Fremsat den 27. februar 2018 af Trine Torp (SF) og Jacob Mark (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX21120

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/beslutningsforslag/B78/20171_B78_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 27. februar 2018 af Trine Torp (SF) og Jacob Mark (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om indførelse af princip om udtrapningsplan ved udskrivelse af psykofarmaka
    Folketinget pålægger regeringen at indføre et princip om
    en obligatorisk udtrapningsplan for medicinsk behandling,
    hver gang en patient i psykiatrien får udskrevet psykofarma-
    ka. Udtrapningsplanen skal samtidig fungere som et tilbud,
    der stilles til rådighed for patienter, så de til enhver tid kan
    få faglig hjælp til at trappe ud af medicinsk behandling, hvis
    og når de måtte ønske det. Forslagsstillerne foreslår, at prin-
    cippet etableres fra den 1. juli 2018.
    Beslutningsforslag nr. B 78 Folketinget 2017-18
    AX021120
    Bemærkninger til forslaget
    Dosisreducering eller hel udtrapning af psykofarmaka kan
    have store konsekvenser for patienten, hvis det ikke sker
    under ordnede forhold og i et sikkert og trygt miljø. Ned- og
    udtrapning af psykofarmaka fører ofte til abstinenssympto-
    mer i større eller mindre grad, og det er i den forbindelse
    helt centralt, at den enkelte patient kan få hjælp til at håndte-
    re symptomerne, og at der er støtteforanstaltninger klar i pa-
    tientens nærhed til at hjælpe og understøtte patienten. Det er
    på samme måde afgørende, at der er et tæt samarbejde mel-
    lem den enkelte patient og lægen, når udtrapningen skal på-
    begyndes. Dette kan i dag være udfordrende, fordi der ikke
    eksisterer klare og stringente regler for ned- og udtrapning i
    forbindelse med ordinering af psykofarmaka til patienter.
    Forslagsstillerne finder, at der i psykiatrien ofte lægges
    stor vægt på den biomedicinske behandlingstilgang og min-
    dre vægt på andre tilgange, som f.eks. den psykoterapeuti-
    ske behandlingstilgang. Dette kan i forskellige tilfælde være
    problematisk for patienters mulighed for behandling. Derfor
    ønsker forslagsstillerne at fremme en dagsorden, hvor der
    sættes større fokus på behandlingsmuligheder, der ikke nød-
    vendigvis indebærer psykofarmaka, og hvor der også lægges
    vægt på en tilgang, som i højere grad fokuserer på princip-
    per om patienters selvbestemmelse. Med udgangspunkt i en
    recoveryorienteret tilgang ønskes det med forslaget at frem-
    me, at behandlingen tager afsæt i det enkelte menneskes op-
    levelser, holdninger og selvbestemmelse, og at patientens
    egne ønsker og erfaringer har afgørende betydning for den
    fremadrettede behandling. Dette indebærer også patienters
    mulighed for at nedtrappe eller fuldstændigt at trappe ud af
    medicinsk behandling, hvis og når de måtte ønske det.
    Forslagsstillerne ønsker derfor, at der indføres et nyt prin-
    cip i forbindelse med udskrivning af psykofarmaka. For-
    slagsstillerne foreslår, at der altid ved udskrivelse af psyko-
    farmaka i psykiatrien skal medfølge en målrettet ned- eller
    udtrapningsplan for patientens medicinske behandling. Ind-
    holdet i en sådan plan vil altid blive fastlagt i et tæt samar-
    bejde mellem den enkelte patient og lægen. Det helt afgø-
    rende er, at patienten vil opnå en grundig viden om eventuel
    ned- eller udtrapning og samtidig også vil have drøftet ned-
    eller udtrapning med egen læge, inden påbegyndelsen af
    medicineringen. Forslagsstillerne finder, at dette vil sikre, at
    alle borgere uanset social og økonomisk baggrund kan få
    hjælp til udtrapning af psykofarmaka, hvis og når de måtte
    ønske det, og at denne udtrapning derfor også vil ske i et
    sikkert og fagligt miljø, hvor der er adgang til alternativer til
    medicinsk behandling.
    Det er forslagsstillernes vurdering, at forslaget vil føre til
    hurtigere udtrapning, hvilket vil give det offentlige en be-
    sparelse, herunder færre udgifter til psykofarmaka. Disse be-
    sparelser kan formentlig dække udgiften til at udarbejde
    ned- og udtrapningsplaner, men på kort sigt kan der dog væ-
    re tale om en merudgift. Den nærmere udformning samt fi-
    nansiering drøftes med de politiske partier, som måtte støtte
    forslaget. Forslagsstillerne ser gerne, at dette nye princip
    kommer til at virke så hurtigt som muligt til gavn for patien-
    ten. Derfor foreslås det, at princippet etableres fra den 1. juli
    2018.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Trine Torp (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af princip
    om udtrapningsplan ved udskrivelse af psykofarmaka.
    (Beslutningsforslag nr. B 78)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3