Svar på spm. nr. S 485: Hvad byggede ministeren det på, når han tidligere har fastslået, at nye ejere ikke »uden videre kan indtræde i den del af nordsøaftalen, som vedrører kompensationsaftalen«, jf. Information den 30. januar 2018?

Side 1/2
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Folketingsmedlem Rasmus Nordqvist (ALT) har den 31. januar 2018 stillet mig
følgende spørgsmål S 485, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S nr. 485:
"Hvad byggede ministeren det på, når han tidligere har fastslået, at
nye ejere ikke »uden videre kan indtræde i den del af nordsøaftalen,
som vedrører kompensationsaftalen«, jf. Information den 30. januar
2018?”
Svar
I den nævnte artikel i Dagbladet Information den 30. januar 2018
henvises der til besvarelsen af EFK alm. del spm. 375 fra 2016.
Det fremgik af besvarelsen af spørgsmål 375, at Energistyrelsen
havde oplyst, at en ny erhverver af eneretsbevillingen ikke uden
videre kunne indtræde i kompensationsaftalen. Dette byggede på en
vurdering fra Kammeradvokaten. Spørgsmål 375 var abstrakt i sin
formulering og baserede sig ikke på en konkret situation. Derfor blev
spørgsmålet efter vurdering fra Kammeradvokaten besvaret med
gengivelse af det principielle udgangspunkt i reglerne om
personskifte i skyldforhold. Det principielle udgangspunkt er, at en
aftalepart ikke uden videre kan overdrage sine rettigheder overfor
den anden part i aftalen til tredjemand.
Efterfølgende er der kommet en konkret ansøgning om
Energistyrelsens godkendelse af en indirekte overdragelse af
eneretsbevillingen fra Mærsk Olie- og Gas A/S til Total S.A. Som led
i behandlingen af ansøgningen har Energistyrelsen i samarbejde
med Kammeradvokaten foretaget en detaljeret vurdering af
muligheden for at lade eneretsbevillingen overdrage til Total S.A.
uden samtidig at lade kompensationsaftalen følge med.
Konklusionen på den vurdering er, at en overdragelse af
eneretsbevillingen til Total S.A., uden at kompensationsaftalen følger
Ministeren
Dato
8. februar 2018
J nr. 2017-2582
2017-18
S 485 endeligt svar
Offentligt
Side 2/2
med, vil give anledning til så alvorlige retlige betænkeligheder, at det
reelt ikke er en retlig mulighed.
Jeg kan i øvrigt henvises til mit svar af 3. januar 2018 på spørgsmål
70 fra Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, hvortil
Kammeradvokatens vurdering er vedlagt som bilag.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt


Side 1/2
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og KlimaudvalgetEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i
brev af 27. september 2016 stillet mig følgende spørgsmål 375 alm. del, som jeg
hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål 375
Kan aftalen mellem staten og A.P. Møller – Mærsk og Mærsk Olie og Gas
A/S om fortsættelse af A.P. Møller – Mærsks eneretsbevilling på de væsent-
ligste dele af olie- og gasforekomsterne i Nordsøen fortsætte, hvis A.P. Møl-
ler – Mærsk sælger sine olieaktiviteter fra?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen.
Energistyrelsen vurderer, at de fleste elementer af Nordsøaftalen kan fort-
sætte med en ny bevillingshaver. Dette skyldes, at disse er implementeret i
selve eneretsbevillingen i kraft af Nordsøaftalens bilag A, tillæg til eneretsbe-
villing af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter med senere
ændringer. Såfremt eneretsbevillingens § 13 om overførsel tages i brug, vil
de fleste elementer derfor fortsætte på lige fod med selve eneretsbevillingen.
Energistyrelsen vurderer dog, at enkelte dele af Nordsøaftalens afsnit V og
VI ikke følger med eneretsbevillingen.
Afsnit VI omhandler kompensation for ændringer i eksisterende eller nye love
og andre regler, der ændrer den økonomiske stilling for bevillingshaverne og
de øvrige DUC-parter. En eventuel overførsel af eneretsbevillingen til en
tredjepart uden for DUC, som sker efter reglerne i § 13 i eneretsbevillingen,
vurderes ikke at medføre, at en ny erhverver uden videre kan indtræde i den
del af Nordsøaftalen, som vedrører kompensationsaftalen. Dette skyldes
bl.a., at kompensationsaftalen er meddelt i form af en aftale mellem staten
og bevillingshaverne og er ikke forudsat i undergrundslovens bestemmelser.
Energistyrelsen vurderer desuden, som følge af ovenstående, at vilkåret i
Nordsøaftalens afsnit V, som forholder sig til en række aftaler om overvælt-
Ministeren
Dato
25. oktober 2016
J nr. 2016-9709
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 375
Offentligt
2017-18
S 485 endeligt svar
Offentligt
Side 2/2
ning af afgifter på naturgas mellem DUC-parterne og DONG, ligeledes ikke
er indgået med hjemmel i undergrundsloven og derfor heller ikke umiddelbart
vil fortsætte i tilfælde af en overførsel af eneretsbevillingen til en tredjepart.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt


13. DECEMBER 2017
7519843 SFS/JNO
København
Vester Farimagsgade 23
DK-1606 København V
Aarhus
Åboulevarden 49
DK-8000 Aarhus
Telefon +45 33 15 20 10
Fax +45 33 15 61 15
www.kammeradvokaten.dk Dokument1
Kompensationsaftalen mellem
staten og APM (DUC)
Energistyrelsen har den 5. september 2017 modtaget en anmodning fra A.P. Møller –
Mærsk A/S (”APM”) om styrelsens godkendelse af en indirekte overdragelse af eneretsbe-
villingen til den franske energi-koncern Total S.A. (”Total”). Anmodningen må forstås så-
dan, at APM forventer, at styrelsens godkendelse også vil omfatte kompensationsaftalen.
Styrelsen har i den forbindelse bedt Kammeradvokaten vurdere statens mulighed for at
godkende overdragelse af selve eneretsbevillingen (den koncessionsmæssige del af bevil-
lingen) til Total men samtidig meddele afslag på, at kompensationsaftalen medoverdrages.
Kammeradvokatens vurdering og anbefaling kan sammenfattes således:
Staten har indgået kompensationsaftalen med hjemmel i statens almindelige adgang til at
indgå aftaler til varetagelse af statens samfundsøkonomiske interesser. Det principielle ud-
gangspunkt er derfor, at parternes rettigheder og pligter i henhold til kompensationsaftalen
er styret af almindelige privatretlige aftaleregler, men dog med anerkendelse af de særlige
forudsætninger for statens indgåelse af denne type aftaler. Spørgsmålet om overdragelse af
kompensationsaftalen er derfor som udgangspunkt styret af de privatretlige regler om per-
sonskifte i skyldforhold.
I overensstemmelse hermed anførte ministeren i sit svar på spørgsmål 375 fra Energi-, For-
synings- og Klimaudvalget, at en ny erhverver af eneretsbevillingen ikke uden videre kunne
indtræde i kompensationsaftalen. Spørgsmål 375 var abstrakt i sin formulering og baserede
sig ikke på en konkret foreliggende situation. Der var derfor alene anledning til at angive
det principielle udgangspunkt og ikke en mere detaljeret vurdering af mulighederne for
konkret at overdrage kompensationsaftalen.
Kompensationsaftalen var en afgørende forudsætning for, at Nordsøaftalen kunne indgås og
dermed at eneretsbevillingen kunne forlænges til 2042 på ændrede vilkår. Dette skyldtes
navnlig to forhold.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 70
Offentligt
2017-18
S 485 endeligt svar
Offentligt
13. DECEMBER 2017
Side 2/4
For det første stod bevillingshaverne med forlængelsen af eneretsbevillingen frem til 2042
over for at skulle foretage langsigtede investeringer i Nordsøen, og det var afgørende, at der
blev skabt sikkerhed for investeringerne. Det var parternes vurdering, at kompensationsafta-
len sikrede ”DUC arbejdsro om aktiviteterne i Nordsøen de næste mange år.”, og hvis ikke
aftalen var blevet indgået, måtte det ”forventes, at DUC i perioden frem til 2012 ikke ville
følge en langsigtet strategi med implementering af ny teknologi og yderligere efterforsk-
ning.”, jf. økonomi- og erhvervsministerens redegørelse til Folketinget af 7. oktober 2003
om Nordsøaftalen.
For det andet indebar forlængelsen af eneretsbevillingen mere byrdefulde vilkår for DUC,
fordi staten ville få større indtægter fra DUC’s olie- og gasproduktion i Nordsøen. Og uden
”sikkerheden i form af en kompensationsaftale ville DUC ikke have påtaget sig så byrdeful-
de vilkår, som aftalen om forlængelse af eneretsbevillingen indebærer”, jf. betænkning over
forslaget til folketingsbeslutning1
. Parterne var således enige om, at ”Det ville næppe være
muligt gennem en aftale at opnå en så væsentlig ændring i fordelingen af overskuddet fra
aktiviteterne i Nordsøen mellem staten og DUC uden kompensationsbestemmelsen, jf. Er-
hvervsministeriets notat af 17. december 2003 om kompensationsaftalen.
Selv om kompensationsaftalen ikke er indgået med hjemmel i undergrundsloven, men i
statens almindelige adgang til aftaleindgåelse, kan den således ikke administreres isoleret
fra eneretsbelingen. Kompensationsaftalen er, som bilag 3 til det tillæg til eneretsbevillin-
gen, der forlængede bevillingen frem til 2042, en integreret del af eneretsbevillingen. Det
kommer bl.a. til udtryk i kompensationsaftalens § 7 og § 8.
Som en afgørende forudsætning for indgåelsen af Nordsøaftalen og som en integreret del af
forlængelsen af eneretsbevillingen må det i administrationen af kompensationsaftalen indgå,
at denne er en af de forudsætninger, som eneretsbevillingen hviler på. Kompensationsafta-
len og bevillingsforlængelsen var hinandens forudsætninger. Derom var der ved indgåelsen
af Nordsøaftalen enighed mellem Staten og APM.
Overdragelse af eneretsbevillingen kræver ministerens godkendelse efter undergrundsloven,
da den ikke overdrages til en af de oprindelige konsortiedeltagere. Tilsvarende forudsætter
overdragelse af kompensationsaftalen ministerens accept efter privatretlige regler.
Ministerens stillingtagen til overdragelse af kompensationsaftalen kan ikke ske uden hen-
syntagen til, at kompensationsaftalen er en afgørende forudsætning for forlængelsen af ene-
retsbevillingen. I den foreliggende situation ville en godkendelse af overdragelse af enerets-
bevillingen efter undergrundsloven til Total, men nægtelse af overdragelse af kompensati-
1
Betænkning afgivet af det Energipolitiske Udvalg den 11. december 2003
13. DECEMBER 2017
Side 3/4
onsaftalen Total efter vores vurdering give anledning til så alvorlige retlige betænkelighe-
der, at det reelt ikke er en retlig mulighed.
En række retlige grunde taler således med afgørende vægt for, at staten må acceptere, at
kompensationsaftalen medoverdrages:
 Kompensationsaftalens karakter af forvaltningskontrakt indebærer, at nægtelse af at
lade Total indtræde i kompensationsaftalen vil kræve en saglig begrundelse. Da
kompensationsaftalen er en integreret del af og forudsætning for den eksisterende
eneretsbevilling, må stillingtagen til, om Total kan indtræde i aftalen i forbindelse
med overdragelse af eneretsbevillingen, særligt ske under hensyntagen til det ind-
greb i bevillingen, som det vil være, hvis indtræden nægtes. Som følge af indgrebets
karakter, vil det kræve tungtvejende saglige grunde. På det foreliggende grundlag er
der ikke sådanne tungtvejende saglige grunde, som kan begrunde, at det nægtes To-
tal at indtræde i kompensationsaftalen i stedet for APM i en situation, hvor Total i
øvrigt opfylder betingelserne i undergrundslovens § 29 for at overtage eneretsbevil-
lingen.
 Kompensationsaftalen er principielt en privatretlig aftale, men den er som nævnt
samtidig en integreret del af eneretsbevillingen. Det betyder, at ministerens godken-
delse af overdragelsen af eneretsbevillingen efter undergrundslovens § 29 også om-
fatter kompensationsaftalen, med mindre ministeren gør det til et vilkår, at kompen-
sationsaftalen ikke medoverdrages som en del af bevillingen. Som følge af kompen-
sationsaftalens betydning som forudsætning for eneretsbevillingen, vil et sådant vil-
kår kræve tungtvejende saglige grunde. På det foreliggende grundlag er der ikke så-
danne tungtvejende grunde, og der vil derfor ikke være hjemmel til at betinge god-
kendelsen af et sådant vilkår.
 Afvisning af at lade Total indtræde i kompensationsaftalen og af at godkende denne
som en del af overdragelsen af eneretsbevillingen ville, hvis den lovligt kunne med-
deles, være et så væsentligt indgreb i APM’s adgang til at disponere over eneretsbe-
villingen og i forudsætningerne for Nordsøaftalen, at det ville rejse alvorlig tvivl
om, hvorvidt det ville være et indgreb af ekspropriativ karakter, som ville udløse
krav på erstatning til APM efter grundlovens § 73.
 Endelig vil der kunne rejses begrundet tvivl om, hvorvidt en afvisning af at lade
kompensationsaftalen medoverdrage vil udgøre en restriktion efter EU-reglerne om
kapitalens frie bevægelighed, som ikke kan retfærdiggøres.
Efter en samlet vurdering ville statens afvisning af at overdrage kompensationsaftalen
sammen med eneretsbevillingen på denne baggrund give anledning til så alvorlige retlige
13. DECEMBER 2017
Side 4/4
betænkeligheder, at det reelt ikke er en retlig mulighed. Derfor anbefaler vi, at staten ved en
godkendelse af overdragelse af selve eneretsbevillingen til Total samtidig accepterer, at
kompensationsaftalen medoverdrages.
København, den 13. december 2017
Kammeradvokaten
v/Sune Fugleholm
– Partner, Advokat (H)


Side 1/2
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 15. november 2017 stillet mig
følgende spørgsmål 70 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål 70
Vil ministeren i forlængelse af svar på ERU alm. del spm. 40 fremlægge
Energistyrelsens juridiske vurdering af, om Total kan overtage kompensati-
onsaftalen, for Folketinget og offentligheden, så der på forhånd sikres en
grundig debat om, at Total kun overtager kompensationsaftalen, såfremt det
er uundgåeligt?
Svar
Som det fremgår af min besvarelse på spørgsmål 40, vil afgørelsen af om
kompensationsaftalen videreføres til Total bero på en juridisk vurdering.
Til brug for den juridiske vurdering har Energistyrelsen indhentet en udtalelse
fra Kammeradvokaten. Kammeradvokaten har vurderet statens mulighed for
at godkende overdragelse af selve eneretsbevillingen til Total men samtidig
meddele afslag på, at kompensationsaftalen medoverdrages.
Kammeradvokaten konkluderer bl.a., at statens afvisning af at overdrage
kompensationsaftalen sammen med eneretsbevillingen efter en samlet vur-
dering vil give anledning til så alvorlige retlige betænkeligheder, at det reelt
ikke er en retlig mulighed. Kammeradvokaten anbefaler derfor, at staten ved
en godkendelse af overdragelse af selve eneretsbevillingen til Total samtidig
accepterer, at kompensationsaftalen medoverdrages. Kammeradvokatens
vurdering er vedlagt.
I forlængelse af besvarelsen af dette spørgsmål vil jeg gerne supplere min
besvarelse af spørgsmål 375 fra den 25. oktober 2016, om hvorvidt aftalen
mellem staten og A.P. Møller - Mærsk og Mærsk Olie og Gas A/S om fort-
sættelse af A.P. Møller - Mærsks eneretsbevilling på de væsentligste dele af
olie - og gasforekomsterne i Nordsøen kan fortsætte, hvis olieaktiviteterne
sælges. Jeg anførte i mit svar på spørgsmålet, at en ny erhverver af ene-
retsbevillingen ikke uden videre kunne indtræde i den del af Nordsøaftalen,
der vedrører kompensationsaftalen. Jeg skal hertil bemærke, at spørgsmål
Ministeren
Dato
3. januar 2018
J nr. 2017 - 2582
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 70
Offentligt
2017-18
S 485 endeligt svar
Offentligt
Side 2/2
375 var abstrakt i sin udformning og ikke baseret på en konkret foreliggende
situation. Derfor blev alene det principielle udgangspunkt - de privatretlige
regler om personskifte i skyldforhold - beskrevet i besvarelsen. Efterfølgende
er der i forbindelse med styrelsens godkendelse af en indirekte overdragelse
af eneretsbevillingen fra Mærsk Olie- og Gas A/S til Total S.A. foretaget en
detaljeret vurdering af mulighederne for konkret at overdrage kompensati-
onsaftalen, hvoraf det fremgår, at selv om kompensationsaftalen ikke er ind-
gået med hjemmel i undergrundsloven, men i statens almindelige adgang til
aftaleindgåelse, kan den ikke administreres isoleret fra eneretsbevillingen, jf.
også vedlagte vurdering fra Kammeradvokaten.
Energistyrelsen behandling af ansøgningen om godkendelse af den indirekte
overdragelse af Eneretsbevillingen er endnu ikke afsluttet. Når Energistyrel-
sens afgørelse foreligger, vil udvalget blive orienteret.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt