L 123 - svar på spm. 12 om det er muligt at lave en model, hvor Vækstfonden bevarer den status som fonden har i dag i forhold til undtagelser fra offentlighedsloven, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om Vækstfonden. (Spørgsmål 12)
Aktører:
ERU L 123 - svar på spm. 12.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L123/spm/12/svar/1464371/1854403.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 8. februar 2018 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Besvarelse af spørgsmål 12 ad L 123 stillet af udvalget den 31. januar 2018 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF). Spørgsmål: Er det muligt at lave en model, hvor Vækstfonden bevarer den status som fonden har i dag i forhold til undtagelser fra offentlighedsloven? Svar: Det vil være muligt at opretholde den hidtidige model, men det vil ikke ændre på den omstændighed, at oplysninger om bl.a. private, herunder økonomiske, forhold, om drifts- og forretningsforhold el. lign. samt om udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed fortsat vil kunne und- tages fra retten til aktindsigt. Vækstfonden er i dag generelt omfattet af lov om offentlighed i forvalt- ningen, mens blandt andet oplysninger vedrørende Vækstfondens forret- ningsmæssige aktiviteter i dag kan undtages fra retten til aktindsigt på baggrund af en konkret vurdering. Vækstfonden fungerer i hovedsagen som en finansiel virksomhed og har derfor behov for dyb indsigt i samarbejdspartnernes økonomiske og for- retningsmæssige forhold. En række af Vækstfondens samarbejdspartnere er pengeinstitutter, som er underlagt særlige regler om hemmeligholdelse af oplysninger. Lovforslaget medfører, at Vækstfonden som udgangspunkt stadig generelt er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, mens Vækstfondens forretningsmæssige aktiviteter fremadrettet generelt ikke er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen frem for, som i dag, at oplysninger kan undtages fra retten til aktindsigt efter en konkret vurdering. Lovforslaget afspejler dermed, at det er afgørende, at Vækstfonden kan garantere sine samarbejdspartnere samme fortrolighed, idet der ellers kan opstå situationer, hvor pengeinstitutterne vurderer, at risikoen for offent- liggørelse af oplysninger vejer tungere end ønsket om finansiering og risikodækning af en forretning. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18 L 123 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt 2/2 Denne model svarer til den model, der er anvendt i forhold til lov om EKF Danmarks Eksportkredit. Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 11 ad L 123 stillet den 31. januar 2018. På den baggrund finder jeg ikke grundlag for at ændre lovforslaget på dette punkt. Med venlig hilsen Brian Mikkelsen
ERU L 123 - svar på spm. 11.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L123/spm/12/svar/1464371/1854404.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 7. februar 2018 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Besvarelse af spørgsmål 11 ad L 123 stillet af udvalget den 31. januar 2018 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF). Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre specifikt for, på hvilke områder reglerne for offentlighed i Vækstfonden ændrer sig i forhold til i dag, når Vækstfon- den overgår til at blive en selvstændig offentlig virksomhed (SOV), dvs. hvilke oplysninger, man fremover ikke længere vil kunne få indsigt i. Svar: Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der spørges til i hvilket omfang reglerne om aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen finder anvendelse for Vækstfonden i dag, og hvad der foreslås ændret herved med det fremsatte lovforslag. Vækstfonden er i dag generelt omfattet af lov om offentlighed i forvalt- ningen, mens blandt andet oplysninger vedrørende Vækstfondens forret- ningsmæssige aktiviteter i dag kan undtages fra retten til aktindsigt på baggrund af en konkret vurdering. Således indebærer reglerne i offentlig- hedslovens §§ 30 og 33, at oplysninger om bl.a. private, herunder økono- miske, forhold, om drifts- og forretningsforhold el.lign. samt om udførel- sen af det offentliges forretningsvirksomhed kan undtages fra retten til aktindsigt. En stor del af oplysningerne vedrørende Vækstfondens virksomhed kan således i dag undtages fra retten til aktindsigt i medfør af lov om offent- lighed i forvaltningen. Baggrunden for dette er, at Vækstfondens virk- somhed udøves i tæt samarbejde med erhvervslivet, pengeinstitutter og diverse organisationer. Det har stor betydning for Vækstfondens virke, at virksomhedens kommercielle samarbejdspartnere kan stille materiale til rådighed for Vækstfondens vurdering af enkeltsager uden, at der kan kræ- ves aktindsigt i materialet eller i kommercielle beslutninger, som Vækst- fonden har truffet i forhold til de enkelte virksomheder. Det er derfor afgørende, at Vækstfonden kan garantere sine samarbejds- partnere samme fortrolighed, idet der ellers kan opstå situationer, hvor pengeinstitutterne vurderer, at risikoen for offentliggørelse af oplysninger Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18 L 123 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt 2/2 vejer tungere end ønsket om finansiering og risiko-dækning af en forret- ning Af lovforslagets § 13 følger blandt andet, at lov om offentlighed i forvalt- ningen ikke finder anvendelse for Vækstfonden, dens eventuelle dattersel- skaber samt andre enheder forvaltet af Vækstfonden for så vidt angår ak- tiviteter udøvet i medfør af kapitel 2. De aktiviteter, som Vækstfonden udøver i medfør af kapitel 2, udgøres af Vækstfondens forretningsmæssige aktiviteter. Lovforslaget medfører dermed, at Vækstfonden som udgangspunkt stadig generelt er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, mens Vækst- fondens forretningsmæssige aktiviteter fremadrettet generelt ikke er om- fattet af loven frem for, som i dag, at oplysninger kan undtages fra retten til aktindsigt efter en konkret vurdering. Denne model svarer til den mo- del, der er anvendt i forhold til lov om EKF Danmarks Eksportkredit De oplysninger, som i dag er undtaget fra retten til aktindsigt efter regler- ne om undtagelse af private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v. i lov om offentlighed i forvaltningen efter en konkret vurdering, vil dermed fremadrettet generelt være undtaget for adgangen til aktindsigt. Med venlig hilsen Brian Mikkelsen