Fremsat den 24. januar 2018 af Alex Ahrendtsen (DF), Tilde Bork (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marlene Harpsøe (DF), Christian Langballe (DF) Ib Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 24. januar 2018 af Alex Ahrendtsen (DF), Tilde Bork (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marlene Harpsøe (DF),
Christian Langballe (DF) Ib Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at stille som tilskudsbetingelse til frie grundskoler, at undervisning kun må
foregå på europæiske sprog
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2018 at fremsætte de nødvendige forslag, der medfører en tilskudsbetin-
gelse til frie grundskoler om, at fremmedsprogsundervisning kun må foregå på europæiske sprog.
Beslutningsforslag nr. B 65 Folketinget 2017-18
AX021022
Bemærkninger til forslaget
Med dette beslutningsforslag ønsker Dansk Folkeparti at
betinge frie grundskolers adgang til statstilskud af, at frem-
medsprogsundervisningen alene foregår på europæiske
sprog. Med europæiske sprog forstår Dansk Folkeparti sprog
fra medlemsstater i Den Europæiske Union eller fra en stat,
der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde (EØS).
Det fremgår af friskolelovens § 2, stk. 3 (lovbekendtgørel-
se nr. 30 af 12. januar 2018), at undervisningssproget i en fri
grundskole er dansk, med undtagelse af de tyske mindretals-
skoler. Undervisningsministeren kan desuden i særlige til-
fælde godkende et andet undervisningssprog end dansk, li-
gesom frie grundskoler har mulighed for at udbyde frem-
medsprogsundervisning bl.a. gennem valgfag.
Ifølge friskolelovens § 1, stk. 2, skal friskoler forberede
eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed
og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske
dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggen-
de friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling
mellem kønnene. Med dette beslutningsforslag ønsker
Dansk Folkeparti at styrke udgangspunktet om, at undervis-
ningssproget i Danmark er dansk, og at sikre en stærk, dansk
sproglig enhed i det danske samfund. Begrænsning af under-
visning i visse fremmedsprog vil ligeledes fremme skolernes
arbejde for at forberede eleverne til at leve i et samfund som
det danske.
Dansk Folkeparti ønsker at sikre, at der kun ydes statstil-
skud til frie grundskoler, der alene underviser på europæiske
sprog. Dette svarer til den sproglige afgræsning, vi ser inden
for andre dele af det danske uddannelsessystem. F.eks.
fremgår det af bekendtgørelse nr. 689 af 20. juni 2014 om
folkeskolens modersmålsundervisning, at kommunalbesty-
relsen skal tilbyde modersmålsundervisning til børn, som
forsørges i Danmark af en person, der er statsborger i en an-
den medlemsstat i Den Europæiske Union eller i en stat, der
er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Sam-
arbejdsområde. I lovbekendtgørelse nr. 159 af 8. februar
2017 om kommunale internationale grundskoler fremgår
det, at undervisningssproget i kommunale internationale
grundskoler er engelsk, tysk eller fransk.
Undervisningsministeren har orienteret Dansk Folkeparti
om, at beslutningsforslaget vil kunne gennemføres inden for
grundlovens rammer.
Dansk Folkeparti mener desuden, at dette forslag kan gen-
nemføres inden for rammerne af Danmarks internationale
forpligtelser. Tillægsprotokol 1, artikel 2, i den europæiske
menneskerettighedskonvention (EMRK) beskytter retten til
uddannelse. Bestemmelsen har følgende ordlyd:
»Ingen må nægtes retten til uddannelse. Ved udøvelsen af
de funktioner, som staten påtager sig i henseende til uddan-
nelse og undervisning, skal den respektere forældrenes ret til
at sikre sig, at sådan uddannelse og undervisning sker i
overensstemmelse med deres egen religiøse og filosofiske
overbevisning.«
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i afgø-
relsen fra 1968, som kaldes den belgiske sprogstrid, udtalt,
at adgangen til uddannelse ikke indebærer en ret til at blive
undervist på et bestemt sprog, men at retten til uddannelse
må indeholde en ret til at modtage uddannelse på det pågæl-
dende lands sprog. Forældres ret til at sikre sig, at uddannel-
se og undervisning sker i overensstemmelse med deres egen
religiøse og filosofiske overbevisning, kan heller ikke udvi-
des til et krav om at modtage undervisning på et bestemt
sprog, bortset fra det pågældende lands sprog (Den Europæ-
iske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juli 1968,
»Case relating to certain aspects of the laws on the use of
languages in education in Belgium v. Belgium« sag nr.
1474/62; 1677/62; 1691/62; 1769/63; 1994/63; 2126/64).
