Redegørelse om perspektiv- og handlingsplan 2018

Redegørelse nr. R 7 (27/2 2018) Folketinget 2017-18
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 27/2 18 om perspektiv- og handlingsplan
2018.
(Redegørelse nr. R 7).
Ministeren for fiskeri og ligestilling (Karen Ellemann):
LIGESTILLING ER UDGANGSPUNKT FOR VORES
DEMOKRATI OG EN GRUNDLÆGGENDE
FRIHEDSRETTIGHED
I Danmark har der ikke altid været lige muligheder for kvin-
der og mænd. Det har været et langt sejt træk at nå dertil,
hvor vi er i dag. Og selvom vi ikke er i mål, så er vi langt. Din
fremtid afgøres ikke først og fremmest af, om du er født som
pige eller dreng, og mulighederne er mange uanset køn. Lige
muligheder er i dag udgangspunkt for vores demokrati og en
grundlæggende frihedsrettighed. Sådan er det i Danmark.
Det skal vi holde fast i – også i mødet med kulturer, hvor det
ikke er tilfældet.
Her skal vi være klare i mælet. Lige muligheder uanset
køn, seksuel orientering eller kønsidentitet er en præmis, alle
skal acceptere, uanset om man er født her eller kommer fra et
andet land. En præmis, der ikke kan gradbøjes efter kultur,
tradition eller religion. Vi skal ikke acceptere, at der i Dan-
mark er parallelsamfund, hvor ligestillingen reelt er sat ud af
kraft. Hvor unge piger og drenge udsættes for negativ social
kontrol af deres familier, og hvor rygtesamfund sætter den
personlige frihed under pres.
De unge skal selv tage opgøret med forældede normer og
værdier, men vi skal som samfund støtte dem ved at insistere
på at debattere og oplyse om rettigheder, negativ social kon-
trol og ligestilling i etniske minoritetsmiljøer, også selvom det
er svært. Ellers lader vi dem, der begrænses, i stikken og går
på kompromis med en grundlæggende værdi i det danske
samfund. Det gælder også, når det kommer til friheden til at
vælge sin partner og til at leve åbent om sin seksuelle oriente-
ring eller kønsidentitet.
Regeringen har sat et tydeligt mål om at fortsætte arbejdet
med at fremme lige muligheder og frihed for den enkelte
uanset seksuel orientering eller kønsidentitet. Det er histo-
risk, at vi har etableret en koordinerende funktion på områ-
det og sammen med satspuljepartierne sikret finansiering til
en indsats, der skal styrke tryghed, trivsel og lige muligheder
for LGBTI-personer. For regeringen er det afgørende at værne
om den personlige frihed og det danske frisind.
Ligestilling er en af grundpillerne, hvis vi skal skabe rum
for den enkeltes udfoldelse, gribe fremtidens muligheder og
fortsat udvikle samfundet. Både kvinder og mænd skal bi-
drage til at forme vores fælles samfund gennem deltagelse i
beslutningsprocesser i virksomheder og i politik. Respekten
for hinanden, uanset om det er på arbejdspladsen, i politik el-
ler i det offentlige rum, er afgørende. #MeToo-bevægelsen
har vist et behov for at gøre op med en tabubelagt kultur, når
det kommer til seksuel chikane og behov for at forebygge, at
seksuel chikane finder sted. Frisind og respekt går hånd i
hånd.
Unge skal ikke begrænses af kønsstereotype forventninger
om uddannelsesvalg. Størstedelen af de job, vi har om 20 år,
kender vi ikke i dag, men der er ingen tvivl om, at fremtiden
også er digital. Piger og kvinder skal også være skabere af
fremtidens digitale samfund. På samme måde er det vigtigt,
at mænd i højere grad er beskæftiget i omsorgs- og undervis-
ningssektoren. Piger og drenge har brug for rollemodeller, og
det kan blive for ensidigt, hvis ikke de også møder mænd i
dagtilbud og skolerne.
Vi skal komme fremtiden i møde og gribe mulighederne –
alle ressourcer skal i spil på arbejdsmarkedet og i familien.
Vores arbejds- og familieliv er i forandring, og både mænd og
kvinder efterspørger i stigende grad balance mellem familie-
og arbejdsliv. Det skal være helt naturligt, at mænd tager for-
ældreorlov, på samme måde som kvinder gør det.
Som historien viser, er arbejdet med ligestilling et langt,
vigtigt og sejt træk. Udviklingen rykker ikke fra dag til dag –
hverken herhjemme eller globalt. Mange forskellige parter
skal engageres i indsatsen, og alt imens nye udfordringer og
initiativer opstår, er vi også nødt til at fastholde dagsordener
gennem flere år for at skabe forandring. Vi skal stædigt holde
fast i, at alle skal have lige muligheder.
God læselyst.
BAGGRUND OG VISION FOR LIGESTILLINGSINDSATSEN
I DANMARK
Danmark er blandt de mest ligestillede lande i verden, og vi
har siden 2005 ligget stabilt på en anden plads i de løbende
opgørelser over, hvor langt landene i EU er med ligestilling
mellem kønnene1
.
Mange lande ser til Danmark og de nordiske lande, når det
kommer til ligestilling, men der er fortsat udfordringer. Der
er behov for løbende at arbejde for at fremme lige muligheder
for alle og ligestilling – både herhjemme og internationalt.
Det kræver en lang og vedvarende indsats. Rigtig meget
handler om kultur og forventninger til, hvordan kvinder og
mænd, drenge og piger skal være og agere i samfundet. Det
er ikke noget, der ændrer sig uden videre. Derfor ændrer ud-
fordringerne eller indsatserne sig heller ikke nødvendigvis
fra år til år. Perspektiv- og handlingsplanen udgør rammen
om regeringens arbejde med at fremme ligestilling i det kom-
mende år. Den er samtidig med til at sikre opfølgning på ver-
densmålene, særligt mål 5 om ligestilling mellem kønnene.
Det er afgørende, at Danmark tager ansvar for at sikre opfyl-
delsen af mål 5 – nationalt og globalt. De globale udfordrin-
ger må ikke blive en sovepude for en ambitiøs national ind-
sats. Det er regeringens vision, at:
1
EIGE (2017) Gender Equality Index
2
»Alle skal have lige muligheder for at deltage i samfundet og ud-
folde deres potentialer og talenter. Alles ressourcer skal i spil, og in-
gen skal opleve diskrimination på grund af køn, seksuel orientering
eller kønsidentitet.«
For at opfylde visionen arbejdes der med en række kon-
krete initiativer inden for fire indsatsområder: Rettigheder og
frihed for den enkelte, Bedre udnyttelse af ressourcer og ta-
lenter, Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-perso-
ner og Global ligestillingsindsats.
RETTIGHEDER OG FRIHED FOR DEN ENKELTE
Friheden til og muligheden for at bestemme over egen krop
og eget liv er en grundlæggende rettighed i det danske sam-
fund. Det gælder for alle uanset køn, kultur og religion. I
nogle etniske minoritetsmiljøer begrænser stærk social kon-
trol primært pigernes frihed og lige muligheder. Menneske-
handel, vold og sexisme er ikke alene et overgreb på den en-
kelte, det kan også have store konsekvenser for samfundet.
Fremme ligestilling og bekæmpe negativ social kontrol
De fleste unge i Danmark har en stor grad af frihed. Men nog-
le unge oplever, at rygtesamfund og negativ social kontrol
sætter snævre grænser for deres frie udfoldelse. Det gælder
særligt i parallelsamfund og ghettoer, der ikke er danske i de-
res værdier. Her knægtes frihedsrettigheder som ligestilling
mellem mænd og kvinder.
Den negative sociale kontrol rammer både piger og dren-
ge. Men det er oftere pigerne, der får begrænset deres bevæ-
gelsesfrihed, sociale liv, valg af uddannelse og kæreste.
Flere og flere unge med etnisk minoritetsbaggrund blan-
der sig i debatten og siger fra. Støtte, oplysning om rettighe-
der og en åben debat er afgørende for, at både unge, mænd
og kvinder kan stå fast på retten til at bestemme over eget liv.
En af vejene til et mere selvstændigt liv og kendskab til
danske værdier er at have et job og deltage i foreningslivet.
Når nydanske kvinder er på arbejdsmarkedet, gavner det de-
res børns integration og mindsker negativ social kontrol.
Den ambitiøse indsats mod negativ social kontrol og
manglende ligestilling i etniske minoritetsmiljøer fortsætter.
Samtidig sættes der målrettet ind mod parallelsamfund.
3
Fakta
Udlændinge- og Integrationsministeriet (2017) Integration i tal. Nr. 4.
Udlændinge- og Integrationsministeriets beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Udlændinge- og Integrationsministeriet (2017) Integration: Status og Udvikling 2017.
Udlændinge- og Integrationsministeriet (2017) Medborgerskab 2017: Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller.
Udlændinge- og Integrationsministeriet (2017) Medborgerskab 2017: Notat nr. 2: Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse.
Rigspolitiet (2017) i Institut for Menneskerettigheder (2017) Ekstrem social kontrol.
Bekæmpe vold i nære relationer og stalking
Vold har store konsekvenser for den enkelte voldsudsatte og
for samfundet. Igennem de senere år er der kommet øget fo-
kus på, at vold ikke alene er fysisk vold, men at stalking og
psykisk vold kan være lige så indgribende og nedbrydende
for den, det går ud over.
Unge og mænd er også udsat for vold i deres parforhold.
Især mange unge har svært ved at sætte grænser. Det kan
være svært som ung at sige fra og se, hvornår et forhold er
usundt.
Uanset hvordan eller mod hvem volden finder sted, er der
behov for at gøre en aktiv indsats for at skabe et ligestillet og
respektfuldt samfund, hvor alle kan færdes trygt ude som
hjemme.
Der er derfor løbende brug for at udvikle nye indsatser og
for ny viden, så forskellige former for vold i nære relationer,
herunder psykisk vold, bekæmpes.
Fakta
Epinion (2017) Holdningsundersøgelse i forbindelse med kampagnen »Vold kan forekomme«.
Dokkedahl & Elklit (2018) Undersøgelse af indbyrdes vold, Syddansk Universitet.
Heinskou et al. (2017) Seksuelle krænkelser – omfang og karakter, Aalborg Universitet og Københavns Universitet.
Justitsministeriets Forskningskontor (2013) Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse.
Bekæmpe sexisme, digitale sexkrænkelser og perfekthedskultur
Millioner af kvinder verden over har med #MeToo-bevægel-
sen skabt en virtuel demonstration mod hverdagskrænkelser,
seksuel chikane og mere alvorlige seksuelle overgreb – på ar-
bejdspladser, i det offentlige rum og på nettet. De mange
stemmer, der har rejst sig, har effektivt sat fokus på at bryde
tabuet og tavsheden. Og på, at der er tale om et udbredt pro-
blem og en kultur, der skal gøres op med.
Seksuel chikane og sexisme er aldrig i orden. Det skal fore-
bygges og håndteres, der hvor det finder sted. Krænkende
adfærd kan have store konsekvenser for den enkelte, det gæl-
der både online og offline.
Indflydelsen fra digitale og sociale medier påvirker i sti-
gende grad os alle. De sociale medier er et sted, hvor særligt
unge deler tilværelsen med venner, kærester og følgere. Det
er vigtigt med en ungdomskultur, hvor der er gensidig re-
spekt – både online og offline. Og hvor der gøres op med en
stigende tendens til en »perfekthedskultur«, der præger hver-
dagen især for pigerne. Idealer og normer for adfærd og krop
må ikke blive urealistiske eller begrænsende for ens liv.
Der er brug for at sætte fokus på gensidig respekt, god
tone og omgangsform generelt og på arbejdspladsen og de
sociale medier.
– 59 procent af nydanske kvinder, der bor i et område med en høj koncentration af beboere med indvandrerbaggrund, føler
sig begrænset med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle. Andelen af kvinder, der oplever social kontrol, er væsentlig
mindre, 22 procent, når de bor i et område, hvor ingen af de andre beboere har indvandrerbaggrund.
– 13 procent af kvindelige flygtninge er i lønmodtagerbeskæftigelse efter 3 års ophold i Danmark. Blandt mandlige flygtnin-
ge er det 45 procent.
– Blandt 25-39-årige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har 23,9 procent mænd og 37,9 procent kvinder i 2016 gen-
nemført en videregående uddannelse.
– Næsten 4 ud af 10 indvandrere og efterkommere mener, at manden er familiens naturlige overhoved. Blandt personer med
dansk oprindelse er det hver tiende.
– 17 procent indvandrere og 18 procent efterkommere har inden for det seneste år været udsat for, at familiemedlemmer har
overvåget dem ved at ringe til dem eller følge efter dem. For etniske danskere er det 10 procent.
– 53 procent af kvindelige indvandrere og efterkommere i alderen 18-29 år, svarer, at de i høj grad har frihed til at gøre de
samme ting som deres jævnaldrende af modsatte køn. Blandt etnisk danske kvinder er det 92 procent.
– Ifølge Rigspolitiets opgørelse vedr. æresrelaterede konflikter og forbrydelser blev der i 2006 registreret 109 anmeldelser/sa-
ger, mens det var 156 i 2016.
– 35 procent af unge mellem 16 og 24 år synes, det kan være svært at sætte grænser for, hvad der er okay at gøre i et kæreste-
forhold.
– 33 procent unge kvinder og 13 procent unge mænd mellem 16 og 24 år, der er eller har været i et forhold, har oplevet at få
deres grænser overtrådt psykisk.
– 42 procent af elever i 7. klasse har været udsat for kærestevold. 40 procent har været udsat for psykisk vold.
– Internationale studier tyder på, at i halvdelen af de forhold, hvor der er vold, udøver begge parter vold.
– 10 procent er i løbet af deres liv blevet tvunget til sex eller har oplevet forsøg på tvungen sex. Heraf er 84 procent kvinder.
– Kun 11 procent af de seksuelle overgreb blev anmeldt til politiet.
– 82 procent af seksuelle krænkelser begås mod personer under 25 år.
– Det skønnes, at 100.000-132.000 personer årligt bliver udsat for stalking i Danmark. Heraf er ca. 2/3 kvinder.
