Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 25. januar 2018
Tilhører sager:
Aktører:
AX21039
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l78/20171_l78_betaenkning.pdf
Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 25. januar 2018 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og forskellige andre love (Ophævelse af godkendelseskravet for små kommunale fællesskaber) [af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 8. november 2017 og var til 1. behandling den 23. november 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social-, Inden- rigs- og Børneudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og indenrigsministeren sendte den 12. september 2017 dette udkast til udvalget, jf. (folke- tingsåret 2016-17) SOU alm. del – bilag 355. Den 8. novem- ber 2017 sendte økonomi- og indenrigsministeren de ind- komne høringssvar og et notat herom til udvalget. Spørgsmål Udvalget har stillet 4 spørgsmål til økonomi- og inden- rigsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva- ret. 2. Indstilling og politiske bemærkninger Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. For Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har det været vigtigt, at dette lovforslag ikke åbner for yderligere kommunale aktiviteter eller unfair konkurrence med private virksomheder, men har til formål at ophæve godkendelses- kravet for små kommunale fællesskaber. Derudover har det været vigtigt for DF, at Ankestyrelsen også efter lovens ikrafttrædelse vil være tilsynsmyndighed over for alle kom- munale fællesskaber. Lovforslaget lægger op til, at Ankestyrelsen ikke længere skal have kompetence til at ophæve de mindre kommunale fællesskaber, men at det er de deltagende kommuner, der træffer denne beslutning ved en flertalsbeslutning. DF kan have en bekymring i forhold til den situation, hvor en enkelt kommune ønsker at udtræde, og hvor der ikke kan findes flertal blandt fællesskabets medlemmer herom. Dette kan dog indskrives i de kommunale fællesskabers vedtægter og i yderste konsekvens afgøres ved en domstol. DF er glad for, at der med lovforslaget lægges op til, at der kun kan ydes mødediæter eller erstatning for tabt ar- bejdsfortjeneste til medlemmer af de styrende organer i de små kommunale fællesskaber. Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be- tænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Mads Fuglede (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V) Marianne Bredal (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla Østerby (KF) Karen J. Klint (S) Magnus Heunicke (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S) fmd. Julie Skovsby (S) Til lovforslag nr. L 78 Folketinget 2017-18 AX021039 Yildiz Akdogan (S) Finn Sørensen (EL) Jesper Kiel (EL) Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Trine Torp (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 46 Dansk Folkeparti (DF) 37 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34 Enhedslisten (EL) 14 Liberal Alliance (LA) 13 Alternativet (ALT) 10 Radikale Venstre (RV) 8 Socialistisk Folkeparti (SF) 7 Det Konservative Folkeparti (KF) 6 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Tjóðveldi (T) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1 2 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 78 Bilagsnr. Titel 1 Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren 2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 4 1. udkast til betænkning 5 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 78 Spm.nr. Titel 1 Spm., om byrådsmedlemmer har de samme muligheder for sagsindsigt i medfør af § 9 i styrelsesloven i de kommunale fællesskaber, til øko- nomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om, hvorfor Ankestyrelsen ikke er i stand til præcist at redegøre for, hvor mange kommunale fællesskaber der er, og om Ankestyrelsen vil tage skridt til at rette op på dette, til økonomi- og indenrigsministe- ren, og ministerens svar herpå 3 Spm., om der med dette lovforslag ikke gives mulighed for yderligere kommunale aktiviteter og unfair konkurrence, til økonomi- og inden- rigsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om at uddybe mulighederne for ophævelse af § 60-selskaber, hvis ikke alle parter kan blive enige, til økonomi- og indenrigsministe- ren, og ministerens svar herpå 3