Høringsnotat og høringsvar fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Tilhører sager:

Aktører:


Oversendelsesbrev til MOF vedr#12546058#1#12546041=236}

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L151/bilag/1/1859417.pdf

22. februar 2018
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringsnotat samt høringssvar
vedrørende lovforslag om ændring af fiskeriloven (Opfølgning på
”Fiskeripakken”, Bierhvervsfiskernævnets sammensætning m.v.)
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 151 Bilag 1
Offentligt


Høringsnotat uden myndighedssvar

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L151/bilag/1/1859418.pdf

Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
Høringsnotat 2017-46081/3006272 Fiskeripolitisk Kontor
(FPK)
04-02-2018
Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til lovforslag
om ændring af fiskeriloven (Opfølgning på ”Fiskeripakken”,
Bierhvervsfiskernævnets sammensætning og forenklinger)
Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven har været i offentlig
høring fra den 12. december 2017 til den 12. januar 2018.
”Fiskeripakken”, jf. ”Beretning om en Vækst- og Udviklingspakke for
dansk fiskeri”, som blev afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget, den 7.
december 2016, og tiltrådt af regeringen, er baggrund for forslaget om, at
”frivillige foreninger” i begrænset omfang skal kunne drive selvstændigt
erhvervsmæssigt fiskeri med henblik på at skabe opmærksomhed omkring
det lokale kystfiskeri.
Som led i den politiske aftale mellem Folketingets partier af 16. november
2017 om indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri er det endvidere
besluttet at stramme bestemmelserne i fiskeriloven om muligheden for at
blive genregistreret som erhvervsfisker således, at reglen kun finder
anvendelse på fiskere, der aktivt i en periode frasiger sig A-status for at
kunne blive genregistreret senere.
Herudover blev det aftalt at stramme fiskeriloven således, at en hel eller
delvis overtagelse af fiskeribedrift ved arv eller ved hensidden i uskiftet bo
kun kan ske til en efterlevende ægtefælle, en samlever gennem mindst to
år eller børn i første led.
Ud over enkelte forenklinger indeholder lovforslaget endvidere et forslag
om opdatering af lovbestemmelsen om Bierhvervsfiskernævnets
sammensætning, således at denne kan tilpasses med udviklingen gennem
tiden og dermed repræsentere aktuelle interesseorganisationer.
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 151 Bilag 1
Offentligt
2
Lovforslaget har været til høring hos følgende organisationer:
3F-Transportgruppen, Advokatsamfundet, Arbejdsbevægelsens
Erhvervsråd, Atlantic Shipping, Brancheforeningen Dansk
Skaldyrsopdræt, Danish Seafood Association, Danmarks Fiskehandlere,
Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Pelagiske Producentorganisation,
Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk
Akvakultur, Dansk Amatørfiskeriforening, Dansk Erhverv, Dansk
Fritidsfiskerforbund, Dansk Kystfiskerforbund, Dansk
Kystfiskerforening, Dansk Åleproducentforening, Danske Havne,
Danske Speditører, Den Danske Dommerforening, DI Fødevarer, DI
Handel, DTU Aqua, Greenpeace, Ferskvandsfiskerforeningen for
Danmark, Fiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Fiskeriets
Arbejdsmiljøråd, Foreningen af Fiskeauktioner og Samlercentraler i
Danmark, Foreningen Muslingeerhvervet, Foreningen for Skånsomt
Kystfiskeri, FSR – danske revisorer, Landbrug og Fødevarer, Levende
Hav, Marine Ingredients Denmark, NOAHs Sekretariat, OCEANA,
WWF.
Nedenfor følger resumé af høringssvarene samt Udenrigsministeriets
kommentarer hertil anført i kursiv.
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd har med henvisning til lovforslagets
bemærkninger foreslået nogle præciseringer til de nævnte krav om bl.a.
sundhedsbevis, søsikkerhedskursus og sønæringsbevis. Desuden
fremhæves, at der ud over tekniske regler for fiskefartøjers bygning og
udstyr også gælder en række bestemmelser om arbejdsmiljø, som også vil
gælde for frivillige foreningsfartøjer. Det anbefales tillige, at det i
bemærkningerne nævnes, at frivillige foreningsfartøjer er forpligtede til at
overholde reglerne om havnekendingsnummer. Endeligt foreslås, at der i
bemærkningerne nævnes, at ministerens godkendelse af frivillige
foreningsfartøjer forudsætter, at foreningen forinden dokumenterer, at
søsikkerhedskrav, som administreres af Søfartsstyrelsen, er opfyldt.
Udenrigsministeriet skal til det ovenfor anførte bemærke, at de foreslåede tilføjelser til
beskrivelse af gældende ret imødekommes, men at beskrivelsen af gældende krav i
henhold til øvrig lovgivning ikke kan være udtømmende. Udenrigsministeriet kan
desuden bemærke, at forslaget vedrører frivillige kystfiskerforeningers mulighed for at
drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, hvor det fartøj, der ønskes anvendt til det
