Skriftlig fremsættelse (22. februar 2018)
Tilhører sager:
Aktører:
AS1761
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l151/20171_l151_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (22. februar 2018) Ministeren for fiskeri og ligestilling (Karen Ellemann): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af fiskeriloven (Opfølgning på "Fiskeripakken", Bierhvervsfiskernævnets sammensætning m.v.) (Lovforslag nr. L 151) Loven fremsættes som en del af aftalen om Vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri fra december 2016 samt den i november 2017 indgåede aftale om indsats mod kvote- koncentration. Til opfølgning af aftalen fra 2016 tilsigter lovforslaget, at det skal være muligt for ministeren at tildele fiskerirettighe- der til foreninger, der har som vedtægtsmæssigt formål at oplyse og udbrede viden om det lokale kystfiskeri i Dan- mark. Der foreslås derfor til dette formål, at det bliver gjort muligt for ”frivillige kystfiskerforeninger” at drive erhvervs- mæssigt fiskeri med et mindre fartøj. Som led i aftalen fra november 2017 er det i pkt. 4 be- sluttet, at bestemmelsen i fiskeriloven om muligheden for at blive genregistreret strammes således, at reglen kun finder anvendelse på fiskere, der dokumenterbart har været helt ude af selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri i en periode. Hensigten med stramningen er at sikre mod omgåelse, såle- des at det ikke skal være muligt for ejere af erhvervsfisker- selskaber, der ikke opfylder betingelserne for registrering som erhvervsfisker med A-status, efterfølgende at blive god- kendt. Endvidere indeholder forslaget en indsnævring af kred- sen af personer, der ved arv eller hensidden i uskiftet bo kan overtage en bestående fiskeribedrift. Endvidere foreslås den i loven udtrykkeligt nævnte sam- mensætning af Bierhvervsfiskernævnet ændret, således at det bliver muligt at tilpasse nævnets sammensætning i over- ensstemmelse med udviklingen og dermed repræsentere re- levante, aktuelle organisationer og tidssvarende interesser. Endelig indeholder lovforslaget en række ændringer af teknisk karakter. Ændringerne er en følge af en gennemgang af fiskeriloven i 2016, der blev gennemført som led i rege- ringens forenklingsinitiativer med henblik på at mindske an- tallet af regler. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 151 Folketinget 2017-18 Udenrigsmin., j.nr. 2017-46081 AS001761