Svar på spm. nr. S 486: Mener ministeren, at sagen fra specialinstitutionen Egeskovhus i Viborg kommune, hvor en 7-årig pige sidste år druknede i en sø, giver anledning til ændringer i socialtilsynets muligheder for at godkende, at døre i særlige tilfælde og med faglig begrundelse kan aflåses, af hensyn til sikkerheden for børn og pårørende på sociale institutioner?

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
Folketingets Lovsekretariat
Medlem af Folketinget Karin Gaarsted (S) har d. 31. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. S 486 til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 486:
”Mener ministeren, at sagen fra specialinstitutionen Egeskovhus i Viborg kommune,
hvor en 7-årig pige sidste år druknede i en sø, giver anledning til ændringer i socialtil-
synets muligheder for at godkende, at døre i særlige tilfælde og med faglig begrundel-
se kan aflåses, af hensyn til sikkerheden for børn og pårørende på sociale institutio-
ner?”.
Svar:
Jeg kender kun sagen fra mediernes gengivelse af den og har derfor ikke kendskab til
de konkrete detaljer, men det lader til at være en dybt ulykkelig og tragisk ulykke.
Der er i de gældende regler i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge ikke
hjemmel til, at personalet på anbringelsessteder kan aflåse yderdørene. Derfor kan
socialtilsynene heller ikke i dag godkende aflåsning af yderdøre. Anbringelsessteder-
ne skal sikre sig, at de fysiske rammer er velegnede til den målgruppe, der bor på
anbringelsesstedet, og at den personalemæssige situation er tilpasset det konkrete
behov. Det gælder både i forhold til at have en passende normering, stabilitet i perso-
nalegruppen og de rette kompetencer.
Derudover findes der muligheder inden for lovgivningen, som anbringelsessteder for
børn og unge kan tage i brug. Det gælder fx brug af alarm- og pejlesystemer over for
børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne. Alarm- og pejlesystemer kan anven-
des, når der er risiko for, at barnet eller den unge vil forlade anbringelsesstedet og
derved bringe sig selv i fare. Behovet for at anvende alarm- og pejlesystemer skal
vurderes individuelt i forhold til et konkret barn og forudsætter samtykke fra forældre-
myndighedsindehaveren.
Det er utroligt svære hensyn, der er på spil i det spørgsmål, der stilles her. På den ene
side er der hensynet til at kunne beskytte børn fra mulige farlige situationer og på den
anden side hensynet til at sikre børns personlige frihed og selvbestemmelsesret.
Der er efter min mening tale om to meget tungtvejende hensyn, der grundlæggede
strider mod hinanden, og balancen mellem de to hensyn kræver nøje overvejelse.
Derfor skal vi tænke os godt om. Jeg håber, at vi med det serviceeftersyn af magtan-
vendelsesreglerne for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne,
som skal forhandles med partierne i Folketinget her til foråret, når frem til nogle rigtig
gode løsninger, der kan være med til at skabe mere tryghed, og som vi efterfølgende
kan lade os inspirere af på børneområdet.
Sagsnr.
2018 - 765
Doknr.
545762
Dato
08-02-2018
2017-18
S 486 endeligt svar
Offentligt
2
Med venlig hilsen
Mai Mercado