Vil ministeren påtage sig et ansvar for at få spørgsmålet om cand. Pæd. Psyk.-uddannelsen løst på den ene eller anden måde, bl.a. ved at få indkaldt parterne til et møde, hvor der kan være mulighed for at lave nogle konkrete aftaler i den meget langstrakte sag?

Tilhører sager:

Aktører:


Vil ministeren påtage sig et ansvar for at få spørgsmålet om cand. Pæd. Psyk.-uddannelsen løst på den ene eller anden måde, bl.a. ved at få indkaldt parterne til et møde, hvor der kan være mulighed for at lave nogle konkrete aftaler i den meget langstrakte sag?

https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S949/spm/1332472.pdf

SPØRGSMÅL NR. S 949
§20-SPØRGSMÅL TIL SKRIFTLIG BESVARELSE
Til:
Dato: 7. februar 2014
Stillet af: Bertel Haarder (V)
Vil ministeren påtage sig et ansvar for at få spørgsmålet om cand. Pæd.
Psyk.-uddannelsen løst på den ene eller anden måde, bl.a. ved at få indkaldt
parterne til et møde, hvor der kan være mulighed for at lave nogle konkrete
aftaler i den meget langstrakte sag?
(Spm. nr.S 949).
Begrundelse
Det var ikke rimeligt at forlange en stillingtagen fra ministeren på samrådet
den 4. februar så kort tid efter ministerskiftet. Derfor vil jeg nu give ministeren
et par uger til at overveje sit svar. Ved høringen om folkeskolelærernes efter-
og videreuddannelse den 4. marts om formiddagen gav dekan Mette Thunø
udtryk for, at den skæve udvikling i kandidatproduktionen alene skyldes den
manglende efterspørgsel på fag-faglige kurser. Hendes universitet er
tilsyneladende et vilje- og visionsløst offer for efterspørgslen. På denne
baggrund er det ejendommeligt, at Aarhus Universitet tilsyneladende er
ganske ligeglad med den kraftige efterspørgsel, der gennem et årti igen og
igen er blevet manifesteret, når det gælder cand.pæd.psyk.-uddannelsen.
Ved den pågældende høring stod dekanen så vidt, jeg opfattede det, aldeles
alene med sin holdning. Alle brugere, lærerne, KL osv. var varmt for
cand.pæd. psyk.-uddannelsen. Jeg håber, ministeren er enig i, at intet
universitet kan undskylde sig med henvisning til efterspørgslen. Det er
universiteternes pligt at leve op til samfundsbehov uanset efterspørgslen.
Men i tilfældet cand.pæd.psyk.-uddannelsen er der både samfundsbehov og
efterspørgsel, hvilket gør universitetets uendelig langvarige træghed endnu
mere uforståelig. Ministeren bør anmode universitetet om at tage hensyn til
den store ærgelse, universitetets dumstædige holdning har forvoldt i store
dele af undervisningssektoren gennem mange år. Til gengæld kan
universitetet med stor fordel drosle ned på den enorme produktion af
antropologer og sociologer, som ikke gavner lærernes faglige kompetencer.
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Den 7. februar 2014
Svaret bedes sendt elektronisk til
spørgeren på
Bertel.Haarder@ft.dkog til
Lovsekretariatet på lov@ft.dk.
2013-14
S 949
Offentligt (02)