Høringssvar

SIML
Graaesvej 27
DK-6700 Svendborg
Til +4572216500
mafl@stmac.dk
gimacdk
Svendborg, den 4. april 2017
Bemærkninger til horing over udkast til beslutningsforslag om forbud mod bederum på
offentlige uddannelsesinstitutioner
SIMAC har løbende og tæt dialog med erhverv, medarbejdere, studerende og andre interessenter.
Det er vigtigt at kunne reagere hurtigt og fleksibelt på ønsker og behov fra disse centrale parter for
kontinuerligt at sikre de bedst mulige rammer for udøvelse af vores vision og mission.
Det er hensigtsmæssigt for SIMAC og de øvrige uddannelsesinstitutioner at have så stor frihed som
muligt til at indrette områder og lokaler samt brugen af disse i overensstemmelse med didaktiske
principper, varierende undervisnings- og læringsformer og meldinger om studentertrivsel mv.
Det er SIMACs vurdering, at vedtagelse af et forbud med bedenim ikke vil frigive eller friholde
væsentlige ressourcer.
SIMAC ser således intet behov for at indføre et generelt forbud mod bedenim eller anden
begrænsning af institutionemes dispositionsret.
Med venlig hilsen
Jesper em ardt
Direkt1r
Udvalgssekretariatet
Undervisningsudvalget
Side i af i
uddannelses
forbundet
Dato 10.04.2017
Initialer FRJ
Folketingets undervisningsudvalg
Vedr.: Horing over udkast til beslutningsforslag om forbud mod bederum på
offentlige uddannelsesinstitutioner.
Uddannelsesforbundet er ikke bekendt med at spørgsmål om bederum udgør noget pro
blem p nogen uddannelsesinstitutioner inden for forbundets mange undervisningsomr
der.
Desuden er det efter vores opfattelse ikke et spørgsmål, der bør lovgives om. Det bør
ligge indenfor det lokale rderum at vurdere, hvilke understøttende tiltag, der lokalt skal
til for at understøtte elevernes læring
Uddannelsesforbundet vil derfor anbefale, at der ikke lovgives p dette område.
Med venlig hilsen
Hanne Pontoppidan
Formand for Uddannelsesforbundet
Uddannelsesforbundet
Nørre Farimagsgade 15
1364 København K
Tlf. +45 70 70 27 22
info@uddannelsesforbundet.dk
O www.uddannelsesforbundet.dk
Det er os med overenskomster og faglige fællesskabet
IT-Universitetet
i København
Udvalgssekreta riatet
Christiansborg
DK-1240 København K
Direktionen
Att. Iben Bryld Gaardmand Direkte tlf.: 7218 5193
Udva lgssekretær for E-rnail: georgds@itu.dk
Undervisningsudvalget ]ournalnr.:
19. april 2017
Svar ang. høring over udkast til beslutningsforslag om forbud mod bederum på
offentlige uddannelsesinstitutioner.
11-Universitetet i København har ingen bederum eller andre religiøse faciliteter, idet 11-Universitetet i
København mener, at undervisning og udøvelse af enhver form for religion, ikke skal
sammenblandes.
Med venlig hilsen
2
Georg Dam Steffensen
Universitetsdirektør
IT-Universitetet i København
Rued Langgaardsvej 7
2300 København 5
\\fs4 .1tu local\redirection\Georgds\Desktop\notater mv\breve\Sreve 2015\2015-03-1S aftale Københavns Kommune f2),docx
Rued Langgaords vej 7 - 2300 København S - Tlf, 7218 5000 — Fax 7218 5001 CVR 29057753 - www.itu.dk
Danske
‘ Skoleelever
Danske Skoleelevers høringssvar til beslutningsforslag om forbud mod bede-
rum på offentlige uddannelsesinstitutioner
I Danske Skoleelever oplever vi i vores daglige kontakt med landets skoler, ikke nævneværdige ud
fordringer angående bederum eller lignende.
Vi er dog af den opfattelse, at uddannelse og religion i udgangspunktet ikke hænger sammen. I Dan
ske Skoleelever mener vi, at man, såfremt man vælger at forbyde bederum, i lignende sager bør gå
hele vejen og være konsekvente. Vi skal sikre en ligestilling af alle religioner i alle religionsaspekter
af folkeskolen.
Helt konkret vil det kræve, at man endegyldigt omdøber faget kristendom til religion, ligesom det
også må være forventeligt at de skoler, der måtte deltage i årlige julegudstjenester i forbindelse
med juleferien, også planlægger ture til andre religionsinstitutioner op til de pågældende religioners
højtider. Sidst men ikke mindst, mener Danske Skoleelever at religion er et personligt anliggende,
der ikke må ligge læringsvilkårene til last, hvorfor vi heller ikke ser at eleverne —fx i forbindelse med
konfirmationsforberedelserne - skal have skemafri for at udøve religion, og det gælder uanset, om
det er kristendom, islam eller buddhisme.
CKFS
KRISTELIGT
FORBUND
AU. Folketingets Undeiwisningsudvalg
DER ENDE
PLADS TIL MENING
21. april 2017
Kristeligt Forbundfor Studerende takkerfor mulighedenfor at blive hørt jfin. Udkast til forslag
til folketingsbeslutning om forbud mod bederum på offentlige uddannelsesinstitufloner.
Vi er imodforslaget og harfølgende kommentarer til bemærkningerne tilforslaget, hvor det
hedder:
“at Folketinget skal sikre, at alle offentlige uddannelsesinsfitutioner — fra folkeskolen til de videregående
uddannelser — forbydes at give plads til at indrette mm eller områder, som er tiltænkt udøvelse af religion,
uanset hvad man kalder et sådan mm (refleksionsmm, stillemm, bederum el.lign.).”
Vi stiller os uforstående over for en så formynderisk tilgang til den på enhver skole ansatte
ledelse. Forslaget umyndiggor de lokale ledelser og udtrykker ikke andet end mistillid til
deres evne til at vurdere, hvad der bedst tjener miljøet på den enkelte skole.
“Uddannelsesinstitutionerne skal ikke give plads til bedemm el.Iign., da sådanne steder gmndlæggende
ikke er forenelige med danske traditioner, hvor formålet med en uddannelsesinstitution er undervisning og
læring, ikke religiøs påvirkning eller udøvelse.”
Det er historieløst at bringe “danske traditioner” i spil som argument mod bøn i skolen. Der
har indtil for ganske nylig været tradition for en salme og et Fadervor ved morgensamlinger
i folkeskolen, mange steder holdes stadig juleafslutninger i den lokale kirke, der er et
årelangt og veletableret skole-kirke-samarbejde, og kristne studerende har siden KFS’
oprettelse i 1956 haft vide muligheder for at mødes i et ledigt lokale på skoler og bede en bøn
for skolens ansatte og studerende. Dette forslag er altså ironisk nok i fuldstændig modstrid
med danske traditioner og ikke i forlængelse af dem. Det havde således været redeligt, om
forslagsstillerne havde ytret ønske om at skabe nye traditioner. Dét er nemlig tilfældet her.
“Forslagsstillerne har den Hare opfattelse, at når man indretter flere og flere bederum på
uddannelsesinstitufionerne, er det samtidig et udtryk for en tendens til at tage flere religiøse hensyn,
hvilket forslagsstillerne ikke finder passende eller formålstjenstligt for en uddannelsesinstitution.”
Vi stiller os tvivlende over for vederhæffigheden i udsagnet, at “man indretter flere og flere
bederum” og vil gerne understrege, at vi ikke selv har eller kommer til at ytre ønske om
særlige bederum. Vi er dog uenige i, at man tager særlige religiøse hensyn på disse få skoler.
Man tager i stedet hensyn til, at mennesker er forskellige, og at alle er hele mennesker hele
tiden. Igen er ironien slående. Det er retteligt forslagsstillerne, der tager ‘særlige religiøse
hensyn’ — blot med negativt fortegn. Der er på landets skoler mulighed for at samles om og
udtrykke sig omkring politik og kultur og alt muligt andet, men nu skal religion pludselig
skilles ud. Det er negativ særbehandling.
