Fremsat den 22. februar 2018 af ministeren for fiskeri og ligestilling (Karen Ellemann)

Fremsat den 22. februar 2018 af ministeren for fiskeri og ligestilling (Karen Ellemann)
Forslag
til
Lov om ændring af fiskeriloven
(Opfølgning på "Fiskeripakken", Bierhvervsfiskernævnets sammensætning m.v.)
§ 1
I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 19. juni
2017, som ændret ved lov nr. 1563 af 19. december 2017,
foretages følgende ændringer:
1. § 4, stk. 2, ophæves.
2. § 8 ophæves.
3. I § 11, stk. 1, nr. 4, udgår »og«.
4. I § 11, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 16 a.« til: »§ 16 a, og«.
5. I § 11, stk. 1, indsættes som nr. 6:
»6) frivillige kystfiskerforeninger, som har til formål at op-
lyse om lokalt kystfiskeri i medfør af § 16 b.«
6. § 13 ophæves.
7. § 15 affattes således:
Ȥ 15 Personer uden A-status, der kan dokumentere, at de
inden for de seneste 5 år før ansøgningen har opfyldt betin-
gelserne for A-statusregistrering i medfør af § 14, stk. 1,
men ikke ved ansøgning har opnået denne registrering, kan
opnå registrering efter ansøgning. Personer med A-status,
der i mindst 6 måneder har frasagt sig A-statusregistrering,
kan i op til 5 år efter denne frasigelse efter ansøgning opnå
registrering på grundlag af frasigelsen.«
8. Overskriften før § 16 affattes således:
»Erhvervsfiskerselskaber, visse selvejende uddannelsesinsti-
tutioner og frivillige kystfiskerforeninger«.
9. Efter § 16 a indsættes før overskriften før § 17:
Ȥ 16 b Ministeren for fiskeri og ligestilling kan godken-
de frivillige kystfiskerforeninger, som har til formål at oply-
se om lokalt kystfiskeri som berettiget til at drive selvstæn-
digt erhvervsmæssigt fiskeri.
Stk. 2. Frivillige kystfiskerforeninger godkendt efter stk. 1
må udelukkende udøve selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri
med et fartøj, som er godkendt af ministeren. Fartøjet må
kun fiske på fiskerirettigheder tildelt af ministeren. Godken-
delse efter stk. 1 bortfalder ved salg af fartøjet.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler, herunder
om foreningens vedtægter og at godkendelsen kan bortfalde,
når betingelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldt.«
10. § 19, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Nævnet består af to repræsentanter for Udenrigs-
ministeriet, fire repræsentanter udpeget af interesseorganisa-
tioner for erhvervsmæssigt fiskeri og fire repræsentanter
indstillet af interesseorganisationer for rekreativt fiskeri
samt en repræsentant for detailfiskehandlen. Repræsentan-
terne skal kunne tilvejebringe oplysninger om forhold, som
ved nævnets afgørelse skal kunne tillægges særlig vægt, jf.
de i stk. 3 nævnte forhold.«
11. I § 19 indsættes som nyt stk. 4:
»Stk. 4. Ministeren fastsætter nærmere regler om nævnets
virke, herunder nævnets forretningsorden, og om indstil-
lingsberettigede organisationer. Ministeren udpeger nævnets
formand og øvrige medlemmer.«
12. I § 22 ændres »at personer, der overtager en igangværen-
de fiskeribedrift eller andel heraf ved arv eller ved overta-
gelse af uskiftet bo,« til: »at ægtefæller, samlevende eller
børn ved arv eller ved hensidden i uskiftet bo,«
13. § 35 ophæves.
14. I § 39, stk. 1, 2. pkt., ændres »og til selvstændige uddan-
nelsesinstitutioner, som er godkendt i medfør af § 16 a.« til:
», til selvstændige uddannelsesinstitutioner, som er god-
Lovforslag nr. L 151 Folketinget 2017-18
Udenrigsmin., j.nr. 2017-46081
AS001760
kendt i medfør af § 16 a, og til frivillige kystfiskerforenin-
ger, som er godkendt i medfør af § 16 b.«
15. I § 46 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Ministeren for fiskeri og ligestilling kan fastsætte
regler om anbringelse, udformning og godkendelse af det
gitter, som er nævnt i stk. 1.«
16. § 49 ophæves.
17. I § 130, stk. 1, nr. 1, udgår »§ 13,«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes med henblik på ændring af lov om
fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 764 af 19. juni 2017 som senest ændret ved lov nr. 1563
af 19. december 2017.
Som en del af Fiskeripakken, jf. ”Beretning om en Vækst-
og Udviklingspakke for dansk fiskeri”, som blev afgivet af
Miljø- og Fødevareudvalget, den 7. december 2016 og til-
trådt af regeringen, foreslås det, at det gøres muligt for ”fri-
villige kystfiskerforeninger” at drive erhvervsmæssigt fiske-
ri med et mindre fartøj for at skabe opmærksomhed, opret-
holde og videregive viden om et lokalt kystfiskeri. Der hen-
vises til afsnit 2.1. under lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Ifølge aftalen om indsats mod kvotekoncentration i dansk
fiskeri indgået den 16. november 2017, som fulgte op på Fi-
skeripakken, blev det besluttet at skærpe kravene til at blive
registreret som erhvervsfisker med A-status. Som følge af
aftalen indeholder lovforslaget derfor et forslag til en æn-
dring af lovens § 15, således at muligheden for genregistre-
ring fremover kun skal være åben for fiskere, der efter an-
søgning har været helt ude af erhvervet i en periode. Der
henvises til afsnit 2.2. nedenfor under lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Herudover foreslås kredsen af arvinger, der i henhold til lo-
vens § 22 kan overtage en eksisterende fiskeribedrift eller
andele heraf, indskrænket til efterlevende ægtefæller og
samlevere samt nærtstående slægtninge, dvs. søn eller dat-
ter. Der henvises til afsnit 2.2. nedenfor under lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Endvidere foreslås den lovfastsatte sammensætning af Bier-
hvervsfiskernævnet ændret, således at det bliver muligt at
tilpasse nævnets sammensætning i overensstemmelse med
udviklingen og dermed repræsentere relevante, aktuelle or-
ganisationer og tidssvarende interesser. Der henvises til af-
snit 2.3. nedenfor under lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Endelig indeholder lovforslaget en række ændringer af tek-
nisk karakter. Ændringer er en følge af en gennemgang af fi-
skeriloven i 2016, der blev gennemført som led i regerin-
gens forenklingsinitiativer med henblik på at mindske antal-
let af regler. Der henvises til afsnit 2.4. nedenfor under lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Fiskeripakken er baggrund for forslaget om, at frivillige
kystfiskerforeninger i begrænset omfang skal kunne drive
selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri med henblik på at ska-
be opmærksomhed omkring det lokale kystfiskeri.
De fortsatte forhandlinger om Fiskeripakken har derudover
medført, at der den 16. november 2017 er indgået aftale om
indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri. Som led i
aftalens pkt. 4 er det besluttet, at bestemmelsen i fiskerilo-
ven om muligheden for at blive genregistreret strammes så-
ledes, at reglen kun finder anvendelse på fiskere, der doku-
menterbart har været helt ude af selvstændigt erhvervsmæs-
sigt fiskeri i en periode.
Herudover medfører aftalen af 16. november 2017 mellem
regeringen og Folketingets øvrige partier behov for at ændre
fiskeriloven således, at en hel eller delvis overtagelse af en
fiskeribedrift ved arv eller ved hensidden i uskiftet bo kun
kan ske til en efterlevende ægtefælle, en samlever over
mindst 2 år eller nærtstående slægtninge, dvs. børn i første
led (søn eller datter).
Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om opdatering
af lovbestemmelsen om Bierhvervsfiskernævnets sammen-
sætning, således at nævnets sammensætning kan tilpasses
med udviklingen gennem tiden og dermed repræsentere ak-
tuelle interesseorganisationer.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Erhvervsfiskeri ved ”Frivillige kystfiskerforeninger”
2.1.1. Gældende ret
Den nationale fiskerilovgivning fungerer i sammenhæng
med den fælles EU-fiskeripolitik. EU-regelsættet fastlægger
en række forpligtelser for medlemslandene med hensyn til
administration og gennemførelse af den fælles fiskeripolitik
og kontrol med overholdelsen af EU-regelsættet. Samtidig
er det overladt til medlemslandenes eget valg, på hvilken
måde man i forhold til egne fiskere vil administrere inden
for de fælles rammer. F.eks. er det overladt til de enkelte
medlemsstater at fastsætte regler for, hvordan og på hvilke
vilkår de forskellige fiskekvoter, der i Unionen fordeles til
Danmark, viderefordeles blandt de danske fiskere og de re-
gistrerede erhvervsfiskerselskaber. Det samme gælder for så
vidt angår styringen inden for rammerne af de fælles ret-
ningslinjer for den samlede flådekapacitet i medlemslande-
ne.
Fiskerilovens systematik bygger på henholdsvis en national
fordeling af fangstrettigheder til det enkelte fartøj, jf. lovens
kapitel 7 om regulering af erhvervsmæssigt fiskeri i salt-
vand, samt på styringen af fiskerflådens samlede kapacitet,
jf. lovens kapitel 8.
Efter reguleringen med hjemmel i kapitel 7 kan fartøjet få
tildelt ret til et specifikt fiskeri i en specifik periode, i et be-
stemt område eller til et bestemt fiskeri på særlige betingel-
ser, jf. §§ 36-37 om fiskeritilladelser og puljefiskeri (fangst-
rettigheder). Denne regulering styrer fordelingen af fangst-
rettigheder (kvoter) til de fiskeriressourcer, der er til rådig-
3
hed for danske fiskere. Reguleringen fremgår desuden af be-
kendtgørelse nr. 1604 af 19. december 2017 om regulering
af fiskeriet i 2014-2020.
Lovens kapitel 8 vedrørende ”Fartøjer med fiskerilicens” re-
gulerer styringen af fiskerflådens samlede kapacitet gennem
registreringskrav af selve fiskefartøjet. Fiskerilicensen er et
officielt dokument, der giver indehaveren ret til at bruge en
bestemt fiskerikapacitet (bruttotonnage og maskineffekt).
Kravene til fartøjet vedrørende bruttotonnage (BT) og ma-
skineffekt (kW) fremgår af kapacitetsbekendtgørelse, jf. §§
3-6 i bekendtgørelse nr. 886 af 28. juni 2017 om fartøjer der
anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand.
Fiskerilicensen, som er en betingelse for at drive selvstæn-
digt erhvervsmæssigt fiskeri, bidrager dermed til at styre
størrelsen af EU’s samlede fiskerflåde og er afspejlet i fiske-
rilovens §§ 38 og39 om anvendelse af et fartøj til erhvervs-
mæssigt fiskeri i saltvand. Herudover gælder EU-pointsyste-
met knyttet til licenssystemet, jf. lovens §§ 39 a og 39 b,
hvor point kan tildeles ved overtrædelse af EU’s regler.
Selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand må efter fi-
skerilovens § 11 alene drives af registrerede fiskeriberettige-
de. De fiskeriberettigede er efter den generelle bestemmelse
i § 11, stk. 1, erhvervsfiskere, der er registreret med A-sta-
tus, registrerede bierhvervsfiskere, erhvervsfiskerselskaber,
registrerede partrederier og selvejende uddannelsesinstituti-
oner, der uddanner erhvervsfiskere og er godkendt af mini-
steren. Hertil kommer efter lovens § 11, stk. 2, at selvstæn-
digt erhvervsmæssigt fiskeri desuden må drives i forbindelse
med ålegårdsrettigheder og andre særlige fiskerirettigheder,
jf. lovens § 24 og af visse landbrugere, jf. § 25.
Med ændring af fiskeriloven ved lov nr. 1148 af 11. decem-
ber 2012 blev muligheden for at kunne drive selvstændigt
erhvervsmæssigt fiskeri således udvidet til at omfatte andet
end erhvervsfiskere med A-status og erhvervsfiskerselska-
ber. Herefter kan uddannelsesinstitutioner, der i henhold til
lov om maritime uddannelser tilbyder uddannelsen af er-
hvervsfiskere, blive godkendt som fiskeriberettiget og eje el-
ler på anden måde råde over fartøjer, der kan opnå status
som erhvervsfiskerfartøj. Erhvervsfiskerfartøjer til uddan-
nelsesbrug skal således både kunne opnå en fiskerilicens og
fangstrettigheder til selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri i
forbindelse med den indledende praktikperiode af erhvervs-
fiskerfartøjer.
Tilladelse til selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri med er-
hvervsfiskerfartøjer forudsætter således officiel godkendelse
og registrering af den pågældende fysiske person (erhvervs-
fiskeren), det pågældende partrederi (f.eks. to erhvervsfiske-
re) eller af en juridisk person (et registreret erhvervsfisker-
selskab eller en selvstændig uddannelsesinstitution) efter
reglerne i lovens kapital 4 om fiskeriformer og fiskeriberet-
tigede, jf. således reglerne i §§ 11, 12, 14, 15, 16 og 16a.
Her opstiller § 11 en udtømmende opregning af, hvem der
må drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri.
Lovens kapitel 4 B angiver, hvilke fysiske eller juridiske
personer, herunder visse selvejende uddannelsesinstitutio-
ner, der kan registreres som fiskeriberettigede. En erhvervs-
fisker er efter § 14 registreret med A-status og er en fysisk
person, der dokumenterbart har fiskeriet som levevej. En er-
hvervsfisker er principielt berettiget til at eje eller på anden
vis råde over et fiskerfartøj med fiskerilicens efter § 39. De
selskabsformer, som er tilladt og afgrænset efter lovens § 16
om erhvervsfiskerselskaber, er overvejende ejet af registre-
rede erhvervsfiskere. Hertil kommer, at visse selvejende ud-
dannelsesinstitutioner i en kort, afgrænset periode kan god-
kendes som berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæs-
sigt fiskeri, jf. § 16 a. Der er dermed en klar afgrænsning af
de retssubjekter, der kan opnå retten til at drive selvstændigt
erhvervsmæssigt fiskeri og få adgang til fiskerirettigheder.
Fiskerilicens i henhold til § 39 kan i øvrigt kun meddeles,
når den fornødne kapacitet i form af maskineffekt og brutto-
tonnage er til rådighed, jf. §§ 3-6 i bekendtgørelse nr. 886 af
28. juni 2017 om fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt
fiskeri i saltvand (kapacitetsbekendtgørelsen). Bekendtgø-
relsen har hjemmel i fiskerilovens § 38, stk. 2, og er en ud-
møntning af kravet i grundforordningen, jf. art. 22 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1380/2013 om
den fælles fiskeripolitik (grundforordningen), der fastsætter,
at medlemsstater skal træffe foranstaltninger til at justere de-
res flåders kapacitet, så der skabes stabil og varig balance
mellem fiskerikapaciteten og medlemsstaternes fiskerimu-
ligheder. Desuden skal medlemsstaterne fastsætte reference-
niveauer for fiskerikapaciteten, udtrykt i BT og kW, som
omhandlet i artikel 12 og i artikel 22, stk. 4, i ovennævnte
forordning. Kapacitet følger ikke automatisk med et fartøj,
men kan indkøbes og handles særskilt. Det er derfor nød-
vendigt at skaffe sig disponibel kapacitet til et fartøj, hvis
det ikke følger med fartøjet, for at fartøjet kan registreres
som erhvervsfiskerfartøj, jf. kapacitetsbekendtgørelsens §
15. Herudover er der, jf. kapacitetsbekendtgørelsens § 20,
mulighed for, at førstegangsetablerede yngre fiskere at låne
op til 30 BT og 200 kW i op til 8 år. Lånekapacitet udlånes
fra kapacitetsfonden, jf. kapacitetsbekendtgørelsens § 19,
som udgør en del af det råderum, som er forskellen mellem
ovennævnte referenceniveauer for den danske fiskerikapaci-
tet til rådighed og den kapacitet der faktisk er i anvendelse i
erhvervet.
Fiskeriloven sondrer mellem erhvervsmæssigt og rekreativt
fiskeri, hvor kun fangster fra det erhvervsmæssige fiskeri
må afsættes mod vederlag. I henhold til artikel 55, stk. 2, i
Rådets forordning (EF) Nr. 1224/2009 om oprettelse af en
EF-kontrolforordning med henblik på at sikre overholdelse
af reglerne i den fælles fiskeripolitik (kontrolforordningen),
er det forbudt at afsætte fangster fra rekreativt fiskeri. Ud-
gangspunktet er, at det kun er fysiske eller juridiske perso-
ner, der er registreret som fiskeriberettigede til at drive selv-
stændigt erhvervsmæssigt fiskeri, som må afsætte fangster.
Dette er reguleret i lovens § 12, der henviser til § 11. Med
andre ord vil de fysiske eller juridiske personer, der er om-
fattet af § 11, have ret til at afsætte fangster mod vederlag.
4
Efter lovens § 12 er der – ud over disse regler – dog enkelte,
meget specifikke undtagelser. Ministeren kan således tillade,
at institutioner m.v. med et socialt eller undervisningsmæs-
sigt formål kan overdrage fangsterne mod vederlag. Ifølge
bemærkningerne til § 12 i ændringsforslaget til lovforslaget,
der ligger til grund for fiskeriloven, jf. Folketingstidende
1998-99, tillæg B 633, L106, og betænkningen afgivet af
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april
1999, bilag 103, er denne dispensationsmulighed kun tænkt
anvendt i meget få tilfælde og vedrører derfor forudsæt-
ningsvist kun det rekreative fiskeri.
De fangstrettigheder, som der kan fiskes på, er som ud-
gangspunkt knyttet til fartøjet. De såkaldte kvoter er fordelt
på arter og kan som udgangspunkt omsættes. Den såkaldte
kystfiskerordning er en ordning, som er en særlig tidsbe-
grænset ordning, der gælder for henholdsvis kystfiskerfartø-
jer med en maksimal længde på 17 meter og en tidsube-
grænset ordning, der gælder for fartøjer med en maksimal
længde på 15 meter. Sidstnævnte tidsubegrænsede ordning,
der også benævnes den lukkede eller beskyttede ordning, er
den ordning, der er relevant for dette lovforslag. Den tidsu-
begrænsede kystfiskerordning er reguleret i §§ 66-68 i kapi-
tel 6 i bekendtgørelse nr. 1604 af 19. december 2017 om re-
gulering af fiskeriet i 2014-2020 (reguleringsbekendtgørel-
sen). Der er tale om en særlig ordning for mindre fartøjer,
hvor der bliver afsat kvoter på torsk, tunge, rødspætte og i
særlige tilfælde jomfruhummer, mørksej, pighvar, brisling
og sild. Fartøjer, som er tilmeldt ordningen, tildeles hvert år
forholdsmæssigt en ekstra årsmængde i forhold til fartøjets
kvoteandele af torsk, tunge og rødspætte. Fartøjets kvotean-
dele, som er tilmeldt ordningen, må udelukkende overføres
til øvrige fartøjer, som er tilmeldt ordningen. Fartøjer kan
blive tildelt ekstra tillægsmængder, såfremt de opfylder sær-
lige betingelser i bekendtgørelsen.
Fiskefartøjer over 10 meter skal i henhold til kontrolforord-
ningen føre logbog, hvori en lang række oplysninger om-
kring fangsten og fangstrejsen skal registreres, jf. art. 14
og15 i kontrolforordningen. Fartøjer over 12 meter skal føre
elektronisk logbog jf. forordningens art. 15, hvorimod fartø-
jer under 12 kan vælge at føre logbog i papirformat. En
medlemsstat kan dog fritage fiskefartøjer med en længde op
til 15 meter fra kravet om elektronisk logbog, jf. kontrolfor-
ordningens art. 15, stk. 4, såfremt fartøjet udelukkende fis-
ker inden for flagmedlemsstatens territorialfarvande eller al-
drig opholder sig mere end 24 timer på havet fra afsejling til
hjemkomsten i havn. Nærmere krav om logbog fremgår
endvidere af bekendtgørelse nr. 521 af 31. maj 2016 om fø-
ring af logbog.
Etablering af muligheden for, at frivillige kystfiskerforenin-
ger skal kunne drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri,
berører både fiskerilovgivningen og lovgivningen om det
Centrale Virksomhedsregister, skattelovgivningen samt sø-
fartslovgivningen, hvorfor forholdet til anden lovgivning be-
skrives nedenfor.
Foreninger, der sælger fangster til tredjemand, driver skatte-
pligtig erhvervsmæssig virksomhed, og dette vil som følge
heraf være en aktivitet, som er selvangivelsespligtig efter §
1, stk. 1, nr. 6) i bekendtgørelse nr. 1164 af 6. september
2016 om selskabsskatteloven. Foreninger, der frivilligt har
ladet sig registrere i CVR i medfør af CVR-bekendtgørel-
sens § 8, stk. 1, bekendtgørelse nr. 932 fra 21. august 2014
om det Centrale Virksomhedsregister og www.cvr.dk, men
som bliver registreringspligtige i henhold til den skatte- og
afgiftsmæssige lovgivning, skal lade sig omregistrere til en
almindelig forening efter reglerne i kapitel 11 i anmeldelses-
bekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1466 af 25. november
2016 med senere ændringer, jf. CVR-bekendtgørelsens § 9,
stk. 1.
