Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Brev til Forsvarsudvalget
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L155/bilag/1/1861004.pdf
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________ HOLMENS KANAL 9 TELEFON: 72 81 00 00 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35 1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 72 81 03 00 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200 Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg FORSVARSMINISTEREN 27. februar 2018 Hermed sendes kommenteret høringsoversigt og høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Center for Cybersikkerhed. Med venlig hilsen Claus Hjort Frederiksen Forsvarsudvalget 2017-18 L 155 Bilag 1 Offentligt
Kommenteret høringsoversigt
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L155/bilag/1/1861006.pdf
Februar 2018 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Center for Cybersikkerhed Et udkast til lovforslag om ændring af lov om Center for Cybersikkerhed har i perioden fra den 13. december 2017 til den 15. januar 2018 været sendt i høring hos: Advokatrådet, Amnesty International, Danske Advokater, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Indu- stri, Dansk Internet Forum (DIFO), DANSK IT, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommer- forening, DI ITEK, DKCERT, Domstolsstyrelsen, Institut for Menneskerettigheder, ISP Sikkerhedsfo- rum, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Justitia, KL, PROSA, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsi- denten for Østre Landsret, Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsman- den på Færøerne, Rådet for Digital Sikkerhed, samtlige byretspræsidenter, Teleindustrien (TI) og Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Forsvarsministeriet har modtaget høringssvar fra Advokatrådet, Datatilsynet, Det Grønlandske Selv- styre, Færøernes Landstyre, Institut for Menneskerettigheder, IT-Politisk Forening, KL, Præsidenten for Københavns Byret på vegne af byretspræsidenterne, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsiden- ten for Østre Landsret, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne og Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Nedenfor gennemgås og kommenteres de væsentligste bemærkninger fra de hørte parter. For- svarsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført med kursiv. Det Grønlandske Selvstyre, Færøernes Landstyre, KL, Præsidenten for Københavns Byret på vegne af byretspræsidenterne, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Rigsom- budsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne og Tilsynet med Efterretningstjenesterne har ikke bemærkninger til lovforslaget. 1. Videreførelse af gældende ret Advokatrådet finder det uhensigtsmæssigt, at Center for Cybersikkerheds behandling af personop- lysninger videreføres uændret, selvom der kommer nye databeskyttelsesregler, og persondataloven Forsvarsudvalget 2017-18 L 155 Bilag 1 Offentligt Side 2/4 ophæves. Advokatrådet anfører, at en sådan ordning kan skabe usikkerhed om retstilstanden, når reglerne skal administreres i overensstemmelse med en ophævet lov. Advokatrådet finder endvide- re, at ordningen forekommer ubegrundet og at der er risiko for, at der ikke på sigt i tilstrækkelig grad vil kunne tages højde for den teknologiske udvikling, idet der skal administreres i henhold til ældre praksis, der ikke er opdateret. Lovforslaget indebærer, at gældende ret i videst muligt omfang videreføres. Bestemmelserne i kapi- tel 6 i lov om Center for Cybersikkerhed vedrører centerets behandling af personoplysninger og er baseret på den nuværende persondatalov. Lovforslaget indebærer derfor, at bestemmelserne forst- sat vil skulle fortolkes i overensstemmelse med forarbejder og praksis efter persondataloven. Be- stemmelserne vil dermed ikke skulle fortolkes i lyset af reglerne i databeskyttelsesforordningen, den nye databeskyttelseslov samt fremtidig praksis herom. Den nuværende regulering af Center for Cybersikkerheds behandling af personoplysninger er et re- sultat af grundige overvejelser, som blev foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af lov om Center for Cybersikkerhed. I den forbindelse blev der foretaget en afvejning af på den ene side hensynet til de særlige forhold, der gør sig gældende for Center for Cybersikkerheds virksomhed, og på den an- den side hensynet til at sikre et højt beskyttelsesniveau i forhold til behandlingen af personoplysnin- ger. De kommende ændringer i databeskyttelsesreguleringen fører ikke til en ændret vurdering her- af, hvilket også skal ses i lyset af, at ordningen i de seneste år har vist sig at være hensigtsmæssig og velfungerende. 