“Religion i Danmark er en privat sag, som vi ikke har tradition for at gøre offentlig og slet ikke som en del af
de offentlige uddannelsesinstitutioner.”
Igen får forslagsstillerne misvisende henvist til traditionen. I Danmark har vi har tradition
for religionsfrffied og forsamlingsfrihed. Religion har traditionelt været en offentlig sag, og
er det til dels stadig - endda i det formelt offentlige rum. Forbindelsen mellem staten og
folkekirken er formuleret i Grundloven, og derfor har vi et kirkeministerium og Folketinget
selv åbner traditionelt med en gudstjeneste. Mere generelt fylder religion mere end
Ribevej 71, ødsted mai: kfs@kfs.dk tlf. ÷45 35 438 282 cvr-nr. 51027116
7100 Vejle, Denmark web: www.kfs.dk fax +45 35 434 804 konto 9544-0004054954
OKFS
KRISTELIGT
FORBUND
nogensinde i den offentlige debat og mennesker udtrykker sig i
en lind strøm religiøst i musik, litteratur og alt andet inden for PLADS TIL MENING
kunstens verden. Ikke mindre væsentligt er det at minde om,
at vore holdninger også informeres af det livs- og verdenssyn, vi har — om det er religiøst
eller irreligiøst. Derfor mener vi, at gennemsigtighed er Vigtigt et demokratisk samfund,
hvorfor religion i det offentlige rum er et gode. Vi ønsker ikke et samfund, hvor nogle
bestemte holdninger og ytringer skal forbydes i det offentlige rum; tværtimod vil vi gerne
have dem frem — munden fri og hånden bundet — for først når alt er ude i det offentlige rum,
kan vi udforcfre og udfordres og derigennem alle blive bedre demokrater og medborgere for
hinanden.
“Endvidere er forslagsstillerne bekymrede for, om offentlige uddannelsesinstitutioner understøtter social
kontrol ved at indrette bederum. Der er eksempler på, at bederum på uddannelsesinstitutioner også giver
en mulighed for at kontrollere, om en elev eller studerende benytter disse bederum, hvilket må betegnes
som social kontrol.”
Vi er enige med forslagsstillerne i, at den uformelle, negative sociale kontrol skal
bekæmpes, men vi er stærkt uenige i, at det gøres bedst ved forbud, for hvad skal så ikke
forbydes? Der findes social kontrol i alle miljøer. Hvis der findes eksempler på social
kontrol ved skolefester, skal de også forbydes? Hvis der findes eksempler på social kontrol i
sportsklubber, skal de også forbydes? Vi er grundlæggende uenige i, at generelle forbud her
er vejen frem. Vi mener ikke, at man påvirker menneskers sindelag i positiv retning ved
forbud, men ved at lade dem opleve åbne fællesskaber, hvor der er plads til alle. Et forbud
mod religion på offentlige uddaimelsesinstitutioner vil være kontraproduktivt, for det
undergraver tiltroen til klassiske demokratiske værdier som ligeværd og åndsfrihed, der
hører til den dannelse, vi netop gerne vil give eleverne (også) i skolen. Hvis vi virkelig tror
på demokratiske værdier, så lad os praktisere dem og ikke indskrænke dem.
Mvh.
CLViÇftA-V
Christian Rasmussen,
Generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende
christian(alcfs.dk / +45 42 40 56 40
Ribevej 71, ødsted mail: kfs@kfs.dk tlf. +4535438282 cvr-nr. 51027116
7100 Vejle, Denmark web: www.kfs.dk fax +45 35 434 804 konto 9544-0004054954
Danske
B-SO$U SOSU•skoler
Folketinget
Udva Igssekreta riatet
Att.: udvalgssekretær, Iben Bryld Gaardmand
Christians borg
DK-1420 København K
København, den 25. april 2017
Fælles høringssvar til Folketingets Undervisningsudvalg til høring over udkast til
beslutningsforslag om forbud mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner.
Danske SOSU-skoler er - jf. grundlovens bestemmelser herom - af den opfattelse, at religion og afvikling af
religiøse aktiviteter og ceremonier er og skal være en absolut privatsag. Af samme grund er skolerne ikke
pålagt at inddrage disse i hverken tilrettelæggelsen af undervisningen eller i planlægning af institutionens
fysiske rammer — dog således, at der en frihed for de institutioner, der opererer på et specifikt
værdigrundlag, fx et kristent, til både at afvikle aktiviteter og afsætte fysiske rammer, der understøtter
deres erklærede værdigrundlag.
Danske SOSU-skoler har forståelse for det umiddelbare sigte i forslaget om at forbyde særligt indrettede
bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner.
Da bøn og andre religiøse aktiviteter og ceremonier — uanset religionen i øvrigt - imidlertid ikke bør eller
kan forbydes ved lov risikerer et lovfæstet forbud mod bederum på institutionerne imidlertid at medføre,
at sådanne personlige og private religiøse aktiviteter udføres synligt for alle, hvilket er stik mod hensigten
på institutioner, hvor sådanne aktiviteter ikke udgør en integreret del af værdigrundlaget.
Problemet er, efter foreningens opfattelse, af et meget begrænset omfang, hvorfor lovgivning på området
synes unødig. Derfor anbefaler foreningen at lade det være op til de enkelte institutioners ledelse at
afgøre, i hvilken udstrækning man indenfor givne rammer kan og vil stille faciliteter til rådighed for
elevernes personlige fordybelse, herunder også deres udfoldelse af religiøse aktiviteter, således at disse
ikke forstyrrer eller påvirker andre elever af anden overbevisning.
Det bemærkes, at nogle institutioner har et værdigrundlag, hvor kristen andagt og gudstjeneste udgør en
integreret og naturlig del af de samlende aktiviteter. Et forbud mod bederum frygtes at ville kunne medføre
Danske SOSU-skoler og 6-SOSU
Ny Vestergade 17, 2. sal, 1471 København K
tlf. 42 41 35 01, e-mail: lederforeningen@sosu.dk, b-sosu@sosu.dk
utilsigtede og uønskede begrænsninger i disse institutioners muligheder for at udøve sådanne aktiviteter i
overensstemmelse med deres værdigrundlag.
Foreningen kan således ikke anbefale forslaget om et lovfæstet forbud på dette område.
Med venlig hilsen
På foreningernes vegne
e.b.
Michael Kümmel
chefkonsulent
Danske SOSU-skoler og B-SOSU
Ny Vestergade 17, 2. sal, 1471 København K
tlf. 42 41 35 01, e-mail: lederforeningen@sosu.dk, b-sosu@sosu.dk
DANMARK
Ungdommens Uddannelsesvejledning
København d. 26.april
Høringssvar vedrørende udkast til beslutningsforslag om forbud mod bederum på offentlige
uddannelsesinstitutioner
Hermed fremsendes hØringssvarfra UU DANMARK. Hoslagte erfremsendt på mail til unu@ft.dk.
UU DANMARK takker for muligheden for at afgive høringssvar og meddeler, at vi ingen kommentarer har.
Med venlig hilsen
Mark Jensen
Formand for UU DANMARK
VESTERBROGADE 6D, 4. SAL, 1780 KBH. V. I UUDANMARK.DK I UUDK@UUDANMARK.DK ICVR: 329178 01
FRIE SKOLERS LÆRERFORENING
Høringssvar fra frie Skolers Lærerforening (fSL)
Vedr.
Høring over udkast til beslutningsforslag om forbud mod bederum på
offentlige uddannelsesinstitutioner.
Hermed fremsendes Frie Skolers Lærerforenings høringssvar i forhold til Høring over udkast
til beslutningsforslag om forbud mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner, og vi
takker samtidig for muligheden for at udtale os i denne sag.
Frie Skolers Lærerforening mener, det er forkert at indføre forbud mod forsamlinger
med et religiøst udgangspunkt, og om man vil lave bederum og lign, må fortsat være op
til den enkelte institution. FSL kan derfor ikke bakke op om forslaget.
