Fremsat den 25. januar 2018 af Jesper Kiel (EL), Eva Flyvholm (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Jakob Sølvhøj (EL), Søren Søndergaard (EL), Finn Sørensen (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX21023

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/beslutningsforslag/B66/20171_B66_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 25. januar 2018 af Jesper Kiel (EL), Eva Flyvholm (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL),
    Søren Egge Rasmussen (EL), Jakob Sølvhøj (EL), Søren Søndergaard (EL), Finn Sørensen (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om afskaffelse af satspuljen og oprettelse af en social udviklings- og
    innovationspulje
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2018
    at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nød-
    vendige administrative ændringer, der kan sikre, at satspul-
    jen afskaffes. Dette indebærer, at overførselsindkomster
    fremover ikke vil blive fratrukket de op til 0,3 procentpoint
    som følge af den såkaldte satsreguleringsprocent, men vil
    stige i takt med lønudviklingen. Desuden pålægges regerin-
    gen at sikre, at de projekter og indsatser, der i dag finansie-
    res af satspuljen, overflyttes til finansloven. Endelig pålæg-
    ges regeringen fra 2019 at oprette en særlig pulje på finans-
    loven til udvikling af nye sociale indsatser og at tage initia-
    tiv til en handlingsplan, der kan udstikke retningslinjerne
    for, hvordan udviklings- og innovationspuljens midler skal
    fordeles.
    Beslutningsforslag nr. B 66 Folketinget 2017-18
    AX021023
    Bemærkninger til forslaget
    Enhedslisten ønsker en stabil, langsigtet og forebyggende
    social indsats i Danmark, som er fast finansieret af det store
    fællesskab. Derfor foreslår Enhedslisten med dette beslut-
    ningsforslag, at satspuljen afskaffes.
    En stor del af den sociale indsats ligger i dag i satspuljen,
    som finansieres gennem en mindreregulering af overførsels-
    indkomsterne. Det betyder, at dem, der har mindst – f.eks.
    kontanthjælpsmodtagere, pensionister og personer ramt af
    arbejdsløshed – betaler indsatsen for dem, der har det svæ-
    rest. Det er en dybt asocial finansieringsmodel, der er med
    til at øge den i forvejen stigende ulighed i Danmark. Eksem-
    pelvis betyder satspuljen, at en enlig folkepensionist har
    7.716 kr. mindre mellem hænderne, end vedkommende ville
    have haft, hvis overførselsindkomsterne ikke var blevet fra-
    trukket satsreguleringsprocenten. Tilsvarende må en syge-
    meldt på sygedagpenge i dag undvære 11.385 kr. (folke-
    tingsåret 2016-17, Finansudvalget, alm. del, spørgsmål 250).
    I dag er det endda langt fra alle midler i satspuljen, der an-
    vendes på tiltag, der skal hjælpe socialt udsatte. Fordelingen
    af satspuljens midler sker inden for fire områder: beskæfti-
    gelsesområdet, sundhedsområdet, integrationsområdet og
    børne- og socialområdet. Selv om god socialpolitik kræver
    indsatser på alle fire områder, finansierer satspuljen i dag en
    lang række brede velfærdstiltag, som ifølge forslagsstillerne
    burde ligge på finansloven. Midler fra satspuljen bruges ek-
    sempelvis på plejehjemsportaler, finansiering af et nyt skil-
    smissesystem og behandling af kronisk syge. Enhedslisten
    mener, at det hverken er rimeligt eller i overensstemmelse
    med satspuljens formål, når finansieringen af brede vel-
    færdsindsatser, der kommer alle danskere til gode, tages fra
    dem, der i forvejen har mindst.
    Usikker social indsats
    Satspuljens konstruktion skaber stor usikkerhed om den
    sociale indsats. Først og fremmest fordi sociale problematik-
    ker som eksempelvis hjemløshed, anbragte børn og prostitu-
    tion kræver stabile og langsigtede indsatser, hvorfor det
    langt fra er tilstrækkeligt med de tidsbegrænsede og usikre
    projektmidler, som satspuljen tilbyder. Desuden skaber pul-
    jestyringen stor usikkerhed for de mange organisationer, der
    leverer den store og gode indsats i satspuljens projekter, for-
    di de ofte kun modtager støtte for få år ad gangen. Det bety-
    der, at organisationer, der leverer indsatserne i satspuljen,
    gang på gang må omdanne deres tilbud for at fremstå attrak-
    tive i stedet for at bruge deres ressourcer på indsatser, vi ved
    virker. Desuden betyder projektstrukturen, at værdifuld erfa-
    ring fra de mange gode midlertidige projekter alt for ofte går
    tabt, fordi kommuner ikke formår – eller ikke har økonomi
    til – at driftssikre indsatserne, når projektperioden udløber.
