Fremsat den 23. februar 2018 af Peter Kofod Poulsen (DF), Lise Bech (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Peter Skaarup (DF) og Hans Kristian Skibby (DF)

Fremsat den 23. februar 2018 af Peter Kofod Poulsen (DF), Lise Bech (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Peter Skaarup (DF) og Hans Kristian Skibby (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af straffelovens racismeparagraf
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af inde-
værende folketingssamling at fremsætte forslag til lov om
ændring af straffelovens § 266 b, der får den virkning, at der
fremover udelukkende kan dømmes efter denne bestemmel-
se, såfremt der er tale om ytringer, der klart og utvetydigt
opfordrer til had mod en bestemt befolkningsgruppe på bag-
grund af race, nationalitet, etnicitet, seksuel orientering eller
religion, og som risikerer at forstyrre den offentlige orden.
Beslutningsforslag nr. B 76 Folketinget 2017-18
AX021112
Bemærkninger til forslaget
Formålet med nærværende forslag er at få ændret straffe-
lovens § 266 b, også kendt som racismeparagraffen, så der
fremover kun kan dømmes efter denne bestemmelse, hvis
der er tale om ytringer, der klart og utvetydigt opfordrer til
had mod en bestemt befolkningsgruppe på baggrund af race,
nationalitet, etnicitet, seksuel orientering eller religion, og
som risikerer at forstyrre den offentlige orden. Der er noget,
der tyder på, at der i løbet af de seneste 2 år er gået inflation
brugen af racismeparagraffen. En undersøgelse foretaget af
Jyllands-Posten har for nyligt vist, at straffelovens § 266 b
bruges mere end tidligere. I 2015 blev 11 personer dømt ef-
ter bestemmelsen. Ifølge avisen var dette tal nogenlunde på
niveau med tidligere år. I 2016 steg antallet til 20, og i løbet
af første halvdel af 2017 er 11 personer blevet dømt efter
bestemmelsen, jf. artiklen »Flere dømmes for racisme:
Domme fordoblet på to år« fra jyllands-posten.dk den 1. au-
gust 2017.
Hvis dette fortsætter, vil antallet af sager i 2017 nå op om-
kring 20. Der er således tale om en fordobling af sager på
meget kort tid, hvilket indikerer, at ytringsfriheden er under
stærkt pres. Dette beslutningsforslag har til formål at ind-
snævre racismeparagraffens anvendelsesområde, så man i
højere grad freder den offentlige debat. Jurist og direktør i
tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, har foreslået en af-
grænsning af bestemmelsens anvendelsesområde. Han hen-
viser til en rammeafgørelse i EU, der lægger op til, at man
kan knytte hadefulde ytringer til forstyrrelse af den offentli-
ge orden (ibid).
Nærværende forslag adskiller sig således fra den nuværen-
de retstilstand ved at foreslå, at racismeparagraffen kun kan
finde anvendelse, når der er tale om ytringer, der kan for-
styrre den offentlige orden.
Siden § 266 b blev indført i straffeloven i 1971, har be-
stemmelsen været anfægtet og omdiskuteret. Forslagsstiller-
ne vil gøre opmærksom på, at FN-konventionen om afskaf-
felse af alle former for racediskrimination, som blev vedta-
get i 1965, og som var årsag til indførelsen af § 266 b i straf-
feloven, blev vedtaget med stemmer fra ufrie og autoritære
stater som eksempelvis Sovjetunionen, Cuba og Pakistan,
mens demokratiske lande som Danmark, Storbritannien,
Sverige, Norge, Holland, Canada og USA stemte nej for net-
op at beskytte ytringsfriheden. Straffelovens § 266 b har
med sit forbud mod forhånelse og nedværdigelse skabt et in-
strument, der let kan misbruges til at forfølge og straffe per-
soner, der egentligt er beskyttet af grundlovens § 77, for de-
res politiske holdninger.
Udviklingen siden 1971 har understreget og bekræftet dis-
se betænkeligheder. Den offentlige debat her i landet – det
vigtigste af alt i et demokratisk retssamfund – har lidt under,
at det blev muligt at mistænkeliggøre og retsforfølge dem,
hvis synspunkter og »tone« faldt deres modstandere for bry-
stet. Gang på gang har debatten været vanskeliggjort, og
sandheder og meninger har ikke kunne ytres eller hævdes,
hvis modstandere i den offentlige debat havde held til at
stemple udtalelserne som hatespeech. Det forekommer for-
slagsstillerne uværdigt og uacceptabelt, at tonen skal være
vigtigere end sagen og straffeloven af større betydning end
en fri og tilbundsgående debat om offentlige anliggender.
Straffelovens § 266 b forhindrer en fri debat om religioners
indhold og indflydelse på individer såvel som grupper. Be-
stemmelsen udelukker, at visse faktuelle betragtninger kan
fremføres offentligt. Straffelovens § 266 b forhindrer med
andre ord betragtninger om reelle forhold i at blive fremsat i
samfundsdebatten. Bestemmelsen er dermed i vejen for, at
befolkningen kan udtrykke en fri kritik vedrørende sociale
og politiske problemer. Resultatet bliver derfor, at ytrings-
friheden undergraves, hvormed nogle borgere har mulighed
for at søge andre borgere straffet for deres opfattelse og un-
dertrykke samfundsdebatten.
I folketingssamlingen 2013-14 fremsatte forslagsstillerne
sammen med Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti beslutningsforslag nr. B 106 om kortlægning af
fordele og ulemper ved en ophævelse af racismeparagraffen.
Der henvises til www.folketingstidende. Folketingstidende
2013-14, sektion A, B 106 som fremsat, sektion B, betænk-
ning over B 106, og sektion F, møde 96 kl. 17.27 og møde
99 kl. 10.24. Forslaget blev forkastet ved 2. behandling. Ju-
stitsministeren annoncerede i sommeren 2017, at en kom-
mende straffelovskommission skal se på straffelovens § 266
b, bl.a. for at undersøge, hvorfor der er sket en stigning i an-
tallet af sager, og om bestemmelsen anvendes, som den skal.
Forslagsstillerne ser helst, at straffelovens § 266 b helt af-
skaffes. Men bestemmelsen kan efter skiftende regeringers
opfattelse ikke ophæves uden at bringe Danmark i strid med
internationale forpligtelser. Nærværende forslag er efter for-
slagsstillernes opfattelse på ingen måde i strid med hverken
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller andre
internationale forpligtelser. Det er forslagsstillernes klare
opfattelse, at § 266 b i den grad er med til at indskrænke den
offentlige debat, men vi erkender også, at der ikke er flertal
for at afskaffe den på nuværende tidspunkt. Forslagsstillerne
vil minde alle folkevalgte om, at de er valgt til at varetage
demokratiets interesser og ikke til at tage friheden fra be-
folkningen. En fri og åben debat er selve kernen i folkestyret
og bør altid hjælpes og forstærkes af loven, der derved sik-
rer friheden og fornuften mod overgreb. Med vedtagelse af
indeværende forslag vil bestemmelsen fortsat eksistere, men
det meste af den offentlige debat vil i højere grad end nu
være fredet.
2
Skriftlig fremsættelse
Peter Kofod Poulsen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ændring af
straffelovens racismeparagraf.
(Beslutningsforslag nr. B 76)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3