I begrundelens for beslutningsforslaget, hedder det: “bederum på uddannelsesinstitutioner
også giver en mulighedfor at kontrollere, om en elev eller studerende benytter disse bederum,
hvilket må betegnes som social kontrol”. Frie Skolers Lærerforening deler ønsket om at
bekæmpe social kontrol, men finder idéen om altomfattende forbud kontraproduktiv. Det
danske uddannelsessystem bygger på demokratiske principper og grundlæggende
frihedsrettigheder, hvilket, efter vores opfattelse, er det bedste værn imod ekstremisme og
social kontrol. Det er vigtigt at bevare tilliden til studiestederne og deres ledelser. Social
kontrol bekæmpes bedst med lokale løsninger og tillid til skolerne og ikke med én central
forbudsløsning, som trækkes ned over alle.
De frie skoler er et godt eksempel på et område, hvor det er helt grundlæggende, at
mennesker skal gives frihed til og mulighed for at indgå i religiøse, ideologiske og tilsvarende
fællesskaber, og det er vores klare opfattelse, at demokratisk dannelse og hensynet til frihed
og folkestyre netop understøttes ved, at man fastholder denne frihed — både på det frie
skoleområde og i de offentlige institutioner.
Lovgiver bør ikke blande sig i, hvorvidt en skole eller uddannelsesinstitution vil stille
faciliteter af den art til rådighed for eleverne/de studerende, ligesom vi ikke mener, at
lovgiver skal beslutte, om man må fejre jul ved at gå i kirke med klassen.
Derfor skal der være frihed til at samles om noget, som man er fælles om, på sit studiested —
uanset om det er tro, filosofi, et bestemt livssyn, politik, humanitært arbejde, sport, musik,
kunst eller andet. Så længe selvfølgelig man respekterer hinanden og praktiserer åbenhed og
ikke-tvang.
Frie Skolers Lærerforening er uenige i forslagsstillernes ekskludering af religion fra
det offentlige rum og den danske tradition. Vi har i grundlovens paragraffer om
religionsfrihed og forsamlingsfrihed en veletableret og velfungerende dansk tradition,
hvor mennesker med fælles idéer - også religiøse — kan forsamles i åndsfrihed.
Forslagsstillerne vil med dette beslutningsforslag ramme veletablerede kristne foretagender
(fx Kristeligt Forbund for Studerende (KFS), der har eksisteret siden 1956], såvel som nyere
eller mere spontane grupper, som ønsker at udøve deres religionsfrihed i henhold til
grundlovens §67-79. Hvis lovgivere med magt skal foretage yderligere regulering aftroende
menneskers religionsudøvelse, vil det kortslutte åndsfriheden.
Derfor bør det retteligt være en åndskamp, man bør besinde sig på. Vil man vinde kampen om
sindene, holdningerne og ideologierne, kan det ikke ske med folk, som man har kriminaliseret,
det fører snarere til sekterisme og ekstremisme.
Frie Skolers Lærerforening står gerne til rådighed for spørgsmål i forbindelse med
ovenstående bemærkninger til beslutningsforslaget.
Næstformand Frie Skolers Lærerforening
lvi: 2758 1384
E: mlj@fsl.dk
Forbud mod bederum på offentlige
uddannelsesinstitutioner
Forslag til høringssvar fra MSK
Dansk Folkeparti har udarbejdet et udkast til et beslutningsforslag om forbud mod bederum på alle
offentlige uddannelsesinstitutioner.
Med beslutningsforslaget foreslår Dansk Folkeparti, at bederum skal forbydes på alle offentlige
uddannelsesinstitutioner.
Høringssvar fra MSK
Maskinmesterskolen København (MSK) finder det problematisk hvis Folketinget skal til at detailregulere
hvad de enkelte indendørsarealer på danske uddannelsesinstitutioner skal og ikke skal bruges til.
Det er skolens opfattelse, at sådanne beslutninger entydigt hører under skolens ledelse. MSK er en statsllg
selvejende institution og forbeholder sig som sådan retten til selv at bestemme over indretning og brug af
de lokaler som skolen råder over.
Skolens rektor er over for bestyrelsen ansvarlig for, at uddannelsesinstitutionen administreres i
overensstemmelse med vedtægterne, gældende lovgivning, de statslige løn-og ansættelsesvilkår og andre
aftaler samt de af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte givne anvisninger
På MSK har vi respekt for det enkelte menneske. Alle er ligeværdige individer og skal anerkendes som
sådan. Respekt bygger på en medmenneskelig ligeværdighed, men rummer samtidig plads til forskellighed,
forskellige normer og værdier.
ERHVERVSSKOLER
OG -GYMNASTER
LEDERNE
Udvalgssekreta riatet
Christiansborg
1240 København K
Den 27. april 2017
Vedrørende sags.nr.: 17-000298
Høring over udkast til beslutningsforslag om forbud mod bederum på
offentlige uddannelsesinstitutioner.
Høringssvar fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier — Lederne (DEG-L) over ovennævnte udkast til
beslutningsforslag.
DEG-L finder det unødvendigt at lovgive på området, da DEG-L henviser til, at erhvervsskolerne er
selvejende institutioner. Derfor er det DEG-L’s opfattelse, at de enkelte skoler alene bør afgøre, hvorvidt
det ud fra lokale forhold er hensigtsmæssigt at indrette rum eller områder, som er tiltænkt til udøvelse af
religion (stillerum, refleksionsrum, el.lign.)
Venlig hilsen
Stine Holm Bodil Hoier
Uddannelseskonsulent Uddannelseskonsulent
Roskilde Universitet
Rektorsekretariatet
Folketingets uddannelsesudvalg
Udvalgssekretariatet
Christiansborg
DK-1240 København K
DATO/REFERENCE J0URNALNUMMER DERES REFERENCE / JOURNALNUMMER
06.04.17
Vedr. HØring over udkast til beslutningsforslag om forbud mod bederum på offentlige
uddanneIsesi nstitutio ner
Roskilde Universitet takker Folketingets Uddannelsesudvalg for muligheden for at kunne
kommentere på det fremsatte beslutningsforslag om forbud mod bederum på offentlige
uddannelsesinstitutioner.
Principielt mener Roskilde Universitet ikke, at forslaget om forbud mod bederum specifikt
rettet mod offentlige uddannelsesinstitutioner harmonerer med universiteternes selveje
status. Det er grundlæggende, at Roskilde Universitet selv kan beslutte forhold om indretning
og brug at fysiske faciliteter.
Universitetet som institution er baseret på høj grad af autonomi, frihed og ansvarlighed, både i
forhold til universitetets formål og administrative drift.
Roskilde Universitet påtager sig forpligtelse til og ansvar for at sørge for, at den frihed er reel og
ikke er underlagt nogen former for social kontrol. Universitetet har ikke behov for, at dette
ansvar indskrænkes og rammesættes af et forbud. Roskilde Universitet sætter det forhold, at
enhver idé skal kunne diskuteres, udforskes og anfægtes, meget højt.
Med venlig hilsen
Rektoratet på Roskilde Universitet
Hanne Leth Andersen, Rektor
Peter Kjær, Prorektor
Peter Lauritzen, Universitetsdirektør
UNIVERSITETSVEJ 1, Bygning 30A.2, POSTBOX 260, 4000 ROSKILDE TELEFON: 4674-2000
DIREKTE NUMMER: 4674-2894, E-POST: katrimi@tuc.dk TELEFAX:
Roskilde Universitet CVR-nr.: 29 05 75 59
Høringssvar vedr, udkast til beslutningsforsiag om forbud mod bederum på
offentlige uddannelsesinstitutioner fra Svendborg Søfartsskole.
Svendborg, den 25. april 2017
Svendborg SØfartsskole modtog med bekymring nyheden om, at Marie Krarup sammen med ni Øvrige
medlemmer fra Dansk Folkeparti har fremsat et forslag om forbud mod bederum på offentlige
udda nnelsesinstitutioner.
Svendborg Søfartsskole er en veletableret skole i Svendborg, der tilbyder maritime grunduddannelser. Vi er
også en skole med mange traditioner, som er dybt forankret i, hvad vi ser som bærende for dansk kultur:
Nemlig hØjskoletanken om dannelse, uddannelse og åndsfrihed og de kristne værdier, der har været med til
at gøre Danmark til det land, vi har i dag. Skolen blev oprettet for 110 år siden af Broderkredsen på Havet,
en forening af kristne skibsførere, som ønskede at bibringe de unge søfolk dannelse (kendskab til bibelen
og salmesang) og uddannelse (lære dem at læse, skrive og begå sig sikkert til søs).
