Fremsat den 20. februar 2018 af Pernille Skipper (EL), Jakob Sølvhøj (EL), Finn Sørensen (EL), Roger Courage Matthisen (ALT), Josephine Fock (ALT) og Torsten Gejl (ALT)

Fremsat den 20. februar 2018 af Pernille Skipper (EL), Jakob Sølvhøj (EL), Finn Sørensen (EL),
Roger Courage Matthisen (ALT), Josephine Fock (ALT) og Torsten Gejl (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om etablering af en ligelønspulje
Folketinget pålægger regeringen at afsætte 5 mia. kr. til en ekstra lønpulje til de offentlige overenskomstforhandlinger i
2018. Formålet med puljen er at mindske uligelønnen mellem kvinder og mænd, men den konkrete udmøntning af puljen fore-
tages af arbejdsmarkedets parter.
Beslutningsforslag nr. B 74 Folketinget 2017-18
AX021104
Bemærkninger til forslaget
Der er fortsat store ligelønsproblemer i Danmark, hvor
kvinder i gennemsnit tjener 13,2 pct. mindre i timen end
mænd. Det dækker over lønforskelle mellem mænd og kvin-
der på samme arbejdsplads, men det skyldes også, at mange
kvindedominerede fag fortsat lønnes lavere end fag, hvor
der arbejder mange mænd. Der henvises til DR Nyheders
omtale af seneste tal fra Danmarks Statistik (»Løngab:
Kvinder får ikke det samme i løn som deres mandlige kolle-
ger«, den 24. juli 2017). Der henvises også til en SFI᾽s rap-
port (»Segregation and the gender wage gaps in the private
and the public sector«, Karsten Albæk, Mona Larsen og
Lars Stage Thomsen, SFI, 2016).
Ligelønsproblemerne i den offentlige sektor er et resultat
af, at langt de fleste offentligt ansatte med de laveste lønnin-
ger er kvinder. Her taler vi eksempelvis om rengøringsassi-
stenten, der holder operationsstuen ren, eller den lokale dag-
plejer (»Løn, køn, uddannelse og fleksibilitet – Lønkommis-
sionens redegørelse«, Lønkommissionen, 2010). Også mel-
lem faggrupper med samme uddannelseslængde er der fort-
sat store lønforskelle mellem kvindedominerede og mands-
dominerede fag. Særlig ramt er de kvindedominerede fag-
grupper med mellemlange uddannelser, der tager sig af den
borgernære velfærd som sundhed, omsorg og pleje. Eksem-
pelvis er den gennemsnitlige timeløn for mænd med mel-
lemlange uddannelser 306 kr., mens den for kvinder kun er
233 kr. (»Befolkningens løn«, Danmarks Statistik, 2013).
Tilsvarende har FOA, BUPL, Dansk Sygeplejeråd og en
række andre fagforbund op til de kommende overenskomst-
forhandlinger konstateret lønforskelle på 10, 20 og 30 pct.
efter at have sammenlignet lønnen i fag med samme uddan-
nelseslængde på udvalgte kvinde- og mandeområder (»Ar-
bejdsgiver om ligeløns-krav: Det klinger dårligt i mine
ører«, Avisen.dk, den 31. januar 2018). De færreste vil være
uenig i, at det arbejde, som sygeplejersker, SOSU´er, rengø-
ringsassistenter, pædagoger, socialpædagoger og mange an-
dre velfærdsarbejdere udfører hver dag, er fuldstændig afgø-
rende for samfundets sammenhængskraft. Alligevel aner-
kendes de tusindvis af offentligt ansatte, der sammen skaber
vores velfærd, ikke økonomisk for deres indsats. Det skal
der laves om på nu.
Derfor har 51 faglige organisationer – dvs. medlemsorga-
nisationerne i forhandlingsfællesskabet – også markeret, at
fremskridt i kampen for ligeløn er en fælles prioritering ved
årets overenskomstforhandlinger.
Men hvis det skal være fremskridt, der kan mærkes, slår
de nuværende økonomiske rammer ikke til. Derfor har de
faglige organisationer i Sundhedskartellet, FOA, Socialpæ-
dagogernes Landsforbund og BUPL rettet henvendelse til en
række folketingsmedlemmer på Christiansborg med ønske
om, at Folketinget stiller med en ekstra pose penge – en pul-
je, der kan bruges på et velfortjent lønløft til de kvindedomi-
nerede fag. Med dette forslag tager forslagsstillerne denne
appel til efterretning og foreslår, at der afsættes en ekstra
lønpulje på 5 mia. kr. til dette formål til de offentlige over-
enskomstforhandlinger i 2018.
At sikre ligestilling mellem køn – og dermed også ligeløn
– er et samfundsansvar. Derfor er forslaget om en ligeløns-
pulje heller ikke et brud med en årelang dansk tradition,
hvor parterne uden indblanding fra Folketinget selv forhand-
ler løn- og arbejdsvilkår. Tværtimod er Folketinget som be-
villingsgivende instans ved de offentlige overenskomstfor-
handlinger nøgleaktør, hvis ligelønsproblemerne skal adres-
seres og løngabet mindskes. Den konkrete udmøntning af
puljen skal naturligvis foretages af arbejdsmarkedets parter
under den forudsætning, at fordelingen af de ekstra lønkro-
ner sker med det formål at mindske løngabet mellem kvin-
der og mænd.
Virkningen af de 5 mia. kr. på reguleringsordningen neu-
traliseres, sådan at beløbet ikke indgår, når reguleringsord-
ningen udmøntes, således at andre faggrupper ikke kommer
til at undvære lønstigninger, ved at der tages skridt imod
mere ligeløn.
Forslaget medfører umiddelbare udgifter for det offentlige
på 5 mia. kr. Af dette beløb vil en del komme tilbage i form
af skatter og afgifter. Forslagsstillerne vil i en forhandling
om oprettelsen af en sådan ligelønspulje pege på finansie-
ringskilder, som samtidig har samfundsmæssigt gavnlige
virkninger, som eksempelvis en aktieomsætningsafgift, der
indbringer ca. 6 mia. kr. efter tilbageløb. Der er alene regnet
med et afgiftsindhold af lønstigningen svarende til 24,5 pct.
Den egentlige udgift for de offentlige kasser reduceres yder-
ligere af skattebetalingen. Hvis den ansatte betaler 40 pct. i
skat og derefter forbruger 50-60 pct. af restbeløbet, vil ud-
giften for de offentlige kasser således være: 5 * (1-0,4) *
(1-0,5*0,245) = 2,6 mia. kr.
Den endelige fastlæggelse af finansieringen vil være op til
forhandlinger mellem Folketingets partier, se Skatteministe-
rens svar til Skatteudvalget (folketingsåret 2016-17, SAU
alm. del – spørgsmål 238).
2
Skriftlig fremsættelse
Pernille Skipper (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en
ligelønspulje.
(Beslutningsforslag nr. B 74)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3