2. udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    L99

    https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L99/bilag/9/1860547.pdf

    Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 0. februar 2018
    2. udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af sundhedsloven
    (Øget selvbestemmelse for patienter i forhold til fravalg af behandling, herunder oprettelse af en
    behandlingstestamenteordning)
    [af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby)]
    1. Ændringsforslag
    Sundhedsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lov‐
    forslaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2017 og var
    til 1. behandling den 24. november 2017. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og
    Ældreudvalget.
    Møder
    [Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. ]
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og sundhedsministeren sendte den 8. septem‐
    ber 2017 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del – bilag
    459 (folketingsåret 2016-17). Den 15. november 2017 send‐
    te sundhedsministeren de indkomne høringssvar og et notat
    herom til udvalget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
    skriftlige henvendelser fra:
    Krista Lejbølle Eskesen, Herning,
    Hans Holmsgaard m.fl. og
    Kristendemokraterne.
    Sundhedsministeren har over for udvalget kommenteret
    de skriftlige henvendelser til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 3 spørgsmål til sundhedsministeren til
    skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    [Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de
    stillede ændringsforslag. ]
    [Udvalget] bemærker, at patientens autonomi og selvbe‐
    stemmelsesret er helt fundamentale principper i sundheds‐
    væsenet.
    Dette blev også understreget af partierne (S, DF, V, LA,
    ALT, RV, SF og K), som stemte for vedtagelsen af lov nr.
    655 af 8. juni 2017 om anvendelse af tvang ved somatisk be‐
    handling af varigt inhabile (lovforslag nr. L 185), da det – i
    kølvandet på vedtagelsen af denne lov – blev fremhævet, at
    der skulle tages initiativ til at øge selvbestemmelsen for pa‐
    tienter i forhold til fravalg af behandling, jf. betænkning til
    lovforslag L 185, afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget
    den 30. maj 2017.
    Partierne tilkendegav således, at det var afgørende, at der
    – sideløbende med etableringen af den lovgivningsmæssige
    ramme for anvendelse af tvang ved somatisk behandling af
    varigt inhabile – skulle arbejdes med at styrke patienters
    selvbestemmelsesret inden for sundhedsvæsenet, jf. enighe‐
    den herom blandt regeringen og satspuljepartierne i forbin‐
    delse med forhandlingerne om den nationale demenshand‐
    lingsplan.
    Partierne fremhævede ligeledes deres enighed om, at pa‐
    tienter skal have øgede muligheder for at tilkendegive øn‐
    sker om fravalg af behandling, herunder livsforlængende be‐
    handling, ligesom partierne tilkendegav, at patienter – mens
    Til lovforslag nr. L 99 Folketinget 2017-18
    Journalnummer
    DokumentId
    Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
    L 99 Bilag 9
    Offentligt
    de er habile – skal kunne fravælge, at der kan anvendes
    tvang efter den nye lov om anvendelse af tvang ved soma‐
    tisk behandling af varigt inhabile, hvis patienten en dag måt‐
    te blive varigt inhabil.
    Med den politiske aftale af 6. september 2017 indgået
    mellem regeringen og alle Folketingets partier om palliativ
    sedering og øget selvbestemmelse for patienter i forhold til
    fravalg af behandling, herunder livsforlængende behandling,
    blev enigheden om at styrke patienters muligheder for fra‐
    valg af behandling yderligere cementeret.
    Med det foreliggende lovforslag etableres det lovgiv‐
    ningsmæssige fundament for de elementer i aftalen, som
    styrker patientens selvbestemmelsesret i forhold til fravalg
    af behandling.
    Det gælder for det første retten til – som habil og ikke-
    uafvendeligt døende patient – i en aktuel behandlingssituati‐
    on at fravælge en livsforlængende behandling. Det vil med
    lovforslaget og en planlagt ændring af de faglige vejlednin‐
    ger blive slået fast, at en sådan patient i en aktuel behand‐
    lingssituation på fyldestgørende informeret grundlag altid
    kan kræve en allerede påbegyndt livsnødvendig behandling
    afbrudt – også selvom det betyder, at patienten umiddelbart
    efter afbrydelsen af behandlingen afgår ved døden. Det slås
    samtidig fast, at en afbrydelse af behandlingen ikke vil være
    en overtrædelse af straffelovens drabsbestemmelser, selvom
    patienten umiddelbart efter afbrydelsen af behandlingen af‐
    går ved døden.
    Udvalget finder det særdeles tilfredsstillende, at det vil
    betyde, at alle habile personer – uanset diagnose og hel‐
    bredstilstand – kan afvise, at en behandling indledes, lige‐
    som patienten kan forlange en igangværende behandling
    bragt til ophør, uanset om dette betyder, at patienten derved
    afgår ved døden. At der samtidig skabes klarhed om forhol‐
    det til straffelovens drabsbestemmelser for de sundhedsper‐
    soner, som måtte blive bedt om at afbryde en behandling, er
    efter udvalgets opfattelse ligeledes særdeles positivt.
