Fremsat den 25. januar 2018 af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)

Fremsat den 25. januar 2018 af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af landbrugsstøtteloven
(Pant i betalingsrettigheder efter grundbetalingsordningen)
§ 1
I landbrugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af
19. juni 2017, foretages følgende ændring:
1. Efter § 3 indsættes før overskriften før § 4:
»§ 3 a. Pant i betalingsrettigheder skal meddeles til miljø-
og fødevareministeren for at opnå beskyttelse mod aftaler,
der i god tro indgås med pantets ejer, og mod retsforfølg-
ning.
Stk. 2. Pant i betalingsrettigheder efter stk. 1, der skal for-
trænge en ikke meddelt panteret, skal selv være meddelt mi-
nisteren, og erhververen ifølge aftalen være i god tro.
Stk. 3. Pant i betalingsrettigheder meddelt ministeren in-
den den 7. juli 2017 er fra tidspunktet for meddelelsen be-
skyttet mod aftaler, der i god tro indgås med pantets ejer, og
mod retsforfølgning, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Pant i betalingsrettigheder meddelt ministeren in-
den den 7. juli 2017 fortrænges af aftaler, der i god tro ind-
gås med pantets ejer og af retsforfølgning, hvis aftalen er
tinglyst eller retsforfølgningen er foretaget inden den 1. april
2018.
Stk. 5. Pant i betalingsrettigheder, der er tinglyst inden
den 1. april 2018, er beskyttet mod aftaler og mod retsfor-
følgning efter reglerne i tinglysningsloven, indtil et tids-
punkt fastsat af ministeren. Hvis tinglyst pant i betalingsret-
tigheder meddeles til ministeren inden tidspunktet fastsat af
ministeren efter 1. pkt., er pantet omfattet af beskyttelsen ef-
ter stk. 1 fra tidspunktet for tinglysningen.
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om pant i
betalingsrettigheder, herunder grundlaget for meddelelse af
pant til ministeren, de nødvendige oplysninger til registre-
ring af meddelelser, hvornår pant anses for meddelt og pligt
til at give meddelelse om ophørt pant.
§ 3 b. Til hel eller delvis dækning af omkostningerne for-
bundet med registrering af pant i betalingsrettigheder betaler
panthaver et gebyr pr. meddelelse om pantsætning.
Stk. 2. Ved meddelelse om tinglyst pant efter § 3, stk. 5,
2. pkt., skal panthaver ikke betale gebyr efter stk. 1.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærme-
re regler om gebyrets størrelse og om opkrævning og beta-
ling af gebyret.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 2018.
Lovforslag nr. L 129 Folketinget 2017-18
Miljø- og Fødevaremin., j.nr. 2017-7628
CK001604
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at sikre, at pant i betalings-
rettigheder alene ved meddelelse til miljø- og fødevaremini-
steren kan opnå beskyttelse mod godtroende aftaleerhverve-
re og retsforfølgning. Samtidig bemyndiges ministeren til at
fastsætte nærmere regler angående registrering af pantsæt-
ningen af disse betalingsrettigheder samt om opkrævning af
gebyr for registrering af pantet.
Rådighed over et antal betalingsrettigheder er én ud af fle-
re støttebetingelser, som en landbruger skal opfylde for at få
udbetalt støtte efter grundbetalingsordningen – tidligere
kendt som enkeltbetaling.
Betalingsrettigheder er frit omsættelige og kan overdrages
ved f.eks. et salg enten med eller uden et tilhørende land-
brugsareal. Det betyder, at betalingsrettigheder i sig selv har
opnået en formueværdi. Realkredit- og pengeinstitutter og
lignende kan derfor have en interesse i at få pant i selve den
formueværdi, betalingsrettighederne udgør uafhængigt af
den støtteudbetaling, som betalingsrettighederne kan udløse
i sammenhæng med et støtteberettiget landbrugsareal. Beta-
lingsrettigheder eksisterer alene som registreringer i et elek-
tronisk system, der føres af Landbrugsstyrelsen.
Miljø- og Fødevareministeriet har hidtil anset betalingsret-
tigheder for at være en simpel fordring, hvorefter panthavers
rettigheder ved meddelelse til ministeriet (i praksis Land-
brugsstyrelsen) opnår beskyttelse mod godtroende aftaleer-
hververe og kreditorer efter reglerne i gældsbrevsloven.
Henover sommeren 2017 har det imidlertid vist sig, at
domstolene anser betalingsrettigheder for at være et løsøre,
hvor pant alene kan sikres mod godtroende aftaleerhververe
og retsforfølgning ved tinglysning efter reglerne i tinglys-
ningsloven.
Lovforslaget skal derfor sikre, at den hidtidige ordning i
Miljø- og Fødevareministeriet vedrørende registrering af
pant i betalingsrettigheder mod betaling af et gebyr kan fast-
holdes.
