Fremsat den 31. januar 2018 af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby)

Tilhører sager:

Aktører:


    CN554

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/lovforslag/L134/20171_L134_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 31. januar 2018 af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby)
    Forslag
    til
    Tatoveringsloven
    Kapitel 1
    Indledende bestemmelser
    Lovens formål
    § 1. Lovens formål er at etablere en obligatorisk registre-
    rings- og tilsynsordning for tatoveringssteder med henblik
    på at øge sikkerheden og mindske de mulige sundhedsmæs-
    sige risici for forbrugerne i forbindelse med tatovering.
    Anvendelsesområde og definitioner
    § 2. Denne lov gælder for tatoveringssteder, jf. dog stk. 2.
    Lovens kapitel 3 gælder for enhver, der udfører tatovering,
    uanset om dette sker i erhvervsmæssigt øjemed.
    Stk. 2. Denne lov gælder ikke for tatovering, der udføres
    som led i behandling, jf. sundhedslovens § 5.
    Definitioner
    § 3. I denne lov forstås ved:
    1) Tatoveringssted: Et sted, hvor der udføres tatovering i
    erhvervsmæssigt øjemed.
    2) Tatovering: En metode, hvorved tatoveringsfarve med
    et eller flere pigmenter med nål eller lignende udstyr
    indføres i en persons læderhud eller i slimhinde med
    henblik på permanent eller langvarig farvning af hud
    eller slimhinde med det formål at dekorere, forskønne,
    korrigere, rekonstruere eller bibringe det tatoverede
    område en bestandig markering. Den ved metoden
    frembragte farveændring af hud eller slimhinde benæv-
    nes også tatovering.
    Kapitel 2
    Tatoveringssteders pligter
    Registrering af tatoveringssteder hos Sikkerhedsstyrelsen
    § 4. Ejeren af et tatoveringssted skal registrere tatove-
    ringsstedet hos Sikkerhedsstyrelsen, jf. dog § 5. Ved regi-
    strering skal der oplyses om navn, adresse, telefonnummer,
    eventuel hjemmesideadresse, antallet af medarbejdere og
    eventuelt cvr-nummer på tatoveringsstedet og på ejeren af
    tatoveringsstedet. Sker der ændringer i forhold til de regi-
    strerede oplysninger, har ejeren af tatoveringsstedet pligt til
    at opdatere de registrerede oplysninger inden for rimelig tid.
    Stk. 2. Det er ikke tilladt at udføre erhvervsmæssig tatove-
    ring på et tatoveringssted, der ikke er registreret hos Sikker-
    hedsstyrelsen.
    Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen opretter et tatoveringsstedsre-
    gister.
    Stk. 4. Sikkerhedsstyrelsen offentliggør oplysninger fra
    tatoveringsstedsregisteret om, hvilke tatoveringssteder der er
    registrerede efter stk. 1.
    § 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om re-
    gistrering efter § 4, stk. 1, herunder regler om afgrænsning
    af de tatoveringssteder, der skal lade sig registrere.
    § 6. Erhvervsministeren fastsætter regler om, at skriftlig
    kommunikation og registrering til og fra Sikkerhedsstyrel-
    sen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler
    udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
    Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
    om digital kommunikation, herunder om anvendelse af be-
    stemte it-systemer, særlige digitale formater og digital sig-
    natur eller lignende.
    Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
    frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
    § 7. Et registreret tatoveringssted skal sikre forsvarlige in-
    fektionshygiejniske forhold og oplyse forbrugeren om, i
    hvilket omfang ejeren af det registrerede tatoveringssted og
    eventuelle ansatte har gennemført et hygiejnekursus.
    Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter i samar-
    bejde med Statens Serum Institut regler om de infektionshy-
    giejniske krav, der påhviler registrerede tatoveringssteder.
    § 8. Et registreret tatoveringssted skal udlevere skriftlig
    information om risici m.v. ved tatovering til forbrugeren, in-
    den tatovering udføres.
    Lovforslag nr. L 134 Folketinget 2017-18
    Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1601455
    CN000554
    Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om
    krav til det skriftlige informationsmateriale til forbrugeren.
    § 9. Et registreret tatoveringssted skal for hver enkelt ud-
    ført tatovering opbevare oplysninger om navn og adresse på
    det seneste afsætningsled for de anvendte tatoveringsfarver
    og om hvilke tatoveringsfarver, der er anvendt til tatoverin-
    gen. Oplysningerne skal opbevares på det registrerede tato-
    veringssted på en sådan måde, at de kan sættes i forbindelse
    med hver enkelt udført tatovering.
    Stk. 2. Et registreret tatoveringssted skal opbevare oplys-
    ningerne, der er nævnt i stk. 1, i 5 år.
    Stk. 3. Et registreret tatoveringssted skal efter anmodning
    fra forbrugeren udlevere oplysningerne, der er nævnt i stk.
    1, om forbrugerens tatovering.
    Kapitel 3
    Forbud
    § 10. Det er ikke tilladt at udføre tatovering på en person
    under 18 år.
    Stk. 2. Det er endvidere ikke tilladt at udføre tatovering på
    en person i hoved, på hals og på hænder, jf. dog stk. 3.
    Stk. 3. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at
    personer, som har gennemført en uddannelse i kosmetisk ta-
    tovering med praktisk og teoretisk indhold fastsat af en
    brancheforening, må udføre kosmetisk tatovering af øjen-
    bryn, hårbund, øvre og nedre øjenlåg og læber.
    Kapitel 4
    Sikkerhedsstyrelsens tilsyn med tatoveringssteder
    § 11. Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med tatoveringsste-
    der.
    Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan af tatoveringssteder kræve
    at få meddelt alle oplysninger, der er nødvendige for at udø-
    ve tilsynet efter stk. 1, inden for rimelig tid.
    § 12. For at tilvejebringe oplysninger til brug for gennem-
    førelse af tilsynet har Sikkerhedsstyrelsen til enhver tid mod
    behørig legitimation og uden retskendelse adgang til private
    ejendomme og lokaliteter. Politiet yder om nødvendigt Sik-
    kerhedsstyrelsen bistand hertil.
    § 13. Sikkerhedsstyrelsen kan i tilsynsøjemed, foretage
    registersamkøring af oplysninger fra egne registre og offent-
    ligt tilgængelige oplysninger, der er indhentet hos andre of-
    fentlige myndigheder.
    Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan indhente ikke-offentligt
    tilgængelige oplysninger fra offentlige myndigheder med
    henblik på registersamkøring i tilsynsøjemed, i det omfang
    det er af væsentlig betydning for at udøve tilsynet efter § 11,
    stk. 1.
    § 14. Sikkerhedsstyrelsen kan give et registreret tatove-
    ringssted påbud om at træffe foranstaltninger med henblik
    på at efterkomme krav fastsat i §§ 7-9 eller regler udstedt i
    medfør heraf.
    Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan afregistrere et tatoverings-
    sted, hvis tatoveringsstedet ikke efterkommer et påbud ud-
    stedt i medfør af stk. 1.
    Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen kan endvidere afregistrere et
    tatoveringssted, hvis tatoveringsstedet har overtrådt §§ 7-10
    eller regler udstedt i medfør heraf eller afviser at medvirke
    til Sikkerhedsstyrelsens tilsyn.
    Kapitel 5
    Klageadgang
    § 15. Sikkerhedsstyrelsens afgørelser truffet efter denne
    lov eller regler fastsat i medfør af denne lov kan ikke ind-
    bringes for anden administrativ myndighed.
    Kapitel 6
    Gebyrer
    § 16. Sikkerhedsstyrelsen opkræver årligt et gebyr hos
    den, der har registreret et eller flere tatoveringssteder efter §
    4, stk. 1, til dækning af styrelsens udgifter til registrerings-
    ordningen og tilsynet efter § 11, stk. 1. Sikkerhedsstyrelsen
    opkræver desuden et gebyr for opfølgende tilsynsbesøg på
    tatoveringsstedet ved påbud efter § 14, stk. 1.
    Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
    størrelsen og opkrævningen af gebyrer efter stk. 1, herunder
    om, at Sikkerhedsstyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere
    fra opkrævningen af gebyr.
    Kapitel 7
    Straf
    § 17. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-
    givning, straffes med bøde den, som:
    1) undlader at opfylde registreringspligten, jf. § 4, stk. 1,
    2) overtræder forbuddet i § 4, stk. 2,
    3) undlader at opfylde kravene i § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og
    § 9.
    4) overtræder et af forbuddene i § 10, stk. 1 og 2,
    5) undlader at opfylde oplysningspligten efter § 11, stk. 2,
    eller
    6) undlader at efterkomme et påbud efter § 14, stk. 1.
    Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
    ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
    Kapitel 8
    Ikrafttræden m.v.
    § 18. Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
    Stk. 2. Lov nr. 194 af 8. juni 1966 om tatovering ophæves.
    Stk. 3. Lov nr. 427 af 1. maj 2013 om en frivillig, bran-
    cheadministreret registreringsordning for tatovører ophæves.
    § 19. De, der udøver erhvervsmæssig tatovering på tids-
    punktet for denne lovs ikrafttræden, skal lade det eller de ta-
    toveringssteder, hvor tatovering udføres, registrere efter § 4,
    stk. 1, senest den 1. januar 2020.
    § 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
    2
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    1.1. Baggrund
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Anvendelsesområde og definitioner
    2.1.1. Gældende ret
    2.1.2 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.2. Registreringspligt for tatoveringssteder
    2.2.1. Gældende ret
    2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.2.3. Forholdet til persondataloven og databeskyttelsesforordningen
    2.3. Krav til hygiejne
    2.3.1. Gældende ret
    2.3.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.4. Krav til forbrugerinformation
    2.4.1. Gældende ret
    2.4.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.5. Dokumentationskrav til farver
    2.5.1. Gældende ret
    2.5.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.6. Forbud mod at tatovere personer under 18 år og mod at tatovere personer på visse legemsdele
    2.6.1. Gældende ret
    2.6.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.7. Tilsyn
    2.7.1. Gældende ret
    2.7.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.8. Afskæring af klageadgang
    2.8.1. Gældende ret
    2.8.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.9. Gebyrer
    2.9.1. Gældende ret
    2.9.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.10. Straffebestemmelser
    2.10.1. Gældende ret
    2.10.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.11. Overgang, ophævelse og ikrafttræden
    2.11.1. Gældende ret
    2.11.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    6. Miljømæssige konsekvenser
    7. Forholdet til EU-retten
    8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    9. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Det er ikke uden helbredsmæssige risici at blive tatoveret.
    I dag er det tilladt for enhver at udføre tatoveringer. Tato-
    veringserhvervet er i dag reguleret i lov nr. 427 af 1. maj
    2013 om en frivillig, brancheadministreret registreringsord-
    ning for tatovører, som trådte i kraft den 1. januar 2014, og
    hvis formål er at etablere en frivillig, brancheadministreret
    registreringsordning for tatovører med henblik på at oplyse
    og beskytte forbrugerne mod risici i forbindelse med tatove-
    ring.
    Det har imidlertid vist sig, at tatoveringsbranchen ikke
    bakker op om den frivillige ordning. Ingen brancheforening
    3
    har således til dato søgt om at blive godkendt af Styrelsen
    for Patientsikkerhed til at registrere tatovører. Loven er der-
    med uden praktisk betydning.
    Tatovering er desuden reguleret i lov nr. 194 af 8. juni
    1966 om tatovering (tatoveringsloven), som opstiller et for-
    bud mod at tatovere personer under 18 år og et forbud mod
    at tatovere i hoved, på hals og på hænder. Formålet med dis-
    se forbud er dels at beskytte personer under 18 år mod at få
    tatoveringer, som de senere risikerer at fortryde, og dels at
    forebygge den stigmatisering, som kan følge med, når man
    får en tatovering i hovedet, på halsen eller på hænderne.
    Da den nuværende, frivillige registreringsordning ikke har
    virket efter hensigten, foreslås det derfor at ophæve lov om
    en frivillig, brancheadministreret registreringsordning for ta-
    tovører og i stedet indføre en obligatorisk registreringsord-
    ning for tatoveringssteder, der udfører tatovering i erhvervs-
    mæssigt øjemed. Med ordningen sikres det, at forbrugerne
    har mulighed for at benytte tatoveringssteder, der opfylder
    et minimum af krav til hygiejne, dokumentation for tatove-
    ringsfarver og forbrugerinformation.
    Der lægges med forslaget op til, at registreringen af tato-
    veringssteder skal ske hos Sikkerhedsstyrelsen, der samtidig
    vil skulle føre tilsyn med, at tatoveringsstederne overholder
    disse krav. Lever tatoveringsstederne ikke op til kravene, vil
    der kunne blive tale om udstedelse af påbud med opfølgende
    tilsynsbesøg og ultimativt afregistrering og/eller idømmelse
    af bødestraf.
    Med lovforslaget foreslås det desuden at fastholde og vi-
    dereføre forbuddene i tatoveringsloven ved at indsætte dem i
    den foreslåede lov. Dog foreslås det, at sundhedsministeren
    kan fastsætte regler om, at dette forbud, ikke skal gælde per-
    soner, som udfører kosmetisk tatovering af øjenbryn, hår-
    bund, øvre og nedre øjenlåg og læber, og som har gennem-
    ført en uddannelse i kosmetisk tatovering med praktisk og
    teoretisk indhold, der er fastsat af en brancheforening.
    Der lægges med forslaget op til, at ordningen finansieres
    gennem et gebyr, der opkræves hos ejere af tatoveringsste-
    der i forbindelse med registreringen og herefter hvert år på
    datoen for registreringen. Det foreslås desuden, at der op-
    kræves et gebyr for opfølgende tilsynsbesøg ved udstedelse
    af påbud.
    Endelig foreslås det at ophæve lov nr. 427 af 1. maj 2013
    om en frivillig, brancheadministreret registreringsordning
    for tatovører og lov nr. 194 af 8. juni 1966 om tatovering
    (tatoveringsloven).
    1.1. Baggrund
    Flere europæiske lande, herunder Sverige, Nederlandene
    og Storbritannien har indført en regulering af tatovørerhver-
    vet. I Sverige er tatoveringsvirksomheder eksempelvis for-
    pligtede til at anmelde til den stedlige kommune, at de star-
    ter virksomhed mindst seks uger inden, at virksomheden
    startes. Tatoveringsvirksomheden er herefter forpligtet til at
    leve op til en række fastsatte krav, herunder krav til hygiej-
    ne, og de skal kunne fremvise en oversigt over de kemiske
    produkter, der opbevares i virksomheden. De svenske kom-
    muners miljöinspektörer fører et gebyrfinansieret tilsyn med
    tatoveringsvirksomhederne.
    Det bemærkes, at der i europæisk regi arbejdes på en fæl-
    les europæisk standard for krav og procedurer ved tatove-
    ring. Dansk Standard har som led i det europæiske arbejde
    med standarden nedsat et dansk udvalg bestående af tatovø-
    rer, en læge og Forbrugerrådet Tænk, som deltager i det
    europæiske arbejde i CEN (Den Europæiske Standardise-
    ringsorganisation) med CEN/TC 435 – Tattooing services.
    Arbejdet med standarden er imidlertid ikke færdigt på nuvæ-
    rende tidspunkt. Et udkast til standarden har været i høring,
    og Dansk Standard er nu ved at behandle de bemærkninger,
    der er kommet ind i forbindelse med høringen. Det forventes
    umiddelbart, at standarden vil kunne offentliggøres i endelig
    form inden april 2019.
    De krav, der vil blive stillet til tatoveringssteder, der lader
    sig registrere efter den foreslåede ordning, vil være inspire-
    ret af elementerne i den kommende standard. Det gælder
    f.eks. i forhold til kravene til hygiejne, der er baseret på ge-
    nerelle infektionshygiejniske principper. I forbindelse med
    udmøntningen af de regler, der med den foreslåede ordning
    vil blive fastsat i en bekendtgørelse, vil der således blive
    skelet til den fælles europæiske standard. I den forbindelse
    vil der dog være behov for at tilpasse standarden til danske
    forhold.
    De følger, der kan være efter tatovering, er mangeartede
    og kan inddeles i gener og komplikationer. Eventuelle gener
    og komplikationer kan vise sig i større eller mindre grad hos
    den enkelte. Der findes ingen opgørelser over, hvor mange
    der får gener og komplikationer som følge af tatovering.
    For at gøre farverne mere sikre i hele EU er ECHA (EU᾽s
    Kemikalieagentur) ved at udarbejde et forslag om begræns-
    ning af de problematiske kemikalier i tatoveringsfarver og
    derved tage højde for de potentielle sundhedsmæssige risici,
    som farverne kan medføre. Formålet er at få indført en fæl-
    les kvalitetsstandard for blæk til tatoveringsfarver produce-
    ret eller solgt i de europæiske lande.
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Anvendelsesområde og definitioner
    2.1.1. Gældende ret
    Tatoveringserhvervet er i dag reguleret i lov nr. 427 af 1.
    maj 2013 om en frivillig, brancheadministreret registrerings-
    ordning for tatovører, som trådte i kraft den 1. januar 2014.
    Lovens formål er at etablere en frivillig, brancheadministre-
    ret registreringsordning for tatovører med henblik på at op-
    lyse og beskytte forbrugerne mod risici i forbindelse med ta-
    tovering.
    Det har imidlertid vist sig, at tatoveringsbranchen ikke
    bakker op om den frivillige ordning, og ingen branchefor-
    ening har således til dato søgt om at blive godkendt af Sty-
    relsen for Patientsikkerhed til at registrere tatovører. Loven
    er dermed uden praktisk betydning.
    4
    Begrebet tatovering er i bemærkningerne til loven, jf. Fol-
    ketingstidende 2012-13, A, L 125, som fremsat, side 3, defi-
    neret som indføring med nål af farve i hudens dybere lag.
    Det er samme sted defineret, at der ved en tatovør forstås en
    person, som foretager tatovering i form af permanent teg-
    ning ved indføring af farve med nål i hudens dybere lag.
    Udover at tatoveringserhvervet er reguleret i lov nr. 427 af
    1. maj 2013 om en frivillig, brancheadministreret registre-
    ringsordning for tatovører, er tatovering reguleret i lov nr.
