Henvendelse af 24/1-18 fra WWF Verdensnaturfonden

Dato: 6. april 2017
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Telefon: 39 17 40 00
Mail: dn@dn.dk
Fælles erklæring om beskyttelse af
Øresund
Baggrund
En bred gruppe af NGO’er har som opfølgning på to konferencer om miljøet i Øresund (Øre-
sundsvandsamarbejdet d. 20/10 2015 og DN, WWF m.fl. d. 3/2 2016) lavet en fælles fortæl-
ling om, hvad der skal til for at lave en god og fremadrettet beskyttelse af Øresund.
Formål
Følgende organisationer DN, WWF, Oceana, Greenpeace, Øresundsakvariet, Friluftsrådet, Dan-
marks Sportsfiskerforbund, Fishing Zealand, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, Öresunds-
fonden, Sea-U, Naturskyddsföreningen Skåne, Den Blå Planet og Øresundsvandsamarbejdet,
har derfor deltaget i en række workshops og møder for at finde frem til hvad der skal til for at
indføre en bredere og mere langsigtet beskyttelse af den helt enestående natur i Øresund.
Overordnet er det gruppens ønske at præsentere et forslag til fremtidig beskyttelse og skån-
som, bæredygtig brug af Øresunds havmiljø.
Forslaget skal samtidigt give optimale muligheder for at brande Øresundsregionen som en am-
bitiøs og troværdig forvalter af sit blå miljø og udnytte de formidlingsmæssige, rekreative og
turismemæssige potentialer, der ligger i et suverænt havmiljø i en tætbefolket region.
Opfordring
Følgende organisationer opfordrer derfor den danske og svenske stat til at indgå en ny fælles
aftale om beskyttelse af Øresund, som tager udgangspunkt i de principper og ideer om natur-
beskyttelse, bæredygtig benyttelse og udvikling, som er beskrevet på de følgende sider.
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
B 35 Bilag 1
Offentligt
2
Forslag til beskyttelse af Øresund:
Alt det positive, som er værd af beskytte og bevare
Formålet med en beskyttelse af Øresund er primært at langtidssikre den helt unikke og meget
varierede natur, som findes i sundet. Øresund skal stadig kunne benyttes af både erhvervs- og
fritidsbrugere, men de enkelte aktiviteter skal foregå på en skånsom og bæredygtig måde.
En fremtidig og mere effektiv beskyttelse af Øresund skal således sikre at både nuværende og
kommende generationer får størst mulig glæde af den rene og varierede natur vi har i et me-
get tætbefolket og kraftigt benyttet område. Denne kombination udgør samtidigt et kæmpepo-
tentiale for formidling af viden om havmiljøet og et stort potentiale for turisme.
Der er flere forskellige plante- og dyresamfund samlet på et relativt lille område i Øresund,
end i andre eller danske og svenske farvande. Der er således alt fra lavvandede bugter og vige
med ålegræs og havgræs, over blød mudderbund med sjældne dyresamfund, til stenrev og
klippekyster med frodig algevegetation. Disse mange forskellige typer af levesteder giver rigtig
gode leve- og opvækststeder for fiskeyngel, bunddyr og mange forskellige alger. Det giver
samlet set et meget alsidigt plante- og dyreliv.
Der er fx omkring 140 forskellige arter af fisk i sundet – med alt fra små kutlinger og nålefisk,
over ål, sild og makrel, til store torsk, ørred og laks. Derudover er der vigtige fugleområder og
små lokale bestande af sæler. Man kan også se marsvin, delfiner og store hvaler i Øresund.
Øresund er kun delvis beskyttet i dag
Der findes både danske og svenske NATURA2000- områder, samt svenske kommunale og
statslige naturreservater som Knähaken og Grolle Grund. Disse områder beskytter imidlertid
kun udvalgte arter og visse habitater, men ikke det samlede område.
Øresund har i mere end 80 år været forskånet for trawling og byder derfor i dag på nogle helt
unikke naturforhold. Dermed har vi fået foræret et unikt stykke havnatur, hvis kvaliteter for-
tjener en særstatus. Det er enestående, at vi har et havområde, hvor der ikke har været traw-
let i så mange år, og hvor man samtidig kan dokumentere den gavnlige effekt heraf på fiske-
bestanden, især torsk. Samtidig har der gennem årene været et erhvervsfiskeri med garn og
et betydeligt rekreativt fiskeri, som tilsammen ser ud til at være bæredygtigt.
En beskyttelse der indebærer et trawlingforbud af hensyn til dyrelivet og som er forudsætnin-
gen for et bæredygtigt fiskeri, er et enestående eksempel, som bør bevares for kommende ge-
nerationer.
For at holde budskabet om beskyttelse af Øresunds natur klart og enkelt er det bevidst valgt at
udelade kommentarer om f.eks. udledning af olie og spildevand fra skibstrafik m.m., da disse
problemstillinger alle er og forsat skal være reguleret gennem anden lovgivning.