2. Lovforslagets baggrund
I 2003 vedtog landbrugsministrene i EU en omfattende re-
form af landbrugspolitikken. Reformen indebar bl.a. en om-
lægning af reglerne om udbetaling af landbrugsstøtte. Det
væsentligste element i reformen var den såkaldte afkobling
af støtte, hvilket betød, at støtten blev uafhængig af produk-
tionen. Eksisterende støtteordninger som hektarstøtteordnin-
gen, markfrøstøtten og en række dyrepræmier blev i stedet
samlet i en afkoblet støtteordning i form af enkeltbetalings-
ordningen (nu grundbetalingsordningen).
Ved reformen, som blev gennemført i Danmark i 2005,
blev også begrebet »betalingsrettigheder« indført. Betalings-
rettigheder blev tildelt aktive landbrugere, der drev jorden,
som enten ejer eller forpagter. En betalingsrettighed giver
som udgangspunkt mulighed for at opnå støtte til én hektar
landbrugsareal.
Betalingsrettighedernes værdi i relation til støtteudbetalin-
gen afhænger af, hvilke og hvor mange støtteordninger den
enkelte landbruger var omfattet af i 2004. Gennemsnitsvær-
dien af en betalingsrettighed er ca. 1.600 kr., men værdien
varierer fra ca. 800 kr. pr. ha. til ca. 55.550 kr. pr. ha.
Rådighed over et antal betalingsrettigheder og et støttebe-
rettiget landbrugsareal var på samme måde, som det også
gør sig gældende i dag under grundbetalingsordningen, nød-
vendige for at modtage støtte efter enkeltbetalingsordnin-
gen.
Betalingsrettigheder er registreret i et elektronisk system,
der føres af Landbrugsstyrelsen, og er frit omsættelige. De
kan overdrages ved f.eks. et salg enten med eller uden tilhø-
rende landbrugsareal. Det er alene aktive landbrugere, der
kan eje eller leje betalingsrettigheder.
Betalingsrettigheder har i sig selv en formueværdi, som
bestemmes af udbud og efterspørgsel blandt landbrugere. En
betalingsrettighed er således et formueaktiv på linje med en
landbrugers øvrige aktiver. Realkredit- og pengeinstitutter
og lignende kan derfor have en interesse i at få pant i selve
den formueværdi, som betalingsrettighederne udgør.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
Miljø- og Fødevareministeriet (i praksis Landbrugsstyrel-
sen) er ansvarlig myndighed for udbetalingen af EU-støtte
fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget til landbru-
gere. Reguleringen og udbetalingen af direkte arealstøtte til
danske landbrugere er baseret på Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om
fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere
under støtteordninger inden for rammerne af den fælles
landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning
(EF) nr. 73/2009.
Ved en reform af EU’s landbrugspolitik for 2014-2020
blev den direkte arealstøtte justeret. Den direkte arealstøtte
er sammensat af følgende ordninger: Grundbetaling, grøn
støtte, unge nyetablerede landbrugere og Ø-støtte. Grundbe-
talingsordningen, som erstattede enkeltbetalingsordningen
ved reformen, er den grundlæggende og økonomisk største
støtteordning. Ved ordningen videreføres begrebet »beta-
lingsrettigheder«.
Grundbetaling kan søges af landbrugere, der råder over et
landbrugsareal og udfører mindst én landbrugsaktivitet in-
den for landbrug- eller gartneriproduktion. Samtidig skal
landbrugerne have et antal betalingsrettigheder svarende til
størrelsen på deres landbrugsareal og opfylde visse betingel-
ser for at modtage støtte.
Støttebeløbet for grundbetaling beregnes på baggrund af
betalingsrettighedernes værdi, hvortil lægges den grønne
støtte, som svarer til omtrent 45 % af betalingsrettighedens
2
værdi. I 2016 udbetalte Landbrugsstyrelsen ca. 6 mia. kr. i
direkte arealstøtte efter grundbetalingsordningen, hvoraf den
grønne støtte udgjorde knap 2 mia. kr.
Når betalingsrettigheder har opnået en selvstændig for-
mueværdi på linje med andre aktiver, kan realkredit- og pen-
geinstitutter og lignende have en interesse i at få pant i selve
den formueværdi, betalingsrettighederne udgør, som sikker-
hed for en landbrugers gæld.
Miljø- og Fødevareministeriet har hidtil anset betalingsret-
tigheder for at være simple fordringer således, at en pantha-
ver har kunne give meddelelse om pantet til ministeriet (i
praksis Landbrugsstyrelsen) og dermed opnået beskyttelse
mod godtroende aftaleerhververe og retsforfølgning efter
reglerne i gældsbrevsloven. Efter gældsbrevslovens § 31,
stk. 1, har overdragelse af et simpelt gældsbrev til eje eller
pant ikke gyldighed mod overdragerens kreditorer, medmin-
dre skyldneren fra overdrageren eller erhververen har fået
underretning om overdragelsen. Har fordringshaveren over-
draget gældsbrevet til flere forskellige, går en senere erhver-
ver efter gældsbrevslovens § 31, stk. 2, forud, når skyldne-
ren først har fået underretning om overdragelsen til ham, og
erhververen var i god tro ved underretningen. For denne re-
gistrering af underretning om pant i betalingsrettigheder har
Landbrugsstyrelsen med hjemmel i tekstanmærkning nr. 136
på finanslovene siden 2005 og senest finansloven for 2017
opkrævet et gebyr på 575 kr. Gebyrets størrelse er ikke ble-
vet reguleret siden indførelsen i 2005.
Landbrugsstyrelsen havde den 7. juli 2017 registreret
521.717 betalingsrettigheder som pantsatte ved 5.175 pant-
sætninger. Værdien af den støtte, der potentielt kan udbeta-
les i et givent år på baggrund af de pantsatte betalingsrettig-
heder inkl. den grønne støtte, udgør ca. 1,3 mia. kr.
Vestre Landsret har dog ved kendelse af den 7. juli 2017,
jf. U 2017.3260 V, slået fast, at i den konkrete sag kunne et
ejerpantebrev i betalingsrettigheder med en underpanthaver
tinglyses ved Tinglysningsretten.
Kendelsen medfører, at pant i betalingsrettigheder skal
tinglyses i henhold til § 47 i tinglysningsloven for at opnå
beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe og mod rets-
forfølgning.
3.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Miljø- og Fødevareministeriet finder det væsentligt, at mi-
nisteriet fortsat kan understøtte en ordning, hvorefter pant i
betalingsrettigheder efter meddelelse til ministeriet kan opnå
beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe og retsforfølg-
ning. Dette er bl.a. henset til, at Miljø- og Fødevareministe-
riet (i praksis Landbrugsstyrelsen) allerede i en lang årrække
har registreret pant i betalingsrettigheder.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at en så-
dan ordning er den mest enkle og omkostningseffektive må-
de for både den finansielle sektor og landbrugserhvervet, når
pant i betalingsrettigheder skal sikres. Samtidig er betalings-
rettigheder særegne for landbrugserhvervet og afgørende for
den enkelte landbrugers mulighed for at opnå støtte efter
grundbetalingsordningen, hvorfor det er mest hensigtsmæs-
sigt, at Miljø- og Fødevareministeriet – som ressortansvarlig
for udbetaling af EU-midler til landbrugserhvervet og regu-
lering af erhvervets forhold i øvrigt – også tilvejebringer og
varetager muligheden for, at panthavere kan opnå beskyttel-
se af pant i betalingsrettigheder.
3.3 Den foreslåede ordning
Den foreslåede ordning vil sikre, at miljø- og fødevaremi-
nisteren modtager meddelelse om pant i betalingsrettigheder
med den virkning, at pantet dermed sikres mod godtroende
aftaleerhververe og retsforfølgning. Den relevante sikrings-
akt til beskyttelse af panthavers rettigheder i pantet mod
godtroende aftaleerhververe og retsforfølgning vil herefter
være meddelelse til miljø- og fødevareministeren. Det er
hensigten, at miljø- og fødevareministeren vil henlægge sin
kompetence til at modtage sådanne meddelelser til Land-
brugsstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse i § 3 a vil betyde, at pant i
betalingsrettigheder ikke længere kan tinglyses ved Tinglys-
ningsretten, uanset at betalingsrettigheder er et løsøre.
Landbrugsstyrelsen har allerede i en lang årrække registe-
ret pant i betalingsrettigheder baseret på en antagelse om, at
betalingsrettigheder var at anse som simple fordringer efter
gældsbrevslovens § 31. Efter gældsbrevslovens § 31, stk. 1,
har overdragelse af et simpelt gældsbrev til eje eller pant ik-
ke gyldighed mod overdragerens kreditorer, medmindre
skyldneren fra overdrageren eller erhververen har fået un-
derretning om overdragelsen. Har fordringshaveren overdra-
get gældsbrevet til flere forskellige, går en senere erhverver
efter gældsbrevslovens § 31, stk. 2, forud, når skyldneren
først har fået underretning om overdragelsen til ham, og er-
hververen var i god tro ved underretningen. Det foreslås der-
for, at pant i betalingsrettigheder, der frem til den 7. juli
2017 er blevet meddelt Landbrugsstyrelsen, i visse situatio-
ner er sikret mod godtroende aftaleerhververe og retsfor-
følgning fra tidspunktet for meddelelsen til styrelsen. Pant-
haver skal således ikke give fornyet meddelelse om pantet
for at opnå denne beskyttelse. Denne beskyttelse vil dog ik-
ke kunne gøres gældende overfor en eventuel anden pantha-
ver, hvis rettigheder er blevet tinglyst efter tinglysningslo-
vens § 47 eller overfor kreditor, når der er foretaget retsfor-
følgning, inden loven træder i kraft.