    194 af 8. juni 1966 om tatovering. Loven opstiller et forbud
    mod at tatovere personer under 18 år og et forbud mod at ta-
    tovere i hoved, på hals og på hænder. Formålet med disse
    forbud er at beskytte personer under 18 år mod at få tatove-
    ringer, som de senere risikerer at fortryde og at forebygge
    den stigmatisering, som kan følge med, når man får en tato-
    vering i ansigtet.
    Hverken lov nr. 194 af 8. juni 1966 om tatovering eller
    dens forarbejder definerer begreberne tatovering, tatovør el-
    ler forbruger.
    Efter § 5 i sundhedsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 1188
    af 24. september 2016, omfatter behandling undersøgelse,
    diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genop-
    træning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sund-
    hedsfremme i forhold til den enkelte patient. Tatovering, der
    udføres som led i behandling af patienter, omfattes af begre-
    bet behandling i sundhedsloven.
    2.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
    foreslåede ordning
    Det foreslås, at loven skal gælde for tatoveringssteder.
    Ved et tatoveringssted forstås efter lovforslaget et sted,
    hvor der udføres tatovering i erhvervsmæssigt øjemed. Der
    kan være tale om en tatoveringsforretning på en fast lokali-
    tet eller et sted, hvor der lejlighedsvis udføres tatovering,
    f.eks. ved tatoveringsevents eller på messer.
    Tatovering er i lovforslaget defineret som både en metode
    og et resultat af anvendelse af metoden i form af farveæn-
    dring af hud eller slimhinde. Ved tatovering forstås efter
    lovforslaget således en metode, hvorved blæk med et eller
    flere pigmentkorn (langtidsholdbart farvestof) med nål eller
    lignende udstyr indføres i en persons læderhud eller i slim-
    hinde med henblik på permanent eller langvarig farvning af
    hud eller slimhinde med det formål at dekorere, forskønne,
    korrigere, rekonstruere eller bibringe det tatoverede område
    en bestandig markering. Den ved metoden frembragte farve-
    ændring af hud eller slimhinde benævnes tatovering.
    Sundheds- og Ældreministeriet er opmærksomt på, at det
    ikke er uden helbredsmæssige risici at blive tatoveret. Gener
    i forbindelse med tatovering er lokale eller generelle objekti-
    ve eller subjektive lettere forandringer, som den tatoverede
    har pådraget sig ved tatoveringen, og som er udløst af den-
    ne. Gener kan være akutte eller umiddelbare i forbindelse
    med udførelsen af tatoveringen eller forbigående og fortage
    sig i takt med, at tatoveringen heler op. Gener kan også være
    kroniske i form af permanente eller stadigt tilbagevendende
    gener. Den hyppigste kroniske eller tilbagevendende gene
    ved tatovering er kløe og hævelse af tatoveringen, når den
    bliver udsat for sollys. Det anslås, at ca. hver femte af de ta-
    toverede får sådanne gener.
    Komplikationer i forbindelse med tatovering er alvorlige
    bivirkninger i tatoveringer, der har karakter af sygdom eller
    invalidering, og som typisk får den tatoverede person til at
    søge lægelig behandling. Det kan være infektiøse komplika-
    tioner forårsaget af bakterier og andre mikroorganismer eller
    virusinfektioner. Infektioner med bakterier kan medføre lo-
    kale betændelsestilstande eller betændelsestilstande, som
    kan spredes til hele kroppen og føre til alvorlig sygdom som
    blodforgiftning, der er en livstruende tilstand, som kræver
    behandling på hospital. Overfladiske infektioner med bakte-
    rier ses som betændelse i huden og omkring tatoveringen.
    Det vil ofte være stafylokokker og streptokokker, som kan
    give sår, bylder eller en tilstand som rosen, som medfører
    behov for antibiotikabehandling. Tatovering kan medføre
    virusinfektion, som oftest er blodbåren smitte. De vira, der
    kan overføres ved tatovering er hepatitis B, hepatitis C og
    HIV. Kun få personer er dog rapporteret inficeret med HIV
    gennem en tatovering. Ubehandlet hepatitis kan med tiden
    resultere i skrumpelever og leversvigt, og risikoen for kræft
    i leveren er også øget. Der kan opstå lokale virale infektio-
    ner i form af vorter, kønsvorter og vandvorter i tatoveringen.
    Infektion er hyppigere ved tatovering under uhygiejniske
    forhold. Smittekilden kan være personen, der udfører tatove-
    ringen, inventar og udstyr, forurenet tatoveringsfarve eller
    den tatoverede selv.
    Tatovering kan foruden infektioner medføre allergisk re-
    aktion mod tatoveringsfarven. Risikoen er størst i røde tato-
    veringer baseret på azo-farvestof. Allergisk reaktion kan gi-
    ve kroniske hævelser, knudedannelser, skællen, rødme, kløe
    og eventuelt smerte. Behandlingen er kirurgisk med fjernel-
    se af mest muligt pigment, evt. ved at skære tatoveringen
    bort. Allergiske reaktioner kan forværres ved forsøg på fjer-
    nelse med laser.
    Tatoveringsfarver er kemiske produkter, hvor der kan fo-
    rekomme kemiske og mikrobielle urenheder, som kan stam-
    me fra råvarerne og/eller fra selve produktionen af farverne.
    Kemiske indholdsstoffer i tatoveringsfarver er kortlagt og
    identificeret via analyser i såvel danske som udenlandske
    undersøgelser. Tatoveringsfarver kan indeholde en række
    potentielt sundhedsskadelige metaller, herunder bly samt an-
    dre skadelige kemiske stoffer som f.eks. stofgrupperne pri-
    mære aromatiske aminer og PAH’er (polyaromatiske hydro-
    karboner). De sidstnævnte stofgrupper er med stor sandsyn-
    lighed utilsigtede forureninger og nedbrydningsprodukter i
    tatoveringsfarverne, da de ikke har nogen funktion i farver-
    ne.
    Lovforslaget omfatter ikke tatoveringer, der udføres som
    led i behandling, jf. sundhedslovens § 5. Tatovering som led
    i behandling af patienter kaldes medicinsk tatovering, fordi
    tatoveringen sker på medicinsk indikation. Medicinsk tato-
    vering anvendes oftest i hospitalsregi. Tatovering som udfø-
    res som led i behandling er f.eks. markering af strålefelter
    ved strålebehandling og markering af slimhinder i forbindel-
    5
    se med kikkertundersøgelse. Tatovering anvendes også re-
    konstruktivt, f.eks. ved tatovering af en ”ny” og efterlignet
    brystvorte efter operation for brystkræft eller ved bruntoning
    af huden hos patienter med sygdommen vitiligo, hvor der i
    ellers normal hud pludselig sker pletvis pigmenttab, eller til
    patienter med sygdom, der medfører tab af øjenbryn. Medi-
    cinsk tatovering anvendes desuden korrektivt, f.eks. ved
    bruntoning af et hvidt ar i ansigtet efter en operation for at
    genskabe normal hudfarve.
    Ved erhvervsmæssigt øjemed forstås efter den foreslåede
    lov, at tatovering udføres af en person, der udfører tatove-
    ring som led i udøvelsen af dennes erhverv, uanset om det er
    mod vederlag eller vederlagsfrit.
    Med tatoveringsfarver og blæk til tatovering forstås en ke-
    misk blanding, som anvendes til tatovering.
    Sundheds- og Ældreministeriet har overvejet, om den
    foreslåede registreringsordning i stedet burde omfatte en-
    keltpersoner, der udfører tatovering, frem for tatoveringsste-
    der. Et krav om registrering af personer som betingelse for
    ret til at udføre tatovering ville imidlertid indebære, at det
    blev forbeholdt registrerede personer at tatovere. Der eksi-
    sterer imidlertid ikke nogen formel eller anerkendt uddan-
    nelse med henblik på udøvelse af tatovering. Der eksisterer
    heller ikke brancheadministrerede uddannelser. En registre-
    ring af personer, der tatoverer, vil derfor ikke kunne gøres
    betinget af, at disse opfylder nærmere bestemte uddannel-
    sesmæssige krav. Mange, der udfører tatovering, er således
    selvlærte men kan dog have korte kurser inden for faget. At
    forbeholde udøvere af tatovering til enkeltpersoner kan såle-
    des ikke ske på baggrund af, at disse har gennemgået en be-
    stemt uddannelse eller har bestemte færdigheder inden for
    tatovering.
    Det er således vurderingen, at en registrering af enkeltper-
    soner hos Sikkerhedsstyrelsen ikke vil kunne være udtryk
    for, at de registrerede har kvalifikationer til at tatovere, eller
    at de registrerede udfører tatovering med en bestemt kvalitet
    eller mindre risikabelt.
    Der findes desuden ikke på nuværende tidspunkt en be-
    skrevet, anerkendt faglig standard for tatoveringsvirksom-
    hed, som ville kunne anvendes som målestok ved vurdering
    af den enkelte udøvers faglige virksomhed. Af denne grund
    vil det derfor heller ikke være muligt at føre tilsyn med den
    enkelte udøvers efterlevelse af faglige standarder for udfø-
    relse af tatovering.
    Det vurderes derfor, at man med en sådan ordning, hvor
    enkeltpersoner – frem for tatoveringssteder – registreres, ik-
    ke vil opnå nogen mærkbar større tatoveringssikkerhed end i
    dag.
    2.2. Registreringspligt for tatoveringssteder
    2.2.1. Gældende ret
    Der gælder ikke i dag en pligt for tatoveringssteder til at
    lade sig registrere.
    Styrelsen for Patientsikkerhed kan derimod efter ansøg-
    ning godkende en brancheforening for tatovører som en
    brancheforening, der kan registrere tatovører, jf. § 3, stk. 1, i
    lov nr. 427 af 1. maj 2013 om en frivillig, brancheadmini-
    streret registreringsordning for tatovører, såfremt foreningen
    opfylder nærmere fastsatte krav. For at blive registreret skal
    brancheforeningen bl.a. fastsætte retningslinjer for uddan-
    nelse af tatovører og regelsæt for god tatovørpraksis.
    Når brancheforeningen er godkendt af Styrelsen for Pati-
    entsikkerhed, er det ifølge loven brancheforeningens opgave
    at administrere ordningen, herunder registrere tatovører og
    påse, at de registrerede tatovører overholder retningslinjer
    og regelsæt.
    Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at en god-
    kendt brancheforening ikke længere opfylder de nærmere
    fastsatte krav, kan Styrelsen for Patientsikkerhed ifølge lo-
    ven tilbagekalde brancheforeningens godkendelse til at regi-
    strere tatovører.
    Tatovører, som opfylder kravene fra en godkendt branche-
    forening, jf. § 2, stk. 1, nr. 3-5, i lov nr. 427 af 1. maj 2013
    om en frivillig, brancheadministreret registreringsordning
    for tatovører, har med foreningens tilladelse ret til at anven-
    de titlen registreret tatovør.
    2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
    foreslåede ordning
    Da ingen brancheforeningen har ladet sig registrere i hen-
    hold til loven om en frivillig registreringsordning, og loven
    dermed er uden praktisk betydning, foreslås det at indføre en
    obligatorisk registreringsordning for tatoveringssteder.
    Det indebærer, at tatoveringssteder skal lade sig registrere
    hos Sikkerhedsstyrelsen, inden de påbegynder deres virk-
    somhed, for at de lovligt kan udføre tatovering i erhvervs-
    mæssigt øjemed. Efter lovforslaget vil det således også være
    forbudt at tatovere i erhvervsmæssigt øjemed, hvis ikke det
    sker på et registreret tatoveringssted.
    Med registrering af tatoveringssteder sikres forbrugerne
    mulighed for at købe en tatoveringsydelse på et tatoverings-
    sted, der opfylder nærmere fastsatte krav til udøvelse af tato-
    veringsvirksomhed.
    Efter lovforslaget vil der ikke være nogen begrænsning i
    antallet af udøvere, der kan udføre tatoveringer på det enkel-
    te registrerede tatoveringssted. Det vil være ejeren (en fysisk
    eller juridisk person) af tatoveringsstedet, der udbyder tato-
    veringsydelsen, der vil være ansvarlig for, at stedet er regi-
    streret hos Sikkerhedsstyrelsen. Det vil også være ejeren af
    tatoveringsstedet, der er overordnet ansvarlig for, at tatove-
    ringsstedet lever op til de supplerende krav, som ifølge lov-
    forslaget skal være opfyldt, for at tatovering lovligt kan fin-
    de sted.
    Det foreslås konkret, at ejere af tatoveringssteder selv skal
    lade tatoveringsstedet registrere. Det foreslås endvidere, at
    registreringen skal ske digitalt. De skal også selv foretage
    ændringer i oplysninger om registreringen, f.eks. selv foreta-
    ge afregistrering ved virksomhedsophør. Hvis et registreret
    tatoveringssted flytter til en ny adresse, er der tale om et nyt
    tatoveringssted, der skal registreres. Det skyldes, at en flyt-
    ning kan nødvendiggøre et nyt tilsynsbesøg med henblik på
    6
    at føre tilsyn med, om indretning m.v. i de nye lokaler lever
    op til kravene.
    Der skal ske registrering af tatoveringssteder, hvor der ud-
    føres tatovering i erhvervsmæssigt øjemed.
    Det foreslås, at erhvervsministeren får hjemmel til at fast-
    sætte nærmere regler for registreringen, herunder regler om
    afgrænsning af de tatoveringssteder, der skal lade sig regi-
    strere. Det tilsigtes, at der fastsættes regler, der indebærer, at
    et sted med en fast lokalitet (virksomhedsadresse), hvor der
    udøves erhvervsmæssig tatovering, skal registreres som et
    tatoveringssted. Reglerne vil endvidere indebære, at virk-
    somheder, der udelukkende udfører tatoveringer lejligheds-
    vist på ikke-faste lokaliteter, også vil skulle registreres som
    et tatoveringssted med en virksomhedsadresse. Dette gælder
    også tatoveringsvirksomhed, som midlertidigt eller lejlig-
    hedsvist udføres i Danmark, f.eks. fordi tatoveringsstedet
    drives af en person, som kun opholder sig her i landet i en
    midlertidig periode.
    Er der tale om udenlandske virksomheder, skal disse ud-
    over at registrere tatoveringsstedet hos Sikkerhedsstyrelsen
    anmelde sig i RUT-registret (register for udenlandske tjene-
    steydere), hvis de udfører midlertidigt arbejde i Danmark.
    Hvis en udenlandsk virksomhed ikke anmelder sig, kan de
    straffes med en bøde. Udenlandske virksomheder skal an-
    melde oplysninger om den tjenesteydelse, der leveres, og de
    medarbejdere, der udstationeres i forbindelse med leverin-
    gen af tjenesteydelsen. Anmeldelsen skal ske hos Erhvervs-
    styrelsen senest samtidig med, at leveringen af den ny tje-
    nesteydelse påbegyndes. Den udenlandske virksomhed kan
    desuden være skattepligtigt til Danmark, hvis den har fast
    driftssted her i landet.
    Det foreslås, at Sikkerhedsstyrelsen opretter et tatove-
    ringsstedsregister. Kendskab til tatoveringssteder er en for-
    udsætning for Sikkerhedsstyrelsens etablering af en tilsyns-
    ordning med tatoveringssteder, jf. afsnit 2.7, samtidig med,
    at det vil gøre det muligt at opkræve de foreslåede gebyrer
    for ordningen, jf. afsnit 2.10.
    Det foreslås, at Sikkerhedsstyrelsen offentliggør oplysnin-
    ger fra tatoveringsstedsregisteret om hvilke steder, der er re-
    gistreret hos styrelsen. Det forudsættes, at offentliggørelse
    sker på en hjemmeside. Med offentliggørelse af registrerede
    tatoveringssteder får forbrugerne mulighed for at sikre sig,
    at et tatoveringssted er registreret. De får dermed også et
    grundlag for at træffe et kvalificeret valg af, hvor de vil lade
    sig tatovere.
    Det foreslås, at konsekvenserne for overtrædelse af kravet
    om registrering skal være bøde. Det er Sundheds- og Ældre-
    ministeriets vurdering, at en fængselsstraf – ikke efter nuti-
    dige standarder – vil være proportionalt med lovovertrædel-
    sens karakter.
    Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at bøde-
    niveauet bør være højere end gebyret for registrering, såle-
    des at der ikke kan opnås økonomisk gevinst ved at undlade
    at registrere sig.
    Fastsættelsen af bødestørrelsen vil fortsat bero på domsto-
    lenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
    omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kun-
    ne fraviges i op- og nedgående retning, hvis der i den kon-
    krete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn-
    digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fast-
    sættelse i straffelovens kapitel 10.
    2.2.3. Forholdet til persondataloven og
    databeskyttelsesforordningen
    Almindelige, ikke-følsomme personoplysninger, herunder
    oplysninger om navn, adresse, telefonnummer og hjemmesi-
    deadresse må efter § 6, stk. 1, i persondataloven, jf. lov nr.
    429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger,
    kun finde sted, hvis den registrerede har givet sit udtrykkeli-
    ge samtykke hertil, hvis behandlingen er nødvendig af hen-
    syn til opfyldelsen af en aftale, som den registrerede er part
    i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der
    træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelsen
    af en sådan aftale, hvis behandlingen er nødvendig for at
    overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataan-
    svarlige, hvis behandlingen er nødvendig for at beskytte den
    registreredes vitale interesser, hvis behandlingen er nødven-
    dig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets inte-
    resse, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførel-
    sen af en opgave, der henhører under offentlig myndigheds-
    udøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til
    hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt, eller hvis
    behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller
    den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan
    forfølge en berettiget interesse og hensynet til den registre-
    rede ikke overstiger denne interesse.
    Derudover skal behandlingen af oplysninger ske i over-
    ensstemmelse med de grundlæggende betingelser i lovens §
    5. Dette indebærer, at al behandling af personoplysninger
    skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at en
    senere behandling af oplysninger ikke er uforenelig med det
    oprindelige formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. For
    alle behandlinger af oplysninger er det desuden en forudsæt-
    ning for behandlingens lovlighed, at de oplysninger, der be-
    handles, er relevante og tilstrækkelige, og ikke omfatter me-
    re, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil
    oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysninger-
    ne senere behandles.
    Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at den
    foreslåede bestemmelse om registreringspligt, herunder Sik-
    kerhedsstyrelsens opbevaring m.v. af oplysninger samt of-
    fentliggørelse af registreringer, er i overensstemmelse med
    persondatalovens 6, stk. 1, nr. 3, 5 og 6, og at behandlingen
    af personoplysninger kan ske i overensstemmelse med per-
    sondatalovens § 5.
    Det er ligeledes Sundheds- og Ældreministeriets opfattel-
    se, at den foreslåede bestemmelse vil være i overensstem-
    melse med databeskyttelsesforordningen, som får virkning
    fra den 25. maj 2018. Det gælder forordningens artikel 5 og
    6, stk. 1, litra c og e.
    7
    2.3. Krav til hygiejne
    2.3.1. Gældende ret
    Der gælder ingen krav i dag til lokaler og udstyr på steder,
    hvor der udføres tatovering.
    Tatovører, som ønsker at anvende titlen registreret tato-
    vør, jf. § 3, stk. 1, i loven om en frivillig registreringsord-
    ning, vil såfremt en brancheorganisation måtte lade sig regi-
    strere hos Styrelsen for Patientsikkerhed, kunne forpligte sig
    til at følge en godkendt brancheforenings fastsatte regelsæt
    for god tatovørpraksis, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 3.
    Dette regelsæt skal ifølge loven om en frivillig registre-
    ringsordning blandt andet omfatte tekniske og hygiejniske
    krav til det udstyr og det forretningssted, som benyttes til ta-
    tovering, herunder blandt andet krav til anvendelse af sterile
    nåle, sterilisering af udstyr og krav til anvendelse af hand-
    sker.
    2.3.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
    foreslåede ordning
    For at forebygge risikoen for smitte med bakterier eller vi-
    rus ved tatovering er det afgørende, at tatovering finder sted
    under infektionshygiejniske forhold, der kan bryde smitteve-
    jene. Forebyggelse sker ved at sikre forsvarlig infektionshy-
    giejne på tatoveringsstedet, ved håndtering af udstyr og ved
    procedurer i forbindelse med udførelse af tatovering.
    Det foreslås derfor, at et tatoveringssted skal sikre forsvar-
    lige infektionshygiejniske forhold.
    Det foreslås, at Styrelsen for Patientsikkerhed i samarbej-
    de med Statens Serum Institut fastsætter regler om de infek-
    tionshygiejniske krav, der påhviler tatoveringsstederne, i
    forhold til de fysiske rammer (lokaler og inventar), håndte-
    ring, genbehandling og opbevaring af udstyr, håndtering af
    tatoveringsfarver samt procedurer ved tatovering med hen-
    blik på forsvarlig infektionshygiejne.
    Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse bl.a.
    blive fastsat krav til lokaleindretning og adgang til håndhy-
    giejnefaciliteter, brug af sterile nåle og skæreblade og an-
    vendelse af handsker.
    Det foreslås endvidere, at registrerede tatoveringssteder
    skal oplyse forbrugeren om, i hvilket omfang ejeren af det
    registrerede tatoveringssted og evt. ansatte har gennemført
    et hygiejnekursus. Oplysningspligten vil være opfyldt ved,
    at det registrerede tatoveringssted offentliggør informatio-
    nen herom på tatoveringsstedets hjemmeside eller ved op-
    slag på tatoveringsstedet.
    Det bemærkes, at der ikke med lovforslaget stilles krav
    om, at ejeren af tatoveringsstedet eller ansatte har gennem-
    ført et hygiejnekursus. Der stilles heller ikke krav til kursets
    nærmere indhold.
    2.4. Krav til forbrugerinformation
    2.4.1. Gældende ret
    Der gælder i dag ingen krav til forbrugerinformation i for-
    bindelse med tatovering.
    Tatovører, som ønsker at anvende titlen registreret tatovør
    vil efter § 2, stk. 1, nr. 3, i loven om en frivillig registre-
    ringsordning skulle forpligte sig til at følge en godkendt
    brancheforenings fastsatte regelsæt for god tatovørpraksis.
    Dette regelsæt skal ifølge loven om en frivillig registre-
    ringsordning bl.a. omfatte krav om information til forbru-
    gerne om risici for og behandling af infektion. Det skal også
    indeholde information om, hvordan man skal forholde sig
    ved allergiske reaktioner.
    2.4.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
    foreslåede ordning
    At lade sig tatovere er ikke uden helbredsmæssige risici.
    Det er derfor vigtigt, at forbrugere, der får udført tatoverin-
    ger, er informeret om de almindelige risici, der kan være
    forbundet med at få foretaget en tatovering, og hvornår de
    skal søge læge.
    Det foreslås derfor, at et tatoveringssted skal udlevere
    skriftlig information til forbrugeren, inden tatovering udfø-
    res.
    Det foreslås, at Styrelsen for Patientsikkerhed bemyndiges
    til at fastsætte nærmere regler om, hvad det skriftlige infor-
    mationsmateriale til forbrugeren som minimum skal inde-
    holde.
    2.5. Dokumentationskrav til farver
    2.5.1. Gældende ret
    Der findes i dag regler om, at tatoveringsfarver som for-
    brugerprodukt skal følges af visse oplysninger, der gør det
    muligt at spore produktet tilbage i leverandørkæden. Der
    findes imidlertid ikke regler, der sikrer en forbruger hos et
    tatoveringssted adgang til oplysningerne i forbindelse med
    en udført tatovering.
    Tatoveringsfarver som forbrugerprodukt er omfattet af
    reglerne i lov nr. 1262 af 16. december 2009 om produktsik-
    kerhed (produktsikkerhedsloven). Produktsikkerhedsloven
    implementerer EU᾽s generelle regler om produktsikkerhed,
    der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (95 /
    2001) af 3. december 2001 om produktsikkerhed i alminde-
    lighed (produktsikkerhedsdirektivet).
    I produktsikkerhedsloven stilles der krav om, at en produ-
    cent kun må bringe forbrugerprodukter i omsætning, der er
    sikre, jf. lovens § 5. Endvidere stilles der krav om, at distri-
    butører skal medvirke til, at § 5 overholdes, herunder ved at
    undlade at gøre et produkt tilgængeligt på markedet, hvis
    distributøren ved, at produktet ikke er sikkert.
    I produktsikkerhedsloven er der endvidere, som et redskab
    til at sørge for, at kun sikre forbrugerprodukter er tilgængeli-
    ge på markedet, fastsat bestemmelser om sporbarhed. Såle-
    8
    des følger det af lovens § 8, stk. 2, at en producent, der ikke
    selv har fremstillet et produkt, skal, når det er relevant, op-
    bevare den dokumentation, der er nødvendig for at spore
    produktets oprindelse. Dokumentationen skal opbevares i
    hele produktets sædvanlige levetid, dog højst i 5 år fra ud-
    gangen af det regnskabsår, hvori produktet er bragt i omsæt-
    ning. En producent skal desuden træffe de forholdsregler,
    der er nødvendige for at undgå, at et produkt kan udgøre en
    fare for forbrugerne, jf. produktsikkerhedslovens § 9, stk. 1.
    Det kan producenten gøre blandt andet ved at angive rele-
    vant produktinformation på produktet eller dets emballage,
    herunder produktets referencenummer eller det produktparti,
    produktet tilhører, og producentens identitet og adresse, jf.
    produktsikkerhedslovens § 9, stk. 2.
    Af produktsikkerhedslovens § 10, stk. 2, følger det endvi-
    dere, at distributøren skal deltage i overvågningen af pro-
    dukter ved at videregive oplysninger om risici ved produk-
    terne til producenten og myndighederne og ved at opbevare
    og videreformidle den dokumentation, der er nødvendig for
    at spore produkternes oprindelse. Af lovens § 10, stk. 3,
    fremgår det yderligere, at denne dokumentation skal opbe-
    vares i hele produktets sædvanlige levetid, dog højst i 5 år
    fra udgangen af det regnskabsår, hvori distributøren har er-
    hvervet produktet.
    Af bemærkningerne til produktsikkerhedsloven, jf. Folke-
    tingstidende A, L 41, som fremsat den 22. oktober 2009, føl-
    ger det, hvilke oplysninger der skal videreformidles og op-
    bevares i de forskellige afsætningsled. Af de almindelige be-
    mærkninger, jf. Folketingstidende A, L 41, som fremsat den
    22. oktober 2009, side 10, fremgår det, at den, der bringer et
    produkt i omsætning, skal tilvejebringe og opbevare den do-
    kumentation, der er nødvendig for at spore produkternes op-
    rindelse, herunder navn og adresse på det foregående afsæt-
    ningsled.
    Af bemærkningerne til lovforslagets § 8, jf. Folketingsti-
    dende A, L 41, som fremsat den 22. oktober 2009, side 24,
    fremgår yderligere, at en producent, der ikke selv har frem-
    stillet et produkt, skal opbevare de oplysninger, der er nød-
    vendige for at spore det forrige afsætningsled for dermed
    nemt og så lidt byrdefuldt som muligt at kunne gribe ind
    over for farlige produkter.
    Af bemærkningerne til lovforslagets § 10, jf. Folketingsti-
    dende A, L 41, som fremsat den 22. oktober 2009, side 26
    fremgår desuden, at distributørerne skal deltage i overvåg-
    ningen af produkterne ved f.eks. at videregive oplysninger
    om risici ved produkterne og ved at opbevare og viderefor-
    midle den dokumentation, der er nødvendig for at spore pro-
    dukternes oprindelse. Heraf fremgår endvidere, at distributø-
    rerne, som et vigtigt led i muligheden for at spore de farlige
    produkter, skal opbevare og videreformidle den dokumenta-
    tion, der er nødvendig for at spore produkterne gennem tidli-
    gere afsætningsled, og at denne dokumentation skal gøre det
    muligt at finde frem til producenten. Hvis producenten er
    importør, er denne også forpligtet til at opbevare dokumen-
    tation, der gør det muligt at finde den, importøren har købt
    produktet hos. Oplysninger, der skal opbevares, er f.eks.
    navn og adresse på tidligere afsætningsled, uanset om det er
    en producent, importør eller distributør. Hvis distributøren
    er i besiddelse af oplysninger om vare- eller serienummer
    eller andre relevante produktoplysninger, der gør det muligt
    at identificere produkt og producent, vil disse også skulle
    opbevares. Formålet er, at det skal være så nemt og så hur-
    tigt som muligt at spore farlige produkter til gensidig gavn
    for både producenter, distributører, forbrugere og myndighe-
    der.
    Tatoveringsfarver som forbrugerprodukt vil således ved
    levering skulle følges af et antal oplysninger, der efterføl-
    gende skal opbevares, for at gøre det muligt at følge produk-
    tet tilbage i forsyningskæden. Disse oplysninger omfatter
    navnlig navn og adresse på tidligere afsætningsled, uanset
    om det er en producent, importør eller distributør.
    Tatoveringsfarver er som kemisk blanding omfattet af
    EU᾽s kemikalielovgivning, Europa-Parlamentets og Rådets
    forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om re-
    gistrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger
    for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk ke-
    mikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og
    ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kom-
    missionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direk-
    tiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF,
    93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (REACH-forordnin-
    gen). I REACH-forordningen er der bl.a. fastsat krav om vi-
    deregivelse af oplysninger i leverandørkæden, herunder om
    udarbejdelse og videregivelse af sikkerhedsdatablad og i de
    tilfælde, hvor der ikke skal udarbejdes sådanne sikkerheds-
    datablade, om videregivelse af en række oplysninger nedad i
    leverandørkæden, der er nødvendige for at fastlægge og
    gennemføre passende foranstaltninger til risikohåndtering.
    Tatoveringsfarver er som kemisk blanding også omfattet
    af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
    1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærk-
    ning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring
    og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om
    ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (CLP-forordnin-
    gen). I CLP-forordningen er der fastsat særlige mærknings-
    krav, hvoraf det følger, at etiketten på farlige kemiske stof-
    fer og blandinger skal give brugerne en række oplysninger,
    herunder om hvordan disse kemikalier kan være farlige samt
    om sikker brug og bortskaffelse.
    Det bemærkes, at REACH-forordningen og CLP-forord-
    ningen gælder parallelt med de generelle produktsikkerheds-
    regler om at kunne spore et forbrugerprodukts oprindelse, da
    disse regler tager sigte på andre aspekter og har et andet
    mål. Der henvises i den forbindelse til produktsikkerhedslo-
    vens § 3, stk. 1, hvoraf det følger, at lovens bestemmelser
    om forpligtelser for producenter og distributører, jf. kapitel
    3, markedsovervågning, jf. kapitel 4, og lovens administra-
    tion, jf. kapitel 6, ikke finder anvendelse, i det omfang der i
    en EF-forordning eller i bestemmelser til gennemførelse af
    specifikke EU-retlige forskrifter er fastsat bestemmelser om
    disse aspekter.
    9
    2.5.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
    foreslåede ordning
    De oplysnings- og dokumentationskrav, som følger af
    gældende lovgivning, og som er beskrevet i afsnittet oven
    for, vurderes ikke at være tilstrækkelige for at give mulighed
    for at identificere de farver, der bliver anvendt til de enkelte
    tatoveringer på det registrerede tatoveringssted og dermed
    kunne spore dem tilbage i forsyningskæden. Det bemærkes i
    den forbindelse, at gældende ret alene fastsætter krav om
    identificering af farver, som anvendes generelt på tatove-
    ringsstedet, men ikke hvilke farver, der er anvendt til den
    enkelte tatovering.
    At der er mulighed for at kunne identificere og spore de
    farver, der er anvendt til de enkelte tatoveringer tilbage i
    forsyningskæden, er særligt vigtig i de situationer, hvor tato-
    veringer giver anledning til gener. Det vurderes dog også at
    være vigtigt ud fra kontrolmæssige hensyn og af hensyn til
    fremadrettet forebyggende arbejde.
    Den foreslåede ordning er også begrundet i, at de ind-
    holdsmæssige krav, der ellers gælder for tatoveringsfarver
    som kemiske blandinger, herunder efter REACH-forordnin-
    gen, ikke tager sigte på de særlige forhold, der er, ved at
    indføre farve under huden, og kravene er således ikke rele-
    vante til at beskytte forbrugernes sundhed over for tatove-
    ringsfarver.
    Det foreslås derfor, at et tatoveringssted for hver enkelt
    udført tatovering skal opbevare oplysninger om navn og
    adresse på det seneste afsætningsled for de anvendte tatove-
    ringsfarver og om, hvilke tatoveringsfarver, der er anvendt
    til tatoveringen. Disse oplysninger skal opbevares på det re-
    gistrerede tatoveringssted på en sådan måde, at de kan sæt-
    tes i forbindelse med hver enkelt tatovering. Tatoveringsste-
    det skal opbevare oplysningerne i 5 år, og den enkelte for-
    bruger skal kunne få udleveret informationen om egen tato-
    vering i 5 år efter, at tatoveringen er udført. Ligeledes vil til-
    synsmyndigheden kunne kræve oplysningerne udleveret
    som led i tilsynet efter den foreslåede § 11, stk. 2. Som be-
    skrevet oven for under gældende ret følger det af produkt-
    sikkerhedslovens krav til producenter og distributører om
    videreformidling og opbevaring af dokumentation for for-
    brugerprodukter, at disse oplysninger om tatoveringsfarvers
    oprindelse, herunder navn og adresse på tidligere afsæt-
    ningsled, skal være tilgængelige for tatoveringsstederne.
    Det foreslåede krav til opbevaringen og udleveringen af
    dokumentation vil både bidrage til forbrugerens mulighed
    for korrekt diagnosticering og medicinsk behandling, hvis
    der skulle opstå komplikationer, og til at myndighederne
    kan få viden om farverne bl.a. for fremadrettet forebyggende
    arbejde.
    Det forventes, at disse krav på sigt vil blive suppleret af en
    kommende EU-regulering af problematiske indholdsstoffer i
    farverne.
    2.6. Forbud mod at tatovere personer under 18 år og mod at
    tatovere personer på visse legemsdele
    2.6.1. Gældende ret
    Lov nr. 194 af 8. juni 1966 om tatovering (tatoveringslo-
    ven) opstiller to forbud i forbindelse med udførelse af tato-
    vering.
    Det følger af tatoveringslovens §§ 1 og 2, at det er forbudt
    at tatovere en person under 18 år. Det er desuden forbudt at
    tatovere en person i hoved, på hals og på hænder. Straffen
    for overtrædelse af disse forbud er ifølge lovens § 1 bøde el-
    ler fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
    skyldt efter den øvrige lovgivning.
    Det betyder, at det er strafbart at foretage tatoveringer i
    strid med disse forbud, uanset det forhold, at den pågælden-
    de forbruger selv aktivt har opsøgt et tatoveringssted med
    henblik på at lade sig tatovere.
    Det følger af forarbejderne til tatoveringsloven, jf. Folke-
    tingstidende 1965-1966, A, L 123, som fremsat, side 1406,
    at formålet med forbuddene i loven er at beskytte navnlig
    børn og unge, der ikke kan forventes at kunne overskue de
    sociale og menneskelige konsekvenser, der kan være for-
    bundet med tatovering.
    Samme sted henvises til en rapport, hvoraf det fremgår, at
    børn og unge over 14 år i ungdomsfængsler og institutioner
    og unge mænd på session får sociale vanskeligheder med
    hensyn til opnåelse af beskæftigelse og indgåelse af ægte-
    skab, og at tatoveringer meget vanskeligt kan fjernes. Det
    fremgår desuden, at baggrunden for loven er erfaringer for,
    at tatoveringer medfører sociale vanskeligheder for de unge,
    at synlige tatoveringer kan hindre eller vanskeliggøre reso-
    cialisering, og at de unge fortryder at have ladet sig tatovere.
    Det fremgår endvidere af betænkning over forslag til lov
    om tatovering, jf. Folketingstidende 1965-1966, B, L 123,
    side 971-972, at det almindelige forbud mod tatovering af en
    person i hovedet, på hals og på hænder er begrundet i, at der
    er tale om tatoveringer, der normalt er utildækkede, og der-
    for ikke kan skjules for den pågældendes omgivelser, herun-
    der på pågældendes arbejdsplads, og som således kan være
    særligt egnede til at volde vanskeligheder i resocialiserings-
    arbejde.