4
Fakta
YouGov for DR2 (2016) Ung, nøgen og udstillet.
Politiken (2017) Rundspørge blandt medlemmer af dansk skuespillerforbund.
Institut for Menneskerettigheder (2017) Hadefulde ytringer i den offentlige online debat.
Heinskou et al. (2017) Seksuelle krænkelser – omfang og karakter, Aalborg Universitet og Københavns Universitet.
Sundhedsdatastyrelsen (2017) Prævalens, incidens og aktivitet i sundhedsvæsenet for børn og unge med angst eller depression, ADHD og spiseforstyrrelser.
Statens Institut for Folkesundhed (2017) Mental sundhed blandt unge. Resultater fra Ungdomsprofilen 2014.
Bekæmpe menneskehandel
Menneskehandel er et brud på grundlæggende menneskeret-
tigheder og en grov krænkelse af den enkeltes ret til at be-
stemme over egen krop og eget liv.
Menneskehandel findes inden for mange forskellige områ-
der og brancher fx prostitution, tvangsarbejde og kriminali-
tet. Både kvinder, mænd og børn udnyttes. Men langt største-
delen af ofrene er fortsat kvinder handlet til prostitution.
Menneskehandel er en alvorlig forbrydelse, der er grænse-
overskridende, og ofte er der tale om organiseret kriminalitet.
Bagmændene er kyniske og finder hele tiden nye udnyttel-
sesformer.
Der er behov for en stabil og fleksibel indsats, der løbende
kan tilpasses udviklingen. Derfor er rammerne for indsatsen
til bekæmpelse af menneskehandel i perioden for 2019-2021
allerede nu fastlagt i en ny handlingsplan.
Fakta
Center mod Menneskehandel (2018).
International Labour Organization (ILO) (2017) Global Estimates of Modern Slavery.
Indsatser:
Oplysningsindsats om rettigheder og ligestilling i etniske minori-
tetsmiljøer: Ligestillingsministeren lancerer en oplysningsind-
sats, som skal give viden og skabe debat om rettigheder, lige-
stilling og negativ social kontrol blandt kvinder, mænd og
unge med etnisk minoritetsbaggrund. Indsatsen vil bestå af
et undervisnings- og debattilbud, som kan rekvireres frit af fx
sprogskoler, foreninger og kommuner. Indsatsen er finansie-
ret af satspuljen og løber frem til 2020.
Lokale dialogmøder om negativ social kontrol: Ligestillingsmi-
nisteren vil fortsætte dialogen med unge og forældre om lige-
stilling og social kontrol, herunder følge op på ungdomstop-
mødet om negativ social kontrol i november 2017 med blandt
andet udgivelsen af en pakke med inspiration til dialog og
oplysning om negativ social kontrol, ligestilling og rettighe-
der fx i form af dilemmaspil.
Forebyggelse af radikalisering og social kontrol i dagtilbud og
uddannelse: Undervisningsministeriet igangsætter, som led i
satspuljeaftalen for 2017, en indsats, der skal forebygge radi-
kalisering og social kontrol gennem fx udviklingsforløb i
dagtilbud og uddannelse og kapacitetsopbygning via efter-
uddannelse af lærere og pædagogisk personale, samt udvik-
ling og formidling af materialer. Undervisningsministeriet vil
også i 2018 i forbindelse med tilsyn med frihed- og folkestyre-
kravet på en række frie grundskoler have fokus på ligestil-
ling, social kontrol på skolerne, seksual- og biologiundervis-
ning, samt om piger og drenge deltager lige aktivt i undervis-
ningen mv.
Ny viden om negativ social kontrol og maskulinitet i etniske mi-
noritetsmiljøer: Udlændinge- og Integrationsministeriet lance-
rer i 2018 en undersøgelse af unges oplevelse af negativ social
kontrol og frihed. Undersøgelsen bidrager med viden om
omfanget og karakteren af negativ social kontrol blandt unge,
afdækker normer og holdninger, samt hvem der udøver, og
hvem der udsættes for kontrol. Undervisningsministeriet lan-
cerer i foråret 2018 en undersøgelse blandt elever i 6., 7. og 8.
klasse, der skal belyse omfanget og karakteren af negativ so-
cial kontrol i grundskolen. Ligestillingsministeren offentlig-
gør endvidere i 2018 en undersøgelse af maskulinitet og hold-
ninger til ligestilling, social kontrol og fædreroller mv. i sær-
ligt etniske minoritetsmiljøer.
Styrket indsats for etniske minoriteters deltagelse i arbejds- og
fritidsliv: I forbindelse med satspuljeaftalen for 2018 på ud-
lændinge- og integrationsområdet er der afsat 78,1 mio. kr. i
perioden 2018-2021 til, at kommuner, der har modtaget man-
ge flygtninge og familiesammenførte, kan ansætte integrati-
ons- og beskæftigelsesambassadører. De skal understøtte den
virksomhedsrettede integrationsindsats og have et særligt fo-
kus på at løfte kvindernes tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der er endvidere afsat 24 mio. kr. i 2018-2021 til en udbredel-
se af Dansk Idræts Forbunds indsats Get2Sport. Formålet er
at styrke rekrutteringen af frivillige og medlemmer til idræts-
– 53 procent af 15-30 årige har modtaget nøgenbilleder. 22 procent af 15-30 årige videresender gerne et nøgenbillede af en, de
ikke kender.
– En rundspørge blandt kvindelige skuespillere viser, at 2 ud af 3 af de adspurgte har oplevet seksuel chikane fra en overord-
net.
– Kvinder oplever i højere grad end mænd at modtage nedsættende, krænkende og chikanerende kommentarer i debatter på
facebook.
– Flere kvinder end mænd afholder sig fra at deltage i debatter på facebook inden for emnerne flygtninge, migration, asyl, re-
ligion, tro og integration.
– 16 procent af befolkningen er blevet befamlet eller rørt intime steder på kroppen mod deres vilje.
– 12 procent af befolkningen har været udsat for nedsættende, seksuelle tilråb på gaden.
– 90,8 procent af unge i alderen 0-18 år, som er diagnosticeret med en spiseforstyrrelse, er piger (2016).
– 3-4 procent af drenge og 9-10 procent af piger på ungdomsuddannelser har lav grad af mental sundhed.
– I Danmark er 731 personer blevet vurderet handlet af de danske myndigheder i perioden 2007-2017. Størstedelen af ofrene
kommer fra Nigeria, Rumænien og Thailand. 87 procent af de vurderede ofre for menneskehandel i Danmark er kvinder.
– Næsten 24,9 millioner mennesker er ofre for tvangsarbejde, herunder menneskehandel, på verdensplan.
5
klubber i udsatte boligområder, herunder særligt etniske mi-
noritetspiger- og kvinder.
Indsats mod vold i nære relationer og stalking: En række initia-
tiver under handlingsplan mod vold i familien og i nære rela-
tioner 2014-2017 løber frem til 2019. Handlingsplanen evalue-
res, og der igangsættes en proces med at afdække behovet for
nye initiativer og indsatser, herunder med særligt fokus på
psykisk vold. En ny undersøgelse om forekomsten af partner-
vold mod både kvinder, mænd og unge samt vold i homosek-
suelle forhold offentliggøres i foråret 2018. Endvidere udar-
bejder Justitsministeriets Forskningskontor i 2018 en ny un-
dersøgelse, der kortlægger omfanget og karakteren af stal-
king i Danmark, og der arbejdes på, at psykisk vold får en
selvstændig paragraf i straffeloven.