Enhver, der driver erhvervsmæssigt fiskeri med et fiskerfar-
tøj, som en frivillig kystfiskerforening ejer eller råder over,
vil være omfattet af Søfartsstyrelsens regler om søsikker-
hedskursus, sønæringsbevis og øvrige gældende kvalifikati-
onskrav, ligesom gældende tekniske regler for fiskerfartøjer-
nes bygning og udstyr finder anvendelse.
Erhvervsfiskeri, som udøves af frivillige kystfiskerforenin-
ger, er ligeledes på alle områder omfattet af Søfartsstyrel-
sens Meddelelser A, teknisk forskrift om arbejdsmiljø i ski-
be, herunder reglerne om sikkerhedsarbejde i fiskeskibe og
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd og Tjeneste i lighed med, hvad
der i øvrigt gør sig gældende for fiskeskibe, der benyttes til
erhvervsfiskeri.
2.1.2. Udenrigsministeriets overvejelser
Ifølge ”Fiskeripakken” er formålet med at give ”frivillige
kystfiskerforeninger” adgang til at drive selvstændigt er-
hvervsmæssigt fiskeri ”fremme af kommunal fiskeripolitik”
ved gennem foreningsfartøjer at bidrage til at skabe op-
mærksomhed omkring det lokale kystfiskeri. Det er dog for-
udsat, at der ikke er tale om at drive egentlig erhvervsfiskeri
med indtjening for øje. Samtidig skal foreningerne dog have
mulighed for at generere en begrænset indtægt fra fiskeri
uden at være organiseret som egentlige erhvervsfiskersel-
skaber, hvilket der ikke er hjemmel til i den nugældende fi-
skerilov.
Forpligtelsen til at skabe opmærksomhed, opretholde og vi-
deregive viden om et lokalt kystfiskeri vil skulle fremgå af
foreningens vedtægter.
Idet fiskerilovgivningen sondrer meget skarpt mellem er-
hvervsmæssigt og rekreativt fiskeri, hvor kun fangster fra
erhvervsmæssigt fiskeri må afsættes mod vederlag, er det
nødvendigt med en udtrykkelig lovhjemmel til, at definerede
”frivillige kystfiskerforeninger” kan drive selvstændigt er-
hvervsmæssigt fiskeri.
Hermed vil ”frivillige kystfiskerforeninger” i overensstem-
melse med aftalen om ”Fiskeripakken” få mulighed for at
drive erhvervsmæssigt fiskeri inden for gældende rammer
med henblik på at skabe opmærksomhed omkring det lokale
5
kystfiskeri. Forslaget om at etablere en hjemmel til, at ”fri-
villige kystfiskerforeninger” kan drive selvstændigt er-
hvervsmæssigt fiskeri, bidrager til gennemførelsen af ”Fi-
skeripakkens pkt. 4”, hvorefter bl.a. afsættes en marginal
kvoteandel til fartøjer, fortrinsvis foreningsfartøjer, som skal
bidrage til at udbrede fiskeriet på landingspladserne rundt
omkring i Danmark og kendskabet hertil. Kvotemarginalen
tildeles ud af kvotetildelingen til kystfiskerordningen.
Udenrigsministeriet vurderer, at størrelsen af de tildelte mid-
ler svarende til landingsværdier på maksimalt 50.000 kr.,
gør, at fiskeriet ikke vil være konkurrenceforvridende i for-
hold til det øvrige fiskerierhverv.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ministeren kan godkende sådanne frivillige
kystfiskerforeninger, som kan fiske med et godkendt for-
eningsfartøj med det formål at oplyse om lokalt kystfiskeri,
således at de kan blive berettiget til at drive selvstændigt er-
hvervsmæssigt fiskeri. Dette fiskeri må alene ske med fiske-
rirettigheder fra den gældende tidsubegrænsede kystfisker-
ordning tildelt af ministeren. Det foreslås således, at mini-
steren kan fastsætte nærmere regler, herunder om forenin-
gens vedtægter, om godkendelsen af frivillige kystfiskerfor-
eninger som berettiget til i et vist omfang at drive selvstæn-
digt erhvervsmæssigt fiskeri, og om bortfald af en sådan
godkendelse.
Med lovforslaget åbnes mulighed for, at frivillige kystfisker-
foreninger kan blive godkendt til i et begrænset omfang ef-
ter lovens § 11 at drive erhvervsmæssigt fiskeri med et regi-
streret erhvervsfiskerfartøj, som foreningen ejer eller på an-
den måde råder over. Fartøjet optages dermed i det eksister-
ende Fartøjsregister under Fiskeristyrelsen og i Fartøjsfor-
tegnelsen og i Det Almindelige Skibsregister i Søfartsstyrel-
sens Skibsregister og indgår derefter i flåden af danske fi-
skefartøjer. Som følge af forslaget om, at frivillige kystfi-
skerforeninger kan få mulighed for at drive selvstændigt er-
hvervsmæssigt fiskeri, er der behov for en konsekvensæn-
dring af lovens § 39, som angår de fartøjer, hvortil der i
overensstemmelse med EU-reglerne kan udstedes fiskerili-
cens til erhvervsmæssigt fiskeri. Med de foreslåede ændrin-
ger åbnes der mulighed for, at fiskerilicens kan tildeles far-
tøjer, som ”frivillige kystfiskerforeninger” ejer eller på an-
den vis råder over, og som har til formål at skabe opmærk-
somhed omkring det lokale kystfiskeri.
Det er tanken, at fartøjerne ikke skal have tilknyttet kvotean-
dele, men skal kunne fiske på den årsmængde, der bliver af-
sat til foreningsfartøjet med en maksimal årlig landingsvær-
di på 50.000 kr. Ved en tildeling af fangstrettigheder fra den
gældende kystfiskerordning til det enkelte fartøj, jf. lovens
kapitel 7, gives mulighed for, at foreningerne med aktiv ud-
øvelse af erhvervsmæssigt fiskeri kan oplyse og udbrede
kendskab til lokalt kystfiskeri. Mængderne under den tidsu-
begrænsede ordning tildeles efter ansøgning i begyndelsen
af hvert kalenderår.
Det forventes, at der vil blive afsat en andel af Danmarks
kapacitetsreserve til foreningsfartøjerne. Kapaciteten vil bli-
ve tildelt fra den såkaldte kapacitetsfond, jf. § 19 i bekendt-
gørelse nr. 886 af 28. juni 2017 om fartøjer, der anvendes til
erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand (kapacitetsbekendtgørel-
sen). Denne andel vil dermed gå fra den såkaldte Kapacitets-
fond til yngre fiskere. Alternativt kan foreningsfartøjerne
opkøbe kapacitet. Kapaciteten (BT og kW) til den frivillige
forenings fartøj, jf. lovens §§ 38-39, vil blive tildelt de fri-
villige kystfiskerforeninger i form af lånekapacitet. Låneka-
paciteten vil blive tildelt svarende til fartøjets størrelse, for-
udsat at fartøjet er under de højst tilladte 15 meter i længde.
Kapacitet tildeles fra Kapacitetsfonden i det omfang, der er
ledig kapacitet.
Herudover er det forudsat, at den ansvarlige fartøjsfører på
det pågældende fiskefartøj vil være ansvarlig for fiskeriet,
idet fartøjet og dets ejer skal kunne overholde fiskerilovens
bestemmelser for erhvervsmæssigt fiskeri, herunder de gæl-
dende EU-regler på området samt forsynes med havneken-
dingsnummer. Dette gælder også for så vidt angår kravene
til overholdelsen af søfartsreglerne, sikkerhedsregler og an-
den lovgivning, som gælder om bord. Fiskeriet med det på-
gældende fartøj skal i det hele udøves lovligt, dvs. at der
stilles nøjagtig samme krav som til det øvrige erhvervsmæs-
sige fiskeri.
Føreren af fartøjet skal iagttage de gældende logbogs- og
melderegler, satellitovervågningsregler og forskrifter for
landing af fangster m.m. Dette medfører også i kontrolmæs-
sig sammenhæng gennemsigtighed af den frivillige kystfi-
skerforenings anvendelse af et fartøj til erhvervsmæssigt fis-
keri.
De materielle bestemmelser for fiskeriet vil, hvis de skulle
blive overtrådt under fiskeri med fartøjet, kunne medføre de
sædvanlige sanktioner mod fartøjets ejer og fartøjsføreren i
form af bøder og konfiskation af eventuelle ulovlige fangst-
er om bord samt mulig pointtildeling, jf. lovens §§ 39 a-b
sammenholdt med gældende EU-regler.
Ifølge forslaget skal der derfor søges om en særlig godken-
delse efter en ny § 16 b, der etablerer en hjemmel til at god-
kende frivillige kystfiskerforeninger med det formål at oply-
se om lokalt kystfiskeri som berettiget til at drive selvstæn-
digt erhvervsmæssigt fiskeri.
Sammenfattende forudsættes, at fartøjerne opfylder samme
krav som øvrige erhvervsfiskefartøjer vedrørende kapacitet
og fiskerettigheder. Lovligt fiskeri kan således kun drives
med foreningsfartøjer med gyldig fiskerilicens og med kapa-
citet svarende til fartøjets bruttotonnage og maskineffekt.
Der er tale om frivillige kystfiskerforeninger, der kan drive
fiskeri med fartøjer på maksimalt 15 meter, svarende til far-
tøjerne i den tidsubegrænsede kystfiskerordning. Et for-
eningsfartøj, hvis vedtægter er godkendt af ministeren, og
som har regnskabs- og tilmeldepligt, kan få status som ”For-
eningskystfiskerfartøj”.
6
Godkendelsesproceduren, herunder gennemførelsen af mål-
sætningen om at skulle skabe opmærksomhed omkring det
lokale kystfiskeri, foreslås reguleret med den foreslåede nye
§ 16 b, herunder med en bemyndigelse til ministeren om at
kunne fastsætte regler om bl.a. hvordan vedtægterne skal
sikre formidlingsformålet.
2.2. Ændringer som følge af ”Fiskeripakken”
2.2.1. Gældende ret
Ifølge fiskerilovens § 15, stk. 1, kan personer, der kan doku-
mentere, at de inden for de seneste 5 år før ansøgningen har
opfyldt betingelserne for registrering i medfør af § 14, stk.
1, opnå registrering på dette grundlag. Det betyder, at en
person uden A-status, der inden for en 5 års periode ikke har
ladet sig registrere med A-status, men har opfyldt betingel-
serne for dette og kan dokumentere det, kan lade sig regi-
strere med A-status. Bestemmelsen giver desuden mulighed
for, at en person med A-status, som i en periode ikke har le-
vet op til kravene, kan opnå genregistrering, hvis pågælden-
de kan dokumentere, at vedkommende inden for de sidste 5
år i en 12 måneders periode har opfyldt betingelserne om
indtægt, beskæftigelse m.v. i fiskeriet.
