L 91 - svar på spm. 2 om, hvad den gældende strafferamme er for visse former for hærværk og vidnetrusler, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for vidnetrusler og visse for-
mer for hærværk) (L 91), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justits-
ministeren den 31. januar 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben
Bang Henriksen (V).
Søren Pape Poulsen
/
Ketilbjørn Hertz
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 8. februar 2018
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Sabrina Eifler
Sagsnr.: 2017-0037-0010
Dok.: 646771
Retsudvalget 2017-18
L 91 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for vidnetrusler og
visse former for hærværk) (L 91):
”Kan ministeren oplyse, hvad den gældende strafferamme er for
visse former for hærværk og vidnetrusler, og kan ministeren op-
lyse den normale strafudmåling i typesager vedrørende visse
former for hærværk og vidnetrusler?”
Svar:
1. Det følger af straffelovens § 123, at den, som med trussel om vold for-
ulemper, eller som med vold, ulovlig tvang efter § 260, trusler efter § 266
eller på anden måde begår en strafbar handling mod en person, dennes nær-
meste eller andre med tilknytning til denne i anledning af personens forven-
tede eller allerede afgivne forklaring til politiet eller i retten, straffes med
bøde eller fængsel indtil 8 år.
Det følger af straffelovens § 291, stk. 1, at den, der ødelægger, beskadiger
eller bortskaffer ting, der tilhører en anden, straffes med bøde eller fængsel
indtil 1 år og 6 måneder.
Det følger endvidere af straffelovens § 291, stk. 2, at øves der hærværk af
betydeligt omfang eller af mere systematisk eller organiseret karakter, eller
er gerningsmanden tidligere fundet skyldig efter § 291 eller efter § 180, §
181, § 183, stk. 1 og 2, § 184, stk. 1, § 193 eller § 194, kan straffen stige til
6 år.
Endelig følger det af straffelovens § 291, stk. 3, at forvoldes skaden under
de i stk. 2 nævnte omstændigheder af grov uagtsomhed, er straffen bøde
eller fængsel indtil 6 måneder.
2. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Rigsadvokaten om den normale strafudmåling i typesager vedrørende visse
former for hærværk og vidnetrusler, der har oplyst følgende:
”1. Straffelovens § 123 handler om vidnetrusler mv. Efter be-
stemmelsen straffes den, som med trussel om vold forulemper,
eller som med vold, ulovlig tvang efter § 260, trusler efter § 266
eller på anden måde begår en strafbar handling mod en person,
3
dennes nærmeste eller andre med tilknytning til denne i anled-
ning af personens forventede eller allerede afgivne forklaring til
politiet eller i retten. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil
8 år.
Begrebet vidnetrusler omfatter således en række forskellige
strafbare handlinger, herunder f.eks. trusler, vold og hærværk
begået mod et vidne eller mod andre med tilknytning til vidnet.
Strafferammen for vidnetrusler er ændret i 2004. Her blev bøde
en del af strafferammen, og strafmaksimum blev samtidig for-
højet fra 6 til 8 års fængsel. Det fremgår af forarbejderne til lov-
ændringen, at straffen for overtrædelse af § 123 forudsattes for-
højet med omkring en tredjedel i forhold til den straf, der hidtil
havde været udmålt af domstolene. Det fremgår også, at der ikke
var tilsigtet nogen udvidet anvendelse af bøde for overtrædelse
af straffelovens § 123 i forhold til den hidtidige retstilstand, hvor
bøde kun kunne idømmes, hvis der forelå formildende omstæn-
digheder.
Om strafudmålingen i sager om vidnetrusler skal jeg mere ge-
nerelt bemærke, at strafudmålingen ligesom i andre straffesager
afhænger af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag, her-
under navnlig karakteren og grovheden af det begåede forhold,
og den tiltaltes eventuelle forstraffe og personlige forhold i øv-
rigt.
