Skriftlig fremsættelse (25. januar 2018)

Tilhører sager:

Aktører:


    CU263

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l130/20171_l130_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (25. januar 2018)
    Undervisningsministeren (Merete Riisager):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler
    (Justering af skoleydelse)
    (Lovforslag nr. L 130)
    Lovforslaget har baggrund i finanslovsaftalen for 2018,
    hvor regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konser-
    vative Folkeparti) og Dansk Folkeparti er enige om med
    virkning fra den 1. januar 2018 at hæve produktionsskoley-
    delsen til niveauet for den kommende skoleydelse for ikke-
    forsørgere på den kommende forberedende grunduddannel-
    se, jf. Aftale om bedre veje til uddannelse og job af 13. ok-
    tober 2017 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og
    Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk
    Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre,
    Alternativet og Enhedslisten (aftalepartierne).
    I den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job
    er aftalepartierne med hensyn til elevernes forsørgelses-
    grundlag på den kommende forberedende grunduddannelse
    enige om, at der skal etableres en ny type ydelse – skoley-
    delsen. Aftalepartierne er i den henseende enige om, at ydel-
    sen til elever på 18 år og derover skal svare til niveauerne
    for satserne til uddannelseshjælp til uddannelsesparate. Af-
    talepartierne er endvidere enige om, at ydelsen til elever
    under 18 år skal svare til det nuværende niveau for produkti-
    onsskoleydelsen til elever under 18 år.
    Lovforslaget tager sigte på at gennemføre den del af fi-
    nanslovsaftalen for 2018, hvorefter produktionsskoleydelsen
    skal hæves til niveauet for den kommende skoleydelse for
    ikke-forsørgere på den forberedende grunduddannelse. I
    overensstemmelse med finanslovsaftalen for 2018 indehol-
    der lovforslaget således ikke det forsørgertillæg til skoley-
    delsen, som efter den politiske aftale om bedre veje til ud-
    dannelse og job påtænkes etableret med den kommende for-
    beredende grunduddannelse.
    Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendt-
    gørelsen i Lovtidende, men at loven har virkning fra den 1.
    januar 2018. Dette indebærer, at udbetalinger af produkti-
    onsskoleydelse, der har fundet sted fra den 1. januar 2018 og
    indtil datoen for loven ikrafttræden, kan efterreguleres, såle-
    des at den foreslåede justering af ydelsen vil have virkning
    med tilbagevirkende kraft fra dette tidspunkt.
    Det foreslås endvidere, at loven ikke finder anvendelse
    for produktionsskoledeltagere, der ved lovens ikrafttræden
    måtte være omfattet af § 2, stk. 2, i lov nr. 1749 af 27. de-
    cember 2016, og som modtager skoleydelse i medfør heraf.
    Dette indebærer, at sådanne deltageres skoleydelse fortsat
    vil have udgangspunkt i det takstniveau, der var gældende i
    2016.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 130 Folketinget 2017-18
    Undervisningsmin., j.nr. 17-849
    CU000263