Bekæmpelse af seksuel chikane på arbejdspladsen: I kølvandet
på #MeToo-bevægelsen afholdes i samarbejde mellem liges-
tillingsministeren og beskæftigelsesministeren en høring om
seksuel chikane på arbejdspladsen med inddragelse af arbe-
jdsmarkedets parter. I forhold til danske virksomheder mv.
sættes der fokus på at bryde tabuet omkring seksuel chikane
og på respekt, god tone og omgangsform på arbejdspladsen.
Herudover styrkes Arbejdstilsynets indsats mod seksuel
chikane, og godtgørelsesniveauet i forhold til seksuel chikane
på arbejdspladser sættes op. Endelig vil kulturministeren og
ligestillingsministeren fortsætte dialogen med kultur-
branchen om, hvordan seksuel chikane kan forebygges og
håndteres i branchen.
Lovforslag om skærpet straf for grovere digitale sexkrænkelser:
Som opfølgning på regeringens initiativer til en styrket ind-
sats mod digitale sexkrænkelser har Justitsministeriet den 6.
december 2017 fremsat et lovforslag, der har til formål at
skærpe straffen med gennemgående en tredjedel for grovere
digitale sexkrænkelser, jf. straffelovens § 264 d.
Fokus på unge, køn og krop: I samarbejde med Sex & Sam-
fund, Mediehuset og Mary Fonden sætter ligestillingsmini-
steren fokus på temaet »Elsk dig selv – krop og idealer« ved
årets Mediekonkurrence for skoler i maj 2018. Målet er at få
piger og drenge i udskolingen til at debattere og reflektere
over deres opfattelse af krop, idealer og normer, herunder
indflydelse fra sociale medier. Med satspuljeaftalen for 2018-
2021 er der i alt prioriteret 53 mio. kr. til fortsat at styrke ind-
satsen for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade
gennem en pulje målrettet kommuner, regioner og private ak-
tører. Derudover laves en erfaringsopsamling på selvskade-
området. Anti Doping Danmark afholder i 2018 en konferen-
ce om forebyggelse af doping blandt unge i idræts- og fitnes-
smiljøer på baggrund af en række kommunale initiativer om
blandt andet at møde de unge i dialog om kropsidealer, træ-
ning og sundhed. Anti Doping Danmark, Sundheds- og Æl-
dreministeriet og Kulturministeriet har ydet rådgivning og
støtte til projekterne.
Styrket indsats mod menneskehandel: Som led i satspuljeafta-
len for 2017 gennemføres en oplysningsindsats til relevante
aktører og mulige ofre for menneskehandel om at vidne, rets-
forfølgelse af bagmænd og menneskehandel. Der udarbejdes
endvidere en børnebog rettet mod potentielle ofre for menne-
skehandel blandt uledsagede mindreårige i asylsystemet,
samt et e-læringsværktøj, hvor aktører, som arbejder med
mindreårige potentielle ofre for menneskehandel, kan få stør-
re viden omkring definitioner af og indikatorer på menneske-
handel. For at sikre kontinuitet i indsatsen mod menneske-
handel er der med satspuljeaftalen for 2018 afsat midler til en
ny handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel for pe-
rioden 2019-2021. Handlingsplanen skal øge fleksibilitet i
indsatsen, så tilbud mv. løbende kan tilpasses udviklingen.
BEDRE UDNYTTELSE AF RESSOURCER OG TALENTER
Den enkelte pige og dreng, kvinde og mand skal have mulig-
hed for at deltage i samfundet og udfolde sit potentiale frit.
Alle ressourcer og talenter skal i spil i uddannelse, arbejdsliv
og i beslutningsprocesser. Det bidrager til vækst og styrker
det danske samfund.
Fremme ligestilling på arbejdsmarkedet, i ledelse og politik
I Danmark deltager kvinder og mænd på lige fod på arbejds-
markedet, men de vælger typisk arbejde inden for forskellige
områder og sektorer. Det giver et mindre fleksibelt arbejds-
marked, bidrager til lønforskelle og kan betyde, at den enkel-
te ikke udnytter sit potentiale og talent.
Der har været en positiv udvikling i andelen af generalfor-
samlingsvalgte kvinder i bestyrelsen i virksomhederne. Det
er vigtigt, at alle ressourcer kommer i spil, så vi udnytter det
fulde potentiale. Det bidrager til bedre resultater og til dyna-
mik på arbejdsmarkedet.
Der er også brug for alle talenter i politik. Til styring og
prioritering af kommunernes økonomi. Til at nytænke vel-
færd, miljø og indretningen af samfundet. Ved sidste års valg
til kommuner og regioner var andelen af kvinder blandt de
folkevalgte cirka en tredjedel, og der er 14 kvindelige borg-
mestre ud af 98.
I Danmark er der fleksible rammer for at dele forældreor-
loven. Alligevel tager fædre kun cirka en tiendedel af den
samlede orlov, og en del fædre ville gerne have holdt mere
orlov, end de gjorde.
Der er behov for fortsat at arbejde med at mindske det
kønsopdelte arbejdsmarked, fremme kvinder i ledelse og po-
litik samt fædres brug af orlov.
6
Fakta
Erhvervsstyrelsen (2017) Evalueringsrapport: Lov om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn.
EIGE (2017) Gender Statistics Database.
Boston Consulting Group (2017) Universities are key to unlocking diversity in Denmark.
Danmarks Statistik (2017) Fædres brug af orlov (opdateret oktober 2017).
LO, FTF, Djøf, DM, IDA (2017) Undersøgelse om balance og barsel.
Rockwool Fonden (2017) Fars barsel mindsker løngabet mellem mænd og kvinder, og øger husholdningens samlede indkomst.
SFI (2013) Lønforskelle mellem mænd og kvinder 2007-2011.
KMDs kandidatlister og Danmarks Statistik.
KL og Danske Regioner.
Institut for Menneskerettigheder (2017) Mænd dominerer stadig byrådene.
Mindske det kønsopdelte uddannelsesvalg
Når piger og drenge står over for valget af uddannelse, skal
kønsstereotype forventninger ikke afgøre, om de uddanner
sig til pædagog eller softwareudvikler. Unge skal præsente-
res for hele paletten af uddannelser og ikke kun dem, der
»passer« til deres køn, når de taler med fx forældre, lærere og
uddannelsesvejledere.
Uddannelsessystemet skal give alle børn og unge de bedst
mulige vilkår for at lære, trives og udvikle sig. Samtidig er
det vigtigt, at børn og unge møder både kvinder og mænd i
dagtilbud, skole og uddannelsessystemet, så de har forskel-
lige rollemodeller at spejle sig i. Den digitale udvikling acce-
lerer stadig hurtigere. I dag er der færre kvinder end mænd,
der uddanner sig inden for naturvidenskab og it. Både mænd
og kvinder skal være med til at skabe de teknologiske frem-
skridt og forme fremtiden.
