Skriftlig fremsættelse (21. februar 2018)

Tilhører sager:

Aktører:


    CQ428

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l149/20171_l149_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (21. februar 2018)
    Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data
    (Lovforslag nr. L 149)
    Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konserva-
    tive Folkeparti) samt Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet,
    Radikale Venstre, SF og Alternativet har indgået en aftale
    om styrket kontrol og vejledning. Et af tiltagene i aftalen er
    en styrket indsats mod organiseret svindel, som skal udmøn-
    tes i blandt andet en intelligent kontrol ved virksomhedsre-
    gistrering. Initiativet er et samarbejde mellem SKAT og Er-
    hvervsstyrelsen.
    Der skal i den forbindelse anvendes ny teknologi til at
    udsøge virksomheder, som oprettes med henblik på svig.
    Dette vil medføre en mere effektiv og datadrevet kontrolind-
    sats og skal sikre bedre muligheder for at identificere nye ty-
    per af svigsmønstre.
    Ved Erhvervsstyrelsens indførelse af en intelligent kon-
    trol i registreringsfasen er det nødvendigt, at styrelsen kan
    indsamle og behandle oplysninger fra andre offentlige myn-
    digheder samt fra offentligt tilgængelige kilder samt videre-
    give oplysninger til andre offentlige myndigheder til brug
    for disses kontrol- og tilsynsopgaver.
    Nærværende lovforslag har til formål at tilvejebringe de
    retlige rammer for Erhvervsstyrelsens behandling af data til
    brug for styrelsens anvendelse af en intelligent kontrol i re-
    gistreringsfasen.
    Jeg skal venligst anmode Tinget om, at lovforslaget ved-
    tages senest fire uger før den 1. juli 2018, hvor det foreslås,
    at forslaget skal træde i kraft.
    Med disse bemærkninger, og idet jeg i øvrigt henviser til
    lovforslaget og bemærkningerne til dette, skal jeg hermed
    anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 149 Folketinget 2017-18
    CQ000428