L 118 - svar på spm. 6 om den forhåndenværende skiltning ved kommunegrænser i sammenhængende byområder skaber tilstrækkelig klarhed og retssikkerhed for en person, der er pålagt zoneforbud i en hel kommune, fra justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse - spm. 6.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L118/spm/6/svar/1464303/1854285.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om politiets virksomhed (Udvidet bemyndigelse til at fast-
sætte regler om zoneforbud) (L 118), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 18. januar 2018.
Søren Pape Poulsen
/
Lisbeth Gro Nielsen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 8. februar 2018
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Rune Bæk Krogh
Sagsnr.: 2018-0037-0015
Dok.: 636090
Retsudvalget 2017-18
L 118 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om politiets virksomhed (Udvidet bemyndigelse til
at fastsætte regler om zoneforbud) (L 118):
”Finder ministeren, at den forhåndenværende skiltning ved
kommunegrænser i sammenhængende byområder (eksempelvis
i hovedstadsområdet) skaber tilstrækkelig klarhed og retssikker-
hed for en person, der er pålagt zoneforbud i en hel kommune?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst:
”Rigspolitiet har indhentet en udtalelse fra Københavns Politi,
da hovedparten af de hidtidige sager om meddelelse af zonefor-
bud er registreret i hovedstadsområdet.
Københavns Politi har oplyst, at der i forbindelse med medde-
lelse af zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 3 og
4, udleveres et kort over forbudszonen, der tydeligt viser zonens
udstrækning.”
Det fremgår desuden af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.2,
og den kommenterede høringsoversigt, pkt. 2.1., at Københavns Politi vur-
derer, at et zoneforbud, der omfatter en hel kommune, ud fra et politiopera-
tivt og praktisk synspunkt vil være lettere at håndhæve end de zoneforbud
på henholdsvis 400 og 800 meter, som kan udstedes efter de nugældende
regler i ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 3 og 4. Det vil således være bety-
deligt lettere at definere området, som zoneforbuddet omfatter, og politiet
vil i den forbindelse eksempelvis kunne fremstille kommunekort, som kan
udleveres til de personer, der får meddelt et zoneforbud.