Der er behov for fortsat at arbejde på at mindske det køns-
opdelte uddannelsesvalg og dermed det kønsopdelte ar-
bejdsmarked.
Fakta
Erhvervs- og Vækstministeriet (2016) Redegørelse om Danmarks digitale vækst.
Uddannelses- og Forskningsministeriet (2017) Optag 2017.
Undervisningsministeriets databank.
Undervisningsministeriets datavarehus – Folkeskoler 2016/2017.
Undervisningsministeriet (2017) Rapport fra Udvalget om ligestilling i dagtilbud og uddannelse.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse (2017) Mænd og kvinder på de danske universiteter – Danmarks talentbarometer 2017.
Styrke bevidsthed om køn og ligestilling i offentlige myndigheder og
tilbud
Det offentlige kan bidrage til at fremme ligestilling ved at
have fokus på forskelle i behov, ressourcer og adfærd blandt
mænd og kvinder, når de tilrettelægger ydelser, tilbud og
kommunikerer til borgerne. Det kan fx være relevant på
– Andelen af kvindelige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber er steget fra 9,6 procent i
2012 til 15,9 procent i august 2017.
– Udviklingen i andelen af kvinder i bestyrelser inkl. medarbejdervalgte i de største virksomheder (C 20) er steget fra 17,7
procent i 2010 til 30,3 procent i 2017.
– Cirka 60 procent af alle ledere har en uddannelse som cand. merc., cand. oecon. eller ingeniør. Der er kun en tredjedel kvin-
der på disse studier.
– 2015-mødre holder i gennemsnit 298 dages orlov. 2015-fædre holder i gennemsnit 31 dages orlov. Det er 12 dage længere or-
lov, end fædrene holdt i 2003.
– 43 procent af mænd, der blev fædre i 2015, holdt kun 14 dages fædreorlov. Det har været nogenlunde stabilt fra 2008.
– 41 procent af forældre ville gerne have holdt længere orlov, end de gjorde. Hver tredje far oplever, at manglende opbakning
fra arbejdsgiver er en barriere for at holde mere orlov.
– Fars barsel gavner mors karriere og øger husholdningens samlede indkomst. Hvis far tager en uges ekstra barsel, reduceres
lønforskellen mellem mor og far med op til 14.000 kr.
– Når der tages højde for, at mænd og kvinder typisk har forskellige uddannelser, jobs mv. er den uforklarede lønforskel mel-
lem 4 og 7 procent.
– Ved valget d. 21. november 2017 var andelen af opstillede kvinder 32 procent i kommuner og regioner. Andelen har ligget
stabilt omkring 30 procent siden 2005. Efter valget i 2017 er der 33 procent kvinder i byrådene og 38 procent i regionsråde-
ne.
– I 2030 forventes der at være et udækket efterspørgselspotentiale på op til 19.000 it-specialister.
– På it-uddannelser er andelen af kvinder blandt de optagne 27 procent i 2017. Det er stort set uændret siden 2010.
– På over halvdelen af erhvervsuddannelserne udgør det ene køn over 80 procent af eleverne. På ca. en fjerde
– del af uddannelserne udgør det ene køn over 90 procent.
– Knap 70 procent af lærerne og pædagogerne i folkeskolen er kvinder, mens andelen for børnehaveklasseledere er 96 pro-
cent kvinder.
– På pædagoguddannelsen var der i 2016 hhv. 73 procent kvinder og 27 procent mænd. Det er en lille stigning fra 2007, hvor
der var 22 procent mænd. Mænd har et større frafald end kvinder på pædagoguddannelsen.
– Andelen af kvinder blandt det videnskabelige personale på de danske universiteter er steget fra i alt 27 procent i 2007 til 32
procent i 2015. Kvinder udgjorde i 2015 19,7 procent af professorerne, 32,6 procent af lektorerne og 39,4 procent af adjunk-
terne.
7
sundhedsområdet, hvor mænd har en mere usund adfærd i
forhold til rygning, alkohol og kost.
Ligestillingsredegørelserne for 2017 viser, at der er en posi-
tiv udvikling i det offentliges arbejde for at fremme ligestil-
ling – både i forhold til personaleområdet og i serviceydelser-
ne rettet mod borgerne. På personaleområdet har langt over
halvdelen af myndighederne en politik for ligestilling, og ud-
viklingen i andelen af kvindelige topledere har været positiv
fra 2015 til 2017. Det offentlige anvender også i stigende grad
kønsopdelt data i forbindelse med den borgerrettede indsats.
Det gælder både i forhold til kampagner, oplysningsmateria-
ler, målgruppeanalyser og evalueringer. Det giver et godt
grundlag for at arbejde med at fremme ligestillingen.
Der er dog fortsat behov for, at det offentlige arbejder med
at fremme ligestilling i sine ydelser, og at køn medtænkes,
hvor det er relevant.
Fakta
Udenrigsministeriet (2018) Resultat af ligestillingsredegørelser 2017 – Hovedrapport.
Statens Institut for Folkesundhed (2017) Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. KOL og type 2-diabetes.
VIVE (2017) Hjemløshed i Danmark. National kortlægning.
Indsatser:
Indsats for at fremme flere kvinder i ledelse: Regeringen vil gå i
dialog med udvalgte virksomheder og organisationer om at
udarbejde inspirationsmateriale med konkrete eksempler på,
hvordan der kan arbejdes med kønsfordelingen i ledelse.
Samtidig undersøges det, om og hvordan der eventuelt kan
arbejdes med en benchmarking af virksomheder omfattet af
reglerne om en mere ligelig kønsfordeling i ledelse og besty-
relser, som gør det godt. Der vil endvidere blive arbejdet
sammen med rekrutteringsbranchen om, hvordan denne kan
bidrage til at sikre en bredere kønsmæssig repræsentation i
rekrutteringsgrundlaget til bestyrelser og ledelse. Arbejdet
vil være inspireret af en lignende indsats i UK. Endelig vil li-
gestillingsministeren sammen med relevante faglige organi-
sationer og udvalgte uddannelsesinstitutioner gå i dialog
med unge kvinder om det kønsopdelte uddannelsesvalg, og
den betydning valg af uddannelser kan have for fremtidige
ambitioner om en lederkarriere.
Mere repræsentative kommunalbestyrelser og regionsråd: Lige-
stillingsministeren vil samle relevant viden og fakta om en
mere repræsentativ kønsfordeling i kommunal- og regions-
politik og formidle det til blandt andet partierne.
Aktiviteter og viden om fædres brug af orlov: Regeringen vil
også i 2018 sammen med virksomheder, faglige organisatio-
ner mv. have fokus på at fremme fædres brug af orlov gen-
nem kampagnen »Aktion Fars Orlov, som er finansieret gen-
nem satspuljeaftalen for 2017. Ultimo 2018 afsluttes en under-
søgelse af effekterne af fædres brug af orlov, og der udbydes
en pulje til lokale oplysnings- og debataktiviteter om fædre
og orlov.
