er nødvendige for, at Fonden kan opfylde sine forpligtelser i henhold til
loven.
12/14
Fonden forventes ifølge forslaget at have indgået aftale eller lignende
med Fondens medlemmer, der sikrer, at Fonden hurtigt kan få udleveret
oplysninger fra et forsikringsselskabs konkursbo om bl.a. forsikringssel-
skabets forsikringstagere og sikrede i Danmark, herunder navn, adresse
og anmeldte skader, der gør, at Fonden kan behandle og udbetale krav
for skader inden for lovens frister. De pågældende aftaler forventes ind-
gået under iagttagelse af relevant lovgivning om håndtering og videregi-
velse af personfølsomme oplysninger, hvilket vil blive præciseret i lovbe-
mærkningerne.
Behovet for at sikre adgang til de nævnte oplysninger er særlig vigtigt,
når udenlandske skadesforsikringsselskaber bliver medlemmer af Fon-
den. Fonden kan ikke forvente, at kurator for et udenlandsk skadesforsik-
ringsselskab på samme måde som kurator for et dansk skadesforsikrings-
selskab vil samarbejde med Fonden om håndtering af krav fra forsik-
ringstagere og sikrede i Danmark. Derfor er det vigtigt, at Fonden har
indgået aftale med dens medlemmer om, at Fonden i tilfælde af konkurs
har ret til at få udleveret relevante oplysninger om forsikringsselskabets
forsikringstagere og sikrede i Danmark til brug for behandling af krav
for skader.
Det er i den forbindelse tilsvarende vigtigt, at forsikringsselskaberne
medvirker til at indgå en sådan aftale med Fonden.
Finanstilsynet har ifølge lovforslaget mulighed for at forbyde et forsik-
ringsselskab at drive virksomhed i Danmark, hvis forsikringsselskabet
ikke overholder lovgivningens krav. Hvorvidt en overtrædelse af lovgiv-
ningens krav vil medføre, at Finanstilsynet direkte forbyder et forsik-
ringsselskab at drive virksomhed i Danmark, vil bero på en konkret vur-
dering af overtrædelsens karakter og omfang. Det vurderes på den bag-
grund ikke nødvendigt at fastsætte et eksplicit krav om, at forsikringssel-
skabet skal indgå aftale med Fonden for at kunne udøve virksomhed i
Danmark.
3.7. Opkrævning af bidrag til Fonden
Garantifonden for skadesforsikringsselskaber bemærker, at det fremgår af
den gældende § 3, stk. 4, i lov om en garantifond for skadesforsikrings-
selskaber, at Finanstilsynet inden den 1. juli skal meddele størrelsen af
det beløb pr. police, der skal anvendes ved selskabernes beregning af bi-
drag for næste år. Set i lyset af den øgede risiko, som Fonden bliver på-
ført ved udvidelsen af medlemskredsen, foreslår Garantifonden for ska-
desforsikringsselskaber, at bestemmelsen gøres mere fleksibel, så det
bliver muligt at varsle opkrævning af bidrag til Fonden enten én gang om
året med seks måneders varsel eller ved fastsættelse af to årlige datoer,
hvor der kan varsles opkrævning med seks måneders varsel.
Kommentar
13/14
Den nuværende ordning, hvor Finanstilsynet kun én gang om året inden
den 1. juli kan varsle opkrævning af bidrag til Fonden til betaling det
efterfølgende år, kan forsinke betalinger til Fonden og kan medføre, at
Fonden i en periode ikke kan opfylde kravet til størrelsen af Fondens
formue. Det vurderes hensigtsmæssigt, at ordningen ændres, så det bliver
lettere at varsle en opkrævning af bidrag til Fonden, når der er behov
herfor. Forsikringsselskabernes opkrævning af bidrag hos forsikringsta-
gerne kræver ændring af it-systemer mv. Forsikringsselskaberne vurderes
derfor fortsat at skulle have et varsel på seks måneder, inden bidragene
skal opkræves hos forsikringstagerne.
3.8. Klager over afgørelser truffet af Finanstilsynet
Garantifonden for skadesforsikringsselskaber bemærker, at den gældende
lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber kun giver forsik-
ringstagere og sikrede adgang til at klage over afgørelser om udbetalinger
truffet af Fonden. Garantifonden for skadesforsikringsselskaber foreslår,
at der indsættes en adgang for skadesforsikringsselskaberne til at klage
over afgørelser, som Fonden måtte træffe af administrativ karakter, eller
som Finanstilsynet træffer som led i fortolkningen af loven.
Kommentar
Konstaterer Fonden, at et medlem undlader at opfylde de forpligtelser,
der påhviler det som medlem af Fonden, skal Fonden underrette Finans-
tilsynet herom. Finanstilsynet kan på baggrund af Fondens underretning
anmode det pågældende selskab om en redegørelse for de forhold, som
Fonden har gjort Finanstilsynet opmærksom på. Vurderer Finanstilsynet,
at selskabet ikke overholder loven, kan Finanstilsynet påbyde selskabet at
rette op herpå. Påbuddet vil blive givet med hjemmel i lov om finansiel
virksomhed, og afgørelsen vil kunne indbringes for Erhvervsankenævnet.
Det er således muligt for Fondens medlemmer at klage over afgørelser,
som Finanstilsynet måtte træffe over for selskabet, og det vurderes derfor
ikke nødvendigt at indføre en særlig klageadgang i lov om en garantifond
for skadesforsikringsselskaber.
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder mv.
Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
on (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, Intertrust
(Denmark), Danish Venture Capital and Private Equity Association,
Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Nationalbank, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske
Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerfor-
ening, Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk For-
ening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri,
Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk
Metal, Dansk Pantebrevsforening, Den Danske Aktuarforening, Den
14/14
Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den
danske Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, Energi og Oliefo-
rum, FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og Forsikrings-
Agenturer, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel, Finans og
Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Sta-
bilitet, FinansDanmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbru-
gerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Forretningsførere for
Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer
v/Ane Marie Christensen, Foreningen Danske Revisorer, FOREX, For-
sikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen v/direktør Flemming
Kosakewitsch, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjeneste-
mændenes Fællesråd (FTF), Garantiformuen, Garban-Intercapital Scan-
dinavia, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Bran-
cheorganisation (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, Intertrust (Den-
mark), ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, KL,
Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug &
Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen
af forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pen-
geinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Co-
penhagen A/S, Nets, Mybanker, Parcelhusejernes Landsforening, Post-
Danmarks Juridiske Afdeling, Regionale Bankers Forening, Revisornæv-
net, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening,
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Te-
lekommunikationsindustrien i Danmark, Thomson Reuters Nordic,
Transparency International Danmark, VP Securities A/S, Western Union,
Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, Datatilsynet,
Erhvervsstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Moderniserings-
styrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Søfarts-
styrelsen, Udbetaling Danmark og Nævnenes Hus.
5. Oversigt over organisationer, myndigheder mv. som har haft be-
mærkninger med indhold
Følgende organisationer, myndigheder mv. har haft bemærkninger med
indhold:
Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Forbruger-
rådet Tænk, Forsikring & Pension, Garantifonden for skadesforsikrings-
selskaber, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Marsh A/S og Erhvervs-
styrelsens Team Effektiv Regulering.


Ved e-mail af 27. oktober 2017 har Finanstilsynet anmodet Datatilsynet om
eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.
Datatilsynet skal i den anledning udtale følgende:
1. Udlevering af oplysninger
1.1 Det følger af lovforslagets § 1, nr. 24, at der i lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber påtænkes indsat følgende som nyt stykke 2:
”Stk. 2. Bestyrelsen sikrer, at Fonden hurtigt kan få udleveret de oplysninger fra et forsik-
ringsselskabs konkursbo, der er nødvendige for, at Fonden kan opfylde sine forpligtelser i
henhold til loven.”
1.2 Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår det endvidere af
afsnit 3 at:
”3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget om, at Fondens bestyrelse skal sikre, at Fonden i tilfælde af konkurs hurtigt kan få
udleveret de oplysninger fra et forsikringsselskabs konkursbo, der er nødvendige for, at Fon-
den kan opfylde sine forpligtelser i henhold til loven om eksempelvis udbetaling af krav in-
den for tre måneder efter et forsikringsselskabs konkurs, har negative administrative konse-
kvenser for Fonden.”
1.3 Herudover fremgår det af de særlige bemærkninger til lovforslagets nr. 24,
at:
[…]
”Det foreslås, at der i § 12 indsættes et nyt stk. 2, hvorefter Fondens bestyrelse skal sikre, at
Fonden hurtigt kan få udleveret de oplysninger fra et forsikringsselskabs konkursbo, der er
nødvendige for, at Fonden kan opfylde sine forpligtelser i henhold til loven.
Det foreslåede stk. 2 medfører, at Fonden forventes at have indgået aftale eller lignende med
Fondens medlemmer, der sikrer, at Fonden hurtigt kan få udleveret oplysninger fra et forsik-
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Sendt til: hoeringer@ftnet.dk, her@ftnet.dk
og jm@jm.dk
15. november 2017 Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om en
garantifond for skadesforsikringsselskaber og lov om finansiel virksom-
hed (Fastsættelse af krav om medlemskab af Garantifonden for skades-
forsikringsselskaber (Fonden) for udenlandske skadesforsikringsselska-
ber og ændring af Fondens dækningsområde m.v.)
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2017-112-0792
Dok.nr.
Sagsbehandler
Christine Børglum
Sørensen
Direkte 3319 3258
2
ringsselskabs konkursbo om bl.a. forsikringsselskabets forsikringstagere og sikrede i Dan-
mark, herunder navn, adresse og anmeldte skader, der gør, at Fonden kan behandle og udbeta-
le krav for skader inden for lovens frister.
