L 115 - svar på spm. 3, om det er muligt i lovteksten at anføre, hvad retten i sanktionsmæssig henseende ”skal” gøre, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for blufærdighedskrænkelse
og digitale sexkrænkelser) (L 115), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 8. februar 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Preben Bang Henriksen (V).
Søren Pape Poulsen
/
Ketilbjørn Hertz
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 22. februar 2018
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Christian Nikolaj Søberg
Sagsnr.: 2018-0037-0016
Dok.: 655019
Retsudvalget 2017-18
L 115 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for blufærdigheds-
krænkelse og digitale sexkrænkelser) (L 115):
”Ministeren bedes oplyse, om det er muligt i lovteksten at an-
føre, hvad retten i sanktionsmæssig henseende ”skal” gøre jf.
DF´s ændringsforslag, eller om denne sanktionsmulighed for-
drer en særskilt påstand herom fra anklagemyndigheden, og i
tilfælde af en sådan påstand fra anklagemyndigheden – er retten
da bundet heraf ved den foreslåede tekst?”
Svar:
1. Justitsministeriet har forstået spørgsmålet sådan, at ministeriet bedes
kommentere ændringsforslag nr. 1, som DF har udarbejdet i forbindelse med
Retsudvalgets behandling af lovforslaget, jf. L 115 – bilag 7.
Det fremgår af ændringsforslaget, at der i straffelovens § 232 som 2. pkt.
skal indsættes følgende:
”Den der straffes med bøde skal ligeledes gennemgå et behand-
lingsforløb, der tager sigte på at stoppe den adfærd, der ligger til
grund for blufærdighedskrænkelsen.”
Af bemærkningerne til ændringsforslaget fremgår bl.a., at ”de mennesker,
der er blottere, behøver behandling så risikoen for at pågældende person
atter gør sig skyld i blotteri begrænses”.
2. Efter Justitsministeriets opfattelse er det uklart, om ændringsforslaget
fastsætter en lovbestemt retsfølge af, at en person straffes med bøde for
overtrædelse af straffelovens § 232, eller om det er hensigten, at retten ved
dommen eller i forbindelse med en indenretlig bødevedtagelse skal træffe
bestemmelse om, at vedkommende skal gennemgå et behandlingsforløb.
Det er dermed også uklart, om ændringsforslaget vil indebære, at anklage-
myndigheden i forbindelse med en straffesag om overtrædelse af straffelo-
vens § 232 vil skulle nedlægge påstand om, at den pågældende skal gen-
nemgå et behandlingsforløb. Det er endvidere uklart, hvordan der skal for-
holdes i forbindelse med en udenretlig bødevedtagelse.
Efter Justitsministeriets opfattelse er det endvidere uklart, hvilken behand-
ling en gerningsmand, som straffes med bøde for overtrædelse af straffelo-
vens § 232, i henhold til ændringsforslaget skal gennemgå, hvem der skal
3
forestå behandlingen, hvor den skal foregå, herunder om en sådan behand-
ling skal foregå f.eks. hos private behandlere, på et hospital eller i en særlig
institution mv., og hvor længe behandlingen skal vare. Det er ligeledes
uklart, om der i den forbindelse skal være knyttet en sanktion til, at ger-
ningsmanden ikke gennemgår et behandlingsforløb, og i givet fald hvilken
sanktion der skal være knyttet hertil.
Det fremgår heller ikke, hvem der skal betale for behandlingsforløbet.
Samlet set er der efter Justitsministeriets opfattelse så stor tvivl om, hvad
ændringsforslaget indebærer, at det allerede af den grund ikke bør gennem-
føres.
3. Hertil kommer nogle mere grundlæggende spørgsmål, som ikke angår
ændringsforslagets tekniske udformning, men grundlaget for og i givet fald
indholdet af en ordning med pålæg om behandling til personer, der straffes
med bøde for blufærdighedskrænkelse.
Justitsministeriet er således ikke bekendt med, om der findes relevante be-
handlingstilbud til sådanne personer. Det vil også skulle overvejes, om et
pålæg om sådan behandling vil stå i rimeligt forhold til en lovovertrædelse,
som straffes med bøde. Endvidere vil der skulle tages stilling til, om der i
givet fald i alle tilfælde skal gives pålæg om behandling, eller om det skal
bero på en konkret vurdering, samt om et pålæg om behandling skal have
samme indhold i alle tilfælde eller skal udformes individuelt. Det vil også
skulle afklares, hvilken myndighed der skal føre tilsyn med, at pålæg om
behandling opfyldes, og hvad sanktionen skal være ved manglende opfyl-
delse af et pålæg om behandling. Endelig er der behov for at afklare de øko-
nomiske og administrative konsekvenser af at indføre en ordning med pålæg
om behandling til personer, der straffes med bøde for blufærdighedskræn-
kelse.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil det på den anførte baggrund være
uhensigtsmæssigt at søge en ordning med pålæg om behandling gennemført
i forbindelse med nærværende lovforslag.