L 129 - svar på spm. 2 om konsekvenserne af lovforslaget m.m., fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Adressat: miljø- og fødevareministeren
- Stiller: Søren Egge Rasmussen
MOF L 129 - svar på spm. 2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L129/spm/2/svar/1465421/1856436.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 12. februar 2018 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 til L 129 om forslag til lov om ændring af landbrugsstøtteloven stillet den 6. februar af Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål nr. 2 til L 129 ”Hvad kan ministeren oplyse om konsekvenserne af lovforslaget, herunder – for niveauet af de gebyrer, som ministeren fremover kan fastlægge, og – i form af øgede administrative omkostninger for staten?” Svar Med den foreslåede ordning kan der fastsættes et gebyr for registrering af pant i betalingsrettigheder, der helt eller delvist dækker omkostningerne forbundet med selve registreringen af pantet i Landbrugsstyrelsen. Gebyret vil blive fastsat i overensstemmelse med Finansministeriets budgetvejledning. Den forventede gebyrsats på 2.250 kr. pr. meddelelse om pantsætning modsvarer fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med registrering af pant i betalingsrettigheder, således at der tilstræbes balance over en løbende 4-årig periode. Landbrugsstyrelsen vil mindst en gang årligt vurdere, om omkostningerne skal reduceres eller gebyrsatsen justeres for at sikre balance. Hermed sikres det, at gebyrets størrelse fremadrettet vil afspejle omkostningerne forbundet med ordningen. Omkostningerne kan henføres til sagsbehandling og opgaver knyttet til registrering af pant samt udvikling, drift og vedligeholdelse af et nyt IT-system. Der vil ikke blive opkrævet et gebyr for registrering af et pant, der er blevet tinglyst i perioden fra Vestre Landsrets kendelse af 7. juli 2017 og frem til lovforslagets ikrafttræden den 1. april 2018, da panthaver allerede har afholdt udgifterne til tinglysning. Landbrugsstyrelsen vil derfor have en engangsomkostning på under 500.000 kr. for registrering af estimeret 350-400 pantsætninger. Omkostningerne omhandler alene udgifter til løn. Denne engangsomkostning er den eneste, som ikke finansieres af gebyret. Esben Lunde Larsen / Jacob Nielsen Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 L 129 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt