Høringsvar og Høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
Aktører:
MOF - Orientering til udvalget - Høringsnotat og høringssvar vedrørende lovforslag om lov om ændring af landbrugsstøtteloven angående pant i betalingsrettigheder efter grundbetalingsordningen
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L129/bilag/1/1849431.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk J.nr. 17-1511-000060 Den 25. januar 2018 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Til udvalgets orientering fremsendes høringsnotat og høringssvar vedrørende lovforslag om lov om ændring af landbrugsstøtteloven angående pant i betalingsrettigheder efter grundbetalingsordningen. Esben Lunde Larsen / Jacob Nielsen Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 L 129 Bilag 1 Offentligt
Høringsnotat vedr. L 129 forslag om ændring af landbrugsstøtteloven
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L129/bilag/1/1849432.pdf
HØRINGSNOTAT NaturErhvervstyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780 København V Tlf. 33 95 80 00 • EAN 5798000877955 • mail@naturerhverv.dk • www.naturerhverv.dk Direkte Betalinger J.nr. 18-1520-000006 Ref. METLAR Den 11. januar 2018 Til Miljø- og Fødevareudvalget Høringsnotat vedrørende Udkast til forslag til lov om ændring af landbrugsstøtteloven (Pant i betalingsrettigheder efter grundbetalingsordningen) Udkast til lovforslag om ændring af landbrugsstøtteloven har været i ekstern høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer mv. fra den 11. december med frist for at afgive høringssvar den 18. december 2017. Udkastet til lovforslag har samtidig været offentliggjort på Høringsportalen. Landbrugsstyrelsen har modtaget 7 høringssvar. Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkast til lovforslag: Delacour, STORM Advokatfirma, Landbrug og Fødevarer, Finans Danmark. Følgende har tilkendegivet, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget: Danske Vandværker, Datatilsynet og Danske Advokater. Danske Advokater oplyser i øvrigt, at lovudkastet har været behandlet i bestyrelserne for Danske Insolvensadvokater og Danske Landbrugsadvokater, som fungerer som Danske Advokaters fagudvalg på området. 1. Baggrund Formålet med udkastet til lovforslaget er at regulere, hvordan panthavere kan sikre deres rettigheder i betalingsrettigheder, som de har taget pant i. Lovforslaget indebærer, at pant i betalingsrettigheder kun kan sikres ved, at panthaver giver meddelelse til miljø- og fødevareministeren. Ved meddelelsen opnår panthavere beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe og retsforfølgning. Samtidig foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler angående registrering af pantsætningen af betalingsrettigheder samt om opkrævning af gebyr for registrering af pantet. Det forventes, at gebyret vil blive fastsat til 2.250 kr. Det foreslås som følge af Vestre Landsret kendelse af 7. juli 2017, som fastslog at pantet i betalingsrettigheder alene kan sikres ved tinglysning, at pantsætninger, der er meddelt ministeren før kendelsen, som hovedregel fortsat er sikret mod aftaler, der indgås med pantets ejer og mod retsforfølgning. Dog vil disse pantsætninger blive fortrængt af aftaler indgået i god tro og efterfølgende tinglyst i en vis periode. Ligeledes vil disse pantsætninger blive fortrængt af retsforfølgning i form af udlæg og konkursbehandling, der er indledt inden lovens ikrafttræden. Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 L 129 Bilag 1 Offentligt 2 Nedenfor følger de væsentligste bemærkninger i høringssvarene samt Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger hertil anført i kursiv. Foruden de ændringer, der fremgår af dette notat, er der foretaget lovtekniske justeringer af lovforslaget bl.a. på baggrund af høringssvarene. 2. Generelle bemærkninger Datatilsynet har ingen bemærkninger til lovforslaget, men forudsætter, at persondataloven samt regler udstedt i medfør heraf, herunder sikkerhedsbekendtgørelsen, vil blive iagttaget i forbindelse med de behandlinger af personoplysninger, der vil ske som følge af lovforslaget. Datatilsynet uddyber, at udarbejdelse af bl.a. bekendtgørelser, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, forudsætter, at der indhentes en udtalelse fra Datatilsynet, samt at Datatilsynet skal høres i forbindelse med udstedelse af bekendtgørelser i medfør af lovforslagets § 3 a, stk. 5, som vedrører samme emne. Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at Datatilsynet vil blive anmodet om at afgive udtalelse i forbindelse med udarbejdelsen af administrationsbekendtgørelsen inden den offentlige høring, således at proceduren følges. Landbrugsstyrelsen er opmærksomme på reglerne i databeskyttelsesforordningen, som træder i kraft i maj 2018 og vil sikre, at de personoplysninger, som modtages i forbindelse med registrering af pant i betalingsrettigheder, behandles i overensstemmelse med reglerne, således at der sikres gennemsigtighed omkring behandling af data. STORM Advokatfirma anfører, at det forekommer usædvanligt, at høringsfristen alene rækker til den 18. december 2017, dvs. inden for en uge fra offentliggørelse. Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at den korte høringsfrist skyldes ønsket om hurtigst muligt at reetablere den tidligere praksis for registrering af pant i Landbrugsstyrelsen til gavn for landbrugerne. 3. Bemærkninger til enkelte emner 3.1. Gebyrets størrelse Landbrug og Fødevarer anfører, at der med lovforslaget lægges op til en markant gebyrforhøjelse fra kr. 575 til kr. 2.250, samt at der ikke er tale om en reel besparelse på 1.625.000 kr. for erhvervet. Videre påpeger Landbrug og Fødevarer, at der i lovforslagets generelle bemærkninger redegøres for, at baggrunden for den påkrævede gebyrstigningen er indførelse af et nyt IT-system, der i henhold til Finansministeriets Budgetvejledning skal sikre en balance mellem indtægter og omkostninger over en 4- årig periode. Forudsætningen herfor er dog ikke blot, at forholdet mellem indtægter og omkostninger løbende skal overvåges, som angivet i lovforslaget. Der skal i henhold til vejledningen tillige ske en årlig vurdering for at se, om der skal gennemføres justeringer i gebyret (herunder nedsættelse). Miljø- og Fødevareministeriet bemærker i forhold til det hidtidige pantgebyr, at det ikke har været justeret siden 2005, og vurderes i en periode ikke at have været omkostningsdækkende. Gebyret justeres i forbindelse med lovændringen i henhold til Budgetvejledningen 2016, så det afspejler det forventede aktivitetsniveau, samt omkostningsskønnet for opgaver ved ordningen for Pant i betalingsrettigheder, herunder omkostninger til udvikling, opsætning og vedligeholdelse af et nyt it-system. Som følge heraf vil gebyret skulle hæves til 2.250 kr. Gebyret vil fremadrettet blive vurderet årligt med henblik på eventuelt at justere gebyret for at tilstræbe balance over en fireårig periode. 3 For så vidt angår besparelsen for erhvervet, er den beregnet på baggrund af gældende ret, som medfører, at den korrekte sikringsakt i forbindelse med pant i betalingsrettigheder er tinglysning i overensstemmelse med reglerne i Tinglysningsloven. 3.2. Omstødelse Finans Danmark anfører, at det med henblik på at sikre retsstillingen i lovbemærkningerne med fordel kan præciseres, at ved pant i betalingsrettigheder, hvor der før 7. juli 2017 er givet meddelelse til miljø- og fødevareministeren, er det denne meddelelse, som skal være foretaget uden unødigt ophold for ikke at kunne omstødes, jf. KL § 70, stk. 1, 1. pkt. Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at bemærkningerne til § 3 a, stk. 3, er blevet justeret således, at det fremgår, at den foreslåede bestemmelse medfører, at tidspunktet for panthavers iagttagelse af sikringsakten er, panthavers meddelelse til ministeren om pantet før den 7. juli 2017. 3.3. Konkurs Delacour anfører, at i alle konkursboer, der omfatter landbrugsvirksomheder med betalingsrettigheder, og hvor konkursen er indtrådt forud for de nye reglers ikrafttræden, vil der med de nye regler opstå usikkerhed om retstilstanden. Såfremt konkursboet afsluttes, inden de nye regler træder i kraft, vil der være tale om et frit aktiv i boet, idet sikringsakten ifølge gældende ret, da ikke er iagttaget. Sluttes boet derimod først efter, de nye regler træder i kraft, er retsstillingen måske den, at pantet i betalingsrettighederne vågner op igen, så provenuet fra et salg af betalingsrettighederne i stedet skal tilgå den panthaver, der i sin tid anmeldte sit pant i betalingsrettighederne i tillid til, at dette var den korrekte sikringsakt efter Landbrugsstyrelsens vejledninger. STORM Advokatfirma anfører, at det er problematisk og formentlig grundlovsstridigt at afgøre konkrete tvister mellem konkursboer og panthavere, der ikke har foretaget en relevant sikringsakt. Endvidere foretager lovgiver ved vedtagelsen af lovforslaget begrænsninger i konkursboernes ejendomsret. Lovgiver må derfor opfordres til ikke at vedtage lovgivning med tilbagevirkende kraft. Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at det ikke har været hensigten at skabe usikkerhed om retstilstanden i forhold til konkursboer, hvor konkursen er indtrådt, før lovforslaget træder i kraft. Ministeriet foreslår derfor, at der indarbejdes en ny bestemmelse i lovforslagets § 3 a, stk. 4, hvorefter pant i betalingsrettigheder meddelt ministeren inden den 7. juli 2017 fortrænges af aftaler, der i god tro er indgået med pantets ejer og tinglyst, og af retsforfølgning, der er foretaget inden den 1. april 2018.