    Sundheds- og Ældreministeriet er bekendt med 2 domme,
    som er afsluttet med en bøde på 5.000 kr. for overtrædelse
    af tatoveringslovens § 1, stk. 1, og stk. 2, ved 7 gange at ha-
    ve tatoveret en pige, der var under 18 år gammel og 1 gang
    tatoveret hendes finger, og en bøde på 10.000 kr. for at have
    tatoveret to piger, der begge var under 16 år, som er gengi-
    vet i henholdsvis Ugeskrift for Retsvæsen side 1946 i 2012
    og Ugeskrift for Retsvæsen side 2304 i 2005.
    Som nævnt ovenfor indeholder hverken tatoveringsloven
    eller dens forarbejder en nærmere afgrænsning af ”tatove-
    ring”.
    Forbuddet mod at tatovere i hoved omfatter ligeledes kos-
    metisk tatovering, som er en særskilt disciplin inden for ta-
    tovering. Betegnelserne ”kosmetisk tatovering”, ”permanent
    make-up”, ”semi-permanent make-up” og ”mikropigmente-
    10
    ring” er synonyme og anvendes i flæng i markedsførings-
    sammenhæng. Kosmetisk tatovering er en metode inden for
    skønhedspleje, som oftest eller næsten udelukkende foreta-
    ges i ansigtet med det formål at forskønne personens
    udseende og i et omfang erstatte daglig brug af kosmetik i
    form af cremer, eyeliner, øjenskygge, optegning eller farv-
    ning af øjenbryn, optegning af læbelinjer med lipliner og
    farvning af læber med læbestift m.v. Tatovering af simulere-
    de korte hårstrå i hårbunden med henblik på genskabelse af
    naturligt udseende hos skaldede eller tyndhårede er også
    omfattet af begrebet kosmetisk tatovering. Kosmetisk tato-
    vering udføres således som artistisk korrektion, så den nor-
    male struktur, anatomiske afgrænsning eller placering juste-
    res med henblik på forskønnelse eller genskabelse af et na-
    turligt udseende. Blæk til kosmetisk tatovering indeholder
    de samme grundpigmenter som til almindelig permanent ta-
    toveringsblæk men har typisk et antal forskellige pigmenter
    valgt som en kombination af bløde og afdæmpede farver.
    Hensigten med kosmetisk tatovering er oftest, at tatoverin-
    gen skal være længerevarende, således at den er synlig i et
    års tid eller noget længere. Kosmetisk tatovering som faglig
    disciplin udføres af forskellige faggrupper, fortrinsvis kos-
    metologer, kosmetikere, mikropigmentister, make-up artis-
    ter og frisører men også af andre uden tilknytning til nogen
    bestemt branche. Nogle tatovører udfører også kosmetiske
    tatoveringer.
    Der er ingen defineret blækteknologi eller injektionstek-
    nik, der adskiller traditionel tatovering og kosmetisk tatove-
    ring. Begge slags tatovering udføres med samme grundtek-
    nik. Med en vibrerende nål eller med et blad, der perforerer
    huden, indføres tatoveringsfarven i læderhuden (dermis), det
    vil sige i begge tilfælde til en dybde af 0,5-1,00 mm. Over-
    huden (epidermis) i ansigtet har en tykkelse på 0,05 til 0,01
    mm. Læderhuden i øjenlåg og læber har en tykkelse på
    0,08-1 mm. og i panden en tykkelse på 1,0-1,5 mm. Tatove-
    ringsfarve skal efter gennembrud af overhuden ved tatove-
    ringen anbringes i læderhuden for at blive til en semi-
    permanent eller permanent tatovering, idet overhudens cel-
    lelag automatisk udskiftes på blot en måned. Udstyret til
    henholdsvis traditionel tatovering og kosmetisk tatovering er
    udformet forskelligt og tilpasset de forskellige brugergrup-
    per, men teknikkerne er fundamentalt identiske, hvorfor
    kosmetisk tatovering teknisk set er en tatovering og er om-
    fattet af definitionen af tatovering.
    2.6.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
    foreslåede ordning
    På trods af den nyeste udvikling inden for laserbehand-
    ling, der er en faglig anerkendt metode med henblik på fjer-
    nelse af tatoveringer ved fortrydelse, er det i dag fortsat
    sjældent muligt fuldstændigt at fjerne tatovering og geneta-
    blere normal og uskadt hud, og der er risici forbundet med
    en sådan behandling. Nogle tatoveringer er helt upåvirkelige
    af laserbehandling, og mange vil kun kunne bleges. Nogle
    farvevarianter volder særlige problemer og kan mørkne ved
    laserbehandling. Kirurgisk fjernelse kan kun anvendes, hvis
    tatoveringen har et lille areal.
    Selv om tatoveringer i dag er udbredte og i vidt omfang
    accepteret, er der delte holdninger i befolkningen til tatove-
    ring som kropsudsmykning. En dansk undersøgelse fra 2013
    refereret i rapporten Tatovering – helbred, risici og kultur
    udgivet i 2015 af Vidensråd for Forebyggelse viser, at 42 %
    af befolkningen finder, at tatoveringer er grimme og skæm-
    mende. 34 % er indifferente og 24 % finder, at tatoveringer
    er smukke og kunstneriske.
    En dansk opgørelse refereret i ovennævnte rapport viser,
    at 13,6 % af de tatoverede, der indgik i opgørelsen, havde
    fortrudt deres tatovering. En anden dansk opgørelse omtalt i
    rapporten viser, at 16 % ønskede deres tatovering fjernet.
    Baggrunden for fortrydelse kan være, at de tatoverede æn-
    drer holdning til deres kropsudsmykning og ikke længere
    kan identificere sig med tatoveringen, at de oplever, at an-
    dre, ikke reagerer positivt på tatoveringen, eller at de ople-
    ver, at tatoveringen giver dem problemer i forhold til job og
    karriere.
    Sundheds- og Ældreministeriet ønsker med dette lovfor-
    slag at videreføre forbuddet mod at tatovere personer under
    18 år. Sundheds- og Ældreministeriet finder det således fort-
    sat særdeles vigtigt at beskytte mindreårige mod at træffe en
    irreversibel beslutning på et tidspunkt, hvor de – på grund af
    manglende modenhed – kan have svært ved at overskue
    konsekvenserne heraf.
    Det foreslås derudover, at forbuddet mod at tatovere per-
    soner i hoved, på hals og på hænder videreføres i den fore-
    slåede lov. Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurde-
    ring, at tatovering i hovedet, på halsen og hænder, der ikke
    kan dækkes med typisk anvendt beklædning, også i dag kan
    medføre stigmatisering af den tatoverede. Dette kan udgøre
    en barriere for den tatoverede i forhold til beskæftigelse og
    sociale relationer afhængig af social kontekst med sociale og
    menneskelige konsekvenser til følge.
    Forbuddet mod at tatovere i hovedet omfatter som ud-
    gangspunkt ligeledes kosmetisk tatovering, som teknisk set
    også er tatovering. Det er imidlertid Sundheds- og Ældremi-
    nisteriets opfattelse, at visse kosmetiske tatoveringer i hove-
    det er så alment anerkendte og accepterede, at de under vis-
    se betingelser bør være lovlige at udføre. Dette gælder kos-
    metisk tatovering af øjenbryn, hårbund, øvre og nedre øjen-
    låg og læber. Det foreslås af denne grund, at sundhedsmini-
    steren kan fastsætte regler om forbuddet mod at tatovere i
    ansigt, ikke skal gælde personer, som udfører kosmetisk ta-
    tovering af øjenbryn, hårbund, øvre og nedre øjenlåg og læ-
    ber, og som har gennemført en uddannelse med praktisk og
    teoretisk indhold i kosmetisk tatovering, der er fastsat af en
    brancheforening.
    Der vil som led i udmøntningen af denne bemyndigelse
    bl.a. kunne fastsættes krav til brancheforeningen og uddan-
    nelsens nærmere indhold. Der henvises til bemærkningerne
    til den foreslåede § 10, stk. 3.
    Det foreslås, at konsekvenserne for overtrædelse af for-
    buddene skal være afregistrering eller bøde, medmindre hø-
    jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Det er
    Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at en fængsels-
    11
    straf – ikke efter nutidige standarder – vil være proportionalt
    med lovovertrædelsens karakter.
    Sundheds- og Ældreministeriet er bekendt med 2 domme,
    som er afsluttet med en bøde på 5.000 kr. for overtrædelse
    af tatoveringslovens § 1, stk. 1, og stk. 2, ved 7 gange at ha-
    ve tatoveret en pige, der var under 18 år gammel og 1 gang
    tatoveret hendes finger, og en bøde på 10.000 kr. for at have
    tatoveret to piger, der begge var under 16 år, som er gengi-
    vet i henholdsvis Ugeskrift for Retsvæsen side 1946 i 2012
    og Ugeskrift for Retsvæsen side 2304 i 2005.
    Generelt bør det i forbindelse med udmålingen af bøde-
    straf efter den foreslåede lov tilsigtes, at bøden får en sådan
    størrelse, at den virker præventiv.
    Fastsættelsen af bødestørrelsen vil fortsat bero på domsto-
    lenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
    omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kun-
    ne fraviges i op- og nedgående retning, hvis der i den kon-
    krete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn-
    digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fast-
    sættelse i straffelovens kapitel 10.
    2.7. Tilsyn
    2.7.1. Gældende ret
    Der føres i dag ikke tilsyn med tatoveringssteder.
    Kemikalieinspektionen i Miljøstyrelsen fører tilsyn med
    overholdelsen af reglerne i kemikalielovgivningen, herudo-
    ver også de bestemmelser, der følger af produktsikkerheds-
    loven vedrørende sikkerheden af kemikalier i forbrugerpro-
    dukter.
    2.7.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
    foreslåede ordning
    Som tidligere anført har loven om en frivillig registre-
    ringsordning ingen praktisk betydning.
    Det foreslås derfor, at der i tilknytning til den foreslåede
    registreringsordning for tatovørsteder indføres en tilsynsord-
    ning, hvorefter Sikkerhedsstyrelsen skal føre tilsyn med ta-
    toveringssteder.
    Det foreslås, at Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med tato-
    veringssteder.
    I lyset af de sundhedsmæssige risici samt et ureguleret
    marked er det hensigten, at Sikkerhedsstyrelsen i perioden 1.
    juli 2018 til 31. december 2019 skal gennemføre et tilsyns-
    besøg på alle registrerede tatoveringssteder. I perioden fra 1.
    januar 2020 til 31. december 2022 er det hensigten, at alle
    registrerede steder modtager et tilsynsbesøg hvert andet år.
    Efter den forslåede 3-årige implementeringsperiode vil
    Sikkerhedsstyrelsen overgå til en risikobaseret tilsynsmodel.
    Sikkerhedsstyrelsens risikobaserede tilsyn vil blive tilrette-
    lagt med udgangspunkt i styrelsens datadrevne risikomodel,
    der allerede i dag benyttes til styrelsens kontrol på andre
    produkt- og forretningsområder.
    Den datadrevne risikomodel vil således danne grundlag
    for prioritering af styrelsens fremtidige tilsynsaktiviteter. I
    den datadrevne risikomodel vil indgå data fra forskellige kil-
    der, der organiseres på en måde, der giver mulighed for at
    danne rapporter og analyse til brug for prioriteringen. Mo-
    dellen vil desuden bestå af softwareløsninger, der kan an-
    vendes i forbindelse med analyse, rapportering og til statis-
    tiske formål.
    Ved at benytte denne risikomodel med henblik på at tilret-
    telægge tilsynet med tatoveringssteder sikres det, at ressour-
    cerne anvendes der, hvor regelefterlevelsen er lav, eller hvor
    risikoen ved manglende regelefterlevelse er størst. Det bety-
    der også, at de tatoveringssteder, der har høj regelefterlevel-
    se, belastes mindst muligt af tilsynsbesøg. Der vil være flere
    parametre, der er afgørende for, hvor ofte et tatoveringssted
    vil modtage tilsynsbesøg, f.eks. resultatet af Sikkerhedssty-
    relsens seneste tilsynsbesøg og eventuelle anmeldelser eller
    henvendelser, som Sikkerhedsstyrelsen har modtaget.
    På den baggrund foreslås det, at Sikkerhedsstyrelsen får
    hjemmel til at foretage registersamkøring af oplysninger i
    tilsynsøjemed. Der vil være tale om oplysninger fra det tato-
    veringsstedsregister, som Sikkerhedsstyrelsen vil skulle op-
    rette, og offentligt tilgængelige oplysninger, der er indhentet
    hos andre offentlige myndigheder, bl.a. i form af oplysnin-
    ger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og oplys-
    ninger fra Arbejdstilsynets smileyordning.
    Det foreslås endvidere, at Sikkerhedsstyrelsen i tilfælde,
    hvor det vil være af væsentlig betydning for tilsynet, får ad-
    gang til at indhente ikke-offentligt tilgængelige oplysninger
    fra andre myndigheder med henblik på registersamkøring.
    Det kan f.eks. være i en situation, hvor Sikkerhedsstyrelsen
    er bekendt med overtrædelser, personskader eller borgerhen-
    vendelser.
    Sikkerhedsstyrelsen vil ikke have brug for at kende identi-
    teten på personer, der eventuelt måtte have fået gener eller
    komplikationer efter tatovering, men vil alene have brug for
    oplysninger om hvilket tatoveringssted, det drejer sig om.
    Der vil derfor ikke være tale om oplysninger, der identifice-
    rer eller gør det muligt at identificere enkeltpersoner. Her-
    med vil Sikkerhedsstyrelsen ikke få adgang til oplysninger
    om enkeltpersoners navn, cpr.nr., helbredsmæssige forhold,
    behandling m.v.
    Herudover skal det bemærkes, at samkøring af oplysnin-
    ger i Sikkerhedsstyrelsens datadrevne risikomodel vil ske
    under hensyntagen til reglerne i persondatalovgivningen om
    registersamkøring og sammenstilling i kontroløjemed, her-
    under reglerne om sikkerhedsforanstaltninger og logning i
    bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforan-
    staltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behand-
    les af den offentlige forvaltning. Samkøring af oplysninger
    vil endvidere ske under hensyntagen til reglerne i personda-
    taloven om anmeldelse til og udtalelse fra Datatilsynet samt
    forudgående information til de berørte, jf. persondatalovens
    § 5, stk. 1, §§ 41-44 og § 45, stk. 1, nr. 4.
    Det er endvidere vurderingen, at den foreslåede bestem-
    melse om samkøring af oplysninger vil være i overensstem-
    melse med databeskyttelsesforordningen, som får virkning
    12
    fra den 25. maj 2018. Det gælder forordningens artikel 5, ar-
    tikel 6, stk. 1, litra c og e, og artikel 6, stk. 4.
    Tilsynsbesøg vil som udgangspunkt skulle varsles, inden
    besøget foretages som foreskrevet i § 5, stk. 1, i lov nr. 442
    af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anven-
    delse af tvangsindgreb og oplysningspligter med senere æn-
    dringer (retssikkerhedsloven). Kravet om varsling kan ifølge
    lovens § 5, stk. 4, fraviges, hvis øjemedet med indgrebets
    gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående kendskab
    til underretning skulle gives. Reglerne i retssikkerhedsloven
    vil således finde anvendelse.
    Det er vurderingen, at øjemedet normalt ikke forspildes
    ved at varsle eller anmelde tilsynsbesøg. Hensynet til tatove-
    ringsstedets arbejde tilsiger også, at tilsyn skal varsles, idet
    tatovering af en kunde kan vare i flere timer, hvorfor uvars-
    let tilsyn vil betyde, at en udøver af tatovering ved et tilsyns-
    besøg må afbryde tatovering af kunden. Tatoveringssteder
    har desuden åbent på forskellige tider af døgnet og ikke nød-
    vendigvis inden for normale forretningsåbningstider, hvilket
    kan medføre, at tilsynsmyndigheden ofte kan komme forgæ-
    ves på tilsynsbesøg.
    Det er vurderingen, at man ved at varsle tilsynsbesøg får
    en mere åben og konstruktiv dialog med tatoveringssteder-
    ne, der modtager tilsynsbesøg. Det foreslås derfor, at der
    sædvanligvis foretages varslede tilsynsbesøg. Uvarslede til-
    synsbesøg vil kunne komme på tale, f.eks. i situationer, hvor
    Sikkerhedsstyrelsen finder, at der foreligger risiko for tato-
    veringssikkerheden. Et opfølgende tilsynsbesøg med henblik
    på at kontrollere, om et påbud er efterkommet, vil typisk
    være et uvarslet tilsynsbesøg, da der i disse situationer vil
    være risiko for tatoveringssikkerheden. Sikkerhedsstyrelsen
    kan vælge at foretage varslede eller uvarslede tilsynsbesøg
    på baggrund af bekymringshenvendelser, oplysninger fra
    medierne m.v. vedrørende risiko for tatoveringssikkerheden.
    Når Sikkerhedsstyrelsen har gennemført et tilsynsbesøg
    hos et tatoveringssted, fremsender Sikkerhedsstyrelsen et
    brev til tatoveringsstedet med en opsummering af besøget
    og en orientering om sagens eventuelle videre forløb.
    Sikkerhedsstyrelsens tilsyn kan også gennemføres ved
    indhentning af oplysninger hos tatoveringsstedet. Dette kan
    eksempelvis være kopi af informationsmateriale eller doku-
    mentation for procedurer på tatoveringsstedet.
    Det forudsættes, at Sikkerhedsstyrelsen i de tilfælde, hvor
    der udstedes et påbud efter forslagets § 14, stk. 1, foretager
    et opfølgende tilsynsbesøg med henblik på at kontrollere,
    om påbuddet er efterkommet. Et opfølgende tilsynsbesøg vil
    altid udløse et gebyr.
    Det foreslås, at Sikkerhedsstyrelsen får hjemmel til at på-
    lægge tatoveringssteder at meddele styrelsen alle oplysnin-
    ger, der er nødvendige for styrelsens tilsyn. Det foreslås des-
    uden, at sådanne tilsynsbesøg skal kunne aflægges, uden at
    der foreligger en retskendelse mod, at Sikkerhedsstyrelsens
    repræsentanter legitimerer sig på behørig vis.