I henhold til lovens § 15, stk. 2, bortfalder registreringen ef-
ter stk. 1, hvis den pågældende ikke senest 14 måneder efter
genregistreringen kan dokumentere, at betingelserne for re-
gistrering med A-status efter lovens § 14, stk. 1, nr. 3, er op-
fyldt. Bortfalder registreringen, kan den pågældende i 5 år
fra registreringen ikke på ny registreres efter § 15, stk. 1.
Ifølge lovens § 22 kan personer, der overtager en igangvæ-
rende fiskeribedrift eller andel heraf ved arv eller overtagel-
se af uskiftet bo efter tilladelse fortsætte fiskeriet, uanset at
betingelserne i lovens §§ 14 eller 17 eller regler fastsat i
medfør heraf ikke er opfyldt. Bestemmelsen muliggør, at ar-
veberettigede kan opnå tilladelse til at fortsætte fiskeriakti-
viteter efter en afdød selvstændig erhvervsfisker og åbner
mulighed for, at alle arveberettigede kan opnå dispensation.
Tilladelsen vil normalt blive givet tidsbegrænset.
2.2.2. Udenrigsministeriets overvejelser
Under henvisning til pkt. 4 i aftalen af 16. november 2017
om indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri er det be-
sluttet at stramme reglerne for A-status. Herefter foreslås fi-
skerilovens § 15 at blive ændret, således at en førstegangsre-
gistrering kan ske som hidtil, men at en genregistrering kun
kan finde sted for personer, der aktivt har frasagt sig status
som fisker med A-status i mindst 6 måneder. Samtidig gen-
nemføres stramningen ved, at muligheden for at kunne blive
genregistreret, hvis man inden for 14 måneder efter genregi-
streringen dokumenterer at opfylde gældende betingelser for
registrering som A-status, fjernes.
Ifølge aftalen er det ligeledes besluttet at stramme mulighe-
den for, hvem der helt eller delvist kan overtage en eksister-
ende fiskeribedrift ved arv eller hensidden i uskiftet bo. Som
følge heraf foreslås, at det kun er ægtefæller, samlevende i
mindst 2 år eller børn i første led (søn eller datter), der kan
være omfattet af muligheden.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Der foreslås en ændring af genregistreringskravene i lovens
§ 15. Det foreslås således, at § 15 udformes på den måde, at
personer, der som hidtil har kunnet dokumentere, at de in-
den for de seneste 5 år før ansøgningen har opfyldt betingel-
serne for registrering i medfør af § 14, stk. 1, kan opnå regi-
strering. Men ændringen gennemføres således, at fiskere ak-
tivt skal frasige sig A-status, hvis de ønsker at være uden for
selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri i en periode og senere
ønsker genregistrering. Det foreslås, at de kun kan blive
genregistreret, hvis de i mindst 6 måneder har frasagt sig
denne registrering. Herefter kan de inden for 5 år efter an-
søgning opnå registrering på dette grundlag.
Der har tidligere været mulighed for at dokumentere, at man
har levet op til kravene ved inden for 14 måneder at doku-
mentere, at betingelserne har været opfyldt i en periode på
12 måneder efter genregistreringen.
Derfor udgår § 15, stk. 2, med mulighed for efterfølgende at
dokumentere, at man alligevel opfylder kravene og dermed
praktisk talt kan få en chance til.
Ved den foreslåede ændring af § 22 indskrænkes denne per-
sonkreds, og ved dødsfald af erhvervsfiskere med A-status,
er det således kun ægtefællen, samlevende i mindst 2 år eller
børn i første led, der kan få tilladelse til at overtage en eksi-
sterende fiskeribedrift eller en andel heraf.
2.3. Bierhvervsfiskernævnets sammensætning
2.3.1. Gældende ret
Selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri kan i dag bl.a. udøves
som bierhvervsfisker. Opdelingen i erhvervsfiskere og bier-
hvervsfiskere og rekreative fiskere (fritidsfiskere og lystfi-
skere) stammer tilbage fra 1978. På dette tidspunkt skete
omstillingen fra et i praksis frit fiskeri til et reguleret fiskeri.
Den fælles fiskeripolitik med kvotereguleringen var på det
tidspunkt endnu ikke vedtaget, men man var i Danmark alle-
rede begyndt at benytte biologisk rådgivning på de vigtigste
arter. Erhvervsfiskere med A-status kan i dag opnå status
som bierhvervsfisker via ansøgning til Fiskeristyrelsen, jf.
bekendtgørelse nr. 1476 af 1. december 2016 om retten til at
drive bierhvervsfiskeri m.v. Andre personer kan under hen-
visning til lovens § 21 ud fra sociale og helbredsmæssige
hensyn søge om at blive registreret som bierhvervsfisker.
Bierhvervsfiskernævnet er et selvstændigt organ uden for
det ministerielle hierarki og træffer efter lovens § 19, stk. 1,
efter ansøgning endelig administrativ afgørelse om, hvorvidt
fritidsfiskere, jf. lovens § 27, kan tillades at drive bier-
hvervsfiskeri, jf. lovens § 17, stk. 1, nr. 3. Nævnet træffer
7
afgørelse efter kriterier fastsat i lovens § 19, stk. 3, f.eks. ud
fra ønsket om at understøtte lokale forhold, eksempelvis ved
brug af et eksisterende frysehus eller andet, der kan styrke
omsætningen lokalt.
For at opretholde registreringen som bierhvervsfisker er ud-
gangspunktet, at mindst 5 % af bruttoindkomsten ved per-
sonlig virksomhed inden for 12 måneder skal stamme fra bi-
erhvervsfiskeri. Baggrunden herfor er, at der er tale om et
erhvervsmæssigt fiskeri med retten til omsætning, hvorfor
der er sat en minimumsgrænse. Herudover skal bierhvervsfi-
skeri drives personligt og uden medhjælp, jf. § 18 i fiskerilo-
ven.
Bierhvervsfiskernævnet kan i sine afgørelser fastsætte be-
grænsninger med hensyn til arten, antallet af redskaber og
områder. Herudover lægger nævnet bl.a. særlig vægt på, om
en imødekommelse af ansøgningen vil være af væsentlig be-
tydning for opretholdelsen af fiskeriet i det pågældende lo-
kalområde og for muligheden for et alsidigt havnemiljø,
hvori der indgår erhvervsmæssigt fiskeri og de dertil knytte-
de aktiviteter. I forbindelse hermed skal der tages hensyn til
det erhvervsfiskeri, der allerede foregår i lokalområdet.
Ifølge bemærkningerne til § 19 i lovforslaget, der ligger til
grund for fiskeriloven, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg
A, L106, skal nævnet særligt lægge vægt på den samlede fi-
skeriaktivitet i det område, hvor det pågældende bierhvervs-
fiskeri skal finde sted.
Nævnet, der i praksis mødes to gange årligt, er nedsat med
hjemmel i loven og med udtrykkelig angivelse af de organi-
sationer, der kan være repræsenterede. Af den nuværende
bestemmelse i lovens § 19, stk. 2, fremgår, at følgende orga-
nisationer er medlemmer af Bierhvervsfiskernævnet: to re-
præsentanter for Danmarks Fiskeriforening samt en repræ-
sentant for Dansk Kystfiskerforening, Landsorganisationen
af Danmarks Detailfiskehandlere, Danmarks Sportsfisker-
forbund, Ferskvandsforeningen for Danmark, Dansk Ama-
tørfiskerforening og Dansk Fritidsfiskerforbund. Herudover
består nævnet af to repræsentanter for ministeriet, og mini-
steren fastsætter nævnets forretningsorden og udpeger næv-
nets formand.
Ifølge gældende forretningsorden af 24. maj 2000 meddeler
de pågældende foreninger, hvem der repræsenterer den på-
gældende forening som medlem og som stedfortræder. Af
forretningsordenen fremgår tillige, at ministeriet stiller næv-
nets formand og ét medlem. Desuden yder ministeriet sekre-
tariatsbistand uden stemmeret. Forretningsordenen fastlæg-
ger desuden regler om nævnets mødeafholdelse, beslut-
ningsdygtighed, habilitet, mødeledelse og afstemning, den
forberedende behandling, sager, der forelægges for nævnet,
nævnets afgørelse, tavshedspligt og rejseudgifter. Sidst-
nævnte afholdes af nævnets medlemmer.
Efter lovens § 19, stk. 3, kan tilladelse gives til personer, der
kan dokumentere at have været fritidsfiskere igennem 5 år.
Nævnet skal ved sine afgørelser lægge særlig vægt på, om
en imødekommelse af ansøgningen vil være af væsentlig be-
tydning for opretholdelsen af fiskeriet i det pågældende lo-
kalområde og for muligheden for et alsidigt havnemiljø,
hvori også indgår erhvervsmæssigt fiskeri og de dertil knyt-
tede aktiviteter. I forbindelse hermed skal der tages hensyn
til det erhvervsfiskeri, der allerede foregår i lokalområdet.
Nævnet skal endvidere lægge vægt på, om ansøgeren igen-
nem sit fritidsfiskeri har erhvervet kendskab til den type fis-
keri, der ønskes udøvet.
Nævnet kan ifølge gældende forretningsorden træffe beslut-
ning uanset antallet af fremmødte medlemmer, når rettidig
indkaldelse har fundet sted. Dog skal formanden eller den-
nes stedfortræder være til stede og deltage i afgørelsen. Af-
gørelser træffes efter stemmeflerhed, og i tilfælde af stem-
melighed er formandens eller dennes stedfortræders stemme
afgørende.
2.3.2. Udenrigsministeriets overvejelser
Bestemmelsen om Bierhvervsfiskernævnets sammensætning
foreslås opdateret således, at det ikke udtrykkeligt er fastsat
i loven, hvem der er repræsenteret i nævnet. Udenrigsmini-
steriet ønsker ved behov at kunne tilpasse nævnets sammen-
sætning for at kunne sikre, at repræsentationen af interesse-
organisationer kan være tidssvarende og repræsentativ.