Behovet for at sikre en sådan adgang til oplysninger er særlig vigtig, når udenlandske skades-
forsikringsselskaber bliver medlemmer af Fonden. Fonden kan ikke forvente, at kurator for et
udenlandsk skadesforsikringsselskab på samme måde som kurator for et dansk skadesforsik-
ringsselskab vil samarbejde med Fonden om håndtering af krav fra forsikringstagere og sik-
rede i Danmark. Derfor er det vigtigt, at Fonden har indgået aftale med dens medlemmer om,
at Fonden i tilfælde af konkurs har ret til at få udleveret relevante oplysninger om forsikrings-
selskabets forsikringstagere og sikrede i Danmark til brug for behandling af krav for skader.
Det kan ikke afvises, at Fonden uanset en aftale i et konkret tilfælde vil kunne have vanskeligt
ved at få udleveret de nødvendige oplysninger fra et forsikringsselskabs konkursbo med den
fornødne hurtighed, der er påkrævet for, at Fonden kan opfylde sine forpligtelser i henhold til
loven. Finanstilsynet kan i den forbindelse i medfør af § 7, stk. 2, i lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber forlænge de frister, som Fonden har i henhold til loven til at fore-
tage udbetaling af krav.”
1.4 Af de særlige bemærkninger til lovforslagets nr. 24 fremgår det således, at
Fondens bestyrelse skal sikre, at Fonden hurtigt kan få udleveret de oplysnin-
ger fra et forsikringsselskabs konkursbo, der er nødvendige for, at Fonden kan
opfylde sine forpligtelser i henhold til loven.
Yderligere fremgår det, at dette medfører, at Fonden forventes at have indgået
aftale eller lignende med Fondens medlemmer, der sikrer, at Fonden hurtigt
kan få udleveret oplysninger fra et forsikringsselskabs konkursbo om bl.a.
forsikringsselskabets forsikringstagere og sikrede i Danmark, herunder navn
adresse og anmeldte skader, der gør, at Fonden kan behandle og udbetale krav
for skader inden for lovens frister.
I de særlige bemærkninger understreges endvidere vigtigheden af, at Fonden
har indgået aftale med dens medlemmer om, at Fonden i tilfælde af konkurs
kan få udleveret relevante oplysninger om forsikringsselskabets forsikringsta-
gere og sikrede i Danmark til brug for behandling af krav om skader.
1.5 Datatilsynets bemærkninger
I det der med lovforslaget lægges op til, at forsikringsselskaber skal videregi-
ve oplysninger – herunder formentlig også personoplysninger om forsikrings-
tagere og andre – forudsætter Datatilsynet, at disse videregivelser vil ske un-
der iagttagelse af, og i overensstemmelse med videregivelsesreglerne i lov om
finansiel virksomhed og/eller persondataloven.
Datatilsynet skal i øvrigt anbefale, at Finanstilsynet adresserer ovennævnte i
bemærkningerne til lovforslaget.
2 Afsluttende bemærkninger
Datatilsynet forudsætter, at tilsynet bliver hørt over eventuelle bekendtgørel-
ser, der skal udstedes i medfør af loven, i det omfang disse har betydning for
beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.
3
Kopi af dette brev er dags dato sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til
orientering.
Med venlig hilsen
Christine Børglum Sørensen
Den Danske Aktuarforening,
e-mail sekretaer@aktuarforeningen.dk
Modtager: Finanstilsynet, att. Heidi Ravnholt, Århusgade 110, 2100 København Ø, her@ftnet.dk og
hoeringer@ftnet.dk
Emne: Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber og
lov om finansiel virksomhed.
Dato: Den 13. november 2017
Høringspart: Den Danske Aktuarforening
HØRINGSSVAR
Den Danske Aktuarforening takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte lovforslag.
DEN DANSKE AKTUARFORENING HAR FØLGENDE KOMMENTARER TIL FORSLAGET
Den Danske Aktuarforening finder at der mangler en specificering af overgangen til Ӥ5, stk. 4, Fonden vil
ikke længere dække krav eller præmier for risici, der er tegnet i udlandet.”
Den Danske Aktuarforening mener der er behov for at præcisere, hvordan forsikringstagere, der har tegnet
forsikringer under de tidligere regler er stillet.
En forsikringstager, der har tegnet en forsikring i udlandet før ændringen af loven og som har et udestående
krav kan blive ramt, hvis selskabet går konkurs og garantifonden ikke længere dækker kravet. Forsikringsta-
geren har haft en forventning om at være dækket af garantifonden ved tegning af forsikringen.
Man kunne eksempelvis løse problemstillingen ved at forsikringer, der er tegnet før lovens ikrafttræden fort-
sat er dækket af garantifonden.
KONTAKT
Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, eller der er forhold, I måtte ønske uddybet, er I velkomne til
at kontakte Sverre Lorenzen (sel@alphagroup.dk) eller Jette Lunding Sandqvist (jls@pwc.dk), næstformand
i bestyrelsen for Den Danske Aktuarforening.
Med venlig hilsen
Den Danske Aktuarforenings bestyrelse
23.11.2017
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.: 41 91 91 91
Fax: 41 91 91 92
fp@forsikringogpension.dk
www.forsikringogpension.dk
Kirstine Thorsen
Chefkonsulent, Cand.jur
Dir. 41919049
kth@forsikringogpension.dk
Vores ref. kth
Sagsnr. GES-2017-00335
DokID 350089
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
Finanstilsynet
Juridisk kontor
Århusgade 110
2100 København Ø
Sendt pr. mail til hoeringer@ftnet.dk
med kopi til her@ftnet.dk
Forsikring & Pensions høringssvar i relation til udkast til for-
slag til lov om ændring af lov om en garantifond for skades-
forsikringsselskaber og lov om finansiel virksomhed
Forsikring & Pension takker for muligheden for at kommentere på udkastet til lov
om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber og lov om
finansiel virksomhed.
Forsikring & Pension støtter overordnet set udkastet til lovforslag og har med til-
fredshed noteret, at det tager højde for nogle af de problemstillinger, som vi har
rejst i forbindelse med de seneste ændringer af garantifondsloven, herunder at
der for så vidt angår dækningsområdet skabes symmetri mellem skadesforsik-
ringsselskaber med hjemsted i Danmark og EU/EØS. Dermed dækker garantifon-
den kun den virksomhed, som fondens medlemmer har I Danmark. Forsikring &
Pension finder det endvidere positivt, at der med lovforslaget foreslås fastsat et
krav om obligatorisk medlemskab af garantifonden, når der tegnes skadesforsik-
ringsaftaler i Danmark, uanset om skadesforsikringsselskabet har hjemsted i Dan-
mark eller i et andet EU/EØS-land, og at disse selskaber skal bidrage til fonden.
Således viste konkursen i Gable Insurance, at alternativet nemt bliver, at fonden
alligevel kommer til at dække forsikringstagere i et konkursramt selskab med
hjemsted i et andet EU/EØS-land.
Forsikring & Pension finder imidlertid, at den foreslåede dækning på op til 10 år
for visse skadesforsikringsaftaler er urimelig ud fra både et konkurrenceretligt og
et forvaltningsmæssigt synspunkt. Dette uddybes nærmere nedenfor sammen
med vores øvrige bemærkninger til lovforslaget.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1, nr. 15
Med hensyn til forslaget om at udvide dækningsperioden for visse skadesforsik-
ringsaftaler, således at fonden dækker krav i henhold til en ejerskifteforsikring,
en byggeskadeforsikring og en sælgeransvarsforsikring i hele forsikringens løbe-
tid, kan Forsikring & Pension ikke støtte dette forslag.
Forsikring & Pension
Vores ref. kth
Sagsnr. GES-2017-00335
DokID 350089
Side 2
Forsikring & Pension har forståelse for, at forbrugere, der har tegnet de pågæl-
dende forsikringer, stilles i en vanskelig situation i tilfælde af et skadeforsikrings-
selskabs konkurs, eftersom forsikringerne som udgangspunkt ikke kan gentegnes.
Der er generelt tale om meget dyre forsikringer, der for byggeskadeforsikringers
vedkommende nemt kan koste 100.000 kr., som betales af bygherren. Både for
byggeskade- og ejerskifteforsikringer gælder det endvidere, at de er dyre at ad-
ministrere, at de har en løbetid på 5-10 år, og at de kan resultere i meget høje
erstatningskrav. Der vil derfor være tale om en ny og væsentlig forøgelse af den
risiko, som fonden påføres, hvis den skal dække hele forsikringens løbetid. Dette
skal sammenholdes med, at fondens medlemskreds samtidig udvides.
Endvidere harmonerer forslaget meget dårligt med det forhold, at de administra-
tionsaftaler, som fonden indgår med henblik på administration af sagsporteføljen
i tilfælde af et skadeforsikringsselskabs konkurs, løber i 4 år og ikke kan forlæn-
ges. Således er der risiko for, at en forsikringsaftale vil blive genstand for admi-
nistration af tre forskellige administrationsselskaber. Derudover kan man næppe
forestille sig, at der i forbindelse med udbud af administrationsaftalen vil være
stor interesse for at overtage en sådan sagsportefølje; således viser eksempelvis
erfaringerne fra Gable Insurance’s konkurs, hvor der primært var tegnet ejerskif-
teforsikringer, at det kan være en administrativ tung og vanskelig portefølje at
overtage. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at der ved garantifondens
to seneste EU-udbud af administrationskontrakten begge gange kun var ét sel-
skab, der bød.