erhvervsmæssige fiskeri, i forvejen kan være omfattet af gældende arbejdsmiljøkrav.
3
Advokat Morten Rosendahl (Advokatfirmaet Kirk Larsen og Ascanius)
finder vedrørende forslaget om ændringen af lovens § 15 om muligheden
for genregistrering, at den foreslåede bestemmelse vil få en række
utilsigtede konsekvenser for mange reelt aktive erhvervsfiskere. Der
henvises til baggrunden for ændringsforslaget, som han er enig i, idet der
er tale om situationer, hvor en registreret erhvervsfisker får frataget sin
status, hvorefter vedkommende dagen efter kan lade sig genregistrere
alene under forudsætning af, at vedkommende fremadrettet for det
kommende år opfylder kravene for at være registreret. Hidtil havde
genregistrering kunnet ske, hvis man blot i en 12 måneders periode inden
for de sidste 5 år havde opfyldt betingelserne i et år og kan dokumentere
det.
Advokat Morten Rosendahl peger på, at den foreslåede ny formulering af
bestemmelsen medfører, at det er uhensigtsmæssigt, at en aktiv frasigelse
af A-status i bemærkningerne til lovforslaget betegnes ”orlov”, hvilket han
finder misvisende, da en frasigelse samtidig indebærer, at vedkommende
ikke kan eje et fiskerfartøj med tilhørende rettigheder.
Udenrigsministeriet kan hertil oplyse, at formuleringen i lovforslagets bemærkninger
tilpasses, således at der bliver tale om ”frasigelse af A-status” i en periode på maksimalt
5 år.
Advokat Morten Rosendahl peger desuden på, at begrænsningen af
adgangen til genregistrering ved en samtidig skærpelse af kontrolindsatsen
som følge af den politiske aftale af 16. november 2017 og et i praksis
kompliceret regelsæt om beskæftigelses- og indkomstkrav vil medføre, at
mange registrerede erhvervsfiskere vil komme i klemme. Han mener, at
det i særlig grad vil ramme ejerne af de mindste fiskefartøjer, der ofte har
bibeskæftigelse ved siden af fiskeriet, og hvor forhold som sygdom, havari
og udsving i fiskerimuligheder i højere grad slår igennem hos denne
gruppe.
Udenrigsministeriet ser dette som en konsekvens af, at der er truffet en bred politisk
aftale om at skærpe erhvervsfiskerkravene og kontrollen heraf, men kan samtidig
henvise til, at fiskerilovens § 21 indeholder hjemmel til ud fra særlige sociale og
helbredsmæssige hensyn at dispensere fra betingelserne for at blive registreret som
erhvervsfisker med A-status efter lovens § 14.
Advokat Morten Rosendahl beskriver en række situationer, som han
betragter som en uheldig retstilstand i situationer, hvor administrative
afgørelser om A-status er underkastet en prøvelse, og en fisker mister sin
4
A-status ved afgørelse for klageinstans eller domstole og ikke har denne
mulighed for genregistrering.
Udenrigsministeriet kan henvise til, at den politiske aftale mellem Folketingets partier
af 16. november 2017 indeholder målsætningen om en skærpelse af såvel kravene for
at blive registreret som erhvervsfisker som en samtidig skærpelse af kontrolindsatsen.
En fisker, der bliver kontrolleret og ikke lever op til gældende krav, vil således blive
omfattet af denne stramning, mens en fisker, der ikke lever op til kravene, men selv
aktivt frasiger sig denne registrering i en periode får muligheden for under visse
betingelser at kunne blive genregistreret. Udenrigsministeriet finder, at den politiske
aftales hensigt dermed er opnået.
Advokat Morten Rosendahl beskriver øvrige tilfælde, hvor han ikke finder,
at orlov (frasigelse af A-status) er en relevant løsning. Han nævner
eksempelvis tilfælde, hvor en eller flere medejere over en længere periode
udelukkes fra deltagelse i fiskeriet indtil en tvist er afgjort, hvilket kan
medføre, at opretholdelsen af erhvervsfiskerstatus ikke kan opretholdes.
Orlov (frasigelse af A-status) ville indebære, at fiskeren må sælge sin andel
af et fartøj.
Udenrigsministeriet kan henvise til, at det brede politiske ønske om stramning af
muligheden for at blive genregistreret udtrykkeligt forudsætter, at fiskere har været uden
for erhvervet, altså med en frasigelse af registreringen af A-status i en periode for således
at skabe en meget enkel regulering med en klar skærpelse for øje.
Advokat Morten Rosendahl peger på, at kravet om frameldelse af A-status
skal gælde i mindst 1 år efter hans vurdering kan få meget uheldige følger
i situationer, hvor en fartøjsejer sælger sit fartøj og senere ønsker at
erhverve et nyt, eller hvor en ældre fisker sælger sin virksomhed, hvor en
del af provenuet kan geninvesteres i forbindelse med eksempelvis et
generationsskifte. Han peger således på, at 1 års frameldelse i disse
situationer udelukker fra at reagere med meget kort frist, hvis nye
muligheder opstår.
Udenrigsministeriet finder, at de påtænkte opstramninger som følge af den politiske
aftale indebærer, at genregistrering kun finder anvendelse på fiskere, der har været uden
for erhvervet i en periode. Samtidig vil situationer ved køb og salg af fartøjer indebære
