Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side 1/1
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til Udvalgets orientering fremsendes Energistyrelsens høringsnotat, der
sammenfatter høringssvarene, som er modtaget i forbindelse med høring af Lov
om Forsyningstilsynet.
Lovforslaget var i høring fra den 24. november til den 22. december 2017.
Høringsnotatet og høringssvarene er vedlagt.
Formålet med lovforslaget er at etablere et nyt, stærkt Forsyningstilsyn, der skal
overtage det nuværende Energitilsyns ansvarsområde i relation til el-, gas- og
varmesektoren.
Der har generelt været bred opbakning til, at tilsynet med forsyningssektorerne
styrkes.
Høringen har særligt givet anledning til, at:
 Lovens anvendelsesområde og Forsyningstilsynets formål er blevet præciseret.
 Det er præciseret, at Forsyningstilsynet skal være både organisatorisk og
praktisk uafhængigt af regeringen og branchen.
 Det er præciseret, at Forsyningstilsynet skal indgå i dialog med branchen,
forbrugerorganisationer og øvrige interessenter, og ministeren bemyndiges til
at nedsætte et kontaktudvalg, der skal skabe rammer for en løbende dialog
mellem Forsyningstilsynet og interessenter på forsyningsområdet.
 Det er præciseret, at Forsyningstilsynets hjemmel til at indhente data skal
udøves under hensyntagen til selskabernes administrative byrder, og at
bestemmelsen kun må anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke
er tilstrækkelige.
Der henvises til høringsnotatet for grundigere gennemgang.
Lovforslaget planlægges fremsat d. 28. februar 2018.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Ministeren
Dato
28. februar 2018
J nr. 2017 - 2152
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 164 Bilag 1
Offentligt


Side 1/12
Kontor
Forsyningskontor I
Dato
24. januar 2018
J nr. 2017 - 2152
Høringsnotat vedrørende forslag til Lov om Forsyningstilsynet.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet sendte den 24. november 2017 forslag til
Lov om Forsyningstilsynet i høring med frist for afgivelse af høringssvar den 22.
december 2017.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har modtaget i alt 19 høringssvar.
Der er modtaget 17 høringssvar med bemærkninger fra følgende høringsparter:
Datatilsynet, Energitilsynet, Intelligent Energi, Dansk Energi, Brancheforeningerne
(Dansk Fjernvarme, Dansk Affaldsforening og DANVA), Foreningen af Rådgivende
Ingeniører (FRI), Dansk Erhverv, Dansk Industri, Forbrugerrådet Tænk, Danske
Energiforbrugere (DENFO), Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE), Landbrug
& Fødevarer, Kommunernes Landsforening (KL) og Ørsted.
Der er modtaget høringssvar uden bemærkninger fra følgende høringsparter:
Aalborg Universitet, CO-industri og Danske Revisorer (FSR)
Høringssvarene har især berørt følgende punkter:
 Forvaltningsområde
 Formålsbestemmelsen
 Uafhængighed
 Kontaktudvalg/dialog
 Tilsynets opgaver
 Indhentelse af data
 Sanktionsmuligheder
 Finansiering
 Øvrige betragtninger
I det følgende gengives indholdet af de modtagne høringssvar i hovedtræk ift.
ovenstående punkter. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentarer hertil
er anført i kursiv. Der henvises herudover til de enkelte høringssvar for nærmere
oplysninger om svarenes indhold.
Der er efter høringen foretaget en række redaktionelle ændringer i lovforslaget, og
de specielle bemærkninger til visse bestemmelser er blevet præciseret. Samtidig er
der i lovforslaget foretaget en enkelt større indholdsmæssig ændring, idet det fore-
slås, at ministeren bemyndiges til at kunne nedsætte et kontaktudvalg, som tilsynet
vil kunne rådføre sig med. Der tages i øvrigt forbehold for lovtekniske bemærknin-
ger.
Generelt er der en bred opbakning fra høringsparterne til at styrke tilsynet med
forsyningssektoren og til at etablere et nyt Forsyningstilsyn. Dansk Energi, Ørsted,
Intelligent Energi, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører (FRI), Kommunernes Landsforening, Forbrugerrådet Tænk, Dansk Indu-
stri og Dansk Erhverv hilser således det nye Forsyningstilsyn velkommen.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 164 Bilag 1
Offentligt
Side 2/12
Forvaltningsområde
Intelligent Energi, Dansk Industri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og
Landbrug & Fødevarer opfordrer til en sammenlægning af tilsynsmyndighederne for
andre forsyningsarter. Landbrug & Fødevarer opfordrer specifikt til at inkludere
tilsynet på vandområdet. Intelligent Energi opfordrer endvidere til, at man i første
omgang etablerer et tættere samarbejde med henblik på at etablere en fælles til-
synsmyndighed på tværs af alle forsyningsarter.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Det er politisk besluttet, at de omfattede sektorer er de samme, som er omfattet af
Energitilsynets nuværende forvaltningsområde. Det fremgår dog af lovforslaget, at
Forsyningstilsynet skal samarbejde med øvrige myndigheder. Dette dækker også
samarbejde med tilsynsmyndigheder for øvrige sektorer, hvor det vurderes hen-
sigtsmæssigt.
Formålsbestemmelse
Dansk Industri påpeger, at formålsparagraffen for Forsyningstilsynet indeholder et
mere udpræget forbrugerhensyn, end det er tilfældet for det nuværende Energitil-
syn og bemærker i den forbindelse, at de formoder, at Forsyningstilsynet også skal
balancere i forhold til disse hensyn i deres tilsyn med de respektive sektorer. Land-
brug & Fødevarer og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) støtter op om, at
tilsynet skal have et øget forbrugerfokus og bemærker, at det er nødvendigt, at
effektiviseringer af sektoren kommer forbrugerne til gode. Landbrug & Fødevarer
påpeger, at det er nødvendigt, at den langsigtede forsyningssikkerhed sikres.
Dansk Energi, Intelligent Energi, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og
Ørsted ønsker en ændret formålsbestemmelse, så Forsyningstilsynets formål ikke
blot er at sikre lave forbrugerpriser på kort og lang sigt, men også at sikre høj kvali-
tet indenfor forsyningssektorerne, udvikling, innovation og understøttelse af marked
og nødvendige investeringer drevet af den grønne omstilling til langsigtet gavn for
forbrugerne og samfundet. Foreningen af Rådgivende Ingeniører opfordrer til, at
man overvejer, hvorvidt miljø, sundhed og sikkerhed bør fremhæves i formålsbe-
stemmelsen.
Dansk Energi, Intelligent Energi, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og
Ørsted peger på, at det bør fremgå tydeligt af formålsparagraffen, at Forsyningstil-
synet i sit virke skal indgå i dialog med interessenter, forbrugere og regulerede
virksomheder. Ørsted og Dansk Energi påpeger vigtigheden af stabile rammebetin-
gelser for virksomhederne og opfordrer til en formålsbestemmelse, som afspejler
dette.
Ørsted opfordrer til, at formuleringen af § 1 ændres, så det står helt klart, at den
ikke tilsigter at tilsidesætte formålsbestemmelserne i sektorlovene, og så det præ-
ciseres, at forbrugerhensyn ikke skal vægtes højere end de øvrige hensyn. DENFO
ønsker at vide, hvilken af forsyningstilsynets opgaver, der har den højeste prioritet,
samt om EU's regulering af forbrugerbeskyttelse mv. også omfatter Forsyningstil-
Side 3/12
synets tilsynsområde. DENFO ønsker endvidere en uddybning af, hvorledes For-
syningstilsynet både skal sikre forbrugernes interesser og give virksomhederne
stabile rammebetingelser.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Formålsbestemmelsens ordlyd er generelt fastholdt i lovforslaget, da den er udtryk
for den politiske aftale om Forsyningstilsynet. Aftalepartierne bag lovforslaget er
enige om, at det kommende Forsyningstilsyn skal fokusere på de i formålsbestem-
melsen nævnte områder. Der er sket lovtekniske tilpasninger af ordlyden, men
indholdet er fastholdt.
Det er samtidig præciseret, at Forsyningstilsynet skal sikre "lavest mulige forbru-
gerpriser". Det afspejler, at forbrugerpriserne også påvirkes af en række forhold,
der er udenfor tilsynets kontrol.
Desuden er bemærkningerne uddybet, så det nu fremgår, at de forskellige hensyn
er sidestillede, og ingen af hensynene kan forfordeles på bekostning af de øvrige.
Hvordan Forsyningstilsynet afvejer de enkelte hensyn i deres opgaveløsning beror
på en konkret vurdering, som skal foretages af Forsyningstilsynet på et objektivt og
sagligt grundlag.
Det fremgår allerede af formålsbestemmelsen, at Forsyningstilsynet skal arbejde
for stabile rammebetingelser for selskaberne. Formålsbestemmelsen afspejler lige-
ledes, at Forsyningstilsynet skal arbejde for en sikker og stabil forsyning og en om-
kostningseffektiv grøn omstilling. Sidstnævnte indebærer, at Forsyningstilsynet skal
arbejde for, at selskaberne vælger omkostningseffektive grønne løsninger indenfor
de til enhver tid gældende rammebetingelser. Energi-, Forsynings- og Klimamini-
steriet vurderer det mest hensigtsmæssigt, at rammebetingelserne og den generel-
le prioritering af miljøet og den grønne omstilling varetages indenfor det politiske
system og ikke i et uafhængigt tilsyn.
Det er præciseret i bemærkningerne, at formålsbestemmelsen alene finder anven-
delse på Forsyningstilsynets opgaver efter den foreslåede Lov om Forsyningstilsy-
net. Det vil sige tilsynets opgaver med overvågning og analyser, herunder vurde-
ring af reguleringen, orientering af ministeren, aflæggelse af rapport og inddragelse
af og samarbejde med interessenter mv. Der vil derfor ikke kunne opstå risiko for,
at tilsynet i sin opgavevaretagelse efter sektorlovgivningen skal varetage og vælge
mellem to indbyrdes modstridende formålsbestemmelser.
At Forsyningstilsynet skal indgå i dialog med branchen, forbrugerne og øvrige
myndigheder fremgår af en konkret bestemmelse i loven. Derudover er der indsat
en bestemmelse om, at ministeren kan nedsætte et fast kontaktudvalg af interes-
senter på området, som Forsyningstilsynet vil skulle gå i dialog med.
EU-regulering om forbrugerbeskyttelse er ikke omfattet af de retsakter, som tillæg-
ger Forsyningstilsynet opgaver og beføjelser. Som det fremgår af lovforslagets § 2,
stk. 3, afgør tilsynet ikke civilretlige sager. Det gælder også forbrugersager. Sådan-
ne sager er henlagt til Ankenævnet på Energiområdet. I bemærkningerne til § 2,
Side 4/12
stk. 3, gøres der rede for snitfladerne mellem Forsyningstilsynet og Ankenævnet på
Energiområdet.
Energitilsynet bemærker i henhold til forslagets § 1, at det fremgår af bestemmel-
sens ordlyd, at stk. 1 er afgrænsende og ikke overordnet i forhold til stk. 2. Energi-
tilsynet foreslår, at forholdet mellem stk. 1 og 2 i § 1 uddybes nærmere i bemærk-
ningerne til bestemmelsen. Alternativt, hvis formålet i stk. 1 skal forstås som et
overordnet formål, bør den indledende sætningsdel i stk. 2 udgå.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Der er foretaget lovtekniske tilpasninger, som tager højde for uklarheden vedr. for-
holdet mellem stk. 1 og stk. 2. Stk. 1 er således ikke overordnet stk. 2.
Uafhængighed.
Energitilsynet, Landbrug & Fødevarer og Brancheforeningerne (Dansk Fjernvarme,
Dansk Affaldsforening og DANVA) støtter de visioner, som kommer til udtryk ved
den politiske aftale. Dansk Industri udtrykker håb om, at en enstrenget organisation
kan give større smidighed i administrationen og reducere sagsbehandlingstiden.
Brancheforeningerne (Dansk Fjernvarme, Dansk Affaldsforening og DANVA) me-
ner, at lovforslaget undervurderer betydningen af den kvalitetssikring, der følger af
den eksisterende organisering. Brancheforeningerne finder, at en afskaffelse af det
sagkyndige udvalg, som i dag udgør Energitilsynet, medfører en risiko for, at kvali-
teten af Forsyningstilsynets afgørelser vil falde fremover, og Brancheforeningerne
anbefaler derfor, at der fortsat bør være en organisering med en bestyrelse. For-
eningen af Rådgivende Ingeniører anbefaler, at Forsyningstilsynet organiseres som
Finanstilsynet og Nationalbanken.
Energitilsynet påpeger i henhold til omorganiseringen, at de i lovforslaget foreslåe-
de yderligere opgaver også kunne løses effektivt under et tostrenget system. Ener-
gitilsynet bemærker, at der i et enstrenget system med en uafhængig direktør, der
udøver sit erhverv som hovedbeskæftigelse, er en større risiko for, at uafhængig-
heden kommer under pres end i et tostrenget system med et tilsyn af sagkyndige
medlemmer, der udøver hvervet som bibeskæftigelse.
Energitilsynet, Brancheforeningerne (Dansk Fjernvarme, Dansk Affaldsforening og
DANVA) og Frederiksberg Forsyning mener, at et enstrenget system nødvendiggør
et styrket fokus på direktørens uafhængighed både i forhold til politiske interesser
og økonomiske interesser i branchen. Dansk Energi anfører, at den valgte struktur
stiller endnu større krav til formålsparagraffen og sektorlovgivningens omfang og
præcision. Dansk Industri bemærker, at der med en enstrenget organisation er et
behov for stor gennemsigtighed i sagsbehandling.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Energitilsynet og Brancheforeningerne
(Dansk Fjernvarme, Dansk Affaldsforening og DANVA) bemærker, at den tætte
dialog mellem ministeren og direktøren og opgaverne forbundet hermed kan true
Forsyningstilsynets uafhængighed.
Side 5/12
Energitilsynet anfører, at det vil være betænkeligt, hvis Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet indgår en resultatkontrakt med den uafhængige direktør. Energitil-
synet bemærker, at direktørens position ville kunne styrkes ved fx at fastsætte an-
sættelsesperioden til to gange syv år i stedet for fem. Frederiksberg Forsyning og
Brancheforeningerne (Dansk Fjernvarme, Dansk Affaldsforening og DANVA) påpe-
ger, at der er risiko for, at der opstår indirekte instruktionsbeføjelse, når direktørens
løn og mulighed for forlængelse af ansættelsen bliver genstand for ministerens
vurdering. Frederiksberg Forsyning opfordrer til, at der findes en anden løsning, så
Forsyningstilsynets uafhængighed af ministerens politiske interesser i højere grad
sikres.
Ørsted bemærker, at det kan overvejes at omtale i lovbemærkningerne, at samar-
bejdet med andre myndigheder og organisationer ikke er i strid med kravet om
uafhængighed.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Partierne bag stemmeaftalen om det nye Forsyningstilsyn har besluttet, at tilsynet
skal organiseres i et enstrenget system.
Det er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets vurdering, at en enstrenget orga-
nisation kan understøtte mere effektive beslutningsprocesser i Forsyningstilsynet,
herunder understøtte varetagelsen af de øgede internationale opgaver, som tilsynet
løser i EU-regi. Det ligger indenfor el- og gasdirektivernes krav til uafhængighed, at
tilsynet organiseres i et enstrenget system.
Inden for rammerne af den politiske aftale og forpligtelserne til uafhængighed i EU’s
el- og gasdirektiver er det fastsat, at Forsyningstilsynet – både direktøren og per-
sonalet – skal være fuldt uafhængigt. Bemærkningerne er præciseret, således at
det nu fremgår, at tilsynet ikke blot skal være organisatorisk uafhængigt, men også
praktisk uafhængigt. Det fremgår nu tydeligt af ordlyden i bestemmelsen om sam-
arbejde, at samarbejdet skal ske under hensyntagen til Forsyningstilsynets uaf-
hængighed.
Forsyningstilsynets afgørelser vil – på samme måde som det er tilfældet for Energi-
tilsynets afgørelser i dag – kunne påklages til Energiklagenævnet efter regler her-
om, hvilket skal give sikkerhed for en høj kvalitet i afgørelserne.
Den femårige udpegningsperiode af direktøren fastholdes. Perioden svarer til den
nuværende udpegningsperiode for medlemmerne af Energitilsynet.
Resultatkontrakten med direktøren vil skulle udarbejdes i overensstemmelse med
de uafhængighedskrav, der gælder for Forsyningstilsynet. Dvs., at der alene kan
fastsættes mål for den overordnede drift af Forsyningstilsynet og ikke til den ind-
holdsmæssige administration af de opgaver, som Forsyningstilsynet løser iht. EU’s
el- og gasdirektiver eller til de afgørelser, der træffes i Forsyningstilsynet i øvrigt.
Side 6/12
Det følger af EU’s el- og gasdirektiver, at samarbejde med andre myndigheder og
organisationer ikke er i strid med kravene om uafhængighed.
Det bemærkes, at aftaleparterne er enige om, at der senest i 2021 skal foretages
en evaluering af den nye organisering.
Energitilsynet bemærker, at lovudkastets rammer for det nye Forsyningstilsyn ud-
fordrer snarere end styrker det nye tilsyns budgetmæssige autonomi som regulator,
da ressourcerne til regulatoropgaven kan blive presset af de opgaver, som ministe-
ren kan anmode om. Energitilsynet mener, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis
der i forslaget fastsættes klare og afgrænsede rammer for de bidrag, Forsyningstil-
synet kan levere efter den enkelte bestemmelse.
