Fremsat den 21. februar 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)

Fremsat den 21. februar 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven
(Selvstændig bestemmelse om hvidvask)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. august
2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 1402 af 5. december
2017 og § 1 i lov nr. 1680 af 26. december 2017, foretages
følgende ændringer:
1. I § 290, stk. 1, indsættes efter »af en strafbar lovovertræ-
delse«: », medmindre forholdet er omfattet af § 290 a«.
2. Efter § 290 indsættes:
»§ 290 a. For hvidvask straffes med bøde eller fængsel
indtil 1 år og 6 måneder den, der konverterer eller overfører
penge, som direkte eller indirekte er udbytte af en strafbar
lovovertrædelse, for at skjule eller tilsløre den ulovlige op-
rindelse.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 8 år, når hvidvasken
er af særligt grov beskaffenhed navnlig på grund af forbry-
delsens erhvervsmæssige eller professionelle karakter eller
som følge af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et
større antal forbrydelser er begået.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 147 Folketinget 2017-18
Justitsmin., j.nr. 2017-731-0010
AA010526
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gældende ret
2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.1. Straffelovsbestemmelse om hvidvask
2.2.2. Selvhvidvask
2.2.3. Strafferammerne
2.3. Lovforslagets udformning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at styrke den strafferetlige ind-
sats mod hvidvask.
Det foreslås at udskille en del af hæleribestemmelsen til en
selvstændig bestemmelse om hvidvask, sådan at straffeloven
fremover vil indeholde en bestemmelse om hvidvask.
Den foreslåede hvidvaskbestemmelse tager sigte på hvid-
vask af penge, både når det direkte udbytte af førforbrydel-
sen er penge, og når et udbytte i andet end penge er blevet
omsat til penge, som derefter hvidvaskes.
Den foreslåede hvidvaskbestemmelse tager derimod ikke
sigte på den første omsætning til penge eller håndtering i øv-
rigt af et udbytte, som består i andet end penge. Det gælder
eksempelvis køb og salg eller udlejning af genstande, som er
stjålet eller i øvrigt fravendt nogen ved en strafbar lovover-
trædelse, såvel som transport eller opbevaring af sådanne
genstande. Handlinger af denne karakter vil dermed uændret
være omfattet af den gældende hæleribestemmelse.
Der er som udgangspunkt ikke tale om, at nye forhold kri-
minaliseres. I modsætning til den gældende hæleribestem-
melse omfatter den foreslåede hvidvaskbestemmelse dog
også handlinger, som gerningsmanden til førforbrydelsen
selv foretager. I forhold til gerningsmanden til førforbrydel-
sen er forslaget således udtryk for en vis nykriminalisering. I
praksis vil gerningsmanden til førforbrydelsen navnlig kun-
ne straffes efter den foreslåede hvidvaskbestemmelse, hvis
de hvidvaskhandlinger, den pågældende har foretaget, går
væsentligt ud over sædvanlig håndtering af udbyttet af en
lovovertrædelse.
Det foreslås endvidere at forhøje den øvre strafferamme for
hvidvask af særligt grov beskaffenhed fra 6 år til 8 år for at
sikre, at domstolene har råderum til at udmåle den nødven-
digt hårde straf også i de allergroveste tilfælde af hvidvask.
Lovforslaget indgår i opfølgningen på aftale af 21. juni 2017
om styrket indsats mv. i den finansielle sektor indgået mel-
lem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konserva-
tive Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gældende ret
Hvidvaskloven indeholder regler om forebyggende foran-
staltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme. Der-
imod er det ikke hvidvaskloven, men straffeloven, der kri-
minaliserer hvidvask.
Hvidvask forstås i hvidvaskloven som uberettiget at modta-
ge eller skaffe sig eller andre del i økonomisk udbytte eller
midler, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, eller
uberettiget at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til af-
hændelse eller på anden måde efterfølgende virke til at sikre
det økonomiske udbytte eller midlerne fra en strafbar lovov-
ertrædelse.
Straffeloven anvender ikke udtrykket hvidvask, men deri-
mod hæleri, der ifølge straffelovens § 290 omfatter den, som
uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre del i udbyt-
te, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og den, der
uberettiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til
afhændelse eller på lignende måde efterfølgende virker til at
sikre en anden udbyttet af en strafbar lovovertrædelse.
Hæleri straffes som udgangspunkt med bøde eller fængsel
indtil 1 år og 6 måneder, jf. § 290, stk. 1.
Straffen for hæleri kan dog stige til fængsel i 6 år, når hæle-
riet er af særligt grov beskaffenhed navnlig på grund af for-
brydelsens erhvervsmæssige eller professionelle karakter el-
ler som følge af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller
når et større antal forbrydelser er begået, jf. § 290, stk. 2.
Den, som modtager udbytte til sædvanligt underhold fra fa-
miliemedlemmer eller samlever, eller den, der modtager ud-
2
bytte som normalt vederlag for sædvanlige forbrugsvarer,
brugsting eller tjenester, straffes ikke, jf. § 290, stk. 3.
Hvidvasklovens definition af hvidvask adskiller sig sprog-
ligt fra straffelovens definition af hæleri ved at nævne »mid-
ler« ved siden af »udbytte«.
Det fremgår imidlertid af hvidvasklovens forarbejder, at
hvidvask fortsat skal forstås i overensstemmelse med straf-
felovens § 290, og at der med forslaget om at medtage
»midler« ikke var tiltænkt en ændring i den eksisterende
retstilstand (jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 41 som
fremsat, side 83).