en lang række øvrige risici, herunder af økonomisk art, hvor den nugældende
uhensigtsmæssige retstilstand har medført fordele i disse situationer, fordi der i dag er en
meget åben adgang for genregistrering. Udenrigsministeriet finder ikke, at disse fordele
kan legitimere, at reglerne ikke strammes i overensstemmelse med den politiske aftale.
Dog vil ovennævnte synspunkt kunne imødekommes ved, at den foreslåede
minimumsperiode på 1 år halveres til 6 måneder.
5
Advokat Morten Rosendahl finder, at der, når den foreslåede ændring
træder i kraft den 1. juli 2018, vil være behov for overgangsregler for
tidligere registrerede erhvervsfiskere.
Udenrigsministeriet lægger til grund, at den foreslåede bestemmelse må fortolkes således,
at muligheden for at frasige sig A-status vil gælde fra ikrafttrædelsestidspunktet for
registrerede erhvervsfiskere, der inden for de seneste 5 år har opfyldt
erhvervsfiskerkravene. Dette præciseres i lovforslaget.
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) har påpeget,
at den foreslåede skærpelse af kravene for genregistrering som
erhvervsfisker med A-status, kan medføre nogle utilsigtede følger for
erhvervsfiskere, der i en periode uforskyldt ikke kan opfylde de
almindelige betingelser for at opretholde registrering som erhvervsfisker
med A-status. DFPO opfordrer derfor til, at der i lovgivningen tages højde
for situationer i forbindelse med udefrakommende ændringer i fiskeriet
eller fartøjsudskiftning, hvor kravet om aktiv frasigelse af A-status ikke
gælder. Desuden opfordrer DFPO til, at der som en forudsætning for
tildeling af fiskerirettigheder til frivillige foreningsfartøjer stilles som krav,
at tildelingen ud fra en myndighedsvurdering ikke vil medføre
konkurrenceforvridning i erhvervet.
Udenrigsministeriet skal til det ovenfor anførte bemærke, at synspunktet vedrørende
betingelserne for genregistrering imødekommes i forslaget ved at forkorte
minimumsperioden for aktivt at kunne frasige sig A-status fra 12 til 6 måneder, men
at betingelserne i øvrigt fastholdes. Vedrørende opfordringen om, at tildeling af
fiskerirettigheder til frivillige foreningsfartøjer gøres betinget af, at denne ikke vurderes
at være konkurrenceforvridende bemærkes, at størrelsen af de tildelte fiskerirettigheder
svarende til en landingsværdi på maksimalt 50.000 kr. årligt ikke vurderes at være
konkurrenceforvridende i forhold til det øvrige fiskerierhverv. Endvidere er det forudsat,
at foreningernes drift ikke er med indtjening for øje, men at formålet skal være at oplyse
om et lokalt kystfiskeri. Også på denne baggrund vurderes, at tildelingen ikke vil være
konkurrenceforvridende.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) har påpeget, at den
foreslåede skærpelse af kravene for genregistrering som erhvervsfisker
med A-status i fiskerilovens § 15 kan resultere i tab af A-status i situationer,
hvor dette ikke er selvforskyldt, og at tabet af A-status i disse situationer
vil udgøre et betydeligt indgreb i fiskernes erhvervsgrundlag og økonomi.
DPPO opfordrer derfor til, at der i forslaget indføres
undtagelsesbestemmelser vedrørende situationer med sygdom,
fartøjsudskiftning og svigtende fiskeri.
6
Udenrigsministeriet skal til det ovenfor anførte bemærke, at kritikken vedrørende
skærpelserne delvis imødekommes i forslaget ved at forkorte minimumsperioden for
aktivt at kunne frasige sig A-status fra 12 til 6 måneder. Dermed vurderes, at evt.
negative konsekvenser for erhvervslivet, som ændringsforslaget i undtagelsestilfælde måtte
medføre, bliver begrænsede. Samtidig er det også Udenrigsministeriets vurdering, at den
politisk ønskede stramning ikke har til hensigt, at der skal tages højde for, om tab af
A-status er selvforskyldt eller ej, men at betingelserne for opretholdelsen af A-status blot
skal være opfyldt.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) påpeger endvidere,
at indsnævringen af kredsen af arveberettigede i forhold til bestående
fiskeribedrift i den foreslåede ændring af fiskerilovens § 22, vil
vanskeliggøre generationsskifter i fiskeribedrifter, hvilket man finder er i
modstrid med sektorens ambition om at tiltrække unge til erhvervet.
Udenrigsministeriet skal til det ovenfor anførte bemærke, at efterlevende ægtefælle,
samlever, samt børn fortsat vil kunne overtage en bestående fiskeribedrift ved arv.
Tilladelsen til overtagelse er tænkt som en undtagelse gennem tidsbegrænset tilladelse,
indtil vedkommende er i stand til at opfylde kravene, eller fiskeribedriften overdrages til
tredjemand, som opfylder betingelserne. Det vurderes derfor ikke, at forslaget om
ændring af § 22 vil udgøre en hindring for at tiltrække unge mennesker til erhvervet.
Udenrigsministeriet kan desuden henvise til den politiske aftale af 16. november 2017,
hvorefter der ved generationsskifte ikke skal gælde undtagelser.