Udenrigsministeriet finder derfor, at det er af væsentlig be-
tydning, at der under henvisning til de hensyn, som nævnet
skal lægge til grund, jf. lovens § 19, stk. 3, kan sammensæt-
tes et Bierhvervsfiskernævn, der til enhver tid tilgodeser dis-
se hensyn.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at nævnet skal bestå af to repræsentanter for
Udenrigsministeriet, fire repræsentanter udpeget af interes-
seorganisationer for erhvervsmæssigt fiskeri, fire repræsen-
tanter indstillet af interesseorganisationer for rekreativt fis-
keri og et medlem indstillet af en interesseorganisation, der
repræsenterer detailfiskehandlen. Repræsentanterne skal
kunne tilvejebringe oplysninger om forhold, som ved næv-
nets afgørelse skal kunne tillægges særlig vægt, jf. de i stk. 3
nævnte forhold, som f.eks. muligheden for at bidrage til ak-
tiviteter i lokalområdet. Ministeren fastsætter nærmere reg-
ler om nævnets virke, herunder nævnets forretningsorden,
og udpeger nævnets formand og medlemmer.
Nævnet foreslås således udvidet med et medlem, således at
ministeren i første omgang kan fastholde den nuværende re-
præsentation og f.eks. supplere med et medlem, der repræ-
senterer erhvervsmæssigt fiskeri med fokus på kystfiskeriet.
Ved en udvikling hen over tid kan ministeren bestemme,
hvilke organisationer der måtte findes repræsentative, hvor-
efter sammensætningen af nævnets medlemmer kan ændres.
Det forventes ikke, at udvidelsen af medlemskabet ved an-
vendelse af bemyndigelsen vil give anledning til ændringer i
8
forretningsgangen som beskrevet i den nuværende forret-
ningsorden, som beskrevet under 3.2.1.
Det foreslås således, at ministeren fastsætter forretningsor-
den og regler om nævnets sammensætning, herunder om,
hvilke organisationer, der kan være indstillingsberettigede.
2.4. Forenklinger m.v.
2.4.1. Gældende ret
I henhold til fiskerilovens § 4, stk. 2, og § 8 kan ministeren
nedsætte et rådgivende udvalg for lokalområder med hen-
blik på udarbejdelse af fiskeriregler for et nærmere afgræn-
set lokalområde. Bestemmelsen i lovens § 2, stk. 3, 1. pkt.,
fastslår, at regler kan udstedes for hele eller for nærmere an-
givne lokalområder.
I henhold til lovens § 13 kan fisk kun omlades efter tilladel-
se fra ministeren. Kravet om forbud mod omladning uden
tilladelse fremgår af artikel 20 i Rådets forordning (EF) Nr.
1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-
kontrolforordning med henblik på at sikre overholdelse af
reglerne i den fælles fiskeripolitik. Derudover giver lovens §
10, stk. 1, 2. pkt., ministeren adgang til at træffe bestemmel-
se til opfyldelse af Unionens forordninger.
Lovens § 35 giver hjemmel til at regler vedrørende er-
hvervsmæssig udnyttelse af ressourcerne kan udstedes for et
år eller for en flerårig periode, og ændres på baggrund af fi-
skeriets udvikling, jf. lovens § 34, stk. 2. Reglen blev indført
i 1999, hvor praksis var, at der årligt blev fastsat kvoter i de
nationale fiskerier for et år ad gangen, men at der samtidig
kunne udstedes regler, der havde en længere gyldighedsperi-
ode med henblik på at give reguleringerne et så langsigtet
perspektiv som muligt.
Lovens §§ 46 og 49 vedrører krav om afgitring ved turbi-
neanlæg og hjemmel til at fastsætte regler herom.
2.4.2. Udenrigsministeriets overvejelser
Som led i regelforenklingsinitiativet i 2016 blev fiskeriloven
gennemgået bl.a. for at mindske antallet af regler. Der blev
identificeret en række bestemmelser, som ikke er nødvendi-
ge lovbestemmelser til administration af fiskeriområdet eller
som allerede er dækket i anden sammenhæng. I lovforslaget
indgår derfor en række forslag til forenkling af fiskeriloven.
Med hensyn til lovens § 13 fremgår kravet af Kontrolforord-
ningen og hjemlen til at fastsætte regler til gennemførelse af
EU-reglerne fremgår af lovens § 10, hvorfor § 13 findes
overflødig.
Særligt bemærkes for lovens § 35, at der skal være et slut-
tidspunkt for de regler, der udstedes. Reguleringsbekendtgø-
relsen, der efter lovens § 34, stk. 2, fastsætter regler om den
erhvervsmæssige udnyttelse af ressourcerne, har traditionelt
været gældende for et kalenderår ad gangen, men udstedes
nu for en flerårig periode. Den reguleringsform, der gælder i
dag med bl.a. individuelle kvoteandele og fartøjskvoteande-
le, er så dynamisk, at der ikke som tidligere er behov for en
så fast reguleringsrytme. Et sluttidspunkt vil efter Udenrigs-
ministeriet ikke være nødvendigt for reguleringen i overens-
stemmelse med fiskerilovens og Unionens regler.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Fiskerilovens § 4, stk. 2, og § 8 foreslås ophævet, da mini-
steren ad hoc kan nedsætte rådgivende udvalg, og at den
nødvendige hjemmel til at kunne fastsætte regler for geogra-
fiske afgrænsede områder er i lovens § 2, stk. 3, 1. pkt.
Lovens § 13 med krav om ministerens tilladelse til omlad-
ning af fisk findes overflødig, da den dels fremgår af Kon-
trolforordningens artikel 20, dels med hjemmel i lovens § 10
er udmøntet i reguleringsbekendtgørelsens § 22, og foreslås
derfor af forenklingshensyn ophævet.
Med hensyn til lovens § 35 er der ikke længere en fast regu-
leringsrytme, der spænder sig over et år ad gangen, hvorfor
bestemmelsen er forældet og foreslås ophævet.
Lovens §§ 46 og 49 foreslås af forenklingshensyn sammen-
skrevet.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Forslaget vil medføre yderligere administrative byrder for
staten på estimeret mellem 0-0,1 mio. kr. i forbindelse med
godkendelse af ansøgninger fra frivillige kystfiskerforenin-
ger om at blive godkendt til at drive selvstændigt erhvervs-
mæssigt fiskeri. Dette vil blive finansieret inden for den ek-
sisterende ramme. Foreningerne vil også skulle søge om, at
fartøjet registreres i de relevante registre og at fartøjet tilde-
les fiskerilicens i henhold til fiskerilovens § 38, stk. 1. For-
eningerne vil også skulle søge om, at fartøjet tildeles kapaci-
tet i henhold til fiskerilovens § 38, stk. 2. Det anslås umid-
delbart, at der vil være tale om ca. 4 frivillige kystfiskerfor-
eninger årligt.
Forslaget har ingen økonomiske og administrative konse-
kvenser for regioner og kommuner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Forslaget medfører administrative konsekvenser for er-
hvervslivet i forbindelse med, at frivillige kystfiskerforenin-
ger vil skulle ansøge om godkendelse og bl.a. vedlægge for-
eningens vedtægter med henblik på kontrol af, at forenin-
gens formål er i overensstemmelse med ordningens formål,
som er at oplyse og udbrede viden om lokalt kystfiskeri. Det
anslås, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser
under 4 mio. kr. årligt, hvorfor konsekvenserne ikke kvanti-
ficeres yderligere.
9
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget forventes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter, men med-
fører, at frivillige kystfiskerforeninger, der kan godkendes
til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri forpligtes til
at leve op til EU-reglerne på området.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. december
2017 til den 12. januar 2018 været sendt i høring hos følgen-
de organisationer og myndigheder m.v.:
3F-Transportgruppen, Advokatsamfundet, Arbejdsbevægel-
sens Erhvervsråd, Atlantic Shipping, Brancheforeningen
Dansk Skaldyrsopdræt, Danish Seafood Association, Dan-
marks Fiskehandlere, Danmarks Fiskeriforening Producen-
torganisation, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Pelagiske Producentorganisation, Danmarks Skibsmægler-
forening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakul-
tur, Dansk Amatørfiskeriforening, Dansk Erhverv, Dansk
Fritidsfiskerforbund, Dansk Kystfiskerforbund, Dansk Kyst-
fiskerforening, Dansk Åleproducentforening, Danske Hav-
ne, Danske Speditører, Den Danske Dommerforening, DI
Fødevarer, DI Handel, DTU Aqua, Greenpeace, Ferskvands-
fiskerforeningen for Danmark, Fiskeindustriens Arbejdsgi-
verforening, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Foreningen af Fi-
skeauktioner og Samlercentraler i Danmark, Foreningen
Muslingeerhvervet, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri,
FSR – danske revisorer, Landbrug og Fødevarer, Levende
Hav, Marine Ingredients Denmark, NOAHs Sekretariat,
OCEANA, WWF.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/¬mindreud-
gifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/
merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommune og regioner
Ingen Lovforslaget forventes at medføre
merudgifter for staten på ca. 0-0,1
mio. kr. til behandling af ansøgnin-
ger fra frivillige kystfiskerforenin-
ger. Forslaget har ingen økonomiske
konsekvenser for regioner og kom-
muner.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget forventes at medføre
administrative konsekvenser for sta-
ten i forbindelse med behandling af
ansøgninger fra frivillige kystfisker-
foreninger. Forslaget har ingen ad-
ministrative konsekvenser for regio-
ner og kommuner.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Lovforslaget forventes ikke at med-
føre nævneværdige merudgifter for
erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Lovforslaget forventes ikke at med-
føre øgede administrative byrder for
erhvervslivet i nævneværdigt om-
fang.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X)
JA NEJ
X
10
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
I henhold til fiskerilovens § 4, stk. 2, kan ministeren nedsæt-
te udvalg for lokalområder, jf. § 8. Ifølge lovens § 8 kan mi-
nisteren nedsætte udvalg, der skal rådgive med henblik på
udarbejdelse af fiskeriregler for et nærmere afgrænset lokal-
område.
§ 4, stk. 2, og § 8 foreslås derfor ophævet.
Det er ikke nødvendigt med særlig hjemmel til, at ministe-
ren kan nedsætte udvalg for et nærmere afgrænset lokalom-
råde, og bestemmelserne foreslås derfor af forenklingshen-
syn ophævet. Lovens § 2, stk. 3, hjemler muligheden for en
geografisk afgrænsning af reguleringen.
Til nr. 3 og 4
Fiskerilovens § 11 indeholder en udtømmende afgrænsning
af, hvem der må drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri.
Som følge af, at frivillige foreningsfartøjer i henhold til lov-
forslaget fremover skal kunne få mulighed for at drive selv-
stændigt erhvervsmæssigt fiskeri, jf. forslaget til § 1, nr. 9,
vil der være behov for konsekvensændringer, hvor ændrin-
gen medfører, at ”og” flyttes fra § 11, stk. 1, nr. 4 til § 11,
stk. 1, nr. 5.
Til nr. 5
Lovens § 11 indeholder en udtømmende opregning af, under
hvilke former det er tilladt bestemte kategorier af fysiske og
juridiske personer at drive erhvervsmæssigt fiskeri i salt-
vand. Som konsekvens af forslaget om, at frivillige for-
eningsfartøjers gives mulighed for at drive selvstændigt er-
hvervsmæssigt fiskeri, foreslås bestemmelsen i lovens § 11
udvidet.