Det bemærkes desuden, at der for alle andre forsikringer end ejerskifte-, bygge-
skade- og sælgeransvarsforsikringer gælder en selvrisiko på 1.000 kr. pr. police,
ligesom fonden kun dækker erstatningskrav i en periode på fire uger efter, at
kurator har givet meddelelse til fordringshaverne om forsikringsselskabets kon-
kurs. Det betyder, at forbrugere, der har tegnet en eller flere af de nævnte fler-
årige forsikringer, vil blive langt bedre stillet end forbrugere med andre typer for-
sikringer.
Endelig vil den foreslåede ordning indebære et stærkt konkurrenceforvridende
element. Der er således stor risiko for, at markedet for ejerskifte-, byggeskade-
og sælgeransvarsforsikringer vil blive undermineret af udbydere, der sælger for-
sikringer til priser langt under markedsprisen, hvilket netop var det, der skete i
tilfældet med Gable Insurance. Det vil i den forbindelse være omkostningsfrit for
selskaberne at udbyde produkterne, da forbrugerne i sidste ende vil være dækket
af garantifonden. Ligeledes vil der ikke være noget incitament for forbrugerne til
at undersøge seriøsiteten af forsikringsudbyderne.
I lyset af ovenstående ønsker Forsikring & Pension, at fondens dækningsperiode
for så vidt angår den nævnte type forsikringer allerhøjest udvides til et par år
efter, at fordringshaverne har fået meddelelse om konkursen. Det vil for så vidt
angår eksempelvis ejerskifteforsikringer give forsikringstageren ekstra tid til at
gennemgå huset for skjulte fejl og skader i forhold til de nugældende 4 uger. Det
bemærkes i den forbindelse, at det typisk er i starten og i slutningen af dæknings-
perioden, at skaderne opdages.
Derudover ønsker Forsikring og Pension, at krav i henhold til flerårige forsikringer
fratrækkes en selvrisiko, jf. også det lovkrav, der blev indført i forbindelse med
Lex Gable. Selvrisikoen bør være på 10.000 kr. (i Gable sagen var den på 20.000
Forsikring & Pension
Vores ref. kth
Sagsnr. GES-2017-00335
DokID 350089
Side 3
kr.), idet de økonomiske risici, som garantifonden påføres ved denne type forsik-
ringer, typisk er langt større end ved andre forbrugerforsikringer. Det er i den
forbindelse vigtigt, at det tydligt fremgår af loven eller af lovbemærkningerne,
hvordan selvrisikoen skal håndteres, så der ikke opstår misforståelser om, at den
er gældende pr. skade efter sædvanlig praksis, jf. også den seneste praksis fra
Ankenævnet for Forsikring. Et alternativ til en selvrisiko kunne være en egenbe-
taling på 1.000 kr. pr år, garantifonden skal dække, dog minimum 2.000 kr. For
så vidt angår byggeskadeforsikringer kunne egenbetalingen udgøre et højere be-
løb, henset de store økonomiske risici sådanne forsikringer påfører garantifonden.
Med et krav om egenbetaling vil forsikringstagere med de tre forsikringstyper i et
vist omfang blive sidestillet med de forsikringstagere, der skal betale en selvrisiko
på 1.000 kr.
Derudover foreslår Forsikring & Pension, at der i lovforslaget indsættes en option
for garantifonden til at kunne afhænde sagsporteføljer. På den måde undgår fon-
den at skulle administrere forsikringsaftaler af længere varighed, ligesom det vil
skabe sikkerhed med hensyn til størrelsen af fondens udgifter i tilfælde af et sel-
skabs konkurs. Hermed sidestilles fonden med Finansiel Stabilitet.
Forsikring & Pension har noteret sig, at det af bemærkningerne til lovforslaget
fremgår, at Erhvervsministeren vil foretage en vurdering af størrelsen af garanti-
fondens formue, når de udenlandske forsikringsselskaber, der med lovforslaget
bliver medlemmer af fonden, har indbetalt det foreslåede engangsbidrag. Det be-
mærkes i den forbindelse, at såfremt den foreslåede varighed af fondens dækning
fastholdes, kan det blive nødvendigt at opkræve yderligere, væsentlige midler til
forhøjelse af fondens kapital.
Det bør i øvrigt præciseres i bestemmelsen, at fonden dækker erstatningskrav, jf.
forsikringens aftalevilkår; dog bortset fra 1 og 5 års eftersyn i relation til bygge-
skadeforsikringer, jf. nedenfor.
I forhold til byggeskadeforsikringer fremgår det ikke af bestemmelsen, om det er
en forudsætning for dækning af garantifonden, at entreprenøren er gået konkurs.
Hvis administrationen af byggeskadeforsikringer kommer til at medføre, at der
skal afholdes 1 og 5 års eftersyn på alle policer, som det normalt er tilfældet, vil
det være yderst bekosteligt for fonden, ligesom det kræver fagligt højt uddannet
personale.
Til § 1, nr. 16
Forsikring & Pension støtter den foreslåede ændring af den gældende § 5, stk. 3,
så det præciseres, at garantifonden dækker de præmier, som en forsikringstager
har indbetalt før konkursdekretets afsigelse, uanset om forsikringstageren har
tegnet forsikringen for at sikre en eller flere sikrede en forsikringsdækning.
Forsikring & Pension ønsker dog en yderligere præcisering af bestemmelsen. Så-
ledes bør der ikke være en anmeldelsesret i et forsikringsselskabs konkursbo for
så vidt angår den almindelige selvrisiko på 1.000 kr. pr. police, som skal fratræk-
kes de præmier, som fonden dækker. Erfaringerne viser, at det koster mere at
administrere denne ordning end det, der i sidste ende udbetales til forsikringsta-
gerne i dividende. Der er således tale om spild af garantifondens midler. Selvom
det modsatte juridisk set er udgangspunktet, kan det ikke forsvares, at bestem-
melsen opretholdes. Det bemærkes, at der f.eks. er flere steder i lov om finansiel
Forsikring & Pension
Vores ref. kth
Sagsnr. GES-2017-00335
DokID 350089
Side 4
virksomhed, hvor man ud fra en interesseafvejning afviger fra det konkursretlige
udgangspunkt.
Til § 1, nr. 26
§ 14 a, stk. 3, 2. pkt., hvorefter garantifonden ikke tilbagebetaler engangsbidrag,
hvis Finanstilsynet udelukker forsikringsselskabet fra fonden i henhold til § 14,
stk. 3, bør opretholdes.
Til § 2, nr. 5
Det bør fremgå af det foreslåede nr. 3, til § 31, stk. 5, i lov om finansiel virksom-
hed, at bestemmelsen kun gælder for ”direkte tegnende skadesforsikringsselska-
ber”, jf. også bemærkningerne til lovforslaget. Det bemærkes i den forbindelse,
at der er mange livsforsikringsselskaber, der har de såkaldte SUL bestande, som
består af personforsikringer nævnt i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed; livs-
forsikringsselskaber er som bekendt ikke omfattet af lov om en garantifond for
skadesforsikringsselskaber, jf. lovens § 1.
Til § 3, stk. 4
Hvad angår beregningsgrundlaget for engangsbidraget i overgangsbestemmelsen
i lovforslagets § 3, stk. 4, ønsker Forsikring & Pension en differentieret bidragssats
for så vidt angår byggeskadeforsikringer. Dette skyldes, at den risiko, som fonden
bærer for så vidt angår denne forsikringstype generelt er betydeligt højere end
ved de øvrige forsikringer, som indgår i beregningsgrundlaget. Forsikring & Pen-
sion foreslår derfor, at bidraget for denne forsikringstype skal udgøre 1.000 kr.
Derudover ønsker Forsikring & Pension, at det kommer til at fremgå af bestem-
melsen eller alternativt af bemærkningerne til lovforslaget, at gruppeforsikringer,
i modsætning til i dag, ikke kun tæller for én police i forbindelse med beregningen
af engangsbidraget. Således kan det, i forhold til det indbetalte engangsbidrag, i
sidste ende blive ganske kostbart for garantifonden, hvis et selskab med mange
gruppeforsikringer går konkurs. Endvidere skaber det en skævvridning i forhold
til selskaber, der ikke har gruppeforsikringer. Deres engangsbidrag til fonden vil
andet lige være større end for førstnævnte kategori af selskaber. Endelig kan det
bidrage til en omgåelse af reglen om betaling af engangsbidrag, idet der vil være
et incitament til at gruppere forsikringer. I lyset af ovenstående bør det være de
underliggende policer/certifikater, der indgår i beregningsgrundlaget i relation til
gruppeforsikringer.
De samme betragtninger som ovenfornævnt gør sig også gældende i relation til
det årlige bidrag, som forsikringsselskaberne er forpligtet til at betale, og som
fastættes af Finanstilsynet på bekendtgørelsesniveau, jf. § 3, stk. 6, i den gæl-
dende garantifondslov.
Forslag til yderligere ændringer af garantifondsloven
Afslutningsvis ønsker Forsikring & Pension, at den gældende § 3, stk. 4, hvorefter
Finanstilsynet inden den 1. juli skal meddele størrelsen af det beløb pr. police, der
skal anvendes ved selskabernes beregning af bidrag for næste år, ændres. Set i
lyset af den øgede risiko, som garantifonden bliver påført ved udvidelsen af med-
lemskredsen, bør bestemmelsen være mere fleksibel, så det bliver muligt at varsle
opkrævning af bidrag med 6 måneders varsel, dog kun en gang årligt; alternativt
kan der fastsættes to årlige datoer, hvor der kan varsles opkrævning med 6 må-
neders varsel.
