L 99 - svar på spm. 2 om kommentar til henvendelsen af 3/1-18 fra Kristendemokraterne, fra sundhedsministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. januar 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 2 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. januar 2018 fra Kristendemokra-
terne, jf. L 99 – bilag 5”
Svar:
En patients ret til selvbestemmelse er efter regeringens opfattelse et helt fundamen-
talt princip i sundhedsvæsenet.
Det gælder i forhold til beslutninger om sundhedsfaglig behandling og fravalg heraf.
Og det gælder ikke mindst i forhold til de patienter, som lider af uhelbredelige syg-
domme med stærke smerter eller lidelser til følge, og patienter, hvis død er nært fore-
stående, uanset om behandlingen fortsættes eller afbrydes.
En forudsætning for at give alle en værdig afslutning på livet er efter regeringens op-
fattelse bl.a., at patienter modtager den pasning, pleje, omsorg og behandling, der er
nødvendig for at lindre smerter, og at patienter kan frasige sig behandling, når livet og
behandlingen af patienten opleves som uværdig.
Med den brede politiske aftale fra september 2017 om palliativ sedering og øget selv-
bestemmelse i forhold til fravalg af behandling fra september 2017 sendte alle Folke-
tingets partier et klart signal om, at de er enige i målsætningen om at sikre patienter
mere selvbestemmelse og herunder en afslutning på livet, som ikke byder på frygt for
at skulle dø med stærke smerter.
Aftalen indeholder derfor to elementer. Et element, som styrker den enkelte patients
selvbestemmelsesret i forhold til fravalg af behandling, herunder livsforlængende be-
handling. Og et element, der kræver, at sundhedspersoner, som behandler patienter,
hvis død er nært forestående, ikke er i tvivl om, at de vil kunne give disse patienter den
medikamentelle palliation, som er nødvendig.
Lovforslaget (L 99) udmønter det element, som vedrører større selvbestemmelsesret i
forhold til fravalg af behandling. Både med den foreslåede behandlingstestamenteord-
ning, som giver mulighed for på forhånd at tage stilling til, om man ønsker behandling
i specifikke situationer, der måtte finde sted i fremtiden på et tidspunkt, hvor patienten
ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret. Og derudover i en aktuel
behandlingssituation, hvor man er i stand til at udtrykke sine ønsker.
Lovforslaget indebærer derimod ikke, at aktiv dødshjælp legaliseres. Dette er udtryk-
keligt anført i lovforslagets almindelige bemærkninger (afsnit 1.1.).
Det andet element i den politiske aftale reguleres ikke med lovforslaget. Men det gør
ikke elementet mindre væsentligt.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 08-02-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: SUMKFH
Sagsnr.: 1701586
Dok. nr.: 515165
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 99 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
Side 2
Regeringen og samtlige partier i Folketinget finder det nemlig helt afgørende at skabe
klarhed om mulighederne for at lindre en uafvendeligt døende patients tilstand ved at
give de nødvendige smertestillende, beroligende eller lignende midler, selvom dette
kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet – som det hedder i sundhedslovens §
25, stk. 3.
Hverken døende patienter eller sundhedspersonalet, som tager sig af dem, kan være
tjent med, at der hersker tvivl om, hvornår og hvordan sådan medikamentel palliation
kan anvendes. Patienterne skal kunne stole på, at de får den nødvendige lindrende
behandling, hvis de har stærke smerter. Og sundhedspersonalet skal vide, hvordan de
skal agere.
Vejledningen om medikamentel palliation i terminalfasen er derfor ved at blive revide-
ret.
Medikamentel palliativ er mange ting – og meget mere end palliativ sedering, som i
øvrigt både kan gives periodisk og kontinuerligt.
Som kommentar til Kristendemokraternes bekymring om brugen af palliativ sedering
– og under henvisning til mit svar på spørgsmål nr. 1 (SUU L 99) – kan jeg oplyse, at
palliativ sedering, hvor bevidsthedsniveauet hos patienten reduceres så meget, at mu-
ligheden for kommunikation med patienten er stærkt reduceret eller helt ophørt, kun
må anvendes i forhold til patienter, som både er uafvendeligt døende og svært lidende
på grund af fysiske eller psykiske symptomer, der ikke har kunnet lindres på anden
måde.
En patient har ikke ret til at kræve en bestemt behandling. Det gælder også medika-
mentel behandling, som er symptomlindrende, men ikke helbredende, herunder palli-
ativ sedering. Det er således en lægelig vurdering, hvilken behandling som skal gives.
Lægen træffer i øvrigt også beslutninger om at ophøre eller fortsætte med at tilføre en
uafvendeligt døende patient væske og næring. Det sker bl.a. på baggrund af en konkret
vurdering af, om tilførsel af væske og næring vil forværre eller forbedre patientens til-
stand og symptomer.
Lovforslaget styrker derimod patienters ret til at fravælge en behandling, og den kom-
mende – reviderede - vejledning om medikamentel palliation i terminalfasen sikrer
klarhed om brugen af bl.a. palliativ sedering.
En vedtagelse af lovforslaget og klarere retningslinjer om brugen af medikamentel pal-
liation i den sidste tid vil efter regeringens opfattelse udgøre væsentlige bidrag til at
skabe rammerne for, at alle borgere kan få en værdig afslutning på livet.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Kirstine F. Hindsberger
. / .


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. november 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (L 99 – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Øget selvbe-
stemmelse for patienter i forhold til fravalg af behandling, herunder oprettelse af en
behandlingstestamenteordning) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. november 201-17 fra Hans
Holmsgaard m.fl., jf. L 99 - bilag 2.”
Svar:
I henvendelsen giver Hans Holmgaard m.fl. bl.a. udtryk for, at de opfatter enhver ak-
tiv behandling – inklusiv indgift af medicin, herunder sovemedicin – som har til formål
at fremskynde dødensom aktiv dødshjælp. Det påpeges i den forbindelse, at palliativ
sedering kun bør anvendes i få udvalgte terminale tilfælde, hvor patienten er uafven-
deligt døende, og hvor det ikke har været muligt at smertedække tilstrækkeligt på an-
den vis.
Jeg opfatter det sådan, at Hans Holmgaard m.fl. er uenige i den politiske aftale, som
jeg indgik med Folketingets partier den 6. september 2017, der bl.a. omhandler palli-
ativ sedering.
Palliativ sedering er en form for medikamentel palliation, som kan anvendes i den sid-
ste tid af en patients liv. Formålet med brug af palliativ sedering er ikke at slå ihjel,
men derimod at lindre mod stærke smerter i livets afsluttende fase.
Jeg vil i denne forbindelse gerne erklære mig enig med Hans Holmgaard m.fl., når de
påpeger, at palliativ sedering kun må anvendes i forhold til patienter, som både er
uafvendeligt døende og svært lidende på grund af fysiske eller psykiske symptomer,
der ikke har kunnet lindres på anden måde.
Med den politiske aftale blev det besluttet at sikre, at der skabes klarhed om mulig-
hederne for at lindre en uafvendeligt døende patients tilstand ved at give de nødven-
dige smertestillende, beroligende eller lignende midler, selvom dette kan medføre
fremskyndelse af dødstidspunktet, jf. sundhedslovens § 25, stk. 3.
Den faglige vejledning på området (Vejledning om medikamentel palliation i terminal-
fasen) skal således revideres, så det står klart, at sundhedspersoner kan anvende me-
dikamentel palliation, herunder palliativ sedering, i det omfang det er nødvendigt for
at lindre en patients tilstand i den sidste tid. Tiltaget er således i tråd med regerin-
gens ønske om at skabe bedre rammer for, at patienter kan få en værdig død.
Hans Holmgaard m.fl. har ligeledes anmodet om, at Kristelig Lægeforening optages
på listen over de organisationer, der høres i sager om lægeetiske spørgsmål, og har i
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 18-12-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPNBJ
Sagsnr.: 1701586
Dok. nr.: 495102
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 99 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
Side 2
den forbindelse bemærket, at lovforslaget har været sendt i høring direkte til to orga-
nisationer, som kæmper aktivt for at få indført aktiv dødshjælp, mens det ikke er
sendt til organisationer, som kæmper imod.
Jeg kan oplyse, at Kristelig Lægeforening – i lighed med alle andre – har adgang til at
kommentere på det udkast til lovforslag, som var i høring. Det har således været of-
fentligt tilgængeligt på Høringsportalen i høringsperioden (fra den 8. september til
den 10. oktober 2017).
Jeg har derudover den 10. oktober 2017 i et svar til Kristelig Lægeforening opfordret
foreningen til at afgive deres evt. bemærkninger til udkastet til lovforslag og lovet, at
disse ville blive taget i betragtning i forbindelse med udarbejdelsen af det endelige
lovforslag, som blev fremsat den 15. november 2017.
Sundheds- og Ældreministeriet vil under alle omstændigheder have in mente, at Kri-
stelig Lægeforening bør være egentlig høringspart, når der udsendes høringer om læ-
geetiske og sundhedsfaglige spørgsmål i fremtiden.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Nikolaj Bjorholm Jensen