Øresundstorsken
Øresundstorsken er en lokal torskebestand, som i dag er den vigtigste kilde til rekrutteringen
af torsk i Kattegat og Skagerrak og bidrager, ifølge nye undersøgelser, alene med næsten
halvdelen (46%) af de torskelarver der hvert år slår sig ned i Kattegat og Skagerrak. Derud-
over svømmer voksne torsk fra Øresund og ud i fx Kattegat (Jonsson et al. 2016). En sund be-
stand af torsk i Øresund er derfor vigtigt for bevarelsen af det lokale rekreative og kommerci-
elle fiskeri, men også for de omkringliggende havområder.
3
Rekreativ benyttelse
Øresund har kolossal betydning, som rekreativt område for hele regionen. Både lokale beboere
og turister bader, sejler, fisker, dykker og surfer i hele Øresund. Rent vand og en rig natur har
meget stor værdi for alle disse rekreative interesser og giver mulighed for en omfattende for-
midling.
Afgrænsning/definition af Øresund
Øresund går fra Kullen-Gilleleje (Gilbjerg Hoved) til Stevns-Falsterbo og omfatter Øresunds-
tragten (Kullen-Gilleleje til Helsingør-Helsingborg), Nordlige Øresund (ned til broen), Sydlige
Øresund (syd for broen / Drogden-tærsklen) og Køge Bugt (vest for linjen Avedøre til Stevns).
Område som bør beskyttes
Det beskyttede område bør omfatte hele Øresund, samt de Natura2000-områder, der findes
ved Kullen, Gilleleje (marsvin), Stevns (stenrev) og Falsterbo (sæler). Beskyttelsen skal starte
ved kysten (normal vandstandslinje) og omfatte både den dansk og svenske del af Øresund.
Afgrænsning/definition af det beskyt-
tede område i Øresund (tyk blå linje):
Gilleleje-Kullen til Stevns-Falsterbo, in-
klusiv Natura2000-områderne ved Gil-
leleje, Kullen, Stevns og Falsterbo.
De røde og blå skraverede områder er
eksisterende danske og svenske Na-
tura2000-områder.
4
Hvordan skal Øresund i praksis beskyttes?
Trawlfiskeri
Trawlforbuddet fra 1932 skal opretholdes - med det udvidede og specifikke formål at beskytte
truede og sårbare habitater i Øresund. Trawlforbuddet skal gælde hele året og i hele området
fra Kullen-Gilleleje til Stevns-Falsterbo. Området skal desuden overvåges og der skal være en
effektiv fiskerikontrol.
Andet fiskeri
Øresund skal have et bæredygtigt lokalt fiskeri. Der er i dag både et lokalt erhvervsmæssigt
kystfiskeri og et betydeligt rekreativt fiskeri både fra kysten og fra småbåde. Sådant fiskeri
kan stadig finde sted, skånsomt og bæredygtigt.
Sandsugning
Sandsugning skal stoppes i Øresund, i første omgang nord for broen.
Anden benyttelse
Det er ikke formålet med beskyttelsen af Øresund, at lægge begrænsninger på erhvervs- og
fritidsaktiviteter i sundet, men de enkelte aktiviteter skal foregå på en bæredygtig måde. En
sund, rig og frodig natur kommer alle brugerne til gavn og glæde.
Havne, moler o.l.
Det er ikke hensigten at begrænse kommunerne i forhold til fx udvidelser af havne og moler,
samt kystsikring og klimasikring af havne og kyster. Kommunale projekter ud fra kysten skal
dog forsat konsekvensvurderes i henhold til gældende love (fx VVM) for at sikre at naturen
ikke bliver negativt påvirket.
Formidling
Formidling om Øresunds store værdier er vigtig. En bred forståelse for hvilken rig og unik na-
tur og kultur der findes i Øresund, vil være med til at borgerne selv ønsker at beskytte de
store natur- og kulturværdier og deres gode muligheder for fritidsinteresser. Formidling af Øre-
sunds værdier bør foregå ved flere Blå Støttepunkter eller ”Naturum” (efter svensk forbillede)
ved kysterne.
Andre påvirkninger
Der er mange forskellige trusler mod miljøet i Øresund, men mange af disse er reguleret gen-
nem anden lovgivning. For at holde budskabet om beskyttelse af Øresunds natur enkelt har vi
derfor valgt at udelade fx udledning af kvælstof og fosfor, olie og spildevand fra skibstrafik,
spredning af invasive arter og forurening med tungmetaller fra klapning, da alle disse påvirk-
ninger er og fortsat skal være reguleret gennem anden lovgivning.
Affald på kysterne, plast i vandet og spøgelsesgarn på bunden er også potentielt store trusler
mod havmiljøet, som bør håndteres gennem anden lovgivning.
5
Hvordan kan Øresundbeskyttes?
Nedenfor er der foretaget en gennemgang af de forskellige muligheder for beskyttelse. For
hver type er der fremført fordele og ulemper ved den enkelte type af beskyttelse. I de efterføl-
gende noter er hver type forklaret lidt mere.