    Udvalget skal fremhæve, at det findes relevant, at der
    med lovforslaget etableres en mulighed for, at sundhedsper‐
    soner ikke er forpligtet til at afbryde en behandling af en ha‐
    bil og ikke-uafvendeligt døende patient, hvis dette måtte
    stride imod den pågældendes etiske opfattelse af sundheds‐
    personers forpligtelse til at udvise omhu og samvittigheds‐
    fuldhed. Udvalget understreger i den forbindelse vigtighe‐
    den af, at en sådan sundhedsperson efter forslaget i givet
    fald vil være forpligtet til at henvise patienten til en sund‐
    hedsperson, som kan efterkomme patientens selvbestemmel‐
    se.
    Udvalget er opmærksomt på, at høringsparter har påpeget
    vigtigheden af, at der sikres en fyldestgørende information
    og støtte til en patient i forbindelse med beslutninger om fra‐
    valg af livsforlængende behandling, og at man kunne over‐
    veje at fastsætte en aldersgrænse eller indføre betænknings‐
    tid, ligesom det er påpeget, at der bør sikres en grundig vur‐
    dering af patientens habilitet.
    Udvalget noterer sig derfor med tilfredshed, at regeringen
    i bemærkningerne til lovforslaget har fremhævet, at det vil
    være naturligt, at lægen i en sådan situation indgående spør‐
    ger til baggrunden for patientens ønske, og at lægen sikrer
    sig, at patienten har fået relevant information om sin tilstand
    og konsekvenserne ved en afbrydelse af behandlingen. Det
    fremgår ligeledes af lovforslaget, at det efter omstændighe‐
    derne vil kunne være relevant at inddrage andre sundheds‐
    personer i dialogen med patienten, give patienten betænk‐
    ningstid, inddrage patientens pårørende (særligt – men ikke
    udelukkende – hvis patienten er under 18 år) eller foretage
    andre tiltag, der kan bidrage til at sikre, at patienten har for‐
    stået og kan overskue konsekvenserne af sin anmodning.
    Med dette in mente finder udvalget det væsentligt at un‐
    derstrege, at patientens selvbestemmelse i forhold til fravalg
    af livsforlængende behandling vejer tungest.
    Lovforslaget etablerer derudover en behandlingstesta‐
    menteordning, som er en udbygning af livstestamenteord‐
    ningen, og som giver patienter mulighed for – i forhold til
    eventuelle fremtidige behandlingssituationer – i et behand‐
    lingstestamente at tilkendegive ønsker om hhv. fravalg af
    livsforlængende behandling i tre specifikke situationer,
    hvoraf den ene er ny, og et ønske om fravalg af behandling
    omfattet af lov om anvendelse af tvang ved somatisk be‐
    handling af varigt inhabile.
    Et behandlingstestamente får kun betydning, hvis en pa‐
    tient måtte komme i en situation, hvor den pågældende er
    ude af stand til at udøve sin selvbestemmelse i en konkret si‐
    tuation, som er omfattet af behandlingstestamentet. En habil
    patients beslutning vil med andre ord altid gå forud for en
    eventuel tilkendegivelse i et behandlingstestamente, der så‐
    ledes først vil kunne få betydning, hvis patienten ikke i si‐
    tuationen selv kan udtrykke sine ønsker.
    Alle tilkendegivelser i et behandlingstestamente vil være
    bindende for sundhedspersonen, som således skal respektere
    patientens ønsker og dermed undlade at indlede eller fort‐
    sætte behandling.
    En patient vil dog kunne beslutte i et behandlingstesta‐
    mente at give sine pårørende, værge eller fremtidsfuldmæg‐
    tig det afgørende ord i forhold til fravalg af tvangsmæssig
    somatisk behandling som varigt inhabil og fravalg af livsfor‐
    længende behandling som ikke-uafvendeligt døende.
    Udvalget er opmærksomt på, at en række høringsparter
    har udtalt sig kritisk om det forhold, at man som patient ved
    oprettelse af et behandlingstestamente skal kunne fravælge
    behandling i medfør af lov om anvendelse af tvang ved so‐
    matisk behandling af varigt inhabile.
    Høringsparterne finder bl.a., at det vil stride imod formå‐
    let med lov om anvendelse af tvang ved somatisk behand‐
    ling af varigt inhabile, dvs. at drage omsorg for den varigt
    inhabile og ikke udsætte ham eller hende for unødig smerte
    og lidelse. Det er ligeledes blevet påpeget, at det forhold, at
    tilkendegivelser i et behandlingstestamente er bindende for
    sundhedspersonen, vil kunne få uønskede konsekvenser,
    herunder også fordi man, efter at man er blevet inhabil, ikke
    har mulighed for at ændre sit valg i et behandlingstestamen‐
    te.
