L 118 - svar på spm. 9 om at lovforslaget hjemler mulighed for udstedelse af zoneforbud i en kommune over for mindreårige, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse - spm. 9.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L118/spm/9/svar/1464309/1854298.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed (Udvidet bemyndigelse til at fast- sætte regler om zoneforbud) (L 118), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. januar 2018. Søren Pape Poulsen / Lisbeth Gro Nielsen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 8. februar 2018 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Rune Bæk Krogh Sagsnr.: 2018-0037-0015 Dok.: 636130 Retsudvalget 2017-18 L 118 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 9 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed (Udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om zoneforbud) (L 118): ”Hvis lovforslaget hjemler mulighed for udstedelse af zonefor- bud i en kommune over for mindreårige, bedes ministeren op- lyse, om et sådant forbud også vil kunne udstedes for den kom- mune, som har forpligtelse over for den mindreårige i henhold til sociallovgivningen?” Svar: Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der sigtes til, hvorvidt udstedelsen af et zoneforbud, der omfatter en kommune, har indvirkning på kommunens forpligtigelser over for personer under 18 år i henhold til soci- allovgivningen. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Børne- og Socialministeriet, der har oplyst følgende: ”Regler for, hvilken kommune der har pligt til at yde en borger hjælp efter den sociale lovgivning, er fastsat i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. For personer under 18 år gælder efter lovens § 9 a, stk. 1, den hovedregel, at opholdskommunen for et barn eller en ung har pligt til at yde hjælp. Et barn eller en ung har efter § 9 a, stk. 2, som hovedregel samme opholdskommune som forældrene. Et barn eller en ung, der bor mest hos den ene af forældrene, har opholdskommune hos denne. Et barn eller en ung under 18 år, der ikke bor sammen med no- gen af forældrene og har klaret sig selv, har selvstændig op- holdskommune. For sådanne børn og unge gælder efter lovens § 9, stk. 2, at opholdskommunen er den kommune, hvor den på- gældende bor eller sædvanligvis opholder sig. Herudover gælder, efter § 9 a, stk. 4, at det er forældremyndig- hedsindehaverens opholdskommune, der har pligt til at yde hjælp efter kapitel 11 i lov om social service. I det omfang, et barn eller en ung under 18 år omfattes af et zoneforbud efter de bestemmelser, der foreslås ved L 118, vil de nævnte regler gælde med hensyn til, hvilken kommune der har pligt til at yde hjælp til et barn eller en ung efter den sociale lovgivning, i det omfang den pågældende har ret til hjælp.”