    Såfremt Sikkerhedsstyrelsen bliver opmærksom på, at et
    tatoveringssted har undladt at registrere sig, jf. lovforslagets
    § 4, stk. 1, vil Sikkerhedsstyrelsen kunne politianmelde tato-
    veringsstedet med henblik på, at man kan blive straffet efter
    den foreslåede § 17. Det samme gælder, hvis Sikkerhedssty-
    relsen bliver opmærksom på, at et tatoveringssted overtræ-
    der forbuddene i den foreslåede § 9, undlader at opfylde op-
    lysningspligten efter § 11, stk. 2, eller undlader at opfylde et
    påbud efter lovforslagets § 14, stk. 1.
    Hvis et registreret tatoveringssted ikke overholder kravene
    i forslagets §§ 7-9 eller i regler udstedt i medfør heraf, vil
    Sikkerhedsstyrelsen, når overtrædelsen kan udgøre en risiko
    for forbrugere, der lader sig tatovere på stedet, som ud-
    gangspunkt udstede et påbud om at træffe foranstaltninger
    med henblik på at efterleve kravene. Efterkommes påbuddet
    ikke, vil Sikkerhedsstyrelsen således kunne politianmelde
    tatoveringsstedet. Afhængig af alvorligheden af overtrædel-
    sen vil Sikkerhedsstyrelsen også i overensstemmelse med
    det almindelige proportionalitetsprincip kunne afregistrere
    tatoveringsstedet.
    Det forudsættes generelt, at tilsynet udføres i overens-
    stemmelse med lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed
    ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplys-
    ningspligter med senere ændringer (retssikkerhedsloven).
    2.8. Afskæring af klageadgang
    2.8.1. Gældende ret
    Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 7, i lov nr. 427 af 1. maj
    2013 om en frivillig, brancheadministreret registreringsord-
    ning for tatovører, at det bl.a. vil være en forudsætning for,
    at brancheforeninger efter ansøgning kan godkendes af Sty-
    relsen for Patientsikkerhed til at registrere tatovører, at for-
    eningen opretter et klageorgan, hvor mere end halvdelen af
    klageorganets medlemmer skal være forbrugerrepræsentan-
    ter.
    Klageorganet skal kunne behandle klager fra tatovører
    over foreningens beslutninger om ikke at tildele titlen regi-
    streret tatovør samt fratagelse af tilladelse til at anvende tit-
    len registreret tatovør.
    Sundhedsstyrelsen (nu Styrelsen for Patientsikkerhed) har
    i §§ 12-18 i bekendtgørelse nr. 27 af 14. januar 2014 fastsat
    de nærmere krav til klageorganet, herunder til udpegning af
    medlemmer.
    Da ingen brancheforeninger har ansøgt Styrelsen for Pa-
    tientsikkerhed om godkendelse til at registrere tatovører, har
    klageordningen ingen praktisk anvendelse.
    2.8.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
    foreslåede ordning
    Det vurderes, at de afgørelser, som Sikkerhedsstyrelsen
    vil skulle træffe i henhold til lovforslagets bestemmelser, og
    efter regler, der foreslås fastsat i medfør af den kommende
    lov, vil være af teknisk karakter og forudsætte sundhedsfag-
    lig eller miljøfaglig bistand. Styrelsen for Patientsikkerhed
    og Miljøstyrelsen vil efter behov yde denne sundhedsfaglige
    eller miljøfaglige bistand til Sikkerhedsstyrelsens fastsættel-
    se af reaktionsniveauer. Der kan f.eks. være afgørelser om,
    at et tatoveringssted skal revidere sit informationsmateriale
    13
    eller indrette tatoveringsstedet på en måde, så der er adgang
    til håndhygiejnefaciliteter. At træffe disse afgørelser vil for-
    udsætte betydelig teknisk eller infektionshygiejnisk indsigt
    på området, som det ikke kan forventes, at Erhvervsministe-
    riets departement er i besiddelse af.
    Det er således vurderingen, at Erhvervsministeriet, der er
    rekursmyndighed for afgørelser truffet af Sikkerhedsstyrel-
    sen, ikke vil være i besiddelse af den nødvendige tekniske
    og faglige indsigt for at kunne foretage en realitetsbehand-
    ling af eventuelle klager over Sikkerhedsstyrelsens afgørel-
    ser.
    Det foreslås derfor, at afgørelser truffet af Sikkerhedssty-
    relsen efter den foreslåede lov eller regler udstedt i medfør
    heraf ikke skal kunne indbringes for anden administrativ
    myndighed. Dette gælder alene afgørelsernes materielle ind-
    hold. Med bestemmelsen afskæres ikke klageadgangen til
    Erhvervsministeriets departement over Sikkerhedsstyrelsens
    sagsbehandling, ligesom bestemmelsen ikke afskærer den
    almindelige adgang til at få afgørelser prøvet ved domstole-
    ne.
    2.9. Gebyrer
    2.9.1. Gældende ret
    Omkostningerne til Styrelsen for Patientsikkerheds admi-
    nistration af den gældende frivillige, brancheadministrerede
    registreringsordning pålægges de brancheforeninger, som
    bliver godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed til at kun-
    ne registrere tatovører i form af gebyrer.
    Der er ikke efter gældende ret mulighed for at opkræve
    gebyrer fra de enkelte tatovører.
    2.9.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
    foreslåede ordning
    Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at de
    myndighedsopgaver, der skal varetages i henhold til lovfor-
    slaget, skal finansieres af branchen via gebyrer.
    Det foreslås derfor, at Sikkerhedsstyrelsen får hjemmel til
    årligt at opkræve gebyrer hos dem, der har registreret ét eller
    flere tatoveringssteder. Gebyret skal finansiere Sikkerheds-
    styrelsens udgifter til etablering og drift af den foreslåede
    registreringsordning og styrelsens tilsyn.
    Det er estimeret, at 600 tatoveringssteder vil lade sig regi-
    strere.
    Under forudsætning af, at 600 tatoveringssteder lader sig
    registrere, forventes det, at det årlige registreringsgebyr vil
    udgøre 5.776 kr. pr. registreret tatoveringssted de første 6 år.
    De efterfølgende år forventes gebyret at udgøre 3.535 kr. pr.
    registreret tatoveringssted. Gebyret for opfølgende tilsyns-
    besøg forventes at udgøre 5.175 kr.
    2.10. Straffebestemmelser
    2.10.1. Gældende ret
    Det er efter § 5 i lov nr. 427 af 1. maj 2013 om en frivillig,
    brancheadministreret registreringsordning for tatovører
    strafbart uberettiget at betegne sig registreret tatovør. Over-
    trædelsen straffes med bøde.
    Det er efter § 1, stk. 1, og stk. 2, i lov nr. 194 af 8. juni
    1966 om tatovering muligt at straffe den, der tatoverer en
    person under 18 år og den, der tatoverer en person i hoved,
    på hals eller på hænder.
    Sundheds- og Ældreministeriet er bekendt med 2 domme,
    som er afsluttet med en bøde på 5.000 kr. for overtrædelse
    af tatoveringslovens § 1, stk. 1, og stk. 2, ved 7 gange at ha-
    ve tatoveret en pige, der var under 18 år gammel og 1 gang
    tatoveret hendes finger, og en bøde på 10.000 kr. for over-
    trædelse af tatoveringslovens § 1, stk. 1, ved at have tatove-
    ret to piger, der begge var under 16 år, som er gengivet i
    henholdsvis Ugeskrift for Retsvæsen side 1946 i 2012 og
    Ugeskrift for Retsvæsen side 2304 i 2005.
    2.10.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
    foreslåede ordning
    Henset til de mulige sundhedsmæssige risici forbundet
    med tatovering, samt de øvrige potentielle menneskelige og
    sociale konsekvenser, der kan være forbundet med tatove-
    ring af visse legemsdele eller ved at få en tatovering i en ung
    alder, finder Sundheds- og Ældreministeriet at overtrædelser
    af de i § 17, stk. 1, anførte bestemmelser, bør kunne straffes
    med bøde.
    Sundheds- og Ældreministeriet foreslår, at bødeniveauet
    skærpes, ved overtrædelse af de foreslåede forbud mod at ta-
    tovere personer under 18 år og mod at tatovere personer i
    hoved, på hals og på hænder i forhold til nuværende rets-
    praksis for overtrædelse af tatoveringsloven, og at bødeud-
    målingen bør tage sit udgangspunkt i denne lovs principper.
    Det vurderes på den baggrund, at straffen for førstegangs-
    overtrædelse af forbuddet mod at tatovere personer under 18
    år ikke bør være lavere end en bøde på 10.000 kr. grundet
    overtrædelsens alvorlighed.
    Det er ligeledes Sundheds- og Ældreministeriets opfattel-
    se, at bødeniveauet for manglende registrering ved Sikker-
    hedsstyrelsen bør være højere end gebyret for registrering,
    således at der ikke kan opnås økonomisk gevinst ved at und-
    lade at registrere. Det vurderes på den baggrund, at straffen
    for førstegangsovertrædelse for manglende registrering ved
    Sikkerhedsstyrelsen ikke bør være lavere end en bøde på
    10.000 kr.
    Fastsættelsen af bødestørrelsen vil fortsat bero på domsto-
    lenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
    omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kun-
    ne fraviges i op- og nedgående retning, hvis der i den kon-
    krete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn-
    digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fast-
    sættelse i straffelovens kapitel 10. Formildende omstændig-
    heder kan være, hvis den tatoverede under 18 år har fremvist
    falsk ID. Skærpende omstændigheder kan være, hvis den ta-
    toverede er 16 år eller yngre, eller hvis den udførte tatove-
    ring er omfattende i størrelse eller oven i købet er udført i
    hoved, på hals eller på hænder.
    14
    Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.2 og bemærkningerne til
    lovforslagets kapitel 7.
    2.11. Overgang, ophævelse og ikrafttræden
    Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2018, da
    lovforslaget medfører direkte konsekvenser for erhvervsli-
    vet. Det vil samtidig give Sikkerhedsstyrelsen tid til at ind-
    rette sig på at skulle modtage registreringer af tatoverings-
    steder og foretage tilsynsbesøg.
    Det foreslås samtidig at ophæve lov nr. 194 af 8. juni
    1966 om tatovering, der videreføres i det foreslåede kapitel
    3. Endvidere foreslås det at ophæve lov nr. 427 af 1. maj
    2013 om en frivillig, brancheadministreret registreringsord-
    ning for tatovører, idet loven i dag er uden praktisk betyd-
    ning.
    Da den foreslåede registreringsordning vil indebære be-
    grænsninger i den fri erhvervsudøvelse, foreslås det
    samtidig at indføre en overgangsordning for tatoveringsste-
    der, hvor der udføres tatoveringer i erhvervsmæssigt øjemed
    på datoen for lovens ikrafttræden. Det vurderes, at over-
    gangsordningen bør udformes således, at allerede etablerede
    tatoveringssteder senest halvandet år efter lovens ikrafttræ-
    den skal lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen. Det vil
    sige senest den 1. januar 2020.
    3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
    offentlige
    Lovforslaget medfører en række nye opgaver for Sikker-
    hedsstyrelsen.
    Den foreslåede registreringsordning for tatoveringssteder
    indebærer, at Sikkerhedsstyrelsen skal etablere og drive et
    system til håndtering af registreringer af tatoveringssteder,
    herunder oplysninger som skal modtages sammen med regi-
    streringen.
    Sikkerhedsstyrelsen vil desuden skulle offentliggøre og
    vedligeholde et register over registrerede tatoveringssteder,
    og styrelsen vil skulle gennemføre informationsaktiviteter
    rettet mod branchen og forbrugere.
    Endvidere vil Sikkerhedsstyrelsen skulle etablere og drive
    en tilsynsordning med henblik på at føre tilsyn med tatove-
    ringssteder, der er omfattet af den foreslåede registrerings-
    ordning for tatoveringssteder.
    Da der er tale om nye opgaver af ganske omfattende ka-
    rakter, vil opgaverne ikke kunne afholdes inden for Sikker-
    hedsstyrelsens eksisterende ramme. Det foreslås derfor, at
    Sikkerhedsstyrelsens udgifter til varetagelse af disse nye op-
    gaver finansieres via gebyrer, der opkræves hos tatoverings-
    stederne.
    Sikkerhedsstyrelsens samlede udgifter til varetagelse af
    disse nye opgaver er opgjort til 2,7 mio. kr. i gennemsnit
    over de første 6 driftsår og efterfølgende 2,2 mio. kr. årligt.
    Med opkrævningen af disse gebyrer hos tatoveringsstederne
    vil Sikkerhedsstyrelsens merudgifter til varetagelse af de
    nævnte opgaver være fuldt omkostningsdækket.
    Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske eller admini-
    strative konsekvenser for kommunerne eller regionerne.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
    erhvervslivet m.v.
    Det foreslås, at Sikkerhedsstyrelsens merudgifter til vare-
    tagelse af de nye opgaver, som styrelsen vil skulle varetage
    efter lovforslaget, finansieres af gebyrer, der pålægges er-
    hvervslivet.
    Det er estimeret, at 600 tatoveringssteder vil lade sig regi-
    strere.
    Under forudsætning af at 600 tatoveringssteder lader sig
    registrere, samt at Sikkerhedsstyrelsens samlede udgifter til
    varetagelse af disse nye opgaver udgør 2,7 mio. kr. i gen-
    nemsnit over de første 6 driftsår og efterfølgende 2,2 mio.
    kr. årligt, forventes det, at der vil blive opkrævet et årligt re-
    gistreringsgebyr på 5.776 kr. pr. registreret tatoveringssted
    de første 6 år. De efterfølgende år forventes der at blive op-
    krævet et årligt gebyr på 3.535 kr. pr. registreret tatoverings-
    sted. Gebyret for opfølgende tilsynsbesøg forventes at udgø-
    re 5.175 kr.
    Med den foreslåede ordning vil der blive stillet krav til lo-
    kaleindretning, da tatovering altid indebærer en risiko for in-
    fektioner eller andre komplikationer. De risici, der er for in-
    fektiøse komplikationer forårsaget af bakterier og andre mi-
    kroorganismer og smitte med blodbårne vira, kan mindskes
    ved iagttagelse af hygiejniske forholdsregler. Tatoverings-
    steder, der ikke på forhånd opfylder sådanne krav til loka-
    leindretning, vil få merudgifter hertil. De samlede omkost-
    ninger vurderes dog at være begrænsede.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har administrative konsekvenser for borger-
    ne, idet den administrative klageadgang over Sikkerhedssty-
    relsens afgørelser afskæres.
    Lovforslaget har endvidere administrative konsekvenser
    for borgerne, idet der fastsættes regler om Sikkerhedsstyrel-
    sens adgang til borgerens hjem uden retskendelse.
    6. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    7. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Udkast til lovforslag har været sendt i høring i perioden
    den 9. oktober 2017 til den 6. november 2017 hos:
    Bispebjerg Hospital – Tatoveringsklinikken, Dansk Er-
    hverv, Dansk Industri, Dansk Kosmetolog Forening, Dansk
    Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Standard, Dansk Tato-
    vør Laug, Danske Patienter, Danske Regioner, De Professio-
    nelle Uafhængige Tatovører, Forbrugerrådet Tænk, Frisør-
    og Kosmetikerfagets Fællesudvalg i Danmark, KL, Patie-
    ntforeningen, Patientforeningen Danmark, Patientforenin-
    15
    gernes Samvirke, Professionelle Danske Tatovører, Region
    Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Re-
    gion Sjælland og Region Syddanmark.
    9. Sammenfattende skema
    Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
    Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for det
    offentlige
    Ingen Ingen.
    Administrative konsekvenser for det
    offentlige
    Ingen Ingen.
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet mv.
    Ingen Tatoveringssteder skal betale et årligt
    gebyr til Sikkerhedsstyrelsen til vareta-
    gelse af de nye opgaver, som styrelsen
    vil skulle varetage efter lovforslaget.
    Gebyret forventes at skulle udgøre
    5.776 kr. årligt pr. registreret tatove-
    ringssted de første 6 år. De efterfølgen-
    de år forventes der at blive opkrævet et
    årligt gebyr på 3.535 kr. pr. registreret
    tatoveringssted.
    Tatoveringssteder skal derudover betale
    et gebyr for opfølgende tilsynsbesøg på
    forventeligt 5.175 kr.
    Med den foreslåede ordning vil der bli-
    ve stillet krav til lokaleindretning. Tato-
    veringssteder, der ikke på forhånd op-
    fylder disse krav, vil få merudgifter her-
    til. De samlede omkostninger vurderes
    dog at være begrænsede.
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet mv.
    Ingen Tatoveringssteder skal lade sig registre-
    re hos Sikkerhedsstyrelsen. Derudover
    skal tatoveringssteder udlevere skriftlig
    information til forbrugere, inden tatove-
    ring udføres samt opbevare navn og
    adresse på det seneste afsætningsled for
    de tatoveringsfarver, der anvendes til ta-
    tovering på tatoveringsstedet. Oplysnin-
    gerne om tatoveringsfarverne skal opbe-
    vares i 5 år. Tatoveringssteder skal udle-
    vere oplysningerne om tatoveringsfar-
    verne for den enkelte tatovering efter
    anmodning fra forbrugeren.
    Administrative konsekvenser for bor-
    gerne
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
    16
    Overimplementering af EU-retlige
    minimumsforpligtelser (sæt X)
    JA NEJ
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Det fremgår af bestemmelsen, at lovforslaget har til for-
    mål at etablere en obligatorisk registrerings- og tilsynsord-
    ning for tatoveringssteder med henblik på at mindske de
    mulige sundhedsmæssige risici for forbrugerne i forbindelse
    med tatovering.
    En sådan registrerings- og tilsynsordning medfører, at for-
    brugerne får adgang til tatoveringssteder, der opfylder et mi-
    nimum af krav til hygiejne, dokumentation for tatoverings-
    farver og forbrugerinformation.
    Til § 2
    Tatoveringserhvervet er i dag reguleret i lov nr. 427 af 1.
    maj 2013 om en frivillig, brancheadministreret registrerings-
    ordning for tatovører, som trådte i kraft den 1. januar 2014,
    og hvis formål er at etablere en frivillig, brancheadministre-
    ret registreringsordning for tatovører med henblik på at op-
    lyse og beskytte forbrugerne mod risici i forbindelse med ta-
    tovering.
    Det fremgår af den foreslåede § 2, stk. 1, 1. pkt., at den
    foreslåede lov gælder for tatoveringssteder. Den foreslåede
    afgrænsning af lovens anvendelsesområde, undtagen for så
    vidt angår kapitel 3, indebærer, at alle steder, hvor der udø-
    ves tatovering i erhvervsmæssigt øjemed er omfattede.
    I det foreslåede 2. pkt. foreslås det imidlertid, at lovens
    kapitel 3 også gælder for enhver, der udfører tatovering uan-
    set om dette sker i erhvervsmæssigt øjemed.
    Bestemmelsen betyder, at reglerne i lovens kapitel 3 om
    forbuddet mod at tatovere personer under 18 år og mod at
    tatovere personer på visse legemsdele både finder anvendel-
    se på personer, som udfører tatovering i erhvervsmæssigt
    øjemed såvel som personer, der ikke udfører tatovering i er-
    hvervsmæssigt øjemed.
    Det bemærkes, at den foreslåede afgrænsning af lovens
    anvendelsesområde for så vidt angår kapitel 3 om forbud
    mod at tatovere personer under 18 år og mod at tatovere per-
    soner på visse legemsdele, gælder for enhver, der udøver ta-
    tovering, uanset sted, og uanset om dette sker i erhvervs-
    mæssigt øjemed eller ej.
    Endelig fremgår det af den foreslåede § 2, stk. 2, at loven
    ikke gælder for tatovering, der udføres som led i behandling,
    jf. sundhedslovens § 5. Dette gælder, uanset hvor tatovering
    som led i behandling finder sted. Ved behandling forstås ef-
    ter sundhedslovens § 5, bl.a. undersøgelse, diagnosticering
    og sygdomsbehandling samt forebyggelse og sundhedsfrem-
    me i forhold til den enkelte patient.
    Til § 3
    Det foreslås at indsætte definitioner på en række centrale
    begreber, der anvendes i den foreslåede lov.
    Ved tatoveringssted forstås ifølge lovforslagets § 3, nr. 1,
    et sted, hvor der udføres tatovering i erhvervsmæssigt øje-
    med. Med den foreslåede definition omfatter begrebet tato-
    veringssted alle steder, hvor der udføres tatovering i er-
    hvervsmæssigt øjemed. Det omfatter herunder f.eks. tradi-
    tionelle tatoveringsforretninger, hvor der udføres tatovering.
    Stederne kan være faste lokaliteter eller steder, hvor der lej-
    lighedsvis udføres tatovering, f.eks. ved tatoveringsevents
    eller på messer. Et tatoveringssted kan også være i hjemmet,
    såfremt tatovering dér udøves i erhvervsmæssigt øjemed.
    Selvom tatoveringen foregår i tatovørens eller kundens eget
    hjem, vil der således være tale om et tatoveringssted i lovens
    forstand, hvis tatovering sker i erhvervsmæssigt øjemed,
    bl.a. hvis der opkræves betaling eller anden modydelse for
    tatoveringen.
    Ved tatovering forstås ifølge lovforslagets § 3, nr. 2, både
    en metode og et resultat af anvendelsen af metoden i form af
    farveændring af hud eller slimhinde. Ved tatovering indføres
    der pigment i hud eller slimhinde. Pigment frembringer en
    farveændring af huden/slimhinden. Det er pigmentkornene,
    der udgør den fysiske tatovering i huden/slimhinden. Tato-
    vering defineres i § 3, nr. 2, således som en metode, hvorved
    tatoveringsfarve med et eller flere pigmenter (langtidshold-
    bart farvestof) med nål eller lignende udstyr indføres i en
    persons læderhud eller i slimhinde med henblik på
    permanent eller langvarig farvning af hud eller slimhinde
    med det formål at dekorere, forskønne, korrigere, rekonstru-
    ere eller bibringe det tatovererede område en bestandig mar-
    kering. Den ved metoden frembragte farveændring af hud
    eller slimhinde benævnes tatovering. Kosmetisk tatovering
    er omfattet af begrebet tatovering.
    Til § 4
    Der gælder i dag ingen pligt for tatoveringssteder til at la-
    de sig registrere for, at der på stedet må udøves tatovering i
    erhvervsmæssigt øjemed.
    Det foreslås med lovforslagets § 4 at indføre en registre-
    ringsordning for tatoveringssteder.
    Det fremgår af den foreslåede § 4, stk. 1, 1. pkt., at ejeren
    af et tatoveringssted skal registrere tatoveringsstedet hos
    Sikkerhedsstyrelsen. Det indebærer, at tatoveringssteder
    skal lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen, inden de på-
    begynder deres virksomhed, for at de lovligt kan udføre ta-
    tovering i erhvervsmæssigt øjemed
    17
    Af 2. pkt. fremgår det at, der ved registrering skal oplyses
    om navn, adresse, telefonnummer, eventuel hjemmesidea-
    dresse, antal medarbejdere og eventuelt cvr-nummer på tato-
    veringsstedet.
    Endelig fremgår det af 3. pkt., at ejeren af tatoveringsste-
    det har pligt til at opdatere oplysninger inden for rimelig tid.
    Det betyder, at hvis der sker ændringer i forhold til de regi-
    strerede oplysninger, har ejeren af tatoveringsstedet, pligt til
    at opdatere de registrerede inden for maksimalt 14 dage. Det
    kan f.eks. være oplysninger om antallet af personer, der udø-
    ver tatovering på stedet, eller det skriftlige informationsma-
    teriale, der udleveres til forbrugere.
    Det fremgår af den foreslåede § 4, stk. 2, at det ikke er til-
    ladt at udføre erhvervsmæssig tatovering på et tatoverings-
    sted, der ikke er registreret hos Sikkerhedsstyrelsen. Det føl-
    ger heraf, at det vil være forbudt at tatovere i erhvervsmæs-
    sigt øjemed, hvis ikke det sker på et registreret tatoverings-
    sted.
    Der vil ikke gælde nogen begrænsning i antallet af tatovø-
    rer, der kan udføre tatoveringer på det registrerede tatove-
    ringssted. Det vil desuden være ejeren (en fysisk eller jurid-
    isk person), af tatoveringsstedet, der er ansvarlig for, at ste-
    det er registreret hos Sikkerhedsstyrelsen, og at tatovering
    på stedet sker i henhold til de regler, der vil blive fastsat i
    henhold til lovforslaget. Det vil således være ejeren, der
    med lovforslaget er overordnet ansvarlig for, at den enkelte
    udøver af tatovering på tatoveringsstedet opfylder disse reg-
    ler, når vedkommende tatoverer en kunde, og som er ansvar-
    lig for at tage de nødvendige forholdsregler, hvis dette ikke
    sker.
    Det foreslås, at ejere af tatoveringssteder selv skal lade ta-
    toveringsstedet registrere digitalt. De skal endvidere selv fo-
    retage ændringer i oplysninger om registreringen, f.eks. af-
    registrering ved tatoveringsstedets ophør med tatoverings-
    virksomhed. Hvis et registreret tatoveringssted flytter til en
    ny adresse, er der tale om et nyt tatoveringssted, der skal re-
    gistreres. Det skyldes, at en flytning kan nødvendiggøre et
    nyt tilsynsbesøg med henblik på at føre tilsyn med, om ind-
    retning m.v. i de nye lokaler lever op til kravene.
    Med den foreslåede § 4, stk. 3, opretter Sikkerhedsstyrel-
    sen et tatoveringsstedsregister. Registeret skal indeholde op-
    lysninger om tatoveringssteder, der udfører tatoveringsste-
    der i erhvervsmæssigt øjemed, som har ladet sig registrere
    på styrelsens hjemmeside. Med registeret etableres et grund-
    lag for en tilsynsordning med tatoveringssteder.
    Det fremgår af den foreslåede § 4, stk. 4, at Sikkerhedssty-
    relsen offentliggør oplysninger fra tatoveringsstedsregisteret
    om, hvilke tatoveringssteder, der er registrerede efter stk. 1.
    De oplysninger, som skal offentliggøres, er oplysninger, der
    gør det muligt for forbrugerne at identificere registrerede ta-
    toveringssteder, herunder et tatoveringssteds navn, adresse,
    telefonnummer og evt. hjemmesideadresse.
    Til § 5
    Det fremgår af den foreslåede § 5, at erhvervsministeren
    bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om registrering
    efter § 4, stk. 1, herunder regler om nærmere afgrænsning af
    de tatoveringssteder, der skal lade sig registrere.
    Det tilsigtes, at der fastsættes regler, der indebærer, at et
    sted med en fast lokalitet (virksomhedsadresse), hvor der
    udøves erhvervsmæssig tatovering, skal registreres som et
    tatoveringssted. Det forudsættes, at hver faste lokalitet regi-
    streres som ét tatoveringssted, ligesom der opkræves et ge-
    byr for hvert af sådanne steder. Det gælder uanset ejerfor-
    holdene og uanset, om ejeren måtte være bosiddende her i
    landet eller ej. Samme ejer kan således have flere tatove-
    ringssteder, der hver skal registreres, og hvorfra der for
    hvert enkelt sted skal betales et årligt gebyr.
    Tatovering, der finder sted på midlertidige lokaliteter
    (f.eks. tatoveringsevents m.v.), vil typisk foregå som en del
    af den virksomhed, der udføres på et fast tatoveringssted.
    Det forudsættes, at der i så fald ikke skal ske en selvstændig
    registrering af det midlertidige sted. Det forudsættes dog, at
    virksomheder, der udelukkende udfører tatoveringer lejlig-
    hedsvist på ikke-faste lokaliteter, vil skulle registreres med
    en virksomhedsadresse. I forbindelse med udførelsen af til-
    synet vil Sikkerhedsstyrelsen kunne anmode tatoveringsste-
    det oplyse om og i givet fald hvor, tatoveringsstedet udfører
    tatoveringer ud over på den faste lokalitet. Sikkerhedsstyrel-
    sen vil dermed i praksis have mulighed for eventuelt at fore-
    tage et tilsynsbesøg ved en tatoveringsevent eller på en mes-
    se.
    Til § 6
    Med lovforslagets § 6, stk. 1, bemyndiges erhvervsmini-
    steren til at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation
    til og fra Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af
    loven eller af regler fastsat i medfør heraf skal foregå digi-
    talt.
    Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at digital
    kommunikation mellem virksomheder m.v. og det offentlige
    skal udbredes således, at al relevant skriftlig kommunikation
    fremover foregår digitalt. Baggrunden herfor er blandt andet
    et ønske om at sikre hurtigere kommunikation mellem virk-
    somhederne og det offentlige, hurtig og effektiv service fra
    myndighederne og en optimering af arbejdsgangene hos bå-
    de virksomhederne og myndighederne.
    Erhvervsministeren vil med hjemmel i den foreslåede be-
    myndigelse bl.a. kunne fastsætte regler om, at alle skriftlige
    henvendelser m.v. til Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som
    er omfattet af loven eller af regler, som fastsat i medfør her-
    af, skal foregå digitalt, herunder at skriftlige henvendelser
    ikke anses for behørigt modtaget i styrelsen, hvis de indsen-
    des på anden vis end den foreskrevne digitale måde. Hvis
    oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den
    foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det
    af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens §
    7, at styrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder
    om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale
    måde.
    Det er hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelse i
    stk. 1 til at fastsætte regler om, at registrering af tatoverings-
    18
    steder efter § 4, stk. 1, skal ske i et digitalt selvbetjeningssy-
    stem.
    Det er desuden hensigten at fastsætte regler om, at skrift-
    lig kommunikation i øvrigt til og fra Sikkerhedsstyrelsen om
    forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i med-
    før af loven, skal foregå digitalt, f.eks. i et digitalt selvbetje-
    ningssystem.
    Af de regler, der fastsættes i medfør af det foreslåede stk.
    1, vil det komme til at fremgå, hvem der er omfattet af for-
    pligtelsen til at kommunikere digitalt med Sikkerhedsstyrel-
    sen og om hvilke forhold. Der vil i den forbindelse også
    kunne fastsættes overgangsordninger, som skal lette over-
    gangen til obligatorisk digital kommunikation, og der vil
    kunne fastsættes regler om, at der i visse tilfælde kan ske fri-
    tagelse fra pligten til at benytte digital kommunikation. Fri-
    tagelsesmuligheden tænkes bl.a. anvendt, hvor det er påkræ-
    vet at anvende en dansk digital signatur, og der er tale om en
    person uden dansk CPR-nummer eller en virksomhed med
    hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signa-
    tur, eller hvis sagen omfatter store mængder dokumentation,
    som ikke er hensigtsmæssigt at indsende digitalt.
    Der vil desuden i medfør af den foreslåede bemyndigelse
    kunne fastsættes regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan sen-
    de visse meddelelser, herunder kvitteringer, afgørelser m.v.,
    til virksomhedens eller personens digitale postkasse med de
    retsvirkninger, der følger af lov nr. 528 af 11. juni 2012 om
    Offentlig Digital Post.
    Med bestemmelsens stk. 2 foreslås det, at erhvervsmini-
    steren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunika-
    tion herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særli-
    ge digitale formater og digital signatur el. lign.
    Som nævnt ovenfor i bemærkningerne til stk. 1, er det
    hensigten at fastsætte regler om, at registrering af tatove-
    ringssteder efter § 4, stk. 1, skal ske i et digitalt selvbetje-
    ningssystem.
    Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastsætter, hvornår en
    digital meddelelse må anses for at være kommet frem til
    adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelel-
    sen.
    En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem
    til Sikkerhedsstyrelsen på det tidspunkt, hvor meddelelsen er
    tilgængelig for styrelsen, dvs. når styrelsen kan behandle
    meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret
    automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem.
    En meddelelse anses for at være kommet frem til en virk-
    somhed eller person på det tidspunkt, hvor meddelelsen er
    tilgængelig for den pågældende. En meddelelse anses for at
    være tilgængelig for adressaten fra det tidspunkt, hvor
    adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indhol-
    det af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller
    hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af medde-
    lelsen. Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk
    post, der anses for at være kommet frem, når den pågælden-
    de meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.
    En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selv-
    om den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelel-
    sen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den på-
    gældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes,
    at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den
    pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.
    Til § 7
    Der gælder ikke i dag krav til hygiejnestandarden på ste-
    der, hvor der udføres tatovering i erhvervsmæssigt øjemed.
    Med henblik på forebyggelse af risiko for smitteoverførsel
    i forbindelse med tatovering foreslås det med § 7, stk. 1, at
    et registreret tatoveringssted skal sikre forsvarlige infekti-
    onshygiejniske forhold og oplyse forbrugeren om, i hvilket
    omfang ejeren af det registrerede tatoveringssted og evt. an-
    satte har gennemført et hygiejnekursus. De infektionshygiej-
    niske forhold skal være forsvarlige med hensyn til de fysi-
    ske rammer (lokaler og inventar) og med hensyn til håndte-
    ring, genbehandling og opbevaring af udstyr og tatoverings-
    farver. De infektionshygiejniske forhold skal endvidere væ-
    re forsvarlige i forbindelse med alle procedurer ved tatove-
    ring.
    Efter den foreslåede bestemmelse skal det registrerede ta-
    toveringssted oplyse forbrugerne om, i hvilket omfang eje-
    ren af det registrerede tatoveringssted og evt. ansatte har
    gennemført et hygiejnekursus. Denne oplysningspligt vil
    være opfyldt ved, at det registrerede tatoveringssted offent-
    liggør informationen herom på tatoveringsstedets hjemmesi-
    de eller ved opslag på tatoveringsstedet.
    Det bemærkes, at der ikke med lovforslaget stilles krav
    om, at ejeren af tatoveringsstedet eller ansatte har gennem-
    ført et hygiejnekursus. Der stiller heller ikke krav til kursets
    nærmere indhold.
    Med den foreslåede § 7, stk. 2, bemyndiges Styrelsen for
    Patientsikkerhed til i samarbejde med Statens Serum Institut
    at fastsætte regler om de infektionshygiejniske krav, der på-
    hviler tatoveringsstederne.
    Der vil bl.a. blive fastsat krav til lokaleindretning og ad-
    gang til hygiejnefaciliteter, f.eks. krav om adgang til hånd-
    vask i lokalet, hvor der udføres tatovering, brug af sterile nå-
    le og skæreblade og anvendelse af handsker.
    Til § 8
    Der stilles ikke i dag krav til udlevering af forbrugerinfor-
    mation forud for en tatovering.
    Der er risiko for at få gener og komplikationer som følge
    af tatovering. For at sikre at forbrugere får information om
    de almindelige risici, der kan være forbundet med at lade sig
    tatovere, og hvornår forbrugerne skal søge læge, fastsættes
    med den foreslåede § 8, stk. 1, at et registreret tatoverings-
    sted skal udlevere skriftlig information om risici m.v. ved
    tatovering til forbrugeren, inden tatovering udføres.
    Efter den foreslåede § 8, stk. 2, bemyndiges Styrelsen for
    Patientsikkerhed til at fastsætte regler om krav til det skrift-
    lige informationsmateriale til forbrugeren. Der vil bl.a. blive
    fastsat regler om, måden hvorpå informationen gives og ind-
    holdet af informationen. Det er hensigten, at Sikkerhedssty-
    19
    relsen på sin hjemmeside skal offentliggøre den information,
    som tatoveringssteder skal udlevere til forbrugerne.
    Til § 9
    Der findes i dag i medfør af produktsikkerhedslovens ge-
    nerelle regler om produktsikkerhed, herunder bestemmelser
    om, at tatoveringsfarver som forbrugerprodukter skal følges
    af visse oplysninger, der gør det muligt at spore dem tilbage
    i leverandørkæden.
    Af § 8, stk. 2, i produktsikkerhedsloven følger det, at en
    producent, der ikke selv har fremstillet et produkt, skal, når
    det er relevant, opbevare den dokumentation, der er nødven-
    dig for at spore produktets oprindelse. Dokumentationen
    skal opbevares i hele produktets sædvanlige levetid, dog
    højst i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, hvori produktet
    er bragt i omsætning.
    Endvidere skal en producent efter produktsikkerhedslo-
    vens § 9, stk. 1, træffe de forholdsregler, der er nødvendige
    for at undgå, at et produkt kan udgøre en fare for forbruger-
    ne. Det kan producenten gøre blandt andet ved at angive re-
    levant produktinformation på produktet eller dets emballage,
    herunder produktets referencenummer eller det produktparti,
    produktet tilhører, og producentens identitet og adresse, jf. §
    9, stk. 2.