Hvidvasklovens definition af hvidvask adskiller sig endvide-
re indholdsmæssigt fra straffelovens definition af hæleri,
fordi hvidvaskloven også omfatter såkaldt selvhvidvask,
hvor gerningsmanden til en strafbar handling efterfølgende
hvidvasker udbyttet fra den strafbare handling.
Når hæleri således ikke efter den gældende bestemmelse
omfatter selvhvidvask, er det udtryk for den principielle til-
gang, at når en gerningsmand straffes for en lovovertrædel-
se, som har givet et udbytte, omfatter denne straf også, at
gerningsmanden har opnået det pågældende udbytte. Når
gerningsmanden derefter foretager handlinger, der har til
formål at realisere udbyttet, eksempelvis ved at sælge tyve-
kosterne, begår gerningsmanden ikke efter de gældende reg-
ler en ny strafbar handling, medmindre der eksempelvis er
tale om dokumentfalsk eller bedrageri over for køberen.
Når hvidvaskloven også omfatter selvhvidvask, hænger det
sammen med, at hvidvaskloven angår forebyggende foran-
staltninger mod hvidvask, hvor der er samme behov for ek-
sempelvis at få underretninger til brug for kriminalitetsbe-
kæmpelsen, hvad enten det er den oprindelige gerningsmand
eller en tredjemand, der hvidvasker (jf. Folketingstidende
2016-17, A, L 41 som fremsat, side 84).
2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.1. Straffelovsbestemmelse om hvidvask
2.2.1.1. Straffeloven anvender traditionelt udtrykket hæleri
om den efterfølgende modtagelse af eller bistand til at sikre
en anden udbyttet fra en strafbar handling.
Hæleri betegnede oprindelig at modtage eller skjule stjålne
genstande.
Allerede med straffeloven af 1930, der trådte i kraft den 1.
januar 1933, blev hæleriforbrydelsen imidlertid udvidet til at
omfatte også andre førforbrydelser (ulovlig omgang med
hittegods, underslæb, bedrageri, mandatsvig, afpresning,
skyldnersvig og røveri) og andre måder at sikre en anden
udbyttet af det strafbare forhold.
Senere blev hæleriforbrydelsen udvidet til at omfatte yderli-
gere førforbrydelser, og med lov nr. 465 af 7. juni 2001 om
ændring af straffeloven fik hæleriforbrydelsen i straffelo-
vens § 290, stk. 1, sin nuværende udformning.
Med lovændringen i 2001 kom hæleri til at omfatte alle før-
forbrydelser. Samtidig blev bestemmelsen sprogligt moder-
niseret, idet »fordølgelse« blev ændret til »at skjule«, »vin-
ding« blev ændret til »udbytte«, og »opbevare« og »trans-
portere« blev tilføjet som yderligere eksempler på måder at
sikre en anden udbyttet af det strafbare forhold.
Sammenfattende har »hæleri« i straffelovens forstand siden
1933 omfattet bl.a. enhver bistand til at sikre en anden ud-
byttet af nærmere angivne strafbare forhold, og siden 2001
gælder dette for udbyttet af ethvert strafbart forhold.
2.2.1.2. Hvidvaskning som begreb blev så vidt ses første
gang brugt i dansk lovgivning i lov nr. 348 af 9. juni 1993
om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af pen-
ge, der gennemførte Rådets direktiv 91/308/EØF af 10. juni
1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af
det finansielle system til hvidvaskning af penge. Kommis-
sionens oprindelige forslag (KOM(1990) 106 endelig udg.)
brugte i den danske tekst udtrykket »renvaskning af penge«.
I 2006 blev der vedtaget en ny lov om forebyggende foran-
staltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terro-
risme (lov nr. 117 af 27. februar 2006). Det fremgår af forar-
bejderne, at ændringen fra »hvidvaskning af penge« til
»hvidvask af udbytte« havde sammenhæng med, at der fore-
sloges en hvidvaskdefinition, der svarede til hæleribestem-
melsen i straffelovens § 290, og at »hvidvaskning af penge«
også i den gældende lov var defineret som dispositioner
over »formuegoder« – et begreb, der i hvidvaskdirektivet
var defineret som aktiver af enhver art. Endvidere var det nu
almindeligt at tale om »hvidvask« og »hvidvaskloven« og
ikke om »hvidvaskning« og »hvidvaskningsloven«. Der
henvises til Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 1331.
I 2017 blev der igen vedtaget en ny lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme
(lov nr. 651 af 8. juni 2017), hvor »hvidvask af udbytte« i
titlen på den tidligere lov blev ændret til »hvidvask«. I lo-
vens enkelte bestemmelser anvendes som oftest ligeledes
»hvidvask«, men i nogle tilfælde dog synonymt hermed
»hvidvask af penge« eller »hvidvask af udbytte«. Loven in-
deholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj
2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af
3
det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering
af terrorisme.
Sammenfattende har udtrykkene »hvidvaskning af penge«,
senere »hvidvask af penge« og nu blot »hvidvask« været an-
vendt i dansk lovgivning til at betegne modtagelse af eller
bistand til at sikre udbyttet fra en strafbar handling. På en-
gelsk anvendes synonymt hermed »money laundering«.
2.2.1.3. Når bortses fra såkaldt selvhvidvask, er anvendel-
sesområdet for straffelovens hæleribestemmelse og hvidvas-
klovens forebyggende foranstaltninger mod hvidvask i dag
det samme.
Hvidvasklovens hvidvaskdefinition bygger på et EU-direk-
tiv og kan derfor ikke indskrænkes.
