Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for offentlig innovation

Tilhører sager:

Aktører:


Følgeskrivelse

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L150/bilag/1/1858909.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg. 21. februar
2018
Vedlagt sendes høringssvar og høringsnotat til Folketingets Social-, Indenrigs- og
Børneudvalg om forslag til lov om udstedelse af NemID med offentlig digital
signatur til fysiske personer og til medarbejdere i juridiske enheder
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Minister for offentlig innovation
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 150 Bilag 1
Offentligt


Høringssvar Lov om NemID

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L150/bilag/1/1858911.pdf

Ved e-mail af 1. december 2017 har Digitaliseringsstyrelsen anmodet om Da-
tatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast.
Datatilsynet skal generelt understrege, at behandling af personoplysninger
skal ske under behørig iagttagelse af persondatalovens1
og sikkerhedsbe-
kendtgørelsens2
regler.
Datatilsynet kan navnlig pege på nedenstående regler i persondataloven:
 Grundbetingelserne i persondatalovens § 5 om god databehandlings-
skik, saglighed, proportionalitet, datakvalitet og sletning
 Behandlingsbetingelserne i persondatalovens § 6 om almindelige per-
sonoplysninger, §§ 7 og 8 om følsomme personoplysninger samt § 11
om personnumre
 Reglerne om de registrerede personers rettigheder i kapitel 8-10, her-
under den dataansvarliges oplysningspligt ved indsamling og modta-
gelse af oplysninger, samt den registreredes ret til indsigt i oplysnin-
ger, som behandles om den pågældende
 Reglerne om datasikkerhed i §§ 41 og 42, herunder kravet om fornød-
ne sikkerhedsforanstaltninger, skriftlige databehandleraftaler og kon-
trol med databehandlerne
 Reglerne om anmeldelse til og tilladelse/udtalelse fra Datatilsynet i
kapitel 12 og 13 samt reglerne om tilladelse fra Datatilsynet i bl.a. §
10, stk. 3 og § 27, stk. 4.
Udkastet giver herudover ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til konkrete
bemærkninger.
1
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer
2
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse
nr. 201 af 22. marts 2001, om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger,
som behandles for den offentlige forvaltning
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
Postboks 2193
1017 København K
Sendt til: CIU@digst.dk og mojal@digst.dk
13-12-2017 Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om udstedelse af NemID
med offentlig digital signatur til fysiske personer
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2017-112-0807
Dok.nr. 455458
Sagsbehandler
Amanda Lærke Vad
Direkte 3319 3221
-- AKT 1256875 -- BILAG 1 -- [ Datatilsynet ] --
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 150 Bilag 1
Offentligt
2
Med venlig hilsen
Amanda Lærke Vad
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1017 København K
Danmark
CIU@digst.dk
Kopi til
mojal@digst.dk
H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M
U D S T E D E L S E A F N E M I D M E D O F F E N T L I G D I G I T A L
S I G N A T U R T I L F Y S I S K E P E R S O N E R
Digitaliseringsstyrelsen har ved e-mail af 1. december 2017 anmodet
om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til
udkast til forslag til lov om udstedelse af NemID med offentlig digital
signatur til fysiske personer.
Instituttet har ikke bemærkninger til udkastet.
Med venlig hilsen
Emil Kiørboe
SPECIALKONSULENT
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325769
EMKI@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 17/02643-2
20. DECEMBER 2017
-- AKT 1256875 -- BILAG 2 -- [ Institut for menneskerettigheder ] --
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
Postboks 2193
1017 København K
Aarhus den 3. Januar 2018
Høringssvar til forslag til lov om udstedelse af NemID med offentlig digital signatur
til fysiske personer
LOS – De private sociale tilbud takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag
til lov om udstedelse af NemID med offentlig digital signatur til fysiske personer.
LOS finder det positivt at der sikres klar lovgivning i forbindelse med administrering og
udstedelse af NemID.
Ifølge forslaget, og den nuværende praksis, kan fysiske personer, der er fyldt 15 år, som har
et personnummer og kan legitimere sig fyldestgørende, anmode om at få udstedt NemID.
LOS medlemmer oplever ofte udfordringer med borgere, der på grund af deres psykiske eller
fysiske væsentligt nedsatte funktionsevne har vanskeligt ved at administrere brugen af
NemID.
Det er oplyst via Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside, at man i disse tilfælde kan anvende
en fuldmagtsløsning, hvor der anvendes en fuldmagt udstedt af de forskellige instanser. Da
det af sikkerhedsmæssige årsager ikke er muligt at oprette en generel fuldmagt, kan denne
løsning kun anvendes, såfremt instanserne tilbyder en sådan løsning.
Samme proces gør sig gældende, hvis en borger er underlagt værgemål. Her kan værgen via
sit eget NemID logge på instansernes selvbetjeningsløsninger, såfremt instanserne tilbyder
denne servise. Det fremgår af Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside, at ikke alle instanser har
denne service tilknyttet.
Med venlig hilsen
Karina Hjermitslev
Juridisk konsulent
-- AKT 1256875 -- BILAG 3 -- [ LOS de private sociale tilbud ] --
IT-Politisk Forening
c/o Jesper Lund
Carl Bernhards Vej 15, 2.tv
1817 Frederiksberg C
E-mail : bestyrelsen@itpol.dk
Web : http://www.itpol.dk
Dato : 3. januar 2018
Høringssvar vedr. forslag til lov om
udstedelse af NemID med offentlig
digital signatur til fysiske personer
IT-Politisk Forening støtter, at udstedelse af den offentlige
digitale signatur (NemID) bliver reguleret ved lov.
Lovforslaget dækker imidlertid alene den situation, hvor en
borger får afvist sit ønske om at få udstedt en offentlig
digital signatur. Der er andre aspekter af udstedelsen og
brugen af den offentlige signatur, som bør reguleres ved
lov. Det gælder ikke mindst behandlingen af
personoplysninger i forbindelse med udstedelsen og
brugen af den offentlige digitale signatur. Det nuværende
behandlingsgrundlag er samtykke, hvilket er meget
problematisk, fordi dette samtykke næppe kan siges at
være frit afgivet. Kravene til et gyldigt samtykke skærpes
med databeskyttelsesforordningen fra 25. maj 2018.
Samtykke som behandlingsgrundlag for
personoplysninger i den offentlige digitale signatur
I forbindelse med borgerens brug af NemID, skal borgeren
afgive samtykke til behandling af personoplysninger på en
række vilkår fastsat af virksomheden Nets DanID A/S. Da
der her er tale om en behandling af personoplysninger
finder reglerne i persondataloven, og fra den 25. maj 2018
databeskyttelsesforordningen (EU) 2016/679, anvendelse.
Det fremgår af forordningens artikel 4, nr. 11, at et
samtykke skal være en frivillig, specifik, informeret og
utvetydig viljestilkendegivelse fra den registrerede. Kravet
1
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1017 København K
Sendt per email til CIU@digst.dk med
kopi til mojal@digst.dk
-- AKT 1256875 -- BILAG 4 -- [ IT-politisk forening ] --
om ”frivillighed” indikerer, at der skal foreligge et reelt
valg.
I forordningens præambelbetragtning nr. 43 understreges
det, at samtykke ikke bør udgøre et gyldigt
behandlingsgrundlag i et specifikt tilfælde, hvis der er en
klar skævhed mellem den registrerede og den
dataansvarlige, navnlig hvis den dataansvarlige er en
offentlig myndighed. I dette tilfælde er Nets DanID A/S
ganske vist en privat virksomhed, men varetager som
eneste udbyder opgaven med at administrere den
offentlige digitale signatur (NemID).
Det fremgår af artikel 29-gruppens vejledning om
samtykke (WP187), at et samtykke ikke vil være gyldigt
hvis:
- Der ikke er tale om en reel valgmulighed for de
registrerede.
- De registrerede føler sig presset til at acceptere
fastsatte vilkår.
- Hvis manglende afgivelse af samtykke medfører
væsentlige negative konsekvenser for de
registrerede. Hvis de negative konsekvenser
underminerer de registreredes frie valg, vil
samtykket ikke anses for at være afgivet frivilligt.1
Da der på en lang række offentlige serviceområder er
indført obligatorisk digital selvbetjening, vil de negative
konsekvenser for borgerne ved ikke at acceptere vilkårene
fastsat af Nets DanID A/S være så væsentlige, at de
generelt må antages at underminere de registreredes frie
valg.
Den manglende mulighed for borgeren til at trække sit
samtykke tilbage, uden at miste adgangen til at modtage
og tilgå vigtige meddelelser og offentlige services,
medfører ligeledes et væsentlig pres på borgeren til at
acceptere NemID’s betingelser og vilkår.
Samtykket, der afgives i forbindelse med oprettelsen af
den offentlige digitale signatur, må derfor efter IT-Politisk
Forenings opfattelse anses for værende ugyldigt.
1WP187, s. 12
2
Udtalelse fra Artikel 29-gruppen som samtykke som
behandlingsgrundlag for e-government løsning
Det nedenstående eksempel er fra Artikel 29-gruppens
vejledning om samtykke efter de nugældende regler. Som
det fremgår kan samtykke ikke udgøre det relevante
behandlingsgrundlag. Grundlaget bør i stedet være en lov.
Det understreges tillige, at det er vigtigt at der i dette
lovgrundlag er fastsat passende sikkerhedsforanstaltninger
for at beskytte den registrerede.
“Example: e-government New ID cards with
electronic functionalities embedded in a chip are
being developed in Member States. It may not be
compulsory to activate the electronic services of the
card. But without activation, the user could be
prevented from accessing certain administrative
services, which would otherwise become very
difficult to reach (transfer of some services on-line,
reduction of office opening hours). Consent cannot
be claimed to be the legitimate ground to justify the
processing. In this case the law organising the
development of e-services, together with all the
appropriate safeguards, should be the relevant
ground”.2
Anbefaling
IT-Politisk Forening vil derfor anbefale, at lovforslaget
udvides, så det tillige regulerer behandlingen af
personoplysninger ved udstedelse af NemID (som offentlig
digital signatur) og brug af NemID i forbindelse med
offentlig digital selvbetjening, og at NemID-løsningen om
nødvendigt ændres, således at den tekniske indretning
opfylder de garantier for beskyttelse af den registreredes
rettigheder og frihedsrettigheder i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningen, som dette lovgrundlag
fastsætter.
2WP187, s. 16.
3
-- AKT 1256875 -- BILAG 5 -- [ Advokatrådet ] --
Gammeltorv 22
DK-1457 København K
Tlf. +45 33 13 25 12
Fax +45 33 13 07 17
www.ombudsmanden.dk
post@ombudsmanden.dk
Personlig henvendelse: 10-14
Telefonisk henvendelse:
Man.-tors. 9-16, fre. 9-15
Høring over lovforslag til lov om udstedelse af NemID – Id nr. 1171589
Jeg har modtaget styrelsens e-mail af 1. december 2017 med henvisning til
høringsportalen vedrørende høring over lovforslag til lov om udstedelse af
NemID med offentlig digital signatur til fysiske personer.
Af principielle grunde kommenterer ombudsmanden ikke forslag til lovgivning
mv., som måtte blive sendt i høring til ombudsmandsinstitutionen, medmindre
der er tale om forslag, som berører institutionens egne forhold.
Den aktuelle høring giver mig ikke grundlag for at fravige denne praksis. Jeg
foretager mig derfor ikke noget i anledning af styrelsens henvendelse.
Med venlig hilsen
for ombudsmanden
Digitaliseringsstyrelsen
Julie Preuthun
Landgreven 4
1300 København K
Dok.nr. 17/05479-2/MVE
Bedes oplyst ved henvendelse
03-01-2018
-- AKT 1256875 -- BILAG 6 -- [ Folketingets Ombudsmand ] --
Bagside
Antal filer:
1
Til: Julie Caroline Preuthun (jucap@digst.dk)
Fra: Katrine Neregaard Rasmussen (knera@digst.dk)
Titel: Vs: Høringssvar fra Færøernes Landsstyre til lovforslag om NemID
Sendt: 29-01-2018 15:16:27
Til: Katrine Neregaard Rasmussen (knera@digst.dk)
Cc: nicolai@talgildu.fo (nicolai@talgildu.fo), Fíggjarmálaráðið (fmr@fmr.fo)
Fra: Nella Festirstein (nellaf@tinganes.fo)
Titel: Høringssvar fra Færøernes Landsstyre til lovforslag om NemID
Sendt: 13-12-2017 18:15:51
Til Digitaliseringsstyrelsen
Kære Katrine
Efter vores samtale har vi på Lagmandens Kontor drøftet jeres spørgsmål om territorialbestemmelsen i lovforslaget, og
vores høringssvar er følgende:
Som bekendt er lovgivningsmagten for Færøerne delt mellem danske og færøske myndigheder i henhold til
hjemmestyreloven og overtagelsesloven. De fleste sagsområder er i dag overgået til færøske myndigheder. Generelt
indsættes der derfor i rigslove, som hovedregel, en passus om at ”denne lov gælder ikke for Færøerne”, men i tilfælde
hvor sagsområdet henhører til fællesanliggender, der varetages af rigsmyndighederne, indsættes der en hjemmel til at
ikraftsætte loven med kgl. anordning.
Metoden, der anvendes til at afgøre, om der skal lovgives ved lagtingslov eller rigslov, er at slå op i overtagelsesloven, § 1,
stk. 2, eller kompetencelagtingsloven, ligeledes § 1, stk. 2. Falder området i lovforslaget under et af de sagsområder, der
er opremset i disse paragraffer i overtagelsesloven eller kompetencelagtingsloven, skal der indsættes en
anordningshjemmel. I andre tilfælde skal der blot anføres, at loven ikke gælder for Færøerne.
I overtagelseslovens § 1, stk. 2 nævnes sagsområderne: Statsforfatningen, statsborgerskab, højesteret, udenrigs-,
sikkerheds- og forsvarspolitik og valuta- og pengepolitik.
I kompetencelagtingslovens § 1, stk. 2 er disse områder nævnt:
1) Advokatvirksomhed.
2) Den industrielle ejendomsret.
3) Finansieringsinstitutter og tilsyn med sådanne.
4) Folkeforsikring.
5) Geodæsi.
6) Kriminalforsorg.
7) Luftfart.
8) Pas.
9) Politiet og anklagemyndigheden samt de hertil knyttede dele af strafferetsplejen.
10) Retsplejen, herunder oprettelse af domstole.
11) Sundhedsvæsen, Lægevæsen, Jordemoder​væsen, Hospitalsvæsen.
12) Særforsorg.
13) Søret, sø opmærkning og fyrvæsen.
14) Udlændingeområdet og grænsekontrollen.
Man skal derfor vurdere, om indholdet i forslag til lov om udstedelse af NemID med offentlig digital signatur til fysiske
personer kan henføres under noget af de opremsede emner. Det mener vi, at man næppe kan i dette tilfælde. Med en
anstrengt fortolkning kan man måske bestemme sig for, at loven skal gælde i forbindelse med personidenfikation på et af
de nævnte sagsområder og ikke generelt på Færøerne.
Efter vores opfattelse henhører indholdet i lovforslaget naturligt til sagsområdet folkeregister, personregistrering og
datalovgivning, som er et særanliggende. Dette er også anerkent i cpr loven, som udtrykkelig nævner, at den ikke gælder
for Færøerne, da sagsområdet er overtaget. På Færøerne er der også igangsat et større projekt om oprettelse af en færøsk
digital identifikation af personer, “Talgildu Føroyar”, hvor man netop agter at udarbejde et forslag til lagtingslov om
emnet.