    For så vidt angår distributører følger det af produktsikker-
    hedslovens § 10, stk. 2, at de skal deltage i overvågningen af
    produkter ved at videregive oplysninger om risici ved pro-
    dukterne til producenten og myndighederne, og de skal op-
    bevare og videreformidle dokumentation, der er nødvendig
    for at spore produkternes oprindelse.
    Denne dokumentation skal efter produktsikkerhedslovens
    § 10, stk. 3, opbevares i hele produktets sædvanlige levetid,
    dog højst i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, hvori distri-
    butøren har erhvervet produktet.
    Af bemærkningerne til produktsikkerhedsloven, jf. Folke-
    tingstidende A, Lovforslag nr. L 41, som fremsat den 22.
    oktober 2009, bl.a. side 10, 24 og 26, fremgår det, hvilke
    oplysninger der skal videreformidles og opbevares i de for-
    skellige afsætningsled. Disse oplysninger omfatter navnlig
    navn og adresse på tidligere afsætningsled, uanset om det er
    en producent, importør eller distributør.
    Efter gældende ret er der derimod ingen krav om sporbar-
    hed af de farver, der anvendes til de enkelte udførte tatove-
    ringer.
    Det foreslås med bestemmelsen i § 9, stk. 1, 1. pkt., at et
    registreret tatoveringssted for hver enkelt udført tatovering
    skal opbevare navn og adresse på det seneste afsætningsled
    for de anvendte tatoveringsfarver, og om hvilke tatoverings-
    farver, der anvendes til tatoveringen. Ved det seneste afsæt-
    ningsled forstås bl.a. den der har solgt tatoveringsfarverne til
    et tatoveringssted.
    Som det fremgår ovenfor og af de almindelige bemærk-
    ninger i afsnit 2.5, finder produktsikkerhedsreguleringen an-
    vendelse i forhold til de oplysninger, tatoveringsstederne
    skal have adgang til for, at det skal være muligt at spore ta-
    toveringsfarver tilbage i leverandørkæden.
    Opbevaringen af oplysningerne skal ske inden for databe-
    skyttelseslovgivningens rammer.
    Efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt. skal et registreret tatove-
    ringssted på tatoveringsstedet endvidere opbevare oplysnin-
    ger, jf. 1. pkt., således at de kan sættes i forbindelse med den
    enkelte tatovering. Dette betyder, at enhver farve, der er an-
    vendt til den enkelte tatovering skal være sporbar.
    Med § 9, stk. 2, foreslås det, at der i forhold til de oplys-
    ninger, der skal opbevares efter § 9, stk. 1, fastsættes en
    tidsperiode på 5 år. Det er den samme tidsperiode, som føl-
    ger af produktsikkerhedsloven i forhold til de oplysninger,
    der skal opbevares efter denne lov for at kunne spore en for-
    brugerprodukts oprindelse.
    Med § 9, stk. 3, foreslås det, at tatoveringsstedet skal udle-
    vere oplysningerne, jf. § 9, stk. 1, i den periode, der følger af
    § 9, stk. 2, til forbrugeren om den tatovering som forbruge-
    ren har fået udført, efter dennes anmodning, som kan være
    mundtlig eller skriftlig. Det bemærkes, at der med forbruge-
    ren skal forstås forbrugeren selv eller en person, som forbru-
    geren har givet fuldmagt hertil.
    Udlevering af oplysningerne skal ske inden for databe-
    skyttelseslovgivningens rammer.
    Tilsynsmyndigheden kan efter den foreslåede bestemmel-
    se i § 11, stk. 2, kræve de i § 9, stk. 1, nævnte oplysninger
    udleveret som led i sin tilsynsvirksomhed.
    Til § 10
    Lov nr. 194 af 8. juni 1966 om tatovering (tatoveringslo-
    ven) opstiller to forbud i forbindelse med udførelse af tato-
    vering.
    Det følger af tatoveringslovens § 1, at det er forbudt at ta-
    tovere en person under 18 år.
    Det følger af tatoveringslovens § 2, at det er forbudt at ta-
    tovere en person i hoved, på hals og på hænder.
    Straffen for overtrædelse af disse forbud er ifølge lovens §
    1 bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
    straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
    Hverken tatoveringsloven eller dens forarbejder en nær-
    mere afgrænsning af ”tatovering”, men det er Sundheds- og
    Ældreministeriets vurdering, at forbuddene i tatoveringslo-
    vens §§ 1 og 2 omfatter såvel traditionelle tatoveringer som
    kosmetisk tatovering. Der henvises i den forbindelse til af-
    snit 2.6 ovenfor.
    I den foreslåede § 10, stk. 1, videreføres forbuddet mod at
    tatovere personer under 18 år. Forbuddet vil være gældende
    uden hensyntagen til, at det er den unge selv, der aktivt har
    opsøgt et tatoveringssted med henblik på at lade sig tatove-
    re, eller om en forælder måtte have givet samtykke til, at ta-
    toveringen kan finde sted. Tatovøren skal sikre sig, at kun-
    den er 18 år eller derover. Dette kan ske ved krav om frem-
    visning af billede-ID.
    Efter den foreslåede § 10, stk. 2, er det ikke er tilladt at
    udføre tatovering på en person i hoved, på hals og på hæn-
    der. Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af for-
    buddet mod at tatovere en person i hoved, på hals og på
    20
    hænder i § 1, stk. 2, i lov nr. 194 af 8. juni 1966 om tatove-
    ring.
    Det bemærkes, at straffen for overtrædelse af forbuddene i
    de foreslåede § 10, stk. 1 og stk. 2, skal være bøde, medmin-
    dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Der
    henvises i den forbindelse til bemærkningerne til den fore-
    slåede § 17.
    Efter det foreslåede stk. 3, 1. pkt., bemyndiges sundheds-
    ministeren til at fastsætte regler om, at personer, som har
    gennemført en uddannelse med et praktisk og teoretisk ind-
    hold i kosmetisk tatovering, der er fastsat af en branchefor-
    ening, må udføre kosmetisk tatovering af øjenbryn, hårbund,
    øvre og nedre øjenlåg og læber.
    Med bestemmelsen sikres det, at sundhedsministeren i be-
    kendtgørelse kan fastsætte regler om forbuddet i det foreslå-
    ede stk. 2 mod at tatovere i ansigt, ikke vil gælde personer,
    som udfører kosmetisk tatovering af øjenbryn, hårbund, øv-
    re og nedre øjenlåg og læber, og som har gennemført en ud-
    dannelse i kosmetisk tatovering med et praktisk og teoretisk
    indhold, der er fastsat af en brancheforening.
    Dette vil sikre, at kosmetisk tatovering under visse betin-
    gelser fremover bliver lovligt i øjenbryn, hårbund, øvre og
    nedre øjenlåg og læber.
    Efter stk. 3, 2. pkt., kan sundhedsministeren fastsætte reg-
    ler om krav til de brancheforeninger, der skal kunne fastsæt-
    te en uddannelse i kosmetisk tatovering og til det nærmere
    indhold og længde af den uddannelse, der er nævnt i 1. pkt.
    Der kan bl.a. fastsættes regler om krav til foreningens for-
    mål, f.eks. at foreningen skal repræsentere medlemmerne i
    faglige spørgsmål og have et ikke uvæsentligt antal medlem-
    mer. Der kan også fastsættes krav til foreningens vedtægter,
    herunder at foreningen er demokratisk i sin opbygning og
    funktion, og at vedtægterne indeholder bestemmelser om
    optagelse og fratagelse af medlemskab.
    Der vil ligeledes kunne fastsættes regler om, at foreningen
    skal give offentligheden adgang til oplysninger om, hvilke
    uddannelseskrav foreningen har opstillet.
    I forhold til uddannelse vil der kunne fastsættes overord-
    nede krav til uddannelsens teoretiske og praktiske indhold
    og længden heraf.
    Personer, som har gennemført en sådan uddannelse omfat-
    tes ikke af forbuddet i stk. 2 for så vidt angår kosmetisk ta-
    tovering af øjenbryn, hårbund, øvre og nedre øjenlåg og læ-
    ber.
    Sundheds- og Ældreministeriet vil i forbindelse med evt.
    udstedelse af regler i medfør af § 10, stk. 3, overveje, om
    der kan være grundlag for at udvide den foreslåede registrer-
    ings- og tilsynsordning til også at omfatte de nævnte steder,
    hvor der udføres kosmetisk tatovering. Dette vil kræve lov-
    ændring.
    Til § 11
    Ingen myndighed fører tilsyn med tatoveringssteder.
    Med den foreslåede § 11, stk. 1, vil Sikkerhedsstyrelsen
    fremover skulle føre tilsyn med tatoveringssteder, der er
    omfattet af den foreslåede lov.
    Det foreslås, at Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn på tatove-
    ringssteder.
    I lyset af de sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige risi-
    ci samt et ureguleret marked er det hensigten, at Sikkerheds-
    styrelsen i perioden 1. juli 2018 til 31. december 2019 skal
    gennemføre et tilsynsbesøg på alle registrerede tatoverings-
    steder. I perioden fra 1. januar 2020 til 31. december 2022 er
    det hensigten, at alle registrerede steder modtager et tilsyns-
    besøg hvert andet år.
    Efter den foreslåede 3-årige implementeringsperiode vil
    Sikkerhedsstyrelsen overgå til en risikobaseret tilsynsmodel.
    Sikkerhedsstyrelsens risikobaserede tilsyn vil blive tilrette-
    lagt med udgangspunkt i styrelsens datadrevne risikomodel,
    der allerede i dag benyttes til styrelsens kontrol på andre
    produkt- og forretningsområder.
    Den datadrevne risikomodel vil således danne grundlag
    for prioritering af styrelsens fremtidige tilsynsaktiviteter. I
    den datadrevne risikomodel vil indgå data fra forskellige kil-
    der, der organiseres på en måde, der giver mulighed for at
    danne rapporter og analyse til brug for prioriteringen. Mo-
    dellen vil desuden bestå af softwareløsninger, der kan an-
    vendes i forbindelse med analyse, rapportering og til statisti-
    ske formål.
    Ved at benytte denne risikomodel med henblik på at tilret-
    telægge tilsynet med tatoveringssteder sikres det, at ressour-
    cerne anvendes der, hvor regelefterlevelsen er lav, eller hvor
    risikoen ved manglende regelefterlevelse er størst.
    Det fremgår af den foreslåede § 11, stk. 2, at Sikkerheds-
    styrelsen af tatoveringssteder kan kræve at få meddelt alle
    oplysninger, der er nødvendige for at udøve tilsynet efter
    stk. 1. inden for rimelig tid.
    Til § 12
    Ingen myndighed fører tilsyn med tatoveringssteder.
    Det fremgår af den foreslåede § 12, 1. pkt., at for at tilve-
    jebringe oplysninger til brug for gennemførelse af tilsynet
    har Sikkerhedsstyrelsen til enhver tid mod behørig legitima-
    tion og uden retskendelse adgang til private ejendomme og
    lokaliteter.
    Ejendomme og lokaliteter er tatoveringssteder, dvs. de
    steder hvor der udføres tatovering i erhvervsmæssigt øje-
    med. Adgang uden retskendelse til private ejendomme og
    lokaliteter efter lovens forstand vil således alene forekomme
    i de tilfælde, hvor der på stederne udføres tatovering i er-
    hvervsmæssigt øjemed, og alene på det sted, hvor aktiviteten
    pågår.
    Bestemmelsen giver således Sikkerhedsstyrelsen mulig-
    hed for at få adgang uden retskendelse i forbindelse med
    gennemførelse af tilsynet. Bestemmelsen kan særligt anven-
    des i de situationer, hvor et tatoveringssted f.eks. ikke frivil-
    ligt ønsker at udlevere oplysninger m.v. til brug for gennem-
    førelse af tilsynet.
    21
    Det er kun muligt for Sikkerhedsstyrelsen at anvende be-
    stemmelsen i forbindelse med gennemførelse af tilsynet. Det
    skal således være formålet med adgangen, at der skal ind-
    hentes oplysninger, der er nødvendige for tilsynet. Sikker-
    hedsstyrelsen vil efter den foreslåede ordning kunne udøve
    tilsyn både i forbindelse med proaktive tilsyn, hvor styrelsen
    har planlagt tilsynet på forhånd, og reaktive tilsyn, som of-
    test sker efter en udefrakommende begivenhed, f.eks. en be-
    kymringshenvendelse.
    Det er ikke en forudsætning for, at Sikkerhedsstyrelsen
    kan få adgang efter bestemmelsen, at styrelsen har viden
    om, at der på stedet pågår tatoveringsvirksomhed, der udgør
    en risiko. Om det er nødvendigt at få adgang til tatoverings-
    stedet beror bl.a. på, om Sikkerhedsstyrelsen kan få tilstræk-
    kelige oplysninger til brug for et tilsyn på anden måde. End-
    videre bør der kun søges adgang til private beboelseslokaler,
    hvis undersøgelsens formål ikke har kunnet opnås på anden
    vis. Hvordan tilsynet udføres mest effektivt indgår i vurde-
    ringen af, om adgang må anses for nødvendig. Der er tale
    om en proportionalitetsafvejning.
    Det foreslås, at tilsynsbesøg skal varsles inden besøget
    foretages som foreskrevet i § 5, stk. 1, i lov nr. 442 af 9. juni
    2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
    tvangsindgreb og oplysningspligter med senere ændringer
    (retssikkerhedsloven). Kravet om varsling kan ifølge lovens
    § 5, stk. 4, fraviges, hvis øjemedet med indgrebets gennem-
    førelse ville forspildes, hvis forudgående kendskab til under-
    retning skulle gives.
    Det er vurderingen, at øjemedet normalt ikke forspildes
    ved at varsle eller anmelde tilsynsbesøg. Hensynet til tatove-
    ringsstedets arbejde tilsiger også, at tilsyn skal varsles, idet
    tatovering af en kunde kan vare i flere timer, hvorfor uvars-
    let tilsyn vil betyde, at en udøver af tatovering ved et tilsyns-
    besøg må afbryde tatovering af kunden. Tatoveringssteder
    har desuden åbent på forskellige tider af døgnet og ikke nød-
    vendigvis inden for normale forretningsåbningstider, hvilket
    kan medføre, at tilsynsmyndigheden ofte kan komme forgæ-
    ves på tilsynsbesøg.
    Det er vurderingen, at man ved at varsle tilsynsbesøg får
    en mere åben og konstruktiv dialog med tatoveringssteder-
    ne, der modtager tilsynsbesøg. Det foreslås derfor, at der
    sædvanligvis foretages varslede tilsynsbesøg. Uvarslede til-
    synsbesøg vil kunne komme på tale, f.eks. i situationer, hvor
    Sikkerhedsstyrelsen finder, at der foreligger risiko for tato-
    veringssikkerheden. Sikkerhedsstyrelsen kan vælge at fore-
    tage varslede eller uvarslede tilsynsbesøg på baggrund af be-
    kymringshenvendelser, oplysninger fra medierne m.v., som
    Sikkerhedsstyrelsen vurderer vedrører risiko for tatoverings-
    sikkerheden.
    Sikkerhedsstyrelsens tilsyn kan også gennemføres ved
    indhentning af oplysninger hos tatoveringsstedet. Dette kan
    eksempelvis være billeddokumentation, kopi af informati-
    onsmateriale eller dokumentation for procedurer på tatove-
    ringsstedet.
    Det foreslås desuden, at Sikkerhedsstyrelsen i de tilfælde,
    hvor der udstedes et påbud efter forslagets § 14, stk. 1, fore-
    tager et opfølgende tilsynsbesøg med henblik på at kontrol-
    lere, om påbuddet er efterkommet. Et opfølgende tilsynsbe-
    søg vil altid udløse et gebyr.
    Herudover foreslås det i § 12, 2. pkt., fastsat, at politiet om
    fornødent yder Sikkerhedsstyrelsen bistand, hvilket f.eks.
    kan være aktuelt i en situation, hvor Sikkerhedsstyrelsen
    nægtes adgang til en lokalitet ad frivillighedens vej. Der kan
    i sådanne tilfælde være behov for, at politiet anvender magt
    for at få adgang til lokaliteten.
    Som tidligere nævnt skal det bemærkes, at den foreslåede
    tilsynsordning vil blive administreret i overensstemmelse
    med lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved for-
    valtningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningsplig-
    ter, således at denne lovs processuelle regler skal overholdes
    ved gennemførelsen af tilsynet. Dette indebærer bl.a., at ta-
    toveringssteder som hovedregel skal underrettes forud for
    gennemførelsen af en beslutning om iværksættelse af tilsyn
    uden retskendelse, jf. lovens § 5, stk. 1, medmindre Sikker-
    hedsstyrelsen efter en konkret vurdering finder, at kravet om
    en forudgående underretning helt eller delvist kan fraviges i
    medfør af lovens § 5, stk. 4.
    Til § 13
    Efter den foreslåede § 13, stk. 1, kan Sikkerhedsstyrelsen i
    tilsynsøjemed foretage registersamkøring af oplysninger fra
    egne registre og offentligt tilgængelige oplysninger, der er
    indhentet hos andre offentlige myndigheder, dvs. oplysnin-
    ger der fremgår af den pågældende myndigheds hjemmeside
    eller lignende. Disse oplysninger vil i fremtiden kunne an-
    vendes som udgangspunkt for risikobaseret tilsyn med tato-
    veringssteder. Det risikobaserede tilsyn er nærmere beskre-
    vet i afsnit 2.7.2 i de almindelige bemærkninger.
    Bestemmelsen kan anvendes til at foretage registersamkø-
    ring af offentligt tilgængelige oplysninger fra andre myndig-
    heder med Sikkerhedsstyrelsens egne oplysninger indsamlet
    i forbindelse med styrelsens tilsynsaktiviteter og oplysninger
    modtaget i forbindelse med tatoveringsstedernes registrering
    hos Sikkerhedsstyrelsen. Der vil være tale om offentligt til-
    gængelige oplysninger fra andre myndigheder, såsom oplys-
    ninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), Ar-
    bejdstilsynets smileyordning m.v. Hermed får Sikkerheds-
    styrelsen adgang til at anvende stamdata om virksomheder,
    data fra registreringer samt data fra tilsynsbesøg.
