Fremsat den 8. februar 2018 af Jakob Sølvhøj (EL), Stine Brix (EL), Finn Sørensen (EL), Torsten Gejl (ALT), Carolina Magdalene Maier (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT), Marianne Jelved (RV), Sofie Carsten Nielsen (RV), Morten Østergaard (RV), Kirsten Normann Andersen (SF), Jacob Mark (SF) og Trine Torp (SF)

Fremsat den 8. februar 2018 af Jakob Sølvhøj (EL), Stine Brix (EL), Finn Sørensen (EL), Torsten Gejl (ALT),
Carolina Magdalene Maier (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT), Marianne Jelved (RV), Sofie Carsten Nielsen (RV),
Morten Østergaard (RV), Kirsten Normann Andersen (SF), Jacob Mark (SF) og Trine Torp (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om, at færre personer under værgemål fratages stemmeretten til folketingsvalg
på grund af handicap
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2018 at fremsætte forslag, der med inspiration fra den svenske förvalter-
skabsordning indfører mulighed for en fleksibel ordning, hvor personer under værgemål kan fratages den retlige handleevne i
begrænset omfang uden at blive umyndiggjort. Ordningen skal sikre, at så få personer som muligt under værgemål fratages
retten til at stemme til folketingsvalg på grund af handicap med henvisning til grundlovens § 29, stk. 1, hvorefter umyndiggjor-
te ikke har stemmeret til folketingsvalg.
Beslutningsforslag nr. B 71 Folketinget 2017-18
AX021077
Bemærkninger til forslaget
Det følger af folketingsvalglovens § 1 (lovbekendtgørelse
nr. 1426 af 8. december 2017), at personer, der er frataget
den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6 (lovbe-
kendtgørelse nr. 1015 af 20. august 2007 med senere æn-
dringer), ikke har valgret til Folketinget.
Folketinget har et ønske om, at personer med handicap og
psykisk sygdom i videst muligt omfang skal kunne deltage i
det politiske liv, uanset om de måtte have et behov for støtte
og beskyttelse i økonomiske forhold.
De nuværende regler i værgemålslovens § 6 om fratagelse
af den retlige handleevne er en alt eller intet-ordning. Enten
får man frataget den retlige handleevne, for så vidt angår al-
le økonomiske forhold, eller også bevarer man den fuldt ud.
Ordningen giver ikke mulighed for, at personer, hvis beskyt-
telsesbehov kan opfyldes ved eksempelvis at begrænse vær-
gemål til at angå bestemte aktiver eller anliggender, kan be-
vare deres retlige handleevne delvis.
Konsekvensen er, at disse personer med et begrænset be-
skyttelsesbehov får frataget den fulde retlige handleevne og
bliver anset for umyndiggjorte i grundlovens forstand og
dermed mister stemmeretten efter grundlovens § 29, stk. 1.
Grundlovens § 29, stk. 1, fastslår, at personer, der er
umyndiggjort, ikke har valgret til Folketinget. Bestemmel-
sen medfører desuden, at de pågældende personer heller ik-
ke har stemmeret ved bindende folkeafstemninger, jf. grund-
lovens § 20, stk. 2, § 42, stk. 5, og § 88 og folketingsvalglo-
vens § 96, stk. 1. Som følge af grundlovens § 30, stk. 1, er
persongruppen heller ikke valgbar til Folketinget.
Såvel Justitsministeriet som Myndighedslovudvalget, der
udarbejdede betænkningen, som ligger til grund for den nu-
gældende værgemålslov, har vurderet, at grundloven ikke
stiller krav om, at dansk ret skal indeholde en kategori af
personer, som umyndiggøres eller fratages den retlige hand-
leevne.
Justitsministeriet har tidligere udtalt følgende om grundlo-
vens krav om myndighed for at få valgret:
»Som det fremgår af Myndighedslovsudvalgets betænk-
ning (betænkning nr. 1247/1993), der dannede grundlag for
den gældende værgemålslov, må det efter forarbejderne til
grundlovens § 29, stk. 1, antages, at det er urådigheden over
formuen (som en konsekvens af umyndiggørelsen), der førte
til at man valgte at knytte tab af valgretten til umyndiggørel-
sen.
Fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslo-
vens § 6 angår de tilfælde, hvor et værgemål omfatter øko-
nomiske forhold. Grundlovens § 29 må derfor indebære, at i
alle tilfælde, hvor en person er frataget den retlige handleev-
ne efter værgemålslovens § 6, må den pågældende efter
valglovgivningen fortabe valgretten, jf. hertil også Myndig-
hedslovudvalgets betænkning, s. 156-157. Der er efter
grundloven således ikke mulighed for at give personer, der
som følge af værgemål efter værgemålslovens § 6 har mistet
deres retlige handleevne, stemmeret til folketingsvalg.«
(Folketingsåret 2013-14, Retsudvalget, alm. del, svar på
spørgsmål 644). Myndighedslovudvalget udtrykte i forbin-
delse med vurderingen af grundlovens § 29 og muligheden
for at ændre værgemålsreglerne, at det var udvalgets opfat-
telse, at:
»[... ] grundlovens § 29 ikke kan hindre nye lovregler om,
hvorvidt en person helt eller delvis kan eller skal fratages
adgangen til at råde over sin formue og handle frit med hen-
syn til sine personlige forhold. Udvalget finder heller ikke
noget til hinder for, at eventuelle begrænsninger i retshand-
leevnen betegnes med andre udtryk end umyndiggjort, eller
at det kendte umyndiggørelsesbegreb helt ophæves.« (Be-
tænkning 1247/1993, side 153 f.)