Der er dog således, at færinger, der har bopæl på Færøerne, og som ikke har et cpr nr., ofte kan have behov for at få
-- AKT 1256875 -- BILAG 7 -- [ Lagmandens Kontor Færøernes Landsstyre ] --
udstedt en NemID, når de af forskellige årsager skal opholde sig i kortere eller længere tid i Danmark, fx. i forbindelse med
studiestart, arbejde, hospitalsophold både som patient eller pårørende, ferie o.lign. Det kan også være nødvendigt med
en NemID for via internettet at få adgang til at søge og se oplysinger i databaser i Danmark fx. at se i ens sygejournal e.
lign. Det ville være ønskeligt med en ordning, hvor ministeren havde hjemmel til at indgå en aftale og/eller at fastsætte
regler om udstedelse af en NemID til færinger, der har bopæl på Færøerne, og at kravet om cpr. nr. i denne forbindelse
kan fraviges. I dag er der kun færinger, som på et tidspunkt har haft bopæl i Danmark – ofte i forbindelse med uddannelse
– der har et cpr.nr. Ellers har alle personer med bopæl på Færøerne et persontal – p-tal – som er det færøske cpr.nr.
Vi foreslår derfor, at § 6 affattes således:
“ § 6. Loven gælder ikke for Færøerne (og Grønland).
Stk. 2. Efter aftale med Færøernes Landsstyre kan Ministeren for offentlig innovation bestemme, at NemID kan udstedes
til personer bosiddende på Færøerne, og at kravet om identifikation af personen med cpr. nummer i den forbindelse kan
fraviges.
Stk. 3. (Affattelse mht. til ikrafttrædelse for Grønland i overensstemmelse med Grønlands selvstyrets ønsker)”
Venlig hilsen
Nella Festirstein
Afdelingschef
Lagmandens Kontor
Lovafdelingen
Tlf. +298 30 60 00
Direkte tlf. +298 55 80 76
Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik
Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke
1/2
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
Postboks 2193
1017 København K
Att. Katrine Nedergaard Rasmussen
e-mail: digst@digst.dk og knera@digst.dk
31-01-2018
Sagsnr. 2017 - 27730
Dok. nr. 7181893
Postboks 1029
3900 Nuuk
Tlf: +299 34 50 00
Fax:+299 32 20 73
Email: ikiin@nanoq.gl
www.nanoq.gl
Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om udstedelse af NemID med of-
fentlig digital signatur til fysiske personer
Digitaliseringsstyrelsen i Grønland (DIG-GL) fik den 14. december 2017 en henvendel-
se fra Digitaliseringsstyrelsen i Danmark (DIG-DK) om, at regeringen i Folketingets for-
årssamling vil fremsætte et forslag til lov om udstedelse af NemID med offentlig digital
signatur til fysiske personer.
Lovforslaget blev den 18. december 2017 gennem Rigsombudsmanden i Grønland
sendt til høring i Grønlands Selvstyre.
Det digitale område henhører ressortmæssigt under Departementet for Uddannelse,
Kultur, Forskning og Kirke (IKIIN).
IKIIN anmodede DIG-GL, som er en styrelse under departementet, om at vurdere for-
slaget. På baggrund heraf og efter konsultation herom med departementet meddelte
DIG-GL den 20. december 2017 DIG-DK, at Grønland ønsker, at forslag til lov om ud-
stedelse af NemID med offentlig digital signatur til fysiske personer skal indeholde en
anordningsmulighed for Grønland.
Det blev i den forbindelse anført, at det væsentligste ønske fra Grønlands side er at sik-
re, at borgere folkeregistreret i Grønland fortsat kan få udstedt et. Nem ID i den kommu-
ne, som de er folkeregistreret i. Det blev samtidig anført, at der et ønske om, at anord-
ningen kan træde i kraft samtidig med loven for at sikre, at der ikke sker et brud i udste-
delsen af NemID.
Det blev afslutningsvis anført, at DIG-DK i januar 2018 vil få en mere officiel henvendel-
se om anordningsønsket. Nærværende skrivelse er således udtryk for dette.
Som tidligere meddelt skal det herved bekræftes, at IKIIN ønsker, at loven kan sættes i
kraft for Grønland ved en anordning, og at dette kan ske samtidig med lovens ikrafttræ-
den.
Begrundelsen herfor er, at både Danmark og Grønland har fælles folkeregistrering. På
den baggrund benytter Grønland ligesom Danmark personnumre og NemID som grund-
-- AKT 1256875 -- BILAG 8 -- [ Departementet for Udannelse, Kultur, Forskning og Kirke, Grønland ] --
2/2
lag for digital selvbetjening, herunder også for digital post.
Grønlandske kommuner udsteder ligesom danske kommuner NemID til borgerne. I
modsætning til danske kommuner er det nuværende aftalegrundlag for Grønland base-
ret på en privatretlig aftale via Grønlands Repræsentation i København som aftalepart
med NETS. Dette er begrundet i, at grønlandske kommuner hidtil ikke har haft mulighed
for få tildelt et cvr-nummer. Dette er dog ændret pr. 1. januar 2018.