For så vidt angår pant i betalingsrettigheder, der er blevet
tinglyst i perioden fra den 7. juli til tidspunktet for lovens
ikrafttræden den 1. april 2018, foreslås det, at panthaver kan
give miljø- og fødevareministeren meddelelse om tinglys-
ningen af pantet, såfremt panthaver ønsker at opretholde be-
skyttelsen mod godtroende aftaleerhververe og retsforfølg-
ning fra tidspunktet for tinglysningen. Denne meddelelse
skal være indgivet til ministeren inden for den frist, ministe-
ren fastsætter. Det bemærkes, at sådanne meddelelser til mi-
nisteren om registrering af allerede tinglyst pant tidligst kan
indgives til ministeren den 1. april 2018. Hvis panthaver
vælger ikke at give ministeren meddelelse om pantet, vil
panthaver miste beskyttelsen mod aftaler og retsforfølgning
opnået ved tinglysning efter tinglysningslovens § 47 efter
denne ovenfornævnte frist. Det foreslås, at ministeren fast-
3
sætter fristen til ikke mindre end seks måneder, således at
panthaverne får tilstrækkelig tid til at indrette sig på det nye
system.
Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om grundlaget for meddelelse af pantet, her-
under bl.a. om den nødvendige dokumentation ved registre-
ring af allerede tinglyst pant og registrering af meddelelse
om pant.
Derudover foreslås det, at miljø- og fødevareministeren
får mulighed for at opkræve et gebyr i forbindelse med regi-
streringen af pantet og for at fastsætte nærmere regler om
dette. Der vil dog ikke blive opkrævet et gebyr for ministe-
rens registrering af allerede tinglyste pantsætninger.
Gebyret vil blive fastsat således, at der tilstræbes balance
mellem ordningens indtægter og udgifter over en 4-årig pe-
riode i henhold til Finansministeriets Budgetvejledning
2016. Forholdet mellem indtægter og omkostningerne over-
våges derfor løbende.
Til brug for registreringen af meddelelser om pant i beta-
lingsrettigheder vil Landbrugsstyrelsen udvikle et nyt IT-sy-
stem, som skal anvendes ved administration af ordningen.
Det forventes, at systemet indrettes således, at når pantet er
registreret, vil både panthaver og pantets ejer modtage be-
kræftelse på registreringen. Af bekræftelsen vil fremgå, om
der er registeret andre pantforhold i samme betalingsrettig-
heder, panthavers prioritet ved pantsætningen samt hvilke
betalingsrettigheder pantsætningen omfatter. Panthaver vil
modtage meddelelse om ejerens salg af de pantsatte beta-
lingsrettigheder, og en køber af betalingsrettigheder vil
modtage meddelelse, hvis de købte betalingsrettigheder er
pantsatte. Videre vil panthaver og pantets ejer modtage be-
kræftelse ved aflysning og overdragelse af pantforholdet til
anden panthaver.
Både pantets ejer og panthaver vil kunne tilgå samtlige
meddelelser fra Landbrugsstyrelsen samt en oversigt over
pantforholdet via Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-
service. Det vil ikke umiddelbart blive muligt at tilgå IT-sy-
stemet for offentligheden, men ved henvendelse til Land-
brugsstyrelsen vil det være muligt at få oplyst, om konkrete
betalingsrettigheder er registrerede som pantsatte.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Gebyret for registrering af pant i betalingsrettigheder fast-
sættes i henhold til Finansministeriets Budgetvejledning
2016 således, at der tilstræbes balance i indtægter og om-
kostninger over en 4-årig periode fra og med regnskabsåret.
Det vurderes, at lovforslaget derudover vil medføre en
mindre forøgelse af de administrative omkostninger for sta-
ten i forbindelse med registrering af tinglyst pant i betalings-
rettigheder.
Lovforslaget har derudover ingen økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for stat, regioner eller kommuner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Den foreslåede ordning medfører, at pant i betalingsrettig-
heder ved meddelelse til miljø- og fødevareministeren kan
opnå beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe og kredi-
torforfølgning mod betaling af et mindre gebyr. På nuværen-
de tidspunkt skal et sådant pant tinglyses for at opnå denne
beskyttelse.
I forhold til udgifterne til tinglysning af pant vurderes det,
at den foreslåede ordning medfører en årlig besparelse for
erhvervet på 1.625.000 kr. ved 500 registreringer af pant i
betalingsrettigheder. På nuværende tidspunkt forventes ge-
byret at blive fastsat til 2.250 kr. pr. meddelelse om pantsæt-
ning.
Det bemærkes i øvrigt, at Landbrugsstyrelsen frem til den
7. juli 2017 har opkrævet et gebyr på 575 kr. for styrelsens
registrering af pant. Gebyrets størrelse er ikke blevet regule-
ret siden indførelsen i 2005.