Energitilsynet vurderer, at det er mere i overensstemmelse med direktivernes krav,
hvis der fastsættes særskilt budget for regulatoropgaverne, som ikke kan påvirkes
af de nye opgaver. Energitilsynet finder, at myndigheder, hverken direkte eller indi-
rekte bør kunne stille krav, der kan underminere regulators budgetmæssige auto-
nomi. Energitilsynet vurderer, at Forsyningstilsynets uafhængighed ville kunne styr-
kes, hvis ansvaret for at opgaverne varetages under hensyntagen til kravet om
uafhængighed ikke udelukkende blev lagt hos direktøren, men også påhvilede re-
kvirenterne.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Efter el- og gasdirektiverne skal det sikres, at den nationale reguleringsmyndighed
har tilstrækkelige finansielle ressourcer til at opfylde sine forpligtelser efter direkti-
verne. Det indebærer bl.a., at andre myndigheder ikke kan stille krav, som under-
minerer tilsynets uafhængighed, herunder den budgetmæssige autonomi.
Det er i bemærkningerne uddybet, at de nye opgaver efter lovforslaget, herunder
den foreslåede opgave med at bistå ministeren i regeludviklingen m.v., skal finan-
sieres efter forslagets § 11. De øvrige opgaver, som tilsynet skal løse efter sektor-
lovgivningen, skal fortsat finansieres efter gebyrhjemlerne i disse love. Derved sik-
res det, at ministerens anmodninger efter den foreslåede bestemmelse ikke udfor-
drer Forsyningstilsynets budgetmæssige autonomi for opgaver efter sektorlovgiv-
ningen. Forsyningstilsynet vil alene kunne imødekomme sådanne anmodninger og
udføre de øvrige opgaver efter Lov om Forsyningstilsynet i det omfang, der er fi-
nansiering hertil i medfør af opkrævning efter lovforslagets § 11. Det vil således
ikke være muligt at overføre midler fra finansieringen af tilsynets opgaver efter sek-
torlovgivningen til opgaverne efter Lov om Forsyningstilsynet eller omvendt.
Det betyder, at hvis ministeren f.eks. anmoder om oplysninger, kan tilsynet afslå
med henvisning til manglende ressourcer, uanset at der fortsat er midler, som
stammer fra finansieringen efter sektorlovgivningen.
Kontaktudvalg/dialog
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk, Intelligent Energi, Kommu-
nernes Landsforening, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Branchefor-
eningerne (Dansk Fjernvarme, Dansk Affaldsforening og DANVA) og Landbrug &
Side 7/12
Fødevarer støtter og opfordrer til et inddragende Forsyningstilsyn, som skal bygge
på en styrket dialog med branchen.
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører (FRI) og Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at der i loven stilles krav
om, at Forsyningstilsynet skal være i regelmæssig og systematisk dialog med de
væsentligste interessenter, herunder ved at etablere et interessentud-
valg/kontaktudvalg, hvor nogle af erhvervslivets organisationer, forbrugerrepræsen-
tanter og forsyningssektorens organisationer har sæde. Dansk Energi og Dansk
Industri bemærker endvidere, at der med en enstrenget organisation er et behov
for, at direktøren har mulighed for at rådføre sig med et udvalg bestående af cen-
trale interessenter.
Brancheforeningerne (Dansk Fjernvarme, Dansk Affaldsforening og DANVA) me-
ner ikke, at formuleringen i lovforslagets bestemmelse om dialog og samarbejde
svarer til den politiske aftales formulering. Brancheforeningerne anfører, at Forsy-
ningstilsynet bør udarbejde en klar strategi for inddragelse, så der sker en løbende,
reel inddragelse af branchen i relevante sager. Dansk Energi og Ørsted bemærker,
at Forsyningstilsynet generelt bør søge samarbejde og dialog med de regulerede
selskaber og foreslår, at bestemmelsen om samarbejde formuleres således, at
Forsyningstilsynet også skal søge dialog med de regulerede selskaber.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Det fremgår af en konkret bestemmelse i lovforslaget, at Forsyningstilsynet skal
samarbejde med andre myndigheder og interessenter på området. Ordlyden er
præciseret således, at det fremgår at Forsyningstilsynet skal søge samarbejde med
andre myndigheder, forsyningsvirksomheder og andre relevante organisationer.
Bestemmelsen er flyttet fra elforsyningslovens § 78, stk. 4, 2. pkt., til denne nye
hovedlov om Forsyningstilsynet, dog med en tilpasning af bestemmelsen til den
ændrede organisering med et enstrenget tilsyn.
Der er desuden mulighed for, at ministeren kan stille krav om udarbejdelse af en
arbejdsplan, som overordnet redegør for Forsyningstilsynets planlagte aktiviteter og
at branchen, forbrugerorganisationer og øvrige interessenter skal høres forud for
færdiggørelse af planen. Det skal sikre gode rammer for dialog om Forsyningstilsy-
nets arbejde.
Høringsparternes forslag om et rådgivende kontaktudvalg bestående af interessen-
ter på forsyningsområdet er desuden medtaget i lovforslaget. Det fremgår således
nu, at ministeren kan nedsætte et sådan rådgivende kontaktudvalg.
Det foreslås, at ministeren kan fastsætte regler om kontaktudvalget, herunder om
medlemmer i udvalget. Det forventes, at ministeren nedsætter et kontaktudvalg og
fastsætter nærmere regler herom, herunder om bl.a. udpegningsret. Ved en even-
tuel udmøntning af bemyndigelsen vil erfaringer fra lignende rådgivende udvalg
blive inddraget. Det fremgår af bemærkningerne, at udvalget alene kan tillægges
høringsret. Tilsynet vil aldrig kunne blive forpligtet til at følge anbefalinger fra et
sådan udvalg, da det vil være i strid med tilsynets uafhængighed.
Side 8/12
Tilsynets opgaver
Dansk Energi, Energitilsynet, Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE), Land-
brug & Fødevarer og Ørsted finder det positivt, at tilsynet får en større og mere
fleksibel rolle og støtter de nye beføjelser, der er tiltænkt Forsyningstilsynet, herun-
der beføjelsen til sammenligninger, monitorering og analyse på tværs af forsy-
ningssektorerne. Ørsted finder det vigtigt, at tilsynet selv har stor indflydelse på,
hvornår og hvor ofte nærmere bestemte forhold analyseres.
Energitilsynet, Dansk industri, Dansk Erhverv, Foreningen for Slutbrugere af Energi
(FSE) og Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at det kommende Forsyningstil-
syn er tiltænkt en mere aktiv rolle i det regeludviklende arbejde. FSE støtter også,
at det nye Forsyningstilsyn får et udvidet ansvar for orientering af ministeren. Ener-
gitilsynet bemærker, at lovforslaget i højere grad burde afspejle den klare og enty-
dige opgavefordeling mellem myndighederne, som regeringen har fastsat som
princip for et effektivt og transparent tilsyn i Forsyningsstrategien.
Dansk Energi opfordrer til et skarpt snit i Forsyningstilsynets opgaveportefølje ved
at udskille opgaver, som Energitilsynet varetager i dag, der kan løses af markedet.
Dansk Energi opfordrer endvidere til, at der defineres en klar arbejdsdeling overfor
Energinet, hvor Energinet bør være teknisk udførende, og Forsyningstilsynet bør
stå for de væsentlige offentliggørelser vedrørende markedets funktionalitet. Ørsted
bemærker, at der bør fjernes uklarheder i den kommende analyse og fastlæggelse
af Tilsynets opgaver og beføjelser i ændrede sektorlove.
DENFO ønsker en uddybning af, hvad der menes med, at Forsyningstilsynet skal
monitorere og analysere forhold inden for de forsyningssektorer, som dette fører
tilsyn med i den øvrige lovgivning i § 5, samt hvad der menes med, at Forsynings-
tilsynet har adgang til oplysninger i det omfang sådanne oplysningspligter fremgår
af den øvrige lovgivning i § 6.
Dansk Energi påpeger, at det i bemærkningerne til § 5 bør tilføjes, at analyser mv.
kun bør gennemføres, hvor der er et specifikt behov for regulering eller markeds-
monitorering, og det dermed skaber værdi. Dansk Energi bemærker, at hvis der
med bestemmelserne i lovforslaget sigtes mod forsøg på at sammenligne og moni-
torere sektorer på benchmarkmæssig vis på tværs af hinanden, vil man møde me-
todiske udfordringer, som pålægger Forsyningstilsynet en potentielt meget omfat-
tende opgave. Dansk Energi opfordrer på den baggrund til præciseringer i lovbe-
mærkningerne til § 5.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Formålet med Forsyningstilsynets udvidede ansvar og opgaver med at analysere
og monitorere sektoren og indgå i dialog og samarbejde med ministeriet, er blandt
andet at muliggøre en kontinuerlig vurdering og effektiv udvikling af sektorlovgiv-
ningen, hvor tilsynsmyndighedens kompetencer og viden i højere grad inddrages i
regeludviklingen. Det er som udgangspunkt Forsyningstilsynet, der vurderer hvilke
forhold i sektoren, der skal analyseres, men ministeren kan fastsætte regler om
Side 9/12
faste monitoreringsopgaver og anmode Forsyningstilsynet om at løse nærmere
definerede opgaver i relation til analyse, ministerbetjening og regeludvikling.
Det er i bemærkningerne uddybet, hvad der menes med, at Forsyningstilsynet skal
analysere og foretage overvågning inden for forsyningssektorerne.
Det fremgår af den politiske aftale, at Forsyningstilsynet på sigt skal have et større
ansvar for at udforme og implementere de tekniske regler på området indenfor en
ramme, der fastsættes ved lov, for at understøtte at forsyningssektoren udvikler sig
i overensstemmelse med de politiske målsætninger. Der tages ikke med Lov om
Forsyningstilsynet stilling til, hvilke opgaver i relation til den økonomiske regulering
af forsyningssektorerne, Forsyningstilsynet fremadrettet skal varetage – herunder
hvordan opgavesnittet til øvrige myndigheder, organisationer og selskaber skal
være -, idet dette skal analyseres nærmere og som udgangspunkt fastlægges i de
enkelte sektorlove.
Indhentelse af data
Dansk Energi bemærker, at hjemlen til at indhente oplysninger er meget bred og
ukonkret, hvilket kan have omkostningstunge konsekvenser for de pågældende
selskaber. Dansk Energi opfordrer til, at bestemmelsen omformuleres således, at
proportionaliteten i databehov vurderes for den specifikke sektor.
Energitilsynet bemærker, at den almindelige dataindhentning vil kunne ske uden
yderligere proportionalitetskrav hertil, og at det alene bør overvejes i forhold til på-
bud om tilvejebringelse af oplysninger rettet mod koncernforbundene virksomheder.
Energitilsynet bemærker, at såfremt monitorerings- og analyseopgaver i forslagets
§ 5, stk. 4, er regelmæssige og tilbagevendende, vil det være hensigtsmæssigt,
hvis Forsyningstilsynet bemyndiges til at fastsætte regler om indhentelse af oplys-
ninger, således at virksomhederne ikke skal anmodes herom særskilt hvert eneste
år, hvis det er de samme oplysninger, der er brug for. Energitilsynet påpeger, at §
5, stk. 3, og § 9, stk. 3, ikke har samme ordlyd, men efter lovbemærkningerne ses
der ikke at være tilsigtet en indholdsmæssig forskel. Energitilsynet bemærker, at
man efter § 6 kan indhente oplysninger, der er nødvendige for tilsynets varetagelse
af opgaver efter § 5. Energitilsynet bemærker, at det forudsættes, at opgaverne
efter § 9, som kan vedrøre bidrag med oplysninger og forslag til ministeriets løben-
de opgaver med at administrere og udvikle reguleringen, ikke er omfattet af be-
stemmelsen om indhentning af oplysninger hos virksomhederne.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Forsyningstilsynet kan jf. lovforslagets § 8, stk. 3 fastsætte regler om indhentelse af
oplysninger til brug for overvågning og analyser. Det er præciseret, at Forsynings-
tilsynet kun har mulighed for at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at
varetage opgaven med analyser og overvågning, herunder at beføjelsen skal ud-
øves under hensyntagen til selskabernes administrative byrder, og at bestemmel-
sen kun må anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkeli-
ge.
Side 10/12
Det er desuden præciseret, at Forsyningstilsynet kun kan anvende beføjelsen i
forhold til koncernforbundne virksomheder, hvis der har fundet en eller flere trans-
aktioner sted mellem en virksomhed omfattet af loven og den koncernforbundne
virksomhed. Hvis der ikke har været transaktioner mellem en af loven omfattet virk-
somhed og den koncernforbundne virksomhed, vil Forsyningstilsynet ikke med
hjemmel i § 8 kunne indhente oplysninger hos den koncernforbundne virksomhed.
Det er yderligere præciseret, at såfremt det formelle kriterium - at der har været en
transaktion mellem virksomhederne - er opfyldt, kan Forsyningstilsynet kun få ad-
gang med det formål at kontrollere den pågældende transaktion.
Herudover er det uddybet, at oplysninger, som Forsyningstilsynet allerede er i be-
siddelse af, eller som Forsyningstilsynet indhenter i medfør af sektorlovgivningen
ikke kan indhentes med hjemmel i bestemmelsen. Det er yderligere defineret, hvad
der skal forstås ved ” tilvejebringelse af oplysninger”, herunder at Forsyningstilsynet
ikke kan anmode virksomhederne om at udarbejde hele rapporter om de emner,
som Forsyningstilsynet skal overvåge og analysere.
Sanktionsmuligheder/klageadgang
Energitilsynet og DENFO opfordrer til en mulighed for administrativ rekurs i form af
klageadgang til Energiklagenævnet, når et påbud om indhentning af oplysninger
kan udløse strafansvar, hvis påbuddet ikke efterkommes.
Dansk Energi finder det bydende nødvendigt, at der findes en stærk og kompetent
rekursinstans i form af Energiklagenævnet, som kan behandle klager over direktø-
rens beslutninger. Dansk Energi bemærker, at det bør præciseres i lovbemærknin-
gerne, hvis tanken her blot er at fastsætte de formelle krav omkring at påklage en
afgørelse. Dansk Energi påpeger sin bekymring, hvis tanken derimod er at kunne
afskære forsyningsvirksomheder fra at kunne påklage afgørelser om indhentning af
oplysninger. Dansk Energi mener, at det er vigtigt, at kunne påklage en sådan af-
gørelse.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) ønsker udover klageadgangen, en
klageadgang over tilsynets håndtering af opgaver, som påvirker aktører indenfor
forsyningsområdet. FRI bemærker endvidere, at lovforslaget mangler en bestem-
melse om gennemsigtighed for offentligheden i tilsynets håndtering af tilsynets
opgaver og økonomi.
DENFO bemærker i henhold til § 2, at der mangler en præcisering af, at samtlige
forbrugere og forbrugerorganisationer, der arbejder inden for Forsyningstilsynets
tilsynsområder, er klageberettigede og part i egne klager, som anbefalet i forbru-
gerbeskyttelsesdirektivet. DENFO påpeger, at der mangler oplysninger om, hvor
lang tid Forsyningstilsynet har til at meddele en klager, at klagen er modtaget, og
hvor lang tid sagsbehandlingstiden vil være.
Energitilsynet bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt, at tilsynet – ligesom det
er tilfældet i sektorlovene – får mulighed for at pålægge virksomhederne admini-
strative bøder.
Side 11/12
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Adgangen til at klage over afgørelser, der træffes af Forsyningstilsynet i medfør af
loven, er nu lovbestemt. Ministeren kan bestemme hvornår klageadgangen træder i
kraft.
Forbrugere har dog ikke klageadgang til Forsyningstilsynet. Tilsynet varetager ikke
opgaver vedr. civilretlige klager. Det gælder også forbrugersager. Sådanne sager
er henlagt til Ankenævnet for Energiområdet. I bemærkningerne til § 2, stk. 3, gø-
res der rede for snitfladerne mellem Forsyningstilsynet og Ankenævnet for Energi-
området.
Dog kan der være tale om, at Forsyningstilsynet skal behandle andre former for
klager. Det fremgår således af eldirektivets artikel 37, stk. 11, og gasdirektivets
artikel 41, stk. 11, at enhver part, der ønsker at klage over en transmissions- eller
distributionssystemoperatør samt, på gasområdet, en lager- eller LNG-
systemoperatør i forbindelse med den pågældende operatørs forpligtelser i henhold
til direktiverne, kan indbringe en klage for den nationale regulerende myndighed
med henblik på, at der træffes afgørelse inden for en nærmere angivet frist. Det
gælder også slutbrugere, som har adgang til at klage over net- og transmissions-
virksomheders urimelige eller ulovlige vilkår.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vurderer det ikke på nuværende tidspunkt
nødvendigt, at Forsyningstilsynet tillægges kompetence til at udstede administrati-
ve bøder.
Finansiering
Brancheforeningerne (Dansk Fjernvarme, Dansk Affaldsforening og DANVA) anfø-
rer, at forøgelsen af tilsynets opgaver med sikkerhed vil medføre øgede omkost-
ninger for Forsyningstilsynet og opfordrer til, at disse omkostninger bør estimeres i
forbindelse med lovforslaget.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Der forventes ikke udgifter til selve etableringen af Forsyningstilsynet, da der reelt
er tale om en omlægning af Energitilsynet, og ressourcer til organiseringen forud-
sættes afholdt inden for tilsynets eksisterende rammer. Når omfanget af de nye
opgaver er fastlagt, vil udgifterne hertil blive fastlagt.