Da det er ønskeligt, at de grønlandske kommuner fortsat skal kunne udstede NemID til
fysiske personer, som er folkeregistreret i Grønland, ønskes Anordningen ikraftsat for
Grønland på samme dato, som loven træder i kraft.
Det er væsentligt, at de grønlandske kommuner ikke på grund af lovforslagets vedtagel-
se i Folketinget risikerer at blive udsat for en periode, hvori de ikke kan udstede NemID
til fysiske personer folkeregistreret i Grønland.
For at dette kan nås skal forslaget til anordning behandles på Inatsisartuts forårssamling
2018, der starter den 6. april 2018. Sidste frist for indlevering af forslag hertil er fredag
den 2. marts 2018. Forud skal indgå en offentlig høringsperiode.
Forslaget er ikke forhåndsanmeldt og vil derfor skulle efteranmeldes. Henset til sagens
hastende karakter, forventes det, at den grønlandske regering (Naalakkersuisut) i for-
bindelse med efteranmeldelsen vil søge Formandskabet for Inatsisartut om dispensation
fra afleveringsfristen, således at der gives den fornødne tid til udarbejdelse af anord-
ningsforslaget, tilhørende resumé, beslutningsforslag (hvorved anordningsforslaget fore-
lægges for det grønlandske parlament, Inatsisartut, til udtalelse) og oversættelse af ma-
terialet.
Departementet skal derfor foreslå et møde snarligst muligt, hvor der drøftes og fastlæg-
ges en tidsplan for det videre arbejde.
Inussiarnersumik inuulluaqqusilluta
Med venlig hilsen
Claus Kleemann
Naalakkersuisut
Government of Greenland
Digitaliseringsstyrelsen
1
Digitaliseringsstyrelsen i Danmark
Høringssvarets fremsendes til ciu@digst.dk og cc til jucap@digst.dk
Høringssvar til forslag til lov om udstedelse af NemID med offentlig digital
signatur til fysiske personer og til virksomheders medarbejdere
Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke har modtaget ovennævnte
lovforslag til høring. Departementet har i den forbindelse anmodet
Digitaliseringsstyrelsen, som er en underliggende styrelse under departementet, om at
besvare høringen på departementets vegne.
Grønlands Selvstyre er enig i lovforslagets formål og hensigt. Nemlig at tydeliggøre
borgernes og virksomhedernes retsstilling, herunder klagemulighed ved at fastslå ved
lov, at det er en myndighedsopgave og et myndighedsansvar at sikre udstedelsen af
NemID til både borgere og virksomheder.
I bemærkninger til lovforslaget beskrives den danske udvikling for brug af NemID.
Grønland er i fuld gang med samme udvikling. Offentlig digital post forventes fuld
implementeret i 2019.
Grønlandske offentlige myndigheder har ligesom danske offentlige myndigheder fokus
på, hvordan der skabes administrative lettelser for erhvervslivet og borgere igennem
anvendelse af digitale løsninger. Herunder at benytte NemID for fysiske personer og
virksomheder.
Grønlandske kommuner udsteder ligesom danske kommuner NemID til borgerne. I
modsætning til danske kommuner er det nuværende aftalegrundlag for Grønland
baseret på en privatretlig aftale via Grønlands Repræsentation i København som
aftalepart med Nets DanID A/S. Dette er begrundet i, at grønlandske kommuner hidtil
ikke har haft mulighed for få tildelt et cvr-nummer. Dette er ændret pr. 1. januar 2018
efter at Grønland og Danmark har fået fælles selskabsregistrering.
Det er væsentligt, at de grønlandske kommuner ikke på grund af lovforslagets
vedtagelse i Folketinget risikerer at blive udsat for en periode, hvori de ikke kan
udstede NemID til fysiske personer folkeregistreret i Grønland, det samme gælder
ligeledes for de grønlandske virksomheders brug af NemID for virksomheder.
Brevdato: 15. februar 2018
Sags nr. 2018 - 4434
Akt. nr. 7306749
Postboks 1078
3900 Nuuk
Tel. (+299) 34 50 00
E-mail: digitalisering@nanoq.gl
www.naalakkersuisut.gl
-- AKT 1256875 -- BILAG 9 -- [ Departementet for Udannelse, Kultur, Forskning og Kirke, Grønland 2 ] --
2
Da det er ønskeligt, at de grønlandske kommuner fortsat skal kunne udstede NemID til
fysiske personer, som er folkeregistreret i Grønland, ønskes en anordningen for denne
lov ikraftsat for Grønland på samme dato, som loven træder i kraft.
Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, hvorunder det digitale
område ressortmæssigt henhører, har allerede efter første høringsrunde anmodet
Digitaliseringsstyrelsen i Danmark herom.
Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga
Med venlig hilsen
Erik Frydensberg-Holm (Digitaliseringsstyrelsen)
Toqq/direkte 346407
erfr@nanoq.gl
Til: Julie Caroline Preuthun (jucap@digst.dk), DIGST Center for infrastruktur (CIU@digst.dk)
Cc: Ministerbetjening (FT (Ministerbetjening@FTNET.DK)
Fra: Finanstilsynet - Ministerbetjening (ministerbetjening@ftnet.dk)
Titel: SV: Ny høring over lovforslag til lov om udstedelse af NemID med offentlig digital signatur til fysiske personer og til
virksomheders medarbejdere
Sendt: 13-02-2018 14:13:17
Bilag: smime.p7s;
Kære Julie Preuthun
Finanstilsynet har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Morten Koppel
Ministerbetjening
Juridisk kontor
______________________________________________​​​​​​____
Århusgade 110, 2100 København Ø
Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00
Direkte tlf.: +45 61 93 07 44
mko@ftnet.dk
www.finanstilsynet.dk
Fra: Julie Caroline Preuthun [mailto:jucap@digst.dk]
Sendt: 9. februar 2018 13:48
Emne: Ny høring over lovforslag til lov om udstedelse af NemID med offentlig digital signatur til fysiske personer og til
virksomheders medarbejdere (DIGST Id nr.: 1250699)
Til organisationer og myndigheder
Hermed fremsendes høring over lovforslag til lov om udstedelse af NemID med offentlig digital signatur til fysiske personer og
virksomheders medarbejdere.
Lovforslaget har været i høring i fra den 1. december 2017 til den 4. januar 2018 i en tidligere version. Lovforslaget sendes i
ny høring, da høringen og det videre arbejde har givet anledning til en række mere indholdsmæssige ændringer:
· Lovforslaget omfatter nu også udstedelse af NemID til virksomheders medarbejdere, jf. § 1, stk. 1 og § 4, stk. 2. Det
betyder, at retstillingen også for virksomheder fastslås.
· Bestemmelsen i § 2 justeres, så det fastslås, at kompetencen til at træffe afgørelse om at udstede NemID kan
delegeres til juridiske enheder (registreringsenheder).
· Der er indføjet en bestemmelse (§ 3), der fastslår, at forvaltningsloven og offentlighedsloven finder anvendelse på
afgørelser truffet af den udpegede private virksomhed og af registreringsenhederne.
· Det er indsat (§ 7), at loven ikke er gældende for Grønland og Færøerne, men at den ved kongelig anordning helt
eller delvist kan sættes i kraft for Grønland.
Dokumenterne er tilgængelige på høringsportalen:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/61532
Eventuelle bemærkninger modtages senest tirsdag den 20. februar 2018 klokken 12 og sendes til Julie Preuthun,
CIU@digst.dk og cc jucap@digst.dk.
Med venlig hilsen
-- AKT 1256875 -- BILAG 10 -- [ Finanstilsynet ] --
Med venlig hilsen
Julie Caroline Preuthun
Specialkonsulent
Tlf. 25 37 00 92 | Mobil 25370092
jucap@digst.dk
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1017 København K
www.digst.dk
1. Ved e-mail af 9. februar 2018 har Digitaliseringsstyrelsen anmodet om at
modtage Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast.
Udkastet giver ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til bemærkninger.
2. Lovforslaget indeholder umiddelbart en bestemmelse der indebærer en
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for behandling af personoplys-
ninger.
Datatilsynet skal for god ordens skyld bemærke, at tilsynet forventer at blive
hørt forud for udstedelse af en eventuel bekendtgørelse, som indebærer en
behandling af personoplysninger, jf. persondatalovens § 57.
Kopi af dette brev er sendt til orientering til Justitsministeriets Lovafdeling og
Databeskyttelseskontor.
Med venlig hilsen
Sara Koch Jørgensen
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
Postboks 2193
1017 København K
Sendt til: CIU@digst.dk, jucap@digst.dk,
jm@jm.dk, databeskyttelse@jm.dk
13. februar 2018 Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om udstedelse af NemID
med offentlig digital signatur til fysiske personer og virksomheders med-
arbejdere
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2018-112-0858
Dok.nr. 462628
Sagsbehandler
Sara Koch Jørgensen
Direkte 3319 3291
-- AKT 1256875 -- BILAG 11 -- [ Datatilsynet 2 ] --


Høringsnotat

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L150/bilag/1/1858910.pdf

Kommenteret høringsnotat
16. februar 2018
Høringsnotat med kommentarer vedrørende forslag til lov om
udstedelse af NemID med offentlig digital signatur til fysiske
personer og til medarbejdere i juridiske enheder
Indledning
Lovforslaget har været i høring i perioden fra den 1. december 2017 til den 4.
januar 2018. Lovforslag, høringsbrev og høringslisten er offentliggjort på
Høringsportalen.dk.
Finansministeriet kan henvise til høringssvarene for en fuldstændig gengivelse af
synspunkter indgivet under høringen. De væsentligste bemærkninger fra de hørte
eksterne parter gennemgås og kommenteres nedenfor.
Følgende eksterne høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til
lovforslaget: Lagmandens kontor, Færøerne, Departementet for Uddannelse,
Kultur, Forskning og Kirke i Grønland, LOS – de private sociale tilbud, IT-
Politisk forening og Advokatrådet
Følgende eksterne høringsparter har oplyst, at de ikke har bemærkninger til
udkastet til lovforslaget: Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, og
Folketingets Ombudsmand.
Efter høringen har det videre arbejde med lovforslaget givet anledning til både at
foretage indholdsmæssige ændringer samt foretage konsekvensrettelser og
justeringer af lovteknisk og korrekturmæssig karakter.