    Udvalget støtter formålet med lovforslaget, som er at
    styrke patientens selvbestemmelsesret i forhold til fravalg af
    behandling. Det gælder også fravalg af tvangsmæssig soma‐
    tisk behandling som varigt inhabil.
    2
    Udvalget fremhæver i den forbindelse det element i lov‐
    forslaget, der giver en patient mulighed for at give sine på‐
    rørende, værge eller fremtidsfuldmægtig det afgørende ord.
    Ved udnyttelse af denne nyskabelse – som ikke findes i
    dag i livstestamenteordningen, men som kendes fra organ‐
    donationsområdet – vil man derfor som patient kunne over‐
    lade det til en person, som man har tillid til, at sikre, at ens
    beslutning om fravalg af tvangsmæssig behandling kun ef‐
    fektueres i det omfang, som man har ønsket.
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
    tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
    med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
    at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be‐
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af sundhedsministeren, [tiltrådt af udvalget:]
    Til titlen
    1) I titlen indsættes efter »sundhedsloven« »og lov om an‐
    vendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabi‐
    le«.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
    Ny paragraf
    2) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
    »§ 01
    I lov nr. 655 af 8. juni 2017 om anvendelse af tvang ved
    somatisk behandling af varigt inhabile fortages følgende
    ændring:
    1. I § 5, stk. 4, indsættes efter »livstestamente«: »eller be‐
    handlingstestamente«.«
    [Konsekvens som følge af den forslåede behandlingstesta‐
    menteordning]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Som konsekvens af ændringsforslag nr. 2, hvorved der
    foreslås en ændring af lov om anvendelse af tvang ved so‐
    matisk behandling af varigt inhabile, foreslås en ændring af
    lovforslagets titel.
    Med den foreslåede ændring vil det fremgå, at der med
    lovforslaget både foreslås ændringer af sundhedsloven og
    lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af va‐
    rigt inhabile.
    Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsfor‐
    slag nr. 2.
    Til nr. 2
    Det følger af § 5, stk. 4, i lov om anvendelse af tvang ved
    somatisk behandling af varigt inhabile, at beslutninger om
    tvangsbehandling efter denne lovs § 4 skal overholde tilken‐
    degivelser i patientens livstestamente.
    Ved en vedtagelse af lovforslag nr. L 99 om ændring af
    sundhedsloven (Øget selvbestemmelse for patienter i for‐
    hold til fravalg af behandling, herunder oprettelse af en be‐
    handlingstestamenteordning) vil den nuværende livstesta‐
    menteordning den 1. januar 2019 blive omlagt til en behand‐
    lingstestamenteordning.
    Livstestamenter, som er oprettet inden den 1. januar
    2019, vil dog fortsat være gyldige.
    Det foreslås på den baggrund, at det anføres i § 5, stk. 4, i
    lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af va‐
    rigt inhabile, at beslutninger om tvangsbehandling efter § 4
    skal overholde tilkendegivelser i patientens livstestamente
    eller behandlingstestamente, jf. sundhedslovens § 26.
    Den foreslåede ændring vil indebære, at beslutninger om
    tvangsbehandling skal overholde patientens tilkendegivel‐
    ser, uanset om disse er tilkendegivet i et livstestamente eller
    i et behandlingstestamente.
    Liselott Blixt (DF) fmd. Karin Nødgaard (DF) Karina Adsbøl (DF) Susanne Eilersen (DF) Jeppe Jakobsen (DF)
    Jan Erik Messmann (DF) Jane Heitmann (V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Andersen (V) Mads Fuglede (V)
    Marianne Bredal (V) Jacob Jensen (V) Laura Lindahl (LA) May-Britt Kattrup (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF)
    Astrid Krag (S) Flemming Møller Mortensen (S) Erik Christensen (S) Julie Skovsby (S) nfmd. Karin Gaardsted (S)
    Claus Larsen-Jensen (S) Yildiz Akdogan (S) Stine Brix (EL) Finn Sørensen (EL) Pernille Schnoor (ALT) Torsten Gejl (ALT)
    Marlene Borst Hansen (RV) Kirsten Normann Andersen (SF) Trine Torp (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46 Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    3
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    4
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 99
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
    2 Henvendelse af 3/11-17 fra Hans Holmsgaard m.fl.
    3 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    4 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    5 Henvendelse af 3/1-18 fra Kristendemokraterne
    6 Henvendelse af 22/1-18 fra Krista Lejbølle Eskesen, Herning
    7 Ændringsforslag fra sundhedsministeren
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 99
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/11-17 fra Hans Holms‐
    gaard m.fl., til sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
    2 Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/1-18 fra Kristendemokra‐
    terne, til sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
    3 Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/1-18 fra Krista Lejbølle
    Eskesen, Herning, til sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
    5