Øvrige betragtninger
Dansk Energi og Brancheforeningerne (Dansk Fjernvarme, Dansk Affaldsforening
og DANVA) ønsker et større fokus på tiltag, der kan sikre fastholdelse af medarbej-
dere og kompetencer hos regulator, især i lyset af tilsynets nye opgaver og organi-
sering. Brancheforeningerne opfordrer til, at dette lovforslag følges op med konkre-
te initiativer til at skabe effektive organisatoriske rammer for personalerekruttering
og medarbejderkompetenceudvikling.
Dansk Energi og Ørsted finder det vigtigt, at tilsynet har de fornødne ressourcer og
kompetencer. Ørsted foreslår, at det i lovbemærkninger tilføjes, hvilke kompetencer
Side 12/12
og sagkundskab, tilsynet skal repræsentere. Dansk Energi opfordrer til, at der i
forlængelse af denne lov udarbejdes en plan for, hvordan dette sikres. Herudover
opfordrer Dansk Energi til, at der udarbejdes en plan, der skal sikre, at ressourcer-
ne anvendes på en fokuseret måde. Dansk Energi bemærker endvidere, at lov-
forslaget ikke berører, hvorvidt Forsyningstilsynet eller dets direktør kan eller skal
betjenes af et sekretariat, samt at der ikke tages stilling til et sådant sekretariats
eventuelle normeringer.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Forsyningstilsynet er fremover tegnet af direktøren. Det vil således være direktø-
ren, som er ansvarlig for alle afgørelser og opgaver, som varetages af Forsynings-
tilsynet. Direktøren bliver derfor også ansvarlig for det personale, som skal bistå
direktøren i arbejdet. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vurderer, at en gene-
rel styrkelse af tilsynet og øgede opgaver og beføjelser vil skabe grundlag for en
bredere rekruttering af kompetencer.
Afgørelser truffet af Forsyningstilsynet vil også fremadrettet kunne påklages til
Energiklagenævnet, der er sammensat af sagkyndige medlemmer indenfor rele-
vante områder, på samme måde som det er tilfældet for Energitilsynet i dag.
Datatilsynet forudsætter, at den til enhver tid gældende lovgivning om behandling
af personoplysninger iagttages i forbindelse med eventuelle behandlinger af per-
sonoplysninger.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Persondataloven og regler udstedt i medfør heraf vil blive iagttaget i forbindelse
med de behandlinger af personoplysninger, der vil ske som følge af lovforslagets
bestemmelser.
Energitilsynet bemærker, at det af side 14 fremgår, at Energitilsynets opgaver om-
fatter bl.a. forsyningssikkerhed. Energitilsynet anfører, at de i dag ikke har nævne-
værdige opgaver i forhold hertil.
Energitilsynet bemærker, at det fremgår af udkastets side 24, at Energitilsynet efter
de gældende regler varetager opgaver efter lov om kommuners afståelse af vand-
forsyninger og spildevandsforsyning. Energitilsynet anfører, at dette ikke er korrekt.
Energitilsynet bemærker, at der i udkast til lovbemærkningerne (s.30) nævnes to
rapporter som ”årsrapporter”. Energitilsynet lægger til grund, at der herved henvi-
ses til ”National Report” og ”Resultater og Udfordringer”.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Bemærkningerne er blevet præciseret i lyset af Energitilsynets kommentarer.


Høringssvar udarbejdet og indsendt af DENFO, Danske Energiforbrugere.
DENFO varetager forbrugernes interesser.
1
Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate
ens@ens.dk, rpra@ens.dk
Bjerringbro, den 21. december 2017.
HØRINGSSVAR
Til høring over forslag til Lov om Forsyningstilsynet.
DENFO, Danske Energiforbrugere, er en sammenlægning af SDE, Sammensluttede Danske
Energiforbrugere og Danske Solcelleejere. DENFO, takker for muligheden for at afgive høringssvar
til ovennævnte.
DENFO, Danske Energiforbrugere anmoder om, at blive optaget på høringslisten og om i fremtiden
at få tilsendt høringer mv. på mail bestyrelsen@denfo.dk.
DENFOs bemærkninger til forslag til lov om Forsyningstilsynet:
DENFOs bemærkninger til § 1:
• Hvordan kan forsyningstilsynet både sikre forbrugernes interesser og give virksomhederne
stabile rammebetingelser?
• Hvilken af forsyningstilsynets opgaver har den højeste prioritet?
• Er EU's regulering af forbrugerbeskyttelse, urimelige aftalevilkår mv. også omfattet af
forsyningstilsynets tilsynsområde? Hvis ikke hvordan kan forsyningstilsynet så sikre
forbrugernes interesser?
DENFOs bemærkninger til § 2:
• Der mangler en præcisering af, at samtlige forbrugere og forbrugerorganisationer, der
arbejder indenfor Forsyningstilsynets tilsynsområder, er klageberettigede og part i egne
klager, som anbefalet af EU i forbrugerbeskyttelsesdirektivet. Samme præcisering mangler
også i lov om Energiklagenævnet. Præciseringen er nødvendig, hvis Forbrugertilsynet skal
kunne varetage forbrugernes interesser.
• Der mangler oplysning om, hvor lang tid Forsyningstilsynet har til, at meddele en klager om,
at klagen er modtaget og hvor lang tid, Forsyningstilsynet regner med at
sagsbehandlingstiden vil være inkl. høring af både indklagede og klager.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 164 Bilag 1
Offentligt
Høringssvar udarbejdet og indsendt af DENFO, Danske Energiforbrugere.
DENFO varetager forbrugernes interesser.
2
DENFOs bemærkninger til § 3:
• Hvorfor er der ikke et Forsyningstilsyn nedsat af medlemmer fra de tilsynsområder, som
Forsyningstilsynet fører tilsyn med?
• Hvis et sådan forsyningstilsyn oprettes, skal de forbrugerorganisationer, der arbejder
indenfor Forsyningstilsynets tilsynsområder, være repræsenteret.
DENFOs bemærkninger til § 4:
• Ingen bemærkninger.
DENFOs bemærkninger til § 5:
• Hvad menes der med: ” Forsyningstilsynet skal monitorere og analysere forhold inden for
de forsyningssektorer, som dette fører tilsyn med i den øvrige lovgivning.”
DENFOs bemærkninger til § 6:
• Hvad menes der med: ” Forsyningstilsynet har adgang til oplysninger i det omfang sådanne
oplysningspligter fremgår af den øvrige lovgivning.”
DENFOs bemærkninger til § 7:
• Ingen bemærkninger.
DENFOs bemærkninger til § 8:
• Ingen bemærkninger.
DENFOs bemærkninger til § 9:
• Ingen bemærkninger.
DENFOs bemærkninger til § 10:
• Ingen bemærkninger
Høringssvar udarbejdet og indsendt af DENFO, Danske Energiforbrugere.
DENFO varetager forbrugernes interesser.
3
DENFOs bemærkninger til § 11:
• Det glæder DENFO sig til.
DENFOs bemærkninger til § 12:
• Ingen bemærkninger.
DENFOs bemærkninger til § 13:
• Der skal være en klar adskillelse mellem den myndighed, der udøver de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren og Forsyningstilsynet, så der ikke opstår en uheldig
sammenblanding af interesser. Beføjelserne kan således ikke bemyndiges til en
myndighed, hvis arbejdsområder er sammenfaldende med Forsyningstilsynets.
• Der skal være en klar klageadgang til en anden administrativ klageinstans, og som for
Energitilsynet er Energiklagenævnet en oplagt mulighed som klageinstans for
Forsyningstilsynets afgørelser, hvis det bliver præciseret, at alle forbrugere og
forbrugerorganisationer, der arbejder indenfor Forsyningstilsynets tilsynsområde, er
klageberettiget og part i egne klagesager.
DENFOs bemærkninger til § 14:
• Ingen bemærkninger.
DENFOs bemærkninger til § 15 til 24:
• Ingen bemærkninger.
DENFO indgår gerne i en proces, der kan medføre konkrete forslag til løsninger til gavn for
forbrugerne.
Venlig hilsen
DENFO, Danske Energiforbrugere
Dato: 22. december 2017
Side 1 af 2
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Att.: Regitze Prahl
Sendt til: ens@ens.dk; rpra@ens.dk
Høring over forslag til Lov om Forsyningstilsynet
Landbrug & Fødevarer støtter og har længe arbejdet for at understøtte indsatsen for større
effektivitet i forsyningssektorerne og mener, at der er brug for gennemgribende reformer af
forsyningssektorerne med fokus på effektiviseringer og omkostningseffektivitet - gennem effektiv
regulering, styrket kontrol og en markedsorienteret tilgang.
For Landbrug & Fødevarer er det vigtigt at sikre robust lovgivning på forsyningsområdet og
herunder sikre et tilsyn, der har de nødvendige kontrol- og sanktionsmuligheder. Derfor bakker vi
op om et samlet forsyningstilsyn, der kan føre tilsyn på et meget kompliceret område, hvor der er
vigtige synergier mellem de forskellige sektorer.
I forhold til de konkrete forslag har Landbrug & Fødevarer følgende kommentarer:
- L&F bakker op om et Forsyningstilsyn, der har større uafhængighed og autonomi, samt at
tilsynet fremadrettet inddrages tættere i det regeludviklende arbejde.
- L&F bakker op om, at Forsyningstilsyn af egen kraft skal kunne gennemføre flere analyser og
øget monitorering af sektoren for at sikre løbende effektiviseringer.
- L&F bakker op om ambitionen om at skabe større gennemsigtighed i forsyningssektoren, da
forbrugerne længe har været udfordret af ringe gennemsigtighed i forhold til pris, kvalitet og
leverancer. Det er afgørende, at sagsbehandlingen i den forbindelse – og generelt – skal være
effektiv. Dertil skal sikres de nødvendige ressourcer til tilsynet.
- L&F bakker op om, at tilsynet skal have et øget forbrugerfokus. Det er bydende nødvendigt, at
effektiviseringer af sektoren kommer forbrugerne til gode. Omvendt er det også nødvendigt, at
den langsigtede forsyningssikkerhed sikres.
- Med hensyn til Forsyningstilsynets dialog med branchen og forbrugerne vil Landbrug &
Fødevarer foreslå, at der oprettes et lovfæstet interessentforum, hvor relevante aktører indgår,
herunder energibrancherne, forbrugerrepræsentanter og evt. producentrepræsentanter.
- L&F noterer sig, at der i lovbemærkningerne anføres, at Forsyningstilsynet umiddelbart skal
”overtage Energitilsynets opgaver på energiområdet, men der vil også være mulighed for, at
Forsyningstilsynet senere kan overtage tilsynet eller andre opgaver i relation til andre
forsyningssektorer”. I den forbindelse vil vi opfordre til at inkludere tilsynet på vandområdet,
som har en naturlig tilknytning til de andre forsyningssektorer, og at der formodes at kunne
opnås positive synergieffekter ved sammenlægning.
Landbrug & Fødevarer vil gerne forbeholde muligheden for at vende tilbage med yderligere
kommentarer, hvis vi finder det nødvendigt.
Dato: 22. december 2017
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Jens Astrup Madsen
Leder af afdelingen for
Klima, Energi & Planter
D +45 3339 4222
M +45 2724 5722
E ja@lf.dk
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Dansk Energis høringssvar vedr. forslag til lov om Forsyningstilsynet
Dansk Energi takker for muligheden for at afgive høringssvar om etablering af et nyt Forsy-
ningstilsyn.
El-, gas- og varmeforsyningen er afgørende for danskernes hverdag og for de danske virk-
somheders konkurrenceevne. Danskerne forventer, at der er varme i radiatoren og el i kon-
takten altid – og det til en pris, der er til at betale. Det skal danskerne også kunne forvente
fremover. Det gælder ligeledes for kommende generationer af forbrugere. Forsyningssekto-
ren er i hastig forandring, hvor den teknologiske udvikling, den grønne omstilling og nye for-
ventninger fra forbrugerne fører væsentlige, nye opgaver med sig. Derfor er det afgørende,
at vi får et Forsyningstilsyn, som sikrer de rigtige rammevilkår for forbrugere og virksomheder
i den nye virkelighed. De rigtige rammevilkår for investeringer, innovation og udvikling for
forsyningsvirksomhederne er det, der på længere sigt sikrer gode forhold for forbrugerne.
Dette forudsætter i Dansk Energis optik:
• At der i overensstemmelse med stemmeaftalen af 4. oktober 2017 fastsættes klare
rammer for, at Forsyningstilsynet indgår i aktiv dialog med både forbrugerne og bran-
chen. Her foreslår Dansk Energi konkret, at der oprettes et kontaktudvalg, som
dækker alle væsentlige interesser i de regulerede sektorer og hos kunderne.
Formålet er at sikre en systematiseret dialog mellem det kommende tilsyn og
de berørte sektorer og kunder. Kontaktudvalget bør sammensættes af de væsentli-
ge organisationer på området, der hver især bredt repræsenterer kunderne, erhvervs-
livet, og de regulerede virksomheder.
• At der kommer en mere visionær formålsbestemmelse for det nye Forsyningstilsyn,
så der kommer fokus på dialog med forbrugere og branche, udvikling, innovation
samt understøttelse af marked og nødvendige investeringer drevet af den grønne
omstilling til langsigtet gavn for forbrugerne og samfundet.
• At der lægges et skarpt snit i Forsyningstilsynets opgaveportefølje ved at udskille
opgaver, Energitilsynet har i dag, der kan løses af markedet. Således frigives der
ressourcer til løsning af selve tilsynsopgaven. Omvendt bør opgaver såsom mar-
Dok. ansvarlig: NMJ
Sekretær:
Sagsnr: s2017-892
Doknr: d2017-20695-10.0
22-12-2017
2
kedsmonitorering, der ligger naturligt hos Forsyningstilsynet, flyttes hertil fra Energi-
net.
Dansk Energi bakker op om lovens hensigt om at etablere et agilt og kompetent tilsyn af for-
syningssektorerne, der understøtter høj kvalitet af forsyningen til både nuværende og fremti-
dige forbrugere. En forsyning, der skal ske til priser, der er et udtryk for effektive forsynings-
net og velfungerende markeder for konkurrenceudsatte forsyningsydelser. Vi bakker desu-
den op om etableringen af et kompetencemæssigt ressourcecenter, hvor kompetencerne til
regulering og tilsynsførelse af forsyningssektorerne samles ét sted og under samme ledelse.
Dansk Energi har gennem sit tætte samarbejde med Energitilsynet dannet sig en klar hold-
ning til, hvad der har fungeret godt, og hvad der kan give udfordringer. Dansk Energi hilser
derfor et nyt og fremadskuende Forsyningstilsyn velkomment, der:
• Sikrer en effektiv og kort sagsbehandlingstid, og prioriterer de vigtigste sager og op-
gaver, så der skabes størst værdi
• Med det rette design får sammensat et sekretariat med forretningsforståelse og høj
faglig indsigt i forsyningsarterne, både i enkeltsektorer og på tværs
• Indgår i en aktiv dialog med sine interessenter og de virksomheder, der føres tilsyn
med
• Sikrer gode og stabile vilkår for de virksomheder, der føres tilsyn med, til glæde for
kunderne og virksomhederne
• Har markedsindsigt og understøtter markedet, den teknologiske udvikling og sætter
rammerne for, at der kan ske konsolidering og multiforsyning dér, hvor det giver me-
ning
• Er gearet til nye reguleringsformer som eksempelvis aftalebaseret regulering, som
det kendes fra Storbritannien, hvor DSO’er indgår i et samarbejde med regulator på
baggrund af budget for fremtiden. Det forudsætter en tæt dialog med og forståelse for
markeds- og systemaktører.
Nedenfor følger først en række generelle, dernæst mere specifikke, bemærkninger til lov-
forslaget om et Forsyningstilsyn.
Generelle bemærkninger til lovforslaget
Oprettelse af et kontaktudvalg
Det er en klar ambition i den politiske aftale om Forsyningstilsynet, at sikre klare rammer for
dialog og at smidiggøre sagsbehandlingen. Det bakker vi op om. I den forbindelse ser vi et
behov for, at den fremtidige direktør har mulighed for at rådføre sig med et kompetent udvalg
bestående af centrale interessenter. Det er således vigtigt, at direktøren har en sparringsmu-
lighed hos et udvalg med en bred, relevant kompetence- og erfaringssammensætning, som
kan give input til Forsyningstilsynets virke på kort og langt sigt, og som direktøren løbende
kan rådføre sig hos i forhold til Forsyningstilsynets fokusområder og praksis.
Derfor anbefaler vi, at der nedsættes et kontaktudvalg, hvor de væsentlige organisationer,
der bredt repræsenterer forbrugerne, herunder erhvervslivet, og de virksomheder, der føres
tilsyn med, er repræsenteret. For forsyningssiden ville Dansk Energi og Dansk Fjernvarme
være oplagte deltagere. Nedsættelsen af et sådant kontaktudvalg vil sikre, at stemmeafta-
3
lens politiske ambition om klare rammer for dialog mellem tilsyn, forbrugerne og branchen
indfries.
Hvis der ikke nedsættes et sådant udvalg, ser vi en risiko for, at en direktør med fuld beslut-
ningskompetence, som ikke er underlagt ministerens og Folketingets instruktionsbeføjelse,
vil kunne træffe beslutninger på et grundlag, som ikke i tilstrækkelig grad afbalancerer de
nødvendige hensyn, der skal tages for at sikre en høj kvalitet og effektive priser på både kort
og langt sigt.
En visionær formålsbestemmelse
Det bør i højere grad sikres, at formålet med Forsyningstilsynet ikke er blot at sikre ”lave for-
brugerpriser på kort sigt og lang sigt”, som det fremgår af udkast til formålsbeskrivelse. Et
kortsigtet fokus på lave priser vil ofte være i konflikt med nødvendige investeringer og inno-
vation, som bidrager til at sikre kvaliteten af ydelsen og mere effektive priser på langt sigt.
Formålet om at sikre lave priser på kort og langt sigt kan således ikke ses uden sammen-
hæng til kvaliteten og omfanget af de ydelser, som selskaberne, herunder særligt de mono-
polregulerende selskaber, skal levere til forbrugerne. Derimod er det relevant med et mål om,
at priserne på ydelserne skal være lavest muligt givet den ønskede kvalitet og det ønskede
omfang af ydelserne. Lavest mulige priser isoleret set er derfor en misforståelse, og er også
samfundsmæssigt byrdefuldt set over tid.
Fremhævelsen af lave priser sender samtidig signalet om et fortsat regime med regulerede
priser helt generelt, hvilket ikke bør være tilfældet indenfor de områder, hvor der findes et
marked til at sikre prisdannelsen. Dansk Energi foreslår derfor, at formålsparagraffen ændres
til:
”Forsyningstilsynet skal sikre gode og ordentlige betingelser for, at forsyningsselskaberne
kan drive deres virksomhed på en måde, der gavner forbrugerne på langt sigt, i form af effek-
tive priser, høj kvalitet og et produktudbud, som forbrugerne efterspørger.”
Det er også vigtigt, at der tænkes i en passende proportion mellem de byrder, der pålægges
de regulerede virksomheder, og den værdi, der kan opnås. Dansk Energi er enige i, at et nyt
forsyningstilsyn skal have mulighed for at indhente data og informationer fra de regulerede
virksomheder for at kunne udføre sit virke. Det er dog vigtigt, at denne beføjelse ikke kan
anvendes på en måde, der medfører disproportionalt store omkostninger, eksempelvis ved
indgribende krav til de regulerede selskabers økonomisystemer og arbejdsgange. Højere
omkostninger til at levere data til Forsyningstilsynet vil i sidste ende medføre højere forbru-
gerpriser. Derfor er beføjelsen til at indhente data bedst reguleret i den enkelte sektorlovgiv-
ning fremfor i nærværende lov.
Et klart snit i opgaveporteføljen
Lejligheden byder sig netop nu til at lægge et klart snit for opgaveporteføljen i et nyt Forsy-
ningstilsyn. Forsyningstilsynet bør ikke befatte sig med områder eller opgaver, som løses
bedre af markedet. Eksempelvis bør tilsynet ikke drive en portal for elhandelsprodukter som
Elpris.dk. Omvendt bør Forsyningstilsynet rettelig løse en række af de opgaver, der i dag
håndteres af Energinet, som eksempelvis markedsmonitorering.
4
Det er vigtigt, at Forsyningstilsynets indsats koncentreres på de områder, hvor det skaber
værdi, og sikrer at sektorerne har kendte og ordentlige rammer at agere indenfor. Dette gæl-
der både monitorerings- og analyseopgaver og tilsynsopgaverne i øvrigt.
5
Specifikke bemærkninger til lovforslaget
Klare rammer for dialog med forbrugere og branche
Lovforslaget lægger generelt op til, at der skal være dialog med forbrugere og branche. Dette
er efter Dansk Energis opfattelse en meget positiv og værdiskabende intention, da det på
alle sider kan bidrage til bedre indsigt og forståelse. Særligt § 11 lægger op til samarbejde
med bl.a. branche- og forbrugerorganisationer i forbindelse med opgavevaretagelsen, og § 7,
stk. 2 fastlægger også, at tilsynet en gang årligt skal redegøre for samarbejde og dialog.
Imidlertid ville det være en fordel, hvis det mere klart fremgik, hvordan denne dialog skal sik-
res i praksis, og indenfor hvilke rammer.
I stemmeaftalen for det nye forsyningstilsyn fastlægges det således, at der skal fastsættes
klare rammer for, at Forsyningstilsynet indgår i aktiv dialog med både forbrugerne og bran-
chen. Det fremgår her, at:
”Der skal samtidig fastsættes klare rammer for, at Forsyningstilsynet indgår i en aktiv dialog
med både branchen og forbrugerne om reguleringen af sektorerne, så forsyningsselskaberne
får gode betingelser for at drive deres virksomhed på en måde, der gavner forbrugerne.”
Dansk Energi foreslår, at denne dialog systematiseres ved, at det i loven indskrives, at der
skal oprettes et kontaktudvalg. Kontaktudvalget skal dække alle væsentlige interesser i de
regulerede sektorer og hos kunderne. Formålet er at sikre en systematiseret dialog mellem
det kommende tilsyn og de berørte sektorer og kunder. Kontaktudvalget skal naturligvis re-
spektere tilsynets uafhængighed og skal ikke have nogen rolle i forhold til konkrete tilsynsaf-
gørelser.
Relevante medlemmer af et sådant kontaktudvalg skal hver især bredt repræsentere forbru-
gerne, herunder erhvervslivet, og de virksomheder, der føres tilsyn med. Dermed sikres klare
rammer for, at Forsyningstilsynet indgår i aktiv dialog med både forbrugerne og organisatio-
ner, som repræsenterer de virksomheder, der føres tilsyn med.
Der findes eksempler på lignende rådgivende og retningsgivende udvalg indenfor Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen. Her findes der et rådgivende udvalg, som blandt andet rådgi-
ver Konkurrencerådet, og som eksempelvis konkret høres omkring udarbejdelsen vejlednin-
ger om konkurrenceloven.
Derudover er det som nævnt en god ambition, at Forsyningstilsynet generelt søger samar-
bejde og dialog, ikke kun med organisationer og myndigheder, men også med de regulerede
selskaber, som besidder ekspertisen omkring forholdene i de enkelte sektorer. Derfor fore-
slår vi, at det tilføjes i § 11, at Forsyningstilsynet også søger dialog og samarbejde med de
regulerede selskaber.
Forsyningstilsynets organisering og uafhængighed
Det er besluttet politisk at arbejde for en såkaldt enstrenget organisation. Dansk Energi er
enige i ambitionen om et handlekraftigt Forsyningstilsyn med en smidig sagsgang og en klar
ansvarsplacering. Dog mener vi som nævnt ovenfor, at det er afgørende, at der nedsættes et
6
kontaktudvalg bestående af de væsentlige organisationer der hver især bredt repræsenterer
forbrugere og branche.
Det skal også påpeges, at den valgte struktur stiller endnu større krav til denne lovs formåls-
paragraf og sektorlovgivningens omfang og præcision, herunder sektorlovgivningens for-
målsparagraffers præcision. Dertil er det bydende nødvendigt, at der findes en stærk og
kompetent rekursinstans i form af Energiklagenævnet, som kan behandle klager over direk-
tørens beslutninger. Vi må i den forbindelse konstatere, at Energiklagenævnet for nuværen-
de de facto er ikke-operationelt, hvilket formanden for Energiklagenævnet også har gjort
Energiministeren opmærksom på.
Vi konstaterer, at det nuværende energitilsyns sekretariat opererer med særdeles unge
medarbejdere og en høj medarbejderomsætningshastighed, jf. også Implement-
undersøgelsen. Derfor bør dette lovforslag følges op med konkrete initiativer til at skabe bed-
re organisatoriske rammer for personalerekruttering og medarbejderkompetenceudvikling i
både tilsyn og klagenævn.
Vi bemærker i den forbindelse, at lovforslaget ikke berører, hvorvidt Forsyningstilsynet eller
dets direktør kan eller skal betjenes af et sekretariat – og der er endnu ikke taget stilling til et
sådant sekretariats eventuelle normeringer. Det er vigtigt, at det fremtidige forsyningstilsyn
kan tiltrække de nødvendige kompetencer, herunder tekniske, til at kunne løse dets opgaver
kompetent og effektivt, og der bør i forlængelse af denne lov udarbejdes en plan for, hvordan
dette sikres. Herunder skal det sikres, at ressourcerne anvendes på en fokuseret måde, der
retter tilsynets indsats derhen, hvor den skaber størst mulig værdi. Denne plan bør fremlæg-
ges for Folketinget eller forligskredsen.
Formålsparagraffen for et nyt Forsyningstilsyn
Dansk Energi støtter ambitionen om et nyt Forsyningstilsyn med et klarere opdrag, og som er
mere udviklingsrettet end det hidtidige Energitilsyn. Formålsbestemmelsen for et nyt Forsy-
ningstilsyn må forventes at få afgørende betydning for, hvordan tilsynet tilrettelægger sit vir-
ke. Formuleringen i lovforslagets § 1 er således vital.
Formålet skal afspejle, at der skal være stabile og ordentlige rammevilkår for de regulerede
virksomheder, da dette er en forudsætning for, at kunderne også i fremtiden får forsyning af
høj kvalitet til en god pris. Vi kan således allerede i dag kan se, at hensynet til rimelige vilkår
for både kunder og forsyningsvirksomheder står centralt i det nuværende Energitilsyns mis-
sion. På sigt vil hensigtsmæssige investeringer og et fokus på investering, innovation og tek-
nologiudvikling nemlig være de drivende faktorer for at give forbrugeren bedre forhold, og der
er derfor behov for en nuanceret formålsparagraf.
Erfaringerne fra UK viser, at det går ud over investeringerne i fremtiden, når regulator lægger
et for ensidigt prisfokus. Dermed spænder man direkte ben for at give forbrugerne de rette
forhold på sigt. Derfor har den britiske regulator OFGEM (Office of Gas and Electricity Mar-
kets), der må betragtes som den europæiske regulator, der er længst fremme, det i dag som
sit formål at beskytte både eksisterende og fremtidige forbrugeres interesser.
Dette er muligvis også formålet med det fremtidige danske forsyningstilsyn, men her giver
den nuværende formulering i lovforslagets § 1 om at ”sikre lave forbrugerpriser på kort og
7
lang sigt” anledning til betænkeligheder. Det er vigtigt, at det fremgår tydeligt af formålsbe-
stemmelsen, at en ny tilsynsmyndighed skal anlægge et langsigtet perspektiv på flere fron-
ter, herunder behovet for at der sikres rum til investeringer både i klassisk forstand og i an-
vendelsen af nye innovative og teknologiske løsninger. Dette skal også ses i lyset af, at det
synes at være hensigten, at Forsyningstilsynet med tiden får flere beføjelser til at agere in-
denfor en mere rammesættende lovgivning.
Dette er meget vigtigt, da det generelt er Dansk Energis oplevelse, at det hidtidige Energitil-
syn har tolket elforsyningslovens målsætning om at sikre forbrugerne adgang til billig elektri-
citet, således at der alene skal prioriteres lavest mulige priser på kort sigt. Vi har noteret os i
den forbindelse, at den politiske aftale om et nyt forsyningstilsyn lægger vægt på forbruger-
nes interesser i bredere forstand, og forbrugernes interesser er bedst tjent ved at forsynings-
selskaberne får gode betingelser for at drive deres virksomhed på en måde, der på balance-
ret vis gavner forbrugerne på både kort og længere sigt.
Ligeledes bør det fremgå tydeligt af formålsparagraffen, at Forsyningstilsynet i sit virke skal
indgå i dialog med interessenter, forbrugere og regulerede virksomheder. Dialog og samar-
bejde er hjørnestenene for en vellykket regulering og vil være særligt afgørende for en sektor
i forandring, og hvis Forsyningstilsynet i fremtiden skal håndtere et fremadskuende regule-
ringsregime, som eksempelvis en aftalebaseret regulering.
Opgaveportefølje for Forsyningstilsynet
Der bør lægges et skarpt snit i Forsyningstilsynets opgaveportefølje, både i forhold til om
Energitilsynet i dag løser opgaver, der ligger bedre andetsteds, og i forhold til opgaver, som
det ville være mest hensigtsmæssigt lå hos Forsyningstilsynet i fremtiden.
Her er det Dansk Energis opfattelse, at man bør udskille de opgaver, der bedst løses af mar-
kedet. På den måde kan der frigives yderligere ressourcer til optimering af løsning af selve
tilsynsopgaven. Et vigtigt eksempel er prissammenligningsportalen Elpris.dk, som i dag dri-
ves af Energitilsynet. Dansk Energi mener, at denne opgave, der er rettet mod kunderne og
markedet, bør løses af markedet. Helt i lighed med telemarkedet, som på mange områder
har lighedstræk med elmarkedet, og hvor prisportaler som Pricerunner mere simpelt giver
kunderne et overblik over en særlig produktkategori, der alt andet lige er enklere for kunden
at navigere efter.
I det nuværende set-up, hvor den er styret af staten, får kunderne tilbudt over 130 elproduk-
ter. Der er en forventning om, at alle elprodukter vises neutralt og objektivt. Det er en yderst
kompliceret opgave, og Dansk Energi oplever ofte, at portalen er fejlbehæftet. Opgaven er
desuden endnu mere kompliceret nu, hvor timeprodukter kan tilbydes alle privatkunder som
følge af indførelsen af flexafregning. Pt. er Elpris.dk ikke i stand til at vise produkter med dif-
ferentierede timepriser. Endeligt vil en offentlig finansieret prissammenligningsportal som
Elpris.dk have et konkurrencemæssigt fortrin, fordi den får dækket omkostningerne af staten,
medens en privat aktør vil skulle udvikle et produkt, der kan drives af markedet, herunder
finansieres af aktørerne.
Omvendt giver etableringen af Forsyningstilsynet en kærkommen lejlighed til at se Energi-
nets opgaveportefølje igennem. Der bør defineres en klar arbejdsdeling, hvor Energinet bør
være teknisk udførende, og et Forsyningstilsyn bør stå for de væsentlige offentliggørelser
8
vedrørende markedets funktionalitet. Dette er i dag ikke altid tilfældet, og lige nu udgiver
Energinet eksempelvis markedsrapporter, som i Dansk Energis optik bør varetages af For-
syningstilsynet.
Det er fint, at Energinet tidligere har taget initiativ til at løse en række opgaver, men der er
behov for, at det i fremtiden er Forsyningstilsynet, der tager initiativet omkring opgaver ved-
rørende markedsmonitorering. En skarp arbejdsdeling her skal også medvirke til at undgå at
både et Forsyningstilsyn og Energinet bruger ressourcer på at løse de samme opgaver.
Nødvendige data til udførelsen af monitoreringsopgaver, fx fra DataHub, skal naturligvis i
den forbindelse stilles til rådighed for Forsyningstilsynet af Energinet.
Analyser og monitorering af brancher
I § 5 lægges der op til at give Forsyningstilsynet beføjelser til at foretage analyser i et andet
omfang end det hidtidige Energitilsyn. Vi noterer os, at det fremgår af lovbemærkningerne, at
tilsynets analyser skal beskæftige sig med investeringer, produktivitet, overskud, forrentning
mv. på tværs af forsyningssektorerne. Dette er analyser, der virker til at sigte meget på natur-
lige monopoler, uden et helt klart defineret overordnet formål. Her burde det i lovbemærknin-
gerne til § 5 tilføjes, at analyser mv. kun bør gennemføres, hvor der er et specifikt behov for
regulering eller markedsmonitorering, og det dermed skaber værdi.
Det bemærkes, at der lægges op til, at de omtalte analyser skal ske på tværs af forsynings-
sektorer. Hvis der her sigtes mod en vision om en harmoniseret tilgang til regulering af de
dele af sektorerne, der udgøres af naturlige monopoler, med et formål om på sigt at overgå til
ensartede reguleringsmæssige grundprincipper på tværs af sektorerne, bakker vi op om for-
slaget. Sigtes der derimod på at sammenligne produktivitet, overskud og forrentning mv. på
tværs af sektorerne og på tværs af markedsudsatte og ikke-markedsudsatte segmenter i
sektorerne, er det vores klare opfattelse, at lovforslaget overimplementerer den politiske afta-
le, da en sådan hensigt ikke kan genfindes i aftalen.
Energitilsynet foretager allerede i dag benchmarkanalyser for el- og naturgasdistributionsnet-
tene, og erfaringen har her vist, at dette er en meget omfattende og vanskelig øvelse selv
inden for relativt homogene sektorer. Hvis der med bestemmelserne i lovforslaget sigtes mod
forsøg på at sammenligne og monitorere sektorer på benchmarkmæssig vis på tværs af hin-
anden, møder man endnu større metodiske udfordringer.
Indenfor varmeområdet anser vi det eksempelvis for umuligt at lave en retvisende bench-
marking på tværs af alle varmeproduktionsenheder, fordi der simpelthen er for stor hetero-
genitet mellem enhederne (størrelse, alder, varmeforsyningsområde, etc.) og alt for mange
historisk og regulatorisk betingede bindinger på helt centrale parametre som valg af brænd-
sel og brændselsmix i varierende grad.
Da benchmarking til tider ikke er et anvendeligt værktøj til sammenligninger og monitorering
af effektivitet indenfor en given sektor, kan der muligvis sammenlignes ved at se på udvikling
i bestemte nøgletal i stedet, men de metodiske udfordringer vil også her være massive ved
sammenligninger på tværs af sektorer. Der er altså ved nærværende lovforslag risiko for at
Forsyningstilsynet pålægges en potentielt meget omfattende eller ligefrem umulig opgave.
Dette er ikke hensigtsmæssig anvendelse af tilsynets ressourcer.