Det vurderes, at der vil være mindre administrative om-
kostninger forbundet med at indsende meddelelse om pant
til miljø- og fødevareministeren, men disse omkostninger i
forhold til omkostningerne forbundet med tinglysning af
pantet vil ikke være væsentligt ændret.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering vurderer, at
lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4
mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter, men det
bemærkes, at betalingsrettigheder under grundbetalingsord-
ningen er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af
regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteord-
ninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og
om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den
foreslåede ordning ikke udgør statsstøtte som defineret
EUF-Traktaten art. 107. Den foreslåede ordning indebærer,
at enhver panthaver med pant i betalingsrettigheder mod be-
taling af et ensartet gebyr kan få registreret pantet ved miljø-
og fødevareministeren med henblik på at opnå beskyttelse
mod godtroende aftaleerhververe og retsforfølgning. Den
foreslåede ordning gælder alene for det særlige formueaktiv
betalingsrettigheder under grundbetalingsordningen.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. decem-
ber 2017 til den 18. december 2017 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer:
4
3F, Bæredygtigt Landbrug, DAKOFO, Danmarks Biavler-
forening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfred-
ningsforening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Land- og
Strandjagtforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danske
Advokater, Danske Insolvensadvokater, Danske Vandvær-
ker, DANVA, Det Dyreetiske Råd, Det økologiske råd, Dy-
renes Beskyttelse, Finans Danmark, Forbrugerrådet Tænk,
Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Friluftsrådet, Hede-
selskabet, HORESTA, KL, Landboungdom, Landbrug &
Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af
Danske Mælkeproducenter, Mejeriforeningen, NOAH, Sam-
menslutningen af Danske Småøer, SEGES, SEGES Kvæg,
WWF, Økologisk Landsforening, Danmarks Statistik, Dan-
ske Regioner, Datatilsynet, Natur- og Biovidenskabeligt fa-
kultet, Københavns Universitet, og Aarhus Universitet DCE.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreud-
gifter (hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Det vurderes, at lovforslaget vil
medføre en mindre forøgelse af de
administrative omkostninger for
staten i forbindelse med registre-
ring af tinglyst pant i betalingsret-
tigheder.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Det vurderes, at lovforslaget vil
medføre en årlig besparelse på
1.625.000 kr.
Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Det vurderes, at lovforslaget vil
medføre mindre administrative
omkostninger ved meddelelse om
pant til miljø- og fødevareministe-
ren i forhold til tinglysning.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget indeholder ingen
EU-retlige aspekter.
Ingen
Forholdet til EU-retten Ingen
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
§ 3 a
Efter gældende ret skal pant i betalingsrettigheder tingly-
ses i henhold til reglerne i tinglysningsloven for at opnå be-
skyttelse mod aftaler, som indgås i god tro med pantets ejer,
og mod retsforfølgning.
Tinglysning er således på nuværende tidspunkt den rele-
vante sikringsakt i forbindelse med pant i betalingsrettighe-
der.
Det foreslås i stk. 1, at pant i betalingsrettigheder skal
meddeles til miljø- og fødevareministeren for at opnå be-
skyttelse mod aftaler, der i god tro indgås med pantets ejer,
og mod retsforfølgning.
5
Den foreslåede bestemmelse medfører, at pant i betalings-
rettigheder under grundbetalingsordningen skal meddeles til
miljø- og fødevareministeren for at opnå beskyttelse mod af-
taler om overdragelse og pantsætning, der i god tro indgås
med ejeren af pantet og mod retsforfølgning mod betalings-
rettighederne.
Det bemærkes, at i denne sammenhæng forstås ved »eje-
ren af pantet« den person, som er ejer af pantsatte betalings-
rettigheder.
Begrebet god tro skal forstås i overensstemmelse med den
definition af begrebet, der anvendes i tinglysningslovens §
5, hvilket indebærer, at aftaleerhververen ikke kender den
usikrede ret og ej heller ved grov uagtsomhed er skyld i sit
ukendskab til den. God tro skal foreligge på tidspunktet for
meddelelsen til Landbrugsstyrelsen.
Det foreslås med bestemmelsen, at sikringsakten ved pant
i betalingsrettigheder er meddelelse til ministeren. Ved iagt-
tagelse af sikringsakten vil en panthaver opnå beskyttelse
mod en aftaleerhverver, der i god tro indgår en aftale med
pantets ejer om de allerede pantsatte betalingsrettigheder.
Aftaleerhververen skal være i god tro frem til tidspunktet for
meddelelse til ministeren.
Panthaver vil ved meddelelse til ministeren samtidig også
opnå beskyttelse mod retsforfølgning. Retsforfølgning mod
betalingsrettigheder vil kunne finde sted, når indehaveren af
betalingsrettigheder ikke betaler sine kreditorer. Kreditorfor-
følgningen kan enten ske som individualforfølgning ved
f.eks. udlæg i betalingsrettigheder eller som universalfor-
følgning ved f.eks. konkurs efter konkurslovens regler. Det
bemærkes, at en kreditor ikke skal være i god tro for at kun-
ne fortrænge en ikke meddelt panteret i betalingsrettigheder.