2. Placeringen af civile opgaver under Forsvarets Efterretningstjeneste Institut for Menneskerettigheder har ingen bemærkninger til konsekvensrettelserne, men fremhæver det principielt problematiske i, at centrale civile samfundsstrukturer varetages af Forsvarets Efterret- ningstjeneste med de begrænsninger, det giver i forhold til indsigt og databeskyttelseskrav. Lovforslaget indebærer en videreførelse af gældende ret, og der sker ikke med lovforslaget en æn- dring af de opgaver, som Center for Cybersikkerhed varetager. I forhold til baggrunden for den nu- værende ordning henvises til bemærkningerne til det oprindelige forslag til lov om Center for Cyber- sikkerhed (lovforslag nr. L 192, Folketinget 2013-14, fremsat den 2. maj 2014). 3. Korrekt implementering IT-Politisk Forening finder ikke, at undtagelsen af efterretningstjenesterne, herunder Center for Cy- bersikkerhed, fra databeskyttelsesreglerne er en korrekt gennemførelse af de supplerende bestem- melser til databeskyttelsesforordningen, idet samtlige aktiviteter hos Center for Cybersikkerhed ikke kan siges at falde uden for EU-retten. Det gælder ikke mindst, hvis centeret får opgaver i forbindelse med implementeringen af direktiv om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (NIS-direktivet). Side 3/4 Da Center for Cybersikkerhed er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste, følger det af persondata- lovens § 2, stk. 10, at persondataloven ikke gælder for centeret. Behandlingen af personoplysninger vil heller ikke blive omfattet af databeskyttelsesforordningen og den nye databeskyttelseslov. Dette følger af databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 2, litra a, og af § 3, stk. 2, i den foreslåede nye databeskyttelseslov. Anvendelsesområdet for databeskyttelsesforordningen og den kommende databeskyttelseslov, her- under at efterretningstjenesterne er undtaget fra databeskyttelsesreguleringen, er nærmere beskre- vet i bemærkningerne til den foreslåede databeskyttelseslov. Der henvises i den forbindelse til punkt 2.1.3.1 i de almindelige bemærkninger til den foreslåede databeskyttelseslov (lovforslag nr. L 68, Folketinget 2017-18, fremsat den 25. oktober 2017). Med den foreslåede ændring af § 8, stk. 2, i lov om Center for Cybersikkerhed, vil forsvarsministeren kunne bestemme, at dele af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven skal finde an- vendelse på centerets behandling af anmodninger om tilslutning til netsikkerhedstjenesten, centerets virksomhed som myndighed for informationssikkerhed og beredskab på teleområdet og centerets personalesager. Det fremgår af bemærkningen til den foreslåede bestemmelse, at det tillige vil være tilfældet for myndighedsopgaver vedrørende informationssikkerhed, som Center for Cybersikkerhed måtte blive tillagt som led i implementeringen af NIS-direktivet. 4. Videregivelse af personoplysninger til Center for Cybersikkerhed Datatilsynet og IT-Politisk Forening bemærker, at videregivelse af personoplysninger til Center for Cybersikkerhed efter lovens forventede ikrafttræden den 25. maj 2018 kræver en egentlig hjemmel i databeskyttelsesforordningen eller i national lov. IT-Politisk Forening anfører endvidere, at det efter foreningens opfattelse er tvivlsomt, om behandlingsgrundlaget for videregivelse kan udstrækkes til specielt systematisk videregivelse af trafik- og pakkedata til Center for Cybersikkerhed, når der ikke er sikkerhed for, at den videre behandling hos centeret sker i overensstemmelse med databeskyttel- sesforordningen. Som det fremgår af det oprindelige forslag til lov om Center for Cybersikkerhed (lovforslag nr. L 192, Folketinget 2013-14, fremsat den 2. maj 2014) er videregivelse af personoplysninger til Center for Cybersikkerhed omfattet af persondataloven, uanset at der i sådanne tilfælde er tale om en behand- ling, som foretages af en efterretningstjeneste. Ligeledes vil videregivelse af personoplysninger til Center for Cybersikkerhed efter den 25. maj 2018 være omfattet af databeskyttelsesforordningen og den kommende databeskyttelseslov, hvorefter der skal foreligge hjemmel i forordningen eller i national lov. En sådan hjemmel vil eksempelvis kunne findes i databeskyttelsesforordningens artikel 6 om lovlig behandling af personoplysninger og artikel 9 om forbud mod behandling af særlige kategorier af personoplysninger. Det bemærkes i den forbin- delse, at det af databeskyttelsesforordningens præambelbetragtning 49 fremgår, at behandling af personoplysninger i det omfang, det er strengt nødvendigt og forholdsmæssigt for at sikre net- og informationssikkerheden, der foretages af eksempelvis offentlige myndigheder, Computer Emergency Side 4/4 Response Teams (CERT’er) eller Computer Security Incident Response Teams (CSIRT’er), udgør en legitim interesse for den berørte dataansvarlige.