Den europæiske menneskerettighedskonventions artikel
14 forbyder diskrimination i forhold til nydelsen af konven-
tionens øvrige rettigheder. Der må således ikke diskrimine-
res i adgangen til at kunne nyde retten til uddannelse bl.a. på
grund af sprog. Ifølge Den Europæiske Menneskerettigheds-
domstols praksis kan der imidlertid godt ske forskelsbe-
handling, så længe denne forskelsbehandling er baseret på
objektive kriterier og forfølger et legitimt formål og der er
proportionalitet mellem målet og midlerne til at opfylde må-
let. Dette vil altså være lovlig forskelsbehandling og ikke
diskrimination.
Dette beslutningsforslag tilsigter en forskelsbehandling
mellem europæiske sprog og andre sprog, da frie grundsko-
lers undervisning på ikkeeuropæiske sprog vil udelukke
statstilskud. Som beskrevet ovenfor sker der imidlertid alle-
rede i dag forskelsbehandling mellem europæiske og ikke-
europæiske sprog, se f.eks. § 4, stk. 3, i lov om kommunale
internationale grundskoler og § 1 i bekendtgørelse om folke-
skolens modersmålsundervisning. Den Europæiske Menne-
skerettighedsdomstol har desuden i flere afgørelser udtalt, at
det kan være i overensstemmelse med EMRK at forskelsbe-
handle mellem europæiske og ikkeeuropæiske lande, da Den
Europæiske Union udgør en særlig retsorden, se f.eks. sagen
C mod Belgien fra 1996 og Moustaquim mod Belgien fra
1991 (Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af
18. februar 1991, Moustaquim v. Belgium, sag nr. 12313/86,
samt dom af 7. august 1996, C. v. Belgium, sag nr.
21794/93). Allerede af denne grund finder forslagsstillerne,
at beslutningsforslaget vil kunne gennemføres inden for
rammerne af EMRK.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har desuden
godkendt særbehandling af det oprindelige sprog i et land
eller et lokalområde for at sikre en sproglig enhed. I afgørel-
sen af den belgiske sprogstrid fandt Den Europæiske Men-
neskerettighedsdomstol, at det ikke var diskriminerende, at
fransksprogede børn, der levede i flamske kommuner i Bel-
gien, ikke kunne modtage undervisning på fransk på offent-
2
lige eller offentligt støttede skoler i kommunen. Domstolen
mente, at det var legitimt, at staten forsøgte at sikre en
sproglig enhed i de enkelte kommuner. Det var heller ikke
diskrimination, at belgiske myndigheder nægtede at støtte
skoler, som delvist underviste på fransk (Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juli 1968, »Case
relating to certain aspects of the laws on the use of langua-
ges in education in Belgium v. Belgium«, sag nr. 1474/62;
1677/62; 1691/62; 1769/63; 1994/63; 2126/64).
Formålet med dette beslutningsforslag er at sikre en
sproglig enhed i det danske uddannelsessystem ved at be-
grænse undervisning på ikkeeuropæiske sprog. Det er for-
slagsstillernes opfattelse, at dette er et sagligt formål. Dan-
mark er et land, som vægter dansksproglige kompetencer
højt, da det særlig er det danske sprog, som binder os sam-
men. Det ses også ved de sproglige krav, vi stiller til udlæn-
dinge, som søger om tidsubegrænset ophold eller statsbor-
gerskab. Dette bør ligeledes understøttes i uddannelsessyste-
met. Endvidere vil en begrænsning af undervisning på visse
fremmedsprog bidrage til at sikre de frie skolers arbejde
med at forberede eleverne til at leve i det danske samfund
og styrke deres demokratiske dannelse og kendskab til og
respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder,
herunder ligestilling mellem kønnene.
Ministeren skal have mulighed for at give en friskole dis-
pensation til at undervise i visse ikkeeuropæiske sprog, for-
udsat at dette ikke skader integrationen og konkret vurderes
til at være i samfundets interesse.
Med dette beslutningsforslag forbydes det ikke at modtage
undervisning på ikkeeuropæiske sprog. Med beslutningsfor-
slaget sikres det blot, at der ikke ydes statstilskud til frie
grundskoler, som underviser på ikkeeuropæiske sprog. Da
det således stadig vil være muligt at modtage undervisning i
ikkeeuropæiske sprog, er det Dansk Folkepartis opfattelse,
at der er proportionalitet imellem beslutningsforslagets for-
mål om at sikre en sproglig enhed og midlerne til at opfylde
formålet. Derfor mener Dansk Folkeparti, at forslaget kan
gennemføres inden for rammerne af Danmarks menneske-
retlige forpligtelser.
3
Skriftlig fremsættelse
Alex Ahrendtsen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at stille som
tilskudsbetingelse til frie grundskoler at undervisning kun
må foregå på europæiske sprog.
(Beslutningsforslag nr. B 65)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4