Debat om det kønsopdelte uddannelsesvalg: Ligestillingsmini-
steren vil sætte fokus på, hvordan forældre, uddannelsesin-
stitutioner og de unge selv kan være med til at skabe en kul-
turændring hen imod et mindre kønsopdelt uddannelses-
valg, hvor unge kvinder betragter naturvidenskab og it som
valg, der også er noget for dem, og unge mænd betragter om-
sorgsfagene som interessante uddannelser og arbejdsområ-
der. Det kan fx ske gennem kampagner på de sociale medier
og partnerskaber med centrale aktører inden for udvalgte
områder.
Fokus på piger og teknologiforståelse: Undervisningsministe-
riet gennemfører i samarbejde med Ligestillingsafdelingen en
konference om piger og teknologiforståelse, som skal give in-
spiration til, hvordan pigers interesse for teknologiforståelse
kan fremmes. I forbindelse med et 3-årigt forsøg med et 1-
årigt valgfag i teknologiforståelse, vil kønsfordeling indgå i
erfaringsopsamlingen i sommeren 2020. Internationalt arbej-
des der med køn blandt andet under eTwinning, som er et
uddannelsesfællesskab for skoler i Europa, der tilbyder en
platform og pædagogisk udvikling for skoler og institutioner.
Undervisningsministeren vil fra skoleåret 2018/19 igangsæt-
te et forsøgsprogram for styrkelse af teknologiforståelse i fol-
keskolens obligatoriske undervisning.
Ny model for udbetaling af en børne- og ungeydelse: Det frem-
går af regeringsgrundlaget, at regeringen vil undersøge,
hvordan udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen kan
ændres, så fædre og mødre i højere grad ligestilles. Regerin-
gen præsenterede den 22. december 2017 en model for nye
regler for udbetaling af børne- og ungeydelse, hvorefter ydel-
sen, tilsvarende de svenske regler, som udgangspunkt udbe-
tales med halvdelen til hver af forældrene. Dette fraviges
dog, hvis kun én af forældrene har forældremyndigheden
over barnet, eller hvis barnet overvejende bor hos den ene
forældremyndighedsindehaver. Det nye tiltag, der skal sikre
mere moderne regler, der afspejler nutidens familiemønstre,
vil indgå i forhandlingerne om et nyt familieretligt system.
Ligestillingsredegørelserne for perioden 2015-2017 viser:
– At andelen af kvindelige topledere i kommunerne er steget fra 27 procent i 2015 til 29 procent i 2017, mens andelen er steget
fra 28 procent til 30 procent i staten og fra 15 procent til 28 procent i regionerne.
– At godt 2/3 af de offentlige myndigheder er opmærksomme på ligestillingsaspekter i forbindelse med rekruttering af per-
sonale.
– At 20 procent af kommunerne har udarbejdet en politik for ligestilling i deres serviceydelser.
– At 61 procent i staten, 65 procent i kommunerne samt alle 5 regioner oplyser, at de inddrager kønsaspektet i deres kerne-
ydelser og serviceområder for borgerne i forbindelse med udarbejdelse af målgruppeanalyser og evalueringer m.m. Det er
en stigning for kommunerne på 8 procentpoint (fra 57 procent til 65 procent).
– At andelen af statslige institutioner, som inddrager kønsaspektet i forbindelse med tilrettelæggelse af kampagner og infor-
mation på hjemmesider m.m. er steget 10 procentpoint – fra 53 procent til 63 procent. Kommunerne har oplevet en stigning
på 8 procentpoint fra 52 procent til 60 procent, mens regionerne ligger uændret på 100 procent i perioden.
– I 2030 vil antallet af borgere, der lever med type 2-diabetes være fordoblet fra 2010. Den sa/*mlede tilvækst vil være dob-
belt så stor blandt mænd som blandt kvinder.
– Andelen af hjemløse kvinder er i 2017 25 procent. 18 procent af de hjemløse kvinder har i 2017 daglig omsorg for børn, mod
11 procent af de hjemløse kvinder i 2015.
8
Inspirationsdage for kvinder i Forsvaret: Forsvarsministeriet
vil som noget nyt i 2018 to gange årligt gennemføre en natio-
nal inspirationsdag fem steder i landet, som led i en national
informationskampagne rettet mod kvinder. Målet er at give
unge kvinder mulighed for at få indsigt i Forsvarets virkelig-
hed – blandt andet fortalt af kvindelige rollemodeller fra den
militære del af Forsvaret, så flere kvinder bliver værnepligti-
ge og vælger Forsvarets uddannelser.
Fokus på køn i sundhedsindsatser: Sundheds- og Ældremini-
steriet udarbejder i 2018 en række analyser af psykiatrien,
hvor der bl.a. vil være fokus på at belyse fordelingen af
mænd og kvinder, samt hvilke diagnoser der rammer mænd
og kvinder mv. Formålet er at skabe en bedre forståelse for
patientpopulationen og dermed bedre forudsætninger for, at
beslutningstagerne kan målrette indsatsen. Herudover
lancerer Sundheds- og Ældreministeriet en strategi til fore-
byggelse af ludomani, der bl.a. har fokus på forebyggelse af
ludomani blandt unge mænd, da en ludomaniundersøgelse
fra SFI i 2016 viser, at det primært er unge mænd, der er i
risikozonen for at udvikle en risikabel spilleadfærd.
Forskning i madvaner blandt unge mænd på erhvervsuddannel-
ser: Fødevarestyrelsen har fokus på social ulighed i madvaner
i Danmark. Elever på erhvervsuddannelser spiser mindre
sundt end unge på gymnasiet. Som opfølgning på to kvalita-
tive rapporter om motivationer og barrierer for at spise sun-
dere, formidling af sund mad og faglig selvopfattelse blandt
unge mænd fra 2017, gennemfører Fødevarestyrelsen i 2018
en kvantitativ forskningsvurdering af, hvilke metoder og for-
mer for formidling, der er anvendelige for at ramme mål-
gruppen af unge mænd på erhvervsuddannelser.
Undersøgelse af kvinder i hjemløshed: Børne- og Socialmini-
steriet iværksætter som led i satspuljeaftalen for 2018 en un-
dersøgelse af kvinder i hjemløshed. Formålet er at afdække,
hvad der kendetegner gruppen af hjemløse kvinder, hvilke
forhold der ligger bag stigningen i antallet, og hvilken betyd-
ning den stigende hjemløshed blandt kvinderne har for de
sociale tilbud og indsatser på hjemløseområdet.
Etablering af et kvindefængsel: Det er i den nye flerårsaftale
under Justitsministeriet om kriminalforsorgens økonomi for
2018-2021 blevet besluttet, at der skal etableres et egentligt
kvindefængsel i Danmark. Et kvindefængsel vil, udover bed-
re sikkerhed i forhold til at undgå chikane og seksuelle og fy-
siske overgreb fra mandlige indsatte, give mulighed for en
mere tilpasset indretning af aktiviteter og beskæftigelse for
kvindelige indsatte. Det er forventningen, at kvindefængslet
kan idriftsættes i 2020.
TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR
LGBTI-PERSONER
I Danmark har alle ret til at selv at vælge partner og leve
åbent om deres seksuelle orientering og kønsidentitet. Allige-
vel møder lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og in-
terkønnede (LGBTI-personer2
) stadig diskrimination og for-
domme. Det har konsekvenser for den enkeltes tryghed, triv-
sel og muligheder for at kunne leve frit og forløse sit poten-
tiale.