Forsikring & Pension
Vores ref. kth
Sagsnr. GES-2017-00335
DokID 350089
Side 5
Med venlig hilsen
Kirstine Thorsen
1
Finanstilsynet
hoeringer@ftnet.dk
her@ftnet.dk
24. november 2017
Høring over forslag til Lov om ændring af lov om en garantifond for skades-
forsikringsselskaber og lov om finansiel virksomhed
Hermed Forbrugerrådet Tænks bemærkninger til Finanstilsynets høring af den 27. oktober
2017 over udkast til forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsik-
ringsselskaber og lov om finansiel virksomhed.
Krav om medlemskab af Garantifonden ved tegning af forsikringsaftaler i
Danmark
Forbrugerrådet Tænk støtter forslaget om et krav om obligatorisk medlemskab af Fon-
den, når der tegnes skadesforsikringsaftaler i Danmark, uanset om skadesforsikringssel-
skabet har hjemsted i Danmark eller i et andet EU/EØS-land. Vi kan endvidere støtte
forslaget om, at selskaberne i den forbindelse naturligvis skal bidrage til Garantifonden,
som dermed påtager sig et større ansvar, som følge af antallet af medlemmer forventes
kraftigt øget.
Udvidelse af dækningsperioden for visse skadesforsikringsaftaler, der ikke kan
gentegnes
Forbrugerrådet Tænk er meget positive over for forslaget om udvidelse af dækningsperi-
oden for visse skadesforsikringsaftaler, herunder for ejerskifteforsikringen, byggeskade-
forsikringen og sælgeransvarsforsikringen. Forbrugerrådet Tænk ser et behov for denne
udvidelse som følge af, at disse forsikringer ikke kan gentegnes.
Gable Insurance’s konkurs har ligeledes illustreret behovet for en udvidelse af dæk-
ningsperioden for de pågældende forsikringstyper.
Forbrugerrådet Tænk vil i den forbindelse igen kvittere for, at der så hurtigt blev fundet
en politisk løsning på konkursen i december 2016. Dog må vi samtidig også konstatere,
at forbrugerne – på trods af nødplanen – stadig blev væsentlig ringere stillet end før
konkursen, blandt andet som følge af at dækningsperioden var uforholdsmæssig kort.
En række forbrugere har heldigvis fået dækning for deres anmeldte skader via Garanti-
fonden, men desværre ser vi også eksempler, hvor forbrugerne ikke i tide har anmeldt
deres krav – også som følge af, at selvom årsagen til skaden er til stede på tidspunktet
for tegning af ejerskifteforsikringen, er det ikke sjældent, at der går et rum tid før ska-
derne de facto viser sig. Det er også derfor, at det generelt er vigtigt, at gennemføre en
udvidelse af dækningsperioden.
2
Forbrugerrådet Tænk er også bekymret for, at færre generelt vil gøre brug af Husefter-
synsordningen, hvis man ikke udvider dækningsperioden for netop ejerskifteforsikrin-
gen. Fx ser vi jo en række forbrugere, der har tegnet forsikringer hos Husejernes Forsik-
ring frem til september sidste år, og som efter konkursen – med undtagelse af den tids-
begrænsede dækningsperiode i nødplanen – har mistet den sikkerhed som de ellers
skulle have haft i 5 eller 10 år. Det sammenlagt med, at de end ikke får refunderet de
mange tusind kroner som det har kostet dem at tegne forsikringen. Man kan således
godt forstå, hvis forbrugerne bliver usikre på værdien af ejerskifteforsikringen.
Samlet set er Forbrugerrådet Tænk således meget positive over for, at der foreslås en
udvidelse af dækningsperioden.
Såfremt man måtte komme frem til en løsning, hvor dækningsperioden bliver kortere
end den i forsikringspolicen aftalte løbetid, vil Forbrugerrådet Tænk opfordre til, at den
for meget betalte/ikke udnyttede præmie fortsat tilbagebetales til køber.
Indskrænkning af dækningsområdet for Garantifonden for skadesforsikrings-
selskaber
Forbrugerrådet Tænk har forstået, at der ønskes gennemført en indskrænkning af dæk-
ningsområdet, således at Garantifonden alene skal dække erstatningskrav, hvis den på-
gældende skadesforsikringsaftale er indgået i Danmark for dækning af risici i eller be-
liggende i Danmark.
Forbrugerrådet Tænk har forståelse for et ønske om en begrænsning af dækningsområ-
det, og vi ville gerne opfordre til, at Finanstilsynet presser på i EU, med et ønske om at
de enkelte EU/EØS-lande forpligtes til at oprette garantifonde, således at den danske
Garantifond på sigt ikke skal dække erstatningskrav for risici beliggende uden for Dan-
mark.
Som følge af at dækningsområdet foreslås begrænset, havde Forbrugerrådet Tænk gerne
set, at kravet om at risikoen skal være i Danmark var blevet yderligere behandlet og
konkretiseret i bemærkningerne til loven, da formuleringen har givet anledning til en del
forvirring og usikkerheder mht. den nye måde, som dækningsområdet angribes på.
Med den nye definition indføres dermed to overordnede krav, som er: 1) forsikringsafta-
len skal være indgået i Danmark, og 2) forsikringsaftalen dækker alene risici der er i eller
beliggende i Danmark.
Denne definition medfører blandt andet, at alle huse, fritidshuse mv. beliggende uden
for Danmarks grænser ikke længere er omfattet. Ej heller vil ejendomme beliggende i
Danmark, hvor forsikringen er tegnet uden for Danmarks grænser, være omfattet af
Garantifondens dækning. Det må således anses som værende en væsentlig forringelse af
disse forbrugeres beskyttelse.
Forbrugerrådet Tænk er bekymret for denne store afgrænsning af dækningsområdet, og
havde gerne set fremlagt nogle tal for hvor mange forbrugere, der reelt bliver ramt af
denne regel.
3
Et andet eksempel på at definitionen har givet anledning til forvirring er, at det fremgår
af bemærkningerne til loven, at Garantifonden fortsat vil dække rejseforsikringer, på
trods af at risikoen vel netop ikke kan anses for at være beliggende i Danmark. Det er vi
selvfølgelig glade for, og vi formoder det samme er tilfældet med ulykkesforsikringen, og
øvrige forsikringer, der kan være relevante såfremt man skulle blive involveret i en ulyk-
ke i udlandet, uanset om man er skadevolder eller skadelidte.
Endvidere kan man rejse spørgsmål om hvorledes motorcykel- og bilforsikringer vil blive
påvirket? F.eks. hvis man som forbruger har tegnet alle forsikringer i Danmark, og man
så i store dele af vinterhalvåret bor i sit sommerhus i Sydspanien med sin dansk indregi-
strerede motorcykel, som måske endda bliver udskiftet, mens man er i Sydspanien, er
motorkøretøjerne fortsat dækket af Garantifonden?
Tilsvarende med løsøre-forsikringer – er der faldgrupper her?
Forbrugerrådet Tænk vil derfor samlet set opfordre til, at man i den videre behandling af
lovforslaget nøje gennemgår og fastlægger dette dækningsområde, således at vi ikke en-
der i en situation hvor en række forsikringer eller tilfælde falder uden for dækningsom-
rådet, således at forbrugerne opnår en dårligere dækning end tidligere. Alternativt må
man forsøge at bløde indskrænkningen af området op.
Meddelelse til forbrugere hvis forsikringer ikke længere er dækket af Ga-
rantifonden
Såfremt forslaget om ændring af dækningsområdet for Garantifonden vedtages, vil For-
brugerrådet Tænk opfordre til, at tidspunktet for at give meddelelse indeholdt i den fore-
slåede § 20 i Garantifondsloven, fremskyndes, således at forsikringstagerne så tidligt
som muligt får oplysning om, at de ikke længere vil være dækket af Garantifonden pr. 1.
januar 2019, og på den baggrund kan tage beslutning om hvorvidt de fortsat ønsker at
være kunde i det pågældende forsikringsselskab.
Endvidere foreslår Forbrugerrådet Tænk, at hvis forsikringstagers opsigelse af forsik-
ringsaftalen er en direkte følge af, at forbrugerens forsikringsaftale ikke længere er dæk-
ket af Garantifonden, skal forbrugeren kunne opsige forsikringsaftalen med virkning fra
1. januar 2019 uden at forbrugeren pålægges et opsigelsesgebyr el.lign. i den forbindelse,
og ikke udnyttet præmie, som følge af opsigelsen, skal tilbagebetales til forbrugeren.
Med andre ord skal det således være gratis for forbrugerne at opsige disse forsikringsaf-
taler, også som følge af, at denne ændring må være at betragte som en væsentlig ændring
af aftalen.
Denne oplysning om muligheden for at komme ud af aftalen, bør ligeledes fremgå af
meddelelsen til forbrugeren efter den foreslåede § 20 i loven.
Fremadrettet oplysningspligt over for forbrugere når enkeltforsikringer
ikke dækkes af Garantifonden
Forbrugerrådet Tænk har forstået, at såfremt en indskrænkning af dækningsområdet
bliver en realitet, vil Erhvervsministeren i efteråret 2018 ændre den fremtidige god skik
bekendtgørelse på forsikringsområdet, således at forsikringsformidlere forpligtes til at
4
oplyse om, hvorvidt den pågældende forsikring er dækket af Garantifonden i tilfælde af
forsikringsselskabets konkurs, når forsikringen dækker risici uden for Danmark.
Forbrugerrådet Tænk bemærker, at denne oplysning bør gives tydeligt og forud for for-
sikringsaftalens indgåelse.
Har I behov for en uddybning af ovenstående, står vi naturligvis som altid til rådighed.
