L 216 - svar på spm. 33 om, hvor meget dyrere det har vist sig at være at sænke registreringsafgiften på finansloven for 2016 og 2017, til skatteministeren

Til Folketinget – Finansudvalget
Vedrørende L 216 - Forslag til finanslov for finansåret 2018.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 8. september 2017. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jesper Petersen.
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
J.nr. 2017 - 5984
2. februar 2018
Finansudvalget 2016-17
L 216 endeligt svar på spørgsmål 33
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren beregne hvor meget dyrere det har vist sig at være at sænke registreringsaf-
giften på finansloven for 2016 og 2017 som følge af de opdaterede forsætninger om ef-
fekten på arbejdsudbuddet?
Svar
Der henvises til svar på SAU alm. del. spørgsmål 577 (2016-17) af 31. august 2017.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 31. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
J.nr. 2017 - 5986
2. februar 2018
Finansudvalget 2016-17
L 216 endeligt svar på spørgsmål 33
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere arbejdsudbudseffekten og dermed den antagede selvfinansierings-
grad samt provenuvirkningen af samtlige af regeringens nedsættelser af registreringsafgif-
ten, inkl. de nye skøn, der er lagt til grund for nedsættelsen af registreringsafgiften i ud-
spillet ”Sådan forlænger vi opsvinget”? Svaret bedes opstillet i tabelform, således at både
de oprindelige og det opdaterede skøn fremgår.
Svar
Da regeringen og Dansk Folkeparti siden spørgsmålets fremsættelse har indgået en aftale
om at nedsætte registreringsafgiften 21. september 2017, er det valgt at medtage provenu-
skøn mv. for aftalen i stedet for af regeringens udspil.
De økonomiske ministerier anvender en lang række regneprincipper og økonomiske mo-
deller, som overordnet bygger på en række konkrete forudsætninger. De metoder og for-
udsætninger, der anvendes, har grundlæggende til hensigt at kunne understøtte udarbej-
delse af skøn, som er ”middelrette” – dvs. at afvigelser i den ene eller den anden retning
bør være nogenlunde lige sandsynlige. De anvendte metoder og forudsætninger videreud-
vikles og forbedres regelmæssigt for at sikre, at skønnede konsekvensvurderinger mv.
vedvarende er så retvisende som muligt.
I beregningerne af nedsættelse af registreringsafgiften i udspillet til Jobreformens fase II
og i den efterfølgende bilaftale er det indregnede bidrag fra arbejdsudbudsvirkningen ned-
justeret i forhold til de forudsætninger, der hidtil har været anvendt.
Det forudsatte finanspolitiske råderum i den overordnede økonomiske planlægning af-
hænger bl.a. af de skønnede og (i takt med at de indtræffer) realiserede adfærdsvirkninger
af besluttet politik. Det skal imidlertid understreges, at det ikke er muligt at eftervise ex
post, om de virkninger, der i forbindelse med konkrete regelændringer, fx ved lavere regi-
streringsafgift eller højere topskattegrænse, blev forudsat og evt. indregnet, efterfølgende
har vist sig. Det skyldes, at udviklingen i arbejdsudbud, indkomstskattegrundlag, for-
brugssammensætning mv. påvirkes af en lang række faktorer, hvis individuelle virkning
ikke kan udskilles efterfølgende.
Blandt andet i lyset heraf foretages der som hovedregel ikke genberegninger af virkninger
af gennemførte regelændringer. I stedet indgår disse virkninger implicit i forbindelse med
de løbende genberegninger af den samlede strukturelle beskæftigelse, den strukturelle
saldo og det finanspolitiske råderum. Såfremt den realiserede effekt af et vedtaget tiltag er
anderledes end det forudsatte, vil dette således løbende – sammen med de realiserede ef-
fekter af alle andre relevante tiltag mv. – blive afspejlet i de mellemfristede fremskrivnin-
ger og derfor også i det beregnede finanspolitiske råderum. Det finanspolitiske råderum
bliver jævnligt opdateret med Finansministeriets løbende opdateringer af 2025-forløbet i
forbindelse med fastlæggelsen af udgiftslofterne i august og med offentliggørelsen af
Konvergensprogrammet, der normalt sendes til EU i april.
Side 3 af 3
Nedsættelsen af registreringsafgiften i forbindelse med finanslovsaftalen for 2016 skønne-
des ved indgåelsen af aftalen at indebære et varigt mindreprovenu på ca. 200 mio. kr. og
en forøgelse af arbejdsudbuddet med ca. 700 personer. Nedsættelsen af registreringsafgif-
ten i forbindelse med finanslovsaftalen for 2016 skønnedes tilsvarende at indebære et va-
rigt mindreprovenu på ca. 200 mio. kr. og en forøgelse af arbejdsudbuddet med ca. 450
personer, jf. tabel 1.
Hvis virkningen af disse ændringer hypotetisk var blevet beregnet med den samme me-
tode, som er anvendt i forbindelse med de seneste beregninger, ville mindreprovenuet
have været henholdsvis 50 og 40 mio. kr. større, jf. tabel 1. Tilsvarende ville de skønnede
arbejdsudbudsvirkninger have været henholdsvis ca. 200 og 100 personer mindre. Om-
vendt ville finansieringsbehovet i forbindelse med den seneste bilaftale have været lidt la-
vere (og arbejdsudbudsvirkningerne lidt større), hvis de tidligere regneprincipper var ble-
vet anvendt. Forskellene skal ses i sammenhæng med den generelle usikkerhed, der er
knyttet til sådanne skøn.
Tabel 1. Skønnede provenuvirkninger og arbejdsudbudseffekter af nedsættelser af registreringsaf-
giften ved hhv. FL16, FL17 og aftale om omlægning af bilafgifterne af 21. september 2017
FL16 FL17
Aftale af 21.
september
2017
FL16 FL17
Aftale af 21.
september
2017
Provenu efter tilbageløb og
adfærd i 2025 (mio. kr., årets priser)
Arbejdsudbud i 2025,
antal fuldtidspersoner
Ved hidtidig metode -220 -210 - 700 450 -
Ved justeret metode -270 -250 100 500 350 600
Anm: Mindreprovenuet som følge af aftalen om Omlægningen af bilafgifter af 21. september er opgjort på baggrund af initi-
ativerne vedr. omlægningen af registrerings- og ejerafgiften og leasingstramningerne, som udmøntes med L4.
Kilde: Egne beregninger.