Der er blandt andet tale om følgende ændringer:
 Lovforslaget er ændret til også at omfatte udstedelsen af NemID til
virksomheders medarbejdere, jf. § 1, stk. 1 og § 4, stk. 2.
 Der er indføjet en bestemmelse (§ 2), der fastslår, at kompetencen til at udstede
NemID til fysiske personer ved fysisk fremmøde kan delegeres til juridiske
enheder (registreringsenheder).
 Der er indføjet en bestemmelse (§ 3), der fastslår, at forvaltningsloven og
offentlighedsloven finder anvendelse på afgørelser truffet af den udpegede
private virksomhed og af registreringsenhederne.
På den baggrund har lovforslaget været i høring igen i perioden fra den 9. februar
til den 16. februar.
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 150 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 5
Følgende eksterne høringsparter har fremsendt bemærkninger: Departementet for
Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke i Grønland. Bemærkningerne svarer til
de fremsendte i første høring, hvorfor Finansministeriet henviser til nedenstående
kommentarer til bemærkningerne.
Følgende eksterne høringsparter har oplyst, at de ikke har bemærkninger til
udkastet til lovforslaget: Datatilsynet, Finansrådet.
Finansministeriet kan henvise til høringssvarene for en fuldstændig gengivelse af
synspunkter indgivet under høringen. Høringssvarene har ikke givet anledning til
ændringer af lovforslaget, og der henvises i øvrigt til nedenstående kommentarer
til bemærkningerne.
Bemærkninger til lovforslaget
Lagmandens Kontor, Færøerne
Lagmandens Kontor vurderer, at sagsområdet er overgået til færøerne, og at der
således ikke er tale om et fællesanliggende, der varetages af rigsmyndighederne.
Derfor bør lovforslaget ikke gælde for Færøerne.
Lagmandens Kontor bemærker, at der er færinger med bopæl på Færøerne, som i
dag ikke har et personnummer, men som af forskellige årsager kan have behov for
at få udstedt NemID.
Lagmandens Kontor foreslår derfor, at der indsættes en hjemmel til, at ministeren
for offentlig innovation efter aftale med Færøernes Landsstyre kan bestemme, at
NemID kan udstedes til personer bosiddende på Færøerne, og at kravet om
identifikation med personnummer i den forbindelse kan fraviges.
Kommentar
Finansministeriet har noteret sig, at Lagmandens Kontor oplyser, at der er tale om
et sagsområde, der ikke hører til fællesanliggender, som varetages af
rigsmyndighederne. Sagsområdet anses derfor som overgået til færøerne, hvorfor
loven ikke skal gælde på Færøerne.
For så vidt angår ønsket om, at der tilvejebringes hjemmel til, at kravet om
personnummer i forbindelse med udstedelse af NemID kan fraviges, kan det
oplyses, at det som nævnt i lovbemærkningerne ikke er hensigten med loven at
ændre den eksisterende praksis for udstedelse af NemID, hvorefter det er en
forudsætning for at få udstedt NemID, at vedkommende har et personnummer.
NemID-løsningen er baseret på personnumre med henblik på at sikre entydig
identifikation af personer i den digitale forvaltning. Langt de fleste offentlige
systemer er i dag baseret på entydig identifikation via personnumre. Det vil kræve
ændringer af såvel NemID-løsningen som alle offentlige løsninger, hvis NemID
Side 3 af 5
skulle udstedes til personer uden personnummer. Det vil derfor være forbundet
med betydelige økonomiske omkostninger at bryde med denne praksis. Krav om
personnummer er således en identifikations- og systemmæssig forudsætning for
den eksisterende NemID-løsning og vil derfor ikke kunne fraviges.
For så vidt angår tildeling af personnummer kan det oplyses, at reglerne herfor er
fastlagt i CPR-loven (lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017 af lov om Det
Centrale Personregister), der hører under Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har oplyst, at efter CPR-loven tildeles
personnumre ved folkeregistrering (bopælsregistrering) her i landet på grund af
fødsel eller tilflytning fra udlandet. Herudover kan visse danske myndigheder
tildele såkaldte administrative personnumre til brug for myndighedens
sagsbehandling, f.eks. af SKAT. Økonomi- og Indenrigsministeriet har oplyst, at
folkeregistrering på Færøerne er et færøsk særanliggende, således at CPR-loven
ikke kan sættes i kraft for Færøerne. Færøerne har deres eget
folkeregistreringssystem.
For så vidt angår selve adgangen til at få udstedt NemID på Færøerne kan det
oplyses, at dette ønske er indgået i arbejdet med grænsehindringer inden for
rigsfællesskabet, og at det daværende Social- og Indenrigsministerium i den
forbindelse forestod et arbejde bl.a. med at udrede mulighederne for et oprette en
såkaldt registreringsenhed på Færøerne, der kan udstede NemID til personer med
et dansk administrativt personnummer.
Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyser i den forbindelse, at det daværende
Social- og Indenrigsministerium den 15. september 2016 sendte et brev til
Landsstyreområdet for Sundhed og Indenlandsanliggender, hvori der bl.a. er
foreslået en løsningsmodel for at tilvejebringe adgang til udstedelse af NemID på
Færøerne til de færinger, der har fået tildelt et dansk administrativt personnummer
af en dansk myndighed til brug for myndighedens varetagelse af myndighedens
sagsbehandling. Der er foreslået en løsningsmodel, hvor Færøerne - i lighed med
den model for udstedelse af NemID, der er tilvejebragt i Grønland - varetager
opgaven med at udstede NemID på Færøerne, og hvor medarbejdere i et antal
færøerske kommuner får til opgave at udstede NemID. Økonomi- og
Indenrigsministeriet oplyser, at det i oktober 2017 ift. arbejdet med
grænsehindringer indenfor rigsfællesskabet er blevet oplyst fra Færøerne, at der
fortsat pågår overvejelser på Færøerne om den foreslåede løsningsmodel.
Udstedelse af NemID til færinger baseret på OCES-personcertifikatpolitikken vil
foregå på samme måde som i dag. Hvis en færing har et administrativt
personnummer, kan NemID alene blive udstedt ved personligt fremmøde hos en
registreringsenhed. Færøerne kan, såfremt de ønsker det, indgå aftale med Nets
DanID A/S om at etablere registreringsenheder til udstedelse af NemID på
Færøerne.
Lovforslaget vil blive ændret, så det fremgår, at loven ikke gælder for Færøerne.
Side 4 af 5
2.2 , Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke i Grønland
Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke i Grønland ønsker, at
lovforslaget skal indeholde en anordningsmulighed for Grønland, og at loven kan
sættes i kraft i Grønland samtidig med lovens ikrafttrædelse.
Kommentar
Finansministeriet har noteret sig, at Departementet for Uddannelse, Kultur,
Forskning og Kirke i Grønland ønsker, at lovforslaget skal indeholde en
anordningsmulighed for Grønland
Det er som nævnt i lovbemærkningerne ikke hensigten med loven at ændre den
eksisterende praksis for udstedelse af NemID. Den hidtidige aftalebaserede tilgang
for udstedelse af NemID med offentlig digital signatur til fysiske personer
(NemID) i Grønland baseret på OCES-personcertifikatpolitikken vil derfor
fortsat være gældende.
Lovforslaget vil blive ændret, så det fremgår, at loven ikke gælder for Grønland,
men at loven vil kunne sættes i kraft i Grønland ved kongelig anordning.
2.3 Advokatrådet
Advokatrådet bemærker, at afgørelser om at afslå at udstede eller genåbne
NemID, eller spærre NemID må betragtes som ganske indgribende afgørelser,
hvorfor afgørelser herom ud fra proportionalitetshensyn må have undtagelsens
karakter. Advokatrådet påpeger, at der gælder en særlig vejledningspligt, som bl.a
indebærer, at forvaltningsmyndigheder må sikre sig, at de er i stand til at forstå, og
blive forstået af udlændinge, hvorfor advokatrådet mener, at det er problematisk
at der i lovforslaget står, at der kan meddeles afslag “af sproglige eller
forståelsesmæssige årsager”.
Kommentar
Finansministeriet skal bemærke, at lovforslaget ikke ændrer på forvaltningsloven
og de forvaltningsretlige principper, herunder på vejledningspligten. Det er
desuden ikke hensigten med lovforslaget at ændre de gældende krav til udstedelse
af NemID. Kravene til udstedelse af NemID fremgår i dag af certifikatpolitikken
for OCES-personcertifikater og NemID-reglerne. Finansministeriet bemærker
desuden, at såfremt en borger får afslag på udstedelse af NemID, skal borgeren
betjenes på anden vis af fx kommunen.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
2.4. IT-politisk forening
IT-Politisk forening bemærker, at borgeren skal afgive samtykke til behandling af
personoplysninger i forbindelse med udstedelse af NemID, og sætter spørgsmål
ved frivilligheden i afgivelsen af dette samtykke, da NemID benyttes til en lang
række obligatoriske selvbetjeningsløsninger.
Side 5 af 5
IT-Politisk forening anbefaler, at lovforslaget udvides, så det regulerer
behandlingen af personoplysninger ved udstedelse af NemID og brug af NemID i
forbindelse med offentlig digital selvbetjening, og at NemID løsningen opfylder
garantier for beskyttelse af den registreredes rettigheder i overensstemmelse med
Databeskyttelsesforordningen.
Kommentar
Lovforslaget har netop til hensigt at skabe klare lovgivningsmæssige rammer for
ansvar og rettigheder i forhold til NemID, fordi NemID har fået en betydelig
udbredelse blandt andet via de obligatoriske selvbetjeningsløsniger.
Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med udstedelsen og anvendelsen
af NemID skal overholde det gældende persondataretlige lovgrundlag, herunder
databeskyttelsesforordningen.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
2.5 LOS – De private sociale tilbud
LOS bemærker, at deres medlemmer ofte oplever udfordringer med borgere, der
på grund af deres psykiske eller fysiske væsentligt nedsatte funktionsevne har
vanskeligt ved at administrere brugen af NemID. Herudover henviser LOS til, at
både fuldmagtsløsning og brug af værgemål kun løser udfordringen, såfremt de
enkelte myndigheder tilbyder en sådan løsning.
Kommentar
Finansministeriet anerkender, at det kun er muligt at anvende fuldmagtsløsning og
værgemål, såfremt dette tilbydes af den enkelte løsning. Det er ikke en del af
lovforslaget at regulere myndighedernes anvendelse af en fuldmagtsløsning og
håndtering af værgemål.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.