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe Lea Markersen
Vicedirektør Juridisk konsulent
23.11.2017
Garantifonden for
skadesforsikringsselskaber
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.: 41 91 91 91
Fax: 41 91 91 92
fp@forsikringogpension.dk
www.forsikringogpension.dk
Danske Bank 30014001060279
IBAN DK58 30004001060279
SWIFT-BIC DABADKKK
Kirstine Thorsen
Chefkonsulent, Cand.jur
Dir. 41 91 90 49
kth@forsikringogpension.dk
Vores ref. kth
Sagsnr. GES-2017-00335
DokID 349910
Finanstilsynet
Juridisk kontor
Århusgade 110
2100 København Ø
Sendt pr. mail til hoeringer@ftnet.dk
med kopi til her@ftnet.dk
Garantifonden for skadesforsikringsselskabers svar på høring
om udkast til forslag til lov om ændring af lov om en garanti-
fond for skadesforsikringsselskaber og lov om finansiel virk-
somhed
Garantifonden for skadesforsikringsselskaber takker for muligheden for at kom-
mentere på udkastet til lovforslag.
Fonden støtter overordnet set lovforslaget og skal i den forbindelse kvittere for,
at det tager højde for nogle af de problemstillinger, som fonden tidligere har rejst
over for Finanstilsynet, herunder at der for så vidt angår dækningsområdet skabes
symmetri mellem skadesforsikringsselskaber med hjemsted i Danmark og
EU/EØS, og at det nu præciseres, at ikke kun ”forsikringstagere” men også ”for-
sikrede” dækkes af fonden. Garantifonden finder det endvidere positivt, at der –
uanset om skadesforsikringsselskabet har hjemsted i Danmark eller i et andet
EU/EØS-land - foreslås fastsat et krav om obligatorisk medlemskab af fonden, når
der tegnes skadesforsikringsaftaler i Danmark, og at disse selskaber skal bidrage
til fonden. Således viste konkursen i Gable Insurance, at alternativet nemt bliver,
at fonden alligevel kommer til at dække forsikringstagere i et konkursramt selskab
med hjemsted i et andet EU/EØS-land.
Hvad angår de øvrige elementer i lovforslaget har garantifonden en række be-
mærkninger, jf. nedenfor, ligesom fonden ønsker at gøre opmærksom på nogle
uhensigtsmæssigheder i den gældende garantifondslov, som lovforslaget ikke ta-
ger højde for.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1, nr. 10
Ved at ændre "erstatningskrav" til ”krav”, åbnes der op for, at andet end erstat-
ningskrav kan dækkes af garantifonden, om end det af lovbemærkningerne frem-
går, at der ikke er tiltænkt en materiel ændring af bestemmelsen. I forbindelse
med Gable Insurance’s konkurs fik garantifondens administrationsselskab, Top-
danmark Forsikring, løbende tilsendt opkrævninger/fakturaer fra eksterne samar-
bejdspartnere, som agenturet, Husejernes Forsikring Assurance Agentur, havde
brugt til f.eks. taksering. Det bør derfor fortsat fremgå af bestemmelsen, at fon-
den kun dækker ”erstatningskrav”.
Garantifonden for
skadesforsikringsselskaber
Vores ref. kth
Sagsnr. GES-2017-00335
DokID 349910
Side 2
Til § 1, nr. 12
Da det ikke udtrykkeligt fremgår af loven hvem, der er berettiget til at få tilbage-
betalt præmien, er det nærlæggende at fortolke bestemmelsen således, at det må
være den, som har indbetalt præmien – altså arbejdsgiver.
I visse andre tre-parts forhold, som eksempelvis ved byggeskadeforsikringer, vil
det imidlertid ikke være rimeligt, hvis det er forsikringstager/bygherren, der får
tilbagebetalt præmien i tilfælde af et selskabs konkurs, idet det vil være den for-
sikrede, der skal tegne en ny forsikring og ikke bygherren. Ved forsikringer, der
indebærer et trepartsforhold, må man således se på, hvem, forsikringstager eller
forsikrede, der skal ud og tegne en ny forsikring og dermed skal have præmien
udbetalt fra garantifonden. Dette bør tydeliggøres i bemærkningerne til lovforsla-
get.
Til § 1, nr. 14
I lyset af erfaringerne fra Topdanmarks administration af sagsporteføljen efter
Gable Insurance, bør det klart fremgå af § 5, stk. 2, eller alternativt af lovbe-
mærkningerne, at 4-ugers fristen løber fra det tidspunkt, hvor kurator/garanti-
fonden afsender meddelelsen – og ikke fra fordringshaverens modtagelse af med-
delelsen. Dette hænger godt sammen med, at garantifonden fra 2020 får mulig-
hed for at kommunikere digitalt.
Til § 1, nr. 15
Med hensyn til forslaget om at udvide dækningsperioden for visse skadesforsik-
ringsaftaler således, at fonden dækker krav i henhold til en ejerskifteforsikring,
en byggeskadeforsikring og en sælgeransvarsforsikring i hele forsikringens løbe-
tid, skal garantifonden gøre opmærksom på en række udfordringer forbundet her-
med.
Garantifonden har forståelse for, at forbrugere, der har tegnet de pågældende
forsikringer, stilles i en vanskelig situation i tilfælde af et skadeforsikringsselskabs
konkurs, eftersom forsikringerne som udgangspunkt ikke kan gentegnes. Dette
blev tydeliggjort af konkursen i Gable Insurance, der som bekendt primært havde
tegnet ejerskifteforsikringer i Danmark.
For såvel byggeskade- som ejerskifteforsikringer gælder det imidlertid, at de har
en løbetid på 5-10 år, og at de er kostbare at administrere. Der vil derfor være
tale om en ny og væsentlig forøgelse af den risiko, som fonden påføres, hvis den
skal dække hele forsikringens løbetid, især da der samtidig er tale om forsikrings-
typer, som kan resultere i meget høje erstatningskrav. Dette skal sammenholdes
med, at fondens medlemskreds samtidig udvides.
Endvidere harmonerer forslaget meget dårligt med det forhold, at de administra-
tionsaftaler, som fonden indgår med henblik på administration af sagsporteføljen
i tilfælde af et skadeforsikringsselskabs konkurs, løber i 4 år og ikke kan forlæn-
ges. Således er der risiko for, at en forsikringsaftale vil blive genstand for admi-
nistration af tre forskellige administrationsselskaber. Derudover kan man næppe
forestille sig, at der i forbindelse med udbud af administrationsaftalen vil være
stor interesse for at overtage en sådan sagsportefølje; således viser eksempelvis
erfaringerne fra Gable Insurance’s konkurs, hvor der primært var tegnet ejerskif-
teforsikringer, at det kan være en administrativ tung og vanskelig portefølje at
overtage. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at der ved garantifondens
Garantifonden for
skadesforsikringsselskaber
Vores ref. kth
Sagsnr. GES-2017-00335
DokID 349910
Side 3
to seneste udbud af administrationskontrakten begge gange kun var ét selskab,
der bød.
Hvad angår administrationen af de tre forsikringstyper, vil det desuden være van-
skelig at skulle opretholde police- og sagssystemer samt skadebehandling, her-
under dataopbevaring, i op til 10 år.
Det bemærkes yderligere, at der for alle andre forsikringer end ejerskifte-, bygge-
skade- og sælgeransvarsforsikringer gælder en selvrisiko på 1.000 kr. pr. police,
ligesom fonden kun dækker erstatningskrav i en periode på fire uger efter, at
kurator har givet meddelelse til fordringshaverne om forsikringsselskabets kon-
kurs. Det betyder, at forbrugere, der har tegnet en eller flere af de nævnte fler-
årige forsikringer, vil blive langt bedre stillet end forbrugere med andre typer for-
sikringer.
Endelig er der stor risiko for, at markedet for ejerskifte-, byggeskade- og sælger-
ansvarsforsikringer vil blive undermineret af udbydere, der sælger forsikringer til
priser langt under markedsprisen, hvilket netop var det, der skete i tilfældet med
Gable Insurance. Det vil i den forbindelse være omkostningsfrit for selskaberne at
udbyde produkterne, da forbrugerne i sidste ende vil være dækket af garantifon-
den. Ligeledes vil der ikke være noget incitament for forbrugerne til at se sig for,
når de køber forsikringer.
I lyset af ovenstående ønsker garantifonden, at fondens dækningsperiode for så
vidt angår den nævnte type forsikringer nedsættes til en kortere periode, end
forslaget lægger op til. Det vil for så vidt angår eksempelvis ejerskifteforsikringer
give forsikringstageren ekstra tid til at gennemgå huset for skjulte fejl og skader
i forhold til de nugældende 4 uger. Det bemærkes i den forbindelse, at det typisk
er i starten og i slutningen af dækningsperioden, at skaderne opdages. Udvidelsen
af dækningsperioden kunne suppleres med en egenbetaling på 1.000 kr. pr. år,
garantifonden skal dække, dog minimum 2.000 kr. For så vidt angår byggeska-
deforsikringer kunne egenbetalingen udgøre et højere beløb, henset de store øko-
nomiske risici sådanne forsikringer påfører garantifonden. Med et krav om egen-
betaling vil forsikringstagere med de tre forsikringstyper i et vist omfang blive
sidestillet med de forsikringstagere, der skal betale en selvrisiko på 1.000 kr.
Garantifonden foreslår desuden, at der i lovforslaget indsættes en option for fon-
den til at kunne afhænde sagsporteføljer. På den måde undgår fonden at skulle
administrere forsikringsaftaler af længere varighed, ligesom det vil skabe sikker-
hed med hensyn til størrelsen af fondens udgifter i tilfælde af et selskabs konkurs.
Hermed sidestilles fonden med Finansiel Stabilitet.