Høringssvar - DPPO

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L151/bilag/1/1859422.pdf

Danmarks Pelagiske Producentorganisation Axeltorv 3, 6. 1609 København V
T +45 98 94 42 39 E info@pelagisk.dk CVR-nr. 78 32 12 10 www.pelagisk.dk
Udenrigsministeriet
EU og Fiskeriregulering
Asiatisk Plads 2
København K
Mail: fisk@um.dk
Kopi: elstei@um.dk
mamort@um.dk
hannpet@um.dk
J.nr. 2017-46081
Bemærkninger fra Danmarks Pelagiske Producentorganisation til forslag til lov om ændring
af Fiskeriloven (j.nr. 2017-46081)
Forslaget indeholder følgende ændringer i Fiskeriloven:
• § 15 – skærpede krav for genregistrering som erhvervsfisker.
• §16 b – Indførelse af en ny bestemmelse i fiskeriloven, hvor der etableres hjemmelsgrundlag for
at tildele fiskerirettigheder til ”frivillige foreninger”, som er et begreb der kendes fra CVR
lovgivningen med det formål at oplyse om lokalt kystfiskeri.
• §19, stk. 2 – tilpasning af sammensætningen af bierhvervsfiskernævnet, hvor ministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om nævnets virke, herunder nævnets forretningsorden
og om indstillingsberettigede organisationer.
• § 22 – Indsnævring af kredsen af arveberettigede ifht. bestående fiskeribedrift.
DPPO har nedenstående bemærkninger:
Ad § 15 – skærpede krav for genregistrering som erhvervsfisker
DPPO ønsker at understrege, at organisationen principielt tilslutter sig hensigten med lovforslaget
og præciseringer af eksisterende regler. Men det er nødvendigt at understrege, at der kan opstå
konkrete udfordringer for den enkelte fisker med den konkrete formulering af dette
ændringsforslag.
Tab af A-status er et meget betydeligt indgreb i en fiskers erhvervsgrundlag og økonomi. Mister
man A-status, mister man retten til at eje fiskerettigheder og der kan være situationer, hvor man
uforskyldt i en periode ikke 100% lever op til kravene om A-status. Historisk har der været perioder,
hvor især mindre fartøjer har haft vanskeligt ved at opretholde indtægten fra fiskeri, og fiskere har
derfor i kortere perioder arbejdet i andre erhverv. Derfor har der – måske – været fiskere der i
kortere perioder ikke kunne opfylde bestemmelserne om at være registreret som erhvervsfisker
med A-status. Hvis en sådan situation opstår, vil det udløse tilbagetrækning af A-status og dermed
retten til at eje fiskerettigheder, som må bortsælges. Den pågældende fisker mister ligeledes retten
til at genregistreres sig som fisker og genetablere sig i erhvervet.
DPPO er på det grundlag bekymret for de mulige konsekvenser, bredt i erhvervet, såfremt
lovændringen gennemføres som foreslået. Det er nødvendigt, at se lovændringen i en
sammenhæng med andre bestemmelser i fiskerilovgivningen og med udgangspunkt i de ofte
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 151 Bilag 1
Offentligt
Danmarks Pelagiske Producentorganisation Axeltorv 3, 6. 1609 København V
T +45 98 94 42 39 E info@pelagisk.dk CVR-nr. 78 32 12 10 www.pelagisk.dk
meget svingende biologiske og økonomiske vilkår for at drive fiskeri i Danmark. Som minimum bør
der indføres undtagelsesbestemmelser som sikrer, at fiskere ikke tvinges ud af sektoren i
forbindelse med f.eks. fartøjsudskiftning, sygdom eller perioder med markante ændringer i de
biologiske vilkår for fiskeriet eller pludselige ændringer i fiskerireguleringen (Senest oplevet med
indførelsen af begrænsninger i ålefiskeriet).
Ad § 16 b – Indførelse af en ny bestemmelse i fiskeriloven, hvor der etableres
hjemmelsgrundlag for at tildele fiskerirettigheder til ”frivillige foreninger”, som er et begreb
der kendes fra CVR lovgivningen med det formål at oplyse om lokalt kystfiskeri.
DPPO har ikke bemærkninger til denne bestemmelse.
Ad § 19, stk. 2 – tilpasning af sammensætningen af bierhvervsfiskernævnet, hvor Ministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om nævnets virke, herunder nævnets
forretningsorden og om indstillingsberettigede organisationer.
DPPO har ingen bemærkninger til dette punkt.
Ad §22 – Indsnævring af kredsen af arveberettigede ifht. bestående fiskeribedrift.
DPPO bemærker, at ændringen set i sammenhæng med andre gennemførte og planlagte
ændringer i fiskerilovgivningen må forventes at vanskeliggøre generationsskifter i fiskeribedrifter og
dermed tvinge familier til at frasælge fiskerivirksomhed- og fartøj. Det strider imod sektorens
ambition om at tiltrække unge mennesker til erhvervet og sikre næste generation af aktive danske
fiskere.
/Esben Sverdrup-Jensen, DPPO
12.01.2018


Høringssvar - Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L151/bilag/1/1859420.pdf