Ved frivillige kystfiskerforeninger forstås foreninger, der
kan drive fiskeri med fartøjer på maksimalt 15 meter, og
som har til formål at skabe opmærksomhed, opretholde og
videregive viden om et lokalt kystfiskeri, jf. forslaget til § 1,
nr. 9.
Til nr. 6
I henhold til lovens § 13 må fisk kun omlades efter tilladelse
fra ministeren. Kravet om forbud mod omladning uden tilla-
delse fremgår i forvejen af artikel 20 i Rådets forordning
(EF) Nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af
en EF-kontrolforordning med henblik på at sikre overholdel-
se af reglerne i den fælles fiskeripolitik. Da lovens § 10, stk.
1, 2. pkt., giver ministeren adgang til at fastsætte regler til
opfyldelse af Unionens forordninger, er hjemlen i § 13 over-
flødig og kan ud fra et forenklingshensyn ophæves.
Til nr. 7
Efter lovens § 15, stk. 1, kan personer, der kan dokumente-
re, at de inden for de seneste 5 år før ansøgningen har op-
fyldt betingelserne for registrering i medfør af lovens § 14,
stk. 1, opnå registrering på dette grundlag. Efter lovens § 15,
stk. 2, vil registreringen bortfalde, hvis den pågældende ikke
senest 14 måneder efter registreringen over for ministeren
dokumenterer, at betingelserne i § 14, stk. 1, nr. 3, (dvs. be-
tingelserne for registrering med A-status) har været opfyldt i
en periode på 12 måneder efter registreringen. Bortfalder re-
gistreringen, kan den pågældende i 5 år fra registreringen ik-
ke på ny registreres efter stk. 1.
Muligheden for, at personer, der ikke har opnået registre-
ring, men inden for de seneste 5 år har opfyldt gældende
krav, foreslås ikke ændret. For så vidt angår muligheden for
at opnå genregistrering foreslås derimod en opstramning af
§ 15, stk. 1, der foreslås som en ny § 15 ved en indsnævring
af personkredsen. Herefter kan kun de personer opnå genre-
gistrering med A-status, som aktivt i mindst 6 måneder har
frasagt sig registreringen med A-status. Fiskere, der frasiger
sig registrering med A-status skal, hvis de ejer fiskerfartøjer
og fiskerirettigheder, afhænde disse, herunder promilleande-
le, dvs. den årsmængde af tildelte fiskerirettigheder, idet de i
så fald ikke længere lever op til betingelserne for at eje
hverken fiskerfartøjer eller fiskerirettigheder.
Bestemmelsen stiller krav om aktiv frasigelse af retten til at
drive erhvervsmæssigt fiskeri som fisker med A-status, så-
fremt vedkommende i en periode ikke ønsker at drive selv-
stændigt erhvervsmæssigt fiskeri, men på et senere tidspunkt
ønsker at kunne blive genregistreret, såfremt dette sker in-
den for 5 år.
Herudover ændres bestemmelsen, idet lovens § 15, stk. 2,
ophæves, og der ikke vil være mulighed for, inden for 14
måneder at få mulighed for en genregistrering, hvis man
f.eks. som følge af kontrol har mistet sin A-status, som en
form for ekstra chance.
Der må påregnes en overgangsperiode for personer, der ved
lovens ikrafttræden er registrerede som erhvervsfiskere med
A-status, men som ikke opfylder betingelserne herfor. Disse
vil i en passende periode få mulighed for aktivt at kunne fra-
sige sig A-status for senere at kunne opnå genregistrering
efter de nye regler.
Til nr. 8
Som en konsekvens af forslaget om, at frivillige forenings-
fartøjer kan få mulighed for at drive selvstændigt erhvervs-
mæssigt fiskeri, jf. § 1, nr. 9, foreslås overskriften før § 16
ændret fra ”Erhvervsfiskerselskaber og visse selvejende ud-
dannelsesinstitutioner” til ”Erhvervsfiskerselskaber, visse
selvejende uddannelsesinstitutioner og frivillige kystfisker-
foreninger”.
11
Til nr. 9
I henhold til gældende ret kan erhvervsfiskerselskaber, dvs.
aktie- og anpartsselskaber efter § 16 og selvejende uddan-
nelsesinstitutioner efter § 16 a, der uddanner erhvervsfiskere
efter lov om maritime uddannelser, registreres som beretti-
get til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri.
Den foreslåede bestemmelse i § 16 b er ny og indebærer, at
frivillige kystfiskerforeninger, der har til formål at oplyse
om lokalt kystfiskeri, kan blive godkendt som berettiget til
at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri.
Det foreslås med § 16 b, stk. 1, at ministeren kan godkende
frivillige kystfiskerforeninger, som har til formål at oplyse
om lokalt kystfiskeri, som berettiget til at drive selvstændigt
erhvervsmæssigt fiskeri, jf. afsnit 2.1.3. i de almindelige be-
mærkninger. Fiskeriet skal foregå i overensstemmelse med
fiskerilovgivningens regler, jf. beskrivelsen af gældende ret
under pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger. Endvidere
foreslås, at fartøjet kun må fiske på fiskerirettigheder tildelt
af ministeren.
Omsætningen fra fiskeri med et godkendt foreningsfartøj
kan i henhold til aftalen i Fiskeripakken anvendes til fartø-
jets og redskabernes vedligeholdelse samt foreningens øvri-
ge virke. Herudover kan en frivillig kystfiskerforening mod-
tage private og offentlige tilskud, eksempelvis fra den Euro-
pæiske Hav- og Fiskerifond og medlemsbidrag.
Det er aftalt i Fiskeripakken, at et ”Frivilligt Kystfiskerfar-
tøj” defineres som et kystfiskerfartøj på maksimalt 15 meter,
og at det godkendte fartøj får tildelt mængder på torsk, tun-
ge og rødspætte (kvoter) svarende til en landingsværdi på
maksimalt 50.000 kr. beregnet ud fra sidste kalenderårs regi-
strerede landingsværdier. Fangsterne skal afskrives på kvo-
ten, lige så vel som uundgåelige bifangster, som er omfattet
af landingsforpligtelsen.
Det antages, at der er kystfiskersamfund med foreninger el-
ler sammenslutninger, som ejer eller råder over et fartøj, der
vil kunne komme ind under ordningen, og som efter ansøg-
ning vil kunne komme i betragtning som et frivilligt kystfi-
skerfartøj.
Frivillige kystfiskerforeninger vil skulle registreres som al-
mindelige foreninger i CVR, jf. hertil afsnit 2.1.1. i de al-
mindelige bemærkninger.
De frivillige kystfiskeriforeninger vil være skattepligtige ef-
ter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, men alene af den
aktivitet, der vedrører det erhvervsmæssige fiskeri, f.eks.
indtægter ved salg. Indtægter ved salg til medlemmerne af
de enkelte fiskeriforeninger vil dog være skattefri, jf. selska-
bsskattelovens § 1, stk. 5. Andre skattefrie indtægter vil end-
videre hovedsageligt bestå af beløb, som de frivillige fiske-
riforeningerne får, f.eks. tilskud, gaver og medlemskontin-
genter. Det bemærkes dog, at f.eks. tilskud vil være skatte-
pligtige, hvis det ydes til de frivillige kystfiskeriforeningers
erhvervsmæssige fiskerivirksomhed.
Den skattepligtige indkomst skal opgøres efter de i selska-
bsskatteloven fastsatte regler, herunder skattelovgivningens
almindelige regler for så vidt de efter deres indhold er an-
vendelige for disse foreninger. Det indebærer, at de frivillige
kystfiskeriforeninger alene er skattepligtige ud fra et netto-
indkomstprincip, jf. statsskattelovens §§ 4-6, hvor den skat-
tepligtige indkomst udgør summen af skattepligtige indtæg-
ter reduceret med summen af samtlige fradragsberettigede
udgifter. Derfor kan bl.a. driftsomkostninger – det vil sige
de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre
og vedligeholde indkomsten – der vedrører den erhvervs-
mæssige virksomhed, fradrages ved opgørelsen af den skat-
tepligtige indkomst.
De frivillige kystfiskeriforeninger vil endvidere skulle selv-
angive. Selvangivelse skal som udgangspunkt ske senest
seks måneder efter udløbet af indkomståret. Har den frivilli-
ge fiskeriforeningen f.eks. kalenderåret som indkomstår, vil
der skulle selvangives senest 1. juli året efter.
De frivillige fiskeriforeninger vil ligeledes være underlagt
momsreglerne, såfremt foreningens momspligtige leveran-
cer overstiger 50.000 kr. om året. Her vil foreningen være
momsregistreringspligtig, jf. momslovens §§ 47 og 48. Be-
stemte leverancer vil efter en konkret vurdering kunne være
momsfritaget i henhold til momslovens § 13.
I den foreslåede § 16 b, stk. 2, opstilles en forudsætning om,
at selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri kun må udøves med
et af ministeren godkendt fartøj, dvs. et fartøj med fiskerili-
cens efter lovens § 39 og en af Fiskeristyrelsen tildelt kapa-
citet (lånekapacitet), jf. beskrivelsen af gældende ret i de al-
mindelige bemærkninger under afsnit 2.1.1. Den frivillige
kystfiskerforening må med dette fartøj således fiske og lan-
de tildelte rettigheder til en landingsværdi på ca. 50.000 kr.
Det betyder samtidig, at et fartøj, der er registreret med fi-
skerilicens efter lovens § 39, herefter i henhold til § 3, stk. 2,
nr. 1), i bekendtgørelse af 28. juni 2017 om fartøjer, der an-
vendes til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand (kapacitetsbe-
kendtgørelsen) kun efter tilladelse må anvendes til andet for-
mål end erhvervsmæssigt fiskeri, dog ikke til at fiske rekrea-
tivt.
Det foreslås med § 16 b, stk. 3, at ministeren kan fastsætte
nærmere regler, herunder om krav til foreningens vedtægter
og at godkendelsen kan bortfalde, når betingelserne for god-
kendelsen ikke længere er opfyldt. Der foreslås tillige fastsat
regler om, at lånekapacitet, der kan uddeles for 8 år ad gan-
gen, automatisk går tilbage til kapacitetsfonden, når godken-
delsen efter den foreslåede stk. 1 bortfalder. Foreningens
formål om at skabe opmærksomhed, opretholde og videregi-
ve viden om lokalt kystfiskeri skal således afspejles i for-
eningens vedtægter, som skal godkendes af Fiskeristyrelsen.
