Fremsat den 26. januar 2018 af Carolina Magdelene Maier (ALT), Uffe Elbæk (ALT), Torsten Gejl (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT)

Fremsat den 26. januar 2018 af Carolina Magdelene Maier (ALT), Uffe Elbæk (ALT),
Torsten Gejl (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om at give forældre beslutningskompetence til at udsætte deres børns skolestart
Folketinget pålægger regeringen inden skoleåret 2018/19
at fremsætte lovforslag, der gør det muligt for forældre
egenhændigt at beslutte, at deres barn skal vente med at star-
te i skole til det år, barnet fylder 7, hvis forældrene vurderer
det hensigtsmæssigt.
Beslutningsforslag nr. B 67 Folketinget 2017-18
AX021034
Bemærkninger til forslaget
Alternativet ønsker med dette beslutningsforslag at give
forældrene ret til at beslutte, om deres barn skal udsætte
skolestart til det år, hvor barnet fylder 7 år. Alternativet me-
ner, at det alene bør være forældrenes valg, om deres barn
skal starte i børnehaveklasse i det år, de fylder 6 år, eller om
de vil vente til året efter. Denne ret mistede forældrene med
en ændring af folkeskoleloven fra 2008 (Folketingstidende
2007-08, 2. samling, tillæg A, side 3170).
Med denne ændring af folkeskoleloven blev det bl.a. obli-
gatorisk for alle børn at gå i børnehaveklasse, og det blev
bestemt, at alle børn skal starte i skole i det år, hvor de fyl-
der 6 år. Beslutningskompetencen til at afgøre, hvilke børn
der skulle tillades udsat skolestart, blev placeret hos kom-
munerne, og de senere års erfaringer viser, at kommunerne
forvalter denne beslutningskompetence vidt forskelligt. I
skoleåret 2004/05 fik 21 pct. af skolebørnene udsat deres
skolestart, og i 2016 var det tal reduceret til 6,1 pct. (»Flere
børn starter i skole uden at være klar«, Jyllands-Posten, den
3. december 2017).
I få kommuner lytter man til forældrenes ønske om at ud-
sætte skolestarten, men i mange kommuner kræves det, at
børnene skal være i PPR-systemet (pædagogisk-psykologisk
rådgivning) for overhovedet at komme i betragtning til udsat
skolestart.
Eksempelvis står der på Rudersdals hjemmeside følgende:
»For at kunne få udsat skolestart skal barnet være kendt hos
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Hvis barnets
vanskeligheder er af en sådan art, at skoleudsættelse vil væ-
re det bedste for barnet, kan forældre i samarbejde med PPR
og daginstitution søge om skoleudsættelse. Ansøgninger kan
kun imødekommes, såfremt der ligger en anbefaling fra PPR
om skoleudsættelse.« (»Udsættelse af skolestart«, Ruders-
dal.dk, den 15. januar 2018).
Dette gør, at mange forældre opgiver at få tilkendt udsat
skolestart, fordi de ikke ønsker, at deres barn skal være en
sag hos kommunen. Alternativet mener, at helt normale børn
sygeliggøres, når en kommune kræver, at barnet skal have
særlige vanskeligheder for at få lov at udsætte skolestarten.
Det ligger implicit i denne praksis, at der skal være noget
»galt« med et barn, hvis det skal have udsat skolestart. Men
mange forældre ønsker udsat skolestart, alene fordi de vur-
derer, at deres barn ikke er modent til at starte i skole eller
ikke har tilstrækkelig skolelyst, eller at der er andre ikkepa-
tologiske årsager.
Alternativet ønsker derfor, at loven ændres, så en eventuel
beslutning om udsættelse af skolestart alene ligger hos for-
ældrene. Alternativet har tillid til, at forældre kender deres
barn bedst, og ser ingen fordele ved at tvinge børn i skole,
før de er klar, eller ulemper, ved at børn får lov at vente et 1
med at komme i skole.
Et barn, der bliver tvunget i skole, før det er modent til
det, risikerer mange nederlag, som kan påvirke barnet gen-
nem hele dets skolegang. Omvendt kan det at vente 1 år med
at starte i skole være en stor fordel. Projektet »En god start -
Betydningen af alder ved skolestart for barnets udvikling«
(SFI, 2015) peger på, at børn, der starter senere i skole, kla-
rer sig signifikant bedre både fagligt og socialt end de børn,
der starter tidligt, hvilket fremhæves af artiklen »Vil du kla-
re dig godt i skolen og til fodbold, så er du forhåbentlig fra
januar« (SFI, den 30. oktober 2015).
Alternativet finder det paradoksalt, at man på den ene side
oplever en stigning i antallet af børn, der har svært ved at
starte i skole, og at man samtidig i mange kommuner tvinger
børn til at starte, før de er klar, som det fremgår af artiklen
»Flere børn starter i skole uden at være klar« (Jyllands-Po-
sten, den 3. december 2017).
Tænketanken DEA har netop offentliggjort en ny undersø-
gelse, »Klar, parat, skolestart«, fra 1. den december 2017
med fokus på sammenhænge mellem dagtilbud og skole. En
af hovedkonklusionerne er, at de børn, der vurderes til ikke
at være parate til at gå i skole, ofte mangler socioemotionel-
le kognitive kompetencer som f.eks. evnen til at indgå i fæl-
lesskaber både i leg og læring. 26 pct. af indskolingslederne
i landets 15 største kommuner vurderede i undersøgelsen fra
DEA, at 1 ud af 10 elever ikke var rustede til at starte i sko-
le, da de startede i børnehaveklasse i 2016. 43 pct. af ind-
skolingslederne vurderede, at 1-2 ud af 10 elever ikke var
rustede til at starte i skole, da de startede i børnehaveklasse i
2016. I en klasse med 20 svarer det til, at 3 elever ud af de
20 ikke var parate, da de i 2016 startede i børnehaveklasse.
Tendensen er, at færre børn er skoleparate, og denne ten-
dens kunne spores allerede i 2012 i undersøgelsen »Lære-
planer i praksis. Daginstitutionernes arbejde med pædagogi-
ske læreplaner« (Danmarks Evalueringsinstitut, 2012). Her
vurderede 53 pct. af børnehaveklasselederne, at der i skole-
årene 2010 og 2011 var kommet flere børn, der ikke var
skoleparate, i forhold til skoleårene 2002-2005. Børnehave-
klasselederne vurderede dog i samme undersøgelse, at de
skolestartende børn har bedre sproglige kompetencer, men
at deres sociale og personlige kompetencer ikke er blevet
bedre. Alternativet mener, at der er stærke indikationer på,
at det har store menneskelige konsekvenser for både børn,
lærere og forældre at tvinge børn i skole, før de er klar, lige-
som det også øger andelen af børn, der ikke har de basale
kompetencer til at modtage undervisning, og dermed for-
værrer undervisningen. Det ønsker Alternativet med dette
beslutningsforslag at ændre på.
2
Skriftlig fremsættelse
Carolina Magdelene Maier (ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at give forældre
beslutningskompetence til at udsætte deres børns skolestart.
(Beslutningsforslag nr. B 67)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3