Fiskeriets Arbejdsmiljøtjenestes kvalitetsledelsessystem er certificerede i henhold til
DS/EN ISO 9001:2008. Alle konsulent ydelser og produkter er omfattet herom.
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Tel.: +45 75 18 05 66 post@f-a.dk
Auktionsgade 1 b 6700 Esbjerg www.f-a.dk
Til
Udenrigsministeriet
Asiatisk plads 2
DK-1448 København K
Esbjerg 18.12.2017
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd har med interesse læst det fremsendte forslag til lov om ændring af
fiskeriloven og har følgende bemærkninger:
Det fremgår af sidste afsnit i pkt. 2.1.1. Gældende ret, side 9, øverst, at ”Enhver, der driver
erhvervsmæssigt fiskeri med et fiskerfartøj, som en frivillig kystfiskerforening ejer eller råder over,
vil være omfattet af Søfartsstyrelsens regler om bl.a. sundhedsbevis, sikkerhedskursus og
sønæringsbevis, ligesom gældende tekniske regler for fiskerfartøjernes bygning og udstyr finder
anvendelse”.
Rådet skal henlede opmærksomheden på, at der udover sønæringsbeviser, der hovedsageligt kræves
i fiskeskibe med en længde på 15 meter eller derover, findes andre kvalifikationskrav til førere af
fiskeskibe med en længde under 15 meter. Disse krav findes i §§ 41 til 43 i bekendtgørelse nr. 1145
af 29. september 2015 om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og
kvalifikationsbeviser. Selv om det fremgår af overskriften for de pågældende §§ (Sønæringsbeviser
til førere af fiskeskibe med en længde under 15 meter og dimensionstal under 100) i
bekendtgørelsen, udsteder Søfartsstyrelsen så vidt Rådet bekendt ikke særlige sønæringsbeviser for
personer, der opfylder betingelserne i henholdsvis § 41 og 42. For at undgå misforståelser foreslås
det pågældende afsnit udformet således, idet de foreslåede tilføjelser er understreget:
”Enhver, der driver erhvervsmæssigt fiskeri med et fiskerfartøj, som en frivillig kystfiskerforening
ejer eller råder over, vil være omfattet af Søfartsstyrelsens regler om bl.a. søsikkerhedskursus, og
sønæringsbevis og øvrige gældende kvalifikationskrav, ligesom gældende tekniske regler for
fiskerfartøjernes bygning og udstyr finder anvendelse.”
Det skal også fremhæves, at der udover ”gældende tekniske regler for fiskerfartøjernes bygning og
udstyr” er en række bestemmelser om arbejdsmiljø. Disse bestemmelser findes for de fleste samlet i
bekendtgørelse nr. 1246 af 11. december 2009 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, teknisk
forskrift om arbejdsmiljø i skibe, som ændret, og i bekendtgørelse nr. 862 af 22. juni 2017 om
sikkerhedsarbejde og arbejdsmiljø i fiskeskibe. Blandt de nævnte forskrifter indgår bl.a.
bestemmelser om oprettelse af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, herunder rådets finansieringsgrundlag,
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 151 Bilag 1
Offentligt
der indebærer, at ejere af fiskeskibe skal bidrage til rådets arbejde med henblik på, at der til enhver
tid kan opretholdes et sikkert og sundt arbejdsmiljø i fiskerierhvervet, jf. kapitel XII, Afsnit B,
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd og Arbejdsmiljøtjeneste, i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, teknisk
forskrift om arbejdsmiljø i skibe. For at undgå at der opstår misforståelse i spørgsmålet om,
hvorvidt fiskeskibe, der ejes af frivillige kystfiskerforeninger, skal bidrage til Fiskeriets
Arbejdsmiljøråd, foreslås det, at følgende afsnit indsættes efter sidste afsnit i pkt. 2.1.1.:
”Erhvervsfiskeri, som udøves af frivillige kystfiskerforeninger, er ligeledes på alle områder omfattet
af Søfartsstyrelsens Meddelelser A, teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe, herunder reglerne om
sikkerhedsarbejde i fiskeskibe og Fiskeriets Arbejdsmiljøråd og Tjeneste i lighed med, hvad der i
øvrigt gør sig gældende for fiskeskibe, der benyttes til erhvervsfiskeri.”
Endelig foreslås det tydeliggjort i fjerde afsnit under punkt 2.1.3., at føreren af et fiskeskib hørende
til en frivillig kystfiskerforening skal sikre, at skibet er forsynet med havnekendingsnummer, og det
foreslås derfor, at afsnittet udformes således:
”Herudover er det forudsat, at den ansvarlige fartøjsfører på det pågældende fiskefartøj vil være
ansvarlig for fiskeriet, idet fartøjet og dets ejer skal kunne overholde fiskerilovens bestemmelser for
erhvervsmæssigt fiskeri, herunder de gældende EU-regler på området samt forsynes med
havnekendingsnummer. Dette gælder også for så vidt angår kravene til overholdelsen af
søfartsreglerne, sikkerhedsregler og anden lovgivning, som gælder om bord. Fiskeriet med det
pågældende fartøj skal i det hele udøves lovligt, dvs. at der stilles nøjagtig samme krav som til det
øvrige erhvervsmæssige fiskeri.”
Afslutningsvis skal det anbefales, at det i bemærkninger under punkt 2.1.3. ”Den foreslåede
ordning” indarbejdes, at ministerens godkendelse af sådanne frivillige kystfiskerforeninger vil
forudsætte, at foreningen forinden har dokumenteret, at søsikkerhedskrav, som administreres af
Søfartsstyrelsen, er opfyldt. Her tænkes på bl.a. sundhedskrav, uddannelses- og bevismæssige krav,
tekniske og bygningsmæssige krav samt ovennævnte krav vedrørende arbejdsmiljø og
sikkerhedsarbejde.
Med venlig hilsen
Direktør
Flemming Nygaard Christensen