Denne tradition og disse tanker har vi holdt i hævd i lige så mange år, som skolen har eksisteret. Vores
værdigrundlag er gennemsyret af de kristne værdier om menneskeværd og næstekærlighed. Vi sætter
Dannebrog med det hvide kors på den røde dug hver dag, vi holder morgensamling med salmesang og
Fadervor — og vi udruster vores elever til et liv på søen med alt, hvad det kræver af håndværksmæssige
kompetencer og sikkerhedsmæssig forståelse. Vi Ønsker at give dem en køjesæk med, hvor uddannelse går
hånd i hånd med en bred kulturel forståelse. En forståelse, vi tror på, er bedst funderet i, at de kender den
kultur, de kommer fra, således at de ikke bliver skræmt af mødet med andre kulturer og religioner. Og
danskhed kan — som vi ser det — ikke skilles fra kristendommen og den påvirkning, den har haft på dansk
historie, samfundsudvikling, uddannelse og kultur.
Selvom eleverne ofte oplever dette at starte dagen med fællessang og Fadervor som noget ukendt og
uvant, så ender de fleste med at sætte pris på denne rolige start på dagen — med mulighed for refleksion.
Modstand mod at deltage har vi aldrig oplevet fra fx vores muslimske elever.
Eleverne, vi uddanner, er på vej ud i en globaliseret verden og et multikulturelt fællesskab om bord på
skibe, hvor ateister, kristne, muslimer og hinduer — bare for at tage nogle eksempler — skal kunne eksistere
side om side. Vi oplever at åbne deres øjne for, at religion ikke er et privat anliggende men i den grad
påvirker alle mennesker og er til stede i det offentlig rum over hele verden. Det påvirker den måde, vi
tænker og taler på — og den måde vi indretter vore samfund og fællesskaber på.
Vi prøver at udstyre dem med en ballast ved at lade dem møde en religiøs praksis, som de fleste ikke er
vant til, ej heller måske Ønsker at tage til sig, men som i sidste ende giver dem en bred kulturel forståelse.
Vi ser det som en del at elevernes demokratiske dannelse, at de møder den danske og kristne kultur her på
stedet — samtidig med at vi har respekt for, at de måtte have en anden overbevisning, som de ønsker at
praktisere også. Det er efter vores bedste overbevisning sand åndsfrihed — respekt for alle uden at give køb
på vores eget. Vi ser ikke denne respekt som et spørgsmål om at tage religiøse hensyn. Det bunder i et
ønske om at skabe demokratiske, rummelige og reflekterede borgere, der kan fungere i en multikulturel og
global verden.
At der skulle oprettes flere og flere rum til denne praksis, er ikke noget, vi kan genkende her på stedet.
Morgensamlingen foregår i skolens fælles spisesal. For en kostskole som vores ville det desuden være en
radikal overskridelse afvores elevers frihedsrettigheder og privatliv, hvis vi stiller krav om, hvad deres
private værelse — som vi stiller til rådighed for dem under deres ophold — bliver brugt til. Det vil ikke være
muligt for os at håndhæve, om disse rum bliver brugt til personlig religiøs praksis. Og vi Ønsker heller ikke at
gøre det. Vores elever har ligeledes fri adgang til skolens lokaler i deres fritid — og vi spørger ikke, om de
laver lektier, Øver tuba, drøfter politik, mediterer, beder eller har bibelstudie. Skolen er deres hjem under
deres skoleophold, og som sådan skal de kunne frit bevæge sig her — sålænge de følger skolens
ordensregler og dansk lovgivning.
Med ven
Jens rederiksen
Forstander, Svendborg Søfartsskole
Til Folketingets undervisningsudvalg,
CBS har et “andagtsrum/worship room”. Vi har ingen viden om hvor ofte det benyttes og af hvem. På CBS
har vi ikke kendskab til konflikter eller udøvelse af “social kontrol” i forbindelse med rummet. Vi ser derfor
intet behov for lovgivning på området. Vi ser generelt intet behov for central regulering af områder/forhold
som fint kan håndteres lokalt.
En beskrivelse af rummet findes her: http://medie.cbs.dk/andagtsrum-til-ro-og-fordybelse
I forbindelse med seneste debat om bederum talte pressen med forskellige studerende på CBS, der
benytter andagtsrummet. De studerende udtrykte tilfredshed med at CBS stiller et sådant rum til rådighed.
http://www.dr.Uk/nyheder/politik/cbs-studerende-om-bederum-et-lille-rum-der-goer-mange-glade
CBS ønsker at have et campusmiljø, der understøtter en studiekultur, hvor studerende ikke kun er på
campus, når de har undervisning. Derfor stiller CBS — udover grupperum og læsepladser — lokaler til
rådighed for mange aktiviteter, der ikke er direkte relateret til undervisning og forskning. Af sådanne
aktiviteter kan nævnes filmvisning, dans, vinsmagning, fitness, kunst, debat, iværksætteri, cafe, fester og
meget andet. CBS stiller også lokaler til rådighed for studenterpræsterne fra Frederiksberg provsti.
CBS har mange ansatte og studerende fra andre kulturer end den danske. Vi har derfor valgt at stille
andagtsrum til rådighed for dem, der måtte føle behov for at benytte det. Et forbud mod bederum o. lign.
vil derfor medføre at nogle ansatte og studerende får en dårligere oplevelse af campusmiljøet på CBS.
Venlig hilsen / Kind regards,
ANDERS JONAS RØNN PEDERSEN
Special konsulent
PRESIDENTS OFFICE
COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL
Kilevej 14 / Room K181
2000 Frederiksberg
Denmark
Tel.: +45 3815 3815
Mob.: +45 2479 4419
air.Iscbs.dk
dii,
A CENTURY OF BUSINESS IN SOCIETY
Visit 100.cbs.dk / #CBScphlOO
DSF
DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD
Undervisningsudvalget
27. april 2017
NRINGOVERUDKASTTILB[S[UININGSFORSLAGOM FORDUD MODDEDERUM PÅ
OFFENTLIGEUDDANNELS[SINSTITUIIONEII.
Danske Studerendes Fællesråd (DSF) har med interesse læst udkast til beslutningsforslag om forbud
mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner. DSF er modstander af forslaget.
DSF er uforstående overfor behovet for et forbud mod bederum (herunder refteksionsrum, stillerum, og
lignede). Samtidig ser DSF forslaget som en uhensigtsmæssig indgriben i institutionernes selvstyre.
DSF har i forbindelse med den tidligere offentlige debat af et forbud med bederum forhørt sig grundigt
hos vores medlemsorganisationer, de lokale studenterråd på de lange videregående uddannelser.
Institutionerne har bederum i et varierende, men overordnet set begrænset, omfang. Ingen af vores
medlemsorganisationer har kendskab til nogen form for problemer med bederummene. Ligeledes har
Danske Universiteter forhørt sig ved de respektive universitetsledelser, der heller ikke har kendskab til
problemer med bederum. Tværtimod anvendes lokalerne, udover til bøn, til en bred vifte af formål,
såsom meditationskurser, mindfulness, afslapning mm., til glæde for mange studerende og ansætte.
DSF mener derfor, at forslaget bygger på en ikke eksisterende problemstilling. Skulle der opstå
problematikker i forbindelser med bederum, håndteres sådanne også bedst lokalt på institutionen. DSF
anser derfor et centralt forbud, som uhensigtsmæssigt under alle omstændigheder.
Autonomien og det lokale handlerum for universiteterne og de kunstneriske institutioner mv, ligger
DSF meget på sinde, og en central regulering af hvad bestemte lokaler på institutionerne må anvendes
til, er et væsentligt brud på dette. Set i lyset af at landets universiteter netop skal dyrke den fri tanke
forekommer det paradoksalt at forbyde bestemte tanker i visse lokaler.
