Skriftlig fremsættelse (7. februar 2018)
Tilhører sager:
Aktører:
CN568
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l143/20171_l143_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (7. februar 2018) Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om krav til sikkerhed for net- og informationssystemer inden for sundhedssektoren (Lovforslag nr. L 143) Med lovforslaget foreslås der implementeret dele af Eu- ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/1148/EU af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (herefter NIS-direktivet) inden for sundhedssekto- ren. NIS-direktivet berører flere ressortområder. Regeringen har besluttet, at implementeringen af NIS-direktivet skal ske sektorvist med det formål at varetage sektorspecifikke for- hold, herunder at danske virksomheder ikke pålægges unød- vendige byrder. Lovforslaget har til formål at sikre et højt sikkerhedsni- veau for net- og informationssystemer inden for sundheds- sektoren for så vidt muligt at undgå hændelser, der forstyrrer behandling, pleje og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet. Det foreslås, at offentlige og private enheder, der leverer en væsentlig tjeneste til brug for sundhedssektoren (herefter operatører af væsentlige tjenester), skal træffe passende og forholdsmæssige tekniske og organisatoriske foranstaltnin- ger for at styre risiciene for sikkerheden i net- og informati- onssystemer, som anvendes til deres aktiviteter og med disse foranstaltninger sikre et sikkerhedsniveau, der er passende til risikoen. Desuden foreslås det, at operatører af væsentlige tjenester skal underrette sundhedsministeren og Center for Cyberssik- kerhed om hændelser, der har væsentlige konsekvenser for kontinuiteten af de tjenester, som de leverer. Underretningen skal bl.a. indeholde oplysninger, der gør det muligt at klar- lægge eventuelle grænseoverskridende konsekvenser af hændelsen. Derudover foreslås det, at sundhedsministeren fører til- syn med de forpligtelser, der påhviler operatører af væsentli- ge tjenester i henhold til den foreslåede lov. Endvidere fore- slås det, at sundhedsministeren som led i sit tilsyn kan kræ- ve, at en operatør af en væsentlig tjeneste stiller oplysninger til rådighed for tilsynet. Yderligere foreslås det, at sundheds- ministeren kan påbyde operatører af væsentlige tjenester at efterkomme forpligtelser i henhold til den foreslåede lov. Endelig foreslås det, at sundhedsministeren kan bemyndi- ge Sundhedsdatastyrelsen til at varetage opgaver, der i lov- forslaget er tillagt ministeren. Idet jeg i øvrigt tillader mig at henvise til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lov- forslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 143 Folketinget 2017-18 CN000568