Det var således Myndighedslovudvalgets opfattelse, at
grundloven ikke indeholder en pligt til at opretholde en ord-
ning, hvor visse personer fratages den retlige handleevne,
endsige fratages valgretten.
Justitsministeriet har efterfølgende tiltrådt Myndigheds-
lovudvalgets fortolkning af grundlovens § 29, jf. Justitsmi-
nisteriets svar på spørgsmål nr. 10 (folketingsåret 1994-95,
lovforslag nr. L 191, bilag 15).
Fratagelse af stemmeret i medfør af folketingsvalgslovens
§ 1 på grund af umyndiggørelse i medfør af værgemålslo-
vens § 6 er efter forslagsstillernes mening både nedværdi-
gende og ekskluderende – specielt for personer, der aktivt
ønsker at deltage i demokratiet – og rammer vilkårligt i for-
hold til egnetheden til at kunne stemme, stille op til valg
m.v.
Dette beslutningsforslag er begrundet i ønsket om at ænd-
re på den urimelige og diskriminerende retstilstand, således
at det danske demokrati kan blive styrket ved ikke at for-
skelsbehandle personer med handicap i forhold til stemme-
retten.
Den svenske ordning
I svensk ret blev umyndiggørelsesinstituttet ophævet ved
lov i 1988. En af begrundelserne for at ophæve umyndiggø-
relsesinstituttet i svensk ret var, at umyndiggørelsen blev
oplevet som nedværdigende og ikke mindst førte til tab af
stemmeret. (»Regeringens proposition, 1987/88: 124 om
god man och förvaltere«, side 130-32).
Hensynet til at undgå misbrug og udnyttelse af personer,
som på grund af sindssygdom eller anden form for alvorligt
svækket helbred er ude af stand til at varetage deres økono-
miske anliggender, blev i svensk ret i stedet varetaget ved at
indføre en såkaldt förvaltarskapsordning.
I stedet for at miste den retlige handleevne fratages perso-
ner under förvaltarskapsordningen dele eller hele rådigheden
over deres bo, men der er ikke tale om en alt eller intet-ord-
ning i lighed med den danske. Personer, der kun har behov
for en begrænset beskyttelse af deres økonomiske forhold,
bliver derfor heller ikke automatisk umyndige.
2
I modsætning til den danske alt eller intet-ordning, valgte
man i Sverige at indføre en fleksibel ordning, hvor fratagel-
sen af den retlige handleevne (förvalterskabet) kan begræn-
ses til bestemte økonomiske aktiver eller eksempelvis til be-
løb af en vis størrelse.
Der er stadig mulighed for efter de svenske regler at lade
förvalterskabet omfatte samtlige økonomiske forhold, men i
henhold til den svenske lovgivning vil dette være undtagel-
sen.
Formålet med beslutningsforslaget
Det er formålet med dette beslutningsforslag at ændre den
gældende retstilstand, hvorefter personer fratages stemme-
retten under henvisning til grundlovens § 29, stk. 1, uanset
om deres beskyttelsesbehov kan tilgodeses ved en begrænset
indskrænkning af deres retlige handleevne.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at Danmark ved at lade
sig inspirere af den svenske ordning vil kunne sikre stemme-
ret til flest mulige personer under værgemål uden at komme
i strid med grundlovens § 29, stk. 1, der undtager personer,
som er umyndiggjorte.
Ved at tilføje en mulighed i værgemålsloven, der gør fra-
tagelsen af den retlige handleevne fleksibel, må det antages,
at færre vil blive anset for at være umyndiggjorte i grundlo-
vens forstand, samtidig med at beskyttelseshensynet, der lig-
ger til grund for at fratage personer den retlige handleevne,
kan varetages.
En ændring af de danske værgemålsregler vil ud over at
sikre, at personer ikke fratages valgretten på et usagligt
grundlag også bidrage til, at de danske værgemålsregler un-
derstøtter den udvikling, som er forudsat i handicapkonven-
tionens artikel 12, hvorefter personer med handicap har ret
til fuld anerkendelse af deres retlige handleevne, og hvor
støttet beslutningstagen skal afløse regler, der er baseret på,
at en anden person træffer beslutninger på personen med
handicaps vegne (såkaldt subsidieret beslutningstagen).
3
Skriftlig fremsættelse
Jakob Sølvhøj (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om, at færre personer
under værgemål fratages stemmeretten til folketingsvalg på
grund af handicap.
(Beslutningsforslag nr. B 71)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4