DSF bemærker, at forslagsstiller fremhæver, at udøvelse af religion skal være en privat sag og ikke
fremstilles offentligt. Bederum kan dog netop sikre at udøvelsen af religion foregår afsides og mere
privat, således at andre på institutionen ikke konfronteres uønsket med dette. Samtidig kan bederum
være med til at gøre vores uddannelsesinstitutioner tilgængelige for alle typer af studerende, også dem
der ønsker at praktiserer religion i dagligdagen.
På vegne af Danske Studerendes Fællesråd
Mads Hareskov Jørgensen
Uddannelsespolitisk Næstformand
Tlf.: +45 28 19 45 01
E-mail: madsdsfnet.dk
Side iaf i
SKOLE
OG
FORÆLDRE
Udvalgssekretariatet
Udvalgssekretær Iben Byld Gaardmand
Christiansborg
1240 København K
Via mail unu@ft.dk
Skole og Forældre
Kvægtorvsgade i
1710 København V
Tlf. 3326 1721
Fax 3326 1722
post@skole-foraeldre.dk
www.skole-foraeldre.dk
28. april 2017
Ref. 17-000298
Høringssvar over udkast til beslutningsforslag om forbud mod bederum på offentlige
uddannelsesinstitutioner
Forældreorganisationen Skole og Forældre takker for tilsendte udkast til beslutningsforslag.
Skole og Forældre er ikke bekendt med at der er indrettet bederum på folkeskoler i dag, derfor mener
Skole og Forældre, at et forbud mod bederum ikke pt. vil påvirke folkeskolens arbejdshverdag og
heller ikke vil betyde noget i retning af ændrede muligheder og udfordringer.
Med venlig hilsen
Mette With Hagensen
Formand for Skole og Forældre
Dir. tlf 3171 6378
mwhskole-foraeIdre.dk
Morten Kruse
Sekretariatschef for Skole og Forældre
Dir. tlf 3063 0807
mk(äskole-foraeldre.dk
LANDSORGANISATION FOR FORÆLDRE I FOLKESKOLEN
Danmarks Private 5 Ler
grundskoter & gymnasiet
København d. 28. april 2017
Til
Folketingets Undervisningsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Fremsendt som e-post til unu@ft.dk med følgende angivelse i emnefeltet:
“Høring—Forbud mod bederum. Danmarks Private Skoler”.
Høringssvar vedrørende beslutningsforslag om forbud mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutio
net
I høringsbrev af 31. marts 2017 anmoder Undervisningsudvalget om eventuelle bemærkninger vedrørende
ovenstående.
Foreningen Danmarks Private Skoler — grundskoler og gymnasier takker for muligheden til at give vores
synspunkter til kende.
Vi har følgende bemærkninger:
Som forening for private grundskoler og gymnasier hæfter vi os naturligvis ved, at forslaget er rettet mod
offentlige uddannelsesinstitutioner. Foreningen er grundlæggende bekymret for tiltag, hvad end de er ret
tet mod offentlige eller frie institutioner, der direkte eller indirekte kan være med til at indskrænke friheds
rettighederne i Grundloven og Menneskerettighedskonventionen, herunder retten til religionsfrihed.
Vi vil ikke undlade at påpege, at et forbud som foreslået, på de frie, private grundskoler og gymnasier, ville
være i dyb modstrid med den grundlovssikrede ret til at vælge et holdnings- og værdibaseret undervis
ningstilbud. De frie skoler kan i deres undervisning og virke bygge på bestemte religiøse eller andre livsan
skuelser eller politiske opfattelser.
Mangfoldigheden blandt de frie, private skoler er vigtige udtryk for, den danske demokratiopfattelse og at
frihedsrettighederne er centrale værdier i det danske samfund. De tre grundpiller som historisk og nutidigt
er afgørende for de frie skoleformer er forældreretten, mindretalsretten og skolefriheden: Forældreretten
kan føres tilbage til 1100-tallet og forstås i dag som forældrenes ret til at bestemme, hvordan deres barn
skal opdrages og undervises. Oprindelig handlede forældreretten om børns religiøse opdragelse. Mindre
talsretten er en del af den demokratiforståelse, som blev herskende i Danmark med Grundloven i 1849 og
handler om, at flertallet har bestemmelsesretten, men at der skal tages udstrakt hensyn til mindretallene
og deres mulighed for at leve i overensstemmelse med deres livssyn og samfundsopfattelse. Skolefriheden
indebærer, at Danmark, med baggrund i mindretalsretten, har undervisningspligt og ikke skolepligt. Skole-
friheden indebærer også den idémæssige frihed; de frie skolers ret til frit at vælge en bestemt religiøs, filo
sofisk, politisk eller anden idé som grundlag for skolens virke.
I praksis har mange frie, private, skoler “rum” tiltænkt til udøvelse af religion. Fx de katolske skoler, der er
startet af nonne- eller munkeordener med tilknyttede kirker og kirkerum (Eksempelvis Skt. Ansgars Skole,
Skt. lbs Skole m.fl.).
Vi er organisationen for private grundskoler, gymnasier og studenterkurser fordelt over hele Oanmark. Pâ vores skoler har godt 65000 eLever deres
daglige gang og undervisning. Vi udvikler muligheden for at drive frie skoler, der uddanner og danner børn og unge til fremtidens fællesskaber.
www.privateskoter.dk
Danmarks Private 5 Ler
grundskoter & gymnasiet
Foreningen anerkender ikke den præmis, der fremgår af bemærkningerne til forslaget, at udøvelse af reli
gion er uforeneligt med danske skoletraditioner. De danske skoler påbegyndte deres historie i 800-tallet.
Den første form for undervisning på dansk grund var sandsynligvis benediktermunken Ansgars oplæring af
12 drenge som forkyndere af det kristne budskab. Man kan tydeligt følge sporene af den religiøse indfly
delse i den danske skolehistorie, helt frem til i dag i formålet for faget kristendom i folkeskolen.
Vi er naturligvis modstandere af social kontrol, men mener, at de enkelte institutioner kan forebygge og
håndtere dette uanset et forbud mod et fysisk rum.
Foreningen er bekymret over den regulering, der ligger i tiltaget og mener, at det lokalt kan skabe lige så
mange udfordringer som de i forslagsbemærkningerne antydede fordele, at der centralt er nedlagt forbud
mod rum eller områder tiltænkt udøvelse af religion. Beslutningen om, hvorvidt der bør være refleksions
rum, stillerum, rum for bøn eller personlig fordybelse bør være lokalt forankret.
Retten til det individuelle valg, retten til det lille fællesskab i det store fællesskab kræver beskyttelse. Det er
naturligt, at det er statens og demokratiets opgave at respektere og værne om netop det. Demokrati er
bla. en politisk styreform, baseret på åbenhed over for forskellige politiske ideologier og religiøse trosret
finger. Universelle værdier som menneskerettigheder, tolerance, lighed for loven m.v. er etiske værdier,
som det i et demokrati er vigtigt at forsvare og stå fast på.
Foreningen støtter ikke forslaget om forbud mod bederum mv.
Vi står naturligvis til rådighed for uddybende svar, såfremt det måtte ønskes.
På foreningens vegne,
Karsten Suhr, formand
ks@privateskoler.dk
Danmarks Private Skoler
Ny Kongensgade 15, 3.
1472 København K
Danske Professionshejskoter
University CoUeges Denmark
J.NR.: 2015-0073/141757
Ret:
j1ipttue-dk dk.
-p45 3338 22 00
26. april 2017
Horingssvar vedr. horing fra Folketingets Undervisningsudvalg over forbud
mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner
Danske Professionshøjskoler takker for invitationen som høringspart i høringen fra Folketingets
Undervisningsudvalg over forbud mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner. Vi har følgende
bemærkninger:
Hos Danske Professionshøjskoler er der 4 institutioner, der har et bederum. Delle høringssvar tager
udgangspunkt i kommentarer fra fire institutioner; UCN, VIA, UCC og Maskinmesterskolen København. På
UCN og UCC betegnes rummene som refleksionsrum, mens det på VIA betegnes som bederum/chapel.
