Svar på spm. nr. S 515: Hvilken dialog har ministeren med sine internationale kolleger om den forstærkede migration, der vil finde sted i løbet af de næste par årtier, når ekstreme vejrfænomener og klimaforandringer vil skubbe millioner af mennesker ud i fattigdom og hungersnød i verdens fattigste lande, og hvordan ser ministeren, at Danmark bedst bidrager til den internationale debat om mennesker, der bliver fordrevet af klimaforandringernes effekter?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spørgsmål S 515.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S515/svar/1465215/1856013.pdf

Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
2018 - 7321 MKL 11. februar 2018
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 515 stillet den 6. februar 2018 af
Anders Stjernholm (ALT) til ministeren for
udviklingssamarbejde.
Spørgsmål
Hvilken dialog har ministeren med sine internationale kolleger om den
forstærkede migration, der vil finde sted i løbet af de næste par årtier, når
ekstreme vejrfænomener og klimaforandringer vil skubbe millioner af
mennesker ud i fattigdom og hungersnød i verdens fattigste lande, og
hvordan ser ministeren, at Danmark bedst bidrager til den internationale
debat om mennesker, der bliver fordrevet af klimaforandringernes
effekter?
Svar
Regeringen deltager i en lang række fora på globalt og regionalt plan, hvor
der drøftes migration, klima og internationalt samarbejde og fører også
bilateral dialog om klimaudfordringen i de fattigste lande. Jeg har selv
oplevet udfordringerne på mine rejser til nogle af de mest klimasårbare
lande såsom Bangladesh og Etiopien og ført dialog med lokale
myndigheder herom. I 2018 skal FN’s medlemslande vedtage en global
aftale om sikker, ordnet og regulær migration i form af en ”Global
Compact for Migration”. Regeringen vil i forhandlingerne bl.a. have stærkt
fokus på intensivering af indsatsen for at forhindre og nedbringe den
irregulære migration bl.a. gennem adressering af de grundlæggende årsager
til migration, herunder i form af klimaforandringer, i tæt samarbejde med
oprindelses- og transitlande.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
2017-18
S 515 endeligt svar , S 515 endeligt svar
Offentligt