9
For at imødegå nogle af disse metodiske og principielle problemer bør det præciseres i lov-
bemærkningerne til § 5:
1) At sammenligninger og monitorering på tværs af sektorer ikke er Forsyningstilsynets
primære opgave, men at gode erfaringer fra sektorerne naturligvis kan inddrages,
hvis tilsynet skal udforme regler.
2) At frie markeder er at foretrække, mens monopolregulering, hvor der kan søges inspi-
ration på tværs af sektorer, bruges som reguleringsmodel, hvis konkurrence er vurde-
ret umulig som reguleringsform, som for eksempelvis ledningsnet.
3) At Forsyningstilsynet skal agere som en uafhængig myndighed, og at tilsynet primært
skal udmønte de opgaver der er fastlagt politisk, og at det først følger, at tilsynet bi-
drager til formuleringen af mål og virkemidler på enkeltsektorer, når dette fremgår af
den specifikke sektorlovgivning.
Indhentelse af oplysninger
I § 6 lægges der op til, at Forsyningstilsynet kan indhente oplysninger fra både regulerede
virksomheder og disses koncernforbundne virksomheder til varetagelse af opgaverne i § 5.
Selvom det i bemærkningerne præciseres, at tilsynet skal udøve beføjelsen i overensstem-
melse med principper om proportionalitet i dataindhentningen, er den foreslåede hjemmel
meget bred og ukonkret.
Det kan blive meget omkostningstungt for de forskellige selskaber, hvis beføjelsen udnyttes
til at hente data i bestemte formater og rapporteringssystemer. Forsyningstilsynet bør i kraft
af nærværende lov ikke kunne udstede krav om anvendelse af bestemte konteringsvejled-
ninger, standardkontoplaner osv., da dette typisk vil indføre meget store omkostninger for de
påvirkede virksomheder i form af store ændringer i bl.a. it- og regnskabssystemer.
Disse forhold bør alene reguleres i sektorlovgivningen, hvor sammenhængen mellem data-
behov og formål med dataindhentning kan kobles tættere. I sektorlovgivningen er proportio-
naliteten i databehov nærmere vurderet for den specifikke sektor, hvilket dermed også bør
være gældende ift. den hjemmel Forsyningstilsynet gives i denne lov.
Det foreslås på den baggrund, at §, 6 stk. 1, omformuleres til følgende, mens § 6, stk. 2, ud-
går:
”§ 6. Forsyningstilsynet har adgang til oplysninger i det omfang sådanne oplysningspligter fremgår af
den øvrige lovgivning. Forsyningstilsynet kan endvidere hos virksomheder m.v., som Forsyningstilsynet fø-
rer tilsyn med, efter dialog med de pågældende virksomheder indgå aftale om frivillig indberetning af
yderligere data eller andre indberetningsformater og -systemer til brug for varetagelse af Tilsynets opga-
ver efter § 5.”
Her skal det bemærkes, at § 13, stk. 2, giver ministeren mulighed for at fastsætte regler for
adgangen til at påklage afgørelser truffet efter § 6. Det bør præciseres i lovbemærkningerne,
hvis tanken her blot er at fastsætte de formelle krav omkring at påklage en afgørelse. Hvis
det derimod er tanken at kunne afskære forsyningsvirksomheder fra at kunne påklage even-
tuelle afgørelser om indhentning af oplysninger, finder vi dette bekymrende. Som nævnt
overfor, kan det netop være forbundet med endog meget væsentlige omkostninger, hvis der
stilles betydelige datakrav, som kræver ændring i it- og økonomisystemer. I sådanne tilfælde
10
er det vigtigt, at det er muligt, at kunne påklage en sådan afgørelse til eksempelvis et Energi-
klagenævn.
Hvis der er behov for uddybning af nærværende høringssvar, står Dansk Energi naturligvis til
rådighed.
Med venlig hilsen
Dansk Energi
Nicolaj Mølgaard Jakobsen
*SAG*
*SAGDI-2017-16453*
DI høringssvar
DI takker for muligheden for, at kommentere på udkastet til forslag til lov om Forsy-
ningstilsynet.
Det skal indledningsvist bemærkes, at DI i høj grad støtter en styrkelse af tilsynet med
forsyningssektoren, og dermed støtter intentionen bag det nye Forsyningstilsyn. Et
stærkere tilsyn vil i højere grad end det er tilfældet nu, kunne gå ind i materien på forsy-
ningssektoren, hvilket vil styrke tilsynet med og reguleringen af forsyningssektoren.
DI noterer sig, at selvom der i første omgang kun er lagt op til, at det nye Forsyningstil-
syn skal føre tilsyn med el-, gas- og varmesektoren, på linje med det nuværende Energi-
tilsyn, så er der i lovforslaget indbygget mulighed for, at Forsyningstilsynet med tiden
også kan føre tilsyn med andre forsyningsarter. DI støtter, at tilsynet med forsyningssek-
toren med tiden samles for at opnå synergier på tværs af sektorerne.
DI noterer sig endvidere, at formålsparagraffen for det nye Forsyningstilsyn er merefor-
brugerorienteret, end det er tilfældet for det nuværende Energitilsyn, hvor det alene er
formålsparagrafferne i sektorlovene i form af el-, naturgas- og varmeforsyningsloven,
der er styrende.
Formålsparagraffen for Forsyningstilsynet indeholder således først og fremmest et ud-
præget forbrugerhensyn (udover hensyn til forsyningssikkerhed, teknologiudvikling og
grøn omstilling), med fokus på lave priser, hvor formålsparagrafferne i sektorlovgivnin-
gen også indeholder bl.a. et samfundsøkonomisk hensyn. Da formålsparagrafferne i sek-
torlovene fortsat står, formoder DI, at Forsyningstilsynet således også skal balancere i
forhold til disse i deres tilsyn med de respektive sektorer.
Herudover støtter DI op omkring den større rolle, som Forsyningstilsynet pålægges i re-
lation til udviklingen af reguleringen af de omfattede forsyningssektorer, og den klare
placering af ansvaret herfor. DI finder det vigtigt, at dem har den direkte erfaring med
og indsigt i reguleringen, også får et mere direkte ansvar for at udvikle den fremtidige
regulering, da de må antages at have det bedste indblik i, hvad der er behov for at ændre
i reguleringen, og hvordan det kan gøres på bedste vis. I forlængelse heraf bemærker DI,
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Sendt pr. mail til:
ens@ens.dk
rpra@ens.dk
22. december 2017
LOBA
DI-2017-16453
at det nye Forsyningstilsyns øgede monitorerings- og analyseforpligtelser vil være en
vigtig brik i en sådan vurderings- og beslutningsproces. DI bemærker dog også, at det er
vigtigt, at ressourcer og kompetencer matcher opgaveporteføljen.
Afslutningsvist skal DI udtrykke et håb om, at den enstrengede organisation kan give en
større smidighed i administrationen, og dermed reducere sagsbehandlingstiden. DI fin-
der dog også, at der med en sådan enstrenget organisation dels er et behov for stor gen-
nemsigtighed i sagsbehandling mm., og dels er et behov for et mere formaliseret interes-
sentforum med deltagelse af branche- og forbrugerorganisationer mv., hvor de relevante
interessenter kan give udtryk for eventuelle bekymringer og komme med input, som
Forsyningstilsynet er forpligtet til at inddrage i deres arbejde. DI finder, at regler om et
sådant forum bør være fastsat som en del af loven.
DI har ikke yderligere kommentarer.
Med venlig hilsen
Louise Bank
Chefkonsulent
3. december 2017
1
FSE Foreningen for Slutbrugere af Energi – Tyttebærkvisten 7 – 5500 Middelfart
CVR nr. 25 84 03 05 Telefon: 28 11 23 00 – fse@fse.dk – www.fse.dk
FSE høringssvar
Høring over forslag til Lov om Forsyningstilsynet
Hermed følger FSE’s bemærkninger til den ovennævnte høring.
FSE støtter oprettelsen af et uafhængigt Forsyningstilsyn, der bl.a. har beføjelse til at
foretage sammenligninger og analyser på tværs af forsynings-sektorerne.
FSE støtter også, det nye Forsyningstilsyn får et mere klart og udvidet ansvar for at
orientere ministeren om forhold af betydning for bl.a. den løbende udvikling og
tilpasning af reguleringen. FSE finder det positivt, Forsyningstilsynet herunder får
mulighed for at stille forslag til regelændringer, der kan medføre en mere omkost-
ningseffektiv eller mindre administrativ byrdefuld efterlevelse af de politiske målsæt-
ninger og understøtte omkostningseffektiv teknologiudvikling og en omkostningsef-
fektiv grøn omstilling af sektoren.
For eksempel håber FSE, en ny og mere effektiv regulering på sigt kan føre til en klar
funktionel adskillelse mellem drift af el-distributionsnet og andre opgaver. En sådan
klar funktionel adskillelse vil sikre, Danmark opfylder EU-reglerne og vil stærkt for-
enkle reguleringen af elnetselskaber.
For gas-distributionsnettet vil oprettelsen af et statsejet gasnetselskab sikre en klar
adskillelse mellem drift af gasnet og andre opgaver.
Bemærk imidlertid, den samme juridiske enhed efter FSE’s forslag kan eje både elnet
og selskaber, der har andre aktiviteter (fx kommercielle aktiviteter). Idéen er blot, at
driften af elnettet, der er et monopol, skal adskilles fuldstændigt fra andre aktivite-
ter. Dermed argumenterer FSE ikke for en ejermæssig adskillelse.
3. december 2017
2
FSE Foreningen for Slutbrugere af Energi – Tyttebærkvisten 7 – 5500 Middelfart
CVR nr. 25 84 03 05 Telefon: 28 11 23 00 – fse@fse.dk – www.fse.dk
Fig. 1 Unbundling
Venlig hilsen
Jørgen Johansen
Formand for FSE
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Att.: Regitze Prahl
Pr. e-mail: ens@ens.dk; cc: rpra@ens.dk
30. november 2017
Høring over forslag til lov om Forsyningstilsynet
Tak for muligheden for at kommentere lovforslaget.
Vi har ingen bemærkninger af regnskabsmæssig eller revisionsmæssig karakter.
Med venlig hilsen
Jeanette Staal Mads Heldbo Jensen
formand for FSR – danske revisorers
Forsyningsarbejdsgruppe
student
Ved brev af 24. november 2017 har Energistyrelsen anmodet om Datatilsynets
eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.
Datatilsynet forudsætter, at den til enhver tid gældende lovgivning om be-
handling af personoplysninger iagttages i forbindelse med eventuelle behand-
linger af personoplysninger som følge af bestemmelserne i ovennævnte ud-
kast.
Udkastet giver herefter ikke Datatilsynet anledning til bemærkninger.
Kopi af denne e-mail sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Lise Fredskov
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Sendt til: ens@ens.dk og rpra@ens.dk med
kopi til jm@jm.dk
22. december 2017 Vedrørende høring over udkast til lov om Forsyningstilsynet
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2017-112-0804
Dok.nr. 456214
Sagsbehandler
Lise Fredskov
Direkte 3319 3228
Energi-, forsynings- og klimaministeriet
Sendt pr mail
DOKNR-45-253
Ref.: MJ/fri
E-mail: mj@frinet.dk
22. december 2017
Høringssvar fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører til Høring over lovforslag
til Lov om Forsyningstilsyn
Foreningen af Rådgivende Ingeniør, FRI, takker for høringen og har bemærknin-
ger til lovforslaget som anført i nærværende høringssvar.
FRI hilser den politiske aftale om et stærkt fælles forsyningstilsyn på tværs af for-
syningsarter velkommen. FRI mener, at en fremtidig forsyningssektor skal tænke
på tværs af alle forsyningsarter, hvorfor FRI opfordrer til at tilsynets kompetence-
område udvides til de øvrige forsyningsarter indenfor kort tid.
Lovens formål og anvendelsesområde
I lovudkastet har forsyningstilsynet til opgave, at sikret et stærkt og effektivt tilsyn
med forsyningssektorer underlagt tilsynet. Tilsynet skal ifølge bestemmelsen
navnlig sikre forbrugernes interesser med særlig sigte på høj effektivitet, lave for-
brugerpriser på kort og langt sigt, en sikker og stabil forsyning samt en omkost-
ningseffektiv teknologiudvikling og en omkostningseffektiv grøn omstilling.
FRI er enig i, at forbrugerne/kunderne skal i fokus. FRI mener imidlertid, at Forsy-
ningstilsynet skal være med til at sikre høj grundlæggende kvalitet indenfor forsy-
ningssektorerne. En kvalitet, som sikrer på kort og lang sigte:
• Borgernes trivsel og sundhed
• Virksomheders vækst- og konkurrencedygtighed
• Danmarks/danske byers internationale konkurrencedygtighed i forhold til at
tiltrække borgere, erhvervsliv, investeringer og begivenheder.
Disse forhold behøver ikke nødvendigvis, at betyde lave forbrugerpriser. Derud-
over kan der være indbyrdes konflikter blandt de enkelte typer af forbruger/kun-
ders interesser og hensynet til at sikre en velfungerende forsyningssektor i fremti-
den for forbrugerne, som understøtter klimaudfordringerne. FRI mener, at i en
eventuel modstrid bør det samfundsøkonomiske mest hensigtsmæssige valg på
lang sigt være det, som forsyningstilsynet skal sikre i sit arbejde.
FRI anbefaler derfor, at der i at ordlyden justeres som følger:
”… Forsyningstilsynet skal ud fra et samfundsøkonomiske grundlag navnlig
sikre forbrugernes borgernes og virksomhedernes interesser på kort og lang sigt
… med særlig sigte på høj grundlæggende kvalitet herunder høj effektivitet,
lave forbrugerpriser på kort og langt sigt, en sikker og stabil forsyning samt en
Side 2 af 2
DOKNR-45-253
omkostningseffektiv teknologiudvikling og en omkostningseffektiv grøn omstil-
ling til lavest mulige forbrugerpriser.”
FRI mener, at disse justeringer kan rummes indenfor den indgåede politiske aftale.
FRI opfordrer derudover til, at ministeriet overvejer, hvorvidt miljø, sundhed og
sikkerhed bør fremhæves i § 1. Disse forhold får især betydning, når Forsyningstil-
synets tilsyn udvides til andre forsyningssektorer.
Forsyningstilsynets organisering og uafhængighed
FRI er enig i, at forsyningstilsynet skal være et uafhængigt organ.
FRI har noteret, at løsning af tilsynets styring og sikring af forsyningssektorerne
opfylder lovgivningen fokuseres hos en person – tilsynets direktør. Lovforslaget
indeholder endvidere i § 9 en bestemmelse om et tæt samarbejde med ministeren.
Direktøren skal jf. bestemmelsen orientere ministeren om principielle forhold i
løsning af tilsynets opgaver og tilsynet skal udarbejde en plan for tilsynets opga-
ver. De nærmere regler for udarbejdelsen af planen fastsættes af ministeren. Denne
tætte dialog kan efter FRI’s opfattelse have betydning for graden af tilsynets uaf-
hængighed.
FRI anbefaler, at forsyningstilsynet organiseres som Finanstilsynet og National-
banken. Begge disse organer har en stærk uafhængig bestyrelse, som sammen med
direktøren leder og styre organernes opgaver efter en af bestyrelsen godkendt for-
retningsorden/instruks om direktørens daglige ledelse. Denne konstruktion sikrer
en armslængde fra ledelse og styring af tilsynet opgaver til ministeren. Derudover
er direktøren underlagt bestyrelsens instruks og har et uafhængigt organ at sparre
med.
Samarbejde med andre myndigheder mv.
FRI vil gerne kvittere for, at lovforslaget indeholder en bestemmelse om inddra-
gelse af branche- og forbrugerorganisationer. FRI vil gerne understøtte et kom-
mende Forsyningstilsyn i dennes opgavevaretagelse.
Delegation og klage
FRI savner en klageadgang over tilsynets håndtering af opgaver, som påvirker ak-
tører indenfor forsyningsområdet og ikke alene klageadgang for afgørelser som fo-
reskrevet i §13. FRI anbefaler en sådan klageadgang indføjes i loven.
Afslutningsvis savner FRI i lovforslaget en bestemmelse om gennemsigtighed for
offentligheden i tilsynets håndtering af tilsynets opgaver og økonomi. FRI vil an-
befale en sådan bestemmelse indføjes i loven.
Foreningen af Rådgivende Ingeniør uddyber gerne bemærkningerne. Kontakt
gerne undertegnede på tlf. 3525-3746.
Med venlig hilsen
Majbritt Juul
Chefkonsulent Energi og Byggeri
sbp@danskerhverv.dk
/SBP
Side 1/1
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K.
21. december 2017
Høringssvar vedrørende lov om Forsyningstilsyn
Forsyningssektoren er omfattende reguleret, hvilket bl.a. er nødvendiggjort af, at mange forsy-
ningsmarkeder er kendetegnet af naturlige monopoler eller anden form for ufuldkommen kon-
kurrence.
Dansk Erhverv mener, at den omfattende lovregulering og markedssituationen kræver, at der fin-
des en effektiv og slagkraftig tilsynsmyndighed. Dansk Erhverv støtter således forslaget om at op-
rette et uafhængigt Forsyningstilsyn.
Det er positivt, at det kommende Forsyningstilsyn er tiltænkt en aktiv rolle i det regeludviklende
arbejde, således at tilsynserfaringerne umiddelbart knyttes sammen med formulering af ny eller
ændret lovgivning.