Danske Professionshøj skoler oplever generelt, at studerende forstår at bruge refleksionsrummene
hensigtsmæssigt. Der opleves dertil ingen problematikker i forbindelse med rummene. Rummene anvendes i
forskellige sammenhænge — religiøse, såvel som ikke religiøse. De er ikke forbeholdt enkelte grupper, men
er åbent for alle studerende der har brug for et rum at trække sig tilbage i. Der er således heller ikke oplevet
nogen form for socialkontrol eller eksklusion i relation til rummene.
Ved at etablere et åbent rum for alle studerende er der givet mulighed for, at man kan henvise de studerende
til et specifikt lokale, frem for at afslapning, tilbagetrækning og praktisering af tro, skal foregå i det
offentlige rum på gangene, i kælderen eller lignende. Rummene er på denne vis et sted, der understøtter
mangfoldighed og et godt studie- og arbejdsmiljø på campus, hvorfor vi finder dem nødvendige og
fordelagtige at have.
Danske Professionshøjskoler består afstatslig selvejende institutioner og forbeholder sig som sådan retten til
selv at bestemme over indretning og brug af de lokaler som institutionerne råder over. Lovforslaget vil efter
vores opfattelse indskrænke institutionernes ledelsesret og dermed muligheden for fortsat, at indrette vores
institutioner så de afspejler en respekt for mangfoldigheden.
Med venlig hilsen
Harald Mikkelsen
Formand
Ny Vestergade 17 st. ty. 1471 København K uc-dkuc-dk.dk uc-dk.dk +45 3338 2200 SIDE i AF I
Folketingets Undervisningsudvalg
Udvalgssekretariatet
Christiansborg
1240 København K
København, den 28april 2017
Ref. nr.: 17-000298
Høring over udkast til beslutningsforslag om forbud mod bederum på offentlige
uddannelsesinstitutioner
Skolelederforeningen takker for muligheden for at afgive et høringssvar vedr, ovennævnte
beslutningsforslag.
Skolelederforeningen har ingen kommentarer til beslutningsforslaget, da forslaget i praksis ikke har nogen
relevant betydning for folkeskolen.
Med venlig hilsen,
Claus Hjortdal
Formand
Snaregade io A
1205 København K
T. 7025 ioo8
skotetedernecskotetederne.org
SKOLELEDER
FORENINGEN
www.skotetederforeningen.org
INSTITUT FOR
MENNESKE
RETTIGHEDER
Undervisningsudvalget, Folketinget WILDERS PLADS 8K
Christiansborg 1403 KØBENHAVN K
1240 København K TELEFON 3269 8888
Danmark DIREKTE 9132 5761
LOHO@ H U MANRI GHTS.DK
M ENNESKERET.DK
DOK. NR. 17/00851-2
28. APRIL 2017
HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL
FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBUD MOD BEDERUM PÅ
OFFENTLIGE UDANNELSESINSTITUTIONER
Folketingets Undervisningsudvalg har den 31. marts 2017 sendt
beslutningsforslag om forbud mod bederum på alle offentlige
uddannelsesinstitutioner i høring med henblik på, at relevante
interessenter kan bidrage med viden om, hvordan et eventuelt forbud
mod bederum vil påvirke deres arbejdshverdag samt hvilke muligheder
og udfordringer, det kan give.
Instituttet har en række bemærkninger til udkastet.
SAMMEN FAT N ING
Et forbud mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner udgør et
indgreb i tros- og religionsfriheden og andre grundlæggende
menneskerettigheder, der er beskyttet i henholdsvis Grundloven og
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Såfremt
beslutningsforslaget vedtages, bør der i lovforslaget derfor foretages en
grundig gennemgang af det foreslåede forbuds forenelighed med
Grundloven og menneskerettighederne.
Udøvelse af tros- og religionsfrihed er ikke en absolut rettighed og kan
derfor begrænses, såfremt visse kriterier opfyldes. Indgreb i
rettigheden forudsætter, at indgrebet er nødvendigt i et demokratisk
samfund af hensyn til blandt andet at beskytte den offentlige orden
eller andres rettigheder og friheder.
I Danmark har der historisk været en tradition for at give plads til
religiøse udtryk i det offentlige rum, herunder også
uddannelsesinstitutioner. I en dansk kontekst vil et forbud således ikke
nødvendigvis kunne anses for nødvendigt af hensyn til at beskytte den
offentlige orden eller andres rettigheder og friheder.
Instituttets hovedanbefalinger er,
• at ministeriet foretager en udførlig analyse af de menneskeretlige
konsekvenser af forbuddet, herunder en grundig
proportionalitetsafvejning i de tilfælde, hvor udkastet fører til et
indgreb i den menneskeretlige beskyttelse,
• at Undervisningsministeriet, såfremt beslutningsforslaget vedtages,
inddrager alle relevante interessenter i formuleringen af et
lovforslag, herunder ledelse og medarbejdere på
uddannelsesinstitutioner, brugere af bederum og andre studerende.
• at der iværksættes en kortlægning af danske
uddannelsesinstitutioners praksis i forhold til bederum og andre
former for religionsudøvelse
UDKASTETS FORMÅL
Med udkastet Ønsker forslagsstillerne at forbyde alle offentlige
uddannelsesinstitutioner — fra folkeskolen til de videregående
uddannelser — at give plads til at indrette bederum eller områder, som
er tiltænkt udøvelse af religion, uanset hvad man kalder et sådant rum
(f.eks. stillerum, refleksionsrum, meditationsrum, eller andagtsrum).
Forslagsstillerne begrunder forbuddet med, at “[rjeligion i Danmark er
en privat sag, som vi ikke har tradition for at gøre offentlig, og slet ikke
som en del af de offentlige uddannelsesinstitutioner. Ønsker man at
bede, kan man gøre det for og med sig selv.”
Endvidere er forslagsstillerne bekymrede for, “om offentlige
uddannelsesinstitutioner understøtter social kontrol ved at indrette
bederum. Der er ifølge forslagsstillerne eksempler på, at bederum på
uddannelsesinstitutioner også giver en mulighed for at kontrollere, om
en elev eller studerende benytter disse bederum, hvilket må betegnes
som social kontrol.”
2/9
GENERELLE BEMÆRKNINGER
Institut for Menneskerettigheder skal generelt bemærke, at der i de
senere år er blevet stillet en række forslag, der griber ind i tros- og
religionsfriheden. Flere af disse forslag berører i praksis primært
religiøse (særligt ikke-kristne) minoriteters tros- og religionsfrihed.
Individer tilhørende de berørte religiøse minoriteter samt de berørte
trossamfund som kollektive enheder kan på grund af rækken af mulige
indgreb opfatte deres individuelle og kollektive tros- og religionsfrihed
som alvorligt indskrænket.
FN’s Særlige Rapportør for Iros- og Religionsfrihed anbefaler i sin nylige
rapport til Danmark’, at regeringen med henblik på at styrke tros- og
religionsfrihed for religiøse minoriteter i Danmark arbejder for “en
mere inkluderende forståelse af dansk identitet” og styrker “forståelsen
mellem forskellige grupper i samfundet.” For at virkeliggøre disse
anbefalinger er det efter Instituttets mening nødvendigt, at lovgiver
søger løsninger, der ikke marginaliserer religiøse minoriteter. I sådanne
bestræbelser er dialog med de relevante religiøse minoriteter af
afgørende betydning, herunder i forbindelse med diskussionen eller
forberedelsen af retlige eller øvrige initiativer. Desuden er det
nødvendigt, at lovgiver nøje overvejer relevans, nødvendighed og
aktualitet forud for retlig regulering fx i form af et forbud mod bederum
på offentlige uddannelsesinstitutioner.
• Instituttet anbefaler derfor, at Undervisningsministeriet, såfremt
beslutningsforslaget vedtages, inddrager alle relevante interessenter
i formuleringen af et lovforslag, herunder ledelse og medarbejdere
på uddannelsesinstitutioner, brugere af bederum og andre
studerende.
Indledningsvis gengives en kort opregning af de relevante
menneskerettigheder. Herefter redegøres for instituttets
bemærkninger og anbefalinger.
DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
Et eventuelt forbud mod bederum berører hovedsageligt tros- og
religionsfriheden, som er beskyttet i henholdsvis Grundloven og i en
‘Rapporten er tilgængelig her:
https ://docu ments-dds
ny.u n .org/doc/U N DOC/G EN/G 16/442/36/PDF/G 1644236. pdf?Open Ele
ment
3/9
række internationale konventioner og erklæringer, herunder især i
EMRK artikel 9 (tros- og religionsfrihed). Herudover berører forbuddet
ytrings- og forsamlingsfriheden samt diskriminationsforbuddet.
TROS- OG RELIGIONSFRIHED
Grundlovens § 67 beskytter religionsfriheden. Det centrale i
bestemmelsen er beskyttelsen af “gudsdyrkelsen”, herunder
gudstjenester, religiøs forkyndelse, undervisning, bøn, dåb m.v.
Religionsfriheden efter grundlovens § 67 er imidlertid ikke absolut, idet
lovgivningsmagten kan begrænse friheden, hvis gudsdyrkelsen strider
mod sædeligheden (dvs, den offentlige moral) eller den offentlige
orden. Denne begrænsning skal være proportional.
Artikel 9, stk. 1, i EMRK beskytter ligeledes tros- og religionsfriheden.
Bestemmelsen beskytter enhver persons ret til at tænke frit og enhvers
ret til samvittigheds- og religionsfrihed. Denne rettighed beskytter
blandt andet friheden til enten alene eller sammen med andre,
offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem blandt andet
religiøs forkyndelse. Tros- og religionsfriheden i artikel 9 kan
begrænses. Indgreb i rettigheden forudsætter imidlertid, at indgrebet
er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund af
hensyn til blandt andet at beskytte den offentlige orden eller andres
rettigheder og friheder, jf. bestemmelsens stk. 2. Dette indebærer
blandt andet, at indgreb skal være proportionale. Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol (EMD) har afsagt en række domme, der
afgrænset artikel 9’s anvendelsesområde.
[MD har ikke haft lejlighed til at tage stilling til, om et forbud mod
bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner er i strid med tros- og
religionsfriheden. Instituttet bekendt er der heller ikke i andre
europæiske lande vedtaget et sådant generelt forbud mod bederum på
offentlige uddannelsesinstitutioner.
Domstolen har dog i en række domme taget stilling til studerendes ret
til at bære religiøse symboler på offentlige skoler og
uddannelsesinstitutioner. I Sahm-dommen2 fandtes det ikke at udgøre
en krænkelse af tros- og religionsfriheden, at en lægestuderende ikke
måtte bære islamisk tørklæde på et tyrkisk universitet. Domstolen
fremhævede, at forbuddet mod at bære religiøse symboler på
universiteter var begrundet i principperne om sekularisering og
2
Layla Sahm mod Tyrkiet, dom af 10.11.05
4/9
ligestilling. I Kervanci-dommen og Dorgu-dommen3 fandtes det ikke at
udgøre en krænkelse, at piger på 11 og 12 år var blevet bortvist fra en
offentlig skole, fordi de ikke ville fjerne islamisk hovedtørklæde, når de
havde idræt. De nationale regler byggede på et princip om verdslighed
og skulle modvirke pression. Samme resultat nåede Domstolen til i
Aktas-dommen og Singh m.fl.-dommen4.
YTRINGS- OG FORSAMLINGSFRIHED
Et forbud mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner kan
også udgøre et indgreb i ytrings- og forsamlingsfriheden. Ytrings- og
forsamlingsfriheden er beskyttet i henholdsvis Grundlovens § 77 og 79
og EMRK artikel 10 og 11. Hvis myndighederne gør indgreb i en religiøs
gruppes mulighed for at samles, og hovedformålet med at samles er
religiøs tilbedelse, vil indgrebet rejse spørgsmål i forhold til såvel tros
og religions-, ytrings- og forsamlingsfriheden, men det vil være mest
naturligt at vurdere det i forhold til tros- og religionsfriheden, da
hovedformålet er religiøst.
FORBUD MOD DISKRIMINATION
I EMRK artikel 14 er det bestemt, at nydelsen af de i konventionen
anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af
køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning,
national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal,
formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.
Diskriminationsforbuddet indebærer, at forskelsbehandling er ulovlig
og udgør diskrimination, hvis den er usaglig eller uproportional.
Omvendt er en forskelsbehandling lovlig, hvis den er saglig og
proportional.
Også i dansk ret gælder der et forbud mod forskelsbehandling pga.
religion på alle videregående uddannelser, der tager sigte på
beskæftigelse, ligesom der gælder et forbud mod indirekte
diskrimination pga. race/etnicitet på alle øvrige uddannelser.
Forskelsbehandlingslovens § 3 bestemmer således, at en arbejdsgiver
ikke må forskelsbehandle ansatte for så vidt angår adgangen til
erhvervsuddannelse, videregående erhvervsuddannelse mv. Der
foreligger direkte eller indirekte forskelsbehandling, når en person pga.
sin religion behandles ringere end andre ville blive behandlet i en
tilsvarende situation.
Kervanci mod Frankrig og Dorgu mod Frankrig, domme af 04.12.08
‘
Klagesag 43563/08 Aktas mod Frankrig, afgørelse af 30.06.09 og
klagesag 25463/08 Singh mod Frankrig, afgørelse af 30.06.09
5/9
Den etniske ligebehandlingslov forbyder endvidere direkte såvel som
indirekte diskrimination på grund af race eller etnisk oprindelse inden
for uddannelser, der ikke er omfattet afforskelsbehandlingsloven.
Forskelsbehandling pga. religion kan udgøre indirekte
forskelsbehandling pga. race/etnisk oprindelse, hvis
forskelsbehandlingen stiller en eller flere etniske minoriteter ringere
end andre i en sammenlignelig situation.
De danske domstole har ikke specifikt taget stilling til om forbud mod
bederum kan udgøre ulovlig forskelsbehandling eller krænkelse af tros
og religionsfriheden. I en dom fra 2OOO tog Højesteret stilling til, om
bortvisning af en muslimsk elev, der havde overtrådt et forbud mod at
bede på et bestemt sted på sit kursussted, var berettiget. Den
muslimske elev havde, sammen med otte andre, dannet en gruppe,
som alle deltog i bøn på et fælles gangareal. Efter der var opstået
sammenstød mellem gruppen og en gruppe ikke-muslimske elever
tilkendegav centrets ledelse, at de ikke måtte bede på fællesarealer,
men at de gerne måtte bede visse andre steder i centret, og at en
overtrædelse af forbuddet ville medføre bortvisning. Uanset dette
foretog den muslimske elev bøn på gangarealet, hvorefter han blev
bortvist. Højesteret fandt ikke, at bortvisningen var udtryk for
diskrimination pga. af hans religiøse tro og lagde i sin afgørelse bl.a. til
grund, at det overfor den muslimske elev og de andre elever, der bad,
var blevet tilkendegivet, at de ikke måtte bede på fællesarealer, men
gerne andre steder på centret, f.eks. i klasselokaler, værkstedslokaler
eller garderober.
Der verserer efter det oplyste en sag for Ligebehandlingsnævnet
vedrørende et gymnasiums forbud mod at udføre religiøse ritualer,
herunder islamisk bøn, på skolens område. Sagen er indbragt for
nævnet af en af skolens elever6.
INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER
RETTEN TIL TROS- OG RELIGIONSFRIHED
Et forbud mod bederum på alle offentlige uddannelsesinstitutioner
kolliderer først og fremmest med de berørte elever og studerendes ret
til tros- og religionsfrihed, som også indebærer en ret til at praktisere
sin religion på offentlige uddannelsesinstitutioner, jf. både grundloven
og EMRK.
U2001.83H
6 http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-03-05-principiel-afgoerelse-paa-
vei-maa-gymnasier-forbyde-elever-at-bede
6/9
Hvorvidt et forbud mod bederum på offentlige
uddannelsesinstitutioner vil være foreneligt med EMRK artikel 9,
afhænger af, om forbuddet kan anses for begrundet i et eller flere af de
i konventionen opregnede anerkendelsesværdige formål og desuden
opfylder proportionalitetskravet (“nødvendigt i et demokratisk
samfund”), jf. artikel 9, stk. 2. Det vil således i høj grad afhænge af,
hvordan lovforslaget konkret udformes, om det kan anses for at opfylde
ovennævnte krav. Det vil fx skulle tillægges betydning, om der er tale
om et forbud mod egentlige bederum, eller om det generelt forbydes
elever og studerende at bede på uddannelsesinstitutionerne, ligesom
det kan få betydning, om forbuddet gælder alle
uddannelsesinstitutioner eller alene videregående uddannelser. En
mere præcis stillingtagen til et evt. forbuds forenelighed med
menneskerettighederne, kan derfor først foretages, hvis
beslutningsforslaget vedtages, og der fremsættes et lovforslag.
