Spm. om at den danske stat respekterer Færøernes (og Grønlands) eksterne ret til selvbestemmelse, til statsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Spm. om at den danske stat respekterer Færøernes (og Grønlands) eksterne ret til selvbestemmelse, til statsministeren

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/FÆU/spm/5/1858697.pdf

1/2
Færøudvalget
Til:
Dato:
Statsministeren
21. februar 2018
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
FÆU alm. del
I den seneste tid har begrebet selvbestemmelsesret været til diskussion
både i færøske og danske medier. Det har været fremført, at Danmark
har meddelt FN, at man respekterer Færøernes og Grønlands
selvbestemmelsesret. Gentagne gange henvises der også til, at skiftende
statsministre har sagt, at både regering og Folketing vil respektere
resultatet af en eventuel folkeafstemning om selvstændighed for
Færøerne.Der skelnes imidlertid i folkeretten mellem intern og ekstern
selvbestemmelsesret, jf. daværende udenrigsminister Martin Lidegaards
gennemgang af begreberne intern og ekstern selvbestemmelsesret fra
12. maj 2015: ”Den interne ret til selvbestemmelse er en ret for et folk
til inden for en eksisterende stat, lad os kalde den moderstaten, at nyde
visse rettigheder. Der er en række FN-dokumenter, der mere eller
mindre udførligt fastlægger indholdet af normen, men som så mange
andre folkeretslige regler er indholdet omdiskuteret. Nogle aspekter,
der ofte fremhæves, er dog mulighed for at deltage i den demokratiske
proces i moderstaten, beskyttelse mod at blive diskrimineret, retten til
at tale og modtage undervisning på sit eget sprog samt generelt at
opretholde sociale, kulturelle og religiøse traditioner, der er specifikke
for det pågældende folk. Kort sagt muligheden for inden for rammerne
af moderstaten og de rimelige rammer, dennes lovgivning måtte sætte, i
fællesskab at fastholde og dyrke folkets identitet. Der var altså den
interne ret til selvbestemmelse. Ved den eksterne ret til
selvbestemmelse forstås i almindelighed retten for et folk til at løsrive
sig fra moderstaten selv mod dennes vilje og til at danne sin egen
uafhængige stat. Dette eksterne aspekt af retten til selvbestemmelse har
et meget begrænset anvendelsesområde. Som folkeretslig norm har den
eksterne ret til selvbestemmelse således i hovedsagen fundet udtryk i
Færøudvalget 2017-18
FÆU Alm.del Spørgsmål 5
Offentligt
2/2
afkoloniseringstiden i 1960'erne og 1970'erne og kan for så vidt ses
som udtryk for det princip, at et folk, der bebor oversøiske kolonier, og
som udviser en politisk vilje til uafhængighed, har ret hertil. Dette er i
grove træk en beskrivelse af de gældende hovedprincipper for
selvbestemmelsesretten.” Der henvises til forespørgsel F 26,
folketingsåret 2014-15, 1. samling, jf.
http://www.ft.dk/samling/20141/forespoergsel/F26/BEH1-
91/forhandling.htm#t99B59D5055A248B38E52626BF2FDF907tab1
Som det forstås medfører den interne ret til selvbestemmelse ikke
meget mere end en ret for et folk at nyde visse rettigheder indenfor en
eksisterende stat. Kan statsministeren på denne baggrund bekræfte, at
den danske stat respekterer Færøernes (og Grønlands) eksterne ret til
selvbestemmelse? Har den danske stat meddelt denne
selvbestemmelsesret til de Forenede Nationer og i givet fald hvornår og
i hvilken form?Hvis statsministeren ikke kan bekræfte, at den danske
stat respekterer Færøernes eksterne ret til selvbestemmelse, hvad er så
den danske stats formelle stilling til Færøernes ret til selvstændighed og
det retslige grundlag for Færøernes adgang til selvstændighed?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Magni Arge (T).
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på magni.arge@ft.dk og til
lov@ft.dk.
På udvalgets vegne
Magni Arge
formand