Det er Dansk Erhvervs ønske, at der i lovgivningen om Forsyningstilsynet stilles krav om, at For-
syningstilsynet skal være i regelmæssig og systematisk dialog med de væsentligste interessenter,
herunder båder kunder til og udbydere af forsyningsydelser. Det kunne ske ved at etablere et ”in-
teressentudvalg”, hvor nogle af erhvervslivets organisationer, forbrugerrepræsentanter og forsy-
ningssektorens organisationer har sæde.
Med venlig hilsen
Søren Büchmann Petersen
Energipolitisk chef
Dato
22. december 2017
Kontaktperson
Søren Berg Lorenzen
Direkte nr.
+4538185308
Mobil nr.
+4530766308
E-mail
solo@frb-forsyning.dk
Frederiksberg Forsyning A/S
Stæhr Johansens Vej 38
2000 Frederiksberg
Telefon 38 18 50 00
Telefax 38 18 51 99
E-mail ff@frb-forsyning.dk
Web www.frb-forsyning.dk
Til
Energistyrelsen
(fremsendt elektronisk til ens@ens.dk med kopi til rpra@ens.dk)
Høringssvar vedrørende lovforslag om Forsyningstilsynet
Frederiksberg Forsyning har med e-mail af den 24. november 2017 via
Frederiksberg Kommune modtaget lovforslag om Forsyningstilsynet med
tilhørende høringsbrev fra Energistyrelsen, og vi ønsker med dette brev at afgive
høringssvar.
Overordnet set er vi betænkelige ved, at det nye Forsyningstilsyn, som først og
fremmest skal fungere som regulator på forsyningsområdet, også inddrages i det
regelforberedende arbejde. Vi så hellere en skarpere opdeling imellem
forberedelsen og administrationen af reglerne på forsyningsområdet. Vi opfordrer
derfor til, at Forsyningstilsynet ikke inddrages i det regelforberedende arbejde.
Endvidere er vi positive over, at det i lovforslaget understreges, at
Forsyningstilsynet skal være uafhængigt. Samtidig er vi dog betænkelige ved, om
uafhængigheden i praksis kan opretholdes, idet Forsyningstilsynets direktør
udpeges og igen kan afsættes af Energi-, forsynings- og klimaministeren. Vi
opfordrer til, at der findes en anden løsning, så Forsyningstilsynets uafhængighed
af ministerens politiske interesser i højere grad sikres.
Vi håber, at vores betragtninger vil finde anvendelse i det videre arbejde med
lovforslaget.
Venlig hilsen
Frederiksberg Forsyning A/S
Søren Berg Lorenzen
Planchef – Energi
Side 1/4
21. december 2017
HØRING OVER FORSLAG TIL LOV OM FORSYNINGSTILSYNET
Dansk Fjernvarme, Dansk Affaldsforening og Danske Vandværker (herefter branchefor-
eningerne) har fredag den 24. november 2017 modtaget ovennævnte lovforslag til høring
og takker for muligheden for at give høringssvar.
Lovforslaget medfører i hovedtræk, at Energitilsynet, der samtidigt ændrer navn til Forsy-
ningstilsynet, omorganiseres og pålægges en række nye tværgående opgaver og forplig-
tigelse til øget samarbejde med ministeren. De retslige rammer flyttes samtidigt fra elfor-
syningsloven og til en ny selvstændig hovedlov om Forsyningstilsynet. Lovforslaget skal
implementere den politiske aftale af 4. oktober 2017 om ”Et stærkt Forsyningstilsyn”.
Brancheforeningerne mener grundlæggende, at der skal være et stærkt og uafhængigt
tilsyn, hvilket også fremgår af publikationen ”Vi forsyner Danmark - Visionerne for forsy-
ningssektoren”. Det må dog bemærkes, at lovforslaget i højere grad fokuserer på at øge
den politiske kontrol med tilsynet end at etablere et stærkt tilsyn.
Brancheforeningerne er derfor bekymret for, at lovforslaget i sidste ende medfører et til-
syn, der vil være mindre uafhængigt og kompetent. Samtidigt er der i lovforslaget mang-
lende opmærksomhed på forhold, der efter brancheforeningernes mening er afgørende
for et effektivt tilsyn.
Kommentarerne til lovforslaget kan opdeles i fire punkter.
1) Forsyningstilsynets uafhængighed
2) Forsyningstilsynets kompetencer
3) Omkostninger ved lovforslaget
4) Manglende opmærksomhedspunkter
Forsyningstilsynets uafhængighed
I dag består selve Energitilsynet en formand, seks andre medlemmer og to suppleanter,
der alle udpeges af energi-, forsynings- og klimaministeren. Direktøren for Energitilsynet,
der ligeledes udpeges af ministeren, refererer til Energitilsynets formand og indgår årligt
en sekretariatskontrakt med formanden.
Energistyrelsen
Att.: Regitze Prahl
Side 2/4
Med lovforslaget lægges der op til, at selve Energitilsynet afskaffes, og at direktøren bli-
ver den øverste ledelse af Forsyningstilsynet. Det vil fortsat være muligt at indgå en resul-
tatkontrakt med direktøren om driften af Forsyningstilsynet. Det fremgår ikke direkte af
lovforslaget, men det må formodes, at denne kontrakt indgås mellem direktøren og
Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriet eller ministeren. Herudover vil det være ministe-
ren, der skal vurdere, hvorvidt direktørens ansættelse skal forlænges efter den første
femårige periode.
Denne organisering af Forsyningstilsynet vil efter brancheforeningernes vurdering inde-
bærer en væsentlig risiko for, at Forsyningstilsynets uafhængighed bliver udfordret. Uan-
set at Forsyningstilsynet ikke formelt kan modtage eller søge instruktion, vil der opstå en
indirekte instruktionsbeføjelse, når direktørens løn og mulighed for forlængelse af ansæt-
telsen bliver genstand for ministeren vurdering af denne.
Samtidigt etableres der en række mekanismer, der understøtter og øger ministerens mu-
ligheder for indirekte at påvirke direktøren og Forsyningstilsynet. Dette drejer sig bl.a. om
kravet til løbende orienteringer af ministeren, indkaldelse af Forsyningstilsynet til regel-
mæssige møder, kravet om udførsel af analyser for ministeren og udarbejdelse af planer
for Forsyningstilsynets kommende aktiviteter.
I sidste ende handler det om, hvorvidt Forsyningstilsynet troværdigt kan agere uaf-
hængigt af politiske interesser i rollen som regulator.
Forsyningstilsynets kompetencer
Medlemmerne af Energitilsynet skal i dag repræsentere juridiske, økonomiske, tekniske
og miljø-, erhvervs- og forbrugermæssige sagkundskaber. Selve Energitilsynet træffer på
baggrund af en sagsfremstilling fra Sekretariatet for Energitilsynet afgørelse i sager af
principiel karakter, herunder sager af væsentlig samfundsmæssig eller økonomisk inte-
resse. Sekretariatet for Energitilsynet kan træffe afgørelser i sager, hvor Energitilsynet
har fastlagt retningslinjer, og i sager af mindre økonomisk betydning.
I lovforslaget fremstilles selve Energitilsynet som et historisk levn, der medfører træge be-
slutningsprocesser. På den baggrund skal selve Energitilsynet derfor afskaffes, og direk-
tøren gives fuld beslutningskompetence i alle Forsyningstilsynets sager. Dette indebærer,
at den afsluttende behandling i principielle sager, hvor ni sagkyndige med et bredt udsnit
af relevante kompetencer i dag vurderer sagen, skæres bort.
Brancheforeningerne mener, at lovforslaget undervurderer betydningen af den kvalitets-
sikring, der følger af den eksisterende organisering – en organisering der f.eks. også gen-
findes i Finanstilsynet. En afskaffelse af selve tilsynet medfører alt andet lige en risiko for,
at kvaliteten af Forsyningssekretariatets afgørelser vil falde fremover, og brancheforenin-
gerne anbefaler i stedet - også i lyset af opretholdelse af Forsyningstilsynets uafhængig-
hed - at der fortsat bør være en organisering med en bestyrelse.
Side 3/4
Omkostninger ved lovforslaget
Der lægges med lovforslaget op til en væsentlig forøgelse af Forsyningstilsynets opgaver
som følge af nye analyse- og monitoreringsopgaver og øgede forpligtigelser ift. ministe-
ren. Det fremgår, at eventuelt øgede omkostninger først kan opgøres senere, når opga-
verne og varetagelsen heraf er tilrettelagt i dialog med den kommende direktør.
Brancheforeningerne bemærker hertil, at opgaverne med sikkerhed vil medføre øgede
omkostninger for Forsyningstilsynet medmindre, at dette sker på bekostning af sagsbe-
handlingstiden og kvaliteten af eksisterende sager. Disse omkostninger, der i sidste led
ender hos forbrugerne, burde derfor blive estimeret i forbindelse med lovforslaget.
Manglende opmærksomhedspunkter
Brancheforeningerne støtter grundlæggende visionen om et stærkt Forsyningstilsyn.
Dette forudsætter dog, at der tages stilling til en række forhold, der kun er overfladisk be-
handlet eller slet ikke i lovforslaget.
Reguleringen af forsyningssektoren påvirker store dele af samfundet, og det er vigtigt at
sikre, at regulator kan fastholde og udbygge et højt kompetenceniveau. Det fremgår såle-
des også af rapporten ”Effektivt, statsligt tilsyn med forsyningssektorerne” og af forsynings-
strategien, at både Energitilsynet og Forsyningssekretariatet har problemer med at fast-
holde medarbejdere, og at:
”Personalegennemstrømningen reducerer effektiviteten af sagsbehandlingen
og kvaliteten af brugerhåndteringen, og er en frustration for brugerne”.
I forhold til den politiske aftale og lovforslaget savner brancheforeningerne et større fokus
på tiltag, der kan sikre fastholdelse af medarbejdere og kompetencer hos regulator – især
i lyset af tilsynets nye opgaver og bortfaldet af tilsynsmedlemmerne.
Lovforslaget henviser flere steder til et effektivt tilsyn men beskriver ikke nærmere, hvordan
effektivitet skal forstås eller opnås. Brancheforeningerne mener, at der skal sikres effekti-
vitet både i forhold til regulators arbejde og den administrative belastning af sektoren. Dette
kan opnås ved:
• prioritering af regulators ressourcer og fokus på de områder, der har størst sam-
fundsmæssig betydning.
• regelforenkling i både lovgivning og regulators administration.
• fastholdelse af fokus ved løbende evalueringer og eksternt pres fra politisk/lovgi-
vende niveau om at levere på effektivitet, målrettethed og mindre administration.
Endeligt er det væsentligt, at der sikres et inddragende Forsyningstilsyn. Det fremgår kun
ganske overfladisk af § 11, at Forsyningstilsynet skal samarbejde med andre myndigheder
og organisationer, herunder konkurrencemyndigheder, branche- og forbrugerorganisatio-
ner.
Side 4/4
Brancheforeningerne mener ikke, at denne formulering svarer til den politiske aftales for-
mulering om, at der skal ”fastsættes klare rammer for, at Forsyningstilsynet indgår i en aktiv
dialog med både branchen og forbrugerne…”. Forsyningstilsynet bør skulle udarbejde en
klar strategi for inddragelse, så der sker en løbende, reel inddragelse af branchen i rele-
vante sager. Generelt til inspiration for det kommende arbejde kan OFGEM f.eks. fremhæ-
ves som en regulator, der har en meget klar strategi for henholdsvis offentlighed og ind-
dragelse i deres arbejde1.
Rune Moesgaard Jacob H. Simonsen Allan Weirup
Dansk Fjernvarme Dansk Affaldsforening Danske Vandværker
1
https://www.ofgem.gov.uk/consultations/consultations-policy
[Kommentarer]
iEnergis høringssvar vedr. forslag til lov om Forsyningstilsynet
Branchefællesskab for Intelligent Energi takker hermed for muligheden for at kommentere på
ovenfor nævnte lovforslag.
Med en medlemskreds, der har repræsentanter i alle forsyningsarter, leverandører, forskning
og kommuner, er vi særligt optaget af at forbedre rammer for integration på tværs af forsy-
ningsarter. Vi har derfor i samarbejde med vore medlemmer i 2017 udarbejdet en liste over
barrierer for multiforsyning og tættere samarbejde på tværs, hvori konkrete områder til for-
bedringer identificeres, og netop tilsynet er et centralt element på listen.
Vi gør i listen opmærksom på, at der er forskel på, hvilken myndighed der har ansvaret for
regulering, tilsyn og godkendelse af priser og takster. Det er erfaringen, at dette i sig selv
giver anledning til uforklarlige forskelle i reguleringsindhold, administrativ praksis mv.
For at dæmme op for uhensigtsmæssighederne peger vi derfor på, at der er behov for en
fusion af tilsynsmyndighederne for alle forsyningsarter: el, varme, gas og vand/spildevand.
Da dette er mere omfattende end den myndighed, det eksisterende lovforslag lægger op til at
etablere, opfordrer vi til, at man i første omgang etablerer et tættere samarbejde og en koor-
dinering mhp. snarest belejligt at etablere en egentlig fælles myndighed. En fælles tilsyns-
myndighed på tværs af alle forsyningsarter har til formål at sikre, at myndighedens kompe-
tencer styrkes sektorvist og gradvist udvikles på tværs af forsyningsarter. Målsætningen skal
være at understøtte en hensigtsmæssig ensretning af reguleringen, som sikrer en effektiv,
fremsynet og innovativ forsyningssektor.
Vi hilser således lovforslaget om oprettelse af et forsyningstilsyn velkommen som et første
skridt på vejen. Vi har dog nogle ønsker til præciseringer/ændringer, som vi finder væsentlige
at indarbejde, særligt ift. formålsparagraffen.
Vi efterlyser først og fremmest en mere fremsynet formålsparagraf. Der skal ikke blot lægges
vægt på lave priser, det er snarere de rette priser, der er nødvendige for at kunne investere i
en forsyningssektor, der både på kort og længere sigt er effektiv og innovativ. Ikke mindst
skal forsyningssektorerne gennem udvikling og afprøvning af nye løsninger understøtte den
grønne omstilling, og i den sammenhæng vil infrastrukturen ikke blot kunne levere ”høj effek-
tivitet og lave forbrugerpriser på kort og langt sigt”.
Dok. ansvarlig: HJV
Sekretær:
Sagsnr: s2017-387
Doknr: d2017-20637-2.0
20. december 2017
2
Herudover opfordrer vi til, at det af lovbemærkningerne fremgår, at Forsyningstilsynets ar-
bejde skal bygge på dialog med aktørerne i de brancher, der føres tilsyn med, ikke mindst
om hvordan regulering og tilsyn kan understøtte innovation og udvikling i sektoren.
Vi står gerne til rådighed for en uddybning af vores høringssvar. For yderligere kommentarer
til lovforslagets enkelte elementer henviser vi til Dansk Energis høringssvar.
Med venlig hilsen
Branchefællesskab for Intelligent Energi
Helle Juhler-Verdoner
Dato: 18. december 2017
Sags ID: SAG-2017-06613
Dok. ID: 2461965
E-mail: BRH@kl.dk
Direkte: 3370 3330
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 1
KL høringssvar til høring af Lovforslag om Forsyningstilsynet
KL har den 24. november 2017 fået forslag til Lov om Forsyningstilsynet i
høring med høringsfrist den 22. december 2017.
Lovforslaget skal udmønte en politisk aftale mellem parterne om et
styrket forsyningstilsyn. Lovforslaget lægger op til, at Forsyningstilsynet
aktivt går i dialog med branchen om udviklingen af reguleringen af
forsyningssektorerne. KL stiller sig positiv til hensigten om styrket dialog
med branchen og ser desuden frem til den videre udmøntning af
lovforslaget i bekendtgørelser.
Lovforslaget giver i øvrigt ikke giver anledning til bemærkninger.
Der tages i dette høringssvar forbehold for politik behandling.
Med venlig hilsen
Birthe Rytter Hansen
From: "Signe Nyholm-Hansen" <snh@co-industri.dk>
To: "Energistyrelsens officielle postkasse" <ENS@ENS.DK>
Date: 19/12/2017 02:09:05
Subject: SV: Høring: Lovforslag om Forsyningstilsynet
CO-industri bekræfter modtaget høring. Vi skal i den forbindelse meddele, at vi ikke agter, at afgive høringssvar i det
aktuelle emne.
Med venlig hilsen
Signe Nyholm-Hansen
Kontorassistent
CO-industri
Molestien 7, 3.
2450 København SV
Telefon dir.: +45 33 63 80 38
Telefon: +45 33 63 80 00
snh@co-industri.dk
Fra:Administrativ Support [mailto:AS@ens.dk]
Sendt: 24. november 2017 15:49
Til: Administrativ Support <AS@ens.dk>
Cc: Regitze Prahl <rpra@ens.dk>
Emne: Høring: Lovforslag om Forsyningstilsynet
Til høringsparterne.
Energistyrelsen sender hermed udkast til lovforslag om forsyningstilsynet i høring. Der henvises til vedlagte
høringsbrev.
Høringen er offentliggjort på Høringsportalen, https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/61316.
Eventuelle høringssvar bedes sendt pr. e-mail til Energistyrelsen på ens@ens.dk med kopi til rpra@ens.dk senest
fredag den 22. december 2017
.