Høringssvar - DFPO

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L151/bilag/1/1859421.pdf

Nordensvej 3, Taulov
7000 Fredericia
Tlf. +45 70 10 40 40
Fax. +45 75 45 19 28
H. C. Andersens Boulevard 37
1553 København V
Tlf. +45 70 10 40 40
Fax +45 33 32 32 38
mail@dkfisk.dk
www.dkfisk.dk
12. januar 2018
Ref.: oll
Bemærkninger til høring om forslag til lov om ændring af fiskeriloven
(j.nr. 2017-46081)
De væsentligste ændringer i lovforslaget vedrører:
• § 15 – skærpede krav for genregistrering som erhvervsfisker.
• §16 b – Indførelse af en ny bestemmelse i fiskeriloven, hvor der etableres
hjemmelsgrundlag for at tildele fiskerirettigheder til ”frivillige foreninger”, som er et
begreb der kendes fra CVR lovgivningen med det formål at oplyse om lokalt kystfiskeri.
• §19, stk. 2 – tilpasning af sammensætningen af bierhvervsfiskernævnet, hvor
ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om nævnets virke, herunder
nævnets forretningsorden og om indstillingsberettigede organisationer.
• § 22 – Indsnævring af kredsen af arveberettigede ifht. bestående fiskeribedrift.
DFPO har følgende bemærkninger
Ad § 15 – skærpede krav for genregistrering som erhvervsfisker
DFPO skal gøre opmærksom på, at der måske kan opstå problemer i forbindelse med
den konkrete formulering af dette ændringsforslag.
Man skal gøre sig klart, at det principielt kan være meget indgribende for den enkelte at
miste sin A-status, da man jo så heller ikke længere vil kunne eje fiskerettigheder og der
kan være situationer, hvor man uforskyldt i en periode ikke 100% lever op til kravene om
A-status. Historisk har der været perioder, hvor især mindre fartøjer har haft vanskeligt
ved at opretholde indtægten fra fiskeri, og fiskere har derfor i kortere perioder arbejdet i
andre erhverv. Derfor har der – måske – været fiskere der i kortere perioder ikke kunne
opfylde bestemmelserne om at være registreret som erhvervsfisker med A-status. Hvis
en sådan situation opstår, vil det pludseligt blive meget indgribende for fiskeren, som dels
mister A-status og dels mister retten til at eje fiskerirettigheder – uden mulighed for at
genregistrere, selv om han måske igen opfylder bestemmelserne.
Udenrigsministeriet
EU og Fiskeriregulering
Asiatisk Plads 2
København K
Mail: fisk@um.dk
Kopi: elstei@um.dk
mamort@um.dk
hannpet@um.dk
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 151 Bilag 1
Offentligt
2
DFPO er på den baggrund ikke overbevist om, at det er den rigtige løsning at indføre
kravet om, at man aktivt skal frasige sig A-status for at kunne genansøge. I hvert fald bør
overvejes, om der skal indskrives situationer, hvor man uden videre kan genansøge. Det
kunne være i forbindelse med markante ændringer i fiskeriet og/eller ved udskiftning af
fartøj.
Ad § 16 b – Indførelse af en ny bestemmelse i fiskeriloven, hvor der etableres
hjemmelsgrundlag for at tildele fiskerirettigheder til ”frivillige foreninger”, som er et begreb
der kendes fra CVR lovgivningen med det formål at oplyse om lokalt kystfiskeri.
DFPO skal understrege, at det helt afgørende for denne bestemmelse er, at
myndighederne ved beslutninger om tildeling af fiskerettigheder til ”frivillige foreninger”,
konkret tager stilling til og sikrer, at der ikke bliver tale om konkurrence til de lokale
erhvervsfiskere i områder.
DFPO foreslår på den baggrund, at det tilføjes til stk. 3:
Godkendelse af frivillige foreninger kan kun ske, hvis det konkret vurderes, at fiskeriet
ikke skaber konkurrenceforvridning i forhold til det øvrige fiskerierhverv.
Ad § 19, stk. 2 – tilpasning af sammensætningen af bierhvervsfiskernævnet, hvor
Ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om nævnets virke, herunder
nævnets forretningsorden og om indstillingsberettigede organisationer.
DFPO har ingen bemærkninger til dette punkt.
Ad §22 – Indsnævring af kredsen af arveberettigede ifht. bestående fiskeribedrift.
DFPO har ingen bemærkninger til dette punkt.
Afslutning
Hvis der er spørgsmål til bemærkningerne, er Udenrigsministeriet velkommen til at
kontakte undertegnede for uddybning.
Med venlig hilsen
Ole Lundberg Larsen
Underdirektør, Danmarks Fiskeriforening PO


Høringssvar - adv. Morten Rosendahl (Kirk Larsen & Ascanius)