Garantifonden har noteret sig, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår,
at Erhvervsministeren vil foretage en vurdering af størrelsen af garantifondens
formue, når de udenlandske forsikringsselskaber, der med lovforsalget bliver
medlemmer af fonden, har indbetalt det foreslåede engangsbidrag til fonden. Det
bemærkes i den forbindelse, at såfremt den foreslåede varighed af fondens dæk-
ning fastholdes, kan det blive nødvendigt at opkræve yderligere, væsentlige mid-
ler til forhøjelse af fondens kapital.
Garantifonden for
skadesforsikringsselskaber
Vores ref. kth
Sagsnr. GES-2017-00335
DokID 349910
Side 4
Uanset længden af den periode, garantifonden skal dække forsikringerne, viser
erfaringerne fra Gable Insurance’s konkurs, at der er behov for en præcisering af,
hvorledes skader, som er blevet afvist, skal behandles. Således lå der et meget
stort og fagligt tungt arbejde for Topdanmark i at genbehandle afviste erstatnings-
krav, herunder revurdere tidligere afgørelser, som kunderne var uenige i. Det bør
endvidere præciseres i bestemmelsen, at fonden dækker erstatningskrav, jf. for-
sikringens aftalevilkår; dog bortset fra 1 og 5 års eftersyn i relation til byggeska-
deforsikringer, jf. nedenfor.
I forhold til byggeskadeforsikringer fremgår det ikke af bestemmelsen, om det er
en forudsætning for dækning af garantifonden, at entreprenøren er gået konkurs.
Hvis administrationen af byggeskadeforsikringer kommer til at medføre, at der
skal afholdes 1 og 5 års eftersyn på alle policer, som det normalt er tilfældet, vil
det være yderst bekosteligt for fonden, ligesom det kræver fagligt højt uddannet
personale.
Til § 1, nr. 16
Garantifonden støtter den foreslåede ændring af den gældende § 5, stk. 3, så det
præciseres, at garantifonden dækker de præmier, som en forsikringstager har
indbetalt før konkursdekretets afsigelse, uanset om forsikringstageren har tegnet
forsikringen for at sikre en eller flere sikrede en forsikringsdækning.
Garantifonden ønsker dog en yderligere præcisering af bestemmelsen. Således
bør der ikke være en anmeldelsesret i et forsikringsselskabs konkursbo for så vidt
angår den almindelige selvrisiko på 1.000 kr. pr. police, som skal fratrækkes de
præmier, som fonden dækker. Erfaringerne viser, at det koster mere at admini-
strere denne ordning end det, der i sidste ende udbetales til forsikringstagerne i
dividende. Der er således tale om spild af garantifondens midler. Selvom det mod-
satte juridisk set er udgangspunktet, kan det ikke forsvares, at bestemmelsen
opretholdes. Det bemærkes, at der f.eks. er flere steder i lov om finansiel virk-
somhed, hvor man ud fra en interesseafvejning afviger fra det konkursretlige ud-
gangspunkt.
Til § 1, nr. 24
Hvad angår forslaget om, at garantifondens bestyrelse skal sikre, at fonden hurtigt
kan få udleveret de oplysninger fra et forsikringsselskabs konkursbo, der er nød-
vendige for, at fonden kan opfylde sine forpligtelser i henhold til loven, bør denne
bestemmelse præciseres, så det bliver en forudsætning for medlemskab af fon-
den, at forsikringsselskabet eller filialen er forpligtet til at udlevere de pågældende
oplysninger.
Til § 1, nr. 26
§ 14 a, stk. 3, 2. pkt., hvorefter garantifonden ikke tilbagebetaler engangsbidrag,
hvis Finanstilsynet udelukker forsikringsselskabet fra fonden i henhold til § 14,
stk. 3, bør opretholdes.
Til § 3, stk. 4
Med hensyn til beregningsgrundlaget for engangsbidraget i overgangsbestemmel-
sen i lovforslagets § 3, stk. 4, ønsker garantifonden en differentieret bidragssats
for så vidt angår byggeskadeforsikringer. Dette skyldes, at den risiko, som fonden
bærer for så vidt angår denne forsikringstype generelt er betydeligt højere end
Garantifonden for
skadesforsikringsselskaber
Vores ref. kth
Sagsnr. GES-2017-00335
DokID 349910
Side 5
ved de øvrige forsikringer, som indgår i beregningsgrundlaget. Garantifonden fo-
reslår derfor, at bidraget for denne forsikringstype skal udgøre 1.000 kr.
Derudover ønsker garantifonden, at det kommer til at fremgå af bestemmelsen
eller alternativt af bemærkningerne til lovforslaget, at gruppeforsikringer, i mod-
sætning til i dag, ikke kun tæller for én police i forbindelse med beregningen af
engangsbidraget. Således kan det, i forhold til det indbetalte engangsbidrag, i
sidste ende blive ganske kostbart for garantifonden, hvis et selskab med mange
gruppeforsikringer går konkurs. Endvidere skaber det en skævvridning i forhold
til selskaber, der ikke har gruppeforsikringer. Deres engangsbidrag til fonden vil
andet lige være større end for førstnævnte kategori af selskaber. Endelig kan det
bidrage til en omgåelse af reglen om betaling af engangsbidrag, idet der vil være
et incitament til at gruppere forsikringer. I lyset af ovenstående bør det være de
underliggende policer/certifikater, der indgår i beregningsgrundlaget i relation til
gruppeforsikringer.
De samme betragtninger som ovenfornævnt gør sig også gældende i relation til
det årlige bidrag, som forsikringsselskaberne er forpligtet til at betale, og som
fastættes af Finanstilsynet på bekendtgørelsesniveau, jf. § 3, stk. 6, i den gæl-
dende garantifondslov.
Forslag til yderligere ændringer af garantifondsloven
Til § 3, stk. 4
Garantifonden ønsker, at den gældende § 3, stk. 4, hvorefter Finanstilsynet inden
den 1. juli skal meddele størrelsen af det beløb pr. police, der skal anvendes ved
selskabernes beregning af bidrag for næste år, ændres. Set i lyset af den øgede
risiko, som garantifonden bliver påført ved udvidelsen af medlemskredsen, bør
bestemmelsen være mere fleksibel, så det bliver muligt at varsle opkrævning af
bidrag med 6 måneders varsel, dog kun en gang årligt; alternativt kan der fast-
sættes to årlige datoer, hvor der kan varsles opkrævning med 6 måneders varsel.
Til kapitel 10 – klageadgang
Den gældende garantifondslov giver kun adgang til at klage over afgørelser om
udbetalinger truffet af garantifonden. Garantifonden finder imidlertid, at klagead-
gangen bør udvides til andre forhold, der relaterer sig til garantifondsloven. Såle-
des bør der være adgang til at klage til Erhvervsankenævnet over afgørelser af
administrativ karakter og over Finanstilsynets udlægning af loven.
Udpegning af kurator
Garantifonden ønsker, at det kommer til at fremgå af loven, at det er Garantifon-
den/Finanstilsynet, der udpeger kurator i tilfælde af en konkurs.
Med venlig hilsen
Jesper Rasmussen
Formand for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber
Marsh A/S
Teknikerbyen 1, 2.
DK-2830 Virum
morten.jeppesen@marsh.com
www.marsh.dk
CVR 87377016
HØRINGSSVAR
TIL: Finanstilsynet, e-mail: hoeringer@ftnet.dk
DATO: 24. november 2017
FRA: Morten Jeppesen, Marsh A/S
EMNE: Høringssvar på
Ændring af Lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber og Lov om
finansiel virksomhed
J.nr. 1069-0004
KOPI: e-mail: her@ftnet.dk
Indledning
Notation
Vi har afgivet vores høringssvar i to grupperinger, hvor vi for så vidt angår lovforslagets § 1 har
anvendt den angivne nummerering, og for så vidt lovforslagets § 3 har anvendt henvisninger til de
enkelte stykker i paragraffen.
Lov om en Garantifond for skadesforsikringsselskaber er i det efterfølgende benævnt ”Loven”.
Ad bemærkningerne til lovforslaget
Som forsikringsmægler og markedsdeltager med interesse i at fremme konkurrencen på
forsikringsmarkedet, hilser Marsh generelt lovforslaget velkomment, da det er vores overbevisning, at
det vil fremme markedseffektiviteten og forbrugerbeskyttelsen.
Ad 2.1.2:
Det fremgår, at der på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse, er ét udenlandsk
skadesforsikringsselskab, der har valgt at tilslutte sig Fonden.
Ved opslag dags dato på medlemslisten på Fondens hjemmeside, der er opdateret den 13.
september 2017 – altså før lovforslagets offentliggørelse den 30. oktober 2017, fremgår der efter
vores noteringer mindst 5 udenlandske skadesforsikringsselskaber, der har meldt sig ind i Fonden
efter 1. juli.
Side 2
24. november 2017
Finanstilsynet, e-mail: hoeringer@ftnet.dk
Vi har dertil kendskab til et vist antal udenlandske skadesforsikringsselskaber, der herudover har
ansøgt om medlemskab af Fonden siden 13. september 2017, og tillige kendskab til et yderligere
antal, som i øjeblikket overvejer at melde sig ind i Fonden.
Vi må således konstatere, at lovændringen med effekt pr. 1. juli 2017, hvor udenlandske
skadesforsikringsselskaber frivilligt har kunnet melde sig ind, har haft væsentlig større succes end der
fremgår af bemærkningerne til lovforslaget. Dette skal ikke ses således at vi i Marsh ser at et
obligatorisk krav om medlemskab dermed ikke er aktuelt – det mener vi at det fortsat bør – men vi vil
blot synliggøre, at branchen har en interesse i og har vist at gå den vej, som lovforslaget sigter på.