Det bemærkes, at gyldigheden af pantsætningsaftalen ikke
påvirkes af en manglende meddelelse til ministeren. Medde-
lelse til ministeren har alene betydning i forhold til tredje-
mand.
Det forventes, at ministeren vil henlægge kompetencen til
at modtage meddelelse om pant i betalingsrettigheder til
Landbrugsstyrelsen.
Det forventes, at ministeren med hjemmel i den foreslåede
bestemmelse i stk. 6 vil fastsætte regler om, at et dokument
anses for meddelt til ministeren, når det er modtaget i Land-
brugsstyrelsen.
Sikringsakten fastlægger den indbyrdes prioritetsstilling
mellem konkurrerende pantsætninger.
Derudover kan kreditorer eller aftaleerhververe ved at
kontakte Landbrugsstyrelsen få oplyst, om styrelsen har fået
meddelelse om pant i konkrete betalingsrettigheder. Videre
medfører sikringsaktens iagttagelse, at det vil være vanske-
ligt at råde retligt over pantsatte betalingsrettigheder i strid
med pantsætningen. Det skal ses i sammenhæng med den
foreslåede bestemmelse i stk. 6, hvorefter ministeren kan
fastsætte regler om hvilke oplysninger, der er nødvendige
for at kunne registrere et pant.
Det foreslås i stk. 2, at pant i betalingsrettigheder efter stk.
1, der skal fortrænge en ikke meddelt panteret, skal selv væ-
re meddelt ministeren, og erhververen ifølge aftalen være i
god tro.
Med forslaget til stk. 2 vil en panteret meddelt miljø- og
fødevareministeren kunne fortrænge en panteret, der ikke er
meddelt ministeren, uanset om den ikke meddelte panteret
er givet tidligere end den panteret, der senere meddeles mi-
nisteren. Samtidig skal erhververen være i god tro.
Med den forslåede bestemmelse fastsættes det, at det er
tidspunktet for meddelelsen til ministeren og ikke tidspunk-
tet for aftaleindgåelsen, der er afgørende for, hvornår sik-
ringsakten er iagttaget.
Det foreslås i stk. 3, at pant i betalingsrettigheder meddelt
ministeren inden den 7. juli 2017, er fra tidspunktet for med-
delelsen beskyttet mod aftaler, der i god tro indgås med pan-
tets ejer, og mod retsforfølgning, jf. dog stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse angår pant, der er blevet
meddelt ministeren i perioden 2005-2017 på baggrund af
ministeriets hidtidige antagelse om, at en betalingsrettighed
skulle anses for en simpel fordring. Det foreslås, at pant i
betalingsrettigheder, hvor panthaver før den 7. juli 2017 har
givet meddelelse til miljø- og fødevareministeren om pantet,
som hovedregel har opnået beskyttelse mod godtroende af-
taleerhververe og mod retsforfølgning fra det tidspunkt,
hvor meddelelsen er givet til ministeren.
Undtagelserne til den foreslåede bestemmelse findes i den
foreslåede stk. 4, hvorefter pant i betalingsrettigheder med-
delt ministeren før den 7. juli 2017 fortrænges af aftaler, der
er indgået i god tro med pantets ejer og af retsforfølgning,
hvis aftalen er tinglyst eller retsforfølgningen er foretaget in-
den den 1. april 2018. Se i øvrigt bemærkningerne til stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre panthavers rettig-
heder mod senere aftaleerhververe, der ikke er i god tro på
tidspunktet for tinglysningen af deres panteret. Samtidig vil
den foreslåede bestemmelse medføre, at tidspunktet for
panthavers iagttagelse af sikringsakten er tidspunktet for
panthavers meddelelse til ministeren om pantet før den 7. ju-
li 2017.
Det foreslås i stk. 4, at pant i betalingsrettigheder meddelt
ministeren inden den 7. juli 2017 fortrænges af aftaler, der i
god tro indgås med pantets ejer og af retsforfølgning, hvis
aftalen er tinglyst eller retsforfølgningen er foretaget inden
den 1. april 2018.
Den foreslåede bestemmelse angår således to undtagelser
til hovedreglen i det forslåede stk. 3, således at pant i beta-
lingsrettigheder meddelt ministeren inden den 7. juli 2017
fortrænges af aftaler, der i god tro er indgået med pantets
ejer, og af retsforfølgning. Aftalen skal dog være tinglyst, og
retsforfølgningen skal være foretaget inden den 1. april
2018.
Når pant i betalingsrettigheder meddelt ministeren før den
7. juli 2017 fortrænges af henholdsvis aftaler indgået i god
tro og af retsforfølgning, hvis aftalen er tinglyst eller retsfor-
følgningen er foretaget før den 1. april 2018, medfører det,
at den oprindelige panthavers krav i de pantsatte betalings-
rettigheder må vige for disse tinglyste aftaler og for retsfor-
følgning foretaget før den 1. april 2018. Det bemærkes, at
6
retsforfølgning foretaget før den 1. april 2018 betyder, at der
skal være afsagt dom eller kendelse i sagen, eksempelvis
ved afsigelse af konkursdekret, inden den 1. april 2018.