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L151/bilag/1/1859419.pdf

Advokatpartnerselskabet Kirk Larsen & Ascanius ▪ Dalgasgade 21, 2 ▪ DK-7400 Herning
Tlf. +45 70226660 ▪ Fax +45 75454636 ▪ www.kirklarsen.dk ▪ CVR.NR. 33646925 ▪ Bank 4394-4640 092688
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
12. januar 2018
J.nr.:
LJ/30748-001
Juridisk Assistent:
Lise Jakobsen/mr
Direkte:
96 10 11 62
lj@kirklarsen.dk
Sag 2017-46081 – Høringssvar vedr. lovforslag om ændring af fiskeriloven
Dette høringssvar vedrører alene forslag om ændring af fiskerilovens § 15 om ret til genregistrering
som erhvervsfisker.
Jeg har som advokat med speciale i fiskeriets retsforhold i forskellige sammenhænge over de sidste år
rådgivet i situationer, hvor muligheden for genregistrering som erhvervsfisker har været relevant, lige-
som jeg aktuelt er advokat for klienter, hvor en ændring som foreslået vil kunne have stor betydning.
Ingen af disse klienter ønsker dog deres sager eller forhold beskrevet i et høringssvar som offentliggø-
res.
Dette høringssvar afgives derfor på mine egne vegne og beskriver alene generelt en række problem-
stillinger ved denne del af det påtænkte lovforslag.
Det er min opfattelse, at gennemførelse af lovforslagets pkt. 7 om en ny § 15 som foreslået, vil få en
række utilsigtede konsekvenser for mange reelt aktive erhvervsfiskere. Hertil kommer, at det vil væ-
sentligt at medtage overgangsbestemmelser ved ændring af fiskerilovens § 15.
Det er angiveligt en væsentlig del af formålet med den foreslåede ændring, at stoppe hvad nogle be-
tragter som et hul i lovgivningen, idet man med de nu gældende regler, har kunnet forestiller sig situa-
tioner, hvor en registreret erhvervsfisker får frataget sin status, hvorefter vedkommende dagen efter
kan lade sig genregistrere alene under forudsætning af at vedkommende fremadrettet for det kom-
mende år opfylder kravene for at være registreret. I bemærkningerne til forslaget beskrevet ved, at
man ”dermed praktisk talt kan få en chance til”.
Jeg kan tilslutte mig, at det er meget uhensigtsmæssigt, at registrerede erhvervsfiskere der ikke opfyl-
der reglerne og endog måske ligefrem får frataget registreringen efter at fiskerikontrollen har konsta-
teret, at man ikke opfylder de opstillede beskæftigelses- og/eller indtægtskrav, uden videre kan lade
sig registrere igen.
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 151 Bilag 1
Offentligt
2
Særligt når henses til den meget forstærkede kontrolindsats på netop dette område, som beskrevet i
den politiske aftale af 16. nov. 2017 pkt. 9, vil det umiddelbart være relevant også at tilpasse reglen
for adgang til genregistrering.
Forståelse af ” dokumentere, indenfor de seneste 5 år”
På baggrund det oprindelige formål med reglen i fiskerilovens § 15, har denne hidtil været administre-
ret således, at man har kunnet opnå registrering, hvis man i blot èn 12-måneders periode indenfor de
sidste 5 år har opfyldt betingelserne for registrering. Dette fremgår også af kommentar hos Karnov.
Denne nuværende praksis giver en retstilstand, hvorefter man ikke behøver at følge reglen i fiskerilo-
vens § 14, stk.2 om forudanmeldelse og et års registrering med B-status, hvis man ansøger efter at
man faktisk har opfyldt betingelserne i et år og kan dokumentere dette. Da der ikke er tilknyttet særli-
ge rettigheder eller fordele til registrering med B-status, fremstår denne ordning som overflødig.
Det fremgår ikke af bemærkningerne til forslaget, at denne praksis ikke skulle gælde uændret frem-
over.
Begrænsningen af adgangen til genregistrering for tidligere registrerede
Da man heldigvis fortsat anerkender, at der bør være en særlig mulighed for genregistrering for fiskere
som tidligere har været registrerede, har man i forslaget opstillet en helt ny regel, hvorefter mulighe-
den for genregistrering alene gælder for de ” der i mindst 1 år har frasagt sig A-status”.
Af bemærkningerne fremgår yderligere, at fiskeren ”aktivt” skal afmelde status som erhvervsfisker.
Denne afmelding resulterer så i registrering af en ”orlov” på mindst 1 år og altså kun i den situation, en
adgang til senere genregistrering i 5 år fra denne ”frasigelse”.
Der vil ikke være grund til at framelde sig for en længere periode end 1 år, da muligheden for genregi-
strering under alle omstændigheder kun gælder i 5 år fra tidspunktet, hvor man melder sig fra.
En sådan frameldelse eller orlov, indebærer at man i orlovsperioden ikke kan eje fiskefartøj eller fiske-
rettigheder. Der gives således ikke mulighed for at en erhvervsfisker som ejer sådanne rettigheder i en
periode kan tage orlov og opgive indtægter og beskæftigelse med fiskeri – og fortsat eje fartøj og ret-
tigheder med henblik på senere aktivt at træde ind i driften igen. Brug af betegnelsen orlov er efter min
opfattelse af den grund misvisende.
Ordningen synes således, at være rettet mod registrerede fiskere som sælger deres virksomhed og
ønsker mulighed for senere at købe en ny. Dette uden, at de forinden først skal opfylde kravene til
registrering i et år før de kan købe nyt fartøj med rettigheder.
3
Problem ved begrænsning af adgang til genregistrering ved samtidig ændring af regler og skærpelse
af kontrolindsats.
Som forslaget er formuleret, er det kun i den helt specifikt beskrevne situation, at der gives adgang til
genregistrering. Der angives ikke ”lignende situationer” eller mulighed for at søge dispensation, lige-
som der ikke gives Fiskeristyrelsen mulighed for at genregistrere efter vurdering eller skøn.
I den politiske aftale af 16. november 2017 pkt. 9, er beskrevet en endog meget betydelig øget indsats
for kontrol af om kravene for opnåelse og opretholdelse af erhvervsfiskerstatus overholdes. Der opret-