Opsummering af muligheder gennemgået i tabellen
Opsummering Egnethed
- Natura 2000 er ikke egnet, da det kun beskytter bestemte natur-typer
og udvalgte arter (bl.a. ikke blødbund og fisk generelt).
- IMO PSSA er ikke egnet, da disse aftaler omhandler regulering af inter-
national søfart og ikke generel naturbeskyttelse
- Fredning. Flere mindre danske marine områder er omfattet af en egent-
lig fredningskendelse. Det gælder fx Hirsholmene, Ertholmene, Æbelø,
Stavns fjord, Romsø, Tipperne m. fl.
Der er ikke i mange år rejst eller gennemført marine fredninger. Formelt
er det således stadig et muligt redskab, men formentligt vanskeligt at få
rejst en sag.
NGO’er kan ikke rejse fredningssager på havet, det kan kun staten. Fred-
ningen vil kun kunne rejses, hvis der er en andel landområde med.
Ikke egnet
- Nationalpark er umiddelbart ikke brugbar, da den danske version ikke
yder nogen form for ekstra beskyttelse. Men da det er staten der er ene-
ste lodsejer på dansk side er det måske en farbar vej der skal udforskes,
set fra dansk side. Den største udfordring bliver nok at harmonisere be-
skyttelsesniveauet med svenskerne, for hvem en ”nationalpark” har høje-
ste beskyttelsesniveau
- Biosfære er en mulighed, men det vil ikke i sig selv medføre en øget be-
skyttelse. Det skal derfor suppleres med andre tiltag
- Naturpark kræver accept / dispensation fra fx 50% af området ikke alle-
rede er beskyttet vi af fx Natura2000
- MPA-begrebet fx under Havstrategidirektivet eller HELCOM kan benyttes,
da det er meget fleksibelt, men det er svært at formidle og gøre folkeligt
– det skal således suppleres af et andet begreb
Måske
- Naturreservat som en dansk-svensk statslig aftale er en mulighed.
Man kan tage udgangspunkt i den eksisterende aftale om trawlforbud og
fælles fiskeri inden for området.
- Et naturreservat kan også være en mulighed med udgangspunkt i Hav-
strategi-direktivet og kan give beskyttelse på flere niveauer, f.eks. sådan
at kerneområder helt friholdes for fiskeri og andre væsentlige forstyr-
rende aktiviteter, mens bufferzoner har færre restriktioner.
Mulige navne:
Naturreservat Øresund / Havnaturpark Øresund /Marin naturpark Øresund
Mulige
løsninger


WWF Verdensnaturfonden
Svanevej 12
2400 København NV
Tlf. 35363635
wwf@wwf.dk
www.wwf.dk
24.01.2018
Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg:
På Jeres dagsorden for torsdag 25. januar er der er B-forslag fra De Radikale om at undersøge mulighederne
for at etablere et beskyttet naturområde i Øresund.
Til udvalgets orientering blot dette:
Det er kanon god ide!
I WWF Verdensnaturfonden har vi, sammen med Danmarks Naturfredningsforening,
Øresundsvandsamarbejdet og en lang række andre organisationer, udarbejdet et fælles forslag til hvorfor
Øresund har behov for en langsigtet beskyttelse. Det korte af det lange er dels, at Øresunds dyre- og
planteliv er helt unikt. Der er ingen andre steder i de Nordlige farvande hvor man på så lille et areal finder så
mange forskellige naturtyper og så varieret et dyre- og planteliv. Og dels har der i Øresund siden 1932 været
et forbud mod at bruge trawl i fiskeriet, et forbud der blev indført af hensyn til sikkerheden for den dengang
voldsomt stigende skibstrafik i Sundet.
Forbuddet har haft den enestående konsekvens, at fiskebestandene i Øresund – især torskebestanden – i sin
alders- og størrelsessammensætning stadig ligner den oprindelige bestand. Denne situation findes ikke i
nogen andre nordiske farvande!
Samtidig er forureningen fra spildevandet gennem de seneste 30 år blevet reduceret væsentligt pga de store
rensningsanlæg på begge sider af Sundet, og der er etableret havvindmølleparker til delvis erstatning af kul-
og olie- og kernekraftbaseret energiproduktion.
I dag er Øresund derfor et af de reneste farvande, sammenlignet med hvor mange mennesker der bor i
regionen.
Problemet er, at naturbeskyttelsen ikke er fulgt med. Der er kun udpeget ganske få og små områder under
Natura 2000- konceptet. Langt det meste af Sundet har i dag ingen biologisk begrundet beskyttelse.
Med vores film om Øresund (se https://www.wwf.dk/wwfs_arbejde/hav_og_fiskeri/naturskaansom_fisk) og
vores opfordring til en dansk-svensk dialog om hvordan vi skabe en langtidsholdbar beskyttelse og en
bæredygtig benyttelse af Øresund deltager vi rigtig gerne i processen.
Peter Blanner
Thomas Kirk Sørensen
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
B 35 Bilag 1
Offentligt