Danmark er også internationalt forpligtet til at kriminalisere
de handlinger, som er omfattet af den gældende hæleribe-
stemmelse. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at kri-
minaliseringsforpligtelsen opfyldes gennem forskellige
strafbestemmelser. Der er således eksempelvis ikke noget til
hinder for at opdele den gældende hæleribestemmelse i en
ny smallere hæleribestemmelse og en ny selvstændig hvid-
vaskbestemmelse.
Hæleribestemmelsen er i dag meget bred og omfatter såle-
des en række forskelligartede handlinger, der også typisk
har forskellige primære formål. Ved nogle former for hæleri
er det primære formål typisk at bistå gerningsmanden til før-
forbrydelsen med at realisere udbyttet, eksempelvis ved at
købe eller bistå med at afhænde stjålne genstande. Ved an-
dre former for hæleri er det primære formål derimod typisk
at skjule udbyttets ulovlige oprindelse.
Særligt hvor genstanden for hæleriet er penge, der i princip-
pet allerede er direkte omsætbare, vil formålet med hæleriet
typisk være en ekstraordinær handling, som i det væsentlige
har til formål at skjule udbyttets oprindelse.
Navnlig når genstanden for hæleri er penge, være sig kon-
tanter eller et kontoindestående, involverer hæleriet typisk
også andre aktører end mere traditionelt tingshæleri, og hæ-
leri med hensyn til penge kan også potentielt være langt me-
re omfattende, end hvad der i praksis vil være tilfældet for
hæleri med hensyn til eksempelvis stjålne genstande.
En selvstændig hvidvaskbestemmelse, der ikke omfatter he-
le den gældende hæleribestemmelse, vil give mulighed for
at sætte særligt fokus på de former for hvidvask, hvor der
potentielt er større risiko for, at udbytte af kriminalitet ty-
pisk via det finansielle system kanaliseres ind i lovlig er-
hvervsvirksomhed med de deraf følgende negative konse-
kvenser.
Det er på den baggrund vurderingen, at det vil være hen-
sigtsmæssigt at udskille en del af den gældende hæleribe-
stemmelse i en ny selvstændig hvidvaskbestemmelse i straf-
feloven.
En sådan ny selvstændig hvidvaskbestemmelse bør omfatte
håndtering af udbytte i penge, som enten konverteres, ek-
sempelvis til en anden valuta, eller overføres til et andet
land eller til en anden person.
Bestemmelsen bør også gælde, når et udbytte i andet end
penge er blevet omsat i penge og dernæst konverteres eller
overføres som nævnt. Bestemmelsen bør derimod ikke om-
fatte den første konvertering af et udbytte i andet end penge
til penge. Bestemmelsen bør heller ikke omfatte den blotte
modtagelse, anvendelse, opbevaring eller transport af penge,
medmindre pengene også enten konverteres eller overføres
til et andet land eller en anden person.
Forslaget har den konsekvens, at begrebet »hvidvask« frem-
over vil have forskellig betydning i straffeloven og hvidvas-
kloven. Hvidvasklovens anvendelsesområde vil således
fremover omfatte såvel hvidvask som hæleri i straffelovens
forstand.
2.2.2. Selvhvidvask
2.2.2.1. Den gældende hæleribestemmelse omfatter ikke så-
kaldt selvhvidvask, hvor den, der har begået en strafbar
handling og derved opnået et økonomisk udbytte, efterføl-
gende håndterer de pågældende formuegoder.
Dette skyldes, at når en gerningsmand straffes for en lovov-
ertrædelse, som har givet et udbytte, omfatter denne straf
også, at gerningsmanden har opnået det pågældende udbyt-
te. Handlinger, der har til formål at realisere eller styrke mu-
lighederne for at udnytte dette udbytte, udgør derfor ikke ef-
ter gældende ret en ny strafbar handling for gerningsmanden
til den oprindelige forbrydelse.
På det principielle plan er den danske afgrænsning af hæleri
over for førforbrydelsen således beslægtet med det grund-
læggende menneskeretlige princip ne bis in idem, dvs. retten
til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange for den
samme lovovertrædelse.
2.2.2.2. I det mellemstatslige organ Financial Action Task
Force’s (FATF’s) evaluering af Danmark fra juni 2017 an-
befales det, at Danmark kriminaliserer selvhvidvask. I den
tekniske del af evalueringen henvises bl.a. til, at hvidvask og
modtagelse af stjålne koster ikke er den samme type forbry-
delse, og at hvidvask af udbytte fra et vidt spænd af før-
forbrydelser, som ofte kan ske flere gange og fjernt i tid og
4
sted fra førforbrydelsen, er helt forskellig fra, at en kriminel
sælger genstande, han eller hun har stjålet, eller indbetaler
stjålne kontanter på sin bankkonto. Det anføres også, at
mange andre lande (inklusive lande med samme retstraditio-
ner) har været i stand til at kriminalisere selvhvidvask.
Med hensyn til andre lande har eksempelvis Sverige krimi-
naliseret selvhvidvask. Det fremgår imidlertid af forarbej-
derne til strafbestemmelsen herom, at almindelige strafferet-
lige principper om sammenstød medfører, at strafansvaret
for førforbrydelsen normalt absorberer strafansvaret for
selvhvidvask, således at den pågældende kun straffes for
førbrydelsen og ikke tillige for selvhvidvask. I visse tilfælde
kan der dog straffes i sammenstød. Det gælder navnlig situa-
tioner, hvor en person kun har deltaget i begrænset udstræk-
ning i førforbrydelsen, men haft en afgørende rolle, når det
gælder den efterfølgende hvidvask, og i visse situationer,
hvor hvidvaskhandlingerne klart går ud over, hvad der kan
anses som sædvanlig håndtering af udbyttet fra kriminalitet.
Der henvises til den svenske regeringens proposition
2013/14:121 En effektivare kriminalisering af penningtvätt
side 112.
I FATF’s evaluering af Sverige fra april 2017 vurderes Sve-
rige at opfylde FATF’s anbefalinger med hensyn til krimina-
lisering af selvhvidvask.
Finland har også en strafbestemmelse om selvhvidvask, men
den er begrænset til grov hvidvask og endvidere betinget af,
at hvidvasken under hensyn til, hvor vedvarende og plan-
mæssige de forskellige gerninger er, udgør den væsentligste
og mest bebrejdelsesværdige del af den pågældende forbry-
delse. Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen navn-
lig vil kunne anvendes, når gerningsmanden i ringe grad har
medvirket til førforbrydelsen, men i væsentlig grad har med-
virket til en efterfølgende hvidvask. Der henvises til Rege-
ringens proposition 138/2011 side 6-7 og 10-11.
I FATF’s 9. opfølgningsrapport fra juni 2013 vedrørende
evalueringen af Finland vurderes Finland ikke at opfylde
FATF’s anbefalinger med hensyn til kriminalisering af selv-
hvidvask, fordi kriminaliseringen af selvhvidvask er be-
grænset til grov hvidvask.
2.2.2.3. Justitsministeriet finder efter en samlet vurdering, at
mest taler for, at den foreslåede nye selvstændige hvidvask-
bestemmelse i straffeloven (jf. pkt. 2.2.1 ovenfor) også skal
omfatte hvidvaskhandlinger foretaget af gerningsmanden til
førforbrydelsen (»selvhvidvask«).
Med den foreslåede afgrænsning af hvidvaskbestemmelsen
vil den således i det væsentlige ramme handlinger, der har
som sit centrale formål at skjule den ulovlige oprindelse af
udbyttet, men som ikke i princippet er nødvendige for at re-
alisere dette udbytte. I modsætning til andet udbytte af straf-
bare handlinger, der typisk vil skulle omsættes til penge for
at generere den vinding, som er tilsigtet med førforbrydel-
sen, er udbytte i form af penge direkte anvendelige som be-
talingsmidler, og hvidvaskhandlinger således principielt ik-
ke nødvendige for at realisere udbyttet af den forudgående
strafbare handling.
På den baggrund bør en ny hvidvaskbestemmelse også efter
omstændighederne kriminalisere hvidvaskhandlinger, der
begås af gerningsmanden til den forudgående forbrydelse.
Med en sådan kriminalisering vil Danmark imødekomme
bl.a. FATF’s kritik af Danmark i evalueringen fra juni 2017.
Med den foreslåede afgrænsning af den nye selvstændige
hvidvaskbestemmelse vil kriminaliseringen kun omfatte
konvertering eller overførsel af penge. Gerningsmanden til
førforbrydelsen vil derfor ikke begå en ny forbrydelse ved at
opbevare eller forbruge udbytte eller ved at afhænde eksem-
pelvis stjålne koster. Gerningsmanden til førforbrydelsens
efterfølgende konvertering eller overførsel af eksempelvis
penge indvundet ved salg af stjålne koster vil imidlertid væ-
re omfattet af den foreslåede selvstændige hvidvaskbestem-
melse.
Almindelige strafferetlige principper om straf i sammenstød
vil finde anvendelse. Det betyder, at straffen for førforbry-
delsen i nogle tilfælde vil absorbere straffen for selvhvid-
vask, sådan at gerningsmanden til førforbrydelsen straffes
herfor, men ikke tillige for hvidvask.
Dette svarer til den svenske kriminalisering af selvhvidvask.
2.2.3. Strafferammerne
2.2.3.1. Den almindelige strafferamme for hæleri svarer i
dag til den almindelige strafferamme for en række berigel-
sesforbrydelser, herunder tyveri, underslæb, bedrageri, man-
datsvig, afpresning og skyldnersvig, jf. straffelovens § 285,
stk. 1.
Justitsministeriet finder, at den almindelige strafferamme for
den foreslåede selvstændige hvidvaskbestemmelse ligesom
den gældende hæleribestemmelse bør være den samme som
den almindelige strafferamme for berigelsesforbrydelser,
dvs. bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
2.2.3.2. Under særligt skærpende omstændigheder kan straf-
fen for hæleri stige til fængsel i 6 år, hvilket svarer til straf-
ferammen for tyveri, afpresning og åger af særligt grov be-
skaffenhed, jf. § 286, stk. 1.
5
Strafferammen for flere andre berigelsesforbrydelser, herun-
der underslæb, bedrageri, mandatsvig og skyldnersvig, af
særligt grov beskaffenhed går imidlertid op til 8 års fængsel,
jf. § 286, stk. 2. Det samme gælder overtrædelser af særligt
grov karakter af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgiv-
ningen, jf. § 289, stk. 1.
Efter den foreslåede selvstændige hvidvaskbestemmelse kan
hvidvask finde sted med hensyn til alle førforbrydelser, der
har givet et økonomisk udbytte i penge eller andre formue-
goder af økonomisk værdi, som efterfølgende er omsat i
penge. Hvidvask efter den foreslåede bestemmelse er en
økonomisk forbrydelse, der afhængig af de nærmere om-
stændigheder kan være lige så alvorlig som de alvorligste
ikke-voldelige økonomiske forbrydelser i øvrigt.
Hertil kommer, at det i retspraksis er forekommet, at hæleri i
form af konvertering af penge, hvilket fremover vil være
omfattet af den foreslåede selvstændige hvidvaskbestem-
melse, er blevet straffet med det gældende maksimum efter
hæleribestemmelsen på 6 års fængsel.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at den øvre straf-
feramme for særligt grove overtrædelser af den foreslåede
selvstændige hvidvaskbestemmelse bør være 8 år. For de til-
fælde af hæleri af særligt grov beskaffenhed, der fremover
vil være omfattet af den foreslåede selvstændige hvidvask-
bestemmelse, forhøjes strafmaksimum således fra 6 års til 8
års fængsel.
En sådan forhøjelse af strafmaksimum til 8 års fængsel vil
sikre, at domstolene har råderum til at udmåle den nødven-
digt hårde straf også i de allergroveste tilfælde af hvidvask.
2.3. Lovforslagets udformning
2.3.1. Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i straffelo-
ven, som kriminaliserer hvidvask.
Det foreslås, at den nye hvidvaskbestemmelse i straffeloven
skal omfatte den, der konverterer eller overfører penge, som
direkte eller indirekte er udbytte af en strafbar lovovertræ-
delse, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse.
Det foreslås samtidig, at den gældende bestemmelse om hæ-
leri skal være subsidiær i forhold til den foreslåede hvid-
vaskbestemmelse.
Forslagene medfører som udgangspunkt ikke, at nye forhold
kriminaliseres. Der er i stedet tale om, at en række forhold,
som i dag er omfattet af hæleribestemmelsen, fremover i ste-
det vil være omfattet af den foreslåede selvstændige hvid-
vaskbestemmelse.
I modsætning til den gældende hæleribestemmelse omfatter
den foreslåede selvstændige hvidvaskbestemmelse imidler-
tid også handlinger, som gerningsmanden til førforbrydelsen
foretager. I forhold til gerningsmanden til førforbrydelsen er
forslaget således udtryk for en nykriminalisering.
Almindelige strafferetlige principper om straf i sammenstød
vil dog finde anvendelse, sådan at straffen for førforbrydel-
sen i nogle tilfælde vil absorbere straffen efter den foreslåe-
de selvstændige hvidvaskbestemmelse.
2.3.2. Det foreslås, at straffen for overtrædelse af den fore-
slåede selvstændige hvidvaskbestemmelse som udgangs-
punkt er bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
Det foreslås endvidere, at straffen kan stige til fængsel i 8
år, når hvidvasken er af særligt grov beskaffenhed navnlig
på grund af forbrydelsens erhvervsmæssige eller professio-
nelle karakter eller som følge af den opnåede eller tilsigtede
vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået.
I forhold til den gældende bestemmelse om hæleri foreslås
det således at forhøje den øvre strafferamme for hvidvask af
særligt grov beskaffenhed fra 6 år til 8 år.
Denne forhøjelse af strafmaksimum til 8 års fængsel vil sik-
re, at domstolene har råderum til at udmåle den nødvendigt
hårde straf også i de allergroveste tilfælde af hvidvask.
Der er ikke tilsigtet en generel forhøjelse af strafniveauet for
hvidvask af særligt grov karakter i sammenligning med de
straffe, der i dag udmåles for hæleri af særligt grov beskaf-
fenhed.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2 (ændring af §
290 og forslag til § 290 a), og bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for det offentlige af betydning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. december
2017 til den 17. januar 2018 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrel-
sen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Den Danske Dommerfor-
ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Of-
fentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske
Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Amnesty
International, Børsmæglerforening Danmark, Danske Regio-
ner, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Kriminalpræ-
ventive Råd, Finans Danmark, Finans og Leasing, Forsik-
ring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Institut for
Menneskerettigheder, Investeringsfondsbranchen, Justitia,
KL, Landsdækkende Banker, Landsforeningen KRIM, Lo-
kale Pengeinstitutter og Retspolitisk Forening.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen af betydning Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen af betydning Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retli-
ge minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ
X
7
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Straffelovens § 290 kriminaliserer hæleri.
Det foreslås at indsætte en ny selvstændig bestemmelse om
hvidvask i straffelovens § 290 a (jf. lovforslagets § 1, nr. 2),
som vil omfatte en del af de handlinger, der i dag er dækket
af hæleribestemmelsen i § 290.
I konsekvens heraf foreslås det, at straffelovens § 290 om
hæleri fremover ikke skal omfatte forhold, der er omfattet af
den foreslåede selvstændige hvidvaskbestemmelse i § 290 a.
Forslaget indebærer, at handlinger, der er omfattet af den
foreslåede § 290 a, fremover skal straffes efter denne be-
stemmelse og ikke efter § 290.
Til nr. 2
Det foreslås at indsætte en ny selvstændig bestemmelse om
hvidvask i straffelovens § 290 a.
Den foreslåede bestemmelse kriminaliserer navnlig nogle af
de handlinger, som i dag er omfattet af straffelovens § 290
om hæleri. Endvidere udvides kriminaliseringen til også at
omfatte hvidvask af udbytte af egne strafbare forhold (så-
kaldt selvhvidvask), jf. nærmere nedenfor.
Bestemmelsen kriminaliserer således visse handlinger med
hensyn til udbytte af en strafbar lovovertrædelse (førforbry-
delsen). Det er kun handlinger, der foretages, efter at førfor-
brydelsen er begået, som er omfattet af bestemmelsen.
Handlinger foretaget før dette tidspunkt vil i stedet kunne
straffes som medvirken til førforbrydelsen, hvis det fornød-
ne forsæt er til stede. Der vil også kunne straffes for medvir-
ken til førforbrydelsen, hvis der før fuldbyrdelsen af førfor-
brydelsen er truffet aftale om, at den pågældende efterføl-
gende skal hvidvaske udbyttet. Der henvises i den forbindel-
se også til bemærkningerne nedenfor om forholdet mellem
strafansvaret for førforbrydelsen og efter den foreslåede be-
stemmelse om hvidvask.