Ad lovforslagets § 1
Til nr. 1
Vi er i flere tilfælde blevet opmærksomme på, at forbrugere der tegner personskadesforsikringer i
livsforsikringsselskaber (Klasse 1 – Ulykkesforsikringer, og klasse 2 – Sygdomsforsikringer) ikke kan
opnå den samme forbrugerbeskyttelse som i tilfælde hvor tilsvarende personskadeforsikringer
(ulykkes-, sygdoms-, sundhedsforsikringer etc.) er tegnet i et skadesforsikringsselskab.
Det er der i princippet ikke noget nyt i, og lovforslaget ændrer ikke noget heri. Vi ser det snarere som
en uhensigtsmæssig forskelsbehandling, der i de hidtidige vedtagelser og ændringer af Loven ikke er
taget tilstrækkeligt i agt. Der er ingen forskel på om der er tale om danske eller udenlandske
livsforsikringsselskaber. I ingen tilfælde vil forbrugere, der tegner ulykkes-, sygdoms-,
sundhedsforsikringer m.v. i disse selskaber være dækket af Fonden ved livsforsikringsselskabets
konkurs.
Vi har hørt argumentet om, at kapitalkravene til livsforsikringsselskaber er anderledes og mere
skærpende. Det har man også sagt om store udenlandske, børsnoterede skadesforsikringsselskaber,
der var ratede af de kendte rating-bureauer. Man skal ikke længere tilbage end til Finanskrisen for
under 10 år siden, hvor et stort amerikansk skadesforsikringsselskab kun overlevede efter udbredelse
af et finansielt sikkerhedsnet fra den amerikanske regering.
Dét vil også kunne ramme europæiske skadesforsikringsselskaber, som det skete med Gable
Insurance AG, og man kan heller ikke afvise, at det vil kunne ramme europæiske
livsforsikringsselskaber.
Man kan også gå skridtet videre og spørge – hvorfor ikke alle forbrugerforsikringer i skades- og
livsforsikringer skal være omfattet af Fonden? Hvis forbrugerbeskyttelsen skal i højsædet – burde
eksempelvist også livsforsikringer tegnet af forbrugere, eller med forbrugere som sikrede, være
omfattet.
Side 3
24. november 2017
Finanstilsynet, e-mail: hoeringer@ftnet.dk
Vi er opmærksomme på, at det vil være en mere omfattende ændring af Loven, - men efter to relativt
hurtigt vedtagne ændringer af Loven indenfor et halvt år i 2016 og 2017, er det måske netop nu at
tiden er inde til at ”få samlet op” på alle de sidste uhensigtsmæssigheder ved Loven, som oprindeligt
blev etableret ud fra primært forbrugerbeskyttende formål.
Det er derfor nærliggende at stille spørgsmålet om det er overvejet at:
 Udvide de dækkede selskaber til ikke alene at omfatte skadesforsikringsselskaber, men til
også at omfatte livsforsikringsselskaber, der kan ske ved
o At der i § 1, stk. 2, efter ”skadesforsikringsselskab” indsættes: ”eller
livsforsikringsselskab”, og
o Loven herefter konsekvensrettes med såvel sit navn som indhold
 Eller– udover ovenstående – tydeliggøre overalt i Loven, at det ikke alene er
skadesforsikringer, - men alle forsikringer tegnet af private forbrugere, eller med private
forbrugere som sikrede, inklusive livsforsikringer og øvrige forsikringer i
livsforsikringsselskaber.
o Med først nævnte udvidelse til også at omfatte livsforsikringsselskaber, vil
livsforsikringer m.v. umiddelbart være omfattet af Lovens § 5, stk. 1, nr. 1, der omfatter
”Forsikringstagere med privatforsikringer (forbrugerforsikringer)” samt ”og de sikrede”
med teksten i lovforslagets nr. 11.
o Alene det forhold, at de dækkede forsikringer – med udvidelsen til også at omfatte
livsforsikringsselskaber – efter Lovens § 5, stk. 1, nr. 1, kan fortolkes derhen også at
omfatte livsforsikringer m.v. – påkalder behovet for en præcisering af definitionen af
de dækkede forsikringer.
Ad nr. 10
Der foreslås ændring i Lovens § 5, stk. 1, af teksten ”erstatningskrav, der er udækkede som følge ” til:
”krav, der følger”.
Der er vores erfaring med vurderingen og afgørelsen af en mulig dækning efter denne bestemmelse i
Fonden giver anledning til mange uklarheder og usikkerheder. For traditionelle, ukomplicerede
tingskader, er det ikke tilfældet, men det gør sig i særdeleshed gældende for byggeskadeforsikringer
og ejerskifteforsikringer, som Loven og dens seneste ændringer, og nu dette lovforslag, i
særdeleshed behandler.
Det er hovedsageligt spørgsmålet om ”krav” alene er den direkte omkostning til udbedringen af den
konstaterede skade på bygningen – eller om det også omfatter de øvrige enten lovbestemte
dækninger, som er gengivet i alle forsikringsbetingelser for byggeskadeforsikringer og
ejerskifteforsikringer, eller også de yderligere udvidelser, som det enkelte forsikringsselskab kan have
indført i de enkelte forsikringer.
Side 4
24. november 2017
Finanstilsynet, e-mail: hoeringer@ftnet.dk
I Bek. nr. 1292 af 24/10/2007 om byggeskadeforsikring fremgår det blandt andet af 6 stk. 1:
§ 6. Forsikringen dækker udgifter til:
1) udbedring af byggeskader,
2) udbedring af følgeskader, der har betydning for bebyggelsens brugbarhed,
3) rimelige og nødvendige udgifter til juridisk og teknisk bistand i forbindelse med konstatering af skader,
4) rimelige og nødvendige udgifter til teknisk bistand i forbindelse med udbedring af skader,
5) udgifter til afholdelse af syn og skøn efter forudgående aftale med forsikringsselskabet,
6) rimelige udgifter til nødvendig genhusning i indtil 12 måneder, og
7) rimelige udgifter til nødvendig flytning og opmagasinering af privat indbo i indtil 12 måneder.
Det fremgår heraf, at forsikringsdækningen går væsentligt længere end blot at dække udbedringen af
byggeskaderne, men dækker eksempelvist også juridisk bistand, teknisk bistand, og de lovpligtige 1-
års og 5-års eftersyn.
Umiddelbart synes det at alt dette burde være dækket af Fonden, men praksis kompliceres af Lovens
§ 5 a, der omhandler de helt særlige forhold vedtaget ved lovændringen i december 2016 efter Gable
Insurance AG’s konkurs (den såkaldte Gable-paragraf).
I dennes stk. 1 tales der om ”krav, der er udækkede”, og der er tillige en positiv oplistning af
”reparationer og udbedring af skader” i nogle særlige nævnte tilfælde.
I stk. 3 gælder det for byggeskadeforsikringer yderligere, at der er krav om at bygherren er trådt i
likvidation eller taget under konkursbehandling eller lignende, for at Fonden dækker rejste krav. Og
videre står der, ”I andre tilfælde dækker Fonden ikke skader i henhold til byggeskadeforsikringer
tegnet i Gable Insurance AG”.
Forvirringen udvides af Trafik, - Bygge- og Boligstyrelsens ”Orientering vedrørende Husejernes
Forsikrings konkurs den 19. november 2016”, udgivet den 20. januar 2017, se:
http://bygningsreglementet.dk/file/637522/Orientering.pdf, - der skriver:
”Lovændringen omtaler ikke gentegning af forsikringen eller 1 års og 5 års eftersynene.
Forpligtelsen i medfør af byggeloven til at gennemføre eftersyn 1 år og 5 år efter at
forsikringen er trådt i kraft bortfalder, da forsikringsselskabet er gået konkurs. Dette følger af
de almindelige konkursretlige regler, og der vil således alene være et simpelt krav mod
konkursboet. Det vil være op til den enkelte forsikringstager at vurdere, hvorvidt de selv
ønsker at afholde udgifter til et eventuelt eftersyn.”
1- og 5-års eftersynene ser således ikke ud til at være dækket af Gable paragraffen. I relation til
samme synes det derfor klart, at forsikringsdækningen for krav er ringere end det der fremgår af
forsikringsbetingelserne, der er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelsen om byggeskadeforsikring.
Side 5
24. november 2017
Finanstilsynet, e-mail: hoeringer@ftnet.dk
Netop 1- og 5-års gennemgangen er med til at sikre, at der kommer en professionel gennemgang af
byggeriet, der kan fange byggeskader så tidligt som muligt inden de bliver bekostelige. Det må i høj
grad også være i Fondens interesse i stedet for ”bare at lade stå til”, men det er der ikke dækning for.
Af samme årsag er det derfor endvidere meget uklart, om Fonden overhovedet vil og kan dække
eksempelvis teknisk og juridisk bistand, som igen kan være skadesreducerende eller forebyggende
ved at fange byggeskaderne i tide med tilstrækkelig kompetence, og få den afgjort juridisk korrekt.
Trafik-, Bygge-, og Boligstyrelsen efterlader en yderligere tvivl i sin formulering:
”Det vil være op til den enkelte forsikringstager at vurdere, hvorvidt de selv ønsker at afholde
udgifter til et eventuelt eftersyn.”
Forsikringstager er entreprenøren, som det kræves skal være gået konkurs eller tilsvarende. Det er
muligvis forsikrede, der menes, men det fremmer ikke klarheden.
For ejerskifteforsikringer fremgår det af ”Bek. nr. 13 af 12/01/2012 om dækningsomfanget for
ejerskifteforsikringer i henhold til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.”
blandt andet af bilag 1, nr. 4b og 4c, at der udover udbedring af egentlige fejl og mangler, dækkes:
4b) Rimelige og nødvendige udgifter til teknisk bistand i forbindelse med konstatering og afdækning af et
dækningsberettigende forhold. Dækning efter 1. pkt. forudsætter, at udgifterne afholdes efter forudgående aftale med
forsikringsselskabet. Udgifterne dækkes ud over forsikringssummen.