tes et særligt rejsehold og der er en forventning om at der specifikt for A-status skal kontrolleres mel-
lem 100-150 registrerede erhvervsfiskere årligt.
Det må endvidere tages i betragtning, at regelsættet for opfyldelse af beskæftigelses og indkomstkrav,
er meget kompliceret og svært håndterligt i praksis. Det er således min oplevelse fra de få sager, hvor
disse regler har været anvendt administrativt, at der kan være meget betydelige forskelle på hvad fi-
skere og embedsmænd opfatter som beskæftigelse og indkomst relateret til erhvervsmæssigt fiskeri.
Ved den betydelige kontrolindsats der nu iværksættes gennem et nyt team bestående af formentlig nye
folk med ”specialkompetencer”, må der forventes at opstå et betydeligt antal sager, hvor der vil kunne
være tvivl og uenighed om hvorvidt reglerne er overholdt. Alt afhængigt af i hvilket omfang de præcise
og detaljerede administrative fortolkninger meldes klart ud og varsles i god tid, frygter jeg at mange
registrerede erhvervsfiskere vil komme i klemme på rent tekniske fejl og manglende kendskab til de-
taljer, vedrørende eksempelvis hvilke indkomster der kan medregnes som hidrørende fra erhvervs-
mæssigt fiskeri.
Det er min opfattelse, at det særligt er ejerne af de mindste fiskefartøjer der er i risiko for at komme i
klemme. Dette da de har lavere indtægt fra fiskeri og oftest andre indtægter og anden beskæftigelse,
ligesom forhold som sygdom, havari, udsving i fiskerimuligheder m.v. i højere grad slår igennem her.
Hertil kommer, at de mindste fartøjsejere typisk har dårligere eller ingen adgang til relevant rådgiv-
ning.
Ovenstående synspunkter, kan også kort formuleres således, at det i praksis vil være således, at det
netop er når der iværksættes en så betydelig og omfattende ny kontrol af A-status, samtidigt med at
reglerne skærpes, at der er der brug for en vid adgang til genregistrering af tidligere registrerede.
Uheldig retstilstand ved ønske om at få prøvet administrative afgørelser om A-status
Når den øgede kontrolindsat iværksættes og de enkelte fartøjsejere skal redegøre detaljeret for kon-
krete forhold, vil der kunne opstå en uheldig retstilstand, hvis de der trækker sig frivilligt ved orlovs-
ordningen opnår mulighed for genregistrering, mens de der ikke vil acceptere administrative afgørelser
og måske taber sager herom ved afgørelse for klageinstans eller domstole, ikke har denne mulighed
for genregistrering. Fiskerne vil kunne føle sig presset til ”aktivt” at søge orlov og afhænde fartøjet for
derved at bibeholde muligheden for at blive genregistreret uden videre efter 1 år, frem for at risikere
en egentlig ”frakendelse” af erhvervsstatus og dermed udelukkelse på et helt andet plan.
4
Dette skal også ses i lyset af, at reglerne for registrering skærpes således, at genregistrering uden
beskæftigelse fysisk ombord vil være muligt alene efter en aktivt anmeldt orlov, men ellers ikke.
Øvrige tilfælde hvor orlov ikke er en relevant løsning
Der vil herudover kunne tænkes at være tilfælde, hvor registrerede fiskere i øvrigt mister grundlag for
at bibeholde erhvervsfiskerstatus og hvor en dispensationsmulighed eller særlig tilladelse vil være rele-
vant.
Som eksempel kan nævnes tvist mellem flere ejere af et fartøj som resulterer i at en eller flere medeje-
re over en længere periode udelukkes fra deltagelse i fiskeriet indtil tvisten er afgjort. Noget sådant vil
typisk fører til at betingelserne for opretholdelse af erhvervsfiskerstatus ikke kan overholdes.
I en sådan situation – og formentlig mange andre – er orlovsløsningen ikke en anvendelig mulighed, da
den indebærer at fiskeren må sælge sin andel af et fartøj, hvilket kan have stor betydning i en tvist og i
øvrigt skattemæssige konsekvenser.
Kravet om minimum et års frameldelse
Kravet om, at en aktiv egen frameldelse skal gælde for minimum i ét år, kan få meget uheldige følger i
de umiddelbart påtænkte situationer, hvor en fartøjsejer sælger sit fartøj og ønsker senere at erhverve
et nyt.
For mange rederier er der tale om meget betydelige værdier og store erhvervsvirksomheder. Som for
det øvrige erhvervsliv, vil der løbende være tilfælde, hvor det kan være relevant at sælge for senere at
købe igen. Der kan også være tilfælde, hvor en ældre fisker sælger sin virksomhed og der opstår en
situation, hvor en del af provenuet kan geninvesteres i forbindelse med et generationsskifte eller blot
et nyt spændende projekt som man lokalt ønsker at støtte op om ved at genindtræde i fiskeriet som
aktiv deltager.
Kravet om 1 års frameldelse, betyder at den aktive erhvervsfisker som har solgt og frameldt sig, er
udelukket fra at slå til straks hvis sådanne nye muligheder opstår. I praksis vil mange ved et salg af
virksomhed formentlig vælge at lade sig registrere med orlov, da de ikke kan vide på forhånd hvor
hurtigt de kan komme ind i erhvervet igen ved køb af andet fartøj.
Behov for overgangsregler
For de tidligere registrerede erhvervsfiskere som har ophørt med eller vil ophøre med at være registre-
rede med erhvervsfiskerstatus, inden lovændringen træder i kraft (1. juli 2018), har der ikke været
mulighed for at vælge en særlig frivillig registrering som efter det nye regelsæt. Derfor bør overgangs-
regler beskrive, at disse fiskere fortsat har adgang til genregistrering i en periode på 5 år på de hidtil
gældende vilkår og altså uanset årsagen til ophør med registrering.
***
5
Afslutningsvis skal bemærkes, at jeg grundet den korte høringsperiode hen over årsskiftet, desværre
ikke har haft mulighed for at drøfte mine bekymringer og bemærkninger med fiskeriets organisationer
(DFPO og DPPO), ligesom disse begge først modtager kopi heraf i dag.
Med venlig hilsen
Morten Rosendahl
mr@kirklarsen.dk
Direkte nr. 96 10 11 61