Bestemmelsen omfatter hvidvask af penge, som direkte eller
indirekte er udbytte af enhver strafbar lovovertrædelse.
Det kræves ikke, at nogen er dømt eller kan dømmes for før-
forbrydelsen. Det er heller ikke et krav, at det påvises, hvil-
ken førforbrydelse udbyttet stammer fra. Det vil være til-
strækkeligt til at dømme for hvidvask, at det bevises, at ud-
byttet stammer fra en eller flere ikke nærmere konkretisere-
de strafbare lovovertrædelser. Kan det ikke anses for bevist,
at udbyttet strammer fra en eller flere strafbare lovovertræ-
delser, kan der dømmes for forsøg på hvidvask, hvis tiltalte
havde forsæt til, at udbyttet stammede fra en eller flere straf-
bare lovovertrædelser.
Bestemmelsen omfatter også hvidvask af udbytte af en straf-
bar lovovertrædelse, der er begået i udlandet, herunder til-
fælde, hvor førforbrydelsen ikke er undergivet dansk straffe-
myndighed. Det er i sådanne tilfælde tilstrækkeligt, at før-
forbrydelsen ville have været strafbar efter dansk ret, hvis en
tilsvarende handling var foretaget i Danmark. Dette kan ek-
sempelvis være relevant ved strafbestemmelser, der efter
dansk ret er territorialt begrænsede.
Bestemmelsen omfatter ethvert udbytte af strafbar lovover-
trædelse, herunder surrogater og frugter, f.eks. renter.
Bestemmelsen tager imidlertid sigte på hvidvask af penge.
Dette gælder, både når det direkte udbytte af førforbrydelsen
er penge, og når et udbytte i andet end penge er blevet omsat
til penge, som derefter hvidvaskes. Penge omfatter det, der
er almindeligt accepteret som betalingsmiddel i en eller flere
stater. Penge omfatter både kontanter og kontoindeståender.
De virtuelle valutaer, som kendes i dag (f.eks. bitcoin), har
ikke en sådan funktion som almindeligt betalingsmiddel, at
de udgør penge i bestemmelsens forstand.
Bestemmelsen tager således ikke sigte på den første omsæt-
ning til penge eller håndtering i øvrigt af et udbytte, som be-
står i andet end penge. Det gælder eksempelvis køb og salg
eller udlejning af genstande, som er stjålet eller i øvrigt fra-
vendt nogen ved en strafbar lovovertrædelse, såvel som
transport eller opbevaring af sådanne genstande. Handlinger
af denne karakter vil således uændret kunne straffes som
hæleri efter straffelovens § 290, når handlingerne foretages
af personer, der ikke har medvirket til førforbrydelsen. For
så vidt angår gerningsmandens egen umiddelbare udnyttelse
af et udbytte i andet end penge, eksempelvis gennem brug,
salg eller udlejning, gælder ligeledes uændret, at dette ikke
er særskilt kriminaliseret, idet straffen for førforbrydelsen
fastsættes bl.a. under hensyn til gerningsmandens mulighed
for på denne måde at få nytte af udbyttet.
Det anførte gælder også i tilfælde, hvor genstande ændres
for at skjule, at de stammer fra kriminalitet. Som eksempler
kan nævnes, at en stjålen motorcykel skilles ad og sælges
som reservedele, at stelnummeret på en stjålen cykel æn-
dres, eller at en stjålen bil omlakeres eller forsynes med nye
nummerplader. Bistand hertil vil således uændret kunne
straffes som hæleri efter straffelovens § 290, mens gernings-
manden til førforbrydelsens egne handlinger af denne karak-
ter skal bedømmes efter lovgivningen i øvrigt. Det er ek-
sempelvis selvstændigt kriminaliseret at fjerne en cykels
stelnummer eller at køre i en uindregistreret eller afregistre-
8
ret bil. Hertil kommer, at hvis gerningsmanden sælger stjål-
ne genstande til en godtroende erhverver, vil der ofte være
tale om bedrageri efter straffelovens § 279.
Bestemmelsen vil imidlertid omfatte eventuelle efterfølgen-
de hvidvaskhandlinger med hensyn til penge, som er opnået
ved eksempelvis salg eller udlejning af stjålne genstande.
Det foreslås, at bestemmelsen skal omfatte den, der konver-
terer eller overfører penge, som direkte eller indirekte er ud-
bytte af en strafbar lovovertrædelse, for at skjule eller tilslø-
re den ulovlige oprindelse. Som nævnt betyder det, at den
første konvertering til penge af udbytte i andet af penge fal-
der uden for bestemmelsen.
Bestemmelsen omfatter eksempelvis veksling af udbyttet til
en anden valuta og overførsel af udbyttet til en anden per-
son, når det sker for at skjule eller tilsløre udbyttets ulovlige
oprindelse.
Den blotte indsættelse af udbyttet på en bankkonto eller
overførsel mellem to almindelige konti, eksempelvis løn-
konto, budgetkonto eller opsparingskonto, som tilhører
samme person, er ikke omfattet af bestemmelsen. En over-
førsel til en konto, som tilhører en anden person, eller til en
konto i et andet land vil imidlertid være omfattet, når det
sker for at skjule eller tilsløre udbyttets ulovlige oprindelse.
Investering af pengene, være sig i værdipapirer, fast ejen-
dom eller andet, vil også være en konvertering, der er omfat-
tet af bestemmelsen, når det sker for at skjule eller tilsløre
udbyttets ulovlige oprindelse. Dette gælder også ved inve-
stering i (køb af) virtuel valuta (f.eks. bitcoin).
Bestemmelsen vil i kraft af den almindelige medvirkensre-
gel i straffelovens § 23 også omfatte den, der i forbindelse
med eller med henblik på konvertering eller overførsel af
penge skjuler eller tilslører udbyttets karakter, oprindelse,
placering eller bevægelser, rådigheden eller rettigheder over
det eller ejendomsretten til det. Som eksempel kan nævnes
fremstilling af dokumenter, der angiver en urigtig lovlig op-
rindelse til udbyttet, eksempelvis i form af lån, tilbagebeta-
ling af lån, salgssum eller overskud af erhvervsvirksomhed.
Bestemmelsen omfatter ikke den blotte modtagelse eller op-
bevaring af udbytte. Handlinger af denne karakter vil såle-
des uændret kunne straffes som hæleri efter straffelovens §
290, når handlingerne foretages af personer, der ikke har
medvirket til førforbrydelsen.
Transport af kontante penge vil være omfattet af bestemmel-
sen, hvis transporten indebærer, at udbyttet overføres fra en
person til en anden eller til et andet land. Transport, der ale-
ne går ud på for en anden at flytte kontante penge fra et sted
i landet til et andet, vil derimod uændret skulle henføres
under straffelovens § 290. Det anførte gælder, både når det
oprindelige udbytte bestod i kontante penge, og når udbytte i
anden form er blevet omsat til kontante penge.
Bestemmelsen omfatter handlinger foretaget af personer, der
ikke har medvirket til førforbrydelsen, såvel som handlinger
foretaget af personer, der har medvirket til førforbrydelsen.
Almindelige strafferetlige principper om sammenstød finder
anvendelse, jf. nærmere nedenfor.
Gerningsmanden til førforbrydelsen falder uden for den
foreslåede kriminalisering af hvidvask, så længe den pågæl-
dende alene håndterer udbytte i andet end penge. Dette skyl-
des, at den foreslåede bestemmelse som beskrevet ovenfor i
det hele taget ikke tager sigte på sådanne handlinger, heller
ikke når de foretages af andre end gerningsmanden til før-
forbrydelsen. Som eksempler kan nævnes brug, salg, udlej-
ning, udlån, opbevaring, transport eller håndtering i øvrigt af
stjålne genstande.
Gerningsmanden til førforbrydelsen falder også uden for
den foreslåede kriminalisering af hvidvask, så længe den på-
gældende alene opbevarer penge, transporterer penge inden
for samme land, indsætter penge på sin egen bankkonto i
samme land eller anvender penge på forbrug. Dette gælder,
hvad enten pengene er det oprindelige udbytte, eller det op-
rindelige udbytte er blevet omsat i penge, og skyldes, at så-
danne handlinger ikke er omfattet af den foreslåede bestem-
melse.
Gerningsmanden til førforbrydelsen vil derimod være om-
fattet af den foreslåede bestemmelse, hvis den pågældende
eksempelvis veksler penge enten til en anden valuta eller til
pengesedler i samme valuta, som er vanskeligere at spore
end det oprindelige udbytte. Det er efter den foreslåede be-
stemmelse en forudsætning, at konverteringen sker for at
skjule eller tilsløre udbyttets ulovlige oprindelse. Der kan
være tilfælde, hvor en veksling ikke sker helt eller delvis
med dette formål, men eksempelvis alene med henblik på al-
mindeligt forbrug under en ferie i et andet land.
Gerningsmanden til førforbrydelsen vil ligeledes være om-
fattet af den foreslåede bestemmelse, hvis den pågældende
eksempelvis investerer penge i værdipapirer, fast ejendom
eller andet. Der kan være grænsetilfælde mellem investering
og forbrug, men hvis den købte genstand har en betydelig
gensalgsværdi både absolut og relativt i forhold til anskaf-
felsesprisen, må anskaffelsen anses som en investering, selv
om genstanden også har brugsværdi. Afhængig af de nær-
mere omstændigheder kan det eksempelvis gælde biler, bå-
de, kostbare ure eller smykker, dyrt pelsværk, årgangsvine
og kunstgenstande.
De anførte eksempler illustrerer undergrænsen for hvidvask.
Gerningsmanden til førforbrydelsen vil også overtræde den
9
foreslåede bestemmelse, hvis den pågældende deltager i me-
re avancerede hvidvaskhandlinger, hvori indgår eksempelvis
selskabskonstruktioner, proformatransaktioner, stråmænd,
spejlhandler eller andre konverteringer eller overførsler gen-
nem flere led og/eller flere lande.
Almindelige strafferetlige principper om straf i sammenstød
vil finde anvendelse. Det betyder, at strafansvaret for førfor-
brydelsen absorberer strafansvar efter den foreslåede hvid-
vaskbestemmelse for så vidt angår forhold, der knytter sig
accessorisk til førforbrydelsen som normalt forekommende
bi-omstændigheder. I praksis vil gerningsmanden til førfor-
brydelsen derfor især kunne straffes efter den foreslåede
hvidvaskbestemmelse, hvis de hvidvaskhandlinger, den på-
gældende har foretaget, går væsentligt ud over sædvanlig
håndtering af udbyttet af en lovovertrædelse.
I det omfang strafansvaret efter den foreslåede hvidvaskbe-
stemmelse ikke absorberes af strafansvaret for førforbrydel-
sen, skal spørgsmålet om forældelse af strafansvar vurderes
særskilt for førforbrydelsen og den foreslåede hvidvaskbe-
stemmelse. Der vil således kunne være tilfælde, hvor straf-
ansvaret for førforbrydelsen er forældet, men hvor gernings-
manden til førforbrydelsen stadig kan straffes for hvidvask,
enten på grund af en længere forældelsesfrist, eller fordi
hvidvasken er foretaget på et senere tidspunkt.
Bestemmelsen omfatter forsætlige forhold, jf. straffelovens
§ 19. Forsæt kan i overensstemmelse med almindelige straf-
feretlige principper og afhængig af sagens nærmere omstæn-
digheder bl.a. bevises på grundlag af objektive kendsgernin-
ger.
Juridiske personer kan straffes for hvidvask, jf. straffelovens
§ 306 og kapitel 5. I givet fald kan både den juridiske person
og de fysiske personer, der inden for dens virksomhed har
begået hvidvasken, straffes.
Forsøg og medvirken til hvidvask kan straffes efter de al-
mindelige regler i straffelovens §§ 21 og 23.
Det foreslås, at hvidvask som udgangspunkt straffes med
bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. stk. 1.
For hvidvaskhandlinger, der i dag er omfattet af hæleribe-
stemmelsen i § 290, er der ikke tilsigtet nogen ændringer i
strafudmålingen i forhold til den eksistererende praksis eller
i de forhold, der i almindelighed anses som skærpende eller
formildende omstændigheder.
I det omfang hvidvask af udbytte af egne strafbare forhold
skal straffes efter den foreslåede bestemmelse (jf. herom
ovenfor), forudsættes det, at straffen udmåles på samme må-
de som for tilsvarende hvidvaskhandlinger med hensyn til
udbytte af andres strafbare forhold.
Der vil kunne være tilfælde, hvor førforbrydelsen som ud-
gangspunkt straffes med bøde, men hvor strafniveauet for
overtrædelse af den foreslåede § 290 a vil være fængsel, når
der tages udgangspunkt i det nuværende strafniveau for hæ-
leri efter straffelovens § 290.
Det foreslås i stk. 2, at straffen for hvidvask kan stige til
fængsel i 8 år, når hvidvasken er af særligt grov beskaffen-
hed navnlig på grund af forbrydelsens erhvervsmæssige el-
ler professionelle karakter eller som følge af den opnåede el-
ler tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er
begået.
Opregningen af de strafforhøjende omstændigheder er ikke
udtømmende, og det afgørende for anvendelsen af stk. 2 vil
være en konkret helhedsbedømmelse.
Beskrivelsen af de strafforhøjende omstændigheder er ma-
gen til den gældende bestemmelse i straffelovens § 290, stk.
2, om særligt groft hæleri, og det er hensigten, at den fore-
slåede bestemmmelse skal forstås på samme måde.
Det foreslåede strafmaksimum på 8 år for hvidvask af sær-
ligt grov beskaffenhed indebærer, at strafmaksimum for
hvidvaskhandlinger, der i dag er omfattet af § 290, stk. 2,
om hæleri af særligt grov beskaffenhed, forhøjes fra 6 år til
8 år.
Denne forhøjelse af strafmaksimum til 8 års fængsel vil sik-
re, at domstolene har råderum til at udmåle den nødvendigt
hårde straf også i de allergroveste tilfælde af hvidvask.
Der er ikke tilsigtet en generel forhøjelse af strafniveauet for
hvidvask af særligt grov karakter sammenlignet med det
gældende strafniveau for hæleri af særligt grov beskaffen-
hed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det forslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Det følger af straffelovens § 3, at spørgsmålet om straf for
handlinger, som er foretaget før lovens ikrafttræden, efter
lovens ikrafttræden skal afgøres efter de nye regler, men at
afgørelsen dog ikke må blive strengere end efter de tidligere
regler.
10
Den foreslåede § 290 a vil derfor også omfatte forhold, som
er begået før lovens ikrafttræden og da var omfattet af §
290, men som pådømmes efter lovens ikrafttræden. Den
foreslåede forhøjelse af strafferammen fra 6 års til 8 års
fængsel, når hvidvasken er af særligt grov beskaffenhed, vil
dog kun finde anvendelse på forhold, som er begået efter lo-
vens ikrafttræden.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyl-
dighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Færøerne har pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivningskom-
petencen på det strafferetlige område. For Grønland gælder
en særlig kriminallov. Der er derfor ikke foreslået hjemmel
til at sætte lovforslaget i kraft for Færøerne og Grønland.
11
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. august
2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 1402 af 5. december 2017
og § 1 i lov nr. 1680 af 26. december 2017, foretages følgen-
de ændringer:
§ 290. For hæleri straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år
og 6 måneder den, som uberettiget modtager eller skaffer sig
eller andre del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovov-
ertrædelse, og den, der uberettiget ved at skjule, opbevare,
transportere, hjælpe til afhændelse eller på lignende måde
efterfølgende virker til at sikre en anden udbyttet af en straf-
bar lovovertrædelse.
1. I § 290, stk. 1, indsættes efter »af en strafbar lovovertræ-
delse«: », medmindre forholdet er omfattet af § 290 a«.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 6 år, når hæleriet er af
særligt grov beskaffenhed navnlig på grund af forbrydelsens
erhvervsmæssige eller professionelle karakter eller som føl-
ge af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større
antal forbrydelser er begået.
Stk. 3. ---
2. Efter § 290 indsættes:
»§ 290 a For hvidvask straffes med bøde eller fængsel indtil
1 år og 6 måneder den, der konverterer eller overfører pen-
ge, som direkte eller indirekte er udbytte af en strafbar lov-
overtrædelse, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprin-
delse.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 8 år, når hvidvasken er
af særligt grov beskaffenhed navnlig på grund af forbrydel-
sens erhvervsmæssige eller professionelle karakter eller som
følge af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et
større antal forbrydelser er begået.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
12