Den foreslåede bestemmelser betyder, at panthavere, som
inden den 7. juli 2017 har givet ministeren meddelelse om
pant, ikke er beskyttet mod godtroende aftaleerhververe,
som har tinglyst deres panteret inden lovens ikrafttræden, el-
ler mod retsforfølgning, herunder konkurs og rekonstrukti-
onsbehandling, udlæg, arrest m.v., der er foretaget inden lo-
vens ikrafttræden. En panthaver, der har givet ministeren
meddelelse om pantet inden den 7. juli 2017, vil skulle re-
spektere den prioritet, som en panteret har opnået ved ting-
lysning forudsat, at aftaleerhververen har været i god tro
frem til tinglysningen af pantet. Derudover vil retsforfølg-
ning, som er foretaget før lovens ikrafttræden, ikke skulle
respektere pant i betalingsrettigheder, der er meddelt mini-
steren før den 7. juli 2017. Dette gælder uanset, om retsfor-
følgningen er foretaget før den 7. juli 2017 eller på et senere
tidspunkt.
Det foreslås i stk. 5, at pant i betalingsrettigheder, der er
tinglyst inden den 1. april 2018, er beskyttet mod aftaler og
mod retsforfølgning efter reglerne i tinglysningsloven, indtil
et tidspunkt fastsat af ministeren.
Hvis tinglyst pant i betalingsrettigheder meddeles til mini-
steren inden tidspunktet fastsat af ministeren efter 1. pkt., er
pantet omfattet af beskyttelsen efter stk. 1 fra tidspunktet for
tinglysningen.
Med bestemmelsen foreslås det, at pant i betalingsrettig-
heder, der er blevet tinglyst i henhold til tinglysningslovens
§ 47 fra den 7. juli 2017 bevarer beskyttelsen mod godtroen-
de aftaleerhververe og retsforfølgning indtil et tidspunkt,
som fastsættes af ministeren. Dette tidspunkt vil ikke være
mindre end seks måneder efter lovens ikrafttræden. Frem til
dette tidspunkt vil Landbrugsstyrelsen være forpligtet til at
efterse Personbogen, når styrelsen modtager meddelelse om
pant i betalingsrettigheder for at kunne sikre, at pantet regi-
streres med den rette prioritet. I samme tidsrum vil Land-
brugsstyrelsen også være forpligtet til at undersøge, om en
betalingsrettighed er tinglyst, såfremt styrelsen modtager fo-
respørgsel om dette fra en evt. kommende aftaleerhverver
eller en kreditor.
Det foreslås endvidere, at hvis panthaver giver meddelelse
til ministeren om pantsætningen inden det tidspunkt, som
ministeren fastsætter, er pantet beskyttet mod godtroende af-
taleerhververe og retsforfølgning efter stk. 1. Beskyttelsen
anses for at være indtrådt på tidspunktet for tinglysningen.
Det bemærkes, at meddelelser til ministeren efter henhold-
vis stk. 1 og stk. 5 ikke er identiske.
Det foreslås i stk. 6, at ministeren kan fastsætte nærmere
regler om pant i betalingsrettigheder, herunder grundlaget
for meddelelse af pant til ministeren, de nødvendige oplys-
ninger til registrering af meddelelser, hvornår pant anses for
meddelt og pligt til at give meddelelse om ophørt pant.
Med den foreslåede bemyndigelse vil ministeren kunne
fastsætte nærmere regler om pant i betalingsrettigheder.
Ministeren vil således kunne fastsætte regler om, hvilke
oplysninger panthaver skal meddele ministeren med henblik
på registrering af pantet og selve ministerens registrering af
pantet både ved meddelelse efter stk. 1 og stk. 5.
Ministeren vil herefter kunne fastsætte regler om, at et do-
kument efter sit indhold skal gå ud på at fastslå, stifte, foran-
dre eller ophæve en ret over en betalingsrettighed for at kun-
ne registreres af ministeren. Derudover skal dokumentet væ-
re udstedt af indehaveren af den konkrete betalingsrettighed
efter Landbrugsstyrelsens register over betalingsrettigheder
eller en person, som indehaveren af betalingsrettigheden har
givet fuldmagt til at råde på vegne af landbrugeren i Tast-
selv service.
For så vidt angår meddelelse efter stk. 5 om tinglyst pant,
kan ministeren fastsætte regler om, hvilke oplysninger en
panthaver skal indsende til ministeren for at få registeret det
tinglyste pant gebyrfrit. Det forventes, at ministeren vil fast-
sætte regler om, at panthaver vil skulle indsende relevant
dokumentation til brug for registreringen f.eks. en udskrift
af tingbogssiden og samtidig bekræfte pantets fortsatte be-
ståen.
Endvidere vil ministeren kunne fastsætte regler om, at et
dokument anses for meddelt til ministeren, når det er modta-
get i Landbrugsstyrelsen.