Det foreslås, at regler fastsat af ministeren indeholder hjem-
mel til, at fangstrettighederne efter ansøgning tildeles årligt
fra den tidsubegrænsede kystfiskerordning. Det betyder, at
foreningen skal ansøge om tildeling af fangstrettigheder for
bestemte arter svarende til en årlig landingsværdi på maksi-
12
malt 50.000 kr. Ansøgningstidspunktet vil svare til det for
den tidsubegrænsede kystfiskerordning, som er den 18. ja-
nuar. Ved en indfasning allerede fra medio 2018 vil der dog
kunne indgives ansøgning fra ordningens ikrafttræden, hvor-
ved tildelingen af kvoter vil skulle svare til den forholds-
mæssige landingsværdi for resten af året. Dermed kan ord-
ningen fra januar 2019 få fuld virkning for de øvrige kystfi-
skerfartøjsansøgninger. Det er tillige hensigten, at de frivilli-
ge kystfiskerforeninger f.eks. medio oktober skal framelde
kvoter, som de ikke kan udnytte.
Af kontrolhensyn vil det være nødvendigt at varsle fiskeri-
kontrollen, når foreningerne udøver deres begrænsede fiske-
rimuligheder. Det vil således være nødvendigt at varsle tids-
punktet for påbegyndelse og afslutning for fiskeriet som føl-
ge af allerede gældende regler. Fiskeriet vil således skulle
anmeldes over for den ansvarlige myndighed under Uden-
rigsministeriet, hvilket i praksis vil være Fiskeristyrelsens
”Fisheries Monitoring Center” (FMC).
Fiskefartøjer over 10 meter skal i henhold til EU’s kontrol-
forordning føre logbog, hvori en lang række oplysninger
omkring fangsten og fangstrejsen skal registreres, jf. art. 14
og15 i rådets forordning nr. 1224/2009 om oprettelse af en
EF-kontrolordning. Fartøjer over 12 meter skal føre elektro-
nisk logbog, jf. forordningens art. 15, hvorimod fartøjer
under 12 meter kan vælge at føre logbog i papirformat. Nær-
mere krav om logbog fremgår endvidere af bekendtgørelse
nr. 521 af 31. maj 2016 om føring af logbog m.v. En med-
lemsstat kan fritage fiskefartøjer med en længde op til 15
meter fra kravet om elektronisk logbog, jf. kontrolforordnin-
gens art. 15, stk. 4, såfremt fartøjet udelukkende fisker inden
for flagmedlemsstatens territorialfarvande eller aldrig ophol-
der sig mere end 24 timer på havet fra afsejling til hjem-
komsten i havn.
I henhold til den foreslåede § 16 b, stk. 4, bortfalder godken-
delsen af foreningens mulighed for at drive selvstændigt er-
hvervsmæssigt fiskeri, jf. stk. 1, ved frasalg af fartøjet.
Til nr. 10
Bierhvervsfiskernævnet kan efter lovens § 19, stk. 1, træffe
endelig administrativ afgørelse om fritidsfiskeres adgang til
at drive bierhvervsfiskeri. Bierhvervsfiskernævnets sam-
mensætning fremgår af lovens § 19, stk. 2, og de organisati-
oner, der indgår i nævnet, er nævnt udtrykkeligt. I dag er
følgende organisationer repræsenterede: Danmarks Fiskeri-
forening (i dag benævnt Danmarks Fiskeriforening Produ-
centorganisation) og Dansk Kystfiskerforening. Begge orga-
nisationer repræsenterer erhvervsfiskeriet, og sidstnævnte
bierhvervsfiskerne. Herudover er Danmarks Detailfiske-
handlere repræsenteret samt Danmarks Sportsfiskerforbund
og Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, som begge re-
præsenterer lystfiskere, og Dansk Amatørfiskerforbund og
Dansk Fritidsfiskerforbund, som begge repræsenterer fritids-
fiskere.
Bestemmelsen om Bierhvervsfiskernævnets sammensætning
foreslås tilpasset. Det foreslås, at det ikke udtrykkeligt er
fastsat i loven, hvem der er repræsenteret i nævnet for at sik-
re, at nævnets sammensætning kan tilpasses i overensstem-
melse med udviklingen gennem tiden. En fast oplistning i
loven, som det ser ud nu, kan medføre, at nævnet ikke re-
præsenterer tidssvarende interesser.
Det forventes ikke, at udvidelsen af medlemskabet ved an-
vendelse af bemyndigelsen vil give anledning til ændringer i
nuværende forretningsorden, som beskrevet under 3.2.1, sy-
vende afsnit.
Nævnet foreslås at omfatte de repræsentanter, der indgår i
nævnet i dag samt muligheden for at udpege en yderligere
repræsentant indstillet af en interesseorganisation f.eks. for
erhvervsmæssigt fiskeri med fokus på kystfiskeri.
Til nr. 11
Efter den gældende bestemmelse i lovens § 19, stk. 1, sidste
pkt., fastsætter ministeren nævnets forretningsorden og ud-
peger nævnets formand.
Med den foreslåede ændring, hvor de organisationer, der
indgår i Bierhvervsfiskernævnet ikke udtrykkeligt fremgår
af loven, foreslås ministerens bemyndigelse udvidet således,
at ministeren ud over at fastsætte nævnets forretningsorden
og udpege nævnets formand også fastsætter regler om næv-
nets virke og om indstillingsberettigede organisationer. Or-
ganisationer, der indstilles, skal kunne tilvejebringe oplys-
ninger om forhold, der ved nævnets afgørelse skal kunne til-
lægges særlig vægt, jf. § 19, stk. 3, eksempelvis for at kunne
skabe et alsidigt havnemiljø, jf. afsnit 2.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 12
Med den foreslåede ændring af lovens § 22 begrænses kred-
sen af personer, der som arveberettigede kan komme i be-
tragtning ved overtagelse af en eksisterende fiskeribedrift el-
ler dele heraf. Der har tidligere ikke været denne begræns-
ning i personkredsen. Det foreslås således, at det kun er mu-
ligt for ægtefæller, samlevende med samme folkeregister-
adresse i mindst 2 år eller børn i første led (søn eller datter),
at kunne få tilladelse til at overtage en eksisterende fiskeri-
bedrift ved arv eller hensidden i uskiftet bo. Muligheden
omfatter ikke arveforskud. I praksis vil sådanne tilladelser
blive givet tidsbegrænset. Desuden er begrænsningen af den
arveberettigede kreds i overensstemmelse med den person-
kreds, som har fået tilladelse efter den hidtil gældende regel.
Dermed er forslaget en tilnærmelse af bestemmelsens ordlyd
i forhold til gældende praksis på området.
Indskrænkningen af personkredsen ved den foreslåede æn-
dring af § 22 er tilknyttet lovens § 39, stk. 3, hvorefter arve-
berettigede har mulighed for at eje et fiskerfartøj, som har
tilhørt en afdød erhvervsfisker eller bierhvervsfisker.
Til nr. 13
13
I henhold til fiskerilovens § 35, kan ministeren udstede reg-
ler efter fiskerilovens § 34 for et år eller for en flerårig peri-
ode. Endvidere, kan de udstedte regler, jf. lovens § 35, 2.
pkt., ændres på baggrund af fiskeriets udvikling, jf. § 34,
stk. 2. Det er ikke usædvanligt med tidsbegrænset gyldighed
for bekendtgørelser i henhold til fiskeriloven, men en ud-
trykkelig lovhjemmel er unødvendig og foreslås af forenk-
lingshensyn ophævet.
Reglen blev indført i 1999, hvor praksis var, at der årligt
blev fastsat kvoter i de nationale fiskerier for et år ad gan-
gen, men at der samtidig kunne udstedes regler, der havde
en længere gyldighedsperiode med henblik på at give regu-
leringerne et så langsigtet perspektiv som muligt. Den regu-
leringsform, der gælder i dag med bl.a. individuelle kvo-
teandele og fartøjskvoteandele, er så dynamisk, at der ikke
som tidligere er behov for en så fast reguleringsrytme med
årlige eller periodevise reguleringer.
Til nr. 14
Lovens kapitel 8 vedrører regler om fartøjer til erhvervs-
mæssigt fiskeri i saltvand og fartøjer med fiskerilicens. Fi-
skerilicenser udgør en basisforudsætning for udøvelsen af
lovligt erhvervsfiskeri i Unionen, hvorefter et fiskerfartøj
kun må anvendes til kommerciel udnyttelse af levende akva-
tiske ressourcer, hvis det har en gyldig fiskerilicens. Fiskeri-
licenserne anvendes til styringen af fiskerflådens samlede
kapacitet gennem et registreringskrav knyttet til ejerskab af,
henholdsvis den juridiske rådighed over fartøjet. En konse-
kvensændring af lovens § 39 er nødvendigt ved indførelsen
af muligheden for ”frivillige kystfiskerforeninger” at drive
selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri.
Der foreslås derfor tilvejebragt hjemmel til, at fiskerilicenser
også kan udstedes for ”frivillige foreningsfartøjer”. Disse
skal efter den foreslåede § 16 b være godkendt af ministeren
for fiskeri og ligestilling for efter den foreslåede § 11, stk. 1,
nr. 6, at kunne drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri.
Det indebærer derfor, at den frivillige forening kan eje eller
på anden måde har rådighed over et registeret fiskefartøj og
dermed kan drive selvstændigt fiskeri. Denne fiskerilicens
kan ligesom andet erhvervsmæssigt fiskeri efter lovens § 38,
stk. 2, 2. pkt., bortfalde, hvis betingelserne for udstedelsen
ikke længere er opfyldt, herved under sædvanlig iagttagelse
af proportionalitetsprincippet.
Pointsystemet, jf. lovens §§ 39 a og 39 b, er ligeledes knyt-
tet til fiskerilicensen. For den godkendte frivillige forening
betyder det, at den, der fører fartøjet, vil skulle holdes an-
svarlig i forhold til overholdelse af alle de gældende regler
om bord, herunder navnlig logbogs- og melderegler, satelli-
tovervågningsforskrifter og en række andre materielle reg-
ler, som gælder for fiskeriets lovlige udførelse, jf. beskrivel-
sen ovenfor til § 1, nr. 9.
Med andre ord gælder sanktionsreglerne på fiskeriområdet,
herunder pointsystemet, som gælder ved alvorlige overtræ-
delser af den fælles fiskeripolitik. Dette gælder både for den
ansvarlige ejer af fartøjet, der som ansvarligt retssubjekt
f.eks. også kan få konfiskeret ulovlige fangster, og for den
ansvarlige fartøjsfører.