Med venlig hilsen / Best regards
Karina Albertsen
Servicesekretær – Administrativ Support
Mobil / Cell +45 33 92 75 15
E-mail
kaa@ens.dk
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate
From: "Regitze Prahl" <rpra@ens.dk>
To: "Anne Christine Matzon" <acm@horten.dk>
Date: 02/01/2018 11:55:01
Subject: VS: Høring: Lovforslag om Forsyningstilsynet
Og her en sidste fra Forbrugerrådet
/R
Fra: Martin Salamon [msa@fbr.dk]
Sendt: 23. december 2017 22:19
Til: Energistyrelsens officielle postkasse
Cc: Forbrugerrådet Tænk Hoeringer; Regitze Prahl; Vagn Jelsøe; Lars Pram
Emne: Høring: Lovforslag om Forsyningstilsynet
Forbrugerrådet Tænk har modtaget udkast til lovforslag om Forsyningstilsynet i høring og har følgende bemærkninger.
Forbrugerrådet Tænk kan støtte op om den foreslåede udformning af et Forsyningstilsyn, der bl.a. må forventes at forbedre gennemsigtigheden i sektoren, proaktivt identificere og
løse problemer i forsyningssektorerne, særligt som oplevet af de forskellige forbrugergrupper, samt gå i dialog med branchen og forbrugerne om udviklingen af reguleringen.
Vedrørende dialog med stakeholdere, skal Forbrugerrådet Tænk henvise til det af Dansk Energi foreslåede ”kontaktudvalg”, som vi vurderer vil være en hensigtsmæssig måde at
strukturere dialogen med branchen og forbrugerne. Det kommende Forsyningstilsyn kan i øvrigt med fordel skele til erfaringerne fra det Teleforum, der i en årrække har fungeret på
et tilstødende forsyningsområde.
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe Martin Salamon
Vicedirektør Cheføkonom
Med venlig hilsen
Martin Salamon
Cheføkonom / Chief Economist
T +45 7741 7729 / M +45 4194 7905 / taenk.dk
Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K
Fra: Administrativ Support [mailto:AS@ens.dk]
Sendt: 24. november 2017 15:49
Til: Administrativ Support
Cc: Regitze Prahl
Emne: Høring: Lovforslag om Forsyningstilsynet
Til høringsparterne.
Energistyrelsen sender hermed udkast til lovforslag om forsyningstilsynet i høring. Der henvises til vedlagte høringsbrev.
Høringen er offentliggjort på Høringsportalen,https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/61316.
Eventuelle høringssvar bedes sendt pr. e-mail til Energistyrelsen på ens@ens.dk med kopi til rpra@ens.dk senest fredag den 22. december 2017
.
Med venlig hilsen / Best regards
Karina Albertsen
Servicesekretær – Administrativ Support
Mobil / Cell +45 33 92 75 15
E-mail
kaa@ens.dk
Danish Energy Agency -www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate
Forbrugerrådet Tænk er en uafhængig medlemsorganisation, der arbejder for et Danmark, hvor alle forbrugere kan træffe et trygt valg.
Få nyheder, informationer om test, tilbud og gode råd 1-2 gange om ugen. Tilmeld dig vores nyhedsbreve påtaenk.dk/nyhedsbrev
From: "Regitze Prahl" <rpra@ens.dk>
To: "Anne Christine Matzon" <acm@horten.dk>
Date: 02/01/2018 02:37:13
Subject: VS: Aalborg Universitet svar vedr. J nr.2017-6924
to og godt nytår
Fra: Energistyrelsens officielle postkasse
Sendt: 2. januar 2018 09:46
Til: Regitze Prahl
Emne: VS: Aalborg Universitet svar vedr. J nr.2017-6924
Fra: ADM Engineering/Sund/Tech Fakultetskontor [mailto:eng-sund-tech@adm.aau.dk]
Sendt: 2. januar 2018 08:36
Til: Energistyrelsens officielle postkasse
Cc: Regitze Prahl
Emne: Aalborg Universitet svar vedr. J nr.2017-6924
J nr. 2017-6924
Til Energistyrelsen,
Aalborg Universitet har ingen kommentarer vedr. Høring: Lovforslag om Forsyningstilsynet
Beklager det forsinkede svar.
Venlig hilsen
Bisera Bratovic
Bisera Bratovic
Kontorfuldmægtig- Journalen | Kommunikationsafdelingen
Fakultetskontoret for ENGINEERING, SUND og TECH
Tlf.: (+45) 9940 9646| Email bb@adm.aau.dk | Web: www.aau.dk
Aalborg Universitet | Niels Jernes Vej 12 | Aalborg Øst | EAN: 5798000420632
Fra: Administrativ Support [mailto:AS@ens.dk]
Sendt: 24. november 2017 15:49
Til:Administrativ Support <AS@ens.dk>
Cc: Regitze Prahl <rpra@ens.dk>
Emne: Høring: Lovforslag om Forsyningstilsynet
Til høringsparterne.
Energistyrelsen sender hermed udkast til lovforslag om forsyningstilsynet i høring. Der henvises til vedlagte høringsbrev.
Høringen er offentliggjort på Høringsportalen,https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/61316.
Eventuelle høringssvar bedes sendt pr. e-mail til Energistyrelsen på ens@ens.dk med kopi til rpra@ens.dk senest fredag den 22. december 2017
.
Med venlig hilsen / Best regards
Karina Albertsen
Servicesekretær – Administrativ Support
Mobil / Cell +45 33 92 75 15
E-mail
kaa@ens.dk
Danish Energy Agency -www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate
Ørsted A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 orsted.com
Hovedkontor: Kraftværksvej 53, 7000 Fredericia, Danmark CVR-nr. 36 21 37 28 Side 1/10
22. december 2017
Jeres ref. rpra@ens.dk
Vores ref. Frederik Dalgård Andersen
Energistyrelsen
Att. Regitze Prahl, rpra@ens.dk
Høringssvar vedrørende høring af 24. november 2017
om forslag til Lov om Forsyningstilsynet
Ørsted takker for muligheden for at sende kommentarer til udkastet til forslag til lov om
Forsyningstilsynet (Lovforslaget). Ørsteds høringssvar supplerer Dansk Energis
høringssvar, som Dansk Energi indsender på vegne af branchen, og som Ørsted
bakker op om.
Dette høringssvar omfatter alle dele af Ørsteds forretningsområde, der reguleres eller i
øvrigt påvirkes af det nuværende Energitilsyn og det fremtidige Forsyningstilsyn,
herunder netvirksomheden Radius Elnet, der indgår som en del af Ørsted-koncernen.
1. Indledende bemærkninger
Lovforslaget udmønter den politiske aftale Et stærkt Forsyningstilsyn, som blev indgået
den 4. oktober 2017 af regeringen, Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet og
Socialistisk Folkeparti (Stemmeaftalen).
Det fremgår bl.a. af Stemmeaftalen og Lovforslaget, at Forsyningstilsynet (Tilsynet)
skal have nye og udvidede opgaver i form af øgede analyse- og monitoreringsopgaver
og tættere samarbejde med Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet m.fl. Et af
formålene hermed er at drage nytte af Tilsynets særlige viden og erfaring til gavn for
udviklingen af reguleringen af de sektorer, som Tilsynet fører tilsyn med. Tilsynet skal
bl.a. have fokus på,
• om det bruger sine ressourcer der, hvor de har størst effekt,
• om der er forhold ved reguleringen, der medfører ineffektiv efterlevelse af
målsætningerne i lovgivningen,
• om der er forhold ved reguleringen, som fører til unødige administrative byrder
for selskaber eller forbrugere,
• og om reguleringen bidrager til efterlevelse af de politiske målsætninger og
understøtter omkostningseffektiv teknologiudvikling og grøn omstilling.
Ørsted er enig i, at dette er vigtigt, og støtter, at Tilsynet får en mere proaktiv rolle.
Ørsteds vigtigste kommentar angår formålsbestemmelsen i § 1, fordi den kan forstås
som værende i strid med formålsbestemmelserne i bl.a. elforsyningsloven og
naturgasforsyningsloven. Vi har indtryk af, at dette ikke er tilsigtet, da det flere steder i
Side 2/10
Vores ref. Frederik Dalgård Andersen
Lovforslaget omtales direkte, at sektorlovene og Lovforslaget supplerer hinanden, og
der ikke foreslås ændringer i sektorlovenes formålsbestemmelser i Lovforslaget. Se
nærmere i punkt 2. Ørsteds øvrige kommentarer fremgår af punkt 3 og angår bl.a.
Tilsynets samarbejde med myndigheder og branchen samt Tilsynets ressourcer,
kompetencer og ansvar.
2. Lovforslagets formålsbestemmelse (§ 1)
Ørsted ser en risiko for, at formålsbestemmelsen i Lovforslagets § 1 vil blive opfattet
som, at Tilsynet har pligt til at vægte forbrugerhensyn højere end de andre hensyn,
som følger af formålsbestemmelserne mm. i el-, naturgas- og varmeforsyningslovene
og den øvrige energilovgivning. Dette vil i sig selv være problematisk, og særligt hvis
Tilsynet måtte vælge at lægge særlig vægt på at sikre lave forbrugerpriser på kort sigt –
dvs. ét de mange forhold, der omtales i § 1, stk. 1. Grunden til, at det vil være
problematisk er, at de nævnte hensyn kan være i strid med hinanden – investeringer i
nettene af hensyn til forsyningssikkerheden vil f.eks. føre til højere forbrugerpriser på
kort sigt.
Ørsteds vurdering på baggrund af det samlede indhold i Lovforslaget er, at det ikke er
hensigten, at forbrugerhensyn skal vægtes højere end andre interesser, og at lave
forbrugerpriser på kort sigt heller ikke skal vægtes højere end andre hensyn. Det
ændrer dog ikke ved, at der også er holdepunkter i Lovforslaget for, at
forbrugerinteresser skal vægtes højere end andre hensyn. Selve ordlyden af § 1, stk. 1,
2. punktum, sammenholdt med fjerde afsnit på side 12 i Lovforslaget kan udlægges
som en pligt for Tilsynet til at sætte forbrugerhensyn over andre hensyn:
Citat af § 1, stk. 1, 2. punktum:
”Forsyningstilsynet skal navnlig sikre forbrugernes interesser i disse
sektorer ved at arbejde for høj effektivitet, lave forbrugerpriser på kort
og langt sigt, en sikker og stabil forsyning samt en omkostningseffektiv
teknologiudvikling og en omkostningseffektiv grøn omstilling.” (Vores
understregning).
Citat af fjerde afsnit på side 12:
”Der indføres en formålsbestemmelse, jf. forslaget til § 1.
Bestemmelsen fastslår, at Forsyningstilsynet især skal varetage
forbrugernes interesser og fremhæver nogle væsentlige områder, som
Forsyningstilsynet vil skulle fokusere på ved tilrettelæggelsen af sin drift
og opgavevaretagelse.” (Vores understregning).
Vi opfordrer på denne baggrund til,
• at formuleringen af § 1 ændres, så det står helt klart, at den ikke tilsigter at
tilsidesætte formålsbestemmelserne mm i sektorlovene,
• at det citerede afsnit på side 12 i Lovforslaget slettes eller ændres,
Side 3/10
Vores ref. Frederik Dalgård Andersen
• at de specielle bemærkninger til § 1 på side 23 i Lovforslaget tilføjes en
beskrivelse af forholdet mellem formålsbestemmelserne i sektorlovene og
Lovforslaget, og
• herunder, at der er tale om en balance mellem forskellige hensyn, og at
Forsyningstilsynet skal arbejde for at sikre de samlet set bedste løsninger, og
herunder både vægte lave priser og høj kvalitet på både kort og lang sigt.
Formålsbestemmelsens formulering og forarbejderne herom har bl.a. stor betydning,
hvor Tilsynet i den øvrige lovgivning er overladt et bredt skøn. Det kan få stor betydning
for de konkrete afgørelser, som Tilsynet træffer, og dermed for virksomhederne og
sektorerne, som afgørelserne angår.
Ørsted finder det således meget uhensigtsmæssigt, hvis ovenstående formuleringer
modsat vores forståelse skal eller kan forstås således, at Tilsynet skal vægte
forbrugerpriser – særligt kortsigtede – højere end samfundsøkonomi.
2.1. Forholdet mellem Lovforslaget og sektorlovgivningen
Som nævnt er det Ørsteds indtryk, at Stemmeaftalen og Lovforslaget ikke tilsigter, at
forbrugerinteresser skal vægtes højere end andre formål. Det fremgår bl.a. af, at
Stemmeaftalen og Lovforslaget flere steder omtaler, at Lov om Forsyningstilsynet skal
supplere sektorlovgivningen og ikke erstatte denne. Det fremgår også af opremsningen
af de fem hensyn, som omtales i § 1, stk. 1, 2. punktum: (1) høj effektivitet, (2) lave
forbrugerpriser på kort og lang sigt, (3) en sikker og stabil forsyning samt en (4)
omkostningseffektiv teknologiudvikling og en (5) omkostningseffektiv grøn omstilling.
Opremsningen er et klart udtryk for, at alle de nævnte forhold anses for at være i
forbrugernes interesse. Forbrugerinteresser skal altså forstås bredt og ikke blot som
lavest mulige priser på kort eller lang sigt. En sikker og stabil forsyning kan vægte
højere end lave forbrugerpriser.
Denne forståelse fremgår mere direkte af formålsbestemmelserne i sektorlovene. Vi
henviser til citatet af disse og lovbemærkningerne hertil i bilag 1 og fremhæver
følgende:
El- og gasforsyningslovene kan ses som eksempler på to love, som direkte omtaler
forbrugerhensyn på linje med hensyn til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi og
miljø. Det fremgår meget klart af lovbemærkningerne, at der er tale om en balance ml.
på den ene side overordnede samfundsmæssige forhold som forsyningssikkerhed og
miljømæssige forpligtelser og på den anden side hensynet til forbrugerne gennem
forbrugerbeskyttelse og en sikker og billig elforsyning og gasforsyning. I relation til
udtrykket ”billig elektricitet” (hhv. naturgas) præciseres det i lovbemærkningerne, at
forbrugerne - inden for de nævnte målsætninger – skal sikres adgang til ”den billigst
mulige elektricitet” (hhv. naturgas). Udtrykket ”billig” elektricitet (hhv. naturgas) er altså
relativt, og vi lægger til grund, at det samme gælder udtrykket ”lave forbrugerpriser på
kort og lang sigt” i Lovforslagets § 1. Vi foreslår, at det præciseres i
lovbemærkningerne.
Formålsbestemmelserne i varmeforsyningsloven, VE-loven og Energinet-loven omtaler
ikke direkte forbrugerhensyn. De følger implicit i form af forbrugernes interesse i en
Side 4/10
Vores ref. Frederik Dalgård Andersen
sikker og stabil adgang til forsyning med el, naturgas og varme og
samfundsøkonomiske og miljøvenlige valg mm.
De citerede lovbemærkninger til varmeforsyningslovens § 1 i bilag 1 beskriver, at det i
2010 var nødvendigt at præcisere formålsbestemmelsen, fordi der i konkrete sager ved
Energiklagenævnet (og dermed også Tilsynet) var opstået uklarhed om, hvorvidt de to
hensyn 1) samfundsøkonomi og 2) effekter på miljøet skulle vurderes hver for sig eller
ej. Samme problemstilling vil kunne opstå i Forsyningstilsynet, medmindre det
præciseres i Lovforslaget, at forbrugerhensyn ikke skal vægtes højere end de øvrige
hensyn.
2.2. Stabile rammebetingelser for virksomhederne
Stemmeaftalen og Lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 3, omtaler vigtigheden af stabile
rammebetingelser for virksomhederne i de sektorer, som Forsyningstilsynet fører tilsyn
med.
Stabile rammebetingelser er et meget vigtigt hensyn. I de senere år er det bl.a.
fremhævet i Elreguleringseftersynets rapport fra 2014 og opfølgningen herpå i 2016 i
lovgivningen om ny økonomisk regulering af elnetselskaber mm. Det fremgår af
rapporten og elforsyningslovgivningen, at det i relation til netselskaberne også er et
mål, at den økonomiske regulering understøtter nødvendige investeringer og sikrer
netselskaberne et markedsmæssigt, systematisk risikobaseret afkast.
Vi opfordrer til, at disse forhold omtales i lovbemærkningerne til Lovforslagets § 1, så
det står klart, at disse hensyn også skal indgå i Tilsynets afgørelser efter sektorlovene.
De stabile rammer skal overordnet sikre, at energivirksomhederne kan få dækket deres
omkostninger og forrentet den investerede kapital. Det er ud fra en bredere betragtning
vigtigt for samfundet af mange grunde, herunder ikke mindst forbrugernes interesser på
lang sigt i form af forsyningssikkerhed.
2.3. Et udviklingsorienteret Tilsyn
Et væsentligt formål med Lovforslaget er, at Tilsynet får en større og mere fleksibel
rolle, hvor Tilsynet i højere grad selv tilrettelægger opgaver og metoder.
Ørsted støtter denne udvikling, der bliver en grundlæggende forudsætning for en
effektiv omstilling af energi- og forsyningssektorerne til et VE-baseret energisystem
med såvel kompetente energivirksomheder som engagerede forbrugere. Dette er
særligt tydeligt i EU-regi i forhandlingerne om EU’s Clean Energy Package, hvor roller,
ansvar og opgaver bl.a. er til debat. Hvis vi som samfund ikke vælger og tilskynder til
de rigtige løsninger fra start, bliver omstillingen dyrere end nødvendigt – på kort og på
lang sigt.
Tilsynet spiller en afgørende rolle i at sikre tilskyndelsen til de rigtige investeringer. For
det første skal Tilsynet bidrage til, at konkurrencen kan fungere effektivt, hvor
konkurrence er muligt. For det andet skal Tilsynet implementere og efterse, at
reguleringen så godt som muligt giver de samme incitamenter til kvalitet, produkt- og
løsningsudvikling samt lave priser, som konkurrence gør. For det tredje er det Tilsynet,
der skal give andre myndigheder og lovgiver besked, hvis tilskyndelsen til de mest
Side 5/10
Vores ref. Frederik Dalgård Andersen
effektive løsninger gennem konkurrence og regulering ikke er tilstrækkelig og derfor
skal ændres.
Lovforslaget skal i lyset heraf afspejle behovet for et udviklingsorienteret og kompetent
Tilsyn, der varetager er bredt og langsigtet samfundshensyn. Det er bl.a. vigtigt, at
Tilsynet spiller en aktiv rolle i processer af stor betydning for aktørerne på
energiområdet som f.eks. opfølgning på EU-forordninger i dansk lovgivning og
delanalyserne på varmesiden.
3. Øvrige kommentarer
3.1. Samarbejde med andre myndigheder mv. (§ 11)
Lovforslagets kapitel 6 har overskriften ”Samarbejde med andre myndigheder mv.”, og
ifølge § 11 skal Tilsynet samarbejde med ”andre myndigheder og organisationer,
herunder konkurrencemyndighederne, branche- og forbrugerorganisationer, med
henblik på den bedst mulige opgavevaretagelse i overensstemmelse med
bestemmelsen i § 1.” (Vores understregninger).
I Stemmeaftalen omtales det, at Tilsynet skal indgå i en aktiv dialog med både
branchen og forbrugerne om reguleringen af sektorerne, så forsyningsselskaberne får
gode betingelser til at drive deres virksomhed på en måde, der gavner forbrugerne. I
Lovforslagets lovbemærkninger henviser der også til ”branchen” flere steder.
Lovbemærkningerne til Forslagets § 11 på side 34 omtaler kun samarbejdet med andre
myndigheder og ikke samarbejdet med branchen og forbrugerne.
Ørsted opfordrer til, at samarbejdet og dialogen med branchen og forbrugerne også
omtales i de specielle bemærkninger til § 11. Herunder at dialogen med branchen i
praksis ikke kun foregår med brancheorganisationer, men i vidt omfang også med de
enkelte energi- og forsyningsvirksomheder, f.eks. i forbindelse med Tilsynets afgørelser
relateret til den økonomiske regulering. Denne dialog er også fremadrettet meget vigtig,
bl.a. fordi energisystemet er under forandring, jf. punkt 2.3 ovenfor, og det får
konsekvenser for virksomhedernes ansvar og opgaver.
Ørsted opfordrer også til, at Lovforslagets § 11 formuleres, så det fremgår, at der er
dialog og samarbejde med virksomheder ved siden af samarbejdet med
brancheorganisationer.
3.2. Forholdet mellem Lovforslagets § 3 og § 11
§ 3 regulerer Tilsynets uafhængighed og fastsætter, at Tilsynet ikke kan modtage eller
søge instruktion fra andre. § 11 fastsætter, at Tilsynet skal samarbejde med andre
myndigheder og organisationer.
I praksis vælger Tilsynet fra tid til anden at drøfte spørgsmål om fortolkning af
energilovgivningen med Energistyrelsen, som er ressortmyndighed. Det kan overvejes
at omtale i lovbemærkningerne, at sådanne drøftelser forekommer, og at det ikke er i
strid med kravet om uafhængighed i § 3.
Side 6/10
Vores ref. Frederik Dalgård Andersen
3.3. Tilsynets ressourcer, kompetencer og ansvar
Stemmeaftalen og Lovforslaget indebærer, at Tilsynet får nye og udvidede opgaver, og
at organisationen af Tilsynet ændres. Det fremgår af § 15 om ikrafttrædelse, at disse
nye og udvidede opgaver i §§ 5, 6, 8 og 10 først skal træde i kraft, når det nye Tilsyn er
etableret, og der i samarbejde med den kommende direktør kan tages stilling til de
fremadrettede opgaver og finansieringen heraf. Lovforslaget tager derfor heller ikke
stilling til det fremtidige ressourcebehov i Tilsynet.
Ørsted har følgende kommentarer vedr. Tilsynets ressourcer, kompetencer og ansvar:
Det er vigtigt, at Tilsynet selv har stor indflydelse på, hvornår og hvor ofte nærmere
bestemte forhold analyseres. Det er normalt tidskrævende at gennemføre analyser og
udarbejde rapporter, så der skal være fokus på, hvornår det giver fornøden værdi i
prioriteringen af de forskellige opgaver, herunder arbejdet på afgørelser.
I praksis har det nogle gange været uklart, hvordan kompetencefordelingen mellem
Tilsynet og Energistyrelsen er. Der bør være fokus på at fjerne sådanne uklarheder i
den kommende analyse og fastlæggelse af Tilsynets opgaver og beføjelser i ændrede
sektorlove.
Det er vigtigt, at Tilsynet har de fornødne ressourcer og kompetencer til at behandle
sager og varetage øvrige opgaver. Afgørelserne har ofte stor økonomisk betydning for
virksomhederne, og fornuftige sagsbehandlingstider er også vigtige.
Den gældende elforsyningslovs § 79 om Energitilsynet fastsætter, at medlemmerne
skal repræsentere juridisk, økonomisk, teknisk og miljø-, erhvervs- og forbrugermæssig
sagkundskab. Bestemmelsen kan ses som udtryk for, at der er tale om et kompliceret
område, hvor der er behov for mange forskellige typer sagkundskab. Det gør sig fortsat
gældende, selv om Energitilsynet foreslås nedlagt i Lovforslaget. På side 12 i
Lovforslaget omtales, at det forventes, at den nye organisation kan ansætte eller
tilkøbe sig de nødvendige kompetencer, og at Forsyningstilsynet kan rådføre sig med
eksperter, branchen, forbrugerorganisationer og lignende om varetagelsen af deres
opgaver. Vi foreslår, at det tilføjes i lovbemærkningerne hvilke kompetencer /
sagkundskab, der kan være tale om, jf. den gældende § 79 i elforsyningsloven.
Med venlig hilsen
Ørsted
Frederik Dalgård Andersen
frean@orsted.dk
Tlf. 99 55 24 54
Side 7/10
Vores ref. Frederik Dalgård Andersen
Bilag 1 - Citat af lovbestemmelser og -bemærkninger
(med vores understregninger)
Lov om elforsyning
Citat af § 1
§ 1. Lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i
overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og
forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning sikre forbrugerne adgang til
billig elektricitet og fortsat give forbrugerne indflydelse på forvaltningen af elsektorens
værdier.
Stk. 2. Loven skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål særligt fremme en
bæredygtig energianvendelse, herunder ved energibesparelser og anvendelse af kraftvarme,
vedvarende og miljøvenlige energikilder, samt sikre en effektiv anvendelse af økonomiske
ressourcer og skabe konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet.
Citat af bemærkningerne til § 1 fra Lovforslag nr. L
Lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i
overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og
forbrugerbeskyttelse. Samtidig skal loven inden for disse målsætninger sikre forbrugerne
adgang til den billigst mulige elektricitet og fortsat indflydelse på forvaltningen af elsektorens
værdier. Loven viderefører således den indflydelse, som forbrugerne har haft i kraft af
direkte forbrugerejede eller kommunalt ejede virksomheder inden for elforsyningen.
Målsætningen afspejler hensynet til en balance mellem på den ene side overordnede
samfundsmæssige forhold som forsyningssikkerhed og opfyldelse af miljømæssige
forpligtelser og på den anden side hensynet til forbrugerne gennem forbrugerbeskyttelse og
en sikker og billig elforsyning.
Med effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer sigtes til, at der lægges øget vægt på
opnåelse af rationaliseringer, dels gennem priskontrol af net-, systemansvar- og
forsyningspligtydelser dels gennem konkurrence for elproduktion og handel. Med
samfundsøkonomiske hensyn sigtes dels til samfundsøkonomiske gevinster ved
effektiviseringerne dels til de samfundsøkonomiske afvejninger, der ligger til grund for den
måde, hvorpå målsætningerne om miljø og forsyningssikkerhed gennemføres.
Lov om naturgasforsyning
Citat af § 1
§ 1. Lovens formål er at sikre, at landets naturgasforsyning tilrettelægges og
gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi,
miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning give forbrugerne
adgang til billig naturgas.
Stk. 2. Loven skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål særligt fremme en
bæredygtig energianvendelse, herunder ved energibesparelser, samt sikre en effektiv
anvendelse af økonomiske ressourcer og skabe konkurrence på markeder for handel med
naturgas.
Side 8/10
Vores ref. Frederik Dalgård Andersen
Citat af bemærkningerne til § 1 fra Lovforslag nr. L
Lovens formål er at sikre, at landets naturgasforsyning tilrettelægges og gennemføres i
overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og
forbrugerbeskyttelse. Samtidig skal loven inden for disse målsætninger sikre forbrugerne
adgang til den billigst mulige naturgas.
Målsætningen afspejler hensynet til en balance mellem på den ene side overordnede
samfundsmæssige forhold som forsyningssikkerhed og opfyldelse af miljømæssige
forpligtelser og på den anden side hensynet til forbrugerne gennem forbrugerbeskyttelse og
en sikker og billig naturgasforsyning.
Med effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer sigtes til, at der lægges øget vægt på
opnåelse af rationaliseringer, dels gennem en effektivitetsfremmende prisregulering dels
gennem en gradvis indførelse af konkurrence for naturgashandel. Med
samfundsøkonomiske hensyn sigtes dels til samfundsøkonomiske gevinster ved
effektiviseringerne dels til de samfundsøkonomiske afvejninger, der ligger til grund for den
måde, hvorpå målsætningerne om miljø og forsyningssikkerhed gennemføres.
Lov om varmeforsyning
Citat af § 1
§ 1. Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige,
anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for
disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler.
Stk. 2. Tilrettelæggelsen af varmeforsyningen skal i overensstemmelse med de i stk. 1
nævnte formål ske med henblik på at fremme samproduktionen af varme og elektricitet
mest muligt.
Citat af bemærkningerne til § 1 fra Lovforslag nr. L 154 til Lov nr. 662/2010
Forslaget ændrer varmeforsyningslovens § 1, stk. 1, som fastlægger varmeforsyningslovens
formål. Varmeforsyningslovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske og
miljøvenlige anvendelse af energi samt at formindske energiforsyningens afhængighed af olie.
Forslaget ændrer formålsbestemmelsen således, at det tydeliggøres, at samfundsøkonomien
er det overordnede kriterium, og at de miljømæssige forhold indgår heri. Regeringens vision
om et samfund uafhængigt af fossile brændsler vil efter forslaget fremgå af bestemmelsen.
Fremhævelsen af miljøhensyn i formålsbestemmelsen er sket ved varmeforsyningsloven af
1990, lov nr. 382 af 13. juni 1990. Af de bemærkninger, som ledsagede ændringen dengang,
fremgår det, at: »Miljøvaretagelsen indgår allerede i dag, bl.a. med henvisning til
samfundsøkonomiske hensyn, med en betydelig vægt ved tilrettelæggelsen af
energiforsyningen og forbruget. Imidlertid har de med forureningen forbundne risici i det
seneste årti antaget en så omfattende og alvorlig dimension, at det forekommer naturligt, at
varetagelsen af miljøhensyn nu direkte fremgår af selve lovens formålsbestemmelse. «
Bemærkningerne understreger imidlertid også, at en forudsætning for realisering af de
ønskede miljømæssige mål var en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af den
samfundsøkonomiske ressourceindsats.
Samfundsøkonomien er således stadig det overordnede kriterium ifølge bemærkningerne:
»Som hidtil vil samfundsøkonomiske kriterier derfor være afgørende for valget af de midler i
varmeforsyningsplanlægningen, som skal hidføre en reduktion af miljøbelastningen. «
I bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive
varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen) samt de samfundsøkonomiske analyser er
samfundsøkonomien, i overensstemmelse med formålsbestemmelsens hensigt, det
overordnede kriterium, hvori der indgår forskellige hensyn, som f.eks. miljømæssige hensyn.
Det er ikke meningen, at de forskellige elementer, der indgår i de samfundsøkonomiske
analyser, vægtes hver for sig mod det samfundsøkonomiske resultat således, at f.eks.
Side 9/10
Vores ref. Frederik Dalgård Andersen
miljøhensyn eller fortrængningen af fossile brændsler vægtes tungere end det
samfundsøkonomiske hensyn. Den samfundsøkonomiske analyse udgør nemlig allerede en
samlet vurdering af de miljømæssige og økonomiske aspekter ved et givent projekt.
Formålsbestemmelsens nye ordlyd fra 1990 har imidlertid medført, at der i konkrete sager
er opstået uklarhed om, hvordan de miljømæssige forhold indgår i den samfundsøkonomiske
vurdering af et projekt. Formålsbestemmelsens ordlyd kan nemlig, i modsætning til det, som
følger af bemærkningerne, give det indtryk, at samfundsøkonomi og effekter på miljøet skal
vurderes hver for sig. Dette har medført, at der er opstået tvivl om, hvorvidt reguleringen i
den nævnte bekendtgørelse og de samfundsøkonomiske analyser var i overensstemmelse
med varmeforsyningslovens formålsbestemmelse. Det fremgår af Energiklagenævnets
praksis, som er stadfæstet af domstolene, at de to hovedhensyn, der nævnes i § 1, stk. 1,
samfundsøkonomi og miljø, er ligestillede hovedhensyn. Konklusionen i de pågældende sager
er, at lovens § 1 skal forstås således, at den samlet set mest fordelagtige løsning skal vælges,
idet der herved skal lægges afgørende vægt på samfundsøkonomiske og miljømæssige
hensyn.
Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at de miljømæssige og
forsyningsmæssige forhold indregnes som en del af den samfundsøkonomiske vurdering af
varmeprojekter, dvs. i overensstemmelse med formålsbestemmelsens hensigt, som det
fremgår af bemærkningerne til lovforslaget af 1990. Det bemærkes, at ordene » inden for
disse rammer« i den foreslåede bestemmelse indebærer, at formålet om at formindske
energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler er underordnet formålet om den mest
samfundsøkonomiske anvendelse af energi.
Lov om fremme af vedvarende energi
Citat af § 1
§ 1. Lovens formål er at fremme produktion af energi ved anvendelse af vedvarende
energikilder i overensstemmelse med klima- og miljømæssige samt samfundsøkonomiske
hensyn med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, sikre
forsyningssikkerheden og reducere udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.
Stk. 2. Loven skal særlig medvirke til at sikre opfyldelse af nationale og internationale
målsætninger om at forøge andelen af energi, som produceres ved anvendelse af
vedvarende energikilder
Citat af bemærkningerne til § 1 fra Lovforslag nr. L 55 til Lov nr. 1392/2008
Lovens formål er ifølge stk. 1 at fremme produktion af energi ved anvendelse af vedvarende
energikilder i overensstemmelse med klima-, miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn
med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, sikre
forsyningssikkerheden og reducere udslippet af CO2 og andre drivhusgasser.
Ifølge stk. 2 skal loven inden for disse rammer særligt medvirke til opfyldelsen af de
overordnede danske og internationale klimapolitiske målsætninger om forøgelsen af den
andel af energi, som produceres ved anvendelsen af vedvarende energikilder. Dermed menes
målsætninger, som indeholder de overordnede rammer for den fremtidige anvendelse af
vedvarende energikilder og for forøgelse af produktion af VE-elektricitet.
De gældende målsætninger for fremme af vedvarende energikilder fremgår af den
energipolitiske aftale af 21. februar 2008 om den danske energipolitik i årene 2008-2011, som
loven udspringer af. Det følger af den energipolitiske aftale, at det er målsætningen, at
andelen af vedvarende elektricitet målt i forhold til bruttoenergiforbruget skal udgøre 20 pct.
i 2011. Herudover vil resultatet af EU’s byrdefordeling for vedvarende energi være bindende
for dansk energipolitik frem mod 2020. EU har bindende mål om, at vedvarende energi i 2020
skal udgøre 20 pct. af EU’s samlede energiforbrug.
I forslaget til stk. 3 indsættes en forpligtelse for kommunerne til under ét at udarbejde og
vedtage kommuneplantillæg med arealreservation for en samlet vindmøllekapacitet på 75 MW
i hvert af årene 2010 og 2011. Bestemmelsen er en opfølgning på den energipolitiske aftale
Side 10/10
Vores ref. Frederik Dalgård Andersen
af 21. februar 2008, hvoraf fremgår, at regeringen skal indgå en aftale med KL om
kommunernes planlægning (reservationer af arealer) for 75 MW i hvert af årene 2010 og
2011.
Regeringen har, som opfølgning på energiaftalen, den 25. april 2008 indgået en sådan aftale
med KL, hvori kommunerne tilvejebringer planlægning (reservation af arealer i form af
retningslinjer og rammer) for yderligere 75 MW i hvert af årene 2010 og 2011.
Lov om Energinet
Citat af § 1
§ 2. Energinet.dks formål er at sikre en effektiv drift og udbygning af den overordnede
infrastruktur på el- og gasområdet og at sikre åben og lige adgang for alle brugere af
nettene.
Stk. 2. Energinet.dk varetager efter reglerne i denne lov samt efter reglerne i lov om
elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om naturgasforsyning og med
baggrund i en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning systemansvarlig
virksomhed og eltransmissionsvirksomhed, herunder opgaven som uafhængig
systemoperatør, og gastransmissionsvirksomhed. Endvidere varetager Energinet.dk
administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om elforsyning og
lov om fremme af vedvarende energi. Energinet.dk kan endvidere varetage gasdistributions-
, gaslager- og gasopstrømsrørledningsvirksomhed.
(…)