Derudover foreslås det, at ministeren kan fastsætte regler
om, at ophørt pant skal meddeles ministeren med henblik på
sletning i registeret.
§ 3 b
Efter gældende ret skal pant i betalingsrettigheder tingly-
ses i henhold til reglerne i tinglysningsloven. For denne
tinglysning betales der en afgift efter reglerne i tinglysnings-
afgiftsloven.
Det foreslås i stk. 1, at til hel eller delvis dækning af om-
kostningerne forbundet med registrering af pant i betalings-
rettigheder betaler panthaver et gebyr pr. meddelelse om
pantsætning.
Gebyret opkræves pr. meddelelse om pantsætning og er
således uafhængigt af hvor mange betalingsrettigheder, der
pantsættes ved en konkret pantsætning. Såfremt en indeha-
ver af betalingsrettigheder, som har pantsat en del af disse,
ønsker at pantsætte yderligere betalingsrettigheder, anses
dette for at være en ny pantsætning, og der vil blive opkræ-
vet gebyr ved meddelelse om pantsætningen.
Miljø- og fødevareministeren vil ikke opkræve et særskilt
gebyr for aflysning af pant.
Det foreslås i stk. 2, at ved meddelelse om tinglyst pant ef-
ter § 3, stk. 5, 2. pkt., skal panthaver ikke betale gebyr efter
stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at meddelelse til
ministeren om pant, der er tinglyst fra den 7. juli 2017 frem
til den 1. april 2018 med henblik på, at pantet omfattes af
bestemmelsen i § 3 a, stk. 1, kan indgives gebyrfrit.
7
Det foreslås i stk. 3, at miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte nærmere regler om gebyrets størrelse og om op-
krævning og betaling af gebyret.
Med den forslåede bestemmelse kan miljø- og fødevare-
ministeren fastsætte regler om størrelsen af det gebyr, der
opkræves ved meddelelse om pant i betalingsrettigheder.
Gebyret vil blive fastsat således, at det dækker de faktiske
omkostninger til administration af ordningen, hvilket på nu-
værende tidspunkt forventes at svare til et gebyr på 2.250 kr.
pr. pantsætning.
Videre foreslås det, at ministeren kan fastsætte regler om
opkrævningen af gebyret og panthavers betaling af dette ge-
byr.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2018.
Da landbrugsstøtteloven ikke gælder for Færøerne og
Grønland, jf. landbrugstøttelovens § 32, og ikke indeholder
anordningshjemler, gælder loven ikke for Færøerne og
Grønland.
8
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I landbrugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 19.
juni 2017, foretages følgende ændring:
1. Efter § 3 indsættes før overskriften før § 4:
»§ 3 a. Pant i betalingsrettigheder skal meddeles til miljø-
og fødevareministeren for at opnå beskyttelse mod aftaler,
der i god tro indgås med pantets ejer, og mod retsforfølg-
ning.
Stk. 2. Pant i betalingsrettigheder efter stk. 1, der skal for-
trænge en ikke meddelt panteret, skal selv være meddelt mi-
nisteren, og erhververen ifølge aftalen være i god tro.
Stk. 3. Pant i betalingsrettigheder meddelt ministeren in-
den den 7. juli 2017 er fra tidspunktet for meddelelsen be-
skyttet mod aftaler, der i god tro indgås med pantets ejer, og
mod retsforfølgning, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Pant i betalingsrettigheder meddelt ministeren in-
den den 7. juli 2017 fortrænges af aftaler, der i god tro ind-
gås med pantets ejer og af retsforfølgning, hvis aftalen er
tinglyst eller retsforfølgningen er foretaget inden den 1. april
2018.
Stk. 5. Pant i betalingsrettigheder, der er tinglyst inden den
1. april 2018, er beskyttet mod aftaler og mod retsforfølg-
ning efter reglerne i tinglysningsloven, indtil et tidspunkt
fastsat af ministeren. Hvis tinglyst pant i betalingsrettigheder
meddeles til ministeren inden tidspunktet fastsat af ministe-
ren efter 1. pkt., er pantet omfattet af beskyttelsen efter stk.
1 fra tidspunktet for tinglysningen.
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om pant i
betalingsrettigheder, herunder grundlaget for meddelelse af
pant til ministeren, de nødvendige oplysninger til registre-
ring af meddelelser, hvornår pant anses for meddelt og pligt
til at give meddelelse om ophørt pant.
§ 3 b. Til hel eller delvis dækning af omkostningerne for-
bundet med registrering af pant i betalingsrettigheder betaler
panthaver et gebyr pr. meddelelse om pantsætning.
Stk. 2. Ved meddelelse om tinglyst pant efter § 3, stk. 5, 2.
pkt., skal panthaver ikke betale gebyr efter stk. 1.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærme-
re regler om gebyrets størrelse og om opkrævning og beta-
ling af gebyret.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 2018.
9