Til nr. 15
Det fremgår af § 46, at ministeren for fiskeri og ligestilling
kan fastsætte regler om, at der ved de i § 43 nævnte anlæg,
der drives ved turbiner, skal være anbragt et gitter, så alt
vandet til og fra turbinen passerer gitteret. Ministeren kan
endvidere efter § 49 fastsætte regler om anbringelse, ud-
formning og godkendelse af det i § 46 nævnte gitter. Be-
stemmelsen i § 49 er en videreførelse af ferskvandsfiskerilo-
vens § 25 om, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri kan fastsætte nærmere regler om anbringelse og ud-
formning m.v. af det i §§ 46-47 nævnte gitter.
Det foreslås af forenklingshensyn, at bemyndigelserne i hen-
holdsvis §§ 46 og 49, der vedrører anbringelse, udformnin-
gen og godkendelsen af gitter ved anlæg, der drives ved tur-
biner, samles. Det foreslås således, at der indsættes et nyt
stk. 2 i § 46, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om
anbringelse, udformning og godkendelse af det i stk. 1
nævnte gitter.
Til nr. 16
Efter § 49 kan ministeren for fiskeri og ligestilling fastsætte
regler om anbringelse, udformning og godkendelse af det i §
46 nævnte gitter.
Som en konsekvens af forslaget om samling af §§ 46 og 49
ved indsættelse af et nyt stk. 2 i § 46, jf. § 1, nr. 15, foreslås
§ 49 ophævet.
Til nr. 17
Efter lovens § 130, stk. 1, nr. 1, kan overtrædelse eller for-
søg på overtrædelse af § 13 straffes med bøde.
Som en konsekvens af forslaget om ophævelse af lovens §
13, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås bestemmelsen i lo-
vens § 130, stk. 1, nr. 1, tilpasset således, at henvisningen til
§ 13 udgår.
Til § 2
Bestemmelserne foreslås sat i kraft den 1. juli 2018, i over-
ensstemmelse med Erhvervsministeriets vejledning om, at
alle love og bekendtgørelse som hovedregel skal træde i
kraft enten 1. januar eller 1. juli, såfremt de har direkte kon-
sekvenser for erhvervslivet.
Til § 3
Fiskeriloven gælder som udgangspunkt ikke for Færøerne
og Grønland, jf. lovens § 143, stk. 1.
De foreslåede ændringer i nærværende ændringslov vedrører
ikke de forhold, der er omfattet af de EU-ordninger, der
nævnes i lovens § 143, stk. 2, og § 130, stk. 8, og som skal
14
forebygge afværge og standse ulovligt, urapporteret og ure-
guleret fiskeri (IUU).
Efter lovens § 143, stk. 2, finder loven anvendelse for over-
trædelse af disse EU-forordninger, også når de er begået på
Færøerne eller i Grønland. Efter § 130, stk. 8, hører overtræ-
delser af de pågældende EU-forordninger under dansk straf-
femyndighed (jurisdiktion), uanset om overtrædelsen er be-
gået uden for Danmark, hvis overtrædelsen er begået af en
person, der på gerningstidspunktet havde dansk statsborger-
skab og ikke havde bopæl eller i øvrigt var hjemmeboende
på Færøerne eller i Grønland.
Det foreslås derfor, at ændringsloven ikke skal gælde for
Færøerne og Grønland.
15
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 4. ---
Stk. 2. Ministeren kan herudover nedsætte udvalg for loka-
lområder, jf. § 8.
1. § 4, stk. 2, ophæves.
§ 8. Miljø- og fødevareministeren kan nedsætte udvalg, der
skal rådgive med henblik på udarbejdelse af fiskeriregler for
et nærmere afgrænset lokalområde.
2. § 8 ophæves.
§ 11. Selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand må
kun drives af
nr. 1-3. ---
4) partrederier, som opfylder betingelserne for at kunne eje
et fiskerfartøj, jf. § 39, stk. 1, og
5) Selvejende uddannelsesinstitutioner, der uddanner er-
hvervsfiskere, og som er godkendt af miljø- og fødevaremi-
nisteren i medfør af § 16 a.
3. I § 11, stk. 1, nr. 4, udgår »og«.
4. I § 11, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 16 a« til: »§ 16 a og«.
5. I § 11, stk. 1, indsættes som nr. 6:
»6) frivillige kystfiskerforeninger, som har til formål at op-
lyse om lokalt kystfiskeri i medfør af § 16 b.«
§ 13. Fisk må kun omlades efter tilladelse fra miljø- og føde-
vareministeren.
6. § 13 ophæves.
§ 15. Personer, der kan dokumentere, at de inden for de se-
neste 5 år før ansøgningen har opfyldt betingelserne for regi-
strering i medfør af § 14, stk. 1, kan opnå registrering på
dette grundlag.
Stk. 2. Registrering efter stk. 1 bortfalder, hvis den pågæl-
dende ikke senest 14 måneder efter registreringen over for
miljø- og fødevareministeren dokumenterer, at betingelserne
i § 14, stk. 1, nr. 3, har været opfyldt i en periode på 12 må-
neder efter registreringen. Bortfalder registreringen, kan den
pågældende i 5 år fra registreringen ikke på ny registreres
efter stk. 1.
7. § 15 affattes således:
Ȥ 15. Personer uden A-status, der kan dokumentere, at de
inden for de seneste 5 år før ansøgningen har opfyldt betin-
gelserne for A-statusregistrering i medfør af § 14, stk. 1,
men ikke ved ansøgning har opnået denne registrering, kan
opnå registrering efter ansøgning. Personer med A-status,
der i mindst 6 måneder har frasagt sig A-statusregistrering,
kan i op til 5 år efter denne frasigelse efter ansøgning opnå
registrering på grundlag af frasigelsen.«
Erhvervsfiskerselskaber og visse selvejende uddannelsesin-
stitutioner.
8. Overskriften til § 16 affattes således:
»Erhvervsfiskerselskaber, visse selvejende uddannelsesinsti-
tutioner og frivillige kystfiskerforeninger«.
9. Efter § 16 a indsættes før overskriften før § 17:
Ȥ 16 b. Ministeren for fiskeri og ligestilling kan godkende
frivillige kystfiskerforeninger, som har til formål at oplyse
om lokalt kystfiskeri, som berettiget til at drive selvstændigt
erhvervsmæssigt fiskeri.
Stk. 2. Frivillige kystfiskerforeninger godkendt efter stk. 1
må udelukkende udøve selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri
med et fartøj som er godkendt af ministeren. Fartøjet må kun
16
fiske på fiskerirettigheder tildelt af ministeren. Godkendelse
efter stk. 1 bortfalder ved salg af fartøjet
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler, herunder
om foreningens vedtægter og at godkendelsen kan bortfalde,
når betingelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldt.«
§ 19. ---
Stk. 2. Nævnet består af 2 repræsentanter for Miljø- og Fø-
devareministeriet, 2 repræsentanter for Danmarks Fiskerifor-
ening samt en repræsentant for Dansk Kystfiskerforening,
Landsorganisationen af Danmarks Detailfiskehandlere, Dan-
marks Sportsfiskerforbund, Ferskvandsfiskeriforeningen for
Danmark, Dansk Amatørfiskerforening og Dansk Fritidsfi-
skerforbund. Ministeren fastsætter nævnets forretningsorden
og udpeger nævnets formand.
Stk. 3. ---
10. § 19, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Nævnet består af to repræsentanter for Udenrigsmi-
nisteriet, fire repræsentanter udpeget af interesseorganisatio-
ner for erhvervsmæssigt fiskeri og fire repræsentanter ind-
stillet af interesseorganisationer for rekreativt fiskeri samt en
repræsentant for detailfiskehandlen. Repræsentanterne skal
kunne tilvejebringe oplysninger om forhold, som ved næv-
nets afgørelse skal kunne tillægges særlig vægt, jf. de i stk. 3
nævnte forhold.«
11. I § 19 indsættes som nyt stk. 4:
»Stk. 4. Ministeren fastsætter nærmere regler om nævnets
virke, herunder nævnets forretningsorden, og om indstil-
lingsberettigede organisationer. Ministeren udpeger nævnets
formand og øvrige medlemmer.«
§ 22. Miljø- og fødevareministeren kan meddele tilladelse
til, at personer, der overtager en igangværende fiskeribedrift
eller andel heraf ved arv eller overtagelse af uskiftet bo, kan
fortsætte fiskeriet, uanset at betingelserne i §§ 14 og 17 eller
i regler fastsat i medfør heraf ikke er opfyldt.
12. I § 22 ændres »at personer, der overtager en igangværen-
de fiskeribedrift eller andel heraf ved arv eller ved overta-
gelse af uskiftet bo« til: »at ægtefæller, samlevende eller
børn ved arv eller ved hensidden i uskiftet bo«
§ 35. Regler efter § 34 kan udstedes for et år eller for en
flerårig periode. De udstedte regler kan ændres på baggrund
af fiskeriets udvikling, jf. § 34, stk. 2.
13. § 35 ophæves.
§ 39. Fiskerilicens, som udstedes efter regler, der er fastsat i
medfør af § 38, stk. 2, kan kun udstedes for fartøjer, der for
2/3’s vedkommende ejes af personer, der er registreret som
berettigede til at drive erhvervs- eller bierhvervsfiskeri i
medfør af §§ 14 eller 17 eller efter regler fastsat i medfør
heraf eller i henhold til fiskerilicens efter § 21, stk. 1. Fiske-
rilicens kan endvidere udstedes til selskaber, der er godkendt
i medfør af § 16, stk. 1 og 2, og til selvejende uddannelses-
institutioner, som er godkendt i medfør af § 16 a.
Stk. 2-5. ---
14. I § 39, stk. 1, 2. pkt., ændres »og til selvstændige uddan-
nelsesinstitutioner, som er godkendt i medfør af § 16 a.« til:
», til selvstændige uddannelsesinstitutioner, som er godkendt
i medfør af § 16 a, og til frivillige kystfiskerforeninger, som
er godkendt i medfør af § 16 b.«
§ 46. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om,
at der ved de i § 43 nævnte anlæg, der drives ved turbinder,
skal være anbragt et gitter, så alt vandet til og fra turbinen
passerer gitteret.
15. I § 46 indsættes som nyt stk. 2:
»Stk. 2. Ministeren for fiskeri og ligestilling kan fastsætte
regler om anbringelse, udformning og godkendelse af det
gitter, som er nævnt i stk. 1.«
17
§ 49. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om
anbringelse, udformning og godkendelse af det i § 46 nævn-
te gitter.
16. § 49 ophæves.
§ 130. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-
givning, straffes med bøde den, der
1) overtræder eller forsøger at overtræde § 11, stk. 1, § 12,
stk. 1, § 13, § 18, § 28, stk. 2, § 32, stk. 4, § 33, stk. 1, § 38,
stk. 1, § 44,
17. I § 130, stk. 1, nr. 1, udgår: »§ 13,«.
18