    Men vigtigst af alt betyder projektstyringen af socialpolitik-
    ken, at socialt udsatte mennesker risikerer at miste adgang
    til behandling og støtte fra den ene dag til den anden, når de
    sociale projekters finansiering udløber.
    Beslutningsforslaget indebærer, at både fastfinansierede
    og midlertidige projekter og indsatser, som i dag finansieres
    af satspuljen, skal flyttes til finansloven. Når projektperio-
    den for de midlertidige projekter og indsatser udløber, skal
    der som en del af finanslovsforhandlingerne tages stilling til,
    om disse indsatser skal overgå til fast finansiering.
    En afskaffelse af satspuljen vil også være et opgør med
    den projektkultur, der karakteriserer den sociale indsats.
    Projektkulturen har betydet, at det har været langt nemmere
    at få støtte til nye innovationsprojekter end til allerede eksi-
    sterende projekter. I vurderingen af, hvem der skal have
    støtte, er det helt afgørende, at faste projekter med doku-
    menteret virkning ikke holdes op imod nye, innovative pro-
    jekter. Derimod bør der skelnes mellem langsigtede indsat-
    ser med dokumenteret virkning og midlertidige projekter,
    der primært sigter mod at udvikle den sociale indsats, såle-
    des at disse to forskellige typer af indsatser ikke konkurrerer
    med hinanden om midler.
    Ny social udviklings- og innovationspulje
    Der er naturligvis fortsat behov for, at den sociale indsats
    udvikles og nytænkes. Derfor pålægges regeringen med be-
    slutningsforslaget at oprette en ny post på finansloven til en
    social udviklings- og innovationspulje. Der skal årligt afsæt-
    tes 550 mio. kr. til den sociale udviklingspulje, hvilket sva-
    rer til den gennemsnitlige årlige stigning i satspuljen (folke-
    tingsåret 2016-17, Finansudvalget, alm. del, spørgsmål 250).
    Strategisk handlingsplan og klare kriterier for uddeling af
    midler fra udviklings- og innovationspuljen
    Fordelingen af satspuljens midler er i dag omgærdet af en
    helt utilstedelig lukkethed og afhænger i alt for høj grad af
    aktuelle dagsordner og de enkelte ordføreres mærkesager.
    Fordelingen af midler fra den nye udviklings- og innovati-
    onspulje bør i stedet ske med åbenhed og efter klare kriteri-
    er. Regeringen pålægges derfor med beslutningsforslaget at
    tage initiativ til en handlingsplan, der formuleres af Folke-
    tingets partier, civilsamfund og sociale interesse- og bruger-
    organisationer i samarbejde. Handlingsplanen skal udstikke
    mål og retningslinjer for den fremadrettede sociale indsats
    og dermed sikre, at fordelingen af udviklingspuljens midler
    er socialfagligt funderet og sker ud fra saglige og objektive
    kriterier.
    Finansiering
    Satspuljen udgør i dag samlet set 14,8 mia. kr. De nuvæ-
    rende projekter i satspuljen er allerede finansieret ved satsre-
    gulering af overførslerne siden 1993. At overføre de allerede
    finansierede og udmøntede satspuljeprojekter til finansloven
    vil derfor ikke kræve ny finansiering. Forslaget om oprettel-
    se af den nye sociale udviklings- og innovationspulje vil
    imidlertid kræve ny finansiering. Forslagets omkostninger
    skønnes at være 550 mio. kr. årligt. Det er Enhedslistens
    holdning, at der er penge nok i dansk økonomi til en mere
    retfærdig finansiering af udviklingen af sociale indsatser.
    Den endelige finansiering er naturligvis til forhandling
    blandt Folketingets partier, men forslagsstillere peger ek-
    sempelvis på genindførsel af sodavandsafgiften som en mu-
    2
    lig finansieringskilde, der vil give ca. 600 mio. kr. årligt i
    indtægter (folketingsåret 2016-17, Skatteudvalget, alm. del,
    spørgsmål 188). Fremover vil størrelsen af den sociale ud-
    viklings- og innovationspulje kunne ændres efter behov som
    en del af finanslovsforhandlingerne.
    Enhedslisten fremsatte i 2008 et beslutningsforslag med
    tilsvarende hovedindhold. Der henvises til beslutningsfor-
    slag nr. B 76 (om afskaffelse af satspuljen), folketingsåret
    2007-08, 2. samling (Folketingstidende 2007-08, 2. samling,
    tillæg A, side 5078 og 5076, og tillæg F, side 5269).
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Jesper Kiel (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af
    satspuljen og oprettelse af en social udviklings- og
    innovationspulje.
    (Beslutningsforslag nr. B 66)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4