    En samkøring af oplysninger i Sikkerhedsstyrelsens data-
    drevne risikomodel vil ske under hensyntagen til reglerne i
    persondatalovgivningen om registersamkøring og sammen-
    stilling i kontroløjemed, herunder reglerne om sikkerheds-
    foranstaltninger og logning i bekendtgørelse nr. 528 af 15.
    juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af
    personoplysninger, som behandles af den offentlige forvalt-
    ning. Samkøring af oplysninger vil endvidere ske under hen-
    syntagen til reglerne i persondataloven om anmeldelse til og
    udtalelse fra Datatilsynet samt forudgående information til
    de berørte, jf. lovens § 5, stk. 1, §§ 41-44 og § 45, stk. 1, nr.
    4.
    22
    Det er endvidere vurderingen, at den foreslåede bestem-
    melse vil være i overensstemmelse med databeskyttelsesfor-
    ordningen, som får virkning fra den 25. maj 2018. Det gæl-
    der forordningens artikel 5, artikel 6, stk. 1, litra c og e, og
    artikel 6, stk. 4.
    Det foreslås endvidere i stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen i til-
    fælde, hvor det vil være af væsentlig betydning for tilsynet
    efter § 11, stk. 1, får adgang til at indhente ikke-offentligt
    tilgængelige oplysninger fra andre myndigheder med hen-
    blik på registersamkøring, dvs. oplysninger, som f.eks. ikke
    fremgår af den pågældende myndigheds hjemmeside eller
    lignende. Det kan f.eks. være af væsentlig betydning i situa-
    tioner, hvor Sikkerhedsstyrelsen er bekendt med overtrædel-
    ser eller personskader, eller hvor Sikkerhedsstyrelsen har
    modtaget borgerhenvendelser.
    Bestemmelsen vil give Sikkerhedsstyrelsen mulighed for
    at indhente ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra an-
    dre myndigheder med henblik på at registersamkøre disse
    med de oplysninger, som vil indgå i Sikkerhedsstyrelsens
    datadrevne risikomodel. Formålet hermed er at kvalificere
    risikobilledet, således at Sikkerhedsstyrelsen bliver i stand
    til mere præcist at prioritere styrelsens tilsynsindsats.
    Sikkerhedsstyrelsen vil ikke have brug for at kende identi-
    teten på personer, der eventuelt måtte have fået gener eller
    komplikationer efter tatovering, men vil alene have brug for
    oplysninger om hvilket tatoveringssted, det drejer sig om.
    Der vil derfor ikke være tale om oplysninger, der identifice-
    rer, eller gør det muligt at identificere enkeltpersoner. Her-
    med vil Sikkerhedsstyrelsen ikke få adgang til oplysninger
    om enkeltpersoners navn, cpr.nr., helbredsmæssige forhold,
    behandling m.v.
    En samkøring af oplysninger i Sikkerhedsstyrelsens data-
    drevne risikomodel vil ske under hensyntagen til de særlige
    regler i databeskyttelseslovgivningen.
    Til § 14
    Sikkerhedsstyrelsen kan med den foreslåede § 14, stk. 1,
    påbyde tatoveringssteder, der er registreret efter lovens § 4,
    stk. 1, at træffe foranstaltninger med henblik på at efterkom-
    me krav fastsat i lovens §§ 7-9 eller regler udstedt i medfør
    heraf.
    Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde et tatoveringssted, at nær-
    mere bestemte krav opfyldes, eller nærmere bestemte proce-
    durer følges. Det er en betingelse for at udstede et påbud, at
    forholdene på tatoveringsstedet kan udgøre en risiko for for-
    brugere, der lader sig tatovere på stedet.
    Sikkerhedsstyrelsen foretager et opfølgende tilsynsbesøg
    med henblik på at kontrollere, om påbuddet er efterkommet.
    Når Sikkerhedsstyrelsen har konstateret, at de tidligere uop-
    fyldte krav nu er opfyldt, ophæves påbuddet.
    Efter den foreslåede stk. 2 kan Sikkerhedsstyrelsen afregi-
    strere et tatoveringssted, hvis tatoveringsstedet ikke efter-
    kommer et påbud udstedt i medfør af den foreslåede stk. 1.
    Afregistrering vil medføre, at der ikke længere må udføres
    tatovering på tatoveringsstedet.
    Efter den foreslåede stk. 3 kan Sikkerhedsstyrelsen afregi-
    strere et tatoveringssted, hvis tatoveringsstedet har overtrådt
    §§ 7-10 i lovforslaget, eller regler udstedt i medfør heraf el-
    ler afviser at medvirke til Sikkerhedsstyrelsens tilsyn efter §
    11, stk. 1. Dette vil kunne ske ved gentagen eller grov over-
    trædelse af loven. Sikkerhedsstyrelsen vil i overensstemmel-
    se med det almindelige proportionalitetsprincip – afhængig
    af alvorligheden af de overtrædelser, der er tale om – skulle
    vurdere, om det er tilstrækkeligt at give tatoveringsstedet et
    påbud, eller om det er nødvendigt at afregistrere tatoverings-
    stedet med den virkning, at der ikke længere må udføres ta-
    tovering på stedet.
    Til § 15
    Det foreslås i § 15, at Sikkerhedsstyrelsens afgørelser truf-
    fet efter den foreslåede lov eller regler udstedt i medfør af
    loven ikke skal kunne indbringes for anden administrativ
    myndighed.
    Bestemmelsen afskærer den administrative klageadgang
    fra Sikkerhedsstyrelsen til erhvervsministeren. Bestemmel-
    sen i lovforslaget afskærer således muligheden for admini-
    strativ rekurs og fraviger derved det almindelige forvalt-
    ningsretlige princip, hvorefter afgørelser kan påklages admi-
    nistrativt til højere myndighed.
    Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at de af-
    gørelser, som Sikkerhedsstyrelsen vil træffe efter loven eller
    efter regler, der foreslås fastsat i medfør heraf, vil være af
    teknisk karakter og forudsætter en betydelig teknisk eller
    faglig indsigt på området, som det ikke kan forventes, at Er-
    hvervsministeriets departement er i besiddelse af. Der kan
    således være tale om f.eks. afgørelser om, at et tatoverings-
    sted skal revidere sit informationsmateriale eller indrette ta-
    toveringsstedet på en måde, så der er adgang til håndhygiej-
    nefaciliteter. At træffe disse afgørelser vil forudsætte bety-
    delig teknisk indsigt på området, som det ikke kan forven-
    tes, at Erhvervsministeriets departement er i besiddelse af.
    Styrelsen for Patientsikkerhed og Miljøstyrelsen bidrager ef-
    ter behov til Sikkerhedsstyrelsens fastsættelse af reaktions-
    niveauer. Bestemmelsen afskærer også klageadgang over
    Sikkerhedsstyrelsens afgørelser om fritagelse fra pligten til
    at benytte digital kommunikation.
    Med bestemmelsen afskæres ikke klageadgangen til Er-
    hvervsministeriets departement over Sikkerhedsstyrelsens
    sagsbehandling, ligesom bestemmelsen ikke afskærer den
    almindelige adgang til at få afgørelser prøvet ved domstole-
    ne.
    Til § 16
    I lovforslagets § 16, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at Sikker-
    hedsstyrelsen årligt opkræver et gebyr hos den, der har regi-
    streret et eller flere tatoveringssteder, efter § 4, stk. 1, til
    dækning af styrelsens udgifter til registreringsordningen og
    tilsynet. Der betales gebyr pr. registreret tatoveringssted.
    Det årlige gebyr skal således dække Sikkerhedsstyrelsens
    samlede omkostninger til etablering og drift af den foreslåe-
    23
    de registreringsordning og tilsyn og i henhold til regler fast-
    sat i medfør heraf.
    Det forventes, at det årlige registreringsgebyr vil udgøre
    5.776 kr. pr. registreret tatoveringssted de første 6 år. De ef-
    terfølgende år forventes gebyret at udgøre 3.535 kr. pr. regi-
    streret tatoveringssted. Gebyret for opfølgende tilsynsbesøg
    forventes at udgøre 5.175 kr.
    Det er estimeret, at 600 tatoveringssteder vil lade sig regi-
    strere.
    Sikkerhedsstyrelsen skal i forbindelse med tilsynet med
    tatoveringssteder varetage en række nye opgaver, der bl.a.
    indebærer, at Sikkerhedsstyrelsen skal etablere og drive et
    system til håndtering af registreringer af tatoveringssteder,
    herunder oplysninger som skal indsendes sammen med regi-
    streringen. Sikkerhedsstyrelsen vil desuden skulle offentlig-
    gøre og vedligeholde en liste over registrerede tatoverings-
    steder. Endvidere vil Sikkerhedsstyrelsen skulle føre tilsyn
    med tatoveringssteder, der er omfattet af den foreslåede re-
    gistreringsordning.
    Da der er tale om nye opgaver af ganske omfattende ka-
    rakter, vil opgaverne ikke kunne afholdes inden for Sikker-
    hedsstyrelsens eksisterende ramme. Det foreslås derfor, at
    Sikkerhedsstyrelsens udgifter til varetagelse af disse nye op-
    gaver finansieres via gebyrer, der opkræves hos tatoverings-
    stederne.
    Sikkerhedsstyrelsens samlede udgifter til varetagelse af
    disse nye opgaver er opgjort til 2,7 mio. kr. i gennemsnit
    over de første 6 driftsår og efterfølgende 2,2 mio. kr. årligt.
    Med opkrævningen af disse gebyrer vil Sikkerhedsstyrelsens
    merudgifter til varetagelse af de nævnte opgaver være fuldt
    omkostningsdækket. Ordningen tilstræbes samlet set at hvile
    i sig selv over en (4-årig eller 6-årig) periode, hvor den øko-
    nomiske balance i perioden vurderes i forhold til det samle-
    de ressourceforbrug ctr. de samlede gebyrindtægter i forbin-
    delse med ordningen.
    Der er for ordningen vedtaget en 6-årig balanceperiode for
    ordningens første seks år. Dette er i strid med budgetvejled-
    ningens generelle regel for takstfastsættelse, som er balance
    over en 4-årig periode, jf. BV 2.3.1.2. Den initiale 6-årige
    balanceperiode er dog vedtaget for at bringe gebyrerne i
    ordningens første år ned på et lavere niveau, da det vurderes,
    at der blandt de erhvervsdrivende, der skal registreres og fø-
    res tilsyn med, vil være mange små virksomheder.
    Det foreslås i 2. pkt., at Sikkerhedsstyrelsen opkræver ge-
    byr for opfølgende tilsynsbesøg på tatoveringsstedet ved på-
    bud efter § 14. Det er hensigten, at Sikkerhedsstyrelsen i de
    tilfælde, hvor der er udstedt et påbud efter forslagets § 14,
    stk. 1, foretager et opfølgende tilsynsbesøg med henblik på
    at kontrollere, om påbuddet er efterkommet.
    Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren fastsætter nær-
    mere regler om størrelsen og opkrævningen af de i stk. 1
    nævnte gebyrer, herunder om at Sikkerhedsstyrelsen i særli-
    ge tilfælde kan dispensere for opkrævningen af gebyrer.
    Størrelsen af gebyrerne fastsættes således, at de modsvarer
    de forventede omkostninger til Sikkerhedsstyrelsens admini-
    stration af ordningen og det tilsyn, som styrelsen vil skulle
    føre efter bestemmelserne i den foreslåede lov.
    Såfremt forudsætningerne for de forventede gebyrer æn-
    dres på grund af f.eks. langt flere tatoveringssteder, end der
    er forudsat, kan bestemmelsen endvidere anvendes til at
    ændre gebyrstørrelserne således, at de fortsat modsvarer de
    forventede medgående omkostninger i forbindelse med ad-
    ministrationen af ordningen. I lighed med øvrige gebyrord-
    ninger vurderes gebyrsatserne løbende med henblik på at
    sikre gebyrbalance i henhold til Finansministeriets Budget-
    vejledning 2016.
    Bestemmelsen påtænkes endvidere anvendt til at fastsætte
    regler om, at ejere af tatoveringssteder, der er registreret ef-
    ter forslagets § 4, stk. 1, skal indbetale det første registre-
    ringsgebyr samtidig med den digitale registrering. Herefter
    skal ejeren indbetale et registreringsgebyr hvert år på datoen
    for registreringen.
    Gebyr refunderes ikke, hvis et tatoveringssted lukker in-
    den udløbet af det år, der er betalt registreringsgebyr for.
    Det foreslås endvidere, at erhvervsministeren bemyndiges
    til at fastsætte nærmere regler om, hvornår det i særlige til-
    fælde kan undlades at opkræve de i stk. 1 nævnte gebyrer.
    Denne mulighed kan f.eks. forventes anvendt i tilfælde, hvor
    der er tale om udenlandske tatovører, der har et midlertidigt
    tatoveringssted i Danmark eller i tilfælde, hvor et tatove-
    ringssted flytter til en ny adresse umiddelbart efter, at der er
    betalt registreringsgebyr.
    Til § 17
    Med den foreslåede bestemmelse gøres det strafbart at
    overtræde lovens pligter og forbud i § 4, stk. 1, § 4, stk. 2, §
    7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9, § 10, stk. 1 og 2, § 11, stk. 2, og §
    14, stk. 1. Straffen vil være bøde.
    Formålet er at sikre, at de foreslåede bestemmelser efterle-
    ves, således at de mulige sundhedsmæssige risici for forbru-
    gerne i forbindelse med tatovering mindskes.
    Med det foreslåede stk. 1, nr. 1, hjemles bødestraf for den,
    der undlader at efterkomme registreringspligten, jf. forsla-
    gets § 4, stk. 1. Ejeren af tatoveringsstedet vil således kunne
    straffes efter denne bestemmelse.
    Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at bøde-
    niveauet for manglende registrering ved Sikkerhedsstyrelsen
    bør være højere end gebyret for registrering, således at der
    ikke kan opnås økonomisk gevinst ved at undlade at regi-
    strere. Det vurderes på den baggrund, at straffen for første-
    gangsovertrædelse for manglende registrering ved Sikker-
    hedsstyrelsen ikke bør være lavere end en bøde på 10.000
    kr.
    Med det foreslåede stk. 1, nr. 2, hjemles bødestraf for den,
    der udfører tatovering i erhvervsmæssigt øjemed på et tato-
    veringssted, der ikke er registreret hos Sikkerhedsstyrelsen,
    jf. forslagets § 4, stk. 2.
    Med det foreslåede stk. 1, nr. 3, hjemles bødestraf for den,
    der undlader at opfylde kravene i § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og §
    24
    9 om hygiejne, forbrugerinformation og dokumentation for
    tatoveringsfarver.
    Overtrædelse af disse tre bestemmelser foreslås strafbelagt
    med henblik på at sikre en høj grad af regelefterlevelse, så-
    ledes at forbrugerne sikres mulighed for at benytte tatove-
    ringssteder, der opfylder de krav til hygiejne, dokumentation
    for tatoveringsfarver og forbrugerinformation, der indføres
    med den foreslåede lov.
    Med det foreslåede stk. 1, nr. 4, hjemles bødestraf for den,
    der overtræder forbuddet mod at tatovere en person under
    18 år eller i hoved, på hals og på hænder, jf. forslagets § 10,
    stk. 1 og 2. Enhver, der tatoverer i strid med forbuddet, vil
    kunne straffes. Bestemmelsen gælder således ikke kun eje-
    ren af tatoveringsstedet.
    Sundheds- og Ældreministeriet foreslår, at bødeniveauet
    skærpes ved overtrædelse af de foreslåede forbud mod at ta-
    tovere personer under 18 år og mod at tatovere personer i
    hoved, på hals og på hænder i forhold til nuværende rets-
    praksis for overtrædelse af tatoveringsloven, og at bødeud-
    målingen bør tage sit udgangspunkt i denne lovs principper.
    Det vurderes på den baggrund, at straffen for førstegangs-
    overtrædelse af forbuddet mod at tatovere personer under 18
    år ikke bør være lavere end en bøde på 10.000 kr. grundet
    overtrædelsens alvorlighed.
    Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt for at
    sikre en høj regelefterlevelse.
    Med det foreslåede stk. 1, nr. 5 og 6, hjemles bødestraf for
    den, der undlader at efterkomme en oplysningspligt eller et
    påbud, der har hjemmel i forslagets § 11, stk. 2, eller § 14,
    stk. 1. Ejeren af tatoveringsstedet vil således kunne straffes
    for overtrædelse af § 11, stk. 2, og § 14, stk. 1.
    Overtrædelse af bestemmelserne foreslås strafbelagt for at
    sikre en høj regelefterlevelse, således at forbrugerne sikres
    mulighed for at benytte tatoveringssteder, der opfylder de
    krav til hygiejne, dokumentation for tatoveringsfarver og
    forbrugerinformation, der indføres med den foreslåede lov,
    og at Sikkerhedsstyrelsen kan føre det tilsigtede tilsyn.
    Med det foreslåede stk. 2 kan også selskaber m.v. (juridi-
    ske personer) efter reglerne i straffelovens 5. kapitel pålæg-
    ges bødestraf ved overtrædelse af lovens § 4, stk. 1, § 4, stk.
    2, §§ 7-9, § 10, § 11, stk. 2, og § 14, stk. 1.
    Til § 18
    Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
    2018.
    Det foreslås i stk. 2, at den gældende lov nr. 194 af 8. juni
    1966 om tatovering ophæves.
    Det foreslås i stk. 3, at den gældende lov nr. 427 af 1. maj
    2013 om en frivillig, brancheadministreret registreringsord-
    ning for tatovører ophæves.
    Til § 19
    Efter den foreslåede bestemmelse i § 19 vil de, der udøver
    erhvervsmæssig tatovering på tidspunktet for den foreslåede
    lovs ikrafttræden, senest skulle lade det eller de tatoverings-
    steder, hvor tatovering udføres, registrere efter lovforslagets
    § 4, stk. 1, den 1. januar 2020. Der vil således ikke være no-
    get til hinder for, at registreringen kan ske inden udløbet af
    denne frist.
    Med den foreslåede overgangsperiode sikres det, at de, der
    udfører tatovering i dag i overensstemmelse med gældende
    lovgivning, har tid til at indrette sig på de ændrede forhold.
    Til § 20
    Den foreslåede bestemmelse fastlægger lovens territoriale
    gyldighedsområde.
    Det foreslås i den forbindelse, at loven ikke skal gælde for
    Færøerne og Grønland.
    25