En række af de foreliggende trykte afgørelser om vidnetrusler
omhandler situationer, hvor vidnetruslerne ikke står alene, men
er behandlet sammen med andre lovovertrædelser. I sådanne si-
tuationer kan det være vanskeligt nærmere at vurdere, hvilken
del af den samlede straf der kan henføres til forholdet om vid-
netrusler.
I forhold til de sager, hvor vidnetrusselsforholdet er afgjort iso-
leret, er der tale om forskellige situationer i trykt praksis. I sager
om trusler mod et vidne, hvor truslen er fremsat i retten eller i
umiddelbar tilknytning til vidnets forklaring i retten, ses der i
trykt retspraksis typisk idømt fængsel i mellem 60 dage og 4
måneder. For så vidt angår sager, hvor der er udøvet vold mod
et vidne, ses der i trykt retspraksis typisk idømt fængsel i 4–6
4
måneder. Er der tale om sager, hvor et vidne er blevet truet på
et tidspunkt, der ikke ligger i umiddelbar tilknytning til vidnets
forklaring, ses straffen i trykt praksis typisk at være udmålt til
fængsel i 30–60 dage. Der ses ikke at foreligge trykte afgørelser
om vidnetrusler, som er afgjort med bøde.
2. Efter straffelovens § 291, stk. 1, straffes den, der ødelægger,
beskadiger eller bortskaffer ting, der tilhører en anden (hær-
værk). Strafferammen er bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 må-
neder. Efter § 291, stk. 2, kan straffen stige til fængsel i 6 år,
hvis der øves hærværk af betydeligt omfang, eller af mere syste-
matisk eller organiseret karakter, eller hvis gerningsmanden tid-
ligere er fundet skyldig i hærværk eller en række andre bestem-
melser. Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 og 2 skal det
indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået,
mens eller i umiddelbar forlængelse af at der i området foregår
grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted. Det fremgår
af § 291, stk. 4. § 291, stk. 3, indeholder en regel om visse til-
fælde af groft uagtsomt hærværk.
Strafudmålingen vil også i sager om hærværk afhænge af de
konkrete omstændigheder i den enkelte sag, herunder navnlig
karakteren og grovheden af det begåede forhold, og den tiltaltes
eventuelle forstraffe og personlige forhold i øvrigt.
Der er i rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om strafpåstande i sa-
ger om overtrædelse af straffeloven, angivet retningslinjer for
anklagemyndighedens påstande i blandt andet hærværkssager.
Det fremgår blandt andet, at der i hærværkssager som udgangs-
punkt skal nedlægges påstand om bøde ved skadesstørrelser ind-
til 15.000 kr. Hvis skadens størrelse overstiger 15.000 kr., bør
forholdet henføres under straffelovens § 291, stk. 2, og der bør
som udgangspunkt nedlægges påstand om frihedsstraf, af-
hængig af eventuelle skærpende eller formildende omstændig-
heder, herunder arten og antallet af hærværksforhold.
Det gælder også for sager om hærværk, at en række af de fore-
liggende trykte afgørelser handler om situationer, hvor hær-
værksforholdet ikke står alene, men er behandlet sammen med
5
andre lovovertrædelser. I sådanne situationer kan det være van-
skeligt nærmere at vurdere, hvilken del af den samlede straf der
kan henføres til forholdet om hærværk.
I forhold til de sager, hvor hærværksforholdet er afgjort isoleret,
og hvor skadens størrelse ligger i niveauet ca. 15.000 kr.-30.000
kr., og hvor der ikke i øvrigt foreligger særligt skærpende eller
formildende omstændigheder, er straffen typisk fængsel i op til
20 dage. I nogle tilfælde gøres straffen betinget, f.eks. som følge
af gerningsmandens personlige forhold, herunder den pågæl-
dendes eventuelle unge alder.
I øvrigt er der stor variation i de konkret udmålte straffe, alt efter
omstændighederne i den enkelte sag, f.eks. værdien af det øde-
lagte, gerningsmandens eventuelle forstraffe, og om der er tale
om organiseret eller systematisk hærværk.”