Frihed for den enkelte og øget trivsel
Mange LGBTI-personer er ressourcestærke mennesker med
karriere og familieliv. Men undersøgelser viser samtidig, at
LGBTI-personer generelt trives dårligere, de føler sig oftere
stressede, og de drikker og ryger mere end den øvrige del af
befolkningen3
.
Selvmordstanker er mere end dobbelt så udbredt blandt
LGBT-personer som blandt den øvrige danske befolkning, og
faktiske selvmordsforsøg sker ca. tre gange så ofte blandt
LGBT-personer4. Nydanske LGBTI-personer er i særlig risiko
for mistrivsel og diskrimination.
Mange LGBTI-personer er ikke åbne om deres seksuelle
orientering eller kønsidentitet over for skolekammerater eller
kollegaer. Det kan påvirke trivslen ikke at kunne deltage, når
der fx på en arbejdsplads tales om, hvad man laver derhjem-
me og i sin fritid. Og når medarbejdere ikke trives, er sygefra-
været ofte højere, produktiviteten lavere og personaleomsæt-
ningen højere.
Derfor sættes bredt ind i forhold til at fremme frihed, tryg-
hed og inklusion, så alle LGBTI-personer – også nydanske –
har mulighed for at leve åbent og uden frygt for diskriminati-
on og overgreb.
Fakta
Undersøgelserne dækker ikke interkønnede, derfor er I’et udeladt.
Epinion for LO, FTF og AC (2016) Måling af LGBT-personers oplevelse af åbenhed på arbejdsmarkedet.
FRA – Fundamental Rights Agency (2014) EU LGBT survey.
Als Research (2015) Nydanske LGBT-personers levevilkår.
Global indsats for LGBTI-personers rettigheder
Lige muligheder for alle uanset seksuel orientering og kønsi-
dentitet er i stigende grad blevet sat på dagsordenen globalt. I
flere og flere lande er det muligt for transkønnede at få juri-
2
I teksten anvendes betegnelsen LGBTI konsekvent, om end flere
af de undersøgelser, der refereres til, kun dækker LGBT-gruppen
og således ikke interkønnede personer.
3
Statens Institut for Folkesundhed (2015).
4
Christian Graugaard m.fl., in Scandinavian Journal of Public
Health (2015) Self reported sexual and psychosocial health among non
heterosexual Danes, CASA (2009) Lige og Ulige? Homoseksuelle, bisek-
suelle og transkønnedes levevilkår.
– 40 procent af LGBT-personer er i lav grad eller slet ikke åbne om deres seksuelle orientering eller kønsidentitet på arbejds-
pladsen.
– 49 procent af danske LGBT-personer undgår offentligt at holde i hånd med en partner af samme køn af frygt for overfald,
trusler eller chikane.
– 84 procent af danskerne har oplevet negative kommentarer eller lignende over for en skolekammerat, som blev opfattet
som LGBT-person.
– 13 procent af nydanske LGBT-personer har været udsat for vold fra familien på grund af deres seksuelle orientering.
– 15 procent af nydanske LGBT-personer føler sig presset til at gifte sig mod deres vilje.
– 22 procent af nydanskere opfatter homoseksualitet som en sygdom.
– 24 procent af nydanskere mener, at det bør være forbudt at have sex med en person af samme køn.
9
disk kønsskifte og for homoseksuelle at adoptere og blive
gift. Men LGBTI-personers menneskerettigheder krænkes
stadig systematisk mange steder i verden. Homoseksualitet
er forbudt ved lov i mere end 70 lande – heraf nogle med
dødsstraf5
– og i en række lande slår myndighederne hårdt
ned på offentlige LGBTI-manifestationer som Pride.
Det er nødvendigt, at Danmark går forrest og kontinuer-
ligt presser på for at fremme frihed og retten til at være den,
man er, og leve med den, man elsker.
Indsatser:
Handlingsplan til fremme af LGBTI-personers tryghed, trivsel og
lige muligheder: Satspuljepartierne har afsat 25 mio. kr. i perio-
den 2018-2021 til initiativer, der skal styrke tryghed, trivsel og
lige muligheder for LGBTI-personer. Initiativerne sætter
bredt ind på de områder, hvor der er udfordringer fx i for-
hold til nydanske LGBTI-personer, transkønnede og i forhold
til åbenhed og inklusion på arbejdsmarkedet, i uddannelse,
sport og idræt. Initiativerne vil indgå i en samlet handlings-
plan på området, som lanceres i 2018.
Koordinerende funktion på LGBTI-området: Der er oprettet en
koordinerende funktion på LGBTI-området hos ministeren
for ligestilling til at understøtte arbejdet med en handlings-
plan og sikre løbende og øget koordinering og videndeling
på tværs af de relevante ministerier mv. Der er etableret en
tværministeriel arbejdsgruppe med bred deltagelse fra de re-
levante ministerier. De enkelte ministerier har ansvar for og
varetager som hidtil alle opgaver inden for eget ressort på
LGBTI-området.
Evaluering af sundheds- og seksualundervisning og familie-
kundskab: Undervisningsministeriet vil gennemføre en evalu-
ering af det obligatoriske emne sundheds- og seksualunder-
visning og familiekundskab i folkeskolen og på de frie
grundskoler. Emnet skal blandt andet bidrage til elevernes
forståelse af normer og idealer for køn, krop og seksualitet,
og hvordan forståelsen påvirkes af det samfund, man lever i.
Formålet med evalueringen er at følge op på, om undervis-
ningen i emnet kan styrkes.
Forundersøgelse af monitorering af LGBTI-elevers trivsel: Un-
dervisningsministeriet vil som opfølgning på tilslutningen til
UNESCO’s Call for Action igangsætte en forundersøgelse af,
hvordan LGBTI-elevers trivsel i uddannelsessystemet kan
monitoreres for på længere sigt at sikre viden om trivsel for
denne målgruppe, og hvor der bør sættes ind over for even-
tuel mistrivsel. Viden om LGBTI-elevers trivsel skal endvide-
re bidrage til at opfylde folkeskolereformens nationale mål
om, at alle elevers trivsel skal styrkes.
Europæisk konference om lige rettigheder for LGBTI-personer:
Danmark er under formandskabet for Europarådet vært for
en konference om rettigheder og lige muligheder for LGBTI-
personer i relation til privat- og familielivet. Konferencen
sætter fokus på emner som fx ægteskab, adoption, medmo-
derskab mv. Konferencen afholdes i marts i samarbejde mel-
lem det danske formandskab og den danske delegation i
Europarådets parlamentariske forsamling.
Dansk indsats for fremme af LGBTI-rettigheder globalt: Uden-
rigsministeriet arbejder aktivt med at fremme LGBTI-rettig-
heder globalt. Det sker blandt andet bilateralt gennem de
danske ambassader og repræsentationer, som følger udvik-
lingen på LGBTI-området på landeniveau tæt, og som gen-
nem dialog med partnerlande og lokale og internationale ci-
vilsamfundsorganisationer arbejder for at fremme LGBTI-
personers rettigheder og vilkår. Der arbejdes også for at frem-
me LGBTI-rettigheder i multilateralt regi, herunder i FN’s 3.
udvalg, FN’s menneskerettighedsråd, OSCE og Europarådet,
og Danmark fortsætter sit aktive engagement i det europæi-
ske samarbejde på LGBTI-området.
GLOBAL LIGESTILLINGSINDSATS
Globalt er kvinder og pigers rettigheder og muligheder i
samfundet blevet styrket gennem de seneste år. Men der er
fortsat lang vej, før alle verdens kvinder og piger har ret at
bestemme over egen krop, deres liv og lige muligheder i sam-
fundet.
Aktiv dansk indsats for kvinders rettigheder og ligestilling globalt
FN’s 17 verdensmål danner rammen for den globale udvik-
lingsindsats frem til 2030. Med mål 5 om ligestilling er der
globalt en politisk vilje til at styrke ligestillingsindsatsen. Den
danske handlingsplan sætter rammen for opfølgningen på
verdensmålene på tværs af det danske samfund.
Trods den globale politiske vilje til at fremme ligestilling
og de seneste års fremskridt blandt andet i forhold til pigers
skolegang, er udfordringerne fortsat markante. Især i udvik-
lingslandene er der alt for mange kvinder, der udsættes for
diskrimination og vold, og kvinder som fastholdes i traditio-
nelle mønstre uden at kunne realisere deres potentialer.
Fakta
UNICEF (2014) Ending Child Marriage: Progress and Prospects.
UNFPA (2015) Girlhood, Not Motherhood: Preventing Adolescent Pregnancy.
UN Women (2015) Progress of the World’s Women 2015-2016.
McKinsey Global Institute (2015) The Power of Parity: How Advancing Women’s Equality Can Add $12 Trillion To Global Growth.
Udviklingsbistanden som løftestang for ligestilling
Den danske indsats er rettet mod at sikre lige rettigheder og
kvinders empowerment. Der er et særligt fokus på at fremme
kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder.
Det er afgørende for udviklingen, at kvinder og piger har ret
til at bestemme over deres egen krop og ret til at vælge, hvem
de vil have børn med, og hvor mange de vil have, samt at
vold mod kvinder bekæmpes. Samtidig er det vigtigt at arbej-
de målrettet med at sikre lige muligheder for deltagelse i det
5
ILGA Europe (2017) State Sponsored Homophobia - A World Survey of
Sexual Orientation Laws: Criminalisation, Protection and Recognition.
– Globalt bliver 15 millioner piger årligt gift, inden de er fyldt 18 år. Det er 28 piger i minuttet.
– Det skønnes, at 2 millioner piger hvert år bliver gravide, før de er fyldt 15 år.
– I store dele af Afrika og Asien er mere end 75 procent af de kvinder, der arbejder, beskæftigede uden for det formelle ar-
bejdsmarked.
– Undersøgelser viser, at øget ligestilling og kvinders aktive deltagelse på arbejdsmarkedet kan øge verdens BNP.
10
offentlige rum, på arbejdsmarkedet, i uddannelse og i beslut-
ningsprocesser.
Danmark vil internationalt fortsætte med at presse på for
at skabe yderligere fremdrift for ligestillingen globalt – pri-
mært i regi af Nordisk Ministerråd, EU, Europarådet og FN
samt gennem udviklingsbistanden. Samtidig kan Danmark
lære af andre landes erfaringer.
Indsatser:
Dansk formandskab for Europarådet: Ligestilling er et ud af fem
prioriterede områder under det danske formandskab af Euro-
parådet, som løber frem til maj. Danmark vil være vært for en
international konference i København, hvor Europarådets
nye ligestillingsstrategi lanceres. På konferencen sættes der
blandt andet fokus på kvinder i ledelse, kønsstereotyper samt
kvindelige migranter og flygtninge, og der inkluderes et
mandeperspektiv. Der vil endvidere i april blive afholdt en
dansk-islandsk »Barbershop event« i Strasbourg, hvor der er
fokus på mænd og ligestilling, og i FN i marts afholdes der en
side event med fokus på sexisme.
EU’s ligestillingstemaer: De bulgarske og østrigske for-
mandskaber vil sætte særligt fokus på kvinder og digitalise-
ring, herunder blandt unge. Det europæiske ligestillingsinsti-
tut EIGE udarbejder som led i dette en rapport om unge, lige-
stilling og digitalisering. Der arbejdes videre med Kommissi-
onens forslag til den europæiske søjle for sociale rettigheder,
heri indgår et forslag til »work life balance-direktiv« med
blandt andet forslag om øremærket orlov til fædre. Regerin-
gen støtter ligestilling på arbejdsmarkedet og i familierne,
men ønsker ikke øremærket orlov til fædre.
Nordisk Ministerråd: Det nordiske samarbejde vil under
svensk formandskab blandt andet sætte fokus på at fremme
mænds engagement i ligestillingsarbejdet med en internatio-
nal konference om mænd og ligestilling, herunder også
mænds vold mod kvinder, samt fokus på ligestilling og ar-
bejdsmarkedet.
FN’s Kvindekommissions samling – kvinders lige muligheder i
landdistrikter: Danmark vil arbejde aktivt for at sikre frem-
skridt i forhold til kvinders seksuelle og reproduktive sund-
hed og rettigheder samt kvinders økonomiske uafhængig-
hed, adgang til uddannelse og jobs. Danmark vil være vært
for en række side events, deltage i bilaterale møder og for-
handlinger.
Danmarks nationale handlingsplan for implementering af FN’s
sikkerhedsresolution 1325 om Kvinder, Fred og Sikkerhed: Hand-
lingsplanen har til formål at bidrage til at fremme fredelige,
fremgangsrige og retfærdige samfund med mere ligestilling
efter krig og konflikt. Den danske indsats sker ved en kombi-
nation af humanitære, militære og civile engagementer samt
gennem udviklingssamarbejdet. Inden for de geografiske og
tematiske områder foreligger der forskellige strategiske mål-
sætninger for ligestilling.
Fokus på ligestilling og kvinders rettigheder i udviklingsbistan-
den: Fremme af ligestilling mellem kønnene er et gennemgå-
ende element i alle aktiviteter i udviklingsbistanden, der byg-
ger på flerårige strategier og handlingsplaner. Danmark ar-
bejder i sin udviklingsbistand tværgående med ligestillings-
indsatser i prioritetslandene, i Mellemøsten og Nordafrika og
inden for rammerne af naboskabsprogrammet og i internatio-
nale organisationer. I danskfinansierede humanitære indsat-
ser indgår ligeledes ligestillings- og kvinderettighedsper-
spektiver med fokus på kvinder og pigers særlige sårbarhed i
humanitære kriser.
Status på initiativerne fra Perspektiv- og handlingsplan 2017
Hermed slutter redegørelsen.
Indsatsområde Antal initiativer Gennemført Igangsat Ikke gennemført
Rettigheder og frihed for den enkelte 11 6 5 0
Bedre udnyttelse af ressourcer og talenter 14 5 9 0
Global ligestillingsindsats 6 4 2 0
I alt 31 15 16 0