4c) Rimelige og nødvendige merudgifter til genhusning i op til 12 måneder, hvis udbedringen af et dækningsberettigende
forhold gør huset ubeboeligt. Udgifterne dækkes ud over forsikringssummen.
I disse tilfælde omkring Gable Insurance AG skulle kravene anmeldes inden den 31. marts 2017, for
at der ville være dækning på ejerskifteforsikringerne, hvorimod der på byggeskadeforsikringerne ville
være dækning i hele forsikringens løbetid.
Alt dette gør, at der i forsikringsbranchen er en betydelig usikkerhed om, hvad der reelt dækkes efter
Lovens § 5 a, og det frygtes, og vil være ganske uheldigt, hvis særbestemmelsen om Gable
Insurance AG i Lovens § 5 a, vil skabe præcedens eller være vejledende for, hvad der generelt vil
være gældende fremadrettet for alle andre sager fra forsikringsselskaber, der i fremtiden går konkurs.
Det er derfor vores forslag at
 Udvide teksten i Lovens § 5, stk. 1, der ifølge lovforslaget bliver til ”krav, der følger”, med: ”i
henhold til den forsikringsaftale som forsikringstageren har indgået med forsikringsselskabet i
tilfælde af at dette” - og slette teksten: ”af et”.
Side 6
24. november 2017
Finanstilsynet, e-mail: hoeringer@ftnet.dk
således der ingen tvivl er om, at forsikrede er 100 % stillet, som om forsikringsselskabet fortsat var
eksisterende med det fulde dækningsomfang som defineret i forsikringsaftalen og de tilhørende
bekendtgørelser.
Ud fra en administrativ vinkel er det naturligvis vigtigt, at Fonden i sit valg af forsikringsselskab eller
administrator af byggeskadeforsikringer, ejerskifteforsikringer eller sælgeransvarsforsikringer efter et
selskabs konkurs, sikrer at der udover erstatning for skaderne på bygningen, også operationelt
serviceres med de øvrige ydelser, som skal dækkes efter lovgivningen; eksempelvis 1- og 5-års
gennemgang på byggeskadeforsikring, samt teknisk og juridisk bistand.
Ad nr. 11
Der foreslås indsættelse af ”og de sikrede” efter ”(forbrugerforsikringer)” i Lovens § 5, stk.1, nr. 1,
hvilket vi mener er en positiv tydeliggørelse af, at det ikke alene er forsikringstageren, der kan opnå
dækning fra Fonden, men også sikrede i de tilfælde, hvor forsikringen er tegnet af forsikringstageren
med sikrede som den dækkede.
Det har særligt interesse på gruppeforsikringer, tegnet af gruppeforsikringstagere; for eksempel en
arbejdsgiver eller en fagforening, med de forsikrede medarbejdere eller medlemmer. Her var der før
usikkerhed om, hvorvidt det kun var forsikringstagerne, der netop ikke er forsikrede, som kunne opnå
dækning – men netop ikke de forsikrede. – Denne uhensigtsmæssighed ses nu ryddet af vejen.
Omvendt, leder den nuværende formulering i Lovens § 5 stk. 1, nr. 1 ”Forsikringstagere med
privatforsikringer (forbrugerforsikringer)” – ofte til tvivl om, hvorvidt forsikringer, der er tegnet af for
eksempel arbejdsgivere og fagforeninger, der anses som erhvervsdrivende, - er omfattet af Fonden.
Det kan eksempelvist være netop gruppeforsikringer, som nævnt ovenfor, hvor der kan ses en risiko
for, at disse forsikrede (alligevel) ikke vil være omfattet af Fondens dækning, som beskrevet ovenfor, -
på grund af, at forsikringstageren er en erhvervsdrivende.
Samme risiko gælder også på byggeskadeforsikringer, der i reelt alle tilfælde tegnes af en
erhvervsdrivende entreprenør, med husejeren som den sikrede. Henset til, at byggeskadeforsikring
positivt er nævnt i Loven, vil det dog næppe være tilfældet for denne forsikring.
For at imødegå enhver tvivl er det derfor vores forslag at
 Udvide teksten i Lovens § 5, stk. 1, nr. 1. med: ”uanset om forsikringstageren er en
erhvervsdrivende eller en forbruger” efter ”og de sikrede”.
Side 7
24. november 2017
Finanstilsynet, e-mail: hoeringer@ftnet.dk
Ad nr. 12
Der foreslås ændring af ”kollektive forsikringer” i Lovens § 5, stk. 1, nr. 4 til: ”forsikringstagere og de
sikrede under kollektive forsikringer”. Dette finder vi også positivt isoleret set.
Imidlertid oplever vi i praksis anvendelsen af ”kollektive forsikringer” og ”gruppeforsikringer” i flæng.
Nogle opfatter benævnelserne ens, mens andre opfatter dem forskellige. Efter vores oplevelse er der
altid 3 parter; en forsikringsgiver, en forsikret og enten en gruppeforsikringstager eller en
”grupperepræsentant”, der har organiseret, at den enkelte forsikrede samtidigt kan indgå en direkte
forsikringsaftale, som forsikringstager, med forsikringsgiveren på de aftalte, kollektive vilkår, der er
ens og gælder for alle under denne kollektive aftale.
Vi har i Danmark i modsætning til for eksempel i Sverige ikke en lovgivning, der regulerer
gruppeforsikringsområdet, hvor man i Sverige blandt andet sondrer imellem kollektive forsikringer og
gruppeforsikringer.
Der findes meget lidt litteratur i Danmark på området, men en ældre publikation fra Justitsministeriet i
2002, kaster lidt lys over problemstillingen, se:
http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/bet1423/bet1423-21.htm
For at undgå denne tvivl eller konflikt imellem begreberne, er det derfor vores forslag at
 I Lovens § 5, stk.1, nr. 4 efter: ”kollektive forsikringer”, at indsætte: ”eller gruppeforsikringer”.
Ad nr. 16
Vi er ikke uenige i præciseringen i Lovens § 5, stk. 3, om at det alene er præmie betalt af en
forsikringstager, som kan erstattes.
Problemerne som vi oplever omkring denne bestemmelse er i højere grad, hvordan denne præmie
skal opgøres:
1. Er det den fulde præmie, som forsikringstageren har betalt, uanset hvor lang tid forsikringen
har løbet frem til forsikringsselskabets konkurs? eller
2. Er det en forholdsmæssig præmie, afhængig af hvor lang tid forsikringen har løbet frem til
forsikringsselskabets konkurs?
Såfremt svaret er ”2”; hvordan opgøres denne præmie;
3. Er det en simpel, tidsmæssig forholdsmæssig beregning? eller
Side 8
24. november 2017
Finanstilsynet, e-mail: hoeringer@ftnet.dk
4. Er det en forsikringsteknisk beregning, der tager højde for i hvilket omfang at
forsikringsselskabet – inden sin konkurs – har indregnet den indtjente præmie?
Dette spørgsmål har vi stillet til Garantifonden, der den 19. oktober 2017 har besvaret, at det er ”2 og
3”, der er gældende.
Det er derfor vores forslag at Lovens § 5, stk. 3 udvides med, eller der indsættes et nyt stykke, der
redegør for, at:
 ”Den dækkede præmie beregnes som en forholdsmæssig præmie, der opgøres efter en
simpel, tidsmæssig forholdsmæssig beregning.”
Det er endvidere ikke tydeligt for os, om denne bestemmelse også er gældende når man har en
byggeskadeforsikring, ejerskifteforsikring eller sælgeransvarsforsikring, som har dækning af Fonden i
hele forsikringens oprindelige løbetid. Det naturligvis ikke være rimeligt at man både skal have
forsikringsmæssig dækning efter den oprindelige forsikringsaftale og tilhørende forsikringsbetingelser
samt præmietilbagebetaling, hvad der kunne overvejes at indarbejde i lovteksten.
Ad lovforslagets § 3
Stk. 4
Engangsbidraget fastsættes efter stk. 4 til 50 kr. pr. police for de 7 nævnte forsikringstyper, som
svarer til den nugældende bestemmelse i Lovens § 4a, der ophæves med vedtagelse af lovforslaget.
Vi ved fra udenlandske forsikringsselskaber, som vi har været i kontakt med, at der har været
uklarheder om hvordan dette skulle opgøres for gruppeforsikringer – eller kollektive forsikringer.
Spørgsmålet er, om gruppeforsikringer tæller som én forsikring, da der kun er én forsikringstager,
eller om de tæller for det antal forsikrede, der er dækket under gruppeforsikringen/den kollektive
forsikring.
Her ved vi, at der i Finanstilsynet i enkelttilfælde er truffet afgørelse om, at gruppeforsikringer tæller
som én forsikring.
Såfremt at det er tilfældet generelt, er det vores forslag, at
 Indsætte, muligvis et nyt stk. 5 i lovforslagets § 3, med teksten: ”Gruppeforsikringer og
kollektive forsikringer, med kun én forsikringstager, tæller i relation til stk. 4 som én police”.


ERHVERVSMINISTEREN
28. februar 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat, høringssvar
og høringsliste ad L 176 – Forslag til Lov om ændring af lov om en ga-
rantifond for skadesforsikringsselskaber og lov om finansiel virksomhed
(Fastsættelse af krav om medlemskab af Garantifonden for skadesforsikringssel-
skaber (Fonden) for udenlandske direkte tegnende skadesforsikringsselskaber og
ændring af Fondens dækningsområde m.v.)
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 176 Bilag 1
Offentligt