Adskillelse af religion og uddannelse
Forslagsstillerne begrunder bl.a. et forbud med, at “[r]eligion i Danmark
er en privat sag, som vi ikke har tradition for at gøre offentlig og slet
ikke som en del af de offentlige uddannelsesinstitutioner.”
Som ovenfor nævnt er det ifølge EMD menneskeretligt muligt at
friholde det offentlige rum for religiøse udtryk, herunder fx brug af
hovedbeklædning på offentlige uddannelsesinstitutioner, med
henvisning til f.eks. principper om sekularisering og ligestilling.
Der har dog i Danmark historisk været en tradition for at give plads til
religiøse udtryk i det offentlige rum, herunder også
uddannelsesinstitutioner. Danske uddannelsesinstitutioner har formået
at tilgodese lokale behov og forhold på en pragmatisk og oftest
uproblematisk måde. Således har f.eks. alle danske universiteter
tilknyttet studenterpræster, ligesom mange uddannelsesinstitutioner
markerer kristne hØjtider ved f.eks. salmesang og gudstjeneste.
I en dansk kontekst opfylder et forbud således ikke nødvendigvis
proportionalitetskravet.
• Instituttet anbefaler på denne baggrund, at der iværksættes en
kortlægning af danske uddannelsesinstitutioners praksis i forhold til
bederum og andre former for religionsudøvelse.
Social kontrol
7/9
Forslagsstillerne begrundet endvidere udkastet med, at offentlige
uddannelsesinstitutioner kan komme til “at understøtte social kontrol
ved at indrette bederum.”
Instituttet er enig i, at bekæmpelse af social kontrol er nødvendig og
udgør et anerkendelsesværdigt formål. Der er dog, så vidt vides, ikke
foretaget nogen systematiske undersøgelser af, hvorvidt og i hvor stort
omfang der foretages social kontrol i forbindelse med bederum.
Såfremt det skulle vise sig at være korrekt, at bederum i større eller
mindre omfang benyttes til at udøve social kontrol, bør det undersøges,
om et forbud er den mest hensigtsmæssige eller effektive måde at
bekæmpe en sådan kontrol på.
• Instituttet anbefaler derfor, at der iværksættes en systematisk
undersøgelse af omfanget af social kontrol i forbindelse med
bederum på danske uddannelsesinstitutioner
• Instituttet anbefalet endvidere, at der indsamles viden i forhold til
relevante metoder for bekæmpelse af social kontrol på
uddannelsesinstitutioner
INDIREKTE DISKRIMINATION
Et forbud mod bederum vil som udgangspunkt tamme alle religioner og
dermed ikke udgøre forskelsbehandling. Det bør imidlertid undersøges,
om bederum udelukkende eller i det væsentlige benyttes af
medlemmer af en bestemt religion fx islam. Såfremt det viser sig, at
bederummene i det væsentlige benyttes af medlemmer af en bestemt
religion, vil et forbud mod bederum ramme denne gruppe særligt hårdt
og kan dermed udgøre ulovlig forskelsbehandling.
• Instituttet anbefaler på denne baggrund, at det undersøges, hvem
der benytter de eksisterende bederum på offentlige
uddanneIsesi nstitutionet
Ikke enhver forskelsbehandling udgør diskrimination. En
forskelsbehandling er således ikke diskriminerende, hvis den forfølger
et sagligt formål og samtidig udgør et nødvendigt og hensigtsmæssigt
middel til at nå dette formål. Proportionalitetskravet er tæt forbundet
med den proportionalitetsafvejning, der foretages i forbindelse med
anvendelsen af undtagelsesbestemmelsen i EMRK artikel 9, stk. 2. Det
påhviler staten at påvise, at forskelsbehandlingen er velbegrundet, og
det følger af praksis fra EMD, at staterne er overladt en vid skønsmargin
med hensyn til begrundelse for forskelsbehandlingen. Det følger
ligeledes af forskelsbehandlingsloven og den etniske
8/9
ligebehandlingslov, at forskelsbehandlingen ikke er ulovlig, såfremt den
forfølger et sagligt formål og er proportional.
• Instituttet anbefaler derfor, at der i udkastet foretages en vurdering
af, om en sådan forskelsbehandling kan anses for saglig og
proportional
Med venlig hilsen
Louise Holck
VICEDIREKTØR
9/9
grundtvigskforum
KIRKE SKOLE KULTUR SAMFUND
København, den 28. april 2017
Høringssvar vedrørende beslutningsforslag om forbud mod bederum på
offentlige uddannelsesinstitutioner
Grundtvigsk Forum modsætter sig det fremsatte beslutningsforslag om forbud mod indretning af
bederum eller områder for religionsudøvelse på offentlige danske uddannelsesinstitutioner. Vi har
følgende indsigelser:
1: Forslaget er et indgreb mod grundLæggende dansk tradition for religionsfrihed og den kan komme
til at ramme et samfund, der forudsætter åndsfrihed.. Religionsudøvelse må frit kunne finde sted,
såfremt dette ikke opfordrer til vold, forstyrrer den offentlige orden eller misbruger friheden til at
tvinge andre. Det er afgørende for friheden i det civile samfund, at staten garanterer
religionsfriheden på linje med ytringsfrihed og forsamlingsfrihed.
2: Forslaget præciserer ikke, hvad der er offentlig religionsudøvelse. Er det bøn? Er det oplæsning
fra Bibelen, Koranen eller Toraen? Er det sang? Er det samtale? Hvem skal afgøre, hvornår det er
religionsudøvelse og ikke et politisk møde? Forslaget er meget upræcist i sin definition af
religionsudøvelse.
3: Forslaget strider mod den grundlæggende danske forsamlingsfrihed. Alle må frit kunne
forsamles, så længe dette ikke er i strid med den offentlige orden. Dette gælder også på offentlige
uddannelsesinstitutioner i Danmark. Igen må vi spørge, hvorfor forsamlingsfriheden skat begrænses
på det religiøse område? Og igen: Hvornår defineres en aktivitet som religiøs?
4: Forslaget strider mod dansk tradition om lokale uddannelsesinstimtioners frihed til selv at
indrette sig. Vi har tillid til, at lokale uddannelsesinstitutioner selv kan skønne, hvorvidt der sker
misbrug i forbindelse med bederum eller ikke, og om det, der praktiseres er normsættende på
måder, der strider med institutionens formål, så det er nødvendigt lokalt at skride ind med forbud
eller regulering. Dette er ikke en statslig opgave.
Grundtvigsk Forum finder beslutningsforslaget om forbud mod bederum på offentlige
uddannelsesinstitutioner i direkte modstrid med dansk tradition for ånds- og forsamlingsfrihed. Vi
vil derfor opfordre til, at beslutningsforslaget trækkes tilbage.
Med venlig hilsen
Kirsten M. Andersen Morten Fester Thaysen
Formand for Grundtvigsk Forum Formand for Kirkepolitisk Udvalg,
Gmndtvigsk Forum
GrundMgsk Forum Telefon 4193 9000 Danske Bank DABADKKK
Vartov vartov@vartov.dk Konto 4180 3119 OBO 339
Farvergade 27 CVR. 5685 24 17
1463 København K www.grundtvig.dk DK5130003119000339


1/1
Undervisningsudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
2. maj 2017
Høringssvar over udkast til beslutningsforslag om forbud mod bederum
på offentlige uddannelsesinstitutioner
Kære medlemmer
Vedlagt er indkomne høringssvar. Udvalget hører nærmere om den videre
proces.
Med venlig hilsen
Nadia Steen Steensen,
udvalgsassistent
Undervisningsudvalget 2016-17
B 152 Bilag 1
Offentligt