B 51 - svar på spm. 3 om kommentar til henvendelsen af 10/1-18 fra Dansk Erhverv, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SUU B 51 - svar på spm. 3.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/beslutningsforslag/B51/spm/3/svar/1464229/1854161.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. januar stillet følgende spørgsmål nr. 3 om B 51 til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 3 om B51: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10. januar 2018 fra Dansk Er- hverv, jf. B 51 - bilag 3” Svar: Jeg har noteret mig, at Dansk Erhverv ifølge henvendelsen ikke finder beslutningsfor- slaget hensigtsmæssigt. Dansk Erhverv vurderer ikke, at beslutningsforslaget har den ønskede effekt, og dertil vil det være byrdefuldt for detailhandlen. Foreningen finder det afgørende, at man som butiksindehaver har mulighed for at indrette sin butik, som man finder bedst og hensigtsmæssigt. Dansk Erhverv foreslår i stedet bl.a. en fortsættelse af de nuværende initiativer i part- nerskabet med detailhandlen, et fælles bidrag til en kulturændring, særligt hos de unge rygere, samt en klarlægning af tekniske løsninger. Det er positivt og forventet, at også Dansk Erhverv finder en kulturændring nødven- dig og gennem partnerskabet er med til at bidrage til denne. Med regeringens part- nerskab med detailhandlen om håndhævelse af aldersgrænserne for salg af tobak fo- kuseres der netop på løsninger, der kan styrke og støtte op om en kulturændring og en mere effektiv efterlevelse af reglerne for salg af tobak til børn og unge. I forhold til udvikling af tekniske løsninger så ved jeg, at detailhandlen allerede forsøger sig med løsninger, så sælger bl.a. ved scanning af tobaksprodukter bliver mindet om at spørge om ID. Sundhedsstyrelsen har på nuværende tidspunkt ikke kendskab til holdbare teknologiske løsninger, der sikrer, at forbuddet mod salg af tobaksvarer til mindre- årige overholdes, men jeg vil da opfordre til, at erhvervet bliver ved med at udvikle på løsninger. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby / Rikke Skaarup Schjødt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 07-02-2018 Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPRSC Sagsnr.: 1709144 Dok. nr.: 516016. Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 B 51 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt