FÆU alm. del - svar på spm. 4 om, hvornår ministeren forventer at iværksætte tiltag for at reducere grænsehindringer i forbindelse med færøske og danske førtidspensionisters flytning mellem landene, fra beskæftigelsesministeren

Tilhører sager:

Aktører:


svar på FÆU alm del spm 4,

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/FÆU/spm/4/svar/1463529/1853095.pdf

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
6. februar 2018
J.nr. 18/01013
Folketingets Færøudvalg
lov@ft.dk
Magni Arge
magni.arge@ft.dk
Færøudvalget har i brev af 16. januar 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 4 (alm.
del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Magni Arge (T).
Spørgsmål nr. 4:
”Hvornår forventer ministeren at iværksætte tiltag for at reducere grænsehindringer
i forbindelse med færøske og danske førtidspensionisters flytning mellem landene?
Der henvises bl.a. til svar på spørgsmål S 691 (2015/16), hvor man afventer en em-
bedsmandsrapport. Rapporten blev afleveret i juni 2016, men der har endnu ikke
været nogen initiativer, som imødegår grænsehindringerne for førtidspensionister,
der ønsker at flytte mellem landene.”
Svar:
Regeringen prioriterer samarbejdet inden for rigsfællesskabet højt. Derfor vil rege-
ringen også følge politisk op på de grænsehindringer og skitserede løsningsmulig-
heder, som er beskrevet i den rapport, der henvises til i spørgsmålet.
Det er navnlig på førtidspensionsområdet, hvor lovgivningen siden 2003 har udvik-
let sig forskelligt på Færøerne og i Danmark, at der opstår problemer ved flytning
mellem rigsdelene.
I februar 2017 skrev den færøske socialminister til mig, at der fra færøsk side er et
stort ønske om at få fastsat overgangsregler med henblik på at smidiggøre sagsbe-
handlingen i førtidspensionssager ved flytning mellem rigsdelene.
Jeg svarede den færøske minister, at også den danske regering prioriterer arbejdet
med at reducere grænsehindringer inden for rigsfællesskabet højt, og at jeg ville
bede mit embedsværk igangsætte forberedende møder med henblik på afholdelse af
et ministermøde i København om den politiske opfølgning på sagen.
Jeg har fået oplyst, at der er aftalt et forberedende embedsmandsmøde den 21. fe-
bruar 2018 med deltagelse fra de tre rigsdele.
Det er min forventning, at der efter en kort møderække mellem embedsværket vil
foreligge et oplæg, som kan danne grundlag for et politisk møde om problemstil-
lingen.
Jeg vil snarest muligt derefter invitere mine ministerkolleger fra Færøerne og
Grønland til en politisk drøftelse i København.
Færøudvalget 2017-18
FÆU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
2
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen